Med en grundig gennemgang af slagtesvinebesætninger og hyppige opfølgninger var det muligt at forbedre produktiviteten. I gennemsnit blev der opnået 12 kr. i øget dækningsbidrag pr. slagtesvin i 35 besætninger.

Formålet med projekt +25 kr. pr. slagtesvin var at forbedre produktiviteten i en række slagtesvinebesætninger via prioritering og implementering af kendt viden, at efteruddanne produktionsrådgivere og dyrlæger inden for udvalgte områder samt at forbedre det tværfaglige samarbejde mellem produktionsrådgivere og dyrlæger.

Der indgik 55 besætninger i projektet, hvoraf 35 gennemførte projektet. 23 producenter fik et øget dækningsbidrag (DB) pr. produceret gris sammenholdt med effektivitetsniveauet før deltagelse i projektet. I gennemsnit opnåede de 35 besætninger en nettogevinst på 12 kr. pr. produceret slagtesvin. Resultatet dækkede over et spænd fra -36 kr. til 66 kr. pr. produceret slagtesvin. Det øgede DB blev opnået ud fra følgende gennemsnitlige produktivitetsforbedringer: bedre foderudnyttelse på 0,08 FEsv pr. kg svarende til ca. 9 kr., lavere dødelighed på 0,9 pct. svarende til ca. 5,5 kr. og et øget produktionsomfang (tilvækst, staldudnyttelse og slagtevægt) svarende til ca. 4,5 kr.

Det forventede gennemsnitlige nettoresultat var 24 kr. pr. produceret slagtesvin efter afholdelse af udgifter til investering og rådgivning. Besætninger med det laveste DB pr. produceret gris før projektets start opnåede den største produktivitetsforbedring i form af et øget DB pr. produceret gris. I beregningerne for både før- og efterperioden blev der anvendt et fast prissæt baseret på et 5 års prisgennemsnit.

Projekt +25 kr. pr. slagtesvin har sat fokus på systematik og på nogle typiske problemer. Projektet har også vist, at det kan være vanskeligt at fastholde motivationen i et langt forløb og specielt i en økonomisk trængt periode. Dette afspejles til dels i, at en del af producenterne ikke efterspurgte opfølgning fra produktionsrådgiverne i forløbet.

Erfaringerne fra projektet var, at der flere vigtige forhold, der skal være opfyldt for, at et projekt som dette skal lykkes:

Handlingsplanerne må ikke være for omfattende, men skal derimod brydes ned i mindre dele, så der er fokus på få relevante tiltag, som ejer og medarbejder også ser som relevante tiltag (elles implementeres de ikke).
Tiden fra målsætning og besætningsgennemgang til handlingsplan og implementering skal være kort, så motivation og fokus fastholdes hos alle
Tiltagene skal beskrives meget konkret og være tilpasset forholdene i den enkelte besætning, så de umiddelbart kan implementeres i besætningen
Ejer og medarbejdere skal være motiverede. Der kan med fordel startes med tiltag, hvor der hurtigt ses en gevinst, for derigennem at fastholde motivation til at foretage ændringer
Der kan ske ændringer i de ydre rammer, der gør det nødvendigt løbende at foretage tilpasninger i målsætningerne

Rådgiverne, der deltog i projektet tilkendegav, at de var blevet dygtigere indenfor forskellige faglige områder, hvilket har styrket motivationen hos dem. Ligeledes har projektet skabt mange tværfaglige kontakter mellem produktionsrådgivere og dyrlæger, og samarbejdet har styrket det faglige niveau og måden at samarbejde på.

Projektet har fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Logo med Støttet af Fødevareministeriet og EU

Baggrund

Baggrunden for projektet + 25 kr. pr. slagtesvin var, at produktivitetstallene for slagtesvineholdet i en årrække ikke har vist den positive udvikling, som kunne forventes via avlsfremgangen. Samtidigt er der en meget stor spredning mellem besætningerne i de resultater og den indtjening, der opnås. Erfaringerne fra et tidligere gennemført demonstrationsprojekt (forprojekt gennemført i 5 besætninger) viste, at det var muligt, med den viden, vi har, at forbedre foderudnyttelsen i besætninger, der havde en foderudnyttelse på over 2,9 FEsv pr. kg tilvækst.

En af de helt store udfordringer for svineproduktionen er, at en stadigt stigende andel af smågrisene eksporteres til Tyskland. Det betyder en faldende produktion af slagtesvin i Danmark, og tendensen er øget efter dette projekt blev startet. For at fastholde slagtesvineproduktionen i Danmark er det derfor af stor betydning at få forbedret mulighederne for øget indtjening i slagtesvineproduktionen. En af metoderne er implementering af viden og systematisk arbejdsgang, hvilket vil forbedre produktiviteten og dermed den økonomiske bundlinje.

Tilbagemeldinger fra praksis viser, at det er langt fra alle producenter, der bruger den viden, som findes om produktion af slagtesvin.

Med baggrund i ovenstående blev der gennemført et projekt, der havde til formål at forbedre produktiviteten i en række slagtesvinebesætninger via prioritering og implementering af kendt viden. Projektet havde også til formål at efteruddanne produktionsrådgivere og dyrlæger inden for udvalgte områder samt at forbedre det tværfaglige samarbejde mellem netop produktionsrådgivere og dyrlæger.

Projektet var opdelt i 2 faser. I fase 1 indgik der 55 besætninger, mens der i fase 2 var tilmeldt ca. 80 besætninger. Denne publikation omhandler alene projektets første fase med de 55 slagtesvinebesætninger.

Materiale og metode

I første fase af projektet indgik 55 besætninger. Til hver besætning blev der tilknyttet et rådgiverpar, som bestod af besætningsdyrlægen samt en produktionsrådgiver. Alle svinepraktiserende dyrlæger fik tilbud om at deltage i projektet. Kravet var, at den enkelte dyrlæge skulle indstille 5 slagtesvineproducenter. Produktionsrådgiverne blev indstillet via lederne på de lokale svinerådgivningskontorer, og efterfølgende var det geografiske hensyn, der bestemte, hvilke par af rådgivere, som arbejdede sammen. Udgangspunktet var, at hvert rådgiverpar skulle samarbejde om 5 besætninger. De indstillede svineproducenter brugte ikke nødvendigvis den lokale rådgivning ved indstillingen. Der indgik i alt 12 rådgiverpar i projektets første fase (se appendiks 1).

Der blev stillet få krav til de besætninger, der kunne være med i projektet:

De skulle have E-kontrol for det seneste år
De skulle fortsætte med E-kontrol minimum et år frem
De skulle forpligte sig til at betale for ekstra rådgivning, som var 6 besøg af produktionsrådgiveren og lidt længere varighed af dyrlægens månedlige besøg.
Mindst 3 af besøgene skulle være sambesøg af produktionsrådgiver og dyrlæge

Besætningerne blev indledningsvist besøgt en gang af et team bestående af besætningens dyrlæge og produktionsrådgiver samt tre medarbejdere fra Videncenter for Svineproduktion (på det tidspunkt: Dansk Svineproduktion) med specialviden inden for staldindretning, klima, sundhed og fodring. Besætningen blev ved dette besøg gennemgået systematisk ud fra en tjekliste, der sikrede, at alle relevante områder blev afdækket. Tjeklisten var udarbejdet ud fra kendt viden om forhold, der har betydning for produktivitet og sundhed og dermed indtjening. Gennemgang af tjeklisten varede fra 4 til 8 timer i de pågældende besætninger og inkluderede bl.a.:

Præsentation af bedriften via en samtale, hvor alle deltog
Opmåling af staldene
Tjek af indstillinger i ventilationsstyringer og fodercomputer
Tjek af isolering på loftet
Måling af luftkvalitet og –bevægelse
Tjek af blandesikkerhed og formalingsgrad
Tjek af vandydelse og foderhygiejne
Tjek af foderkurver og justering af tørfoderautomater
Tjek af vådfoderkvalitet*
Gennemgang af dyr for at vurdere sygdomsforekomst og sygdomshyppighed
Udtagning af blod- og vævsprøver til yderligere diagnostik*
Afsluttende dialog med ejer, medarbejdere samt rådgivere

* Omkostningerne blev afholdt af Videncenter for Svineproduktion (VSP)

I projektet var der udelukkende fokus på muligheden for at forbedre indtjeningen via en produktivitetsforbedring. Derfor var det fravalgt at have fokus på handelstalent (fx foderpriser) og personaleledelse. Det var ligeledes en forudsætning, at ændringer og tiltag skulle ske i de eksisterende rammer. Det betød eksempelvis, at en kontinuerligt drevet stald med ad lib vådfodring ikke skulle renoveres, så holddrift og restriktiv fodring var muligt. Derimod blev mindre investeringer som etablering af gyllegardiner, vindafskærmning mm. foreslået, hvis det blev vurderet nødvendigt.

Efter det indledende besøg blev de indsamlede registreringer/målinger og evt. diagnostik analyseret af de tre medarbejdere fra VSP. Betydende tiltag blev udpeget og prioriteret. Omkostningerne og den mulige effekt på produktiviteten blev ud fra en subjektiv vurdering skønnet og den potentielle gevinst (nettogevinst i kr. pr. gris) blev beregnet. Grundlaget for beregningerne fremgår af ”Økonomiske konsekvenser i slagtesvineproduktionen” [1]. På denne baggrund blev der udformet en handlingsplan, hvor der var lagt vægt på, at tiltagene var beskrevet så konkret som muligt. Som støtte til gennemførsel af tiltagene var der udarbejdet registreringsskemaer, så ejer, medarbejdere og rådgivere kunne følge op på tiltagene. Se eksempel på opbygning af handlingsplan i appendiks 2.

Handlingsplanen blev gennemgået på et telefonmøde, hvor besætningsejeren godkendte eller afviste de enkelte punkter i planen. Besætningsejer og alle deltagerne fra besætningsbesøget deltog i telefonmødet. Aftalen var, at handlingsplanen skulle være fuldt implementeret to måneder efter, at den var godkendt. Sammen med handlingsplanen blev der til hvert rådgiverpar udarbejdet et opfølgningsskema, som løbende skulle udfyldes og indsendes til en medarbejder i VSP. Skemaet var en kontrol på, at de aftalte tiltag blev gennemført som aftalt.

For at måle effekten af forløbet, blev produktivitetstallene et år forud for handlingsplanen sammenlignet med produktivitetsresultaterne et år efter, at planen var implementeret. I figur 1 er det tidsmæssige forløb skitseret.

Figur 1. Det tidsmæssige forløb fra indstilling af besætninger, over implementering af handlingsplaner til opfølgning og dataopgørelse i 55 slagtesvinebesætninger fra ultimo 2006 til ultimo 2009

Ændring i produktivitetstallene fra før- til efterperioden blev omregnet til ændring i dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin. Som grundlag for beregningen blev der anvendt et fast prissæt baseret på et 5 års gennemsnit. Der indgik dermed samme økonomiske forudsætninger i både før- og efterperioden. Dækningsbidragene blev beregnet på grundlag af følgende priser:

5 års prissæt til beregning af dækningsbidraget
Noteringen for slagtesvin inkl. efterbetaling:	9,52 kr. pr. kg
Foderpris, slagtesvinefoder:	1,36 kr. pr. kg
Smågrisepris, 30 kg:	335 kr. +/- 4,90 kr. pr. kg
Smågrisepris, 7 kg:	192 kr. +/- 8,7 kr. pr. kg

Målet var, at den økonomiske forbedring skulle måles som bidraget af de forbedrede produktivitetstal fratrukket omkostningerne til gennemførelse af handlingsplanen.

Følgende produktivitetstal blev værdisat i forhold til førperioden:

Produktionsomfang (tilvækst, staldudnyttelse, slagtevægt)
Foderudnyttelse
Dødelighed
Kødprocent

En ændret afregningspris som følge af ændret udvejningsstrategi eller slagtevægt blev ikke indregnet. Derimod indgik de afregnede kg ud fra den notering, der var fastsat i projektet.

Omkostningerne i handlingsplanen blev opdelt i hhv. omkostninger til forbedringer af staldanlægget samt øgede hhv. reducerede stykomkostninger. Eksempler på omkostninger til forbedringer var sygestier, gyllegardiner, nyt formalingsudstyr mv. Forbedringerne blev indregnet med en afskrivningstid på 5 år. Eksempler på øgede stykomkostninger var vaccination, energi til udtørring af stalde, enzymer tilsat foderet mv. Rådgivning samt opfølgning på handlingsplanen blev medtaget som en stykomkostning. I nogle handlingsplaner blev der foreslået billigere foderblandinger eller ændret behandlingsstrategi med mindre brug af medicin. Besparelserne blev indregnet i handlingsplanerne som gevinst. Der blev udarbejdet et Excel regneark til at foretage beregningerne i [1].

VSP afholdt omkostninger til egne timer samt analyseomkostninger til diagnostik og foder, der var forbundet med det indledende besøg.

Beskrivelse af besætningerne
I figur 2 ses den geografiske placering af de besætninger, der indgik i projektet.

Figur 2. Geografisk fordeling af 55 besætninger, der indgik i første fase af +25 kr. pr. slagtesvin

I det følgende ses en overordnet beskrivelse af de 55 besætninger, som deltog i projektet:

29 besætninger anvendte vådfoder, hvoraf 25 var hjemmeblandere og 4 indkøbte færdigfoder.
26 besætninger anvendte tørfoder, hvoraf 14 var hjemmeblandere og 12 indkøbte færdigfoder.
28 besætninger havde kun stråleventilation.
9 besætninger havde kun diffus ventilation.
18 besætninger havde forskellige typer ventilation og/eller naturlig ventilation.
44 besætninger havde sektioneret drift.
11 havde kontinuerlig drift.
3 besætninger havde FRATS-produktion.
Produktionsomfanget varierede fra ca. 2.000 til ca. 13.000 producerede slagtesvin årligt.

Efteruddannelse
En væsentlig del af projektet var at få sat fokus på faglige problemstillinger. Derfor blev der afholdt efteruddannelseskurser for de deltagende rådgivere inden for områderne hjemmeblanding, vådfodring og ventilation.

Tværfagligt samarbejde
I løbet af projektperioden blev alle rådgivere interviewet pr. telefon én gang for at indsamle viden om deres oplevelser af projektet. De blev bl.a. spurgt til det tværfaglige samarbejde. Derudover blev der løbende afholdt møder med rådgiverne med faglige erfaringsudvekslinger.

Resultater og diskussion

35 af de i alt 55 besætninger fuldførte projektet. I den endelige opgørelse indgår der derfor 35 besætninger. Frafaldet af besætninger skyldes forskellige forhold:

Salg / sanering af besætningen
Ønskede alligevel ikke at deltage
Havde haft færre end 2 opfølgende besøg af produktionsrådgiver ud over besætningsdyrlægen (hvilket betød manglende opfølgning på, hvor meget af handlingsplanen, der var gennemført)
For ringe datasikkerhed

De 35 besætninger, der indgik i den endelige dataopgørelse, fordelte sig som følger på fodrings- og ventilationsprincip, driftsform samt besætningsstørrelse:

19 besætninger anvendte vådfoder, hvoraf 17 var hjemmeblandere og 2 indkøbte færdigfoder
16 besætninger anvendte tørfoder, hvoraf 9 var hjemmeblandere og 7 indkøbte færdigfoder
21 besætninger havde primært stråleventilation
9 besætninger havde primært diffus ventilation
5 besætninger havde primært andre typer ventilation
25 besætninger havde sektioneret drift
7 besætninger havde kontinuerlig drift
3 besætninger havde FRATS-produktion
Produktionsomfanget varierede fra ca. 2.000 til ca. 11.500 producerede slagtesvin årligt

Forløb

Besætningerne blev alle besøgt i perioden fra november 2006 til april 2007. Efter besøgene gik der fra 1½ til 4 måneder til første udkast af handlingsplanerne forelå, hvilket var længere tid end først planlagt. Forsinkelsen skyldtes primært, at det blev prioriteret at besøge alle besætningerne indenfor en kort periode. I planerne var der lagt op til, at alle tiltag skulle være implementeret inden for 2 måneder efter godkendelse af handlingsplanen. Flertallet af producenterne havde problemer med at opfylde dette krav, og de fleste gennemførte ikke alle tiltag, jf. afsnit ”Gennemførsel af handlingsplaner”. For hver besætning blev der på baggrund af rådgivernes tilbagemeldinger foretaget en vurdering af, hvornår efterperioden begyndte, selvom ikke alle tiltag var iværksat. Den første E-kontrolperiode efter denne dato svarede til begyndelsen på efterperioden.

Handlingsplaner

Handlingsplanerne havde fra 10 til 31 punkter. En del punkter var engangshandlinger, som fx etablering af flere sygestier. Andre punkter var daglige eller ugentlige gøremål, fx kontrol af formalingsgrad eller justering af foderautomater. Nogle tiltag havde betydning i visse perioder af året, fx vindafskærmning. Endelig kunne et enkelt punkt vægte mere i en besætning end i andre afhængig af besætningens udgangspunkt, som eksempel formalingsgraden. Betydningen kan gå fra en mindre justering af formalingsgraden med en lille effekt på foderudnyttelsen, til en mere radikal ændring til fint formalet foder. I sidstnævnte tilfælde vil formalingen få en relativt større betydning for foderudnyttelsen.

I det følgende er de hyppigst foreslåede tiltag listet:

Producenter, der var hjemmeblandere, skulle have mere fokus på:

Blandesikkerhed, så foderet reelt svarede til recepten (anbefalet til 26 ud af 26 besætninger)
Tilsætning af kulhydratspaltende enzymer (anbefalet til 26 ud af 26)
Formalingsgraden (anbefalet til 24 ud af 26).

Producenter, der fodrede med vådfoder, skulle være mere opmærksomme på:

At foderkurven passede til besætningen og at fodermængden dagligt blev kontrolleret og evt. justeret (anbefalet til 19 ud af 19 besætninger)
At vaske vådfodertanken (anbefalet til 15 ud af 19)
At indtastning af råvarer i fodercomputeren var korrekt (anbefalet til 15 ud af 19).

Producenter, der fodrede med tørfoder skulle være opmærksomme på, at foderautomaterne var indstillet således, at der ikke var foderspild (anbefalet til 13 ud af 16 besætninger).

For alle typer stalde skulle der mere fokus på:

Klargøring af stalden, således at stalden var varm og tør ved indsættelse af grise (anbefalet til 34 ud af 35 besætninger).

For alle typer stalde, undtagen de naturligt ventilerede, skulle der mere fokus på:

Justering af minimumsventilationen (anbefalet til 31 ud af 33 besætninger)
Brug og regulering af overbrusning (anbefalet til 29 ud af 33).

I de vægventilerede stalde (stråleventilation) skulle der i mange tilfælde være fokus på:

Regulering af ventilationsindstillingen i forhold til udetemperatur (anbefalet til 14 ud af 24 besætninger)
Vindafskærmning, opsætning af ledeplader eller afdækning af bjælker, der forstyrrede luftstrømmen (anbefalet til 21 ud af 24).

Drift og sundhed indgik i mange handlingsplaner, og der skulle primært være fokus på:

Etablering eller forbedring af eksisterende sygestier og strategi for brug sygestierne (anbefalet til 27 ud af 35 besætninger)
Optimering af det daglige tilsyn med grisene og en klar behandlingsstrategi (anbefalet til 26 ud af 35).

Gennemførsel af handlingsplaner
I opfølgningsperioden noterede dyrlægen og produktionsrådgiveren ved deres besøg, hvorvidt de aftalte tiltag blev gennemført. I gennemsnit blev 71 pct. af punkterne i gennemført. Dette dækkede over en spredning fra 40 pct. til 100 pct. gennemførelse. Én producent iværksatte alle tiltag. 12 producenter gennemførte flere end 75 pct. af punkterne, 18 producenter gennemførte 50-75 pct. af punkterne og 4 producenter gennemførte 40-50 pct. af punkterne i handlingsplanen.

Der blev ikke registreret en begrundelse for, at et givet punkt i handlingsplanen blev fravalgt. Opgørelsen af, i hvor høj grad punkterne blev opfyldt kan alene bruges til at fastlægge, hvor stor en del af handlingsplanen, der blev opfyldt. Det kan derimod ikke forventes, at der er en sammenhæng mellem andelen af opfyldt handlingsplan og det opnåede resultat i dækningsbidrag, da punkterne som nævnt ikke havde lige stor betydning for produktivitet og dækningsbidrag. Det var heller ikke muligt i en analyse at påvise en sammenhæng mellem pct. opfyldt handlingsplan og opnået resultat.

Følgende 10 tiltag blev iværksat i de fleste besætninger (80-100 pct.), hvor det var foreslået i handlingsplanen:

Hygiejne ved tørfoder (rengøring af siloer)
Justering af foderautomater
Hygiejne ved vådfoder (rengøring af bl.a. vådfodertank)
Ny foderkurve
Kontrol af vandventiler
Klargøring af stald (udtørring af stald)
Justering af minimumstemperatur
Justering af overbrusning
Brug af sygesti
Behandlingsstrategi

Hos 10-20 producenter blev en række tiltag foreslået i handlingsplanen. Af forskellige årsager blev disse tiltag kun gennemført af færre end halvdelen af producenterne:

Tætning af stald i undertryksventilerede stalde
Justering af ventilationsanlæg
Etablering af vindafskærmning af vægventiler
Etablering af flere sygestier
Undersøgelse af mavesundhed (USK)

Besøg

Et af projektets centrale punkter var at udbygge samarbejdet mellem dyrlæger og produktionsrådgivere og derigennem at give svineproducenten en bedre rådgivning og højere indtjening. Der var 6 producenter, der benyttede rådgivning i det omfang, som var aftalt forud for projektstart, og disse producenter havde fra 6 til 8 besøg af produktionsrådgiveren og 12 besøg af besætningsdyrlægen. Der var 13 producenter, der havde 4 til 5 besøg af produktionsrådgiveren foruden dyrlægebesøgene. Endelig havde 16 producenter 2 til 3 besøg af produktionsrådgiveren. Der var således 2-8 konsulentbesøg i hver af de 35 besætninger. Hos de fleste producenter var der ét til flere sambesøg, hvor rådgiverparret besøgte producenten samtidigt, således at det fremadrettet kunne aftales, hvilke tiltag, der skulle følges op på. Hos 5 producenter var der ikke sambesøg af produktionsrådgiver og dyrlæge.

Dækningsbidrag

Resultatet af projekt +25 kr. pr. slagtesvin er baseret på de 35 producenter, der har gennemført projektet og leveret produktionsdata for to år, dvs. et år før projektets start og et år efter iværksættelse af handlingsplanen. Gennemsnitligt opnåede producenterne brutto 19 kr. i øget dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin. De 19 kr. inkluderer alene ændringer i produktivitet. Omkostning til rådgivning og investering var i gennemsnit 7 kr. pr. produceret slagtesvin, så de 35 producenter opnåede dermed en nettogevinst på 12 kr. pr. slagtesvin. At omkostningerne er omregnet pr. gris betyder, at omkostningerne vægter højt pr. gris i besætninger, der producerer forholdsvis få grise. Dernæst er hele omkostningen til den ekstra rådgivning indregnet i efterperioden. Det må forventes, at den opnåede fremgang kan fastholdes også i årene derefter uden en tilsvarende omkostning til rådgivning.

Dækningsbidraget på 19 kr. pr. produceret slagtesvin kan opdeles i bidrag fra forbedret foderudnyttelse, lavere dødelighed og øget produktion baseret på et 5 års prissæt, jf. ”Materiale og metode”. I gennemsnit blev der opnået en bedre foderudnyttelse på 0,08 FEsv pr. kg svarende til ca. 9 kr., en lavere dødelighed på 0,9 pct. bidrog med ca. 5,5 kr. og et øget produktionsomfang (tilvækst, staldudnyttelse og slagtevægt) bidrog med ca. 4,5 kr. jvf. tabel 1.

I handlingsplanerne for de 35 besætninger var det forventede nettoresultat i gennemsnit 24 kr. pr. produceret slagtesvin, så det opnåede resultat var halvt så stort. Det forventede resultat spændte fra 6 kr. til 53 kr., mens det opnåede resultat spændte fra -36 kr. til 66 kr. De enkelte besætningers DB i førperioden og den opnåede ændring er illustreret i figur 3. Det ses af figuren, at der er sket en forbedring i dækningsbidraget i 23 af besætningerne. 12 producenter havde en negativ ændring i DB.

Tabel 1. Produktivitetstal for de 35 besætninger fra projektets start til projektets afslutning samt de opnåede og forventede ændringer.

	Førperiode	Efterperiode	Opnået ændring	Forventet ændring
Indsættelsesvægt, kg	30,4 (8,0 – 48,2)	31,1 (7,8 – 46,0)	0,7 (-5,9 – 12,1)	- 0,12 (-6,6 – 0,0)
Slagtevægt, kg	80,9 (75,6 – 90,3)	82,1 (77,7 – 89,3)	1,2 (-6,9 – 9,8)	1,0 (-1,4 - 4,6)
Daglig tilvækst, g	817 (654 – 970)	883 (679 – 1059)	66 (-48 – 172)	62 (0 – 132)
Foderudnyttelse, FEsv/kg	2,91 (2,56 – 3,3)	2,83 (2,45 – 3,24)	- 0,08 (-0,40 – 0,26)	- 0,16 (-0,4 – -0,05)
Kød, pct.	60,5 (59,3 – 61,6)	60,5 (59,3 – 61,9)	0,0 (0,0 – 0,3)	0,08 (0,0 – 0,7)
Døde og kasserede, pct.	4,9(1,3 – 10,1)	4,0 (0,9 – 10,1)	- 0,9 (-4,8 – 2,8)	- 1,8 (-5,0 – 0,0)
Dækningsbidrag, kr. pr. gris	109 (59 – 239)	121 (72 – 214)	12 (-36 – 66)	24 (6 – 53)

( ): tal i parentes angiver minimum og maksimum

I figur 4 er vist sammenhængen i besætningernes DB før og efter ændringerne i projektperioden. Som det fremgår af figuren var der i besætninger med et lavt DB størst potentiale for at opnå en produktivitetsforbedring i form af øget DB pr. produceret gris.

12 producenter ud af de 35 opnåede mere end 25 kr., mens der var 11 producenter, som opnåede mere end forventet i handlingsplanen. I appendiks 3 ses de opnåede produktivitetsforbedringer hos de 12 producenter, der opnåede en forbedring på mere end 25 kr. pr. gris.

Figur 3. Ændring i dækningsbidrag for de 35 besætninger. Hver pil repræsenterer en besætning. Grøn pil viser en forbedring af dækningsbidraget i efterperioden sammenlignet med førperioden, hvorimod en rød pil viser en forringelse af dækningsbidraget. Ændringerne i dækningsbidrag spænder fra -36 kr. til +66 kr.

Figur 4. Sammenhæng mellem DB pr. produceret gris i førperioden mod ændringen i DB pr. produceret gris. Linien angiver, at jo lavere DB pr. produceret gris, producenten havde i førperioden, jo højere var ændringen i netto-DB i efterperioden

Produktivitet

Ændringerne i produktivitet er vist i figur 5 og 6. Som det ses, opnåede hovedparten af besætningerne en øget daglig tilvækst, en forbedring i foderudnyttelse samt en reduktion i dødelighed i efterperioden sammenlignet med førperioden. De gennemsnitlige forbedringer ses i tabel 1, hvor også de gennemsnitlige forventede fremgange fremgår. Som det ses var forbedringerne ikke så store som forventet, hvilket også afspejler sig i dækningsbidraget, der blev forbedret med i gennemsnit 12 kr. mod forventet 24 kr. pr. gris.

Figur 5. Ændring i daglig tilvækst og foderudnyttelse for 35 besætninger. Hver pil repræsenterer en besætning. Grøn pil viser en forbedring af tilvækst hhv. foderudnyttelse i efterperioden sammenlignet med førperioden, hvorimod en rød pil viser en forringelse

Figur 6. Ændring i døde og kasserede for 35 besætning. Hver pil repræsenterer en besætning. Grøn pil viser en reduceret dødelighed i efterperioden sammenlignet med førperioden, mens rød pil viser øget dødelighed

I figur 5 og 6 ses også variationen mellem besætningerne. Som eksempel var dødeligheden 10,1 pct. i besætningen med højeste dødelighed og 1,3 pct. i besætningen med laveste dødelighed ved projektets start.

Tværfaglig rådgivning

Der blev gennemført ét telefoninterview med alle rådgiverne. De adspurgte svarede, at samarbejdet øgede forståelsen og kendskabet til hinandens arbejde. Ligeledes gavnede det motivationen, og samarbejdet havde styrket det faglige niveau. Besøgene krævede dog, at de blev aftalt i god tid, så kalenderne kunne koordineres. En yderligere erfaring var, at det ofte var den ene part, som var den drivende kraft, og at det krævede en indsats og vilje at fastholde samarbejdet, hvilket ikke lykkedes i fuld udstrækning for alle rådgiverpar.

Efteruddannelse

Der blev afholdt en række kurser vedr. ventilation, vådfodring og hjemmeblanding, med en praktisk tilgang til de faglige emner. Derudover blev der afholdt en række foredrag om erfaringer fra projektet af lokale rådgivere, udvalgte svineproducenter og ansatte i VSP. Endelig blev der skrevet en række artikler og nyhedsbreve. Det var netop et af hovedformålene med projektet at bringe den kendte viden bedre ud til rådgivere og producenter. Den megen fokus på projektet og den faglige efteruddannelse har gjort rådgiverne, der har deltaget i projektet, skarpere på forskellige faglige emner.

Perspektivering

I løbet af projektperioden blev den økonomiske situation forværret for svineproduktionen generelt grundet en kraftig stigning i foderpriser, som ikke blev modsvaret af en øget afregningspris. Den økonomisk trængte situation betød bl.a.:

at flere besætningsejere i projektperioden valgte at sanere eller ophøre med slagtesvineproduktion
at lysten til og muligheden for investeringer blev reduceret
at der blev gennemført færre end de oprindeligt aftalte besøg, selvom den forringede økonomiske situation gjorde behovet for rådgivning yderligere relevant.

Udover den økonomiske situations påvirkning var der også i en del af projektperioden problemer med at få leveret grise til slagteriet til ønsket tid. Resultatet var, at slagtevægten blevet højere i nogle tilfælde end ønsket, og at den økonomisk optimale slagtevægt således ikke kunne opnås.

Vores samlede erfaring af projektet er, at der er fem vigtige forhold, der skal være opfyldt for, at et projekt som dette skal lykkes:

Handlingsplanerne må ikke være for omfattende, men skal derimod brydes ned i mindre dele, så der er fokus på få relevante tiltag, som ejer og medarbejder også ser som relevante tiltag (elles implementeres de ikke)
Tiden fra målsætning og besætningsgennemgang til handlingsplan og implementering skal være kort, så motivation og fokus fastholdes hos alle
Tiltagene skal beskrives meget konkret og være tilpasset forholdene i den enkelte besætning, så de umiddelbart kan implementeres i besætningen
Ejer og medarbejdere skal være motiverede. Der kan med fordel startes med tiltag, hvor der hurtigt ses en gevinst, for derigennem at fastholde motivation til at foretage ændringer
Der kan ske ændringer i de ydre rammer, der gør det nødvendigt løbende at foretage tilpasninger i målsætningerne

Disse erfaringer er forsøgt inddraget i projektets 2. fase.

Konklusion

Der indgik 55 besætninger i projektet, hvoraf 35 gennemførte projektet. 23 producenter fik et øget dækningsbidrag (DB) pr. produceret gris sammenholdt med effektivitetsniveauet før deltagelse i projektet. I gennemsnit opnåede de 35 besætninger en nettogevinst på 12 kr. pr. produceret slagtesvin. Resultatet dækkede over et spænd fra -36 kr. til 66 kr. pr. produceret slagtesvin. Det øgede DB blev opnået ud fra følgende gennemsnitlige produktivitetsforbedringer: bedre foderudnyttelse på 0,08 FEsv pr. kg svarende til ca. 9 kr., lavere dødelighed på 0,9 pct. svarende til ca. 5,5 kr. og et øget produktionsomfang (tilvækst, staldudnyttelse og slagtevægt) svarende til ca. 4,5 kr.

Det forventede gennemsnitlige nettoresultat var 24 kr. pr. produceret slagtesvin efter afholdelse af udgifter til investering og rådgivning. Besætninger med det laveste DB pr. produceret gris før projektets start opnåede den største produktivitetsforbedring i form af et øget DB pr. produceret gris. I beregningerne for både før- og efterperioden blev der anvendt et fast prissæt baseret på et 5 års prisgennemsnit.

Projekt +25 kr. pr. slagtesvin har sat fokus på systematik og på nogle typiske problemer. Projektet har også vist, at det kan være vanskeligt at fastholde motivationen i et langt forløb og specielt i en økonomisk trængt periode. Dette afspejles til dels i, at en del af producenterne ikke efterspurgte opfølgning fra produktionsrådgiverne i forløbet.

Erfaringerne fra projektet var, at der flere vigtige forhold, der skal være opfyldt for, at et projekt som dette skal lykkes:

Handlingsplanerne må ikke være for omfattende, men skal derimod brydes ned i mindre dele, så der er fokus på få relevante tiltag, som ejer og medarbejder også ser som relevante tiltag (elles implementeres de ikke)
Tiden fra målsætning og besætningsgennemgang til handlingsplan og implementering skal være kort, så motivation og fokus fastholdes hos alle
Tiltagene skal beskrives meget konkret og være tilpasset forholdene i den enkelte besætning, så de umiddelbart kan implementeres i besætningen
Ejer og medarbejdere skal være motiverede. Der kan med fordel startes med tiltag, hvor der hurtigt ses en gevinst, for derigennem at fastholde motivation til at foretage ændringer
Der kan ske ændringer i de ydre rammer, der gør det nødvendigt løbende at foretage tilpasninger i målsætningerne

Rådgiverne, der deltog i projektet tilkendegav, at de var blevet dygtigere indenfor forskellige faglige områder, hvilket har styrket motivationen hos dem. Ligeledes har projektet skabt mange tværfaglige kontakter mellem produktionsrådgivere og dyrlæger, og samarbejdet har styrket det faglige niveau og måden at samarbejde på.

Referencer

[1]	Økonomisk konsekvens i slagtesvineproduktion.

Deltagere: Sekretær Linda Brix, seniorprojektleder Brian N. Fisker

Afprøvning: 1050

Appendiks 1

Oversigt over de deltagende rådgivere i projektet

Område	Produktionsrådgiver	Dyrlæge
Sjælland	Gitte Hansen, Gefion	Ken Pedersen*/Anders Birch, Ø-vet
Fyn	Søren Højby Simonsen/Mette Skiold Sørensen, Centrovice	Erling Zachariassen, Danvet
Sønderjylland	Heidi Boel Bramsen/Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning	Michael Agerley, Swinevet
Sønderjylland	Birgitte Mikkelsen, LandboSyd	Kristen V. Jensen, LVK
Kolding	Bjarke Lassesen, KHL*	Johannes Dall, Porcus
Kolding	Brian Eskildsen, KHL*	Peter Gram, S-vet
Herning/Lemvig	Henrik Bech Pedersen, Svinerådgivning Vest	Niels J.L. Andersen, Ramme-Tangsø Dyrlæger
Viborg	Ole Lund, LandboMidtØst	Gunner Frøjk, LVK
Randers/Djursland	Joachim Gleerup Andersen, LandboMidtØst	Jens Gammelgaard
Randers/Djursland	Søren Andersen, LandboMidtØst	Hans Møller Jensen, LVK
Ålborg	Else Fink, Agri-Nord	A.K. Frandsen, Danvet
Vendsyssel	Henning Bang*/Anders Christensen, LandboNord	Kirsten Damsgaard & Niels Larsen, Brunder Dyrehospital

* jobskifte i løbet af projektperioden

Appendiks 2

Eksempel på opbygning af handlingsplan (klima)

Staldklima

Klargøring af stalden
1. Udtørring
Staldene skal tørres ud før et nyt hold grise indsættes. Med den nuværende varmekanon på 9 kW skal der regnes med minimum 35 timer til udtørring pr. sektion. Hvis der i stedet investeres i en større varmekanon, vil udtørringstiden reduceres som følger:

	Forbrug, kW	Udtørringstid, timer	Olieforbrug, liter
Nu ydelse (9 kW)	308	35	-
25 kW varmekanon	308	12	40
40 kW varmekanon	308	8	40

Det vil være formålstjenligt at investere i et infrarødt termometer, så temperaturen let kan måles.

2. Kalibrering af undertryksmåler
Ved holdskift skal undertryksmålere og undertryk i hhv. min.- og maksimumventilation tjekkes.

Foto 1. Undertryksmåler

Kontrol af undertryksmåler:

Begge slanger af
Måler i vater
Evt. påfyldning af olie
Nulstilling af måler
Begge slanger på
Kontrol

Anbefalet undertryk ved hhv. min- og maksimumventilation

	Undertryk, Pa
Stald	Min. ventilation	Maks. ventilation
Diffus ventilation	2	Ca. 40

Indstilling af ”driftsform” i styringen
Styringen var indstillet til at styre efter en kontinuerlig produktion. På besøgsdagen blev styringsparameteren ”driftsform” ændret til holddrift.

Minimumsventilation
Da styringen var indstillet til ”kontinuerlig produktion” var minimumsventilationen også indstillet til en fast værdi. Minimumsventilationen skal sikre en tilpas luftkvalitet/CO2-koncentration og derfor skal den løbende reguleres i forhold til grisenes alder. I styringen (Dol 34-2) skal der derfor indlægges en kurve.

Temperatur- og overbrusningsstrategi
Det er vigtigt at gennemføre en restriktiv temperatur- og overbrusningsstrategi, som tilpasses grisenes adfærd. På besøgsdagen havde grisene det tydeligvis for varmt og der blev målt temperaturer op til 25 °C i stierne.

Når udetemperaturen er over 18° C, er det vanskeligt at sikre optimal temperatur i grisenes opholdszone. Ved høje udetemperaturer skal grisenes komfort derfor forbedres via overbrusning. Omvendt er det vigtigt, at overbrusningen stopper ved lave udetemperaturer, ligesom der ikke skal overbruses i tidsintervallet fra kl. 20 aften til kl. 9 formiddag. Særligt i en stald som din med diffust ventilation og med tilnærmelsesvist lukket inventar er det meget vigtigt at bruge overbrusningen, så grisene får mulighed for at køle sig, da der let opstår en overtemperatur i stierne, hvilket kan resultere i varmestress og halebid.

Foto 2. Eksempler på grise der søger væk fra lejet pga. for høj temperatur

Supplerende luftindtag (vinduer)
Når det supplerende luftindtag skal dimensioneres skal der regnes med, at ca. 80 pct. af ventilationsbehovet kan dækkes derfra. I dag benyttes de to vinduer som supplerende ventilation i de varme perioder af året. De dækker tilsammen ca. 50 pct. af ventilationsbehovet. Det anbefales derfor ikke at anvende vinduerne som supplerende luftindtag, da det vil give en meget uens luftfordeling til staldrummet. I stedet er det vigtigt at overbruse kraftigt i de varme perioder. Vinduerne bør kun anvendes som nødventilation.

Falsk luftindtag
Undertrykket blev målt til – 36 Pa, hvilket indikerer, at stalden er lidt utæt, idet de pågældende ventilatorer kan etablere et undertryk på ca. 40 Pa. Alle synlige utætheder skal derfor tætnes bl.a. overgang væg/loft, vinduer + wire til vinduerne, døre, rørgennemføringer mv.

Fugtstyring
Ventilationsanlægget blev styret efter staldens relative luftfugtighed. Denne styringsform er ofte upræcis særligt i stalde uden rumvarme. Styringsformen bør ændres til styring efter temperatur og minimumsventilation.

Appendiks 3

Dækningsbidrag pr. gris (DB), kr.

Dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin:
Dækningsbidrag, produktivitetstal og forventede ændringer anslået i handlingsplanen for hver af de 12 producenter, der opnåede mere end 25 kr. pr. produceret slagtesvin.

Opnået i førperiode	Opnået i efterperiode	Forventet i efterperioden
102	168	120
59	119	112
71	125	111
77	122	104
109	152	132
115	149	140
133	164	139
87	118	122
72	102	118
83	111	121
171	199	178
119	144	137

[PageBreak]

Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst

Opnået i førperiode	Opnået i efterperiode	Forventet i efterperioden
2,70	2,60	2,65
2,96	2,88	2,76
3,30	2,90	2,90
3,09	2,72	2,90
2,79	2,67	2,74
3,00	2,68	2,75
2,79	2,48	2,64
2,88	2,74	2,80
3,00	2,80	2,80
3,05	2,88	2,90
2,64	2,61	2,54
2,80	2,72	2,70

[PageBreak]

Dødelighed, %

Opnået i førperiode	Opnået i efterperiode	Forventet i efterperioden
7,5	3,5	4,5
8,7	3,9	3,7
3,1	2,8	2,6
6,1	3,5	4,5
8,7	8,5	4,7
2,7	1,5	1,5
2,7	3,0	2,3
6,5	3,9	3,0
7,3	4,6	4,3
6,9	3,5	3,0
6	5,4	5,9
5,5	2,8	3,0

Tilvækst, g/dag

Opnået i førperiode	Opnået i efterperiode	Forventet i efterperioden
954	1059	954
784	944	900
750	790	850
700	872	800
804	860	854
870	959	870
859	945	959
755	872	820
730	885	830
813	953	875
654	679	704
873	921	960

Slagtevægt, kg

Opnået i førperiode	Opnået i efterperiode	Forventet i efterperioden
78,3	88,0	78,3
76,5	83,1	79,0
80,1	81,9	81,1
79,8	80,7	82,0
80,1	84,2	81,1
83,5	81,7	83,5
82,2	77,7	82,2
78,5	81,6	82,0
77,0	78,5	81,0
82,3	85,9	85,0
77,5	77,8	77,5
82,0	85,6	82,0

[PageBreak]

Kødprocent

Opnået i førperiode	Opnået i efterperiode	Forventet i efterperioden
60,3	60,1	60,3
60,4	60,2	60,4
60,6	61,6	60,6
61,1	59,8	61,1
59,9	61,2	59,9
59,8	60,1	59,8
60,5	61,5	60,5
60,6	60,2	60,6
59,9	59,9	59,9
60,6	60,8	60,6
60,9	61,2	60,9
59,4	59,8	60,0

+ 25 kr. pr. slagtesvin, fase 1