En række produkter til overfladebehandling af betongulve i slagtesvinestalde er blevet afprøvet med henblik på at vurdere påføringsvenlighed, skridsikkerhed, holdbarhed og vaskbarhed.

Betongulve i slagtesvinestalde udsættes for stor påvirkning og deraf følger nedslidning og tæring, især omkring krybbe og foderautomat. For at øge betonens modstandsdygtighed kan gulvet overfladebehandles, og til dette formål findes en lang række produkter.

Denne undersøgelse opsamler erfaringerne med at anvende nogle af de produkter, som udbydes på det danske marked. Erfaringsindsamlingen fandt sted i en nybygget FRATS-stald, hvor der blev afprøvet 11 forskellige produkter fra 6 forskellige firmaer, over en periode på tre år.

Der blev afprøvet følgende typer produkter: Epoxy, fluatering, imprægnering og slidlagsmørtel. Det drejede sig om følgende produkter: Surface coating med Dynagrip, Epoxy med kvartssand, LG2 med kvartssand, LG2 med Dynagrip, Vespox DMP, LG1 epoxyimprægnering, TCnano, Controll Betongtett, Renderoc ST 05, Lascoat, Reebolith.

Alle produkter blev vurderet vedrørende påføringsvenlighed, holdbarhed, skridsikkerhed og vaskbarhed. Derudover blev det undervejs undersøgt om overfladebehandling med de pågældende produkter påvirkede grisenes bensundhed.

Epoxyforseglere havde en god holdbarhed og var nemme at vaske, men der stilles store krav til påføring og friktionsmateriale. Imprægneringsprodukterne var nemme at påføre og bevarede en god skridsikkerhed i stien, men havde en begrænset effekt på holdbarhed og vaskbarhed, og begge produkter udgik derfor af produktsortimentet efter denne undersøgelse. Epoxyimprægneringen lå mellem de to førnævnte grupper af produkter, og må anses som et produkt med potentiale, når holdbarhed og pris opvejes mod hinanden. Fluateringsprodukterne var som imprægneringsprodukterne nemme at påføre, og bevarede en god skridsikkerhed, men holdbarheden og vaskbarheden var derimod ikke så god for fluateringsprodukterne. Behandlingen med slidlagsmørtel havde sit største minus ved påføringen, men fik til gengæld gode bedømmelser i de resterende kategorier. I løbet af registreringsperioden udgik tre produkter af forhandling.

Ingen af produkterne opnåede topkarakter i mere end to kategorier, og der var dermed ingen af de undersøgte produkter der levede op til alle de krav, der blev stillet. Det er derfor vigtigt, at valget af produkt foretages med omtanke for at undgå fejlbehandlinger af gulvet og spildte investeringer.

For at opnå en god beskyttelse af gulvet bør der vælges epoxyholdige produkter. Imidlertid er epoxyforseglerne meget dyre at anvende, hvorfor epoxyimprægnering kan være et alternativ, hvis pris og holdbarhed opvejes mod hinanden.

Baggrund

I slagtesvinestalde ses ofte tærede betonspaltegulve ved krybber og foderautomater. Tæringerne forekommer ved såvel vådfodring som tørfodring. Der findes eksempler på, at betonelementer udskiftes efter et til to års brug som følge af tæringer.

Betonspaltegulve med tæringer forøger risikoen for skader på grisenes ben og klove. Svineproducenterne påføres betydelige omkostninger til udskiftning eller reparation af gulvene og produktionen forstyrres i forbindelse med udbedring af skaderne.

Tæringerne opstår som følge af et kraftigt slid i kombination med, at overfladen nedbrydes pga. syre fra den mikrobielle omsætning af spildt foder og foderrester. Hyppig vask med højtryksrenser er også medvirkende til at belaste gulvet.

Kvaliteten af den anvendte beton har betydning for modstandsdygtigheden over for syre. Beton af god kvalitet vil således kunne modstå en belastning i længere tid end en beton af dårlig kvalitet. I det lange løb bliver selv en beton af god kvalitet dog også nedbrudt af syre. Den eneste langsigtede løsning på problemet er derfor forebyggelse eller valg af andre materialer.

Der markedsføres en lang række produkter til overfladebehandling af beton i aggressive miljøer. Dansk Svineproduktion har i 1996, i samarbejde med Landskontoret for Bygninger og Maskiner, vurderet de produkter, der var på markedet på daværende tidspunkt [1]. Imidlertid sker der en løbende udvikling af disse produkter og der kommer nye produkter på markedet. Desuden er gulvudformningen i slagtesvinestalde ændret, idet fuldspaltegulv ikke længere er tilladt. Der var derfor behov for en ny vurdering af produkter til overfladebehandling af beton.

Erfaringsindsamlingen blev gennemført i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Plan og Miljø [2].

Formål

Formålet med afprøvningen var at undersøge holdbarheden af betongulve, såvel spaltegulve, drænede gulve og faste gulve, der blev overfladebehandlet med en række produkter. Udover effekten på gulvets holdbarhed vurderedes også grisenes bensundhed og gulvets rengøringsvenlighed.

Materiale og metode

Erfaringsindsamlingen er gennemført i en nyopført FRATS-stald hvor 11 produkter fra 6 forskellige firmaer blev evalueret over en tre-årig periode. Der blev undersøgt følgende produkttyper; epoxyprodukter iblandet to forskellige friktionsmaterialer (kvartssand og dynagrip), imprægneringsprodukter, fluateringsprodukter og slidlagsmørtel (Appendiks 1).

Tabel 1.

Afprøvede produkter

Produkt	Type	Firma	Bemærkning
Surface coating med Dynagrip	Epoxy	DeLaval A/S
Epoxy med kvartssand	Epoxy	Degussa (nu BASF)
LG 2 med kvartssand	Epoxy	Vesla A/S
LG 2 med Dynagrip	Epoxy	Vesla A/S
Vespox DMP	Epoxy	Vesla A/S	Produktet er udgået
LG 1 epoxyimprægnering	Epoxy, imprægnering	Vesla A/S
TCnano	Imprægnering	Ejvind Holm	Ophørt med forhandling
Controll Betongtett	Imprægnering	Bent Møller	Ophørt med forhandling
Renderoc ST 05	Slidlagsmørtel	Fosroc A/S
Lascoat	Fluatering	Degussa (nu BASF)
Reebolith	Fluatering	Fosroc A/S

I staldsektionen var der i alt 16 stier, hvoraf 12 blev behandlet og de resterende 4 indgik som reference.


Figur 1.		Forsøgs- og referencestiernes placering i forsøgssektionen (billeddatabasen 1720)

Stierne målte 2,4 m × 4,8 m, og gulvet bestod af 1,8 m spaltegulv, 0,6 m drænet gulv og 2,4 m fast gulv. Hele stigulvet i hver af de 12 stier blev behandlet med et af produkterne fra de deltagende firmaer. En enkelt undtagelse var den sti, der blev behandlet med slidlagsmørtel. Dette blev kun påført det faste gulv, idet det blev vurderet, at det ikke var muligt at anvende produktet på spaltegulvet.

I hver sti blev indsat 40 fravænnede grise, hvoraf halvdelen blev taget ud ved ca. 30 kg. Besætningen blev drevet efter ”alt-ind alt-ud” princippet, hvor hver sektion blev fyldt over 14 dage. Den ene af referencestierne blev holdt fri til frasortering af de mindste grise; frasorteringen foregik i løbet af de første uger.

Grisene blev fodret via to Tube-O-Mat Vip rørfodringsautomater pr. dobbeltsti, dog blev der fodret på gulvet de første 14 dage efter indsættelse. Foderautomaternes trug var tilsammen 1,05 m lange og placeret i overgangen mellem fast gulv og betonspaltegulvet. Ud for foderautomaterne var gulvet afdækket med en plade af polyesterbeton. Måtten havde samme bredde som krybberne og beskyttede gulvet 0,5 m ud foran krybben.

Der var supplerende vandforsyning i stierne i form af et drikkekar, placeret på den åbne stiadskillelse mellem foderautomaterne og inspektionsgangen. Der blev anvendt træklodser som rode-/beskæftigelsesmateriale.

Over overgangen mellem spaltegulv og det faste gulv var der installeret en overbrusningsstreng med en dyse pr. sti til overbrusning.


Figur 2.		Indretning af sti (billeddatabasen 1721)


Figur 3.		Drikkekar og foderkrybbe m. plade (billeddatabasen 1722)

Registreringer

Hvert hold blev tilset af en tekniker fra Den Rullende Afprøvning for at vurdere grisenes bensundhed.

For de første fire hold blev der foretaget en stikprøveundersøgelse umiddelbart efter indsættelse, hvor grisene vejede fra 8-10 kg, hvor fire grise fra hver sti blev udtaget og lagt på ryggen, så ben samt klove og ballepude kunne kontrolleres. Denne undersøgelse blev gentaget, når grisene vejede omkring 30 kg.

Efterfølgende blev grisene tilset en gang inden slagtning for en mere generel betragtning af bensundheden.

Efter hvert hold blev sektionen rengjort ved en kombination af iblødsætning og højtryksspuling i 8-25 timer. Der blev registreret tidsforbrug til rengøring af de enkelte stier, og gulvets overfladestruktur blev bedømt efter følgende skala med fire trin:

Sten frilagt og grubetæring
Sten anes i overfladen
Ru overflade – begyndende tæring i spaltegulvselementernes samlinger
Ingen korrosion (tæring)

Der blev foretaget en vurdering af produkternes påføringsvenlighed, holdbarhed, skridsikkerhed og vaskbarhed efter følgende bedømmelsesskala:

Meget god	****
God	***
Mindre god	**
Dårlig	*

Resultater og diskussion

Et af de afprøvede produkter, Vespox DMP, måtte efter et halvt år udgå af afprøvningen, idet gulvet blev alt for glat. Stien blev herefter renoveret med epoxy og kvartssand og efter yderligere endnu to år genbehandlet med epoxy og dynagrip. Ingen af disse behandlinger blev imidlertid taget med i vurderingen, og stien vil derfor ikke fremgå i resultaterne og diskussionen.

Sti nr. 9 blev genbehandlet efter to år grundet manglende skridsikkerhed, men med dynagrip i stedet for det oprindelige kvartssand.

Tabel 2. Stiernes udseende efter tre års brug
Produkt	Krybbe	Sti	Nedbrydning efter to år og karakter
Surface coating med dynagrip (billeddatabasen 1741)			Ingen tegn på nedbrydning. (billeddatabasen 1737)
Degussa epoxy med kvartssand (billeddatabasen 1723)			På det faste gulv ved krybben samt enkelte steder på betonspaltegulvet sås afskalling af epoxy. (billeddatabasen 1738)
Lascoat (billeddatabasen 1734)			Det faste gulv og betonspaltegulv omkring krybben viste tegn på nedbrydning. (billeddatabasen 1739)
TCnano (billeddatabasen 1735)			Det faste gulv og betonspaltegulv omkring krybben viste tegn på nedbrydning. (billeddatabasen 1740)
TCnano (billeddatabasen 1736)			Det faste gulv og betonspaltegulv omkring krybben viste tegn på nedbrydning. (billeddatabasen 1724)
Controll Betongtett (billeddatabasen 1725)			Det faste gulv og betonspaltegulv omkring krybben viste tegn på nedbrydning. (billeddatabasen 1730)
LG 2 med kvartssand (billeddatabasen) (billeddatabasen 1728)	Foto er på vej!		Ingen tegn på nedbrydning. (billeddatabasen 1731)
LG 2 med dynagrip (billeddatabasen 1726)			Ingen tegn på nedbrydning. (billeddatabasen 1743)
LG 1 epoxy- imprægnering (billeddatabasen 1727)			Ingen tegn på nedbrydning af betonspaltegulv. Begyndende tæring af fast gulv omkring krybbe. (billeddatabasen 1731)
Reebolith (billeddatabasen 1728)			Det faste gulv og betonspaltegulv omkring krybben viste tegn på nedbrydning. Det faste gulv lidt nedbrudt. (billeddatabasen 1732)
Renderoc ST 05 (billeddatabasen 1742)			Slidlagsmørtel på det faste gulv var væk omkring krybben. (billeddatabasen 1733)
Ubehandlet (billeddatabasen 1722)			Det faste gulv og betonspaltegulv omkring krybben viste tegn på nedbrydning. (billeddatabasen 1721)
Ubehandlet (billeddatabasen 1729)			Det faste gulv og betonspaltegulv omkring krybben viste tegn på nedbrydning. (billeddatabasen 1744)

Den samlede vurdering af de enkelte produkter er vist i tabel 3.

Tabel 3.

Produktvurdering efter 3 års brug

Produkt	Type	Påførings- venlighed	Produktets holdbarhed	Skrids- ikkerhed	Vaskbarhed og renlighed	Beskyttelses- grad af beton
Surface coating med dynagrip	Epoxy	** 1)	****	*** 2)	****	4
Epoxy med kvartssand	Epoxy	** 1)	***	** 2)	****	3
Lascoat	Fluatering	****	**	****	***	2
TCnano	Imprægnering	****	**	****	**	1
Controll Betongtett	Imprægnering	****	**	****	**	1
LG2 med kvartssand	Epoxy	** 1)	***	** 2)	****	4
LG2 med dynagrip	Epoxy	** 1)	****	*** 2)	****	4
LG1 epoxy- imprægnering	Epoxy, imprægnering	** 1)	***	***	***	Fast gulv 3, spaltegulv 4
Vespox DMP	Epoxy	** 1)	*	*	**	udgik
Reebolith	Fluatering	****	***	****	**	2-3
Renderoc ST 05	Slidlagsmørtel	* 1)	***	****	***	Fast gulv 3
Ubehandlet				****	**	1

1)	Der kræves specialuddannelse for at udføre arbejdet
2)	Skridsikkerheden holdt kun 2 og 3 år afhængig af om der blev anvendt kvartssand eller dynagrip.

Bedømmelsesskala

Meget god	****
God	***
Mindre god	**
Dårlig	*

Påføringsvenlighed

Påføringen af et produkt er en vigtig faktor, idet det har indflydelse på produktets holdbarhed, men også på den effekt man ønsker at opnå. Udføres arbejdet ikke korrekt kan det i værste fald være spildt arbejde.

Forseglingsprodukter
Påføringsvenligheden af epoxyprodukter betegnes som 'mindre god', da det kræver specialuddannelse. Dette besværliggør arbejdet og det udføres derfor oftest af forhandleren, hvilket betyder at omkostningerne øges.

Korrekt påføring af slidlagsmørtel kræver ligeledes stor faglig viden, og processen er både tids- og arbejdskrævende. Påføringsvenligheden af dette produkt må derfor betegnes som 'dårlig'.

Imprægnerings- og fluateringsprodukter
Imprægneringsprodukterne og fluateringsprodukterne kunne forholdsvis nemt og hurtigt påføres med en malerrulle.

Produktets holdbarhed

Produkternes holdbarhed afhænger både af, hvornår der opstår nedbrydning og tæring, men også i høj grad af hvor meget nedbrydning der er tale om.

En afvejning af hvor lang en periode man forventer en effekt, og hvor stor en effekt man ønsker, kan derfor være nyttig, når der skal vælges produkt. Derved undgås, at uforudsete udgifter til genbehandling pludseligt opstår, og at overfladebehandlingen ikke lever op til forventningerne.

Forseglingsprodukter der skal iblandes friktionsmateriale rummer yderligere et aspekt, idet friktionsmaterialet i sig selv har en vis holdbarhed, og derved er det både holdbarheden af forseglingen, friktionsmaterialet, og det samlede produkt der har betydning.

Forseglingsprodukter
Behandlingerne med epoxy og dynagrip havde 'meget god' holdbarhed idet der efter to år stadig ikke var tegn på nedbrydning. Det var også gældende for den ene af stierne med epoxy og kvartssand. I den anden sti med denne kombination observeredes afskalling omkring krybben af det øverste lag epoxy og kvartssandet, både på det faste gulv og på betonspaltegulvet.

Holdbarheden af kvartssandet var generelt dårligere end dynagrippen, og holdbarheden af det samlede produkt (forsegler + friktionsmateriale) er derfor ringere. Dette betød endvidere, at der måtte genbehandles med kvartssand efter to år, og med dynagrip efter tre år for at opretholde en god stifunktion.

I stien med slidlagsmørtlen opstod tæringen først efter to år, og holdbarheden af produktet betegnes derfor som 'god' på trods af tæring omkring krybben.

Imprægnerings- og fluateringsprodukter
Imprægneringsprodukterne, med undtagelse af epoxyimprægneringen der fik vurderingen 'god', viste sig at have 'mindre god' holdbarhed. Dette gav udslag i tæring af gulvene i samme grad som det blev observeret i de ubehandlede stier. Nedbrydningen blev observeret omkring krybben både på det faste betongulv og på betonspaltegulvet.

I stier der var behandlet med fluateringsprodukter blev der observeret tæring omkring krybben, og holdbarheden af det ene af produkterne var 'mindre god', mens det andet fik bedømmelsen 'god'. Forskellen mellem de to fluateringsprodukter var, at tæringen opstod inden for de første par måneder i stier med det ene produkt, mens der først blev observeret tæring efter 1 ½ år i stier med det andet.

Skridsikkerhed

Skridsikkerhedens indflydelse på grisenes bensundhed er en vigtig faktor som kan have afgørende indflydelse på tilfredsheden med produktet. Produktets indvirkning på betonen, dvs. om det trænger ned i betonen, eller om det er en forsegling, er afgørende for, hvordan skridsikkerheden i stien udvikler sig med tiden, og derfor et element der skal tages i betragtning. I denne erfaringsindsamling har det vist sig, at forseglingsprodukter med tiden bliver glatte og derfor har stor indflydelse på skridsikkerheden, mens imprægneringsprodukter i højere grad bevarer en skridsikkerhed der svarer til ubehandlet gulv.

Forseglingsprodukter
Ved behandling med epoxy blev der, som tidligere nævnt, anvendt to forskellige friktionsmaterialer, kvartssand og dynagrip. Nedslidningen af disse friktionsmaterialer medførte en forringet skridsikkerhed efter få år, og var den primære grund til genbehandling. Stierne med kvartssand var de stier der efter to år varierede mest i overfladen, dvs. nogle steder i stien var gulvet helt glat, mens det andre steder var ru. Dette gulv blev også af staldpersonalet vurderet, som det gulv med den dårligste skridsikkerhed. Det blev betegnet som et problem, idet grisene havde let ved at skride ud, hvilket gav benproblemer lige inden levering.

Slidlagsmørtlen havde en 'meget god' skridsikkerhed. På grund af mørtlens finere struktur vil overfladen blive lidt tættere end i de ubehandlede stier, men dette har vist sig ikke at have indflydelse på skridsikkerheden.

Imprægnerings- og fluateringsprodukter
I stier der var behandlet med imprægneringsprodukter og fluateringsprodukter blev skridsikkerheden bedømt til 'meget god' og der blev ikke observeret nogen forskel i forhold til ubehandlede stier. Dette skyldes at behandlingen trænger ned i betonen og derfor har det ingen eller meget lille indflydelse på skridsikkerheden. Det bør imidlertid bemærkes, at epoxyimprægneringen endnu en gang får en vurdering der ligger et sted mellem epoxybehandlingerne og de andre imprægneringsprodukter, idet skridsikkerheden betegnes som 'god'.

Vaskbarhed og renhed

I alle stierne var gødningen stort set løsnet efter iblødsætning, og uanset hvilken af de afprøvede produkter gulvet var behandlet med, blev der sparet tid på rengøring af gulvet set i forhold til de ubehandlede stier (jf. tabel 4). For at vurdere om vasketiden øges eller reduceres i løbet af afprøvningsperioden er tidsforbruget ved den femte vask vist i forhold til den gennemsnitlige vasketid.

Forseglingsprodukter
Stierne behandlet med epoxyprodukter blev af staldpersonalet betegnet, som de nemmeste at rengøre, og registrering af tidsforbruget til rengøring stemmer overens med denne opfattelse. Dette gælder både, når der ses på den gennemsnitlige vasketid, og på den senest målte. En af stierne behandlet med epoxy og dynagrip gav imidlertid en rengøringstid der var lidt højere end andre stier behandlet med samme produkttype i stedet for den bedste gruppe, som de resterende epoxyprodukter.

Stien behandlet med slidlagsmørtel tilhørte den gruppe af stier der var nemmest at rengøre, og dette skyldes formentlig mørtelens fine struktur (kornstr. 0-5 mm).

Imprægnerings- og fluateringsprodukter
Et af fluateringsprodukterne gav et tidsforbrug der var lige så højt, som de ubehandlede stier. Det andet fluateringsprodukt samt imprægneringsprodukterne gav et tidsforbrug der lå i den midterste gruppe. Da der er tale om produkter der reagerer med betonen og øger overfladetætheden, uden at der skabes en komplet forsegling er det et forventeligt at vasketiden forkortes, og at der ikke spares den samme tid som ved forseglingsprodukter.

Tabel 4.

Tidsforbrug til vask af gulv*

Sti	Tidsforbrug pr. sti ved 5. vask	Gennemsnitligt tidsforbrug efter 5 vaske
Kort vasketid
Nr. 2 (Epoxy med kvartssand)	3 min.	3,8 min.
Nr. 9 (Epoxy med kvartssand)	4 min.	4 min.
Nr. 10 (Epoxy med dynagrip)	5 min.	3,2 min.
Nr. 14 (Slidlagsmørtel)	3 min.	4 min.
Mellem vasketid
Nr. 1 (Epoxy med dynagrip)	6 min.	4,2 min.
Nr. 4 (Imprægnering)	5 min.	5,8 min.
Nr. 5 (Imprægnering)	5 min.	5,8 min.
Nr. 6 (Imprægnering)	5 min.	4 min.
Nr. 11 (Epoxyimprægnering)	5 min.	4,2 min.
Nr. 13 (Fluatering)	8 min.	5 min.
Lang vasketid
Nr. 3 (fluatering)	7 min.	6 min.
Nr. 7 (Ubehandlet)	9 min.	7 min.
Nr. 8 (Ubehandlet)	11 min.	9 min.
Nr. 15 (Ubehandlet)	9 min.	6,6 min.
Nr. 16 (Ubehandlet)	9 min.	9,2 min.

*Den tid der blev brugt til rengøring af inventaret er anslået til 6 min udover den registrerede tid.

Grisene

Grisenes ben og klove var grundlæggende stærke og flotte ved indsættelse. Kun enkelte grise havde trykninger eller rifter på ballepuder ved 30 kg.

Tabel 5.

Bensundhed vurderet på fire tilfældigt udvalgte grise pr. sti ved indsættelse og ved ca. 30 kg

Tidspunkt for vurdering	Antal grise	Trykninger	Klovslid	Sår/rifter på ballepude	Sår/rifter på biklove	Andet
Indsættelse	256	0	0	0	0	0
30 kg	256	14	0	15	0	1

De observerede trykninger og rifter på ballepuder var tilfældigt fordelt mellem behandlingerne. Dog blev der observeret enkelte tilfælde af udskridninger hos næsten slagtefærdige grise i de epoxybehandlede stier, hvor skridsikkerheden blev vurderet som meget dårlig efter to/tre år. Genbehandling med nyt friktionsmateriale var derfor uundgåeligt.

Økonomi

På basis af denne erfaringsindsamling, kan der ikke fuldt ud redegøres for omkostningerne til overfladebehandling af betongulve, da omkostningerne til vedligehold på langt sigt er ukendte.

I de tre år erfaringsindsamlingen har fundet sted har der været omkostninger til materialer og arbejdstid samt reetablering for nogle produkter.

I nedenstående tabel er angivet materialeprisen for de 11 produkter eksklusiv moms.

Tabel 6.

Anslået materialepris

Produkt	Kr. pr. m² excl. moms
Surface coating med dynagrip	75
Epoxy med kvartssand	75
Lascoat	14
TCnano	15
Controll Betongtett	16
LG 2 med kvartssand	60
LG 2 med dynagrip	75
LG 1 epoxyimprægnering	15
Vespox DMP	Udgået
Reebolith	16
Renderoc ST 05	115

Der er store forskelle på materialepriserne, hvor epoxyforseglere og slidlagsmørtel er noget dyrere end imprægnerings- og fluateringsprodukter.

I forbindelse med påføring af epoxyforseglere eller slidlagsmørtel ligger der yderligere omkostninger, da det kræver specialuddannelse og etableringsomkostningerne er derfor større for disse produkter. Til gengæld giver de også en god beskyttelse af gulvet, og den tid der bruges til vask af stier behandlet med epoxyforseglere eller slidlagsmørtel reduceres betydeligt i forhold til den tid, der bruges i ubehandlede stier og i stier behandlet med de resterende produkter.

I nogle stier behandlet med epoxyforseglere var det nødvendigt at reetablere overfladen efter to-tre år, idet skridsikkerheden var blevet for dårlig, og dermed forøges omkostningerne til vedligehold af overfladen væsentligt.

Imprægnerings- og fluateringsprodukterne gav også en besparelse på den tid der skulle bruges på rengøring. Genbehandling var ikke direkte nødvendigt med disse produkter, da de ikke reducerer gulvets skridsikkerhed i samme grad som epoxyforseglere. Imidlertid var holdbarheden af disse produkter ikke tilfredsstillende, og genbehandling, specielt omkring foderautomaten vil være nødvendigt for at sikre gulvet holdbarhed på længere sigt.

Konklusion

Epoxyforseglere havde en god holdbarhed og var nemme at vaske, men der stilles store krav til påføring og friktionsmateriale. Imprægneringsprodukterne var nemme at påføre og bevarede en god skridsikkerhed i stien, men havde en begrænset effekt på holdbarhed og vaskbarhed, og begge produkter blev derfor taget ud af forhandling efter denne afprøvning.

Epoxyimprægneringen lå mellem de to ovennævnte grupper af produkter, og må anses som et produkt med potentiale, når holdbarhed og pris opvejes mod hinanden. Fluateringsprodukterne var som imprægneringsprodukterne nemme at påføre, og bevarede en god skridsikkerhed. Holdbarheden og vaskbarheden var derimod ikke god for fluateringsprodukterne. Påføringen af slidlagsmørtel var den største ulempe ved dette produkt, som til gengæld fik gode bedømmelser i de resterende kategorier.

Ingen af produkterne havde væsentlig indflydelse på grisenes bensundhed.

Et enkelt af de afprøvede produkter måtte udgå af afprøvningen, og forhandlingen af yderligere to produkter ophørte ligeledes.

Ingen af de afprøvede produkter fik topkarakter i alle fire kategorier. Der findes således ingen produkter der lever op til alle de krav, der kan stilles til et overfladebehandlingsprodukt, men der er basis for videreudvikling, der kan resultere i forbedringer indenfor alle produktkategorier. Når der skal vælges overfladebehandlingsprodukt er det vigtigt at holde sig for øje hvilke kriterier der sættes højest (pris, holdbarhed, rengøringsvenlighed), idet ingen produkter kan opfylde dem alle.

Udvælgelse af et produkt bør ske ud fra produktets pris og forventede levetid og at det skal være tildelt tre-fire stjerner for de fleste bedømmelseskriterier.

Referencer

[1]	Ambrosen, K. & Hjuler, L., 1996, Overfladebehandling af betonspaltegulve, Erfaring nr. 9610, Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning
[2]	Hviid, J. & H. Frederiksen., 2008, Overfladebehandling af gulve, FarmTest Bygninger nr. 29, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Deltagere
Landbrugstekniker Ernst Nielsen, Den Rullende Afprøvning, Dansk Svineproduktion
Konsulent Jørgen Hviid, Dansk Landbrugsrådgivning
Konsulent Henrik Frederiksen, Dansk Landbrugsrådgivning

Afprøvning: 862

Appendiks

Forseglingsprodukter

Fluateringsprodukter

Imprægneringsprodukter

Epoxybelægninger og slidlagsmørtler.

Forhindrer både slid og kemisk påvirkning af betonoverfladen.

Kan anvendes til nye og gamle gulve.

Kan anvendes til reparation af tæringsskader.

Generelt dyre materialeudgifter.

Specielt for epoxyprodukter gælder:

- De er glatte, og bør tilsættes
kvartssand, dynagrip¹ eller
bauxit²

- For visse typer produkter kræves
specialuddannelse for at udføre
arbejdet

- De stiller krav til det beton det
skal påføres

Reagerer kemisk med den frie kalk i betonen.

Betonens overfladetæthed øges så modstandsdygtighed overfor syrepåvirkning forbedres.

Betonfladens skridsikkerhed ændres ikke.

God effekt kan kun forventes ved anvendelse på nye gulve.

Er relativt billige og lette at anvende.

Baseret på kunststoffer som epoxy eller akryl blandet med et opløsningsmiddel.

Lukker porerne i betonens øverste lag og forhindrer indtrængen af syreholdig væske i betonen.

Betonens skridsikkerhed ændres ikke.

Kan anvendes til nye og gamle gulve.

Relativt billige materialeudgifter.

1)
2)

Dynagrip: Specialsand af hårdere bjergkrystaller. Sort farve der giver mørkere overflader.
Bauxit: Aluminiummineral. Grå farver der giver lysere overflade.

Epoxybaserede produkter

Epoxy består normalt af to komponenter, epoxyharpiks og hærder. Ved sammenblanding af de to komponenter begynder produktet at hærde, og blandingen har derfor begrænset brugstid afhængig af produkttype og temperatur. Der kan indgå forskellige fyldstoffer som opløsningsmiddel, aktivator, skummiddel, pigmenter, kridt og andre ting. I flere tilfælde kan tilsætning af disse fyldstoffer medføre kvalitetstab på det færdige produkt.

Der findes to typer epoxy, en vandfortyndbar og en tungopløselig, hvoraf de tungopløselige hovedsagligt anvendes på steder der kræver stor kemisk resistens og slidstyrke, som f.eks. gulvoverflader.

Fluatering

Fluateringsprodukter leveres i væskeform færdigblandet til brug, eller som koncentrat til opblanding med vand. Væsken hældes ud over gulvet og fordeles med en blød kost jævnt på gulvet således at eventuelle ”pytter” undgås. Til kontrol af om et betongulv er mættet, vil et par dråber fortyndet saltsyre (5-10 pct.) kunne afsløre dette. Hvis syren bruser er det nødvendigt med endnu en behandling. Efter endt behandling skylles gulvet rent for overskydende væske.

Cementbaserede produkter

Cementbaserede produkter anvendes typisk til reparation af mindre skader/huller i betongulve. På grund af de små lagtykkelser stilles der store krav til tilslagsmaterialer, vedhæftningsevne og vandindhold, og dette bevirker at det er vanskeligt at hjemmeblande cementbaserede produkter til reparation af skader.

Der findes to-komponent tyndlagsmørtler, som kan anvendes til overfladebehandling af betongulve. Disse tørblandede specialprodukter er tilsat forskellige midler til forbedring af vedhæftningsevnen. Pulverdelen består af cementer, gradueret sand og tilsætningsstoffer. Væskedelen, der blandt andet indeholder modificerede acrylpolymerer, giver massen en god konsistens.

Overfladebehandling af betongulve