Fem forskellige socialiseringsstrategier af polte blev beskrevet på baggrund af interviews med staldpersonalet i besætningerne.

Erfaringer med forskellige socialiseringsstrategier af polte blev indsamlet i fem besætninger med elektronisk sofodring (ESF). Socialisering af polte har til formål, at tilegne poltene sociale færdigheder gennem interaktion med ældre dyr. Det kan fx være, at poltene lærer at underkaste sig, når en rangkamp opstår.

Socialiseringen blev gennemført i stier, hvor også træningen i brug af foderstation til elektronisk sofodring foregik. Det er dog vigtigt, at træning og socialisering ikke foregår samtidigt, så poltene har mulighed for at blive fortrolige med én ny situation ad gangen. Stien til socialisering bør indrettes med skridsikkert gulv og med liggevægge, så poltene har gode flugtmuligheder.

Det anbefales, at socialiseringsstrategien tilpasses således, at det ikke er antallet af sammenblandinger, som er afgørende, men at socialiseringen/sammenblandingen foregår systematisk, og at poltene møder ældre dyr. Poltene bør være under ekstra opsyn de første par dage efter sammenblanding i en ny gruppe, hvor risikoen for aggressioner og skader kan være høj.

Arbejdsforbruget omkring socialisering var minimalt, når træningsområdet var opdelt i flere stier, hvorved flytningen af poltene kun krævede åbning af en låge. Merforbruget blev anslået til at være mellem 1 og 24 min. pr. dyr, hvilket inkluderede flytningen af poltene, men eksklusiv opsyn og træning.

På baggrund af registreringer og observationer fra personalet i besætningerne blev der set en positiv effekt af socialiseringen, da kun en lille del af gyltene lå i aktivitetsområdet, mens den resterende del lå blandt de ældre dyr i redekasserne allerede de første uger efter indsættelsen i drægtighedsstalden. Herudover var der blandt personalet enighed om, at de oplevede færre benskader på dyrene i drægtighedsstalden i forhold til før socialiseringen blev indført, og at det sandsynligvis kunne henføres til socialiseringen.

Baggrund

Socialisering er den proces, hvorved dyrene tilegner sig sociale færdigheder gennem interaktion med ældre dyr. De sociale færdigheder kan for eksempel være, at de lærer at underkaste sig, hvis en rangkamp opstår [2]. Herved vil varigheden af rangkampene normalt blive kortere og mindre intense. En undersøgelse viser, at det især er de unge søer, som indgår i rangkampene [3].

En tidligere undersøgelse udført af Dansk Svineproduktion viste, at de hyppigste aflivningsårsager skyldtes problemer med søernes bevægeapparat og benskader [1]. Desuden viste undersøgelsen, at gylte og 1. kuldsøer var overrepræsenterede blandt slagtede, aflivede og selvdøde dyr. En årsag til dette var negative konsekvenser i forbindelse med indsættelse af nye dyr i en større gruppe i drægtighedsstalden, da et nyt hierarki skal dannes og deraf opstår der rangkampe og dermed skader. Når dyrene indsættes i en ny flok, kan der under dannelse af ny rangorden opstå lange og intense rangkampe, som kan resultere i skader.

En undersøgelse har vist, at signifikant flere gylte, som var blevet socialiseret, mens de var polte, hvilede blandt de ældre dyr i redekasserne efter indsættelse i en sti med ESF [4]. Tidligere undersøgelser har desuden vist, at antallet af bidsår på den forreste del af kroppen samt søernes liggeadfærd er parametre, som kan vise, om socialiseringen har haft en effekt [5], [6], [7].

Formålet med erfaringsindsamlingen var at beskrive forskellige socialiseringsmetoder af polte samt forholdene under socialiseringen, herunder stiindretning, skridsikre gulve og pladsforhold. Hver enkelt socialiseringsmetode blev vurderet på baggrund af erfaringer og observationer fra personalet.

Materiale og metode

Erfaringsundersøgelsen blev gennemført i fem besætninger, hvor der blev foretaget et besøg pr. besætning. Under besøget blev erfaringerne indsamlet via interview af besætningsejer/driftsleder. Interviewet omhandlede socialiseringsstrategien, forholdene omkring socialiseringen samt indretning af stalden og efterfølgende strategi for den management, der blev anvendt i drægtighedsstalden.

Der blev to gange ugentligt i fire uger foretaget registreringer af om gyltene havde bidsår på skulderpartiet. Samtidig blev gyltenes liggeadfærd registreret for at undersøge, hvornår gyltene lå sammen med de ældre søer og dermed kunne betegnes som en del af flokken. Herudover blev udtagning og årsag til udtagningen af gylte i drægtighedsstierne registreret. Registreringerne blev foretaget af personalet i besætningerne omkring socialiseringstidspunktet, samt når gyltene blev indsat i drægtighedsstalden.

Resultater og diskussion

Socialiseringsstrategier i de enkelte besætninger

Besætning 1
I besætning 1 var der egenproduktion af polte og første sammenblanding foregik efter fravænning. Grisene blev blandet tilfældigt og indsat i 2-klimasstier med 20 dyr i hver sti (se figur 1). Efter tre mdr. blev poltene selekteret til avl, og 15 polte blev flyttet stivis til poltestalden uden sammenblanding. Når poltene var omkring syv mdr. gamle blev en sti med ca. 15 polte flyttet fra polte- til træningsstalden. Træningsstalden var etableret med et træningsområde samt to stier indrettet med redekasser (skitse kan ses i appendiks). De første 3-4 dage forblev gruppen af polte intakt og blev trænet i brug af foderstationen.

Efter træningen blev poltene blandet med 25 andre polte, som tidligere var blevet trænet i brug af foderstation, i træningssti I. Aldersforskellen på poltene ved sammenblandingen var på et par uger. Efter to uger blev poltene flyttet til træningssti II, hvor de blev blandet med 45 andre polte. I denne sti stod foderstationen spejlvendt i forhold til den første træningssti, hvorved poltene blev trænet endnu en gang, og 1. brunst blev observeret. Aldersforskellen på poltene ved de to sammenblandinger var på et par uger. Poltene gik i træningssti II i to uger, inden de blev flyttet til løbestalden, hvor de blev løbet i 2. brunst.

Figur 1. Socialiseringsstrategi i besætning 1. Alderen på poltene i de forskellige faser er angivet i parentes.

Besætning 2
I besætning 2 blev poltene indkøbt ved 6-7 mdr. alderen og sammenblandet ved indsættelse i karantænestalden (se figur 2). Der var ikke en egentlig træningssti (se appendiks). Derfor blev poltene flyttet frem og tilbage mellem poltestalden og drægtighedsstalden for at blive trænet. Træningen blev foretaget stivis med fem polte. Når de fem polte havde været igennem foderstationen én gang, blev de flyttet tilbage til poltestalden. Dette blev gentaget 5-6 gange, og tidsmæssigt varede træningen en uges tid.

Ved den sidste træning blev poltene ledt ind i gyltestien via foderstationen. Typisk blev der indsat 15-20 polte i gyltestien på samme dag. Flokstørrelsen i gyltestien var mellem 40-60 dyr og bestod af polte og gylte, dvs. der skete en sammenblanding mellem jævnaldrende og ældre dyr. Poltene blev udtaget fra gyltestien ved løbning, og ca. to dage efter løbning blev de flyttet tilbage i flokken i gyltestien.

Figur 2. Socialiseringsstrategi i besætning 2. Alderen på poltene i de forskellige faser er angivet i parentes.

Besætning 3
I besætning 3 var der egenproduktion af polte. Den første sammenblanding skete ved fravænning. Grisene blev blandet i stier med både avlsdyr og produktionsdyr. Ved en alder på ca. fire mdr. blev poltene fra otte stier, som skulle indgå i avlen, blandet sammen i to stier. Efter fem uger blev poltene flyttet til en træningsstald med ca. 10-12 dyr i hver sti (se figur 3). Efter 2-4 uger blev 12 polte sammenblandet med ca. 24 andre polte i en sti med to dummy-stationer i en periode på ca. tre uger. Aldersforskellen på poltene var ca. tre uger.

Figur 3. Billedet til venstre illustrerer sti med to dummy-stationer. Billedet til højre viser træningssti I. Begge billeder er fra besætning 3.

Efter tre uger i stien med dummy-stationerne blev 12 af de ældste polte taget ud af stien og ledt ind gennem foderstationen til træningssti I, hvor der var placeret to foderstationer. I stien gik ca. 50-60 polte, og aldersforskellen var ca. fire uger. Poltene blev hjulpet med træningen de første fem dage. Efter ca. en måned blev poltene flyttet til stier i løbestalden med 3-4 polte i hver og blev løbet.

2-10 dage efter løbning blev gyltene indsat i en dynamisk gruppe med foderstationer (træningssti II) og 60-70 gylte. Aldersforskellen var ca. 4 uger. Efter ca. 10 ugers drægtighed blev gyltene flyttet til drægtighedsstalden, hvor de blev indsat i en dynamisk gruppe med gylte.

Figur 4. Socialiseringsstrategien i besætning 3. Alderen på poltene i de forskellige faser er angivet i parentes.

Besætning 4
I besætning 4 blev poltene indkøbt og sammenblandet med jævnaldrende polte ved indsættelse i karantænestald (se figur 5). Efter otte uger i karantænestalden blev poltene flyttet til en kombineret polte-/træningsstald, hvor de blev indsat i stier med otte dyr. Der blev ikke foretaget nogen sammenblanding.

Poltene blev herefter flyttet til træningssti I, hvor de blev trænet otte dyr ad gangen. I de første 1-2 dage af træningen blev poltene ikke sammenblandet med andre. Derefter blev de flyttet til træningssti II og blandet med andre polte, så gruppestørrelsen var ca. 20-30 polte. Aldersforskellen på poltene var ca. 2-3 uger. Efter 14 dages træning blev poltene flyttet til løbestalden og løbet.

Figur 5. Socialiseringsstrategi i besætning 4. Alderen på poltene i de forskellige faser er angivet i parentes.

Besætning 1
I besætning 5 blev de indkøbte polte blandet i karantænestalden, som var indrettet med træningsstier. Poltene blev indsat i stier med ca. 10-12 dyr pr. sti og blandet med jævnaldrende (se figur 6). Hver uge blev 10 tilfældige polte udvalgt fra poltestierne og flyttet ind i stien med dummy-stationer. Samtidig blev 10 af de største polte udtaget i stien med dummy-stationer og flyttet videre til træningsstien med foderstationer. I stierne med dummy-stationerne var der 20-25 polte med en aldersforskel på ca. fire uger. Poltene blev trænet i 2-3 uger i stien med dummy-stationer.

Poltene blev under træning i brug af foderstationen ikke sammenblandet med andre polte. Efter træningen, som havde en varighed af 1-2 uger, blev poltene blandet med 50-60 andre polte. Efter opstaldningens afslutning blev poltene med en alder på ca. 7-8 mdr. flyttet til en sti i drægtighedsstalden, hvor de igen blev trænet i foderstationen. Herefter blev de flyttet til løbestalden og løbet.

Figur 6. Socialiseringsstrategi i besætning 5. Alderen på poltene i de forskellige faser er angivet i parentes.

Vurdering af de forskellige socialiseringsstrategier

I fire af besætningerne blev poltene trænet i brug af foderstationerne i stabile grupper, undtagen i træningssti II i besætning 1, hvor både socialisering og træning blev foretaget samtidigt. Det anbefales at holde socialisering og træning i brug af foderstation adskilt for at sikre, at poltene ikke både skal lære et nyt fodersystem samtidig med, at de skal danne rangorden.

Det anbefales, at stier, som anvendes til socialisering, indrettes med skridsikkert gulv og liggevægge. Det skridsikre gulv skal medvirke til, at poltene står bedre fast på gulvet under rangkampe. Liggevæggene vil, udover at udgøre attraktive liggepladser, give poltene mulighed for skjul, når de vil undgå konfrontationer. Det anbefales desuden, at indretningen af trænings- og socialiseringsstierne indrettes, som stierne i drægtighedsstalden. For eksempel med lejeareal samt placering og indretning af foderstationerne som i drægtighedsstalden.

Der var i de fem besætninger forskel på antallet af gange poltene blev blandet sammen under socialiseringen. To ud af de fem besætninger havde egenproduktion af polte. Egenproduktion af polte giver flere muligheder for at socialisere poltene tidligt. Alternativt kan besætninger med indkøb af polte indkøbe poltene i en yngre alder.

I besætning 3, som havde egenproduktion af polte, blev dyrene sammenblandet fem gange inden løbning, hvoraf de tre gange var sammenblanding med en aldersforskel på ca. 3-4 uger. Registreringerne fra denne besætning viste, at gyltene hurtigt lå i redekasserne i drægtighedsstalden efter indsættelse, hvilket indikerer at socialiseringen formentlig har haft en positiv effekt. I besætninger, som indkøber polte, vil det være en god idé, allerede når poltene indsættes i karantæne- eller poltestalden at blande dem. Det vigtigste i planlægningsfasen er, at socialiseringsstrategien tilpasses, så det ikke er antallet af sammenblandinger, som er afgørende, men at poltene blandes sammen med ældre og større dyr.

Når socialiseringsstrategien planlægges, bør det vurderes, om der ønskes sammenblanding af jævnaldrende polte, forskellige aldersgrupper af polte eller sammenblanding med ældre søer. Strategien skal desuden være planlagt, således at sammenblandingen kan foregå under opsyn de første dage. I nærværende undersøgelse blev der i alle besætninger foretaget mindst en sammenblanding, hvor der var aldersforskel på poltene. I to af besætningerne blev der kun foretaget én sammenblanding med aldersforskel på poltene, mens der i de resterende tre besætninger blev foretaget op til tre sammenblandinger med aldersforskel på poltene.

Umiddelbart var det ikke muligt at se en større effekt ved mange sammenblandinger sammenlignet med to sammenblandinger. Det er i denne erfaringsundersøgelse ikke muligt at vurdere, om flere sammenblandinger har en større effekt mht. bedre integrering i drægtighedsstalden sammenlignet med én sammenblanding. Ligeledes kan det ikke i denne erfaringsundersøgelse vurderes, om der er størst effekt med sammenblanding af jævnaldrende eller ældre dyr.

Træningen i brug af foderstationer til elektronisk sofodring foregik i stabile grupper med ca. 10-15 polte, og stierne var indrettet med låger, så de kunne opdeles i et mindre område til træning/socialisering. Gruppestørrelsen på de stabile grupper var i alle besætningerne ca. 10-15 polte, hvilket vurderes at være en passende størrelse, da det er lettere for staldpersonalet at overskue en mindre stabil flok.

Gruppestørrelsen ved socialisering var mellem 25-60 polte. Store grupper vanskeliggør tilsynet, da det er svært at få overblikket over dyrene. Omvendt giver det gode flugtmuligheder for dyrene.

På baggrund af erfaringerne fra nærværende undersøgelse gives et forslag til en socialiserings- og træningsstrategi for hhv. en besætning som indkøber polte, eller som har egenproduktion af polte (figur 7).

Figur 7. Anbefaling til en socialiserings- og træningsstrategi i besætninger med hhv. egenproduktion og indkøb af polte.

Effekten af socialisering

Ud fra de observationer som staldpersonalet foretog, var der som forventet rangkampe i forbindelse med sammenblanding af polte. Til gengæld blev der ikke oplevet den samme grad af uro og rangkampe ved den senere indsættelse i drægtighedsstalden som tidligere.

Ud fra observationer i besætning 1, 2, 3 og 4 lå mere end halvdelen de nyindsatte gylte i lejearealet allerede få dage efter indsættelse i stier med ældre dyr/søer i drægtighedsstalden. I besætning 5 lå kun ca. 20 % af de nyindsatte gylte i lejearealet efter indsættelse.

Efter 14 dage lå næsten alle gyltene i lejearealet, hvilket er i overensstemmelse med en tidligere undersøgelse, som undersøgte gyltenes liggeadfærd i drægtighedsstalden ved anvendelse af socialisering [6]. Besætning 3 skilte sig positivt ud fra de andre besætninger, da alle gyltene, efter indsættelse i en dynamisk gyltegruppe i drægtighedsstalden, lå i lejearealet. Om det skyldtes, antallet af sammenblandinger, at gyltene først blev indsat i drægtighedsstalden i 10. drægtighedsuge, eller om det var anvendelsen af dybstrøelse i stien vides ikke.

Ifølge staldpersonalet i alle besætninger gav socialiseringen mulighed for at vurdere poltene en ekstra gang samt selektere de polte fra, som ikke egnede sig til systemet. Staldpersonalet oplevede færre benskader på dyrene i drægtighedsstalden end tiden før anvendelse af socialisering. De benskader på gylte og søer, der opstod i drægtighedsstalden, forekom i hele drægtighedsperioden og kunne ikke henføres til et bestemt tidspunkt i drægtigheden, fx ved indsættelse i drægtighedsstalden.

Tidsforbrug

Tidsforbruget ved socialisering var ifølge de adspurgte minimalt, da socialiseringsstrategierne var tilpasset træningsstrategien i de enkelte besætninger. Det vil sige, der blev brugt tid på træning, men socialiseringen medførte kun begrænset merforbrug af tid. Poltene var under ekstra opsyn de første par dage efter sammenblandingen, hvilket også anbefales.

Det var ikke muligt at opgøre det eksakte tidsforbrug for socialiseringen, men det blev anslået at merforbruget var mellem 1 og 24 min. pr. dyr inklusiv flytning af poltene, men eksklusiv opsyn og træning. Det højeste tidsforbrug blev registreret i besætning 2 og 3, hvor der blev foretaget mange flytninger af dyrene. Når socialiseringen foregår i samme sti, som træningen vil arbejdsforbruget ved socialiseringen være relativt lille.

Konklusion

Socialiseringen blev gennemført i stier, hvor også træningen i brug af foderstationer foregik. Det anbefales dog, at træning og socialisering ikke foregår samtidigt, så poltene ikke udsættes for flere nye ting samtidigt.

Stien, hvor socialiseringen foretages, bør indrettes med skridsikkert gulv og liggevægge, så poltene har gode flugtmuligheder. Antallet af sammenblandinger af polte var forskelligt i de fem besætninger. Det anbefales, at socialiseringsstrategien tilpasses således, at det ikke er antallet af sammenblandinger, som er afgørende, men at socialiseringen/sammenblandingen er gennemtænkt i forhold til, at poltene møder ældre dyr i forbindelse med socialiseringen, at de sammenblandes med andre dyr flere gange og at socialiseringen af poltene foretages under ekstra opsyn de første par dage efter sammenblanding i en ny gruppe.

Tidsforbruget ved socialisering er minimalt, når træningen er opdelt i flere træningsstier, hvorved flytningen af poltene kun kræver åbning af en låge. Det blev anslået i besætningerne, at merforbruget var mellem 1 og 24 min. pr. dyr, hvilket inkluderede flytningen og træningen af poltene, men eksklusiv opsyn.

På baggrund af registreringer og observationer fra personalet blev der set en positiv effekt af socialiseringen, da ca. halvdelen af gyltene hvilede i lejearealet de første dage efter indsættelse i drægtighedsstalden. Herudover var der blandt de adspurgte enighed om, at de oplevede færre benskader på dyrene i drægtighedsstalden end tiden før socialiseringen, og at det sandsynligvis kunne henføres til socialiseringen.

Referencer

[1]	Vestergaard, K., G. Christensen, L. B. Petersen og H. Wachmann 2004. Afgangsårsager hos søer - samt ob-duktionsfund hos aflivede og selvdøde søer. Meddelelse nr. 656, Landsudvalget for Svin.
[2]	Putten, G. & R. G. Bure 1997. Preparing gilts for group housing by increasing their social skills. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 54, no. 2/3, pp. 173-183.
[3]	Gonyou, H. W. 2003. Group Housing: Alternative Systems, Alternative Management. Advances in Pork Produktion. Vol. 14, pp. 101-107.
[4]	Lahrmann, H. P. (2007). Socialisering af polte – Betydning for aggressivitet og liggeadfærd i drægtighedsstalden. Specialerapport.
[5]	McGlone, J.J. (1985): A Quantitative ethogram and aggressive and submissive behaviours in recently regrouped pigs. Journal of Animal Science. Vol. 61, no. 3, pp. 559-565.
[6]	Moore, A. S., H. W. Gonyou & A. W. Ghent (1993): Integration of newly introduced and resident sows following grouping. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 38, no. 3/4, pp. 257-267.
[7]	Turner, S.P., M. J. Farnworth, I. M. S. White, S. Brotherstone, M. Mendl, P. Knap, P. Penny & A. B. Lawrence (2006): The accumulation of skin lesions and their use as a predictor of individual aggressiveness in pigs. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 96, no. 3/4, pp. 245-259.

Deltagere: Tekniker Roald Koudal, Den rullende Afprøvning

Afprøvning: 1021

Appendiks

Tabel A1. Produktionsforholdene i de fem besætninger.

Besætning nr.	1	2	3	4	5
Årssøer inkl. gylte	1156	332	550	984	2004
Polterekruttering	Egen produktion	Indkøbt	Egen produktion	Indkøbt	Indkøbt
Indkøb, alder	-	6 mdr.	-	6 mdr.	3-6 mdr.
Træning af poltene til ESF	Træningsstald	Gyltesti i drægtighedsstalden	Poltestald	Polte/ træningsstald	Karantænestald
Løbestald	Bokse	Enkeltdyrsstier	Stier (poltene løbes i stier med 3-4 stk.)	Bokse	Bokse
Gyltesti i drægtighedsstalden	Dynamisk	Dynamisk	Dynamisk	Dynamisk	Dynamisk
Gylte i lejeareal, % (de første uger efter indsættelse)	50	70	100	50	20

Figur A1-A5 viser skitse af socialiserings- og træningsstien i de fem besætninger

Figur A1. Besætning 1. 1: Træningssti. I: socialiserings- og træningssti I. II: socialiserings- og træningssti II

Figur A2. Besætning 2. 1:Træning. 2: socialiserings- og drægtighedssti med polte, gylte og ældre søer

Figur A3. Besætning 3. 1: Poltestier. 2: Socialiseringssti med dummy-stationer. I:Trænings- og socialiseringssti I. (Træningssti II er ikke skitseret description)

Figur A4. Besætning 4. 1: Poltestier. I:Træningssti I. II: Socialiserings- og træningssti II

Figur A5. Besætning 5.1: Poltestier. 2: Socialiseringssti med dummy-stationer. 3:Trænings- og socialiseringssti

Fem forskellige strategier til socialisering af polte