Tilsætning af 10-15 procent normalt eller syrebehandlet, groft valset/formalet byg sammen med pelleteret eller expanderet foder forbedrer mavesundheden hos søer.

Mavesundheden hos slagtesøer blev undersøgt i syv besætninger. Besætningerne var udvalgt, fordi de havde haft problemer med foderoptagelsen i diegivningsperioden, samt mange blege og utrivelige søer. Undersøgelsen blev gennemført som en før/efter undersøgelse. I førperioden blev der fodret med pelleteret foder i besætningerne, mens der i efterperioden blev fodret med følgende fodertyper, som samlet betegnes forsøgsfoder. Den anvendte byg var ikke varmebehandlet:

Pelleteret foder, som var blandet med 10 procent groft formalet/valset byg
(to besætninger).
Pelleteret foder, som var blandet med 15 procent groft formalet/valset byg
(tre besætninger).
Expanderet foder, som var blandet med 15 procent valset byg
(en besætning).
Pelleteret foder, som var blandet med 15 procent syrebehandlet valset byg
(en besætning).

De samlede resultater viste, at de forskellige typer forsøgsfoder alle forbedrede mavesundheden, i forhold til de søer som fik fint formalet, pelleteret foder. Dette bekræftes af erfaringerne fra alle syv besætninger, som samstemmende så en bedre foderoptagelse i diegivningsperioden, samt færre blege, utrivelige søer efter skiftet til forsøgsfoderet. Der er tidligere konstateret en sikker sammenhæng mellem søernes mavesundhed og holdbarhed i en afprøvning af mel kontra piller [4] og det samme må forventes at gøre sig gældende i denne undersøgelse.

I denne undersøgelse var der dog stadig 16 procent af søerne på forsøgsfoder, hvor mavesundheden vurderes at have haft en negativ betydning for soen. Disse søer forekommer sandsynligvis, fordi de har fået pelleteret foder tidligere i livet. Det er en svaghed ved denne undersøgelse, at mavesundheden var påvirket af foderet i den tidligere periode.

Denne erfaringsindsamling viste, at tilsætning af 10-15 procent normalt eller syrebehandlet, groft formalet/valset byg sammen med pelleteret eller expanderet foder forbedrer mavesundheden hos søer i forhold til at bruge pelleteret foder, derfor må dette generelt anbefales til søer. Denne erfaringsundersøgelse afklarer ikke, hvilken type forsøgsfoder, der fungerer bedst.

Erfaringsindsamlingen kan ikke bruges til at vurdere, om blandingerne fra et foderstoffirma har bedre effekt på søernes mavesundhed end blandingerne fra et andet foderstoffirma, når de anvender samme metode til fremstilling af forsøgsfoder – fx 15 procent byg sammen med pillerne.

Baggrund

Akutte dødsfald, blege og strithårede søer, opkastninger lige efter fodring, lav foderoptagelse og efterfølgende store vægttab i farestalden er symptomer på, at søerne har mavesår. Mavesår giver flest problemer i farestalden, hvor søerne skal æde store mængder foder. Store vægttab i diegivningsperioden øger risikoen for skuldersår og det er meget dyrt at fodre soen op til normalt huld igen i den efterfølgende periode. Den væsentligste årsag, til at søer får mavesår, er, at de fodres med pelleteret foder. Stress blandt søerne kan også være en medvirkende årsag. Søer har et gennemsnitligt patologisk maveindeks på mellem 4,8 og 6,0 (skala fra 0–10), når de fodres med pelleteret foder [1], [4]. Danske undersøgelser har vist, at tilsætning af ekstra fibre til pelleteret foder i form af roepiller, pektinfibre, lucerne, grønmel eller havre ikke kunne ændre væsentligt på frekvensen af maveforandringer [1], [2]. I en mindre dansk undersøgelse [3] blev 20 søer i hver gruppe fodret med enten fint formalet pelleteret foder eller med groft formalet melfoder i to måneder. Søerne indgik i afprøvningen fra cirka tre uger før forventet faring og frem til fravænning (søerne var diegivende i cirka fem uger). Undersøgelsen viste følgende fordele ved melfoder sammenlignet med pelleteret foder:

Et mere sammenhængende maveindhold (højere tørstofprocent og en større andel af prøver med et faststofindhold på mere end 95 procent)
En lavere pH-værdi i tynd-, blind- og tyktarm
En større population af mælkesyrebakterier i tynd-, blind- og tyktarm
Færre/mindre maveforandringer i den hvide del af maven.

En større afprøvning af mel kontra piller til søer viste også en statistisk sikker forbedring af mavesundheden og af søernes holdbarhed, når de fik melfoder [4].

De gennemførte afprøvninger peger alle på, at fint formalet pelleteret foder til søer påvirker mavesundheden i negativ retning, derfor har foderstofindustrien en udfordring. Dette har resulteret i en række tiltag, som fx at levere expanderet foder og at blande groft formalet eller valset korn sammen med foderpillerne.

Formålet med denne undersøgelse var at indsamle erfaringer med foderstofindustiens forskellige tiltag for at forbedre det industrielt fremstillede foders effekt på søernes mavesundhed.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i syv sobesætninger som en før/efter undersøgelse. Besætningerne var alle udvalgt efter det kriterium, at de havde haft problemer med søernes mavesundhed i en længere periode.

I seks besætninger blev undersøgelsen gennemført på følgende måde. I førperioden fik alle søerne pelleteret foder og der blev udtaget maver fra alle slagtede søer ved to eller tre leveringer. Herefter skiftede alle søerne til et forsøgsfoder. Efter cirka fire måneder på dette foder blev der igen udtaget maver fra alle slagtede søer ved to eller tre leveringer.

I den syvende besætning var søerne delt i to grupper, der blev fodret med enten melfoder eller pelleteret foder i førperioden. Der blev udtaget maver fra alle slagtede søer i en periode på seks måneder. Herefter skiftede alle søerne til et forsøgsfoder. Efter cirka fire måneder på dette foder blev der igen udtaget maver fra alle slagtede søer i cirka seks måneder.

Der blev anvendt samme indkøbte diegivnings- og drægtighedsblandinger i begge perioder i besætningerne og foderleverandøren leverede både pelleteret foder og forsøgsfoderet efter samme recept.

Der var i alt tre typer forsøgsfoder:

Pelleteret foder, som var blandet med 10 eller 15 procent valset/groft formalet byg.
Foderet blev anvendt i besætning A, B, C, D og E
Expanderet foderet, som var tilsat 15 procent valset/groft formalet byg.
Foderet blev anvendt i besætning G
Pelleteret foder, som var blandet med 15 procent syrebehandlet valset byg.
Foderet blev anvendt i besætning F

Ad. 1: Af hensyn til foderudnyttelsen var det vigtigt, at det tilsatte byg var ensartet groft formalet/valset, således at der ikke forekom hele kerner i færdigfoderet. Byggen var ikke varmebehandlet. Foderet blev leveret af S.A.B., Nordjysk Andel, Danish Agro, ATR Landhandel og DLG.

Ad. 2: Byggen var ikke varmebehandlet inden den blev groft formalet/valset og blandet med expanderet foder. Denne fodertype havde en større volumen end pelleteret foder. Foderet blev leveret af Vestjysk Andel.

Ad. 3: Her blev ikke varmebehandlet byg påsprøjtet et konserverings- og syremiddel. Derefter blev byggen valset. Byggen betegnes VK byg og foderet blev leveret af Danish Agro.

De fleste foderstofvirksomheder kan levere pelleteret eller expanderet foder, som er blandet med 10 eller 15 procent groft valset/formalet byg.

Besætningsbeskrivelse

Besætning A havde 1.000 årssøer og anvendte tørfoder. Drægtighedsstalden var indrettet med stier til 14 søer, som blev fodret på gulv. Der var traditionelle kassestier i farestalden. Foderet blev leveret af S.A.B

Besætning B havde 850 årssøer og anvendte vådfoder. Drægtighedsstalden var indrettet med en ædeboks pr. so og der blev fodret i langkrybber. Der var traditionelle kassestier i farestalden. Foderet blev leveret af Nordjysk Andel

Besætning C havde 1.150 årssøer og anvendte tørfoder. Drægtighedsstalden var med ESF og dybstrøelse. Der var traditionelle kassestier i farestalden. Foderet blev leveret af Danish Agro.

Besætning D havde 620 årssøer og anvendte tørfoder. Drægtighedsstalden var indrettet med en ædeboks pr. so og T-stier. Der var traditionelle kassestier i farestalden. Foderet blev leveret af ATR Landhandel.

Besætning E havde 350 årssøer og og anvendte tørfoder. I drægtighedsstalden var søerne individuelt opstaldede. Der var traditionelle kassestier i farestalden. Foderet blev leveret af DLG.

Besætning F havde 650 årssøer og anvendte tørfoder. I drægtighedsstalden var hovedparten af søerne individuelt opstaldede, mens resten var opstaldet i stier med gulvfodring. Der var traditionelle kassestier i farestalden. Der var dobbelt fodringsanlæg i alle staldafsnit, således at søerne kunne deles i to grupper og fodres med melfoder eller pelleteret foder i førperioden. Foderet blev leveret af Danish Agro.

Besætning G havde 600 årssøer og anvendte tørfoder. Drægtighedsstalden var indrettet med en ædeboks pr. so. Der var traditionelle kassestier i farestalden. Foderet blev leveret af Vestjysk Andel.

Foder

Alle de anvendte blandinger var optimeret til at overholde gældende normer til søer [5]. Søerne blev fodret efter huld i drægtighedsperioden og efter tilnærmet ædelyst i hele diegivningsperioden.

Registreringer

Mavesundhed: Maverne blev udtaget fra alle slagtede søer. Herefter blev de mærket med dato, besætnings- og sonummer, og frosset ned ved ÷20 grader celsius indtil den videre patologiske undersøgelse, som blev udført på Laboratorium for Svinesygdomme, Kjellerup (appendiks 1). Patologiske forandringer i mavens hvide del udtrykkes ved et patologisk maveindeks. Her får man en beskrivelse af de forandringer i den hvide del af maven, der er sket i hele dyrets liv. Det er dog sjældent muligt at sige noget om, hvornår forandringerne er sket. Det kan være problematisk, når maven undersøges på slagtetidspunktet og resultaterne ønskes relateret til dyrets produktivitet. Når der findes ar, er det udtryk for, at der på et tidspunkt har været et sår i den hvide del. Store mavesår vil ved ophelingen også kunne resultere i kroniske spiserørsforsnævringer, som vil påvirke både den mængde foder dyret kan optage og ædehastigheden, hvilket specielt er problematisk i diegivningsperioden. Store mavesår må også forventes at påvirke foderoptagelsen. I det beskrivende maveindeks vægtes de patologiske forandringer efter, hvordan de forventes at påvirke dyrets produktivitet. Indeks 1 = Ingen betydning for soen (forhorninger samt mindre erosioner og ar), indeks 2 = Mindre betydning for soen (mindre sår samt større erosioner og ar) og indeks 3 = Betydning for soen (store sår og spiserørsforsnævringer) (appendiks 1).

Statistik

Mavesundhed, udtrykt ved ”det beskrivende maveindeks”, blev testet med Person’s X² – test i SAS under proceduren proc FREQ, samt ved anvendelse af en tærskelmodel i proc GENMOD i besætning F. Det var ikke muligt at bruge denne model på parameteren ”det patologiske maveindeks”, da disse data ikke var normalfordelt, derfor er der ikke regnet statistik på ”det patologiske maveindeks”.

Resultater

Alle besætningerne brugte både en diegivnings- og en drægtighedsblanding i før- og efterperidoen.

Mavesundhed

Stort set alle slagtede søer i efterperioden havde tidligere fået pelleteret foder. Derfor kan ar i den hvide del af maven skyldes et mavesår fra perioden, hvor de fik pelleteret foder. Dette tages der højde for i det beskrivende maveindeks, hvor ar vægtes mildere indeksmæssigt end i det patologiske indeks.

Resultaterne fra besætning A og B er vist i tabel 1. I efterperioden blev der anvendt blandinger, hvor pillerne var blandet med 10 procent valset/groft formalet byg. I begge besætninger var der et lavere gennemsnitligt beskrivende maveindeks hos slagtesøerne i efterperioden. Erfaringerne fra begge besætninger var, at akutte dødsfald, blege og strithårede søer, samt opkastninger lige efter fodring ikke længere var til stede, efter der blev skiftet til foder, som var tilsat 10 procent byg. I efterperioden fandtes dog stadig søer med mavesår, men niveauet var markant lavere end i perioden med almindeligt pelleteret foder. Medarbejderne i besætningerne vurderede, at der ikke var problemer med afblanding i efterperioden.

Tabel 1.

Mavesundhed blandt afgåede søer i besætning A og B

Besætning	A		B
Periode	Før	Efter	Før	Efter
Foderblanding	Piller	Piller + 10 procent byg	Piller	Piller + 10 procent byg
Antal maver undersøgt	31	32	25	21
Gennemsnitligt patologisk maveindeks	5,6	4,1	6,1	5,1
Pct. søer med patologisk maveindeks over eller lig med 6	72	59	79	60
Gennemsnitligt beskrivende maveindeks	1,8	1,6	1,9	1,6
Pct. søer med beskrivende maveindeks over eller lig med 2	64	37	75	43

Resultaterne fra besætning C, D og E er vist i tabel 2. I efterperioden blev der anvendt blandinger, hvor pillerne var blandet med 15 procent valset/groft formalet byg. I de tre besætninger var der et lavere gennemsnitligt beskrivende maveindeks hos slagtesøerne i efterperioden. Her var erfaringerne de samme som i besætning A og B. Akutte dødsfald, blege og strithårede søer, samt opkastninger lige efter fodring var ikke længere til stede, efter der blev skiftet til foder, som var tilsat 15 procent byg. Også her var der i efterperioden søer med mavesår, men niveauet var markant lavere end i perioden med almindeligt pelleteret foder. Medarbejderne i besætningerne vurderede, at der ikke var problemer med afblanding i efterperioden.

Tabel 2.

Mavesundhed blandt afgåede søer i besætning C, D og E

Besætning	C		D		E
Periode	Før	Efter	Før	Efter	Før	Efter
Foderblanding	Piller	Piller + 15 procent byg	Piller	Piller + 15 procent byg	Piller	Piller + 15 procent byg
Antal maver undersøgt	23	34	20	24	17	19
Gennemsnitligt patologisk maveindeks	6,2	5,7	6,1	5,1	5,6	5,2
Pct. søer med patologisk maveindeks over eller lig med 6	76	73	78	53	72	50
Gennemsnitligt beskrivende maveindeks	1,8	1,6	1,9	1,6	1,8	1,5
Pct. søer med beskrivende maveindeks over eller lig med 2	64	56	75	43	70	41

Tabel 3 viser resultaterne fra besætning F, hvor pelleteret foder og melfoder blev anvendt samtidig i førperioden.

I besætning F var der en sikker reduktion i slagtesøernes gennemsnitlige beskrivende maveindeks, når de fik melfoder (p<0,001) i førperioden i forhold til piller. I førperioden deltog besætningen i en sammenlignende afprøvning af mel kontra piller til søer – læs mere i [4]. I efterperioden blev der anvendt diegivnings- og drægtighedsblandinger, hvor pillerne var blandet med 15 procent syrebehandlet, valset byg. Det gennemsnitlige beskrivende maveindeks for slagtesøerne var lidt lavere end for de pillefodrede søer og lidt højere end for de melfodrede søer.

Ophørt eller nedsat foderoptagelse og efterfølgende store vægttab i farestalden var tidligere set i gruppen med pelleteret foder, men det har ikke været tilfældet i efterperioden, hvor foderpillerne var tilsat 15 procent syrebehandlet byg. Blandt søerne, som tidligere fik melfoder, er der ikke konstateret nogen ændring efter foderskiftet. I besætningen er det observeret, at søerne meget gerne vil æde foderet med det syrebehandlet korn og foderoptagelse er højere i diegivningsperioden for begge grupper. I denne besætning er der også set mavesår hos søerne i begge grupper i efterperioden.

Der blev heller ikke konstateret problemer med afblanding i efterperioden.

Tabel 3.

Mavesundhed blandt afgåede søer i besætning F

Periode	Før	Efter	Før	Efter
Foderblanding	Piller	Piller + 15 pct. syrebehandlet byg	Melfoder	Piller + 15 pct. syrebehandlet byg
Antal maver undersøgt	173	61	168	61
Gennemsnitligt patologisk maveindeks	6,4	5,3	4,5	4,6
Pct. søer med patologisk maveindeks over eller lig med 6	76	72	53	59
Gennemsnitligt beskrivende maveindeks	1,8	1,7	1,5	1,6
Pct. søer med beskrivende maveindeks over eller lig med 2	60	56	40	47

Tabel 4 viser resultaterne fra besætning G, som i førperioden var meget påvirket af blege og strithårede søer, opkastninger lige efter fodring, lav foderoptagelse og efterfølgende store vægttab i farestalden. Derudover var der også akutte dødsfald blandt søerne.

I efterperioden blev der anvendt Expandat, som var blandet med 15 procent valset/groft formalet byg. De store problemer i førperioden var fjernet i efterperioden, hvor der kun fandtes et lille mavesår (grad 1) hos en so. Resten af de undersøgte maver havde ingen sår. Samlet betyder disse tal et markant lavere gennemsnitligt beskrivende maveindeks hos slagtesøerne i efterperioden.

Tabel 4.

Mavesundhed blandt afgåede søer i besætning G

Besætning	G
Periode	Før	Efter
Foderblanding	Piller	Expandat + 15 procent byg
Antal maver undersøgt	44	28
Gennemsnitligt patologisk maveindeks	6,7	4,2
Pct. søer med patologisk maveindeks over eller lig med 6	87	46
Gennemsnitligt beskrivende maveindeks	2,2	1,3
Pct. søer med beskrivende maveindeks over eller lig med 2	83	46

I tabel 5 er vist procentfordelingen af maver i de tre indeksgrupper i det beskrivende indeks for alle syv besætninger. Fordelingen mellem indeksgrupperne stemmer godt overens med tilsvarende tal fra en afprøvning af mel kontra piller til søer [4].

Tabel 5.

Procentfordeling af maver i grupperne i det beskrivende maveindeks (alle besætninger)

Foderblanding	Piller	Forsøgsfoder
Antal maver undersøgt	333	310
Indeks 1 = Ingen betydning for soen, pct.	32	45
Indeks 2 = Mindre betydning for soen, pct.	43	39
Indeks 3 = Betydning for soen, pct.	25	16

De samlede resultater viser, at anvendelse af de forskellige typer forsøgsfoder ændrede fordelingen af maveforandringerne i de tre indeksgrupper i forhold til gruppen med fint formalet, pelleteret foder, som havde den største negative påvirkning af mavesundheden. Dette bekræftes af erfaringerne fra alle syv besætninger, hvor det gik væsentligt bedre, efter at de er skiftet til forsøgsfoderet. Forbedringerne har primært bestået i en forbedret foderoptagelse i diegivningsperioden og færre blege, utrivelige søer.

I denne undersøgelse var der dog stadig 16 procent maver fra søerne på forsøgsfoder, som vurderes til, at mavesundheden har haft en negativ betydning for soen. Dette kan skyldes, at soen har fået pelleteret foder tidligere i livet. Det er en svaghed ved undersøgelsen, at det beskrivende maveindeks for søer på forsøgsfoder er påvirket af en tidligere periode. Ud fra resultater i tabel 1, 2, 3 og 4 er det sandsynligt, at det gennemsnitlige beskrivende maveindeks ville have været lavere i de syv besætninger, hvis de havde fået en af de forskellige typer foder i hele deres liv. Denne undersøgelse kan dog heller ikke udelukke, at der er andre forhold end tildeling af en af de forskellige typer forsøgsfoder, der påvirker mavesundheden hos søer.

Konklusion

Denne erfaringsindsamling har vist, at tilsætning af 10-15 procent rent eller syrebehandlet, valset/groft formalet byg sammen med pelleteret eller expanderet foder forbedrer mavesundheden hos søer. Det er ikke muligt ud fra denne erfaringsundersøgelse at udtale sig om, hvilken metode der fungerer bedst, da dette sandsynligvis er besætningsspecifikt. En større afprøvning har tidligere vist en sammenhæng mellem mavesundhed og søernes holdbarhed [4]. Samme effekt må forventes at gøre sig gældende, når der skiftes fra pelleteret foder til en af de forskellige typer forsøgsblanding.

Erfaringsindsamlingen kan ikke bruges til at vurdere om blandingerne fra et foderstoffirma har bedre effekt på søerne mavesundhed end blandingerne fra et andet foderstoffirma, når de anvender samme metode – fx 15 procent byg sammen med pillerne.

Referencer

[1]	Madsen, M.T. (2007): Effekt på mavesundheden af ekstra fibre i foder til drægtige og diegivende søer. Erfaring nr. 0702, Dansk Svineproduktion.
[2]	Madsen, M.T. (2005): Foderets indflydelse på maveindholdets konsistens hos søer. Erfaring nr. 0512, Landsudvalget for Svin.
[3]	Jørgensen, L. (2004): Melfoder og pelleteret foder til søer, Meddelelse nr. 668, Landsudvalget for Svin.
[4]	Sørensen, G. (2009): Mel kontra piller til søer, Meddelelse nr. 837, Dansk Svineproduktion.
[5]	Næringsstofnormer til Svin, (2007).

Deltagere:
Dyrlæge Poul-Erik Højbjerg, VestVet
Tekniker Peter Nøddebo, Dansk Svineproduktion
Statistiker Jens Vinther, Dansk Svineproduktion

Afprøvning: 940

Appendiks 1

Sygdomsmæssig beskrivelse af forandringer i mavens hvide del og anvendte graduering (score) samt udregning af maveindeks ud fra scorerne. Maveindeks beregnes som følger ud fra patologiske forandringer:

Anvendte gradueringer (score)

Patologisk forandring

Forhorning

0 Ingen synlig forhorning

1 Forhorninger under 1 mm

2 Forhorninger over 1 mm

3 Forhorningerne er papillomatøse

Forhorning.

Slimhinden omkring spiserørsindmundingen ændrer gradvis struktur (forhærdes) til fligede nydannelser

Erosioner

/ sår

0 Ingen erosioner eller sår

1 Forandringer i < 1 % af den hvide del

2 Forandringer i 1 – 10 % af den hvide del

3 Forandringer i >10 % af den hvide del

Erosion.

Det beskyttende slimhindelag er forsvundet hvorved der er direkte adgang til det underliggende - og følsomme væv. Omfanget gradueres fra 1 (< 1 % af den hvide del) til 3 (> 10 % af den hvide del)

Sår.

Dyberegående forandringer med blødning. Gradueres som erosion

Ar

0 Ingen ardannelser

1 Let ardannelse

2 Ardannelse med let fibroserering

3 Ardannelse med tydelig fibrosering

Ar.

Ældre skader med delvis healing under ardannelse. Ved ardannelsen dannes bindevæv (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og trækker sig sammen. I de mest udtalte grader forsnævres spiserørets indmunding til en snæver uelastisk åbning

Maveindekset er en samlet vurdering af scoren af den enkelte mavesæk, og tildeles efter nedenstående retningslinjer

Patologi

Score

Patologisk
indeks

Beskrivende indeks

Forhorninger

0

1

2

3

0

1

2

3

1

1

1

1

Erosioner

1

2

3

4

5

5

1

1

2

Sår

1

2

3

6

7

8

2

2

3

Ar

1

2

3

6

7

8

1

2

2

Spiserørsforsnævring

3mm < spiserørsåbning
< 10 mm

Spiserørsåbning < 3 mm

9

10

3

3

Mavesundhed hos søer, der tildeles industrielt foder