Kernemajs stiller store krav til hurtig konservering efter høst. Beskrivelser af lagringsmetoder, samt foderværdi, foderkvalitet, driftsmæssige erfaringer samt lagrings- og håndteringsomkostninger er indsamlet fra 8 bedrifter med kernemajs.

Håndtering af kernemajs stiller andre krav end øvrige danske kornarter. Før etablering af kernemajs og før valg af system er det vigtigt at sætte sig godt ind i disse krav. Systemer til vådkonservering, lagring, dosering og formaling af kernemajs er beskrevet og illustreret med billeder i appendiks 1.

Besætningsejernes erfaringer med kernemajs i vådfoder var generelt positive med hensyn til styring af vådfoder og sundhed hos grisene. Indsamling af driftsmæssige erfaringer viste, at vådkonserveret kernemajs stiller store krav til hurtig konservering, da majskernerne hurtigt bliver fedtede efter høst. Løbende opfølgning på at lageret er lufttæt, er afgørende for, at kernemajsen holdes sund. Uopdagede utætheder som følge af fejl i teknikken eller skadedyrs angreb på plastdækning, kan medføre spild af godt foder. Høj hygiejne og rengøring af transportudstyr er nødvendigt, da vådkonserveret kernemajs danner belægninger. Vådkonserveret kernemajs danner let bro både i påslag og ved anvendelse i tørfodersystemer, hvilket ikke kan anbefales.

Omkostninger til lagring, formaling og håndtering af kernemajs afhænger i praksis meget af eksisterende forhold. Fire eksempler på nyetablerede anlæg er gennemregnet inkl. årlige omkostninger til anlæg, drift og vedligehold, herunder arbejdsforbrug. De fire beregningseksempler viste, at disse omkostninger var lavest pr. FEsv ved lagring i gastæt silo og at gastæt silo var væsentligt mindre arbejdskrævende end ensilering. Ensilering i planlager vil især være en løsning, hvis dele af anlægget findes i forvejen eller kan lejes i nærheden og hvis der er overskud af arbejdskraft på ejendommen. Ensilering i siloposer kræver kun en mindre investering i betonplads og vil især være en løsning for svineproducenter, der ønsker at dyrke små arealer med majs eller ønsker at afprøve majsdyrkning i en periode.

Analyseret foderværdi: Analyser af vandindholdet viste, at der var stor variation fra bedrift til bedrift. Denne store variation i vandindhold mellem bedrifter var den vigtigste årsag til variationen i energiværdi (FE/kg). Energiværdien varierede fra 72,8 til 94,5 FEsv pr. kg. vådkonserveret kernemajs. På tørstofbasis var der god overensstemmelse mellem de gennemsnitlige analyseværdier og tabelværdierne for råprotein, råfedt, råaske og FE.

Stor variation mellem vandindhold og stor indflydelse af vandindhold på energiværdi i varen indebærer, at det er meget vigtigt med en god bestemmelse af vandindholdet, før der optimeres kernemajs ind i foderblandinger.

Egne analyser: Ved prøveudtagning på egen bedrift anbefales det at udtage prøver i høst. Der udtages en håndfuld majs af hvert læs. Hver dag sættes prøverne i fryser i tæt lukket plastpose eller beholder. Når en silo er fyldt blandes prøverne grundigt og neddeles til det ønskede antal prøver, minimum 3 stk. Prøverne sendes til analyse for vand, råprotein, fosfor, Fusarium-toksiner, samt evt. foderenheder. Gennemsnit af analyseresultater anvendes for den pågældende silo.

Fusarium-toksiner: I 2 ud af 8 besætninger var niveauet af DON så højt, at iblandingen af majs måtte reduceres til hhv. 11 og 15 pct. omregnet til tørfoder. Dette var tilfældet i det ene af to år. I disse to besætninger sås en stærkt reduceret ædelyst ved for høj iblanding af kernemajs med højt DON-indhold. Frekvensen af prøver med højt indhold af toksiner var højere i denne erfaringsindsamling end i den landsdækkende monitorering af Fusarium-toksiner.

Kvalitet: Analyser af mikrobiologi og organiske syrer viste, at kernemajs, der er konserveret korrekt, var af fin mikrobiologisk kvalitet. Som forventet viste analyserne, at adgang for luftens ilt forringede den mikrobiologiske kvalitet.

Sigteprofilen i formalet, vådkonserveret kernemajs var meget fin, idet ca. 90 pct. havde en partikelstørrelse under 1 mm, heraf var 80 procentenheder under 0,1 mm. I crimpet majs er vådsigtning formentlig mere usikkert, men sigteprofilen målt på to prøver var, at 64 pct. af det crimpede majs var under 1 mm, heraf de 60 procentenheder under 0,1 mm, mens ca. 33 pct. lå i den meget grove fraktion over 3,15 mm.

Erfaringsindsamlingen foregik i 8 besætninger med kernemajs i 2009-2011.

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktprogram og har Projekt ID: VSP09/10/52 samt LD-journalnr.: 3663-D-10-00460.

Læs hele Erfaring nr. 1112

.

Danskdyrket kernemajs til svinefoder: Lagrings- og håndteringsmetoder samt foderværdi og foderkvalitet af vådkonserveret majs