Undersøgelsen viste, at søerne (gennemsnit af alle besætninger) havde et foderforbrug på 2,7 til 2,8 FEs pr. dag svarende til 2,9 til 3,1 kilo foder. Der var stor variation mellem besætningerne.

En undersøgelse vedrørende ad libitum fodring af løsgående, drægtige søer er blevet gennemført i 27 besætninger fordelt over hele landet. Søerne blev fodret efter ædelyst med tørre ad libitum blandinger igennem 8 - 24 måneder.

Undersøgelsen viste, at søerne (gennemsnit af alle besætninger) havde et foderforbrug på 2,7 til 2,8 FEs pr. dag svarende til 2,9 til 3,1 kilo foder. Der var stor variation mellem besætningerne. Foderforbruget varierede således fra 2,1 til 3,3 FEs pr. dag eller mellem 2,3 og 3,8 kg foder dagligt.

Foderforbruget var påvirket af blandingens indhold af roepiller. I gennemsnit åd søerne 2,6-2,8 FEs eller 3,2-3,4 kg foder, når indholdet af roepiller var under 30 pct. og 2,7-2,9 FEs eller 2,8-2,9 kg foder, når der var over 60 pct. roepiller i foderet.

Foderforbruget var i nogle besætninger uacceptabel højt, hvilket bl.a. skyldtes foderspild og foderblandingens sammensætning. Der var i særdeleshed et stort og uacceptabelt foderspild, når søerne blev fodret via foderautomater, der var beregnet til slagtesvin.

Undersøgelsen viste ingen sammenhæng mellem foderforbrug/-spild og antal søer pr. ædeplads, hvis man sammenligner foderforbrug/-spild i besætninger, hvor der var mere end 12 søer pr. ædeplads, med besætninger hvor der var under 12 søer pr. ædeplads. Der kunne ses en lille forskel på søernes huld. Således var der flere søer i passende huld, når der var under 12 søer pr. ædeplads. Dette stemmer overens med anbefalingerne om 10-12 søer pr. ædeplads.

I de 27 besætninger blev 82 til 98 pct. af søerne vurderet til at være i passende huld. Hvis søernes huld afveg fra “middel”, var der en tendens til, at de var fede.

Reproduktionsresultaterne var i gennemsnit på niveau med eller lidt over landsgennemsnittet. Resultaterne var ikke påvirket af, om søerne havde været opstaldet i stabile eller dynamiske grupper, antallet af søer pr. ædeplads eller om de havde fået foder med en større eller mindre mængde roepiller.

Det er ikke ud fra denne undersøgelse alene muligt at sammensætte en ad libitum blanding til en given besætning da det er forskelligt hvordan søernes foderoptagelse påvirkes af indholdet af bl.a. roepiller. Imidlertid tyder denne og tidligere undersøgelser og gennemførte afprøvninger på, at der bør gøres brug af både råvarer med store mængder opløselige og uopløselige fibre - eksempelvis opløselige fibre fra 40-50 pct. roepiller evt. sojaskaller, samt uopløselige fibre fra tørret helsæd, græsgrønmel, havreskaller, hvedeklid mv.

Styringsmulighederne ved opstaldningssystemer med ad libitum fodring - fx huldstyring, separering af søer, der skal tages ud af flokken - er begrænsede i forhold til opstaldningssystemer med ædebokse eller foderstationer. Foderets sammensætning af råvarer samt tildelingen af foderet er de væsentligste styringsmuligheder, når søer fodres ad libitum. Hvis der i driftsledelsen ikke tages højde for det - fx ved at ændre råvaresammensætningen - vil det medføre, at søernes huld bliver uens, foderforbruget bliver uacceptabelt højt, og det kan eventuelt gå ud over produktiviteten.

Baggrund

Adfærdsregulerende foder med et højt fiberindhold til løsgående, drægtige søer medfører, at søernes huld bliver mere ensartet og forbedrer tilsyneladende søernes velfærd, idet de bl.a. bliver mere rolige. Disse erfaringer er blevet gjort i en afprøvning med ensileret sukkerroeaffald til løsgående, drægtige søer (medd. nr. 421, 1999), i en igangværende afprøvning af foder med 60 pct. Pulpetter (roepiller) til løsgående, drægtige søer, samt i forsøg gennemført af Danmarks JordsbrugsForskning (Vestergaard, 1997).

I en beregning af de økonomiske konsekvenser ved ad libitum fodring af løsgående søer (notat 9827, 1998) blev det fundet, at etableringsprisen af ad libitum systemet ved nybyggeri og renovering var henholdsvis 17 og 23 pct. lavere end etablering af elektronisk sofodring (ESF). Eksempler fra praksis har vist, at etablering af en drægtighedsstald med et sådant fodringsprincip ved nybyggeri snarere er 20-30 pct. billigere og ved renovering over 50 pct. billigere end etablering af fx ESF.

I modsætning til fodringsprincipper og sammensætning af foderblandinger til restriktiv fodring af søer er sammensætning af ad libitum blanding eller indretning af stier til ad libitum fodrede løsgående søer ikke særlig velbeskrevet i international litteratur.

Engelske forsøg (Brouns, et al., 1995) med individuelt opstaldede, drægtige søer havde vist, at foderblandinger med et stort indhold af opløselige fibre, som især findes i roepiller, havde en begrænsende effekt på søers foderoptagelse. Dels fordi det fylder meget i maven, dels fordi næringsstofferne frigives langsomt og derved forlænger mæthedsfornemmelsen. Endvidere havde foder med store mængde opløselige fibre en effekt på søernes adfærd. De blev bl.a. meget rolige og brugte væsentligt mere tid på at æde. Begge parametre var ønskværdige ved fodring af løsgående søer, primært fordi de ved ad libitum fodring ville have hele døgnet til at optage foderet i, hvis de ønskede det.

De engelske forsøg viste også, at foder med store mængder uopløselige fibre fra f.eks hvedeklid, havreskaller mv. ikke havde den samme begrænsende effekt på søernes foderoptagelse. Søerne åd mere foder målt i kilo, men hvis foderblandingen kunne gøres tilstrækkelig energifattig, vil det måske på den måde kunne lade sig gøre at holde søerne i et passende huld.

Den manglende viden om virkemekanismer på søernes foderoptagelse via fibersammensætningen og energikoncentrationen, samt forskellige erfaringer vedrørende opstaldning af løsgående, drægtige søer, har medført at en del svineproducenter rundt om i landet har lavet en del pionerarbejde.

Formålet med undersøgelsen var at indsamle erfaringer vedrørende fodersammensætning, -forbrug, -tildeling, huld og huldstyring, driftsledelse mv. i forbindelse med ad libitum fodring af løsgående, drægtige søer.

Erfaringerne er dels tiltænkt de svineproducenter, der overvejer at etablere denne type fodring og opstaldning af løsgående søer, dels skal de bruges i en afprøvning, hvor ad libitum fodring sammenlignes med restriktiv fodring af løsgående, drægtige søer.

Materiale og metode

I løbet af andet halvår af 1998 blev der indsamlet data fra besætninger med ad libitum fodrede løsgående, drægtige søer. Undersøgelsen omfattede 27 besætninger, jævnt fordelt over hele landet. Besætningerne varierede i størrelse fra 110 til 650 årssøer, og alle havde løsdriftsystemer til drægtige søer, der havde været fodret ad libitum i 8 måneder til 2 år.

Alle besætninger blev besøgt af Den rullende Afprøvning. For hver besætning blev der udarbejdet en beskrivelse af stald- og stiindretning, samt driftsledelse. Desuden blev der indsamlet oplysninger og erfaringer vedrørende fodersammensætning, fodertildeling, foderforbrug, foderspild, reproduktionsresultater, mm. Søernes foderforbrug blev bestemt ud fra mængden af indkøbt foder, samt antallet af drægtighedspladser. Alle oplysninger og erfaringer vedrørende førnævnte faktorer som fx foderforbrug/-spild beror primært på besætningsejerens eller driftslederens vurdering.

I hver besætning blev der foretaget en huldvurdering af samtlige søer i drægtighedsstalden. Huldvurderingen blev foretaget af Den rullende Afprøvning efter følgende skala:

Ved opgørelse af data og erfaringer fra undersøgelsen er der i videst mulig udstrækning taget udgangspunkt i objektive parametre, så som opstaldning i stabile eller dynamiske grupper, antal søer pr. ædeplads, foderblandingens råvaresammensætning og dermed det forventede indhold af opløselige og uopløselige fibre osv.

Der blev beregnet gennemsnit og maximum/minimum værdier for forskellige parametre, som f.eks. søernes huld og dagligt foderforbrug, men der blev ikke lavet en egentlig statistisk behandling af datasættet.

Resultater og diskussion

Besætningerne var af varierende størrelse, figur 1. Størstedelen af besætningerne var på mellem 200 og 300 årssøer. Søerne havde været fodret efter ædelyst i en periode på 8 til 24 måneder, og i 14 af de 27 besætninger i mere end et år. I 14 besætninger var søerne opstaldet i stabile grupper i flokke på 8-20 søer. I de øvrige besætninger var søerne opstaldet i dynamiske flokke på mellem 20 og 150 søer.

I 25 besætninger blev der brugt indkøbt foder fra ni forskellige foderstofleverandører, i to besætninger blev søerne fodret med hjemmeblandet foder.

Foderforbrug og -spild

Undersøgelsen viste, at søerne i gennemsnit åd 2,7 til 2,8 FEs pr. dag svarende til 2,9 til 3,1 kg foder. Der var stor variation mellem besætningerne. Foderforbruget varierede således fra 2,1 til 3,3 FEs pr. dag eller mellem 2,3 og 3,8 kg foder dagligt.

Foderforbruget var i nogle besætninger uacceptabel højt, hvilket bl.a. skyldtes foderspild og foderblandingens sammensætning. Der var i særdeleshed et stort og uacceptabelt foderspild, når søerne blev fodret via foderautomater, der var beregnet til slagtesvin.

Foderautomater til slagtesvin er ikke dimensioneret til søer, der vejer 2-4 gange mere end et slagtesvin og er 10 - 15 cm bredere. Det blev desuden anført, at det var vanskeligt at justere disse automater, når der blev brugt en so ad libitum blanding.

Foderforbrug og -spild var ikke påvirket af, om søerne var opstaldet i stabile eller dynamiske flokke.

Figur 1. Antal årssøer i de besøgte besætninger

Fodersammensætning

I nedenstående opgørelse af foderforbruget skelnes der mellem to typer foderblandinger. Blandinger, der indeholder maximum 30 pct. roepiller og blandinger, der indeholdt minimum 60 pct. roepiller. Denne opdeling er primært forårsaget af, at blandingerne på markedet er delt op i disse to kategorier, hvilket igen skyldes, at der bruges forskellige virkemekanismer til at begrænse søernes foderforbrug og dermed råvarer med et energiindhold og en fibersammensætning, der er forskellig.

Eksempler på sammensætning af de to forskellige typer ad libitum blandinger er vist i appendiks 1.

I 10 besætninger blev der brugt blandinger med et højt indhold af uopløselige fibre fra græsgrønmel, hvedeklid, havreskaller, tørret helsæd mv. og maximalt 30 pct. roepiller. Det resulterede i et energiindhold der varierede mellem 0,65 og 0,84 FEs pr. kg.

I 17 besætninger blev der brugt blandinger med et højt indhold af opløselige fibre fra roepiller (minimum 60 pct. roepiller). Det resulterede i et energiindhold der varierede mellem 0,96 og 1,00 FEs pr. kg.

Søernes daglige foderforbrug, målt i FEs og kilo, var påvirket forskelligt, alt efter om blandingen indeholdt store mængder uopløselige (maximalt 30 pct. roepiller) eller opløselige fibre (minimum 60 pct. roepiller), tabel 1. I gennemsnit åd søerne 2,6-2,8 FEs eller 3,2-3,4 kg foder pr. dag, når indholdet af roepiller var maximalt 30 pct. og 2,7-2,9 FEs eller 2,8-2,9 kg foder pr. dag, når der var minimum 60 pct. roepiller i foderet.

Når foderforbruget vurderes, skal det holdes for øje, at søerne var løsgående, og stort set i alle tilfælde var opstaldet i uisolerede bygninger. Begge forhold betyder, at foderforbruget ligger på et niveau, der er højere end det, der er kendt fra individuelt opstaldede søer i isolerede bygninger. Til sammenligning kan nævnes, at der i en afprøvning med løsgående, drægtige søer, hvor der blev fodret i stabile grupper i en isoleret bygning, blev registreret et foderforbrug i tre besætninger på henholdsvis 2,4, 2,7 og 2,9 FEs pr. so pr. dag (meddelelse nr. 421, 1999). Desuden har udenlandske forsøg (O´Grady, 1985) vist, at søernes energibehov stiger ca, 0,25 FEs hver gang temperaturen sænkes 5 ºC i forhold til udgangspunktet, der var 20 ºC. Søer, der er opstaldet i stier, hvor temperaturen er 10 grader celcius, skal altså have 0,5 FEs mere for at holde huldet end søer, der er opstaldet i stier, hvor temperaturen er 20 ºC.

Søer, der får foder med minimum 60 pct. roepiller, kan tilsyneladende æde flere FEs pr. dag, end søer der bliver fodret med blandinger, der indeholder maximalt 30 pct. roepiller. Søer, fodret med en blanding, der indeholder maximalt 30 pct. roepiller, skal æde flere kilo foder for at kompensere for det lavere energiindhold i disse blandinger, hvilket resultaterne også indikerer.

Tabel 1. Fodersammensætningens indflydelse på søernes daglige foderforbrug og huld

Fodersammen- sætning	FEs pr.kg	Gns. foder- forbrug, FEs	Gns. foder-forbrug, kg	Fede,pct.	Middel,pct.	Magre,pct.	For magre,pct.
Foder - maks. 30 pct. roepiller	0,8	2,6 - 2,8	3,2 - 3,4	7,3	90,8	1,9	0,0
Foder - min. 60 pct. roepiller	1,0	2,7 - 2,9	2,8 - 2,9	3,3	93,6	2,6	0,5

Der blev mellem besætninger set en stor variation i søernes foderforbrug. I besætninger, hvor søerne blev fodret med blandinger, der indeholdt maximalt 30 pct. roepiller, varierede foderforbruget mellem 2,1 og 2,9 FEs pr. dag og mellem 2,5 og 3,8 kg. I besætninger, hvor søerne blev fodret med blandinger, der indeholdt minimum 60 pct. roepiller, varierede foderforbruget mellem 2,3 og 3,1 FEs pr. dag og mellem 2,3 og 3,1 kg.

Det er ikke ud fra denne undersøgelse alene muligt at sammensætte en ad libitum blanding til en given besætning, da det er forskelligt, hvordan søernes foderoptagelse påvirkes af indholdet af roepiller. Imidlertid tyder denne og tidligere undersøgelser og gennemførte afprøvninger på, at der bør gøres brug af både råvarer med store mængder opløselige og uopløselige fibre. Foder med store mængder opløselige fibre begrænser søernes foderforbrug på flere måder, men medfører endvidere, at søernes gødning bliver meget lind. Det kan medføre ulemper som stort halmforbrug og beskidte søer. Foder med store mængder uopløselige fibre begrænser ikke i samme omfang som opløselige fibre søernes foderoptagelse (målt i kilo) til gengæld bliver søernes gødning mere fast. Det forventes, at en tør ad libitum blanding bør indeholde opløselige fibre fra 40-50 pct. roepiller evt. sojaskaller, samt uopløselige fibre fra tørret helsæd, græsgrønmel, havreskaller, hvedeklid mv.

Det så ikke umiddelbart ud til, at foderspild var afhængig af hvilke foderblandinger, der blev fodret med, men snarere hvordan foderet blev tildelt.

Søernes huld var tilsyneladende påvirket af forblandingens sammensætning af råvarer. Som det fremgår af tabel 1, var der flere søer med huldkarakteren “middel”, hvis de var blevet fodret med minimum 60 pct. roepiller, end hvis mængden havde været maximum 30 pct. Der er som tidligere nævnt ikke regnet statistik på data, og den nævnte forskel kan være tilfældig.

Hvis kiloprisen for foder er den samme for de to blandinger, er det billigst at fodre med blandinger, der indeholder store mængder roepiller - forskellen i det gennemsnitlige daglige foderforbrug var op til 0,6 kg foder pr. so.

I nogle besætninger blev der anvendt to forskellige ad libitum blandinger. En blanding der blev brugt til gylte og højdrægtige søer, der var ca. 2 uger fra forventet faring og en anden blanding, der blev brugt til søer i perioden fra de kom i drægtighedsstalden til ca. 2 uger før forventet faring. Set i relation til igangværende og tidligere afprøvninger synes dette at være en god idé, da gylte ikke altid er i stand til at æde tilstrækkeligt af en ad libitum blanding til søer. En mere energirig blanding til sidst i drægtighedsperioden, hvor søerne ikke er i stand til at optage tilstrækkeligt med foder som følge af, at fostrene optager pladsen i bughulen, er en god strategi, især hvis søerne føder mange små (undervægtige) pattegrise (medd. nr. 421, 1999)

Fodertildeling

I halvdelen af besætningerne blev søerne fodret via foderautomater, der var beregnet til søer; SO1 fra Wagner Domino eller Sparti fra Snarremose, der var blevet tilpasset til dette fodringsprincip. Disse foderautomater fungerede tilsyneladende godt, og der var tilsyneladende kun et begrænset foderspild.

I ni besætninger blev søerne fodret via foderautomater, der i styrke og dimensionering var udformet med henblik på fodring af ung- og slagtesvin. Det var erfaringen i disse besætninger, at søerne meget let kunne ødelægge disse automater og, at søerne spildte - til tider meget - foder, når de åd. Det må derfor kraftigt anbefales, at der som udgangspunkt bruges foderautomater, der er beregnet til søer.

Antal søer pr. ædeplads varierede i besætningerne mellem 5 og 18. Der blev ikke fundet nogen umiddelbar effekt af antal søer pr. ædeplads, hvis man sammenligner foderforbrug henholdsvis foderspild i besætninger, hvor der var mere end 12 søer pr. ædeplads med besætninger, hvor der maximalt var 12 søer pr. ædeplads. Der kunne ses en lille forskel på søernes huld. Således var der flere søer i middel huld, når der var maximalt 12 søer pr. ædeplads. Dette stemmer overens med anbefalingerne om 10-12 søer pr. ædeplads.

I alle besætninger har foderautomaten eller foderautomaterne været placeret i gøde- og aktivitetsområdet. Denne placering har fungeret godt, når der har været tilstrækkeligt med plads bag de ædende søer til, at andre søer kunne gå fordi. Det vil sige, et gøde- og aktivitetsareal der ikke er smallere end 4 m. Foderautomaterne bør ikke placeres for tæt på hinanden - og gerne med en afstand der svarer til en solængde. Foderautomater med flere ædepladser blev brugt i en besætning. Her var det erfaringen, at den midterste ædeplads aldrig eller sjældent blev anvendt. Eksempler på foderautomaternes placering samt øvrige anbefalinger vedrørende ad libitum fodring fremgår af appendiks 2 og 3.

I alle besætninger var vandforsyningen placeret ved siden af foderautomaterne og aldrig i foderautomaterne. Vandforsyningen bestod primært af enten drikkekopper eller -trug med flyder.

Huld og huldstyring

Søernes huld blev på tværs af alle besætningen vurderet som “middel” eller passende i 92,7 pct. af tilfældene (tabel 2). Hvis søernes huld afveg fra “middel”, var der en tendens til, at de var fede. Antallet af søer med huldkarakteren “middel” varierede mellem besætningerne. I de 27 besætninger var 82 til 98 pct. af søerne i passende huld.

Der er med ad libitum fodring i de fleste af disse besætninger opnået et huld på søerne, der svarer til det, der ses i besætninger, hvor søerne fodres via ESF eller ædebokse, hvor der er væsentlig bedre styringsmuligheder. Søer, der er magre, når de kommer fra løbeafdelingen, kan ikke i lighed med ESF og ædebokse tilgodeses i ad libitum systemet, men skal i en periode opstaldes, hvor der er mulighed for at give mere energiholdigt foder.

Huldkarakteren var tilsyneladende ikke påvirket af, om søerne var opstaldet i stabile eller dynamiske grupper (tabel 2).

Tabel 2.Huldvurdering i relation til opstaldning og antal ædepladser

	Fed, pct.	Middel, pct.	Mager, pct.	For mager, pct.
Gns. af alle besætninger	4,7	92,7	2,3	0,3
Søer opstaldet i stabile grupper	5,5	92,6	1,9	0,0
Søer opstaldet i dynamiske grupper	3,8	92,9	2,7	0,6
Over 12 søer pr. ædeplads	6,0	91,6	2,2	0,0
Maximalt 12 søer pr. ædeplads	3,8	93,5	2,3	0,4

Antallet af søer pr. ædeplads bør være 10-12. Af tabel 2 fremgår det, at der tilsyneladende bliver lidt færre fede søer og flere “middel” søer, når der er maximalt 12 søer pr. ædeplads, end når der er over 12 søer, men forskellene er ikke store.

Reproduktionsresultater i forhold til landsgennemsnittet

I størstedelen af besætningerne blev der ført E-kontrol. Af tabel 3 fremgår det, at reproduktionsresultaterne i de involverede besætninger i gennemsnit af alle ikke var dårligere end landsgennemsnittet (1997-1998). Gennemsnitstallene dækker over følgende variationer mellem besætninger:

Levendefødte pr. kuld, stk.: 10,5 - 12,5
Faringsprocent: 75 - 92
Spildfoderdage pr. kuld, stk.: 7 - 24.

Tabel 3. Reproduktionsresultater. Uddrag fra besætningernes E-kontrol samt landsgns. (1997-1998)

	Besætn. stk.	Levendefødtepr. kuld, stk.	Faringspct.	Spildfoderdage pr. kuld, stk.
Gennemsnit af alle med E-kontrol	24	11,6	84,8	15,3
Blanding med over 60 pct. roepiller	16	11,6	84,2	15,2
Bl. med maks. 30 pct. roepiller	8	11,6	85,7	15,5
Over 12 søer pr. ædeplads	11	11,7	85,0	14,9
Maximalt 12 søer pr. ædeplads	13	11,5	85,2	14,8
Søer opstaldet i stabile grupper	13	11,7	85,2	15,1
Søer opstald. i dynamiske grupper	11	11,4	85,0	14,4
Landsgennemsnit (1997-1998)	1.565	11,4	84,7	16,8

Der var ingen nævneværdige forskelle på reproduktionsresultaterne, uanset om de blev gjort op i relation til foderblandingens indhold af roepiller, antal søer pr. ædeplads, eller om søerne havde været opstaldet i stabile eller dynamiske grupper.

Driftsledelse

I to trediedel af besætningerne var ad libitum fodring blevet valgt, fordi det var nemt og billigt at etablere, og fordi det var forventet, at søerne ville blive mere rolige, end hvis de blev fodret restriktivt.

Erfaringen fra de 15 besætninger, der tidligere havde fodret løsgående søer restriktivt, var, at ad libitum fodring gjorde søerne meget mere rolige og huldet mere ensartet - i særdeleshed i de besætninger hvor søerne tidligere havde fået foderet tildelt på gulvet.

I over halvdelen af de besøgte besætninger var det opfattelsen, at ad libitum fodring med et meget fyldende foder i drægtighedsperioden medførte, at søerne var i stand til at æde mere foder i diegivningsperioden, og at foderstyrken kunne øges hurtigere. Det var dog kun i en trediedel af besætningerne opfattelsen, at den højere foderoptagelse i diegivningsperioden førte til en højere kuldvægt ved fravænning. Det kan skyldes, at grisene var mindre ved fødslen som følge af manglende energiforsyning sidst i drægtighedsperioden.

I 25 af de besøgte besætninger blev der fodret med indkøbt færdigfoder. I alle besætninger havde man skiftet mellem forskellige blandinger for at finde den, der passede bedst til deres søer. Andre benyttede to blandinger med forskelligt fiber- og energiindhold for at kunne styre søernes huld og sikre energioptagelse sidst i drægtighedsperioden. Gylte og polte blev kun sjældent fodret med en ren ad libitum blanding, men i stedet fodret med en speciel polteblanding - eller med en blanding af ad libitum foder og diegivningsfoder.

I gennemsnit blev ca. 5 pct. af søerne taget ud af flokken, og benproblemer var den hyppigste årsag. Kun i tre besætninger var der mange søer med vulvabid i den sidste del af drægtighedsperioden. I de fleste besætninger var der kun få vulvabid i den sidste uge, eller 2 uger før, søerne blev flyttet til farestalden.

I to trediedel af besætningerne var det opfattelsen, at det var muligt at føre tilstrækkeligt opsyn med søerne, selvom der ikke var et bestemt tidspunkt på dagen, hvor alle søerne var oppe at æde. Det tager en del tid af føre et tilstrækkeligt tilsyn, og man skal ind i alle stier. En del mente, at man med fordel kunne bruge en orne til at finde eventuelle omløbere. Drægtighedstest var det problem, der blev anført som det væsentligste ved ad libitum systemet.

Anbefalinger vedrørende ad libitum fodring fremgår af appendiks 3.

Styringsmulighederne ved opstaldningssystemer med ad libitum fodring - fx huldstyring, separering af søer, der skal tages ud af flokken - er begrænsede i forhold til opstaldningssystemer med ædebokse eller foderstationer. Foderets sammensætning af råvarer samt tildelingen af foderet er de væsentligste styringsmuligheder, når søer fodres ad libitum. Hvis der i driftsledelsen ikke tages højde for det - fx ved at ændre råvaresammensætningen - vil det medføre, at søernes huld bliver uens, foderforbruget bliver uacceptabelt højt og det kan eventuelt gå ud over produktiviteten.

Referencer

-	Brouns, F., S.A. Edwards og P.R. English, 1995. Influence of fibrous feed ingredient on volontary intake of dry sows. Animal Feed Science and Technology, vol. 54, siderne 301-313.
-	Fuldfoder med sukkerroeaffald til løsgående, drægtige søer – indendørs (1999). Meddelelse nr. 421, Landsudvalget for Svin.
-	Ad libitum fodring af individuelt opstaldede, drægtige søer (1999). Meddelelse nr. 424, Landsudvalget for Svin.
-	Økonomiske konsekvenser ved ad libitum fodring af løsgående, drægtige søer (1998). Notat nr. 9827, Landsudvalget for Svin.
-	Foderautomater til ad libitum fodring af løsgående søer (1998). Notat nr. 9816, Landsudvalget for Svin.
-	O´Grady, J.F., 1985. Recent development in pig nutrition. Butterworths.
-	Vestergaard, E.-M., 1997. Effekten af foderfibre på velfærd og produktion hos søer. Ph.D afhandling. KVL, København.

Appendiks 1

Eksempler på sammensætning af blandinger med et højt indhold af uopløselige fibre

Eksempel 1 (So helsæd plus, DLG)

Sukkerroeaffald, tørret

Hvede

Grønpiller

Byghelsæd, tørret

Ærtehelsæd, tørret

Rapskager

Sukkerroemelasse

Vitaminer og mineraler

30,0 pct.

19,5 pct.

15,0 pct.

10,0 pct.

10,0 pct.

10,0 pct.

4,4 pct.

1,1 pct.

FEs pr. 100 kg foder

Træstof

84,0 FEs

15,3 pct.

Eksempel 2 (Fuldfoderblanding til løsgående, drægtige søer, RAG)

Roepiller, Pulpetter

Havre

Byg

Grønpiller

Hvedeklid, piller

Solsikkeskrå

Animalsk fedt

Vitaminer og mineraler

20,0 pct.

20,0 pct.

20,0 pct.

20,0 pct.

12,0 pct.

5,3 pct.

1,7 pct.

1,0 pct.

FEs pr 100 kg foder

Træstof

77,0 FEs

14,9 pct.

Eksempel på sammensætning af blanding med et højt indhold af opløselige fibre

Eksempel 1 (Sofoder 7, SAB)

Sukkerroeaffald, tørret

Sojaskrå

Animalsk fedt

Vitaminer og mineraler

81,0 pct.

15,0 pct.

1,0 pct.

3,0 pct

FEs pr. 100 kg foder

Træstof

100 FEs

16,0 pct.

Appendiks 2

Eksempler på indretning af stier til ad libitum fodring med tørfoder

Eksempel 1:

Gruppe:	Dynamisk (maksimalt 130 søer i den store sti, og 60 i den lille)
Bygning:	Uisoleret
Lejeareal:	Fast gulv med strøet lejeareal
Gøde-/ædeareal:	Fast gulv
Gødningshåndtering:	Skrabeanlæg

Eksempel 2:

Gruppe:	Dymamisk (maksimalt 150 søer i de store stier og 75 i den lille)
Bygning:	Uisoleret
Lejeareal:	Fast gulv med strøet lejeareal
Gøde-/ædeareal:	Fast gulv med dræn
Gødningshåndtering:	Skrabeanlæg og minilæsser

Eksempel 3a:

Gruppe:	Stabile; (a) 10 søer pr. sti, (b) 17 søer pr. sti
Bygning:	Isoleret
Lejeareal:	Fast gulv med strøet lejeareal
Gøde-/ædeareal:	Spaltegulv
Gødningshåndtering:	Gyllesystem

Eksempel 3b:

Gruppe:	Stabile; (a) 10 søer pr. sti, (b) 17 søer pr. sti
Bygning:	Isoleret
Lejeareal:	Fast gulv med strøet lejeareal
Gøde-/ædeareal:	Spaltegulv
Gødningshåndtering:	Gyllesystem

Appendiks 3

Anbefalinger vedrørende ad libitum fodringmed tørfoder

Foder og fodringsstrategi

Ad libitum foder bør indeholde både opløselige og uopløselige fibre - eksempelvis opløselige fibre fra 40-50 pct. roepiller evt. sojaskaller, samt uopløselige fibre fra tørret helsæd, græsgrønmel, havreskaller, hvedeklid mv.
Roepillerne bør være af god og ensartet kvalitet
Relation til søernes foderforbrug er det underordnet om roepillerne bliver formalet på valse, rive eller hammermølle
Gylte og polte bør fodres i stier for sig selv
Der kan med fordel bruges to forskellige ad libitum blandinger med forskelligt indhold af energi og fibre. En til gylte i hele drægtighedsperioden og søer først og sidst i drægtighedsperioden og en anden til søer i perioden fra 3-4 uger efter løbning til 2-3 uger før faring
Der bør etableres stier, hvor eventuelt afmagrede søer kan opstaldes indtil de er kommet i et passende huld.

Fodertildeling

Der bør kun bruges foderautomater, der er beregnet til søer
Der bør ikke være mere end 10-12 søer pr. ædeplads
Ædepladsen bør være 45 cm bred excl. inventar
Der bør være hoved-/skulderadskillelser i foderautomater med flere ædepladser ved siden af hinanden
Foderautomaten bør kunne justeres mens den er fyldt med foder
Foderautomaten bør have en foderbeholder med en volumen på minimum 50 liter
Når det er praktisk muligt bør foderautomaten placeres så søerne stå med siden op mod fx en lukket stiadskillelser
Foderautomaten bør stilles på gulvet så krybbebunden er i gulvniveau
Foderautomaten bør placeres, så der er fri passage mellem leje- og gødeareal samt bag søer, der benytter automaten
Hvis det er nødvendigt med flere foderautomater kan de med fordel placeres med en solængdes afstand mellem hver. Det er især en fordel hvis der 2 foderautomater i stien, da det gør det vanskeligt for en dominerende so at blokkere for begge foderautomater.

Vandforsyning

Søerne skal have let adgang til store mængder vand fx via et drikkekar med flyder
Der bør ikke være vandforsyning i foderautomaten
Vandforsyningen bør placeres et stykke fra foderautomaterne således, at søer der drikker ikke spærrer for søer, der ønsker at æde og omvendt
Vandforsyningen i uisolerede bygninger bør være frostsikrede

Arkiv nr.: 433, Projektnr.: P351450

Ad libitum fodring af løsgående, drægtige søer