Systematik og velvalgte arbejdsrutiner er vejen til gode produktionsresultater i faremarken.

Systematik og velvalgte arbejdsrutiner er altafgørende for en høj pattegriseoverlevelse i faremarken. Erfaringer indsamlet gennem interview med 4 udendørs svineproducenter omhandlende arbejdsrutinerne i faremarken viste, at på nogle områder var der stor enighed omkring, hvad ”den rigtige” rutine var i forhold til at sikre det bedst mulige diegivningsforløb og høj pattegriseoverlevelse, hvorimod der indenfor andre områder var større forskel på arbejdsrutinerne.

I alle besætninger var der blandt andet fokus på ro omkring faring, 2 daglige tilsyn omkring faring, kuld-udjævning, halmudjævning i hytterne samt sikre, at soen optog foder lige efter faring.

I alle besætninger fik søerne flere grise, end de selv kunne passe, og der var derfor behov for ekstra søer i faremarken til at die overskudsgrisene.

Søerne i de fire besætninger fik mellem 13,8 og 15,0 levendefødte pr. kuld og fravænnede i gennemsnit 11,3 grise pr. kuld varierende fra 10,9 - 12,4 grise pr. kuld, jf. E.-kontrollen. Døde i diegivningsperioden varierede mellem 14,3 -27,5 pct. henover året, hvor der især i vinterhalvåret døde mange grise.

En faremarksmanual vil i 2014 - blandt andet på baggrund af nærværende erfaringsindsamling - blive udarbejdet i GUDP-projektet MERFRIGRIS indeholdende håndbogsblade med anbefalinger til de enkelte arbejdsrutiner i faremarken i hele diegivningsforløbet. Projektet er et samarbejdsprojekt med deltagelse af Udviklingscenter for Husdyr på Friland og Videncentret for Landbrug.

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr.: VSP 09/10/48 samt journalnr.: 32101-U-12-00213.

Læs hele Erfaring nr. 1323

Management i faremarken