I alle de undersøgte anlæg kunne der konstateres problemer med afblanding af foderet. Der blev konstateret en stor forskel på næringsstofindholdet mellem foderet i blandetanken og foderet, der blev udfodret ved de enkelte ventiler.

Foderprøver fra tre vådfodringsanlæg i to besætninger blev undersøgt for at belyse, om der skete en afblanding af foderet, fra det forlod blandetanken, til det blev fodret ud i krybben.

Undersøgelsen tog udgangspunkt i nogle besætninger med vådfodringsanlæg, hvor der på forhånd var ventet en stor risiko for, at foderet ville afblande.

I alle de undersøgte anlæg kunne der konstateres problemer med afblanding af foderet. Der blev konstateret en stor forskel på næringsstofindholdet mellem foderet i blandetanken og foderet, der blev udfodret ved de enkelte ventiler.

I to af besætningerne blev der brugt færdigblandede mineralblandinger, mens der i den tredje blev suppleret med foderkridt. Undersøgelsen gav ikke belæg for, at brug af ublandede mineralprodukter giver større risiko med afblanding end færdigblandede mineralblandinger.

Undersøgelsen giver ikke mulighed for at bestemme, hvor vådfoderet bliver afblandet, blot at der finder en afblanding sted, så foderets sammensætning er forskelligt alt efter, hvor på rørstregen det bliver udfodret. Variationen imellem foderprøverne kan således skyldes, at sammenblandingen i vådfodertanken var mangelfuld, eller at foderet afblandede i tanken, inden det blev udfodret. Under alle omstændigheder giver undersøgelsen anledning til i højere grad at fokusere på, hvad der er årsagen til, at vådfoder afblander, om afblanding er et generelt problem eller blot i enkeltstående anlæg, og hvordan problemer med afblanding kan løses i eksisterende anlæg og undgås i nye.

Baggrund

En tysk undersøgelse af betydning og omfang af afblanding i vådfoder blev foretaget i en række tyske besætninger. Undersøgelsen viste, at specielt calcium afblandede under recirkulering af vådfoder, og at afstanden fra blandetanken til ventilen havde indflydelse på indholdet og dermed forholdet mellem calcium og fosfor.

Problemerne blev efterfølgende afhjulpet ved følgende tiltag:

Mineralblandingens opløsningsevne i vand blev undersøgt. Blandingen var granuleret.
Mineralblandingen blev ændret, så partikelstørrelsen blev ensartet.
Vådfodringsanlægget og blandetiden blev optimeret.

Disse tiltag reducerede variationen i foderets indhold af næringsstoffer.

I Danmark har afblanding af vådfoder ofte været den formodede årsag til tekniske såvel som produktionsmæssige problemer i besætningerne. Specielt vådfodringsanlæg med “mus” har i praksis vist sig at volde problemer, hvorfor disse anlæg er med i undersøgelsen.

Formålet med undersøgelsen var at belyse, om vådfoder blev afblandet under udfodringen.

Undersøgelsen var ikke tilrettelagt, så man fik dækkende billede af forholdene i vådfodersystemer. Der blev udvalgt besætninger, hvor der på forhånd var en forventning om, at vådfoderet blev afblandet. Det skyldes, at det var ønsket at slå fast, om afblanding af vådfoder er et problemområde, der bør underkastes videregående undersøgelser og udvikling.

Undersøgelsen blev udført i samarbejde med Bioteknologisk Institut, Kolding.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i tre produktionsbesætninger. Vådfodringsanlæggets opbygning og foderblandingernes sammensætning er beskrevet i tabel 1.

Tabel 1. Vådfodringsanlæggets opbygning og foderets sammensætning
	Vådfodringsanlæg 1		Vådfodringsanlæg 2		Vådfodringsanlæg 3
Pumpetype	Centrifugal		Centrifugal		Centrifugal
Pumpens ydelse, l pr. sek.	2,5		4,0		4,0
Omrøretid, min.	15		7		12
Rørstrengens længde, m	270		334		850
Rørdiameter, mm	63		63		55
Antal ventiler, stk.	90		31		71
Blandingsmængde, kg	-		300		5300
Sammensætning, pct.	Tørfoder		Vådfoder		Vådfoder
	Byg Hvede Sojaskrå Sukkerroeaffald Animalsk fedt Fiskemel Vitfoss 5740	32,0 37,7 15,0 5,0 4,0 2,5 3,8	Valle Byg Sojaskrå Rapskager Pulpetter Kød- og benmel Fedt Kogsalt Methionin Sovit 17	75 11,7 4,8 3,3 2 1,3 1,8 0,08 0,02 0,07	Valle Byg Hvede Sojaskrå Rapskager Pulpetter Kød-og benmel Fedt Kogsalt Foderkridt, Faxe Svinvit 15	80 1,3 4,1 5,4 5,8 1,1 0,17 1,7 0,05 0,18 0,06

Vådfodringsanlæg nr. 1

Datamix multifeeder (uden recirkulering) med “mus”. Tørfoder blev i vådfodringsanlægget blandet med vand, så tørstofindholdet var 24,4 pct. Der blev udtaget foderprøver tre steder: I tanken efter foderet var færdigblandet samt ved første og sidste foderventil.

Vådfodringsanlæg nr. 2

Datamix multifeeder (uden recirkulering) med “mus”. Der blev udtaget foderprøver tre steder: Ved første, midterste og sidste foderventil.

Vådfodringsanlæg nr. 3

Datamix konventionelt system med recirkulering i samme besætning som anlæg 2. Blandetank og pumpe var den samme som i vådfodringsanlæg nr. 2. Der blev udtaget foderprøver fire steder: En tredjedel fra start, to tredjedele fra start, samt første og sidste foderventil.

Analyser

Der blev udtaget en foderprøve ved hver foderventil.

Flaskerne til foderprøverne var på forhånd tilsat myresyre for at hindre gæring under transporten af foderet. I de efterfølgende analyser blev der kompenseret for syreindholdet.

Foderprøverne blev analyseret med hensyn til indhold af:

vand
råprotein
råfedt
træstof
FEs
aske
calcium
fosfor
mangan
magnesium

Resultater og diskussion

De få analyser gav ikke grundlag for en egentlig statistisk behandling af resultaterne. Til vurdering af, om de fundne afvigelser mellem prøverne er udtryk for reelle forskelle, er variationskoefficienten for de anvendte analyser angivet. På grund af hurtig bundfældning af vådfoderet og vanskeligheder ved udtagelse af foderprøven må man dog forvente, at den reelle usikkerhed eller variationskoefficient på bestemmelserne kan være større end de fundne.

Tabel 2. Konstateret forskel mellem prøver i pct. af gennemsnittet for alle prøver
Analyse	Anlæg 1		Anlæg 2 mellem ventiler	Anlæg 3 mellem ventiler	Analysens variations- koefficient 1)
	I vådfodrings- tanken	Mellem ventiler
Vand	3,7	0,6	13	1,1	-
Råprotein	7,4	2,4	2,2	2,5	3
Råfedt	20	32	7,5	14	4
Træstof	0,5	0,5	11	9,8	16
FEs	2,7	4,5	0,9	0,9	3
Aske	46	54	18	6,8	1,0
Calcium	67	81	32	20,4	1,7
Fosfor	40	42	17	9,0	1,3
Mangan	54	55	5,1	11	5,0
Magnesium	0,22	0,19	32	13	1,7
1) En forskel af de angivne størrelser kan skyldes variation i analysen. Hvis værdien i denne kolonne er større end værdierne i de fire foregående kolonner, kan den konstaterede forskel skyldes usikkerhed ved analysen.

Det vurderes, at der er en reel forskel og dermed et muligt problem med hensyn til afblanding i følgende bestemmelser:

vand/tørstof i anlæg 2
fedt i anlæg 1
aske i anlæg 1, 2, og muligvis 3
calcium i anlæg 1, 2 og 3
fosfor i anlæg 1, 2 og muligvis 3
mangan i anlæg 1
magnesium i anlæg 2

I alle de undersøgte anlæg kunne der konstateres problemer med afblanding af foderet. Der blev konstateret en stor forskel på næringsstofindholdet mellem foderet i blandetanken og foderet, der blev udfodret ved de enkelte ventiler.

I anlæg 1 og 2 blev der brugt færdigblandede mineralblandinger, mens der i anlæg 3 blev suppleret med foderkridt. Undersøgelsen viste ikke, at brug af ublandede mineralprodukter giver større risiko med afblanding end færdigblandede mineralblandinger.

Undersøgelsen giver ikke mulighed for at bestemme, hvor vådfoderet bliver afblandet, blot at der finder en afblanding sted, så foderets sammensætning er forskelligt alt efter, hvor på rørstregen det bliver udfodret. Variationen imellem foderprøverne kan således skyldes, at sammenblandingen i vådfodertanken var mangelfuld, eller at foderet afblandede i tanken, inden det blev udfodret. Under alle omstændigheder giver undersøgelsen anledning til i højere grad at fokusere på, hvad der er årsagen til, at vådfoder afblander, om afblanding er et generelt problem eller blot i enkeltstående anlæg, og hvordan problemer med afblanding kan løses i eksisterende anlæg og undgås i nye.

Referencer

-	Drochner, W, J. Werner, W. Steffens og K.H. Böhm, 1984. Misch -und Hygieneprobleme in Flüssigfütterungsanlagen für Schweine. Kraftfutter nr. 11, p. 392-398.

Afblanding af vådfoder