Et rådgivningsforløb med fokus på at forbedre indtjeningen hos 49 producenter gav et øget dækningsbidrag pr. slagtesvin på 19 kr. Omkostningerne var 5 kr. og nettogevinsten var dermed 14 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit.

Sammendrag

En grundig besætningsgennemgang, fastlæggelse af mål for produktionen, implementering af en handlingsplan og tæt opfølgning har i 49 slagtesvinebesætninger vist sig at forbedre grisenes produktivitet. Foderudnyttelsen blev i gennemsnit forbedret med 0,12 FEsv pr. kg tilvækst, den daglige tilvækst med 34 g, kødprocenten med 0,2 procentenheder og dødeligheden med 0,5 procentenheder. Disse forbedringer gav et øget dækningsbidrag på 14 kr. pr. slagtesvin, når omkostninger til rådgivning og handlingsplanen var betalt.

Besætningernes rådgivere havde indledningsvist vurderet, at potentialet for forbedringer i gennemsnit var et plus på 21 kr. pr. slagtesvin. En del af forklaringen på, at det blev til et plus på 14 kr. var, at ikke alle besætninger implementerede alle foreslåede punkter i handlingsplanerne, samt at ikke alle besætninger havde den opfølgning via rådgiverne, som indledningsvist var aftalt.

Projektet viste, at der var oplagte forbedringsmuligheder i alle besætningerne, og at den viden, vi har om produktion af slagtesvin ikke altid er taget i brug helt ude på staldgangen. Typiske punkter, som rådgiverne vurderede med fordel kunne forbedres var: klargøring af stalden (udtørring, varme), indretning og brug af sygestier, blandesikkerhed, formaling, foderkurver, indstilling af foderautomater samt leveringsstrategi.

Formålet med projekt +25 kr. pr. slagtesvin var at forbedre produktiviteten i en række slagtesvinebesætninger via prioritering og implementering af kendt viden. I fase 1 deltog 35 producenter i et forløb, hvor medarbejdere fra VSP indgik sammen med den lokale produktionsrådgiver og besætningens dyrlæge. I fase 2 af projektet indgik der 49 besætninger og det var besætningernes produktionsrådgiver og dyrlæge, der stod for afklaring og implementering af ændringer. Demonstrationsprojektet er gennemført som en før- og efterundersøgelse, dvs. at E-kontroldata 1 år før er sammenholdt med E-kontroldata det efterfølgende år, hvor handlingsplanerne var implementeret.

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: 0809/91 samt journalnr.: 3663-D-09-00351.

Baggrund

Baggrunden for projektet + 25 kr. pr. slagtesvin var, at produktivitetstallene for slagtesvineholdet i en årrække ikke har vist den positive udvikling, som kunne forventes via avlsfremgangen. Samtidigt var der en meget stor spredning mellem besætningerne i de resultater og den indtjening, der opnås. Erfaringerne fra et tidligere gennemført demonstrationsprojekt (forprojekt gennemført i 5 besætninger) viste, at det var muligt med den viden, vi har, at forbedre foderudnyttelsen i besætninger, der havde en foderudnyttelse på over 2,9 FEsv pr. kg tilvækst.

En af de helt store udfordringer for svineproduktionen er, at en stadigt stigende andel af smågrisene eksporteres til Tyskland. Det betyder en faldende produktion af slagtesvin i Danmark, og tendensen er øget efter dette projekt blev startet. For at fastholde slagtesvineproduktionen i Danmark er det derfor af stor betydning at få forbedret mulighederne for øget indtjening i slagtesvineproduktionen. Det kan opnås ved implementering af viden og systematiske arbejdsgange.

Landsgennemsnitstallene for produktivitet i slagtesvinebesætninger (E-kontroldata) antyder, at det langt fra er alle producenter, der bruger den viden, som findes om produktion af slagtesvin. Den fjerdedel af besætningerne, der klarer sig dårligst, opnår produktivitetstal, som ligger langt fra de bedste besætninger. Det indikerer, at grisenes potentiale ikke udnyttes i alle besætninger [3].

Med baggrund i ovenstående blev der gennemført et projekt, der havde til formål at forbedre produktiviteten i en række slagtesvinebesætninger via prioritering og implementering af kendt viden. Projektet havde også til formål at efteruddanne produktionsrådgivere og dyrlæger inden for udvalgte områder samt at forbedre det tværfaglige samarbejde mellem netop produktionsrådgivere og dyrlæger.

Projektet var opdelt i to faser. Resultaterne fra projektets første fase, hvor der indgik 35 besætninger, er publiceret, se [1], mens denne publikation omhandler projektets anden fase, som alene havde til formål at klarlægge effekten af øget rådgivning og opfølgning på produktivitet i slagtesvinebesætninger.

Materiale og metode

Besætningerne til fase 2 blev indstillet til projektet af produktionsrådgiverne. Det var det planen, at de rådgiverpar (dyrlæge og produktionsrådgiver), som deltog i fase 1 skulle fortsætte i fase 2. Men det var ikke muligt at finde tilstrækkeligt mange besætninger, hvor de samme rådgiverpar kunne fortsætte sammen. Kravet i fase 2 blev derfor ændret til, at mindst én af rådgiverne for hver besætning skulle have deltaget i fase 1. Der indgik i alt 10 produktionsrådgivere og derudover indgik også besætningernes tilknyttede dyrlæge i rådgivningsforløbet i de 49 besætninger.

Det var planlagt, at der skulle indgå 150 besætninger i fase 2, men der blev indledningsvist kun indstillet i alt 80 producenter.

For at besætningerne kunne deltage i projektet skulle de opfylde/acceptere følgende krav:

De skulle have E-kontrol for det seneste år
De skulle fortsætte med E-kontrol minimum et år frem efter implementering af handlingsplanen
De skulle forpligte sig til at betale for ekstra rådgivning, som var 6 besøg af produktionsrådgiveren og lidt længere varighed af dyrlægens månedlige besøg
Mindst 3 af besøgene skulle være sambesøg af produktionsrådgiver og dyrlæge
De skulle selv afholde omkostninger til den øgede rådgivning og til implementering af handlingsplanens punkter.

Producenter, der indgik i projektet fik tilbudt:

Måleudstyr i form af undertryksmålere, Bygholmsigte, min.-maks. termometre og infrarød-termometre.

Besætningerne blev indledningsvist besøgt af produktionsrådgiveren og i mange tilfælde også af besætningsdyrlægen. På dette besøg blev det sammen med besætningsejeren vurderet, hvilke punkter, der skulle sættes fokus på. Der blev efterfølgende udarbejdet en handlingsplan, hvori der også blev givet et bud på, hvor stor effekt handlingsplanen ville få for produktivitet og indtjening.

I projektet var der udelukkende fokus på muligheden for at forbedre indtjeningen via en produktivitetsforbedring. Derfor var det fravalgt at have fokus på handelstalent (fx foderpriser) og personaleledelse. Det var ligeledes en forudsætning, at ændringer og tiltag skulle ske i de eksisterende rammer. Det betød eksempelvis, at en kontinuerligt drevet stald med ad lib vådfodring ikke skulle renoveres og ændres til holddrift og restriktiv fodring. Derimod blev mindre investeringer som etablering af gyllegardiner, vindafskærmning mm. foreslået, hvis det blev vurderet nødvendigt.

For at måle effekten af forløbet blev produktivitetstallene et år forud for handlingsplanen (førperioden) sammenlignet med produktivitetsresultaterne et år efter, at planen var implementeret (efterperioden). For at sikre tid til implementering af handlingsplanen var der mindst en E-kontrolperiode mellem før- og efterperioden. Det sikrede, at alle grise, der indgik i E-kontrollen havde haft gavn af tiltagene. Dog er der tiltag, der kræver en længere periode (vaccination) inden en effekt kan måles og der er også tiltag, som kun har effekt på visse tidspunkter af året (fx vindafskærmninger).

Ændring i produktivitetstallene fra før- til efterperioden blev omregnet til ændring i dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin. Som grundlag for beregningen blev der anvendt et fast prissæt baseret på et 5 års gennemsnit. Der indgik dermed samme økonomiske forudsætninger i både før- og efterperioden. Dækningsbidragene blev beregnet på grundlag af følgende priser:

5 års prissæt til beregning af dækningsbidraget
Noteringen for slagtesvin inkl. efterbetaling:	9,52 kr. pr. kg
Foderpris, smågrisefoder:	1,66 kr. pr. FEsv
Foderpris, slagtesvinefoder:	1,36 kr. pr. FEsv
Smågrisepris, 30 kg:	335 kr. kg regulering: 6,20 kr. pr. kg
Smågrisepris, 7 kg:	192 kr. kg regulering 8,70 kr. pr. kg

Målet var, at den økonomiske forbedring skulle måles som bidraget af de forbedrede produktivitetstal fratrukket omkostningerne til gennemførelse af handlingsplanen.

Følgende produktivitetstal blev værdisat i forhold til førperioden:

Produktionsomfang (tilvækst, slagtevægt og producerede grise)
Foderudnyttelse
Dødelighed
Kødprocent

En ændret afregningspris som følge af ændret udvejningsstrategi blev ikke indregnet. Derimod blev værdien af en ændring i kødprocent indregnet som korrektion til afregningsprisen. Kødprocenten ved slagtning blev korrigeret for data, der lå før marts 2009 på grund af opdatering af klassificeringsligningerne til brug ved måling af kødprocenten på svin i Danmark, der trådte i kraft den 2. marts 2009. Der er i dataopgørelsen ikke korrigeret for den generelle avlsmæssige produktivitetsfremgang.

Ændringer i produktionsomfanget har afgørende betydning for indtjeningen fra en given slagtesvinestald. I en række besætninger var der ”unormale” ændringer i produktionsomfanget, som ikke kunne tilskrives ændringer i daglig tilvækst eller tilvækst pr. produceret gris. Eksempelvis sanering, skift til ny leverandør af grise m.v. medførte ”unormale” ændringer i produktionsomfanget. I disse tilfælde har VSP korrigeret det indberettede antal producerede grise til et tal, der svarer til de konstaterede ændringer i daglig tilvækst pr. gris og forskel mellem vægt ved indsættelse og slagtning.

Omkostningerne i handlingsplanen blev opdelt i hhv. omkostninger til forbedringer af staldanlægget og øgede hhv. reducerede stykomkostninger. Eksempler på omkostninger til forbedringer var bl.a. sygestier, gyllegardiner og nyt formalingsudstyr. Forbedringerne blev indregnet med en afskrivningstid på 5 år. Rådgivning samt opfølgning på handlingsplanen blev medtaget som en stykomkostning. I nogle handlingsplaner blev der foreslået billigere foderblandinger. Besparelser på foderprisen blev indregnet i handlingsplanerne som en gevinst i forhold til foderprisen anvendt i det 5 års prissæt. Der blev udarbejdet et Excel regneark til at foretage beregningerne [2].

Resultater og diskussion

Der blev indledningsvist indstillet 80 producenter til fase 2. Fra projektets start var der besætninger, som aldrig fik udarbejdet en handlingsplan. Derudover faldt der yderligere besætninger fra enten på grund af manglende opfølgning, sanering og/eller ikke tilstrækkeligt pålidelige data. I alt indgik der 49 besætninger i fase 2.

Beskrivelse af besætninger

I det følgende ses en overordnet beskrivelse af de 49 besætninger, som gennemførte projektets fase 2:

26 besætninger anvendte vådfoder, hvoraf 25 var hjemmeblandere og 1 indkøbte færdigfoder
22 besætninger anvendte tørfoder, hvoraf 9 var hjemmeblandere og 13 indkøbte færdigfoder
1 besætning anvendte både tørfoder og vådfoder og indkøbt færdigfoder
16 besætninger havde eget sohold
6 besætninger havde 7-100 kg’s produktion
Produktionsomfanget varierede fra ca. 2.700 til ca. 20.000 producerede slagtesvin årligt

Handlingsplaner

Handlingsplanerne omfattede dels punkter, der var engangshandlinger, som fx etablering af flere sygestier, og dels punkter, der var daglige eller ugentlige gøremål, fx kontrol af formalingsgrad eller justering af foderautomater. Nogle tiltag havde betydning i visse perioder af året, fx vindafskærmning. Endelig kunne et enkelt tiltag betyde mere i en besætning end i andre afhængig af besætningens udgangspunkt, som eksempel formalingsgraden.

Betydningen kunne gå fra en mindre justering af formalingsgraden med en lille effekt på foderudnyttelsen, til en mere radikal ændring til fint formalet foder. I sidstnævnte tilfælde ville formalingen få en relativt større betydning for foderudnyttelsen. Det er derfor ikke muligt i denne dataopgørelse at sætte tal på betydningen af de enkelte tiltag, men kun på den samlede indsats i den enkelte besætning.

I handlingsplanerne var der fokus på de samme tiltag, som også indgik fase 1, bl.a. [1]:

Blandesikkerhed, så foderet reelt svarede til recepten
Formalingsgrad
Vådfoder (ændring af vådfoderkurver samt daglig kontrol af den udfodrede mængde)
Foderhygiejne (rengøring af vådfodertank og siloer)
Indstilling af foderautomater
Klargøring af stalden, således at stalden var varm og tør ved indsættelse af grise
Optimering af ventilation, herunder

Korrekt minimumsventilation
Hindring af træk
Korrekt temperatur

Brug og regulering af overbrusning
Etablering eller forbedring af eksisterende sygestier og strategi for brug af sygestierne
Optimering af det daglige tilsyn med grisene
Levering af grise ved optimal slagtevægt

Gennemførsel af handlingsplaner

I efterperioden fulgte produktionsrådgiveren og evt. dyrlægen ved deres besøg op på, hvorvidt de aftalte tiltag blev gennemført. Opfølgning blev i praksis ikke i alle tilfælde så intensiv, som det var tænkt, begrundet i færre opfølgningsbesøg end oprindeligt planlagt. Der er ikke i fase 2 en præcis opgørelse af, hvor mange af de planlagte tiltag, der er gennemført, men som for besætningerne i fase 1, fulgte kun en del af besætningerne hele handlingsplanen.

Opfølgning

Som i fase 1 var samarbejdet mellem produktionsrådgivere og dyrlæger også i fase 2 et væsentligt punkt i bestræbelserne på at give svineproducenterne en bedre rådgivning samt indtjening. Besætningerne havde alle et månedligt besøg af dyrlægen. Producenter, dyrlæger, og produktionsrådgivere havde forpligtet sig til, at 3 af produktionsrådgiverens besøg skulle være sambesøg med dyrlægen. Halvdelen (24 producenter) modtog 3 eller flere sambesøg af produktionsrådgiver og dyrlæge. Enkelte rådgivere havde alle besøg sammen med dyrlægen, mens der hos 8 producenter ikke var samtidigt besøg af dyrlæge og produktionsrådgiver.

Godt halvdelen af producenterne (27 producenter) benyttede rådgivning i det omfang, som var aftalt forud for projektstart (6 besøg af produktionsrådgiverne udover dyrlægens månedlige besøg). Disse producenter havde fra 6 til 8 besøg af produktionsrådgiveren. Derudover var der 17 producenter, der havde 4 eller 5 besøg af produktionsrådgiveren, mens 5 producenter kun havde 2 eller 3 besøg af produktionsrådgiveren i projektperioden.

Dækningsbidrag

Det opnåede dækningsbidrag i førperioden og efterperioden er beregnet ud fra de opnåede produktionstal og ud fra faste priser, se ”materiale og metode”.

I gennemsnit opnåede de 49 producenter 19 kr. i forbedret DB pr. produceret slagtesvin. Omkostninger til rådgivning og ændringer på bedriften var i gennemsnit 5 kr. pr. produceret slagtesvin. Det giver en nettogevinst i DB på 14 kr. pr. slagtesvin. Det opnåede resultat er lidt bedre end resultatet fra første fase af +25 kr., hvor den gennemsnitlige nettogevinst i 35 besætninger var 12 kr. [1].

Der var stor forskel i DB mellem det bedste og det dårligste resultat. Det bedste DB var en nettogevinst på 52 kr. pr. produceret slagtesvin og det dårligste var en reduktion på -23 kr. pr. produceret slagtesvin. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en før- og eftersammenligning, og det betyder, at der kan være andre forhold end handlingsplanens gennemførelse, der har påvirket resultatet (fx sygdomsudbrud, ændret kvalitet af de indkøbte grise, avlsfremgang mm.). De enkelte besætningers DB i førperioden og den opnåede ændring er illustreret i figur 1.

Producenter, der havde et relativt lavt DB i førperioden, opnåede de største ændringer i efterperioden, og modsat opnåede producenter med et relativt højt DB som udgangspunkt mindre ændringer. Sagt med andre ord, så er forbedringspotentialet ikke overraskende størst i besætninger med forholdsvis ringe produktionsresultater. Ud af de 49 besætninger var der 34, der opnåede et positivt netto-resultat. De resterende 15 besætningsejere opnåede et ringere resultat, jf. figur 1. Der var i alt 14 producenter, der opnåede en forbedring i DB på over 25 kr. pr. slagtesvin (figur 2).

I handlingsplanerne for de 49 besætninger var det forventede potentiale i gennemsnit 21 kr. pr. produceret slagtesvin, altså en difference på 7 kr. pr. produceret gris imellem forventet og opnået DB.

Figur 1. 49 producenters DB pr. gris i førperioden og ændring vist som en pil. Besætningen med største positive
ændring ses længst til venstre, og besætningen med den største negative ændring ses længst mod højre

Figur 2. 49 producenters ændring i DB pr. gris. 14 producenter opnåede mere end 25 kr. i øget dæknings-
bidrag angivet med en rød linie

I figur 3 er dækningsbidraget på 19 kr. pr. produceret slagtesvin opdelt i bidrag fra forbedret foderudnyttelse, lavere dødelighed, forbedret kødprocent og øget produktion. I figur 3 samt tabel 1 ses, at der i gennemsnit blev opnået en forbedring af foderudnyttelsen på 0,12 FEsv pr. kg svarende til ca. 12 kr., en lavere dødelighed på 0,5 pct. svarende til ca. 3 kr., en stigning i kødprocenten på 0,2 pct. svarende til ca. 2 kr. samt et øget produktionsomfang (tilvækst, staldudnyttelse og slagtevægt) svarende til ca. 2 kr.

Figur 3. Fordeling af det gennemsnitlige ekstra dækningsbidrag (inden fradrag af omkostninger) på 19 kr. pr. gris,
der er opnået hos de 49 producenter

Produktivit

Produktivitetsændringen for de 49 besætninger fremgår af figur 4, 5 og 6. Som det ses, opnåede hovedparten af besætningerne en forbedring i daglig tilvækst, foderudnyttelse og dødelighed. De gennemsnitlige forbedringer samt de gennemsnitlige forventede fremgange fremgår af tabel 1.

I handlingsplanerne var der som nævnt en forventning om et forøget gennemsnitligt dækningsbidrag på 21 kr. pr. gris. At dette ikke blev indfriet skyldes dels, at producenterne ikke fik forbedret foderudnyttelsen tilstrækkeligt i forhold til forventet, men hovedsageligt at producenterne ikke fik sænket dødeligheden til det niveau, som var forventet af rådgivere og producenter jf. tabel 1.

I figur 4-6 og i tabel 1 ses, udover ændringerne i produktivitetstallene, også besætningernes udgangspunkt (førtallene). For eksempel ses, at der er en del besætninger, der i førperioden havde en foderudnyttelse på over 3 FEsv pr. kg tilvækst. Ved vurdering af udgangsniveau skal man være opmærksom på, at 6 af de 49 besætninger har 7- 100 kg's produktion, hvilket som bekendt flytter på normalniveauerne. Eksempelvis er besætningen med den bedste foderudnyttelse i førperioden (2,44 FEsv pr. kg) en besætning med 7-100 kg's produktion. Ligeledes vil besætninger med 7-100 kg's produktion have en lavere gennemsnitlig tilvækst og en højere dødelighed sammenlignet med 30-100 kg's produktion. I gennemsnit opnåede de 6 besætninger med 7—100 kg’s produktion en forbedring af foderudnyttelsen på 0,06 FEsv/kg tilvækst, en øget tilvækst på 32 g/dag, en lavere dødelighed på 1 pct. samt en forbedring af kødprocenten på 0,2 procentpoint.

Tabel 1. Produktivitetstal for de 49 besætninger i førperioden, efterperioden samt de opnåede og forventede ændringer ifølge besætningernes handlingsplaner. ( ): tal i parentes angiver minimum og maksimum.

-	Førperiode	Efterperiode	Opnåede ændringer	Forventet niveau i efterperioden
Indsættelsesvægt, kg	29,0 (7,0 – 40,4)	28,5 (6,8 – 40,6)	-0,5 (-6,2 - +7,4)	28,9 (7,0-40,4)
Slagtevægt, kg	82,6 (77,0 – 94,4)	81,7 (77,4 – 89,8)	-0,8 (-9.3 - +5,1)	82,6 (78,9-92,6)
Daglig tilvækst, g	840 (614 – 1022)	874 (639 – 1001)	34 (-94 - +148)	887 (657-1022)
Foderudnyttelse, FEsv/kg	2,90 (2,44 – 3,15)	2,78 (2,41 – 3,04)	-0,12 (-0,41 - +0,15)	2,75 (2,38-2,90)
Kød, pct.	60,4 (58,5 – 61,7)	60,6 (59,3 – 61,7)	0,2 (-1,4 - +1,5)	60,5 (59,2-61,8)
Døde og kasserede, pct.	4,6 (1,6 – 17,7)	4,1 (1,4 – 14,4)	-0,5 (-3,3 - +1,7)	3,1 (1,4-6,0)
Dækningsbidrag, kr. pr. gris	120 (52 – 201)	134 (57-197)	14* (-23 - +52)	141** (102-224)

*: Opnået ændring i DB er fratrukket udgift til handlingsplan og rådgivning på 5 kr. pr. gris i gennemsnit
**: Forventet ændring i dækningsbidrag er (141 kr. – 120 kr.) 21 kr.

Figur 4. Foderudnyttelse i førperioden og ændringen vist som en pil. 49 producenters resultat er vist med den
største positive ændring længst mod venstre frem til den største negative ændring længst mod højre

Figur 5. Dødelighed i førperioden og ændringen vist som en pil. 49 producenters resultat er vist med den
største positive ændring længst mod venstre frem til den største negative ændring længst mod højre

Figur 6. Daglig tilvækst i førperioden og ændring vist som en pil. 49 producenters resultat er vist med den
største positive ændring længst mod venstre frem til den største negative ændring længst mod højre

Perspektivering

Producenterne, der deltog i +25 kr. projektet - både fase 1 og 2 - opnåede som gennemsnit bedre produktivitetstal, som følge af den øgede fokus i besætningerne og rådgivningsindsats. Tallene for daglig tilvækst, foderudnyttelse og dødelighed efter projektet lå som gennemsnit på niveau med gennemsnittet af P-rapporterne for 2009 (tabel 2). Til sammenligning er der i tabel 2 vist de produktivitetstal, som de 25 pct. bedste producenter i landsgennemsnitstallene opnår. Disse tal viser, at der fortsat er et potentiale, som ikke udnyttes.

Tabel 2. Slagtesvineproduktivitet i projekt +25 kr. sammenlignet med resultater fra P-rapporterne 2009

	35 besætninger i +25 kr. fase 1.Gennemsnit	49 besætninger i +25 kr. fase 2. Gennemsnit	P-rapporter 2009. Gennemsnit	P-rapporter 2009. De 25 % bedste
Foderudnyttelse FEsv/kg	2,83	2,78	2,85	2,68
Tilvækst g/dag	883	874	893	970
Kødprocent	60,5	60,6	60,2	60,2
Døde og kasserede %	4,0	4,1	4,3	3,1

Projekt + 25 kr. har vist, at fokus på faglige råd ikke gør det alene. Skal der ske forandringer helt ude på staldgangen, så kræver det, at både ejer og medarbejdere er motiverede; at ændringsforslag er meget konkret beskrevet og at disse er accepterede af de, som skal føre forandringen ud i livet. Projektet viser også, at ikke alle producenter gennemførte projektet, og modellen med besætningsgennemgang, handlingsplan og løbende opfølgning er kun brugbar i besætninger, hvor motivation til forandring er til stede.

Erfaringerne fra hele projekt + 25 kr. pr. slagtesvin er indarbejdet i det forholdsvis nye rådgivningsværktøj ”Vækstmanagement – Svin”, som en gruppe af rådgivere med ekspertviden inden for rådgivning af smågrise- og slagtesvineproducenter udbyder.

Konklusion

De 49 producenter, der deltog i +25 kr. fase 2, opnåede i gennemsnit et øget DB på 14 kr. pr. gris. Forbedringen på de 14 kr. skyldtes primært en forbedring i foderudnyttelsen og i mindre grad en reduceret dødelighed, forbedret kødprocent og et øget produktionsomfang. I handlingsplanerne var der en forventning om et forøget dækningsbidrag på 21 kr. pr. gris. Forskellen fra de 21 kr. til 14 kr. pr. gris skyldtes, at foderudnyttelse og dødelighed ikke havde så stor en fremgang, som producenter og rådgivere havde forventet.

Referencer

[1]	Jørgensen, L.; Nielsen, E.O.; Steinmetz, H.; Pedersen, A.Ø.; Damsted, E.; Johansen, M.; Udesen, F.K.; Baadsgaard, N.P. (2010). +25 kr. pr. slagtesvin, fase 1. Erfaring nr. 1002, Videncenter for Svineproduktion.
[2]	Økonomisk konsekvens i slagtesvineproduktion.
[3]	Vinther, J. (2010) Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen 2009. Notat nr. 1023, Videncenter for Svineproduktion.

Deltagere:
Sekretær Linda Brix
Michael Groes Christiansen
De deltagende producenters produktionsrådgivere og dyrlæger

Afprøvning nr.: 1050

+ 25 kr. pr. slagtesvin, fase 2