Selvom det samlede foders kvælstof- og fosforindhold blev reduceret med hhv. 17 og 18 pct. i forsøgsgruppen, blev reduktionen i kvælstofudledningen kun 2,6 pct. og fosforudledningen kun 4,8 pct. pr. produceret slagtesvin ved brug af hvede som slutblanding

Der er gennemført en mindre undersøgelse, hvor 3-fasefodring med udelukkende formalet hvede som “slutblanding” fra ca. 73 kg levende vægt til slagtning blev sammenlignet med fodring med en normal enhedsblanding hele vækstperioden igennem. Undersøgelsen blev gennemført i en besætning med hjemmeblanding og grise i vækstintervallet 33 til 98 kg. Der blev anvendt tørfodring efter ædelyst. Undersøgelsen omfattede i alt 8 hold og 307 producerede slagtesvin.

Kontrolfoderet, der overholdt normerne for vækstintervallet 25-100 kg, var tilsat 20 ppmkobber. Fasefodringens første to blandinger var tilpasset normerne for protein og aminosyrer ved fasefodring, mens “slutblandingen” udelukkende bestod af formalet hvede uden tilsætning af vitaminer eller mineraler. Slutblandingen udgjorde ca. 42 pct af foderforbruget. Blanding 1 var tilsat ppm kobber, blanding 2 var identisk med kontrolfoderet med 20 ppm kobber.

Anvendelse af 3-fasefodring med hvede som “slutblanding” gav et statistisk sikkert fald i produktionsresultaterne (122 gram mindre daglig tilvækst, ekstra foderforbrug på 0,53 FEs pr. kg tilvækst og kødprocenten faldt 2,9 procentenheder). Selvom der var en besparelse på ca. 19 øre pr. FEs regnet over hele vækstperioden, blev der stadig tabt ca. 60 pct. af dækningsbidraget!

Selvom det samlede foders kvælstof- og fosforindhold blev reduceret med henholdsvis 17 og 18 pct. i forsøgsgruppen, blev reduktionen i kvælstofudledningen kun 2,6 pct. og fosforudledningen kun 4,8 pct. pr. produceret slagtesvin ved at bruge hvede som slutblanding, og det skyldtes den kraftigt forringede foderudnyttelse.

På baggrund af undersøgelsen frarådes det at fodre med hvede alene som slutblanding fra ca. 73 kg (svarende til de sidste 4 uger inden levering til slagteri).

Baggrund

Reducerede omkostninger og dermed også foderomkostninger kommer specielt i fokus i perioder med lavkonjukturer. Med baggrund i det store fald i afregningspris i vinteren 1997/1998 opstod overvejelsen blandt visse svineproducenter og rådgivere, om det kunne betale sig at spare på foderomkostningen ved at give slagtesvin formalet hvede som eneste foder i de sidste uger før slagtning.

Undersøgelsens formål var at skaffe indikation for, om man med 3-fasefodring med hvede som “slutblanding” de sidste uger før levering til slagteri kunne forbedre det økonomiske resultat i en periode med meget lav afregningspris for svinekød.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i én besætning. Beskrivelse af besætningen findes i appendiks. Grisene blev indsat ved ca. 33 kg og fodret med tørfoder efter ædelyst. Grisene blev ved indsættelse fordelt tilfældigt på to ensartede grupper, ligeligt fordelt på køn og gennemsnitlig indsættelsesvægt. So- og galtgrise gik sammen i stierne.

Tabel 1. Forsøgsdesign samt foderblandingernes planlagte næringsstofindhold

Gruppe	Kontrolgruppe	---------- Forsøgsgruppe ----------
Fodertype	Kontrolfoder (= MIDT)	START	MIDT	SLUT (formalet hvede)
Vægtinterval	30-100 kg	30-45 kg	45-(65/85) kg	(65/85)-100 kg
Ford. råprotein, g/FEs	130	140	130	80
Ford. lysin, g/FEs	7,3	7,8	7,3	2,3
Ford. methionin, g/FEs	2,3	2,5	2,3	1,2
Ford. treonin, g/FEs	4,8	5,1	4,8	2,2
Calcium, g/FEs	7,0	7,5	7,0	0,4
Ford. fosfor, g/FEs	2,2	2,4	2,2	1,3
Kobber, mg tilsat pr. kg foder	20		20	Intet tilsat
Vitaminer og mikromineraler	Norm	Norm	Norm	Intet tilsat

Et hold (gentagelse) bestod af to stier: 1 sti med kontrolgrise og 1 sti med forsøgsgrise.

Besætningen anvendte hjemmeblandet foder. Der blev gennemført fuld foderstofanalyse og bestemmelse af calcium, fosfor samt de essentielle aminosyrer på stikprøver af byg, hvede og havre. Ved hver levering af mineralske foderblandinger blev der udtaget prøver til analyse af kobberindhold. Færdigblandingernes næringsindhold blev kontrolleret ved stikprøver af foderet udtaget i foderautomaterne. Der blev gennemført fuld foderstofanalyse og bestemmelse af calcium, fosfor samt de essentielle aminosyrer.

Foderblandingernes planlagte sammensætning findes i appendiks. Kornet blev formalet på et 4 mm sold.

Inden for hver gruppe i hvert hold blev der registreret tilvækst, foderforbrug, kødprocent, procent døde og kasserede samt sygdomsbehandlinger. Der blev i begge grupper inden for et hold foretaget mellemvejning, når der i forsøgsgruppen blev skiftet til hvede. Foderskift til hvede i forsøgsgruppen blev foretaget i vækstintervallet ca. 65-85 kg.

Grisene i hvert hold blev leveret til slagteri over 2-4 gange.

Statistisk analyse

Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hver gruppe i hvert hold (dvs. for hver sti) brugt til beregning af produktionsværdi i form af et dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme foderpris. Tilvækst og foderforbrug blev korrigeret til samme vægt ved indsættelse. Som notering blev brugt gennemsnit af den periode, undersøgelsen blev gennemført: Købspris for 30 kg’s grise på 290 kr. og kg-regulering på 4,18 kr. Afregningspris inklusiv efterbetaling på 8,07 kr./kg DB/stiplads = DB/gris x 365 x 0,95 (= staldudnyttelse) / foderdage. DB/gris udregnes således: DB/gris = salgspris - købspris - foderomkostninger - diverse omkostninger.

Undersøgelsen blev dimmensioneret til at omfatte 8 hold, hvilket skulle være tilstrækkeligt til at vise den forskel i produktionsresultater, der alene på grund af aminosyreunderforsyningen blev forventet ved brug af hvede som eneste foder fra ca. 75 kg levende vægt.

Forskellen mellem grupperne i produktionsværdi blev analyseret som primær parameter, og sygdomsregistreringer blev analyseret som sekundære parametre med proceduren Generel Lineær Model i SAS med vægt ved indsættelse og vægt ved mellemvejning som co-variable og med holdnummer og gruppe som forklarende variable.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Analyserne viste, at det gennemsnitlige indhold af næringsstofferne stemte rimeligt overens med det forventede. Analyseresultaterne ses i appendiks.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne ses i tabel 2.

Tabel 2. Produktionsresultater, korrigeret for vægt ved indsættelse og vægt ved mellemvejning

Gruppe	Kontrol	3-fasefodring med hvede som “slutblanding”
Antal stier (gentagelser)	8	8
Indsættelse til mellemvejning(33 til 73 kg)
Daglig foderoptagelse pr. gris, FEs	2,23	2,24
Daglig tilvækst, gram	847	833
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst	2,64	2,69
Mellemvejning til slagtning(73 til 98/92 kg levende vægt)
Daglig foderoptagelse pr. gris, FEs	2,81	2,69
Daglig tilvækst, gram	895	570
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst	3,14	4,75
Indsættelse til slagtning(33 til 98/92 kg levende vægt)
Slagtevægt, kg	75,5	70,5
Daglig foderoptagelse pr. gris, FEs	2,40	2,44
Daglig tilvækst, gram	856 a	734 b
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst	2,80 a	3,33 b
Kødprocent	60,3 a	57,4 b
Døde og kasserede, pct.	2,0	0,7
Kg kvælstof ab dyr pr. prod. svin (ved 66 kg tilvækst)	3,12	3,04
Kg fosfor ab dyr pr. prod. svin (ved 66 kg tilvækst)	0,561	0,534

Der var ikke statistisk sikker forskel i antallet af sygdomsbehandlinger eller i dødelighed. Der var ikke tegn på ømbenethed i fasefodringsgruppen på trods af det lave calcium- og fosforniveau efter mellemvejning. Visuelt bedømt var gødningen hos grisene i forsøgsgruppen lysere og spaltegulvet var mere tørt end ved grisene i kontrolgruppen.

Produktionsværdien blev beregnet som et dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEs for begge grupper. Resultaterne er vist i tabel 3.

Resultaterne fra denne undersøgelse viste en statistisk sikker meget voldsom forringelse af produktionsværdien ved 3-fasefodring med hvede som “slutblanding”.

Forskellen i produktionsværdien skyldtes, at forsøgsgruppen - regnet over hele perioden fra indsættelse til slagtning - havde 14 pct. lavere daglig tilvækst og 19 pct. dårligere foderudnyttelse samt 2,9 procentenheder lavere kødprocent end kontrolgruppen (statistisk sikre forskelle).

De små forskelle mellem grupperne i foderudnyttelse og daglig tilvækst (under 2 pct.) før mellemvejning var ikke statistisk sikkert forskellige.

Tabel 3. Produktionsværdi og faktiske dækningsbidrag ved aktuelle priser

Gruppe

Kontrol

3-fasefodring med
hvede som “slutblanding”

Produktionsværdi:

DB/stiplads/år, kr. ved 123 kr. pr. 100 FEs (1)

Indeks

279 a

100

-47 b

-17

Faktisk dækningsbidrag ved aktuelle priser(2):

Foderpris, kr. pr. 100 FEs (analyserede FEs)

DB/stiplads/år

Indeks

123

279

100

104

114

41

(1)	Der var statistisk sikker forskel (p=0,004) ved sammenligning mellem grupperne. Mindste sikre forskel var: DB/stiplads/år: Minimum 145 kr. Indeks: Minimum 52 indekspoint.
(2)	Der blev ikke foretaget statistisk beregning af forskelle i dækningsbidrag ved aktuelle priser.

I figur 1 er dækningsbidrag pr. sti pr. år angivet (y-akse) for hvert hold i forhold til vægt ved mellemvejning i forsøgsgruppen (x-akse).

Figur 1. Afbildning af DB pr. stiplads pr. år for hvert hold (ved aktuelle foderpriser)

Denne undersøgelse var ikke stor nok til sikre konklusioner vedrørende indflydelsen af vægt ved skift til hvede som slutblanding. Resultaterne, der er vist i figur 1, kan dog tyde på, at forskellen i dækningsbidrag mellem kontrolgruppen og forsøgsgruppen vil aftage, jo større grisene er ved skift til hvede som slutblanding, og sent skift til hvede vil måske give nogenlunde samme dækningsbidrag i de to grupper, når vel at mærke differencen i foderpris er indregnet.

Selvom det samlede foders kvælstof- og fosforindhold blev reduceret med henholdsvis 17 og 18 procent i forsøgsgruppen, blev reduktionen i kvælstofudledningen kun 2,6 pct. og fosforudledningen kun 4,8 pct. pr. produceret slagtesvin ved at bruge hvede som slutblanding, og det skyldtes den kraftigt forringede foderudnyttelse.

På baggrund af undersøgelsen frarådes det at fodre med hvede som slutblanding fra en gennemsnitlig vægt på ca. 73 kg. I perioder med lave afregningspriser gælder det tværtimod om at holde en høj kødprocent, da kødprocenttillægget hér udgør en forholdsvis større andel af afregningsprisen i forhold til perioder med høj afregningspris.

Appendiks

Beskrivelse af besætningen
Sundhedsstatus	MS
Fodringsanlæg	computerstyret tørfodring
Foder	hjemmeblandet med indkøb af mineralsk foderblanding
Fodringsstrategi	ædelyst
Foderautomattype	simpel tørfoderautomat
Vandforsyning i foderautomat	nej
Gulvtype	fuldspalte
Sektioneret drift (alt-ud alt-ind)	delvis: vaskemure mellem nogle “sektioner”
Indkøb af smågrise	nej
Adskillelse af so-/galtgrise	nej
Indsættelsesvægt, kg	33,6
Prod. grise i alt i undersøgelsen	307
Antal grise pr. sti	20
Antal grise indsat pr. hold	40

Planlagt sammensætning af foderblandingerne, i pct. af kg vare
Blanding	START (30-45 kg)	MIDT (45-75 kg) = kontrolbl.	SLUT (75-100 kg)
Hvede	55,3	58,6	100
Byg	9,0	10,7
Havre	4,0	4,0
Sojaskrå	25,3	21,8
Animalsk fedt	2,0	2,0
Mineralsk foderblanding*	4,4	2,9
* Indeholdt L-lysinhydrochlorid, DL-methionin, L-treonin, vitaminer, mikro- og makromineraler.

Totalindhold af næringsstoffer pr. FEs, beregnet ud fra analyseret indhold pr. kg vare
Blanding	START (30-45 kg)	MIDT (45-73 kg) =Kontrolblanding	Hvede (73-100 kg)	Vægt. gns. afde 3 fodertyp.i forsøg.-grup.	Indhold iforsøgsfod. i% af kont.fod.
Fordeling forsøgsgr., pct. af forbrugt kg	13,5	44,2	42,3	-	-
	------------------------- Beregnet ud fra analyser -------------------------
Antal prøver	1	2	2
Energiindhold, FEs/kg	1,09	1,11	1,13	1,12	101
Råprotein, g pr. FEs	181	168	95	139	83
Råfedt, g pr. FEs	39	39	19	31	78
Råaske, g pr. FEs	56	52	18	38	73
Træstof, g pr. FEs	37	34	23	30	88
Calcium, g pr. FEs	10,1	9,5	1,4***)	6,2	65
Fosfor, g pr. FEs	5,7	5,0	2,6	4,1	82
Lysin, g pr. FEs	9,5	9,0	2,7	6,4	71
Methionin, g pr. FEs	3,0	2,7	1,5	2,2	83
Met.+cystin, g pr. FEs	6,3	6,0	3,6	5,0	84
Treonin, g pr. FEs	6,0	6,2	2,6	4,7	75
Fordøjeligt indhold *) f. råprotein, g pr. FEs	149	140	77	115	82
f. fosfor, g pr. FEs **)	2,8	2,5	1,2	2,0	80
f. lysin, g pr. FEs **)	8,1	7,7	2,2	5,4	70

*)	Anslået ud fra de fordøjelighedskoefficienter, der kunne beregnes ud fra forventet indhold af næringsstoffer.
**)	Blandeanlægget overdoserede mineralsk foderblanding (5 - 10 pct.) på trods af ihærdig indsats ved servicebesøg af producenten af anlægget. Merprisen for denne overdosering (65-130 øre pr. FEs) er dog ikke indregnet i aktuel foderpris i tabel 3.
***)	Højere calciumindhold end forventet (0,4 g pr. FEs) og det skyldes sandsynligvis overslæb fra foderstreng eller blandeanlæg.

Arkiv nr.: 460

3-fasefodring af slagtesvin med hvede som "slutblanding"