Alle de tre gængse typer antibiotika til flokbehandling er gode til Lawsonia-diarré. Men ved behandling af enkelte dyr, da synes de fleste af dyrlægerne at tetracyklin har den bedste effekt, når behandlingen gives ved indsprøjtning.

Der er lavet telefoninterview med 20 svinepraktiserende dyrlæger fra 9 praksis. Der er tre typer antibiotika til behandling af Lawsonia diarré, som blev nævnt om den bedste behandling af flere dyrlæger. De tre typer antibiotika forhandles under en lang række handelsnavne:

Pleuromutiliner (f.eks. Denagard, Econor, Tiamax, Tiamvet, Vetmulin)
Tetracykliner (f.eks. Aureosup vet., Aureofac, Doxycyklin, Piggidox, Soludox, Terramycin)
Makrolider (f.eks. Aivlosin, Pulmotil, Tylan vet, Tylmasin, Tylosin)

Hvis det er enkelte grise, der skal behandles ved indsprøjtning, så syntes 18 ud af de 20 dyrlæger, at en tetracyklin behandling har den bedste effekt. De fleste dyrlæger aftaler med svineproducenten at en flokbehandling skal iværksættes, hvis der er mere end 10-15% af grisene, der har tegn på Lawsonia associeret diarré. Alle 20 dyrlæger foretrækker at give flokbehandling via vandforsyningen.

Lawsonia diarré skyldes smitte med bakterien Lawsonia intracellularis (LI), der findes i næsten alle svinebesætninger. For at stille diagnosen LI, lægger alle de interviewede dyrlæger vægt på, at grisene har sygdomstegn som løs afføring, evt blodig diarré, utrivelighed og afmagring. Alle de adspurgte dyrlæger bruger altid eller ofte obduktioner i besætningen til at stille diagnosen. Halvdelen af dyrlægerne udtager altid eller ofte blodprøver, til fastlæggelse af tidspunkt for smittegang i besætningen. Anden laboratoriediagnostik, så som PCR test på gødning, udnyttes ofte af 7 ud af de 20 dyrlæger.

Vaccination mod LI har været en mulighed siden 2006, men vaccination anvendes ikke i særlig stor udstrækning af de 20 dyrlæger. Kun en af dyrlægerne bruger vaccination i forebyggelsen ofte, de øvrige 19 dyrlæger bruger vaccination sjældent eller aldrig. Flere dyrlæger anfører at diarréen kan have mange årsager, så vaccination mod Lawsonia løser ikke problemet. Dernæst anføres det, at prisen for vaccinen er ikke attraktiv set i forhold til antibiotika behandling.

Projektet har fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Projekt ID nr.: 09/10/51.

Logo med Støttet af Fødevareministeriet og EU

Baggrund

En række forskellige typer af antibiotika er registreret til behandling af grise med Lawsonia intracellularis (LI) diarré. Antibiotika som tetracykliner, makrolider og pleuromutiliner har alle en god effekt overfor Lawsonia diarré [1]. Der er meget få undersøgelser, der sammenligner forskellige behandlinger mod Lawsonia diarré. VSP har i en undersøgelse sammenlignet pleuromutilin (Denagard) og tetracyklin (Aureosup) behandling via foder i to besætninger, den undersøgelse viste at pleuromutilin gav bedst effekt i den ene besætning og tetracyklin gav bedst effekt i den anden besætning [2]. Et ønske om at få mere viden om hvilken behandling, der giver den bedste effekt førte til planlægning af denne spørgeundersøgelse om svinepraktiserende dyrlægers erfaringer.

Der har i en årrække været fokus på antibiotikaforbruget til behandling af svin i Danmark. I 2005 kom Fødevarestyrelsen med en liste over hvilke antibiotika, der kunne anbefales i behandlingen af en række sygdomme [3]. Formålet var at vejlede dyrlægerne til at anvende antibiotika, som det blev vurderet som virksomme, men med hensyntagen til eventuel risiko for udvikling af antibiotika resistens, der kunne få betydning for effekt af antibiotikabehandling af mennesker.

Lawsonia associeret diarre er ofte årsag til antibiotika behandling af smågrise og slagtesvin. Behandling af diarrésygdom hos smågrise og slagtesvin er årsag til en væsentlig del at antibiotika forbruget til svin i Danmark. I Fødevarestyrelsens behandlingsliste nævner således for behandling af Lawsonia diarré:

prioritet er pleuromutiliner
prioritet er tetracykliner

Dyrlægen bør ordinere præparatet der har 1. prioritet først, og kun hvis det ikke har effekt bør dyrlægen ordinere præparat med 2. prioritet. Fødevareministeriets Veterinærrejsehold besøger løbende de stordyrspraktiserende dyrlæger for supervision af ordinationsmønsteret. Her henholder man sig til den vejledende behandlingsliste fra 2005. I 2010 forventes der at komme en revision af den vejledende behandlingsliste [4].

En spørgeundersøgelse i 2005 undersøgte behandlingstid og kontrolforanstaltninger i forhold til Lawsonia to andre mave-tarmlidelser. Undersøgelser omfattede 30 dyrlæger, der besvarede via e-mail [5]. Dyrlægerne prioriterede dengang at de to typer antibiotika nævnt i behandlingslisten og derudover makrolider til behandling Lawsonia diarré og andre mavetarm lidelser.

Denne erfaring skal samle 20 svinepraktiserende dyrlægers bedste erfaringer med behandling af LI associeret diarré. Denne metode giver adgang til erfaringer fra de mange besætninger, som dyrlægerne har rådgivningsaftale med.

Materiale og metode

I alt 20 svinepraktiserende dyrlæger har deltaget i et telefoninterview. Interviewet indeholdt 49 spørgsmål og blev typisk afviklet i løbet af 20 minutter. Alle interview er gennemført af forfatteren. Spørgsmål om antal rådgivningsaftaler blev besvaret over e-mail efter interviewet. Interviewet var opdelt i en række emner med følgende overskrifter:

A. Antal rådgivningsaftaler
B. Hvilken flokbehandling mener du giver bedst effekt ved Lawsonia diarré hos smågrise
C. Hvilken flokbehandling mener du giver bedst effekt ved Lawsonia diarré hos slagtesvin
D. Hvilken enkeltdyrsbehandling mener du giver bedst effekt ved Lawsonia diarré
E. Hvordan er diagnosen stillet
F. Hvad er typisk baggrund for ændring af en behandlingsstrategi
G. Hvilke driftsmæssige tiltag bruger du til forebyggelse

Interviewskemaet ligger i Appendix. Alle svar er indtastet i en database. Interviewsvarene er samlet i beskrivende analyser. Resultaterne præsenteres i anonymiseret form efter aftale med de deltagende dyrlæger. Der er ikke gennemført statistiske analyser, da datamaterialet ikke er tilstrækkeligt stort.

Resultater

Telefoninterview

Dyrlægerne er blevet interviewet via telefon i perioden fra februar 2009 til februar 2010. Alle dyrlæger, der blev anmodet om deltagelse, ønskede at medvirke. De 20 dyrlæger er tilknyttet 9 forskellige praksis. Der deltager fra 1 til 4 dyrlæger fra den enkelte praksis.

Antal rådgivningsaftaler

De 20 interviewede dyrlæger har i alt rådgivningsaftaler med 399 besætninger, hvor er smågrise (fra 3 til 47 rådgivningsaftaler per dyrlæge) og 612 besætninger, hvor der er slagtesvin (fra 5 til 68 rådgivningsaftaler). Dyrlægerne oplyser, at der er behov for behandling af lawsonia diarré i 79% af de besætninger, hvor de har rådgivningsaftale.

Hvornår vælger dyrlægen flokbehandling

Dyrlægerne angav, at der skulle være en vis andel grise med kliniske tegn på Lawsonia diarré. De nævnte at følgende kliniske tegn: løs afføring, blodig diarré, utrivelige grise, tynde grise er indikation for Lawsonia behandling.

Mange dyrlæger angav, at der skal flokbehandles, når der er mere end 10-15% syge grise i en sti. Enkelte dyrlæger angav at flokbehandling skal iværksættes, når der er grise med kliniske tegn i mere end 25% af stierne. Samlet set oplyste dyrlægerne, at de ordinerer flokbehandling i 86% af de besætninger, hvor der var behov for behandling for Lawsonia diarré.

Flokbehandling med den bedste effekt hos smågrise

Pleuromutiliner og tetracykliner er de to typer antibiotika, som de fleste dyrlæger synes giver den bedste behandlingseffekt, mens der kun er et fåtal af de adspurgte dyrlæger, der synes at makrolider har den bedste effekt overfor Lawsonia diarré hos smågrise, se figur 1. Alle de adspurgte dyrlæger foretrækker at give præparaterne via vandforsyningen til grisene.

Pleuromutilin foretrækkes af 9 dyrlæger, dosering fra 4 til 9 mg/kg i 1-7 døgn
Tetracyklin foretrækkes af 9 dyrlæger, dosering fra 5 til 20 mg/kg i 3-7 døgn
Makrolider foretrækkes af 2 dyrlæger, dosering 10 mg/kg i 5 døgn

Tidspunkt for flokbehandling af smågrise blev som oftest angivet både ud fra omfanget af klinisk sygdom og antal uger efter fravænning. Det nævnes at behandlingen ofte skal ligge 4-8 uger efter fravænning. I forhold til overvejelser ved valg af tidspunkt for flokmedicinering af smågrise anførte en dyrlæge: ”for tidligt giver udbrud senere – for sent giver utrivelige grise”

Flokbehandling med den bedste effekt hos slagtesvin

Til flokbehandling af slagtesvin mod Lawsonia diarré, foretrækker de fleste dyrlæger pleuromutiliner, men der er også en del dyrlæger, der mente at tetracykliner eller makrolider har bedst effekt ved behandling af Lawsonia diarré, se figur 1. Alle 20 dyrlæger foretrak at give behandlingen via vandforsyningen til slagtesvin.

Pleuromutiliner foretrækkes af 9 dyrlæger, dosering fra 4 til 15 mg/kg i 3-7 døgn
Tetracyklin foretrækkes af 6 dyrlæger, dosering fra 8 til 12 mg/kg i 3-5 døgn
Makrolider foretrækkes af 5 dyrlæger, dosering fra 5 til10 mg/kg i 1-7 døgn

De fleste dyrlæger angav at behandling af slagtesvin mod Lawsonia diarré skete langt sjældnere end hos smågrisene. Det er ikke i alle hold, det er nødvendigt at behandle.

Figur 1. Fordeling af hvilke præparater dyrlægerne synes giver den bedste effekt ved flokbehandling af hhv. smågrise og slagtesvin mod Lawsonia diarré. Resultat af interview med 20 svinepraktiserende dyrlæger. Billede nr. 2314.

Enkeltdyrsbehandling med den bedste effekt mod Lawsonia diarré

I spørgsmålene om valg af antibiotika til behandling af det enkelte dyr ved indsprøjtning blev der ikke skelnet imellem smågrise og slagtesvin. De interviewede dyrlæger havde typisk ét antibiotika til enkeltdyrsbehandling, som de syntes havde bedst effekt. Langt de fleste dyrlæger (18 af 20) foretrak tetracyklin til indsprøjtning. Der var 5 dyrlæger, der syntes at de får den bedste effekt ved at bruge et tetracyklin med forlænget effekt (prolongeret), som så bliver givet hver anden dag. Behandlingsperioden for indsprøjtning angives til at være 3 til 6 dage. Der var to dyrlæger, der syntes at indsprøjtning med et pleuromutilin giver den bedste effekt.

Hvordan er diagnosen Lawsonia stillet

Alle de adspurgte dyrlæger oplyste, at de altid har de kliniske sygdomstegn som del af deres diagnostik i besætningen. Alle dyrlæger oplyser også, at de altid eller ofte udfører obduktioner i besætningerne, hvor de ser efter tegn på Lawsonia tarmbetændelse. De fleste dyrlæger tager også med i betragtning om de ser uens tilvækst hos grisene, derimod tillægges det sjældnere betydning, hvis der ses en forringet foderudnyttelse, se tabel 1.

Kun 3 dyrlæger oplyser at de ofte indsender tarmmateriale eller gødning til undersøgelse på diagnostisk laboratorium. Mulighederne for serologisk undersøgelse for LI udnyttes altid eller ofte af cirka halvdelen af de interviewede dyrlæger. Flere dyrlæger anfører, at det er vigtigt at skelne Lawsonia fra differentialdiagnoserne E. coli, PCV2-virus og dysenteri.

Tabel 1. 20 dyrlægers valg af diagnostiske undersøgelser

	Anvendes altid eller ofte	Anvendes sjældent eller aldrig
Kliniske observationer	19	1
Dårlig foderudnyttelse	7	13
Uens tilvækst	17	3
Obduktion i besætning	17	3
Indsendelse af tarme til laboratorieundersøgelse	3	17
PCR test på gødning	5	15
Serologisk undersøgelse	9	11

Hvad er typisk baggrund for ændring af en behandlingsstrategi

Når dyrlægen vælger at skifte fra en til en anden type behandling, så skyldes det, at der er ændringer i sygdomsbilledet, fremkomst af en anden sygdom fx lungebetændelse, aftagende problemer med Lawsonia diarre, eller aftagende effekt af behandlingen mod Lawsonia diarré (tabel 2).

Det er sjældnere, at strategien skiftes, fordi der bliver markedsført et nyt produkt, at et produkt bliver billigere eller at producenten ønsker et skift til et andet produkt (tabel 2). Dyrlægerne er ikke altid bekendt med, hvilken pris svineproducenten skal betale for et antibiotika på apoteket, da der er fri prisdannelse. Flere dyrlæger oplyser, at de er åbne for at skifte strategi på landmandens foranledning, hvis de synes, at det faglige grundlag fortsat er til stede. Muligheden for at vaccinere mod LI har ikke den store opbakning. Kun en dyrlæge brugte ofte vaccination som forebyggelse mod lawsonia diarré.

Citater om vaccination fra interview med svinepraktiserende dyrlæger:
”Diarréen har mange årsager, så vaccination mod Lawsonia løser ikke problemet”
”Lawsonia vaccinationen er for dyr”
”Lawsonia vaccination er god, men der skal være et højt smittepres og en god E-kontrol til dokumentation af effekt”

Tabel 2. 20 dyrlægers baggrund for at ændre deres valg af behandling

	Altid eller ofte	Sjældent eller aldrig
Aftagende sygdomsproblem*	12	7
Vaccination mod LI	1	19
Andre sygdomsproblemer*	14	5
Aftagende effekt af behandling	11	9
Bedre produkt på markedet*	2	17
Billigere produkt på markedet	9	11
Producentens ønske	5	15

* spørgsmålet ikke besvaret af én dyrlæge

Hvilke driftsmæssige tiltag bruger du til forebyggelse

De 20 dyrlæger var meget enige om, hvilke tiltag, der bør anbefales til forebyggelse af Lawsonia diarré.

Ændring af foder
Bedre rengøring af både stier og gangarealer
Alt-ind/alt-ud drift
Varm tør stald ved indsættelse

Det er alle tiltag som alle de interviewede dyrlæger foreslår for at forebygge Lawsonia diarré. Med hensyn til ændringer i foderet blev følgende tiltag nævnt: revet byg, 5 % havre, undgå bratte foderskrift, opmærksomhed på formalingsgrad, undgå alternative ingredienser og tilsætning af benzoesyre.

Det nævnes også, at vandkvaliteten skal være god. Flere dyrlæger nævner, at man skal være på forkant med enkeltdyrsbehandling og sortere grisene, så de behandlingskrævende grise samles i en sti, hvor de kan behandles via foderet.

Diskussion

Undersøgelsen skulle samle de bedste erfaringer, den bedste behandling, hos 20 svinepraktiserende dyrlæger. I interviewene var der en del af dyrlægerne der oplyste at der var to præparater, som de synes begge havde en rigtig god effekt ved behandling af Lawsonia diarré. Dette kommer ikke til udtryk i resultaterne. Men de samlede resultater viser, at der er tre typer antibiotika, som de adspurgte dyrlæger syntes alle giver en god behandlingseffekt på Lawsonia diarré.

I Fødevarestyrelsens behandlingsvejledning fremgår det, at den praktiserende dyrlæge udover antibiotika angivet som 1. eller 2. prioritet kan vælge andre antibiotika, hvis særlige forhold tilsiger dette. Sådanne forhold kan f.eks. være laboratoriemæssig påvist udvikling af resistens over for 1. og 2. prioritet antibiotika eller andre veterinærfaglige overvejelser. Det er dog således at dyrlægerne ikke har mulighed for at få undersøgt resistens overfor Lawsonia.

Der er i nogen grad overensstemmelse mellem Fødevarestyrelsens behandlingsvejledning og de præparater, som dyrlægerne i undersøgelsen finder har den bedste behandlingseffekt. Ved injektionsbehandling syntes 90 % af dyrlægerne at tetracykliner har den bedste effekt, tetracykliner har 2. prioritet på behandlingslisten. Ved valg af præparat til flokbehandling, syntes 45 % af dyrlægerne at pleuromutiliner har bedst effekt. Pleuromutiliner har 1. prioritet på listen. Makroliderne er ikke nævnt på Fødevarestyrelsens liste. I denne undersøgelse finder vi at et mindretal af dyrlægerne oplever at makrolider giver den bedste behandling, 10 % af dyrlægerne synes at makrolid er bedst til flokbehandling af smågrise og 25% af dyrlægerne syntes at makrolid gav den bedste effekt overfor lawsonia diarré hos slagtesvin.

En spørgeundersøgelse i 2005 undersøgte behandlingstid og kontrolforanstaltninger i forhold til Lawsonia to andre mave-tarmlidelser. Undersøgelser omfattede 30 dyrlæger, der besvarede via e-mail [5]. Dyrlægerne prioriterede også den gang at de samme tre typer antibiotika til behandling Lawsonia diarré og andre mavetarm lidelser.

Konklusion

De 20 svinepraktiserende dyrlæger rapporterer god effekt af tre typer antibiotika, der forhandles under en lang række handelsnavne. Ved behandling af smågrise er det især pleuromutiliner og tetracykliner, der nævnes som de bedste.

Pleuromutiliner (f.eks. Denagard, Econor, Tiamax, Tiamvet, Vetmulin)
Tetracykliner (f.eks. Aureosup vet., Aureofac)
Makrolider (f.eks. Tylan vet, Pulmotil, Tylmasin, Tylosin)

Hvis det er enkelte grise, der skal behandles ved indsprøjtning, så syntes de fleste af dyrlægerne, at en tetracyklin behandling har bedst effekt.

De fleste dyrlæger aftaler med svineproducenten at en flokbehandling skal iværksættes, hvis der er mere end 10-15 % af grisene, der har tegn på Lawsonia associeret diarré. Alle dyrlæger foretrækker at give flokbehandling via vandforsyningen.

Flere dyrlæger nævner at årsagerne diarré hos smågrise og slagtesvin kan være flere forskellige og at de kan have betydning samtidigt. Dette oplyses som begrundelse for at vaccination mod Lawsonia diarre ikke bruges af mange af de interviewede dyrlæger. Dernæst fortalte dyrlægerne at prisen for vaccinen er ikke attraktiv set i forhold til antibiotika behandling.

Alle dyrlægerne fremhæver en række drifts- og fodringsmæssige tiltag som forebyggelse af Lawsonia diarré.

Tak

Tak til alle de deltagende dyrlæger for jeres bidrag til at samle et bredere billede af, hvilke erfaringer der er med behandling af Lawsonia-diarré.

Referencer

[1]	Johansen M. (2002) Antibiotika behandling mod Lawsonia hos svin. Vetinfo
[2]	Nielsen E.O. og Toft N. (2008) Sammenligning af behandlinger for Lawsonia diarré i to besætninger. Meddelelse nr. 831, Dansk Svineproduktion
[3]	0210Fødevarestyrelsens vejledende behandlingsliste på www.fodevarestyrelsen.dk
[4]	Den nye behandlingsvejledning præsenteret på Dansk Veterinær Hyologisk møde d. 7 maj 2010 nye behandlingsvejledning
[5]	Johansen M. (2005) Lawsonia og andre mave-tarmlidelser – behandlingstid og kontrolforanstaltninger. Vetinfo 0527

Appendiks

Spørgeskema til dyrlæger i svinepraksis

Gode erfaringer med behandling af Lawsonia diarré

En række forskellige typer antibiotika er registreret til behandling af grise med Lawsonia diarré. Men der findes meget få undersøgelser af i hvilken dosis og hvor lang tid et antibiotika skal anvendes for at opnå en effektiv behandling.

Denne erfaringsindsamling skal omfatte et større antal dyrlæger, der har rådgivningsaftaler i svinebesætninger. Resultatet af projektet vil være en beskrivelse af dyrlægernes erfaringer, de behandlinger der har bedst effekt ved behandling af Lawsonia diarré. Resultater vil kun blive præsenteret i anonymiseret form.

A. Antal rådgivningsaftaler	Antal
Antal besætninger med grise op til 30 kg, CHR numre med rådgivningsaftale
Antal besætninger med slagtesvin, CHR numre med rådgivningsaftale
Antal besætninger hvor der er behov for behandling mod Lawsonia diarré
Antal besætninger hvor der kun gives enkeltdyrsbehandling
Antal besætninger hvor der gives flokbehandling
På hvilket grundlag vælger du terapiform (flok versus enkeltdyr):

B. Hvilken flokbehandling mener du giver bedst effekt ved Lawsonia diarré hos smågrise (optil 30 kg)
Tidspunkt for behandling:
Præparat
Dosis (mg/kg/døgn)
Antal dage
Tildeles stivis
Tildeles i foder
Tildeles i vand
Hvilken andel af dine besætninger bruger denne flokbehandling?	Andel:

C. Hvilken flokbehandling mener du giver bedst effekt ved Lawsonia diarré hos slagtesvin (30+ kg)
Tidspunkt for behandling:
Præparat
Dosis (mg/kg/døgn)
Antal dage
Tildeles stivis
Tildeles i foder
Tildeles i vand
Hvilken andel af dine besætninger bruger denne flokbehandling?	Andel:
D. Hvilken enkeltdyrsbehandling mener du giver bedst effekt ved Lawsonia diarré
Tidspunkt for behandling:
Præparat
Dosis (mg/kg/døgn)
Antal dage
Hvilken andel af dine besætninger bruger denne enkeltdysbehandling	Andel:

E. Hvordan er diagnosen stillet?
Kliniske tegn på diarré	Altid/ Ofte/ Sjældent/ Aldrig
Forringet foderudnyttelse	Altid/ Ofte/ Sjældent/ Aldrig
Uens tilvækst	Altid/ Ofte/ Sjældent/ Aldrig
Obduktion I besætning	Altid/ Ofte/ Sjældent/ Aldrig
Indsendelse af grise eller tarmsæt til laboratorieundersøgelse	Altid/ Ofte/ Sjældent/ Aldrig
PCR på gødningsprøver	Altid/ Ofte/ Sjældent/ Aldrig
Serologi	Altid/ Ofte/ Sjældent/ Aldrig
Andet ?:

F. Hvad er typisk baggrund for ændring af en behandlingsstrategi?
Aftagende sygdomsproblem	Altid/ Ofte/ Sjældent/ Aldrig
Vaccination	Altid/ Ofte/ Sjældent/ Aldrig
Andre sygdomproblemer	Altid/ Ofte/ Sjældent/ Aldrig
Aftagende effekt af behandling	Altid/ Ofte/ Sjældent/ Aldrig
Bedre produkt på markedet	Altid/ Ofte/ Sjældent/ Aldrig
Billigere produkt på markedet	Altid/ Ofte/ Sjældent/ Aldrig
Producentens ønske	Altid/ Ofte/ Sjældent/ Aldrig
Andet?:	-

G. Hvilke driftsmæssige tiltag bruger du til forebyggelse?
Ændring af fodring	Altid/ Ofte/ Sjældent/ Aldrig
Rengøring	Altid/ Ofte/ Sjældent/ Aldrig
Alt-ind alt ud drift	Altid/ Ofte/ Sjældent/ Aldrig
Varm tør stald ved indsættelse	Altid/ Ofte/ Sjældent/ Aldrig
Andet ?:
Er der tiltag som bør bruges samtidigt?:

[PageBreak]

Tak fordi du ville dele dine erfaringer med andre dyrlæger og svineproducenterne

Undersøgelsen gennemføres af Videnscenter for Svineproduktion med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.
Kontakt person: Elisabeth Okholm mob: 2463 1685 email: eon@lf.dk

Behandling af Lawsonia-diarré – 20 dyrlægers bedste erfaringer