Råproteinkoncentrationen er i 2010 steget fra 0,5 til 0,7 procentenheder i både byg og hvede i forhold til det lave niveau i 2009. Koncentrationen af fosfor er steget i vinterbyg og hvede, mens der er et svagt fald i fosforkoncentrationen i vårbyg.

Sammendrag

Næringskoncentrationen i årets korn 2010 er analyseret i vinterhvede, vårbyg, vinterbyg og triticale.

Resultaterne viser, at energiindholdet i vinterhvede er faldet med 0,6 FEsv pr. 100 kg fra 115,2 til 114,6 FEsv pr. 100 kg i forhold til 2009. Desuden er indholdet af råprotein steget med 0,7 procentenhed fra 8,5 % til 9,2 %. I hvede er fosforindholdet 2,6 mod 2,5 g pr. kg i 2009. Ved beregning af aminosyreindholdet i hvede er anvendt regressioner baseret på en ny undersøgelse [6].

I vinterbyg er energiindholdet faldet fra 106,1 til 101,8 FEsv pr. 100 kg i forhold til 2009. Indholdet af råprotein er steget fra 8,6 % til 9,2 %. I vinterbyg er fosforindholdet 2,9 g mod 2,6 g pr. kg i 2009.

I vårbyg er energiindholdet i forhold til 2009 steget med 3,3 FEsv til 107 FEsv pr. 100 kg. Råprotein er steget med 0,5 procentenhed til 9,3 %, mens indholdet af fosfor er faldet med 0,1 g pr. kg til 2,8 g pr. kg.

I forhold til tabelværdien for triticale, som blev fastlagt i 2003, er energiindholdet faldet marginalt fra 113 FEsv pr. 100 kg i 2003 til 112,6 FEsv pr. 100 kg i 2010. Indholdet af råprotein er faldet med 0,2 procentenhed til 9,1 %. Fosforindholdet er uændret 3,1 g pr. kg. I appendiks er der angivet en ny tabelværdi, som er gennemsnit af den hidtidige tabelværdi og dette års analyser vedrørende triticale. Det anbefales at bruge dette gennemsnit indtil næste ajourføring af tabelværdien for triticale.

I år er der igen store variationer i råproteinkoncentrationen i alle kornarterne (6 – 9 % i forhold til gennemsnittet). Sammenholdes dette med aktuel høj pris på sojaskrå, bliver det ekstra relevant for svineproducenterne at analysere eget korn for råprotein i år. I forhold til 2009 vil stigningen i kornets råproteinkoncentration medføre, at der i foderblandingerne skal indgå en lavere andel af proteinfodermidler ved samme krav til fordøjeligt råprotein.

Variationen i kornarternes fosforkoncentration er også betydelig (8 – 9 % i forhold til gennemsnittet). Derfor er det altid relevant at analysere tre til seks repræsentativt udtagne prøver af hver kornart for fosfor, råprotein og vandindhold på den enkelte bedrift.

Resultater til indtastning i optimeringsprogrammer fremgår af appendiks. Foruden analyseresultaterne fremgår også den beregnede fordøjelighed af råprotein og de beregnede aminosyrer i procent af råprotein. Desuden fremgår værdier for korn tilsat kulhydratspaltende enzym, xylanase, hvis effekt indregnes på EFOSi.

Desuden fremgår værdier for korn tilsat kulhydratspaltende enzym, xylanase, hvis effekt indregnes på EFOSi.

Til sammenligning med næringskoncentrationen i årets korn, vises også resultaterne fra 2009, samt gennemsnit 2008-2010. Det anbefales, at gennemsnitsresultaterne 2008-2010 anvendes til planlægning af næste sæsons tilskudsfodersortiment.

Revision 22. oktober 2010:

Download Excel-fil med fodermiddeltabel

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistrikt-program og har Projekt ID: DSP09/10/51 samt journalnr.: 3663-D-09-00354.

Baggrund

Korn udgør ca. 70 % af dansk svinefoder og derfor er kendskab til kornets næringsindhold afgørende for en optimal sammensætning af svinefoderet. Videncenter for Svineproduktion har i en årrække indsamlet prøver af årets kornhøst i samarbejde med de lokale rådgivningskontorer. Analyseresultaterne samles til et landsgennemsnit, som anvendes af foderstofbranchen til at tilpasse tilskudsfoder og mineralske foderblandinger, således at de passer bedst muligt til flest besætninger. Tallene bruges desuden af de lokale konsulenter til at sammensætte foderblandinger i de tilfælde, hvor der ikke er analyser af egen høst. Resultaterne for råprotein og foderværdi anvendes endvidere af Plantedirektoratet i Husdyrgødnings-bekendtgørelsen.

Udviklingen i råprotein- og fosforkoncentration er vist i figur 1 og 2. Af figur 1 ses, at koncentrationen af råprotein i årets korn er steget efter det historisk lave niveau i 2009.

Figur 1. Udvikling i analyseret råprotein (procent i varen) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1988 til 2010

Figur 2. Udvikling i analyseret fosfor (g pr. kg vare) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1989 til 2010

Materiale og metode

Prøver til årets kornanalyser er indsamlet i samarbejde med seks lokale konsulentkontorer jævnt fordelt i Danmark. Hvert kontor har formidlet indsendelse af fire prøver af vinterbyg, vårbyg, hvede og triticale. Prøverne er indsamlet af de udpegede landmænd i løbet af høsten og er indsendt umiddelbart efter høst.

Halvdelen af prøverne blev analyseret for vand, råprotein, råfedt, råaske, EFOS-svin, EFOSi, calcium og fosfor. De øvrige blev kun analyseret for vand, råprotein og fosfor. Analyserne er foretaget af Eurofins Steins Laboratorium A/S i Odense.

Som en ekstra kvalitetssikring analyseres referenceprøver af hvede og byg med kendte værdier løbende. Referenceprøverne er dannet ved neddeling af hvede fra 2003, og har været anvendt ved analyserunder siden 2004. I 2006 er der på samme måde etableret referenceprøver af vårbyg.

Resultater og diskussion

Referenceprøverne anvendes til at konstatere eventuelle niveauskred på laboratoriet. Der ligger 43 bestemmelser af referenceprøver til baggrund for korrektion af årets analyseresultater, jf. tabel 1. Der korrigeres kun ved statistisk sikre forskelle.

Tabel 1. Korrektionsfaktorer til analyseresultater for korn analyseret i perioden juli til september 2010.

	Hvede	Byg
Råprotein	1,0052	1,0093
EFOSi	0,9942	0,9928

Det er ikke usædvanligt at finde statistisk sikre niveauforskelle mellem laboratorier eller indenfor det enkelte laboratorium fra det ene år til det næste. Derfor anvendes ovennævnte korrektionsfaktorer for at sikre, at de fundne forskelle fra år til år indenfor kornart ikke skyldes skift af laboratorium eller niveauskred på det samme laboratorium fra det ene år til det næste. Det er ved optimering af foderblandinger konstateret, at den enkelte rådgiver og landmand ikke behøver at anvende korrektionsfaktorerne i tabel 1 på analyse af eget korn, da betydningen heraf i den færdige foderblanding er forsvindende lille.

Resultaterne fremgår af appendiks, tabel 4-7, for hver af de 4 kornarter. Resultaterne er angivet basis 15% vand. Til sammenligning vises næringsindholdet fra årets korn 2009 samt gennemsnit af årene 2008-2010. Det anbefales, at gennemsnitsresultaterne 2008-2010 anvendes til planlægning af næste sæsons tilskudsfodersortiment.

Ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i procent af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales, at indtaste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

Der bliver ikke foretaget noget områdegennemsnit, da det er forholdsvis få bedrifter, der bidrager med kornprøver i de enkelte områder. Det anbefales enten at analysere eget korn eller anvende landsgennemsnitsværdierne, jf. særskilt notat [5].

Af tabel 2 og tabel 3 ses standardafvigelse og variationskoefficient for egenskaberne FEsv, råprotein og fosfor i de tre analyserede kornarter samt i kornreferencen. Standardafvigelse viser, hvor den numeriske spredning er størst, mens variationskoefficienten (som er standardafvigelsen i procent af middelværdien) viser, hvor den procentuelle spredning er størst.

Årsagen til variation mellem kornprøverne er en kombination af reelle forskelle i næringsindhold og usikkerhed i prøveudtagning og analyse. Årsagerne til variation i kornreferencerne er overvejende analyseusikkerhed.

Tabel 2. Beregnet standardafvigelse (spredning) på årets korn 2010 samt på referenceprøver af hvede og byg analyseret i 2010.

Standardafvigelser	Vinterbyg	Vårbyg	Hvede	Hvede - reference	Byg - reference
Antal prøver, n	12	15	14	4	4
FEsv pr. 100 kg	3,4	4,0	2,6	2,0	1,7
Antal prøver, n	27	29	27	23	25
Råprotein, pct.	0,8	0,8	0,6	0,11	0,15
Fosfor, g pr. kg	0,2	0,3	0,2	0,09	0,11

Tabel 3. Variationskoefficienter (C.V. %) på årets korn 2010 samt på referenceprøver af hvede og byg analyseret i 2010.

Varianskoefficienter, C.V. %	Vinterbyg	Vårbyg	Hvede	Hvede - reference	Byg - reference
Antal prøver, n	12	15	14	4	4
FEsv	3,4	3,7	2,3	1,7	1,6
Antal prøver, n	27	29	27	23	25
Råprotein	8,4	8,7	6,4	1,1	1,7
Fosfor	7,9	9,0	7,7	3,2	4,4

Variationskoefficienterne i tabel 3 viser, at der for hvede- og bygreferenceprøverne var lav variation på bestemmelse af FEsv og protein og lav variation i fosforbestemmelserne. Dette indikerer høj kvalitet i det gennemførte laboratoriearbejde.

Som sædvanligt varierer energiindholdet mere i byg end i hvede. Specielt i vårbyg er variationen i energi ca. 1½ gang så stor som sidste år. Variationskoefficienten for fosfor i vårbyg var 9 % i årets kornhøst, hvor den i høsten 2009 var 7 %. På grund af den store variation i råprotein og fosfor, anbefales det at analysere eget korn. For store besætninger kan det også betale sig at analysere for indholdet af foderenheder.

For valg af analysestrategi for eget korn til hjemmeblanding henvises i øvrigt til anbefalinger, der tager højde for ovennævnte variation og analyseusikkerhed [5].

Referencer

[1]	Sloth, Niels Morten og Tybirk, Per. 2001. Ligninger til beregning af aminosyreindholdet i byg og hvede ud fra råproteinindhold. Landsudvalget for Svin. Notat nr. 0150.
[2]	Tybirk, Per et al. 2006. Det danske fodervurderingssystem til svin. Dansk Svineproduktion. Rapport nr. 30.
[3]	Hansen C.F. et al. 2007. Enzymprodukters effekt på EFOSi-analysen. Dansk Svineproduktion. Notat nr. 0704.
[4]	Tybirk, P. og Sloth, N.M. 2007. Nye ligninger til beregning af aminosyreindhold i byg. Dansk Svineproduktion. Notat nr. 0717.
[5]	Sloth N.M. og Tybirk, Per 2007. Analysestrategi for eget korn til hjemmeblanding - anbefalinger. Dansk Svineproduktion. Notat nr. 0726.
[6]	Christensen T.B., Tybirk, P., Sloth, N.M. og Vinter, J. 2011. Nye ligninger til beregning af aminosyreindholdet i hvede. Videncenter for Svineproduktion. Erfaring nr. 1102.

Deltagere
Indsamling af årets korn koordineres i samarbejde med LandboNord Svinerådgivning, Svinerådgivning Vest, Landbrugsrådgivning Østjylland, Syddansk Svinerådgivning, Centrovice Fyn og Gefion på Østlige Øer.
Analyser er foretaget af Eurofins Steins Laboratorium A/S, Odense.

Appendiks

Tabel 4. Vinterbyg, indhold af næringsstoffer

Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i procent af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at taste de øvrige værdier, og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

År	2009	2010	Gns. 2008-2010
Vandprocent	15,0	15,0	15,0
Råprotein, pct.	8,6	9,2	9,4
Råfedt, pct.	2,6	2,5	2,6
Råaske, pct.	1,7	1,8	1,7
EFOS-svin	85,3	83,9	84,3
EFOSi	80,5	77,9	78,7
FEsv pr. 100 kg	106,1	101,8	103,3
FEso pr. 100 kg	105,7	102,3	103,5
Calcium, g pr. kg	0,5	0,6	0,5
Fosfor, g pr. kg	2,6	2,9	2,7
FK råprotein, pct. beregnet	75,7	74,8	75,7
Kode i DLBR-SvineIT	504-00	503-00	505-00
Vinterbyg + xylanase a)
EFOSi	81,0	78,4	79,2
FEsv pr. 100 kg	106,7	102,5	103,9
FEso pr. 100 kg	106,2	102,7	103,9
FK råprotein, pct.	76,1	75,2	76,1
Kode i DLBR-SvineIT	504-01	503-01	505-01

a) Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 0,5 procentenhed

Aminosyrer i vinterbyg
	2009	2010	Gns. 2008-2010
	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein
Lysin	3,91	3,82	3,79
Methionin	1,75	1,72	1,71
Cystin	2,45	2,4	2,39
Treonin	3,52	3,47	3,45
Tryptofan b)	1,37	1,34	1,33
Isoleucin	3,64	3,63	3,63
Leucin	6,91	6,89	6,88
Histidin	2,32	2,30	2,29
Fenylalanin	4,70	4,78	4,81
Tyrosin	3,19	3,21	3,21
Valin	5,18	5,14	5,13

b) Tryptofan er fra og med 2007 beregnet som en regression afhængig af proteinprocenten, jf. [4]. Tidligere stod tryptofan til 1,18 %

Tabel 5. Vårbyg, indhold af næringsstoffer.

Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i procent af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at taste de øvrige værdier, og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

År	2009	2010	Gns. 2008-2010
Vandprocent	15,0	15,0	15,0
Råprotein, pct.	8,8	9,3	9,5
Råfedt, pct.	2,5	2,3	2,4
Råaske, pct.	1,8	1,8	1,7
EFOS-svin	84,7	87,0	85,5
EFOSi	79,1	81,5	79,7
FEsv pr. 100 kg	103,7	107,0	104,5
FEso pr. 100 kg	103,8	106,6	104,5
Calcium, g pr. kg	0,5	0,5	0,5
Fosfor, g pr. kg	2,9	2,8	2,9
FK råprotein, pct. beregnet	74,9	77,2	76,3
Kode i DLBR-svineIT	501-00	500-00	502-00
Vårbyg + xylanase a)
EFOSi	79,6	82,0	80,2
FEsv pr. 100 kg	104,3	107,6	105,1
FEso pr. 100 kg	104,3	107,0	105,0
FK råprotein, pct.	75,4	77,6	76,8
Kode i DLBR-svineIT	501-01	500-01	502-01

a) Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 0,5 procentenhed

Aminosyrer i vårbyg
	2009	2010	Gns. 2008-2010
	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein
Lysin	3,88	3,81	3,78
Methionin	1,74	1,71	1,70
Cystin	2,44	2,40	2,38
Treonin	3,50	3,46	3,44
Tryptofan b)	1,36	1,34	1,33
Isoleucin	3,64	3,63	3,62
Leucin	6,90	6,89	6,88
Histidin	2,31	2,29	2,29
Fenylalanin	4,73	4,80	4,82
Tyrosin	3,20	3,21	3,21
Valin	5,17	5,13	5,12

b) Tryptofan er fra og med 2007 beregnet som en regression afhængig af proteinprocenten, jf. [4]. Tidligere stod tryptofan til 1,18 %

Tabel 6. Hvede, indhold af næringsstoffer

Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer procent af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at taste de øvrige værdier, og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

År	2009	2010	Gns. 2008-2010
Vandprocent	15,0	15,0	15,0
Råprotein, pct.	8,5	9,2	9,1
Råfedt, pct.	2,1	1,9	2,0
Råaske, pct.	1,4	1,5	1,3
EFOS-svin	90,4	90,6	91,1
EFOSi	86,8	86,9	87,1
FEsv pr. 100 kg	115,2	114,6	115,6
FEso pr. 100 kg	113,2	112,7	113,6
Calcium, g pr. kg	0,4	0,4	0,4
Fosfor, g pr. kg	2,5	2,6	2,5
FK råprotein, pct. beregnet	83,0	83,8	83,7
Kode i DLBR-svineIT	511-00	510-00	512-00
Hvede + xylanase a)
EFOSi	87,8	87,9	88,1
FEsv pr. 100 kg	116,4	115,8	116,9
FEso pr. 100 kg	114,1	113,5	114,5
FK råprotein, pct.	83,9	84,6	84,6
Kode i DLBR-svineIT	511-01	510-01	512-01

a) Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 1,0 procentenhed

Aminosyrer i hvede
	2009	2010	Gns. 2008-2010
	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein
Lysin	3,28	3,03	3,05
Methionin	1,72	1,57	1,57
Cystin	2,56	2,35	2,36
Treonin	3,16	2,95	2,96
Tryptofan b)	1,18	1,37	1,38
Isoleucin	3,59	3,31	3,31
Leucin	6,55	6,70	6,71
Histidin	2,39	2,29	2,29
Fenylalanin	4,47	3,37	3,37
Tyrosin	3,02	2,75	2,75
Valin	4,59	4,31	4,32

b) Tryptofan er fra og med 2010 som en regression afhængig af proteinprocenten, jf. [6]. Tidligere stod tryptofan til 1,18 %

Tabel 7. Triticale, indhold af næringsstoffer

Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer procent af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at taste de øvrige værdier, og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

År	2010	Ny tabelværdi for Triticale
Vandprocent	15,0	15,0
Råprotein, pct.	9,1	9,2
Råfedt, pct.	1,5	1,8
Råaske, pct.	1,7	1,8
EFOS-svin	90,6	91,0
EFOSi	86,2	85,9
FEsv pr. 100 kg	112,6	112,9
FEso pr. 100 kg	110,9	111,4
Calcium, g pr. kg	0,4	0,4
Fosfor, g pr. kg	3,1	3,1
FK råprotein, pct. beregnet	83,1	82,8
Kode i DLBR-svineIT	561-00	560-00
Triticale + xylanase a)
EFOSi	87,0	86,7
FEsv pr. 100 kg	113,6	113,9
FEso pr. 100 kg	111,6	112,1
FK råprotein, pct.	83,8	83,5
Kode i DLBR-svineIT	561-01	560-01

a) Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 1,0 procentenhed

Aminosyrer i triticale b)
	2010	Ny tabelværdi for Triticale
	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein
Lysin	3,24	3,24
Methionin	1,69	1,69
Cystin	2,22	2,22
Treonin	3,15	3,15
Tryptofan	1,22	1,22
Isoleucin	3,36	3,36
Leucin	6,42	6,42
Histidin	2,22	2,22
Fenylalanin	4,36	4,36
Tyrosin	2,80	2,80
Valin	4,52	4,52

b) Aminosyrer er baseret på tabelværdier

Næringsindhold i korn fra høsten 2010