Vægtfylde af foderblanding eller fodermidler skal måles, når der anvendes restløs vådfodring for at undgå, at der udfodres skubbemedie, f.eks. vand eller valle, ved nogle af foderventilerne.

Vådfodringsanlæg udfodrer på baggrund af foderets vægt. Ved restløs vådfodring er det vigtigt at kende foderets vægtfylde (kg/liter) for at sikre, at der udfodres den rigtige foderblanding ved alle ventiler uden iblanding af skubbemedie f.eks. vand eller valle.

Der er gennemført en undersøgelse i tre besætninger til bestemmelse af foderets vægtfylde. Vægtfylden blev målt dels ved at udtage prøver af vådfoder fra blandetank og foderventiler og dels ved at udtage prøver af hvert fodermiddel i de tre besætninger.

Vægtfylden blev målt direkte i prøverne udtaget fra blandetank og ved ventiler. De enkelte fodermidlers vægtfylde blev bestemt ved at blande dem med vand. Derefter kunne den samlede foderblandings vægtfylde bestemmes ved at lave et vægtet gennemsnit af de enkelte fodermidlers vægtfylde i forhold til fodersammensætningen. Vægtfylde af byg og hvede blev desuden bestemt ved blanding med valle eller gærfløde.

Undersøgelsen viste ingen systematiske forskelle mellem de undersøgte metoder til bestemmelse af vægtfylde. Det kan derfor ikke afgøres, hvilken metode, der er bedst til bestemmelse af vægtfylde. De største forskelle mellem metoderne med samme foderblanding var 5 pct. Vægtfylden af de tre foderblandinger i de tre besætninger, målt som gennemsnit af alle metoder, var næsten ens og i gennemsnit 1,08 kg/liter. Den største forskel i vægtfylde mellem foderblandingerne var 1 pct. målt som gennemsnit af alle metoder.

Selv små afvigelser på f.eks. 4 pct. i vægtfylde kan have betydning for udfodringen, så der kun udfodres skubbemedie, f.eks. vand eller valle, ved nogle af ventilerne. Vægtfylde af foderblanding eller fodermidler skal derfor måles og indtastes korrekt i vådfodringsanlægget, når der anvendes restløs vådfodring. Hvis vægtfylden ikke er målt, kan der som udgangspunkt indtastes en vægtfylde på 1,08 kg/liter for en foderblanding, eller de målte værdier for vægtfylde af fodermidler fundet i denne undersøgelse kan anvendes. Vægtfylden bør måles ved opstart af et nyt restløst anlæg og når der foretages væsentlige ændringer af fodersammensætningen, f.eks. ved iblanding af nyt fodermiddel.

Ud over måling af vægtfylde skal der indlægges en sikkerhedsmargin ved blanding og udfodring, så der udfodres den rigtige foderblanding ved alle ventiler uden iblanding af skubbemedie.

Det bør efterfølgende kontrolleres, at der udfodres den rigtige foderblanding til alle ventiler enten ved visuel vurdering af bundfald i foderprøver fra foderventiler, tørstofanalyser af foderprøver eller ved tilsætning af farvestof i skubbemediet.

Logo med Støttet af Fødevareministeriet og EU

Baggrund

Ved restløs vådfodring tømmes rørstrengen for foder i forbindelse med hver fodring ved at pumpe foderblandingen ud i rørstrengen ved hjælp af et skubbemedie f.eks. vand eller valle. Når fodringen er slut, skal der således i princippet ikke være foder i rørstrengen, men kun skubbemedie. Ved restløs vådfodring er det vigtigt at kende foderets vægtfylde, som skal indtastes i fodercomputeren, da anlægget styrer udfodringen ud fra vægtfylde og volumen i rørstreng fra blandetank til hver foderventil. Ved forkert indtastning af vægtfylde risikerer man, at foderanlægget udfodrer skubbemedie ved nogle af ventilerne, og at foder pumpes ud i tanken med brugt skubbemedie.

Firmaerne, der producerer vådfodringsanlæg, anbefaler forskellige metoder til bestemmelse af vægtfylden for vådfoder. De anbefaler enten at udtage prøver fra blandetanken eller at bestemme vægtfylden for hvert enkelt fodermiddel ved at blande det med vand. Udover disse metoder blev der i undersøgelsen også udtaget prøver fra foderventiler.

Formålet med undersøgelsen var at belyse, om forskellige metoder til bestemmelse af vægtfylde giver samme resultater. Formålet var desuden at belyse, om vægtfylde af vådfoder varierer væsentligt alt efter fodersammensætning.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i tre besætninger med vådfodring. Vægtfylden blev målt i én foderblanding pr. besætning. Ingen af besætningerne anvendte restløs vådfodring. Besætningerne er beskrevet i tabel 1.

Tabel 1.

Beskrivelse af besætninger

Besætning nr.	Foder	Foderanlæg anvendt til	Blandetid, timer
1	Pelleteret foder og valle	Slagtesvin	1,5
2	Hjemmeblandet foder	Søer	3
3	Hjemmeblandet foder	Slagtesvin	3

Bestemmelse af vægtfylde af hvert enkelt fodermiddel

I hver besætning blev der udtaget prøver, når anlægget tog fodermidler ind i blandetanken. Der blev taget prøver á 6-10 kg af hvert tørt fodermiddel og ca. 7 liter af hvert vådt fodermiddel (valle og gærfløde). Prøver af mineralblandinger blev taget med prøvespyd.

Vægtfylden af de tørre fodermidler blev bestemt ved blanding med vand for at måle, hvor meget de tørre fodermidler fylder i vådfoder. Et kg tørt fodermiddel blev blandet med 3 kg vand i en beholder. Prøverne blev vejet på en elektronisk vægt med angivelse af kg med 3 decimaler. Blandingen henstod i ca. 60 min, så fodermidlerne var helt mættede med vand. Blandingens volumen blev målt i målebægere á henholdsvis 1 liter og 50 ml, med angivelser af milliliter. Der blev lavet dobbeltbestemmelse for hvert fodermiddel. Vægtfylden for de enkelte tørre fodermidler blev beregnet med følgende formel:

Vægtfylde, kg/liter = kg, fodermiddel / (liter, volumen efter mætning – (kg, vand / kg/liter, vand))

Vægtfylden af vand er 1,00 kg/liter.

Eksempel på bestemmelse af vægtfylde af et fodermiddel (sojaskrå):

1,00 kg sojaskrå /(3,78 liter, volumen efter mætning – (3,00 kg vand / 1,00 kg/liter, vand)) = 1,28 kg/liter

Ud over at bestemme vægtfylden ved blanding med vand, blev vægtfylden også bestemt for byg og hvede ved at blande med valle eller gærfløde i stedet for vand.

Vægtfylde af de våde fodermidler (valle og gærfløde) blev målt direkte uden blanding med vand ved at veje prøver á en liter.

Vægtfylden af vådfoderblandingen i hver besætning blev beregnet ud fra fodersammensætningen og den målte vægtfylde af hvert fodermiddel ved blanding med vand med følgende formel:

Vægtfylde af blanding, kg/liter = 1 / [((kg fodermiddel A / kg vådfoder) / vægtfylde for fodermiddel A, kg/liter) + ((kg fodermiddel B / kg vådfoder) / vægtfylde for fodermiddel B, kg/liter)… osv. for alle fodermidler i blandingen].

Eksempel på bestemmelse af vægtfylde i blanding ud fra vægtfylde af hvert fodermiddel:

Vægtfylde af blanding = 1 / [((0,048 kg vand / kg vådfoder) / 1 kg/liter, vand) + ((0,707 kg valle / kg vådfoder) / 1,032 kg/liter, valle) + ((0,245 kg pelleteret foder / kg vådfoder) / 1,340 kg/liter, pelleteret foder)] = 1,09 kg/liter.

Bestemmelse af vægtfylde af foderblanding

Der blev udtaget prøver fra henholdsvis blandetank og foderventiler i hver besætning.

Fra blandetanken blev der taget fem prøver á 7-16 liter i en spand. Derudover blev der udtaget fem prøver á 1-2 liter fra blandetanken. I begge tilfælde blev prøverne taget op fra tanken med en mindre beholder (1-2 liter) under omrøring i tanken. Fra foderventiler i stalden blev der taget 5-10 prøver af varierende størrelse (3-69 liter). Foderet blev recirkuleret i rørstrengen inden prøveudtagning fra ventiler.

For alle prøver blev vægt og volumen målt. Prøverne blev vejet på en elektronisk vægt med angivelse af kg med to decimaler. Volumen blev målt ved anvendelse af målebærere á henholdsvis 1 liter og 50 ml, med angivelser af milliliter.

Statistik

De få resultater gav ikke grundlag for en egentlig statistisk behandling af resultaterne.

Til sammenligning af resultaterne er brugt gennemsnit og standardafvigelse.

Resultater og diskussion

Vægtfylde af fodermidler

I tabel 2 ses resultater af målinger af vægtfylde ved blanding med vand for hvert fodermiddel i de tre besætningers foderblandinger. Alle målinger ses i appendiks 1.

Tabel 2. Vægtfylde af de enkelte fodermidler blandet med vand¹
Fodermiddel	Besætning nr.	Antal prøver	Vægtfylde, kg/l
Valle (Nørager, 5,4 pct. ts.)	1	2	1,03
Valle (Perlac 5,5)	3	2	1,00
Gærfløde	2	3	1,05
Gærfløde	3	2	1,03
Pelleteret foder	1	2	1,34
Sojaskrå	2	2	1,28
Sojaskrå	3	2	1,18
Mineralsk foderblanding	2	2	2,33
Byg/hvede (65/35)	2	2	1,33
Byg	3	2	1,21
Hvede	3	2	1,17

1) Vægtfylde af valle og gærfløde er målt direkte uden blanding med vand.

Vægtfylden var højest for mineralsk foderblanding og lavest for valle og gærfløde.

Ud fra vægtfylde af de enkelte fodermidler blev den samlede vægtfylde af de tre foderblandinger beregnet. Dette ses under resultater for hver besætning på de følgende sider.

I tabel 3 og 4 er den gennemsnitlige vægtfylde af henholdsvis byg og hvede sammenlignet ved blanding med vand, valle eller gærfløde. I appendiks 1 ses de enkelte resultater fra bestemmelse af vægtfylde af byg og hvede blandet med valle eller gærfløde.

Tabel 3.

Sammenligning af gennemsnitlig vægtfylde af byg

Prøver	Byg + valle	Byg + gærfløde	Byg + vand	Standardafvigelse
Antal prøver	2	2	2
Vægtfylde, kg/l	1,28	1,23	1,21	0,04

Tabel 4.

Sammenligning af gennemsnitlig vægtfylde af hvede

Prøver	Hvede + valle	Hvede + gærfløde	Hvede + vand	Standardafvigelse
Antal prøver	1	1	2
Vægtfylde, kg/l	1,20	1,28	1,17	0,06

Vægtfylden af både byg og hvede ved blanding med vand lå lidt under vægtfylden målt ved blanding med valle eller gærfløde, men forskellene var små. Den højeste vægtfylde for byg blev målt ved blanding med valle, mens den højeste vægtfylde for hvede blev målt ved blanding med gærfløde. Da der således ikke er nogen systematisk sammenhæng mellem målt vægtfylde af korn og væsken, som kornet opblandes i, kan de målte forskelle skyldes tilfældigheder, da der kun er få prøver. Det er derfor sandsynligt, at vægtfylden af byg og hvede kan måles ved blanding med vand, selvom vand ikke udgør den primære væskedel i foderblandingen.

Besætning 1

I tabel 5 ses en sammenligning af vægtfylde af foderblandingen i besætning 1 målt ved forskellige metoder. Resultaterne af de enkelte målinger ses i appendiks 2.

Tabel 5.

Sammenligning af vægtfylde af foderblanding i besætning 1 målt ved udtagning af prøver fra ventiler eller fra blandetank samt ved udtagning af prøver af hvert fodermiddel

Prøver	Prøver fra ventiler	Store prøver fra tank	Små prøver fra tank	Prøver af hvert fodermiddel
Antal prøver	10	5	5	-
Gennemsnitlig mængde, kg	16,0	17,9	1,7	-
Gennemsnitlig vægtfylde, kg/l	1,07	1,10	1,10	1,09
Standardafvigelse, kg/l	0,01	0,004	0,003	-
Indeks, pct.	100	103	103	102

Vægtfylden målt i prøver fra ventiler er sat til indeks 100, og de øvrige metoder til bestemmelse af vægtfylde er indekseret i forhold til dette.

I besætning 1 lå vægtfylden af både store og små prøver udtaget fra blandetank og vægtfylden bestemt ud fra prøver af hvert fodermiddel lidt over vægtfylden målt ved ventilerne. Afvigelserne var dog makimalt 3 pct. Vægtfylden af foderblandingen i besætning 1 var 1,09 kg/liter målt som gennemsnit af alle metoder.

Besætning 2

I tabel 6 ses en sammenligning af vægtfylde af foderblandingen i besætning 2 målt ved forskellige metoder. De enkelte resultater er vist i appendiks 3.

Tabel 6.

Sammenligning af vægtfylde af foderblanding i besætning 2 målt ved udtagning af prøver fra ventiler eller fra blandetank samt ved udtagning af prøver af hvert fodermiddel

Prøver	Prøver fra ventiler	Store prøver fra tank	Små prøver fra tank	Prøver af hvert fodermiddel
Antal prøver	3	5	5	-
Gennemsnitlig mængde, kg	5,4	11,5	0,8	-
Gennemsnitlig vægtfylde, kg/l	1,09	1,06	1,09	1,08
Standardafvigelse, kg/l	0,01	0,03	0,02	-
Indeks, pct.	100	98	100	99

I besætning 2 var vægtfylden af små prøver udtaget fra blandetanken den samme, som for prøver udtaget fra ventiler. Vægtfylden målt ved store prøver udtaget fra blandetank lå 2 pct. under vægtfylden målt ved ventiler og vægtfylden målt ud fra vægtfylde af hvert fodermiddel lå 1 pct. under vægtfylden målt ved ventilerne. Vægtfylden af foderblandingen i besætning 2 var 1,08 kg/liter målt som gennemsnit af alle metoder.

To af prøverne udtaget fra ventiler blev kasseret, da afvigelsen fra de tre andre prøver var meget stor. Afvigelsen skyldes formentlig, at foderet, inden det blev udfodret, har stået stille i rørstrengen efter recirkuleringen. Det er vigtigt, at foderet er i bevægelse i rørstrengen lige inden prøveudtagning for at undgå bundfældning i rørstrengen.

Besætning 3

I tabel 7 ses en sammenligning af vægtfylde af foderblandingen i besætning 3 målt ved forskellige metoder. De enkelte resultater ses i appendiks 4.

Tabel 7.

Sammenligning af vægtfylde af foderblanding i besætning 3 målt ved udtagning af prøver fra ventiler eller fra blandetank samt ved udtagning af prøver af hvert fodermiddel

Prøver	Prøver fra ventiler	Store prøver fra tank	Små prøver fra tank	Prøver af hvert fodermiddel
Antal prøver	5	5	5
Gennemsnitlig mængde, kg	64,5	8,0	1,0	-
Gennemsnitlig vægtfylde, kg/l	1,11	1,07	1,08	1,05
Standardafvigelse, kg/l	0,01	0,01	0,02	-
Indeks, pct.	100	96	97	95

I besætning 3 var der ikke væsentlig forskel i vægtfylde målt for hvert fodermiddel og vægtfylde målt i store og små prøver udtaget fra tank. Både for store og små prøver fra tank og prøver af hvert fodermiddel var den målte vægtfylde lavere end vægtfylden målt ved ventilerne, men den største forskel var 5 pct. Vægtfylden af foderblandingen i besætning 3 var 1,08 kg/liter målt som gennemsnit af alle metoder.

Betydning af forskellig vægtfyldebestemmelse

Resultaterne af de forskellige metoder til at måle vægtfylde viste ingen systematiske forskelle. Det kan derfor ikke afgøres, hvilken metode, der er bedst til at bestemme vægtfylden. Det var forventet, at vægtfylde målt på prøver udtaget fra ventiler ville give mindre standardafvigelse end prøver udtaget fra blandetanke, men denne antagelse kunne ikke bekræftes.

Det skal dog præciseres, at prøverne fra blandetankene blev udtaget under omrøring. Hvis foderet ikke er under omrøring vil det ikke være muligt at udtage repræsentative prøver, da foderet hurtigt bundfælder i tanken, når omrøringen stoppes.

De største forskelle mellem metoderne med samme foderblanding var 5 pct. Vægtfylden af de tre foderblandinger i de tre besætninger, målt som gennemsnit af alle metoder, var næsten ens og i gennemsnit 1,08 kg/liter. Den største forskel i vægtfylden mellem foderblandingerne blev fundet mellem besætning 1 og 3, hvor vægtfylden var henholdsvis 1,09 og 1,08 kg/liter målt som gennemsnit af alle metoder, hvilket svarer til en forskel på 1 pct.

Årsagen til, at der var større forskel i resultaterne ved de enkelte metoder inden for besætning end mellem besætninger på tværs af metoder kan skyldes forskelligt antal prøver bag hvert gennemsnit, da der var færre prøver pr. metode pr. besætning end med alle metoder pr. besætning.

Selv små afvigelser i vægtfylden kan dog have betydning for udfodringen. I tabel 8 ses eksempel på, hvad 4 pct. afvigelse betyder for udfodringen. Beregningerne er lavet for rørstrenge med en rørdiameter på 63 og 50 mm (udvendig mål), hvor der henholdsvis er 2,6 og 1,5 liter foder pr. meter rør og for 100 og 200 meter lange rørstrenge. Beregningerne er vist i appendiks 5.

Tabel 8.

Konsekvens af afvigelse fra vægtfylde på mængde foder i rørstrenge (kg)

	63 mm rørdiameter		50 mm rørdiameter
Længde af rørstreng (fodringssekvens), m	100	200	100	200
Kg i rørstreng ved vægtfylde 1,07 kg/l	277,8	555,6	160,3	320,5
Kg i rørstreng ved 4 pct. højere vægtfylde	289,0	578,0	166,7	333,3
Kg i rørstreng ved 4 pct. lavere vægtfylde	266,6	533,2	153,9	307,7
Forskel i fodermængde ved 4 pct. afvigelse i vægtfylde, kg	+/- 11,2	+/- 22,4	+/- 6,4	+/- 12,8

Når vægtfylden af en foderblanding er indtastet for højt i vådfodercomputeren ved restløs vådfodring vil foderet blive pumpet for langt ud i rørstrengen inden fodringen starter. Dette skyldes, at med for høj vægtfylde beregner vådfodringsanlægget, at der skal pumpes flere kg foder end nødvendigt ud i rørstrengen for at nå en bestemt position på rørstrengen. Modsat vil foderet ikke blive pumpet langt nok ud i rørstrengen inden fodringen starter, hvis vægtfylden er sat for lavt. I begge tilfælde vil der blive udfodret skubbemedie f.eks. vand ved nogle af ventilerne, da der kun blandes den mængde foder, der skal bruges til hver fodring, og foderet, der skulle være udfodret ved disse ventiler, vil i stedet for blive pumpet ud i tanken med brugt skubbemedie.

Dette kan illustreres med et eksempel som vist i tabel 8. I en farestald er der f.eks. en rørstreng på 200 meter med en diameter på 63 mm. Der udfodres i to udfodringssekvenser, således at foderet først skubbes 100 meter ud i rørstrengen, hvorefter der fodres ved ventilerne på de første 100 meter. Der udfodres ved ventilerne i samme rækkefølge som retningen på foderstrømmen i rørstrengen, det vil sige, at de første ventiler på rørstrengen udfodres først. Efter første fodringssekvens skubbes foderet ud til sidste ventil på rørstrengen, hvorefter der udfodres ved ventilerne på de sidste 100 meter af rørstrengen. Når der ikke er mere foder i blandetanken skubbes det sidste foder i rørstrengen ud med vand, så rørstrengen i princippet kun indeholder vand, når der er udfodret ved sidste ventil.

Anlægget starter således med at pumpe foderet 100 meter ud i rørstrengen. Når vægtfylden er 1,07 kg/l, skal der pumpes 277,8 kg foder ud i rørstrengen inden første fodringssekvens starter. Hvis vægtfylden fejlagtigt er indtastet 4 pct. for højt bliver der i stedet for pumpet 289,0 kg ud i rørstrengen, altså 11,2 kg for meget, så foderet kommer forbi den sidste ventil i første fodringssekvens og 4,3 meter for langt ud i rørstrengen. Når der er udfodret ved den sidste ventil i første fodringssekvens, skal foderet skubbes ud til sidste ventil i anden udfodringssekvens, altså 200 meter fra tanken målt i rørstrengens længde. Når vægtfylden er indtastet 4 pct. for højt vil der også blive pumpet 11,2 kg for meget foder ud på de sidste 100 meter af rørstrengen, så der i alt bliver pumpet 22,4 kg for meget foder ud i hele rørstrengen på 200 meter inden anden fodringssekvens starter.

Foderet skubbes altså forbi den sidste ventil og 8,6 meter for langt. Dette foder vil blive skubbet ud i brugtvandstanken. Anlægget blander som nævnt kun den mængde foder, der skal bruges til hver fodring. Når blandetanken er tom skubbes foderet ud i rørstrengen med vand til de sidste ventiler på rørstrengen. Da der er skubbet 22,4 kg for meget foder ud i rørstrengen og forbi den sidste ventil, mangler dette foder til de sidste ventiler på rørstrengen. Hvis der f.eks. skal udfodres 10 kg pr. ventil svarende til 3 FEso i farestalden, vil der kun blive udfodret vand til de to sidste søer på rørstrengen, hvis vægtfylden er indtastet 4 pct. for højt.

Hvis vægtfylden er indtastet 4 pct. for lavt, vil der blive pumpet 11,2 kg for lidt foder ud i rørstrengen både inden første og anden fodringssekvens starter. Når der skal udfodres 10 kg pr. so vil den sidste so i hver udfodringssekvens, det vil sige ved ventilen midt på rørstrengen og ved den sidste ventil på rørstrengen, derfor kun få vand. Foderet, som disse to søer skulle have haft, vil ligge i rørstrengen lige før den sidste ventil på rørstrengen, og det vil blive skubbet ud i brugtvandstanken.

Hvis der anvendes rør med 50 mm i diameter bliver afvigelserne mindre end når der bruges 63 mm rør som det fremgår af tabel 8. Det giver derfor en større sikkerhed i udfodringen, når der bruges rør med lille diameter.

Anbefaling ved måling af vægtfylde og indstilling af vådfodringsanlæg

Ved måling af vægtfylde bør der udtages:

Mindst fem prøver á mindst 10 liter fra foderventiler under udfodring eller fra blandetank under omrøring.
Eller mindst to prøver á et kg af hvert fodermiddel.

Ved udtagning af prøver fra foderventiler eller fra blandetank skal prøverne vejes på en vægt, der kan angive kg med mindst en decimal, og derefter skal volumen måles i litermål med deciliterinddeling. Ved udtagning af prøver fra ventiler skal prøverne udtages først i en fodringssekvens, så der ikke er risiko for, at der kommer skubbemedie i prøverne. Gennemsnittet af de fem målinger indtastes i vådfodercomputeren.

Ved nogle anlægstyper (Skiold) skal vægtfylden bestemmes pr. fodermiddel ved blanding med vand, og vægtfylden af hvert fodermiddel skal indtastes i vådfodercomputeren. Vægtfylde af våde fodermidler bestemmes direkte ved at måle volumen af ét kg fodermiddel. Vægtfylde af tørre fodermidler bestemmes ved at blande ét kg fodermiddel med 3 kg vand og lade det stå i ca. 1 time, hvorefter volumen af blandingen måles. Ved formalede fodermidler er det tilstrækkeligt med en støbtid på 20 minutter inden vægtfylden måles. Fodermidlerne skal være i den form (formalet, uformalet eller pelleteret), som anvendes vådfodringsanlægget. Vægtfylden beregnes med formlen vist i afsnittet: ”Bestemmelse af vægtfylde for hvert fodermiddel”.

Ved bestemmelse af vægtfylde af ét kg fodermiddel skal der bruges en vægt, der kan angive kg med mindst 2 decimaler, og et litermål med milliliterinddeling. Det er vigtigt, at der for hvert fodermiddel laves mindst to målinger af vægtfylde og gennemsnittet af de to målinger pr. fodermiddel indtastes i vådfodercomputeren.

Vægtfylde bør måles ved opstart af et nyt restløst anlæg, og når der foretages en væsentlig ændring af foderblandingen, f.eks. hvis der iblandes et nyt fodermiddel. Hvis vægtfylden ikke måles, er et godt udgangspunkt 1,08 kg pr. liter. Vægtfylden af fodermidler vist i tabel 2 kan også bruges som udgangspunkt.

Eksemplet i afsnittet ovenfor viser, at det er vigtigt, at vægtfylden er målt så nøjagtigt som muligt og derefter indtastet korrekt. Det er selvfølgelig også vigtigt, at længden på rørstrengen fra blandetanken og ud til hver ventil er målt og indtastet korrekt i vådfodercomputeren. Det er ikke sandsynligt, at vægtfylden kan bestemmes så præcist, at anlægget kan udfodre nøjagtigt den mængde foder, der er blandet, så der kun er skubbemedie i rørstrengen, når sidste ventil er udfodret. Der bør derfor indlægges en sikkerhedsmargin, så der blandes mindst 20 kg ekstra foder pr. 100 meter rørstreng ved 63 mm rør og mindst 12 kg ekstra foder pr. 100 meter rørstreng ved 50 mm rør, end der skal udfodres. Anlægget skal desuden indstilles, så foderet skubbes ca. 2 meter forbi sidste ventil i hver udfodringssekvens inden fodringen starter. Det ekstra foder, der blandes, vil blive skubbet ud i tanken med brugt skubbemedie, og vil indgå i næste foderblanding og er dermed ikke spildt. Der skal dog ikke blandes så meget ekstra foder som sikkerhedsmargin ved udfodring, at idéen med restløs fodring forsvinder.

Kontrol af udfodring ved restløs vådfodring

Efter indtastning/ændring af vægtfylde i vådfodercomputeren skal det kontrolleres, at udfodringen foregår korrekt, så der ikke udfodres skubbemedie f.eks. vand eller en foderblanding fortyndet med skubbemedie ved nogle af ventilerne.

Det kan kontrolleres, at der udfodres den rigtige foderblanding ved alle ventiler ved at:

Udtage prøver ved første og sidste ventil i en udfodringssekvens og kontrollere, at det procentvise bundfald er ens eller sende prøverne til analyse for indhold af tørstof.
Tilsætte farvestof til skubbemediet og kontrollere, at skubbemediet ikke udfodres i stedet for foder.

Hvis der bruges vand eller valle som skubbemedie kan kontrollen foretages ved at udtage en foderprøve ved første og sidste ventil i en fodringssekvens. Prøverne skal udtages i gennemsigtige beholdere. Det procentviste bundfald efter ca. 1 times henstand skal være ens. Det er en hurtig og nem metode, men det er en visuel vurdering.

En mere sikker metode er at analysere prøverne for indhold af tørstof på et analyselaboratorium, f.eks. Eurofins/Steins, så det sikres, at tørstofprocenten er ens. Prøveemballage kan fås ved henvendelse til laboratoriet eller den lokale svinerådgivning, som også kan sørge for indsendelser af prøver. Ved udtagning af prøverne til analyse er det vigtigt, at prøveflasken holdes direkte ind i foderstrålen og at flasken kun fyldes 2/3 op. Hvis flasken bliver fyldt eller løber over, skal hele indholdet hældes ud igen, og der skal udtages en ny prøve. Prøverne sendes i flamingokasse med frosne køleelementer.

En anden metode til at kontrollere udfodringen er at tilsætte farvestof, f.eks. rødt farvestof, i tanken med skubbemediet inden udfodringen starter. De to efterfølgende fodringer skal følges rundt til alle ventiler i stalden. Hvis der kommer rødt foder i nogle af krybberne ved den efterfølgende fodring er vægtfylden sat for højt. Hvis der kommer rødt foder i nogle af krybberne ved den anden fodring, og der ikke er anvendt farvet skubbemedie til at blande foderet, er vægtfylden sat for lavt.

Konklusion

Undersøgelsen viste ingen systematiske forskelle mellem de undersøgte metoder til bestemmelse af vægtfylde. Det kan derfor ikke afgøres, hvilken metode, der er bedst til bestemmelse af vægtfylde. De største forskelle mellem metoderne med samme foderblanding var 5 pct. Vægtfylden af de tre foderblandinger i de tre besætninger, målt som gennemsnit af alle metoder, var næsten ens og i gennemsnit 1,08 kg/liter. Den største forskel i vægtfylde mellem foderblandingerne var 1 pct. målt som gennemsnit af alle metoder.

Selv små afvigelser på f.eks. 4 pct. i vægtfylde kan have betydning for udfodringen, så der kun udfodres skubbemedie, f.eks. vand eller valle, ved nogle af ventilerne. Vægtfylde af foderblanding eller fodermidler skal derfor måles og indtastes korrekt i vådfodringsanlægget, når der anvendes restløs vådfodring. Hvis vægtfylden ikke er målt, kan der som udgangspunkt indtastes en vægtfylde på 1,08 kg/liter for en foderblanding, eller de målte værdier for vægtfylde af fodermidler fundet i denne undersøgelse kan anvendes. Vægtfylden bør måles ved opstart af et nyt restløst anlæg, og når der foretages væsentlige ændringer af fodersammensætningen f.eks. ved iblanding af nyt fodermiddel.

Ud over måling af vægtfylde skal der indlægges en sikkerhedsmargin ved blanding og udfodring, så der udfodres den rigtige foderblanding ved alle ventiler uden iblanding af skubbemedie. Det bør efterfølgende kontrolleres, at der udfodres den rigtige foderblanding til alle ventiler enten ved visuel vurdering af bundfald i foderprøver fra foderventiler, tørstofanalyser af foderprøver eller ved tilsætning af farvestof i skubbemediet.

Deltagere: Landbrugstekniker Peter Nøddebo Hansen og Tommy Nielsen

Finansiering af projektet:
Projektet har fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID nr.: 0809/82.

Appendiks 1

Vægtfylde af enkelte fodermidler blandet med vand. Vægtfylden af valle og gærfløde er målt direkte ved at måle vægt og volumen

Fodermiddel	Besætning	Prøve 1 kg/l	Prøve 2 kg/l	Prøve 3 kg/l	Gennemsnitlig kg/l	Standard- afvigelse
Valle (Nørager, 5,4 pct. ts.)	1	1,030	1,035		1,032	0,004
Valle (Perlac 5,5)	3	0,995	1,000		0,997	0,004
Gærfløde	2	1,042	1,062	1,042	1,048	0,012
Gærfløde	3	1,022	1,035		1,029	0,009
Pelleteret foder	1	1,336	1,344		1,340	0,005
Sojaskrå	2	1,274	1,282		1,278	0,006
Sojaskrå	3	1,178	1,176		1,177	0,001
Mineralsk foderblanding	2	2,500	2,151		2,325	0,247
Byg/hvede (65/35)	2	1,317	1,336		1,327	0,013
Byg	3	1,243	1,176		1,210	0,047
Hvede	3	1,164	1,178		1,171	0,010

Bestemmelse af vægtfylde af korn blandet med valle eller gærfløde

Fodermiddel	Opblandet med	Prøve 1 kg/l	Prøve 2 kg/l	Gennemsnit kg/l	Standard afvigelse
Byg	Gærfløde	1,203	1,250	1,226	0,033
Byg	Valle	1,284	1,269	1,276	0,011
Hvede	Gærfløde	1,283
Hvede	Valle	1,201

Appendiks 2

Resultater for besætning 1

Prøver udtaget fra ventiler
Prøver	1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	Gennemsnit	Standardafvigelse
Vægt, kg	15,33	16,67	15,84	15,17	16,21	16,37	14,74	17,39	15,91	16,04	15,97
Volumen, l	14,30	15,45	14,93	14,19	15,16	15,39	14,02	16,31	14,81	14,87	14,94
Vægtfylde, kg/l	1,072	1,079	1,061	1,069	1,069	1,064	1,052	1,066	1,074	1,079	1,068	0,008

Store prøver udtaget fra blandetank
Prøver	1	2	3	4	5	Gennemsnit	Standardafvigelse
Vægt, kg	18,09	18,18	18,36	17,67	17,32	17,92
Volumen, l	16,49	16,55	16,60	16,02	15,68	16,27
Vægtfylde, kg/l	1,097	1,099	1,106	1,103	1,105	1,102	0,004

Små prøver udtaget fra blandetank
Prøver	1	2	3	4	5	Gennemsnit	Standardafvigelse
Vægt, kg	1,78	1,53	1,53	1,81	1,86	1,70
Volumen, l	1,62	1,39	1,39	1,64	1,68	1,54
Vægtfylde, kg/l	1,099	1,101	1,101	1,104	1,107	1,102	0,003

Prøver af hvert fodermiddel ¹⁾
Fodermiddel	Indhold, pct.	Indhold, kg	Vægtfylde, kg/l	Vægtfylde blanding, kg/l
Vand	4,8	132,3	1,000
Valle	70,7	1946,6	1,032
Pelleteret foder	24,5	675,8	1,340
I alt	100	2754,7		1,092

1)	Den samlede vægtfylde af foderblandingen blev beregnet ved at tage et vægtet gennemsnit af de målte vægtfylder af de enkelte fodermidler. Den gennemsnitlige vægtfylde af hvert fodermiddel er brugt. Disse værdier er vist i appendiks 1.

Appendiks 3

Resultater for besætning 2

Prøver udtaget fra ventiler
Prøver	1	2	3	Gennemsnit	Standardafvigelse
Vægt, kg	7,14	5,76	3,24	5,38
Volumen, l	6,58	5,30	2,96	4,95
Vægtfylde, kg/l	1,085	1,087	1,095	1,089	0,005

Store prøver udtaget fra blandetank
Prøver	1	2	3	4	5	Gennemsnit	Standardafvigelse
Vægt, kg	10,92	11,78	11,50	11,62	11,76	11,52
Volumen, l	10,07	11,06	10,72	11,50	10,83	10,84
Vægtfylde, kg/l	1,084	1,065	1,073	1,010	1,086	1,064	0,031

Små prøver udtaget fra blandetank
Prøver	1	2	3	4	5	Gennemsnit	Standardafvigelse
Vægt, kg	0,76	0,74	0,78	0,76	0,76	0,76
Volumen, l	0,70	0,69	0,70	0,70	0,70	0,70
Vægtfylde, kg/l	1,086	1,072	1,114	1,086	1,086	1,089	0,015

Prøver for hvert fodermiddel ¹⁾
Komponent	Indhold, pct.	Indhold, kg	Vægtfylde, kg/l	Vægtfylde blanding, kg/l
Vand	57,3	478,8	1
Gærfløde	16,6	138,4	1,048
Fedt ²⁾	0,7	6	0,9
Soja	2,1	17,5	1,278
Byg/hvede	22,3	185,8	1,327
Mineralblanding	1	8,6	2,325
I alt	100	835,1		1,078

1)	Den samlede vægtfylde af foderblandingen blev beregnet ved at tage et vægtet gennemsnit af de målte vægtfylder af de enkelte fodermidler. Den gennemsnitlige vægtfylde af hvert fodermiddel er brugt. Disse værdier er vist i appendiks 1.
2)	Vægtfylde blev ikke målt, tabelværdi er anvendt.

Appendiks 4

Resultater for besætning 3

Prøver udtaget fra ventiler
Prøver	1	2	3	4	5	Gennemsnit	Standardafvigelse
Vægt, kg	71,40	76,14	54,04	51,05	69,94	64,51
Volumen, l	63,30	68,95	48,45	45,95	63,2	57,97
Vægtfylde, kg/l	1,128	1,104	1,115	1,111	1,107	1,113	0,009

Store prøver udtaget fra blandetank
Prøver	1	2	3	4	5	Gennemsnit	Standardafvigelse
Vægt, kg	7,86	7,66	8,2	8,18	8,00	7,98
Volumen, l	7,33	7,24	7,68	7,66	7,48	7,48
Vægtfylde, kg/l	1,073	1,059	1,068	1,068	1,070	1,067	0,005

Små prøver udtaget fra blandetank
Prøver	1	2	3	4	5	Gennemsnit	Standardafvigelse
Vægt, kg	0,96	0,94	1,04	0,92	0,96	0,96
Volumen, l	0,90	0,85	0,98	0,85	0,90	0,90
Vægtfylde, kg/l	1,067	1,106	1,061	1,082	1,067	1,077	0,018

Prøver af hvert fodermiddel ¹⁾
Komponent	Indhold, pct.	Indhold, kg	Vægtfylde, kg/l	Vægtfylde blanding, kg/l
Vand	51,8	1449,0	1,000
Valle	14,6	407,6	0,997
Gærfløde	5,8	161,6	1,029
Soja	4,1	114,1	1,177
Byg	7,6	213,5	1,210
Hvede	13,7	383,8	1,171
Mineralblanding ²⁾	0,8	23,2	2,325
Flydende Mineraler + aminosyrer³⁾	1,6	45,4	1,4
I alt	100	2798,2		1,052

1)	Den samlede vægtfylde af foderblandingen blev beregnet ved at tage et vægtet gennemsnit af de målte vægtfylder af de enkelte fodermidler. Den gennemsnitlige vægtfylde af hvert fodermiddel er brugt. Disse værdier er vist i appendiks 1.
2)	Vægtfylde af mineralblanding fra besætning 2 er brugt.
3)	Vægtfylde af flydende mineraler og aminosyrer blev ikke målt. Tabelværdi er anvendt.

Appendiks 5

I det følgende gives et eksempel på en beregning af konsekvensen af for lav eller høj vægtfylde. Alle beregninger blev lavet på denne måde.

1) Vægtfylde af 1 kg foder udtaget ved ventil:
1 kg / 1,068 kg/l = 0,936 l/kg

2) 4 procent højere vægtfylde for 1 kg foder i forhold til foder udtaget ved ventil:
1 kg / 1,111 kg/l = 0,900 l/kg

63 mm rørdiameter:
1) 0,936 l/kg / 2,6 l/m = 0,360 m rørstreng pr. kg foder
2) 0,900 l/kg / 2,6 l/m = 0,346 m rørstreng pr. kg foder

Mængde foder i 100 m rørstreng:
1) 100 m / 0,360 m/kg = 277,8 kg
2) 100 m / 0,346 m/kg = 289,0 kg

Forskellen mellem blandingerne med to forskellige vægtfylder er 11,2 kg foder pr. 100 m rørstreng.

Mængde foder i 200 m rørstreng:
1) 200 m / 0,360 m/kg = 555,6 kg
2) 200 m / 0,346 m/kg = 578,0 kg

Forskellen mellem blandingerne med to forskellige vægtfylder er 22,4 kg foder pr. 200 m rørstreng.

50 mm rørdiameter:
1) 0,936 l/kg / 1,5 l/m = 0,624 m rørstreng pr. kg foder
2) 0,900 l/kg / 1,5 l/m = 0,600 m rørstreng pr. kg foder

Mængde foder i 100 m rørstreng:
1) 100 m / 0,624 m/kg = 160,3 kg
2) 100 m / 0,600 m/kg = 166,7 kg

Forskellen mellem blandingerne med to forskellige vægtfylder er 6,4 kg foder pr. 200 m rørstreng.

Mængde foder i 200 m rørstreng:
1) 200 m / 0,624 m/kg = 320,5 kg
2) 200 m / 0,600 m/kg = 333,3 kg

Forskellen mellem blandingerne med to forskellige vægtfylder er 12,8 kg foder pr. 200 m rørstreng.

Vægtfylde af vådfoder