Årsager til og konsekvenser ved salg af fravænnede grise blev undersøgt ved en spørgeundersøgelse i besætninger, som leverede grise til Svineproducenternes Bufferselskab (SBS) eller SPF-selskabet.

Årsager til og konsekvenser ved salg af fravænnede grise blev undersøgt ved en spørgeundersøgelse i besætninger, som leverede grise til Svineproducenternes Bufferselskab (SBS) eller SPF-selskabet.

Undersøgelsen omfattede 28 besætninger med i alt 8.628 søer. Heraf havde 22 besætninger smågrisestalde, mens de resterende solgte alle grise ved fravænning. Hovedparten, ca. 70 pct. af besætningerne, leverede grise hver eller hver anden uge, mens ca. 60 pct. af grisene blev leveret som hele hold og resten som “overskudsgrise”.

Ca. 40 pct. af besætningerne angav “for få stipladser” som den væsentligste salgsårsag. Dertil kom næsten 30 pct., som angav “for få stipladser” kombineret med “harmoniproblemer” (manglende jordtilliggende i forhold til husdyrproduktionens størrelse) og “sygdomsproblemer” som væsentligste begrundelse for afsætning af fravænnede grise.

Konsekvenserne ved levering af grise ved fravænning var overvejende positive for resultaterne i besætningernes smågrisestalde. I 40 - 50 pct. af besætningerne blev tilvæksten og den generelle sundhedstilstand forbedret, mens godt halvdelen af besætningerne reducerede dødeligheden. Resultaterne i de resterende besætninger var uændrede bortset fra et par besætninger, hvor resultaterne var blevet forværret. De dårligere resultater hang sandsynligvis sammen med, at disse besætninger havde afsat de “bedste” grise til selskaberne og selv havde beholdt de “dårligste”. Næsten tre fjerdedele af besætningsejerne havde bemærket en reduktion i arbejdsbyrden, især som følge af færre sygdomsbehandlinger og færre flytninger mellem stier.

Baggrund

I løbet af de sidste 15 år er der sket en betydelig forøgelse i antallet af grise pr. årsso. Produktionssystemerne er sjældent tilpasset i takt med den øgede produktion. Der opstår derfor tit kapacitetsproblemer i smågrise-, ung- og slagtesvinestaldene. Konsekvensen er overbelægning af staldene samt hyppige flytninger af dyr både inden for og mellem staldafsnit. Disse forhold gør det vanskeligt at gennemføre holddrift og kontrollere sygdomme. Imidlertid er det sandsynligt, at der kan skabes bedre sammenhæng mellem produktion og staldkapacitet ved afsætning af “overskudsgrise” fra farestalden ved fravænning.

Et nyt omsætningsmønster for fravænnede grise giver netop mulighed for at afsætte grisene inden de indsættes i smågrisestalden. Formålet med denne undersøgelse var at belyse producenternes motivation/begrundelse for afsætning af overskudsgrise herunder eventuelle sundheds- og produktionsmæssige konsekvenser ved dette salg.

Materiale og metode

Besætningerne i undersøgelsen omfattede leverandører af fravænnede grise til Svineproducenternes Bufferselskab (SBS, Års) og SPF-selskabet. Oplysningerne blev indhentet via en spørgeskemaundersøgelse baseret på telefoninterview.

Der blev i alt kontaktet 75 producenter. Blandt disse blev der gennemført 28 interviews. Producenter der havde leveret grise mindre end 3 gange blev frasorteret, eftersom det ikke blev forventet, at de havde haft mulighed for at bemærke en eventuel ændring i de tilbageværende grises produktion og sundhed.

Ved opgørelsen af spørgeskemaerne er der udelukkende foretaget frekvensberegninger, idet datagrundlaget er for spinkelt til statistiske analyser. Resultaterne må derfor betragtes som vejledende og gældende for de besætninger, der er repræsenteret i denne undersøgelse.

Resultat og diskussion

I figur 1 er vist en oversigt over besætningsforholdene i leverandørbesætningerne.

Figur 1. Besætningsforhold hos leverandører af fravænnede grise

En overraskende stor del af bedrifterne (knapt 30 pct.) var specialiserede i at producere fravænnede grise. Derudover var leverandørerne forholdsvis jævnt fordelt på smågrise- og slagtesvineproducenter, avlsbesætninger og enkelte besætninger med udendørs sohold.

I figur 2 er vist en oversigt over fordeling af leverandører efter besætningsstørrelse og andel af de leverede grise. Som det fremgår af figuren blev over halvdelen af grisene leveret af besætninger med 100-300 søer. De 28 besætninger med i alt 8.628 søer leverede eller forventede at levere 84.600 grise/år (beregnet).

Figur 2. Procentvis fordeling af leverandører efter besætningsstørrelse samt andel af leverede grise

Figur 3. Leveringsform - fordeling af besætninger, som leverede hele hold eller overskudsgrise (tv.) samt leveringshyppighed (th.)

Som det ses af figur 3, leverede hovedparten (ca. 70 pct.) af besætningerne grise hver - eller hver anden uge. Ca. 60 pct. af besætningerne leverede grisene som hele hold, mens resten leverede overskudsgrise (dvs. grise, der ville medføre pladsproblemer i besætningens egne smågrisestalde, såfremt de ikke blev fjernet). Der var længere mellem leveringer i besætninger, der afsatte hele hold sammenlignet med besætninger, som solgte overskudsgrise. Besætninger, som leverede hele hold, lod typisk en smågrisesektion stå tom i leveringsugen.

Ca. 90 pct. af besætningerne oplyste, at de gennemførte ugevis holddrift, resten praktiserede 2-ugers holddrift.

Som nævnt i “BAGGRUND”, er produktionssystemerne sjældent tilpasset i takt med den øgede produktion, hvilket også viste sig i de angivne årsager til afsætning af fravænnede grise. Mere end 40 pct. af besætningerne angav “for få stipladser” som den væsentligste salgsårsag. Dertil kom næsten 30 pct., som angav “for få stipladser” kombineret med “harmoniproblemer” (manglende jordtilliggende i forhold til husdyrproduktionens størrelse) og “sygdomsproblemer”, som den væsentligste årsag til salg af nyfravænnede grise. Flere nævnte endvidere, at problemer med halebid havde været en medvirkende grund.

I figur 4 er vist årsager til salg af fravænnede grise.

Figur 4. Årsager til salg af fravænnede gris

For at vurdere effekten af at afsætte en del af grisene ved fravænning, blev producenterne bedt om at vurdere produktion og sundhedstilstand i smågrisestalden før og efter salg af fravænnede grise. Resultaterne, der er baseret på de 22 besætninger med smågrisestalde, er vist i tabel 1.

Tabel 1. Konsekvenser af salg af fravænnede grise (22 besætninger)

	Konsekvens (pct. af svar)
	Højere	Lavere	Uændret	Svært at sige
Tilvækst	40	-	55	5
Foderforbrug	-	27	64	9
Dødelighed	9	55	36	-
	Større	Mindre	Uændret	Svært at sige
Afgangsvægt fra smågrisestald	50	5	40	5
Arbejdsbyrde	-	73	27	-
	Bedre	Værre	Uændret	Svært at sige
Sundhedstilstand	50	-	50	-
	Flere	Færre	Uændret	Svært at sige
Antal sygdoms-behandlinger	5	55	50	-

Svarene viser, at 40 pct. eller 9 af producenterne gav udtryk for, at tilvæksten blev forbedret, mens lidt over halvdelen ikke havde bemærket nogen ændringer. Da producenterne blev spurgt, om vægten ved afgang fra smågrisestalden var ændret, mente halvdelen, at der var sket forbedringer. En højere afgangsvægt vil normalt svare til en højere tilvækst, med mindre der er foretaget væsentlige ændringer i indretningen af staldene, såsom udvidelse af kapaciteten. Størstedelen af producenterne mente, at foderforbruget var uændret, hvilket er naturligt at mene, idet eventuelle ændringer i denne parameter må forventes at være små og ikke særligt synlige.

Lidt over halvdelen af de adspurgte (55 pct.) af producenterne havde bemærket en reduceret dødelighed, mens godt en tredjedel mente (36 pct.), at denne var uændret. Desuden havde en lille procentdel - svarende til 2 besætninger - noteret en øget dødelighed. En nærmere analyse af data viste, at enkelte besætningsejere beholdt ”skravlgrise“ og undervægtige grise selv, mens de “bedste” blev solgt for at leve op til kvalitetskravene fra aftageren. Denne salgsstrategi kan have været medvirkende årsag til en øget dødelighed i nogle besætninger.

En eventuel forbedring af tilvækst og dødelighed hænger sandsynligvis sammen med en bedre sundhedstilstand og en reduktion af belægningen. Salg af fravænnede grise har tilsyneladende givet anledning til bedre sundhedstilstand og færre sygdomsbehandlinger i ca. halvdelen af besætningerne, mens den øvrige halvdel ikke har bemærket ændringer bortset fra en enkelt besætningsejer, som forøgede antallet af behandlinger. Sidstnævnte kan have sammenhæng med, at skravlgrise ikke blev solgt. Adskillige besætningsejere nævnte desuden, at halebidsfrekvensen var reduceret som følge af afsætningen af fravænnede grise.

I næsten tre fjerdedele (73 pct.) af besætningerne blev arbejdsbyrden mindsket, hvilket dels hang sammen med færre flytninger mellem stier og dels færre sygdomsbehandlinger. Nogle nævnte, at det daglige arbejde generelt var blevet nemmere som følge af, at smågrisestaldene ikke var så overfyldt som tidligere.

De foreløbige erfaringer indicerer, at afsætning af overskydende grise ved fravænning har haft en overvejende positiv effekt på produktionen i leverandørbesætningerne. Produktionsresultater, arbejdsbyrde samt sundhedstilstand var for størstedelen af besætningerne enten uændret eller påvirket i positiv retning. Forbedring af resultaterne i smågrisestalden hænger sandsynligvis mest sammen med en reducering af belægning/dyretæthed og færre flytninger.

Referencer

-	Netværkssamarbejde og multi-site (1996). Notat nr. 9645, Landsudvalget for Svin.
-	Andersen, I., et al. Valg af organisationssociologiske metoder - et kombinationsperspektiv. 1. udgave. Samfundslitteratur, København.1990. s.261-283.
-	Opdræt af fravænnede grise leveret fra mange sobesætninger (1998). Meddelelse nr. 383, Landsudvalget for Svin.

Afsætning af fravænnede grise - årsager og konsekvenser