Vådfoder i restløse anlæg har et lavt indhold af organiske syrer, biogene aminer og mikroorganismer. Det lave indhold af syrer stiller krav om stor fokus på rengøring. Anlægget skal indstilles, så foderet ikke fortyndes med skubbemedie ved nogle af ventilerne.

Sammendrag

En undersøgelse i tre besætninger viser, at vådfoder i restløse anlæg har et lavere indhold af organiske syrer, biogene aminer og mikroorganismer end vådfoder i almindelige anlæg med restmængder. Det lavere indhold af organiske syrer kræver stor fokus på rengøring af tanke og tilførselsrør i restløse anlæg, og anvendes der vand som skubbemedie, skal det være tilsat syre for at undgå vækst af uønskede mikroorganismer. Det er vigtigt at kontrollere, at foderet ikke er fortyndet med skubbemedie ved nogle af ventilerne. Der er i undersøgelsen ikke undersøgt, om der er produktionsmæssige effekter af de to vådfodertyper.

Effekten af at ændre et almindeligt vådfodringsanlæg til et restløs vådfodringsanlæg blev undersøgt i tre sobesætninger. Undersøgelsen blev gennemført som en ’før’ / ’efter’ undersøgelse. Der blev således taget prøver før ændringen til restløs vådfodring samt efter ændringen. Effekten blev målt på foderkvaliteten og på, hvor sikkert foderet blev udfodret uden iblanding af skubbemedie.

Vådfoderkvaliteten i de restløse anlæg var sammenlignet med vådfodringsanlæg med restmængder karakteriseret ved:

et lavere indhold af mælkesyrebakterier
et lavere indhold af mælkesyre og andre organiske syrer
et lavere indhold af ethanol
et lavere indhold af biogene aminer (kvælstofholdige stoffer dannet ved mikrobiel nedbrydning af aminosyrer), især cadavarin
forholdsvis høje indhold af skimmel, enterobakterier og Cl. perfringens i nogle af prøverne
større variation i indhold af tørstof, protein, calcium og fosfor.

De fundne ændringer viser, at der som ventet er en mindre fermentering og dermed færre nedbrydningsprodukter, herunder organiske syrer, i restløse anlæg. Dette kan påvirke grisenes ædelyst i positiv retning, men den mindre fermentering betyder samtidig, at risikoen for vækst af uønskede mikroorganismer som fx skimmel og enterobakterier øges. Undersøgelsen viser også, at det er væsentligt løbende at kontrollere, at der ikke udfodres skubbemedie i stedet for foder ved nogle af ventilerne.

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: DSP09/10/51 samt journalnr.: 3663-D-09-00354.

Baggrund

Ved almindelige vådfodringsanlæg til diegivende søer er der ofte store mængder vådfoder i rørstrengen, der er ført rundt i stalden. Restmængden af færdigopblandet foder vil fermentere i perioden mellem fodringerne, og katalyseres af høj temperatur.

I forbindelse med fermentering af færdigfoder vil mikroorganismer nedbryde dele af de råvarer, som foderet består af. I forbindelse med denne nedbrydning kan der dannes stoffer, som muligvis kan reducere søernes ædelyst. Det er p.t. ikke vist, hvilke stoffer, der er tale om. Når fermenteret færdigfoder fra rørstrengen inden udfodring blandes med friskproduceret vådfoder, vil foderet få en kraftig smag af disse fermenteringsprodukter. Restmængden fra rørstrengen kan nemt udgøre over 50 pct. af den mængde foder, der skal anvendes.

Ved anvendelse af vådfodringsanlæg uden restmængde i rørstrengen vil fermentering af det færdigopblandede foder i rørstrengen undgås. Der anvendes flere forskellige koncepter ved restløs vådfodring af diegivende søer, men hovedprincippet er, at når fodringen er overstået, vil der være vand+syre, vand+gærfløde, fermenteret korn eller valle i rørstrengen i stedet for færdigfoder.

Der er i nogle besætninger erfaring for, at skiftet til restløs vådfodring i farestalden har medført en øget fravænningsvægt. Desuden er der erfaringer for, at søernes foderoptagelse bliver mere ensartet, så færre søer går i stå eller går ned i foderoptagelse i løbet af diegivningsperioden. Det skal understreges, at ingen af disse erfaringer er underbygget med forsøg.

På baggrund af disse erfaringer blev der i fire besætninger undersøgt, om der sker ændringer af foderets kvalitet, når et almindeligt vådfodringsanlæg ændres til et restløs vådfodringsanlæg. Desuden blev blandesikkerheden undersøgt, idet der er risiko for fortynding af det færdigblandede foder i forbindelse med udfodringen, da det færdigblandede foder skubbes med valle, vand eller lignende. Resultaterne fra den første af de fire besætninger viste, at en ændring fra et traditionelt til et restløst vådfodringsanlæg havde konsekvenser for vådfoderets indhold af mikroorganismer, organiske syrer samt ethanol som konsekvens af, at fodret ikke længere fermenterer i rørstrengen ved restløs vådfodring og at den samlede restmængde dermed er langt mindre end i traditionelle vådfodringsanlæg. Desuden havde ændringen konsekvenser for vådfoderets indhold af næringsstoffer, forårsaget af fortynding af foderet med skubbemedie [1]. Resultaterne fra de sidste tre besætninger afrapporteres i denne erfaring.

Formålet med undersøgelsen var at klarlægge foderkvalitet både mikrobiologisk og næringsstofmæssigt ved skift fra et traditionel vådfodringsanlæg med restmængder til et restløst anlæg.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført som en ’før’ / ’efter’ undersøgelse af foderkvalitet. I undersøgelsen indgik tre sobesætninger, hvor der i første del af undersøgelsen var konventionel vådfodring af diegivende søer, og i anden del blev der bygget om til restløs vådfodring af diegivende søer. I tabel 1 er der en oversigt over fakta om de tre besætninger før og efter ændringen til restløs vådfodring.

Tabel 1. Besætningsbeskrivelse

	Besætning A		Besætning B		Besætning C
-	Før	Efter	Før	Efter	Før	Efter
Firma	Skiold	Big Dutchman	ACO Funki	Big Dutchman	Skiold	Skiold
Besætningsstørrelse/årssøer	750	750	625	1000	515	515
Hjemmeblander	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
Antal daglige fodringer	3	3	3	3	3	3
Syretilsætning	Ingen	Soft Acid (propionsyre og myresyre) tilsat i rentvands-tanken	Benzoesyre tilsat i foderet	Soft Acid (propionsyre og myresyre) tilsat i rentvands-tank	OnFarm kons fra Brenntag (myresyre, propionsyre og benzosyre) tilsat i foderet	OnFarm kons fra Brenntag (myresyre, propionsyre og benzoesyre) tilsat i rentvandstanken.
Restmængde i rørstrengen, % pr. fodring	Ca. 47 %	-	Ca. 67 %	-	Ca. 56 %	-
Skubbemedie	-	Brugtvand og vand fra rentvands-tank	-	Vand fra rentvands-tank	-	Vand fra rentvands-tank
Diameter på rørstreng	63 mm	63 mm	63 mm	To strenge på hhv. 63 og 50 mm	63 mm	To strenge på hhv. 63 og 50 mm

Før ændringen til restløs vådfodring var der i besætning A tre prøveudtagningsdage med en uges mellemrum og i besætning B og C to prøveudtagningsdage med hhv. en og knap tre ugers mellemrum. Ved hver prøveudtagning blev der taget prøver af vådfoderet med henblik på at bestemme kvaliteten af foderet, når det blev tildelt på den traditionelle måde med stor restmængde i rørstrengen.

Tilsvarende blev der taget prøver af vådfoder efter ændringen til restløs vådfodring. I besætning A og C var der tre prøveudtagningsdage over en måned og i besætning B var der fire prøveudtagningsdage over to måneder.

For at vurdere, om foderet blev fortyndet med skubbemediet, blev der efter ændring til restløs vådfodring taget prøver først, midt og sidst på rørstrengen. Det er vigtigt at bemærke, at ventilernes placering på foderstrengen blev valgt uafhængig af fodringssekvenserne. Prøverne blev udtaget så snart der kom foder i forbindelse med en normal fodring. I tabel 2 er der en oversigt over de parametre, som vådfoderets kvalitet blev vurderet ud fra. Prøverne til mikrobiologisk analyse samt til analyse for indhold af organiske syrer blev kun udtaget fra ventiler midt på foderstrengen.

Tabel 2. Vådfoderets kvalitet og blandesikkerheden blev vurderet ud fra følgende parametre:

	Antal prøver pr. besætning
Analyser	Før ændring til restløs vådfodring	Efter ændring til restløs vådfodring
Mikroorganismer¹⁾	3 i besætning A & C, og 2 i besætning B	3 i besætning A & B, og 4 i besætning C
Organiske syrer²⁾	3 i besætning A & C, og 2 i besætning B	3 i besætning A & B, og 4 i besætning C
Biogene aminer³⁾	12 i besætning A, og 7 i besætning B & C	15 i besætning A; 20 i besætning B; og 14 i besætning C
Tørstof, råprotein, calcium, fosfor	12 i besætning A, og 7 i besætning B & C	15 i besætning A; 20 i besætning B; og 15 i besætning C
Aminosyrer⁴⁾	12 i besætning A og 7 i besætning B & C	15 i besætning A; 20 i besætning B; og 14 i besætning C
Temperatur og pH	3 i besætning A; 2 i besætning B; og 5 i besætning C	18 i besætning A; 24 i besætning B; og 17 i besætning C

1) Mikroorganismer: Mælkesyrebakterier, enterobakterier, gær, Clostridium perfringens og skimmelsvampe.
2) Organiske syrer: Mælkesyre, myresyre, smørsyre, eddikesyre og ravsyre samt indholdet af ethanol.
3) Biogene aminer: Tyramin, putrescin, cadaverin, histamin, tryptamin, phenylethylamin, spermidin og spermin.
4) Aminosyrer: Lysin, methionin, cystein+cystin og threonin.

Efter ændringen til restløst anlæg blev der ligeledes taget prøver af:

Brugt vand udtaget ved indtag i blandetanken: 3 prøver i hver af besætning A og B samt 4 prøver i besætning C
Rentvandstank: 1 prøve i besætning C

Eurofins/Steins analyserede prøverne nævnt i tabel 2 for indhold af råprotein, tørstof, calcium, fosfor, syntetiske aminosyrer og biogene aminer. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet/Aarhus Universitet (DJF) stod for de mikrobiologiske analyser samt analyser for indhold af organiske syrer og ethanol.

Prøverne til Eurofins/Steins blev opbevaret i køletasker, indtil de blev frosset samme dag. Der blev taget ca. 1 liter pr. prøve. Temperatur og pH i prøverne blev målt, hvorefter de blev konserveret med myresyre (3,4 ml 85 pct. myresyre til 1 liter prøve afmålt med injektionssprøjte). Prøverne blev senere indleveret på køl direkte til Eurofins/Steins.

Prøverne til DJF blev opbevaret på køl indtil de samme dag blev sendt , og disse prøver blev ikke frosset ned, og der blev ikke tilsat myresyre.

Sammensætning af foderblandingerne før og efter ændringen til restløst anlæg fremgår af appendiks 1. Kun i besætning B skete der en væsentlig ændring af råvaresammensætningen. Der blev dog anvendt de samme råvarer, men doseringen blev ændret. Denne ændring i sammensætning af råvarer forventes ikke at påvirke de mikrobiologiske parametre, og påvirker ligeledes ikke vurderingen af stabiliteten i før- henholdsvis efter prøverne.

Resultater og diskussion

Mikroorganismer

I figur 1, 2 og 3 ses analyseresultaterne for mikroorganismer i foderet i de tre besætninger.

I alle tre besætninger var mælkesyrebakterier de dominerende mikroorganismer. I besætning A var gær også dominerende. Ændringen til restløs vådfodring reducerede indholdet af mælkesyrebakterier i besætning A og B. I besætning A skete der yderligere en reduktion af gær.

I besætning A og B var der i nogle af prøverne efter ændring til restløs vådfodring et øget indhold af Cl. perfringens. Cl. perfringens kan forårsage diarré og er derfor uønsket i vådfoder. I besætning B var indholdet på et niveau, hvor det normalt anbefales, at foderanlægget vaskes og desinficeres.

I besætning A var der både før og efter ændring til restløs vådfodring prøver med høje indhold af enterobakterier og skimmelsvamp, men de højeste niveauer blev set i prøver efter ændring til restløs vådfodring. I besætning B og C var der ikke betydelig forskel mellem før og efter, men også her var der prøver med højere indhold af enterobakterier og skimmelsvampe, end hvad der normalt ses i vådfoder. Specielt i besætning C blev der fundet meget høje indhold af enterobakterier. Enterobakterier og skimmelsvampe er uønsket i foderet, fordi enterobakterier kan forårsage diarré og skimmelsvampe kan producere toksiner, der kan give tarmblødning, udskudt endetarm, utrivelighed og pludselige dødsfald. Normalværdier for mikrofloraen i vådfoder ses i appendiks 4.

De prøver, der blev taget i brugtvands- og rentvandstank viste enkelte prøver med indhold af enterobakterier, skimmel og Cl. perfringens over detektionsgrænsen (se appendiks 5). Disse fund hænger dog ikke i alle tilfælde sammen med de indhold af uønskede mikroorganismer, som er fundet i færdigfoderet.

Analyse for Cl. perfringens har detektionsgrænse på 2 log CFU og analyse for enterobakterier og skimmelsvamp har detektionsgrænse 3 log CFU. Værdier på graferne i figur 1, 2 og 3 lig med detektionsgrænsen ligger reelt under detektionsgrænsen og bør betragtes som nærmest ubetydelige værdier.

Figur 1: Besætning A – Indhold af mikroorganismer (log CFU pr. g foder) før og efter ændring til restløs vådfodring.

Figur 2: Besætning B – Indhold af mikroorganismer (log CFU pr. g foder) før og efter ændring til restløs vådfodring.

Figur 3: Besætning C – Indhold af mikroorganismer (log CFU pr. g foder) før og efter ændring til restløs vådfodring.

Organiske syrer og ethanol

Ved fermentering af vådfoder dannes der en række fermenteringsprodukter i form af organiske syrer, ethanol og CO₂. I figur 4, 5 og 6 ses analyseresultaterne fra de tre besætninger.

Mælkesyre var den dominerende organiske syre i foderet hos alle tre besætninger før ændringen til restløst vådfodringsanlæg. I nogle af besætningerne var den på et højere niveau end andre, men oversteg aldrig normalindholdet i vådfoder, jf. appendiks 4. Efter ændringen til restløs faldt koncentrationen af mælkesyre til samme niveau som andre organiske syrer og ethanol. Dette hænger sammen med, at der også skete en reduktion af mælkesyrebakterier, som producerer mælkesyre under fermentering. Mælkesyre er ikke problematisk i vådfoder, men en høj koncentration kan føre til meget lavt pH og gøre vådfoderet surt.

I alle tre besætninger var der en reduktion af eddikesyre. Forsøg gennemført af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, har vist, at foderoptagelsen hos smågrise ikke blev påvirket ved et indhold på op til 90 mmol eddikesyre pr. kg vådfoder. Indholdet oversteg ikke denne grænse, hverken før eller efter ændringen i de tre besætninger. Propionsyre, smørsyre og ravsyre lå på et meget lavt niveau både før og efter ændringen til restløs vådfodring.

Myresyre, benzoesyre og propionsyre kan tilsættes foderet for at holde pH nede. Dette blev gjort forskelligt i de tre besætninger (tabel 1). I besætning C blev en blanding af de tre syrer tilsat både før og efter ændringen til restløs vådfodring. I besætning A og B var det forskelligt, hvad der blev gjort før og efter (se tabel 1) og disse værdier afspejler derfor ikke en forskel på anlægget, men en forskel afhængig af, hvilken syre, der blev tilsat foder/vand.

I alle tre besætninger var der en reduktion i indholdet af ethanol efter skift til restløs vådfodring, men reduktionen var størst i besætning A. Ethanol har antageligt ingen betydning for udnyttelsen af foderets næringsstoffer, fordi grise kan udnytte ethanol. Det problematiske ved dannelsen af ethanol er, at det sker sammen med dannelse af CO₂, der kan give ”luft” i rørstrengene, og desuden er det forbundet med et energitab, når mikroorganismer producerer CO₂.

Generelt sås der en reduktion af fermenteringsprodukterne samt ethanol. Som forventet viser det, at der sker en større fermentering af foderet i foderstrengene i traditionelle anlæg end i restløse anlæg.

Figur 4: Besætning A – Organiske syrer og ethanol.

Figur 5: Besætning B – Organiske syrer og ethanol.

Figur 6: Besætning C – Organiske syrer og ethanol.
* En før-analyse for mælkesyre = 5,7mmol er taget ud af datasættet, da værdien er usandsynlig lav i forhold til
de to andre før-analyser.

Biogene aminer

Biogene aminer er kvælstofholdige stoffer, der dannes af mikroorganismer ved nedbrydning af aminosyrer. I figur 7, 8 og 9 ses analyseresultaterne fra de tre besætninger. I alle tre besætninger var der en større reduktion i indholdet af cadaverin og en mindre reduktion af putrescin og tryptamin efter omlægning til restløst anlæg. De øvrige biogene aminer forblev uændret efter ændringen til restløs vådfodring.

Indholdet af biogene aminer stemmer godt overens med hvad der er fundet i tidligere undersøgelser [1], [2], [3] og [5]. Selv de store udsving i cadavarin mellem besætningerne og inden for samme besætning er set i tidligere undersøgelser og lader ikke til at være unormalt.

Det er endnu uvist, om biogene aminer har betydning for grisenes sundhed og produktivitet. I denne afprøvning kan det kun konstateres, at niveauerne for nogle biogene aminer reduceres ved restløs vådfodring, og nedbrydningen af aminosyrer antages derfor også at være reduceret.

Figur 7: Besætning A – Biogene aminer.
Punkterne på grafen er gennemsnit af flere observationer, hvoraf nogle af observationerne har værdier under
detektionsgrænsen på 1 mg pr. kg tørstof. Disse værdier er sat lig med 1.

Figur 8: Besætning B - Biogene aminer
Punkterne på grafen er gennemsnit af flere observationer, hvoraf nogle af observationerne har værdier under
detektionsgrænsen på 1 mg pr. kg tørstof. Disse værdier er sat lig med 1.

Figur 9: Besætning C – Biogene aminer
Punkterne på grafen er gennemsnit af flere observationer, hvoraf nogle af observationerne har værdier under
detektionsgrænsen på 1 mg pr. kg tørstof. Disse værdier er sat lig med 1.

pH og temperatur

Som tidligere nævnt dannes der organiske syrer ved fermentering af vådfoder. Ved dannelse af organiske syrer bliver foderet mere surt og pH falder. På figur 10 ses resultaterne af pH målinger foretaget i besætningerne inden prøverne blev sendt til analyse. I prøverne taget før ændringen var pH lavere end i prøverne taget efter ændringen til restløs vådfodring. Dette hænger sammen med, at der ikke er foder i rørstrengene, der fermenterer og dermed danner organiske syrer ved restløst, som der sker ved traditionel vådfodring og dermed falder pH ikke. Temperaturen målt i prøverne inden forsendelse til analyse var typisk 2-3 grader højere i førprøverne (ca. 18 – 20 grader) sammenlignet med prøverne udtaget fra de restløse anlæg (ca. 16 – 17 grader).

Figur 10: pH-værdier målt i besætningerne.

Blanding af foder med skubbemedie ved udfodring

Ved restløs vådfodring er der risiko for, at foderet bliver fortyndet med skubbemediet og dermed får en lavere tørstofprocent end forventet [6]. For at undersøge dette blev der udtaget prøver forskellige steder på strengen, som blev analyseret for tørstofprocent. Analyseresultaterne sammenlignes med tørstofindholdet fundet i foderprøverne før ændringen til restløst anlæg. I figur 11 og 12 ses analyseresultater for besætning C. De forskellige steder på strengen betegnes først, midt, sidst I, sidst II og sidst III. Dette henviser til, hvor på strengen, og ikke hvor på en fodringssekvens, foderprøven er udtaget. Derfor kan der godt være afvigelse i tørstofprocenten forskellige steder på strengen afhængig af, hvordan ventilen er placeret i forhold til en fodersekvens. Af figur 11 ses det, at tørstofprocenten ved et traditionelt anlæg er stabil for prøver udtaget tre forskellige steder på strengen. Af figur 12 ses det, at tørstofprocenten varierer en del i prøver udtaget sidst på foderstrengen i det restløse anlæg. Prøven udtaget først på foderstrengen på 2. prøvedag ligger meget lavt, hvilket antagelig skyldes usikkerhed ved prøveudtagning og/eller analyse. Analyseresultaterne for besætning A og B findes i appendiks 2. Her ses nogenlunde det samme billede for besætning B som for besætning C. Før-prøverne for besætning A er modsat forventet meget ustabile, hvilket kan skyldes usikkerhed ved prøveudtagning og/eller analyse.

Variationen i tørstofprocenten ved restløs vådfodring kan skyldes, at anlæggene ikke er indstillet korrekt, og herunder, at foderets forventede vægtfylde ikke stemmer overens med den reelle vægtfylde [7].

Figur 11: Besætning C - Tørstofprocent i vådfoder ved traditionel vådfodring.
Før 1 og Før 2: Forskellige prøveudtagningsdage
Før I, Før II og Før III: Prøver udtaget fra først til sidst på foderstrengen.

Figur 12: Besætning C - Tørstofprocent i vådfoder ved restløs vådfodring udtaget først, midt og sidst på foderstrengen.
Efter 1, Efter 2 og Efter 3: Forskellige prøveudtagningsdage.

Ved enkelte prøveudtagninger blev der tilsat farve til skubbemediet, så det ud fra prøvens farve kunne konstateres, om der blev udfodret skubbemedie ved de enkelte ventiler. På billede 1 ses dette for tredje prøveudtagning efter ændring til restløst anlæg i besætning A. Billedet viser, at foder fra ventil 171 er blandet med skubbemedie og at prøven har et lavere tørstofindhold (mindre bundfald) end de andre prøver. På figur 13 ses sammenhængen til analyseret tørstofprocent. De fem prøver på billedet svarer til de markerede punkter på figur 13. Ventil 171 lå midt på strengen og foderprøven indeholder kun omkring 10 pct. tørstof, hvorimod de fire andre indeholder omkring 25 pct. tørstof.

Billede 1: Besætning A - Efter 3. prøveudtagning. Først: 131, Midt: 171, Sidst I: 95, Sidst II: 214, Sidst III: 306.

Figur 13: Besætning A - Tørstofprocent i vådfoder ved restløs vådfodring udtaget først, midt og sidst på foderstrengen.
Efter 1, Efter 2 og Efter 3: Forskellige prøveudtagningsdage.

For at undersøge, om der var afblanding af enkelte næringsstoffer, blev foderprøverne analyseret for protein, calcium og fosfor. Figurerne med analyseresultater findes i appendiks 3. Figurerne ligner tilnærmelsesvist figurerne for tørstofprocent, hvilket betyder, at indholdet af de analyserede næringsstoffer i foderprøven som forventet falder, når tørstofindholdet falder. Der sker dermed ikke nogen afblanding af foderet ved restløs vådfodring.

Indholdet af frie aminosyrer var lavt og analyseresultaterne viste stor variation. Vi har i denne og også tidligere undersøgelser observeret, at sikkerheden på analyse for frie aminosyrer er lav, når indholdet af syntetiske aminosyrer er lavt. Det anbefales derfor generelt ikke at analysere for indhold af frie aminosyrer, med mindre de syntetiske aminosyrer udgør en væsentlig del af det totale aminosyreindhold.

Konklusion

Vådfoderkvaliteten i de restløse anlæg var sammenlignet med vådfodringsanlæg med restmængder karakteriseret ved:

et lavere indhold af mælkesyrebakterier
et lavere indhold af mælkesyre og andre organiske syrer
et lavere indhold af ethanol
et lavere indhold af biogene aminer (kvælstofholdige stoffer dannet ved mikrobiel nedbrydning af aminosyrer), især cadavarin
forholdsvis høje indhold af skimmel, enterobakterier og Cl. perfringens i nogle af prøverne
større variation i indhold af tørstof, protein, calcium og fosfor.

De fundne ændringer viser, at der som ventet er en mindre fermentering og dermed færre nedbrydningsprodukter i restløse anlæg. Undersøgelsen viser også, at det mindre fermenterede foder øger risikoen for vækst af uønskede mikroorganismer som fx skimmel og enterobakterier, og der skal derfor være stor fokus på rengøring i restløse anlæg, og anvendes der vand som skubbemedie, skal det være tilsat syre. Endelige viser undersøgelsen, at det er væsentligt løbende at kontrollere, at der ikke udfodres skubbemedie i stedet for foder ved nogle af ventilerne.

Referencer

[1]	Fisker, B.N., Jørgensen, L. & Hansen, A.V. (2009): Almindelig kontra restløs vådfodring – Diegivende søer. Erfaring 0905, Videncenter for Svineproduktion
[2]	Pedersen, A.Ø. (2001): Fermenteret vådfoder til smågrise. Meddelelse 510, Videncenter for Svineproduktion
[3]	Pedersen, A. Ø., Maribo, H., Jensen, B.B., Hansen, I.D. & Aaslyng, M.G. (2002): Fermenteret korn i vådfoder til tungsvin. Meddelelse 547, Videncenter for Svineproduktion
[4]	Fisker, B.N. & Jørgensen L. (2010): Rengøring af vådfodringsanlæg ændrer ikke kvaliteten af vådfoder. Erfaring 1016, Videncenter for Svineproduktion
[5]	Pedersen, A.Ø., Maribo, H., Canibe, N., Hansen, I.D. & Aaslyng, M.D (2002): Fermenteret vådfoder til slagtesvin – hjemmeblandet med valle uden myresyre. Meddelelse 566, Videncenter for Svineproduktion
[6]	Pedersen, A.Ø., Jensen, T. (2010): Vådfodringsanlæg uden restmængder til ad libitum fodring af smågrise. Erfaring nr. 1009, Videncenter for Svineproduktion.
[7]	Pedersen, A.Ø., Hansen, A.V. (2009): Vægtfylde af vådfoder. Erfaring nr. 0906, Dansk Svineproduktion.

Deltagere:
Tekniker Ann Edal

Afprøvning nr. 973

Appendiks 1

Vådfoderets sammensætning, pct.

Besætning A	Før	Efter
Hvede	47,6	45
Byg	35	35,5
Soya	15,7	16,3
Mineral	3,7	3,7
Besætning B	-	-
Hvede	40	22
Byg	40	60
SoDieProtein HW	20	18
Besætning C	-	-
Hvede	40,55	40,7
Byg	40,55	40,7
Soprotein 4561	18,9	18,6

Appendiks 2

Tørstofprocent i foderprøver taget før og efter ændringen til restløst anlæg

Ved prøverne taget efter ændringen til restløst anlæg er det noteret, hvor på strengen, prøverne er taget fra og anført som Først, Midt, Sidst I, Sidst II og Sidst III. Dette angiver, hvor på foderstrengen, foderprøverne er taget fra, og ikke hvor på en fodringssekvens.

Besætning A - Før

Besætning A - Efter

Besætning B - Før

Besætning B - Efter

Appendiks 3

Vådfoderets indhold af protein, calcium og fosfor i de tre besætninger efter skift til restløs vådfodring:

Besætning A

Besætning B

Besætning C

Appendiks 4

Normalværdi for pH og normalindhold af mikroorganismer, organiske syrer samt ethanol i vådfoder.

pH	4,5 – 5,0
Mælkesyrebakterier	8 – 9 log CFU pr. gram
Gær	6- 7 log CFU pr. gram
Enterobakterier	Under 3 – 4 log CFU pr. gram
Skimmel	Under 3 log CFU pr. gram
Clostridium perfringens	Under 2 log CFU pr. gram
Mælkesyre	40 – 150 mmol pr. kg
Eddikesyre	10 – 50 mmol pr. kg
Myresyre	0 – 40 mmol pr. kg
Ethanol	0,1 – 4 g pr. liter (2 – 85 mmol pr. liter)

Appendiks 5

Mikroorganismer i brugtvandstank og i rentvandstank efter skift til restløs vådfodring.

	Enterobakterier (log CFU/g)	Mælkesyrebakterier (log CFU/g)	Gær (log CFU/g)	Skimmel (log CFU/g)	Cl. perfringens (log CFU/g)
Besætning A
Efter 1	3,7	6,73	4,2	<3	<2
Efter 2	<3	6,45	3,78	3,48	<2
Efter 3	4,00	7,82	4,57	4,1	3,11
Besætning B
Efter 1	<3	7,76	5,65	<3	<2
Efter 2	<3	8,32	5,11	<3	<2
Efter 3	3,00	8,62	4,68	3,6	4,26
Besætning C
Efter 1	<2	5,90	3,96	<2	<1
Efter 2	<2	5,36	3,72	<2	<1
Efter 3	<2	4,88	2,90	2,00	<1
Efter 4	<3	5,91	3,7	<3	<2
Rentvandstank	<2	5,95	4,26	2,00	<1

Organiske syrer og ethanol i brugt vand

-	Myresyre (mmol/kg)	Eddikesyre (mmol/kg)	Propionsyre (mmol/kg)	Mælkesyre (mmol/kg)	Ethanol (mmol/l)
Besætning A
Efter 1	5,1	0,0	0,0	0,0	0,33
Efter 2	4,7	0,0	0,0	0,0	0,22
Efter 3	4,3	0,0	0,5	4,5	0,98
Besætning B
Efter 1	13,2	2,3	0,0	9,0	0,80
Efter 2	11,0	1,7	0,6	8,2	2,17
Efter 3	8,0	3,4	0,0	9,7	1,09
Besætning C
Efter 1	13,4	0,0	2,6	0,0	0,2
Efter 2	19,3	0	0	0	0,24
Efter 3	13,3	0,0	2,3	0,0	0,00
Efter 4	21,8	0,0	4,1	0,0	0,04
Rentvandstank	19,3	0,0	3,9	0,0	0,24

Der blev ikke påvist smørsyre, ravsyre eller benzoesyre i prøverne af brugt vand.

Almindelig kontra restløs vådfodring – foderkvaliteten ændres i restløse anlæg.