Erfaringer fra 2 slagtesvinebesætninger med storstier og sorteringsvægte blev indsamlet med henblik på at vurdere stiindretning, stifunktion, produktions- og slagtedata samt arbejdstid.

Erfaringer vedrørende storstier med sorteringsvægte til slagtesvin, herunder funktion, indretning, adfærd samt slagte- og produktionsresultatet blev vurderet i to besætninger over en periode på ca. 2 år. Datamaterialet omfatter både indkøringsperioden og perioden efter indkøring (drift) af storstier med sorteringsvægte. Der indgik en referencestald som sammenligningsgrundlag for hver besætning.

Storstierne var indrettet med separat fodringsområde, med 250 stipladser og en sorteringsvægt fra Skiold Nederland, hhv. 350 stipladser og en sorteringsvægt fra Howema.

Undersøgelsen viste ikke, at den ene sorteringsvægt havde fortrin frem for den anden, men sorteringsvægte med tre udgange blev vurderet til at give en større fleksibilitet i forbindelse med frasortering af grise. For begge fabrikater var der stadig behov for videreudvikling i relation til at skabe yderligere arbejdslettelser og bedre produktionsresultater. Eksempelvis var det vanskeligt at behandle og udtage en enkelt gris fra flokken. Der er derfor behov for yderligere tilpasning af stierne og software.

Der var generelt stor forskel i produktionsresultaterne mellem besætningerne, både før og efter indkøring af storstierne med sorteringsvægtene, men for begge besætninger var den daglige tilvækst og kødprocenten hhv. ca. 100 g og 1 procent lavere fra grise leveret fra storstien sammenholdt med referencestalden. Efter indkøring opnåede besætning 2 det samme niveau for procent døde og kasserede grise, som for referencestalden og en foderudnyttelse der var 0,01 FEsv bedre end i referencestalden. I besætning 1 var der periodevis store problemer med halebid, hvilket medvirkede til, at antallet af døde/kasserede grise fra storstien lå ca. 4,5 pct. over niveauet for referencestalden. Dette gennemsnit dækker imidlertid over en stor variation.

For begge besætninger opnåede grisene fra storstierne en bedre klassificering fra slagteriet end grisene fra referencestaldene, der ikke blev udvejet.

Sygdomsudbrud og særligt udbrud af halebid var meget vanskeligt at håndtere i storstierne. Det er derfor meget vigtigt, at det daglige tilsyn med grisene foregår systematisk rundt i hele stien, og at alle grisene kommer op, da erfaringerne viser, at hvis det går galt med halebid, så kan det være vanskeligt at begrænse udbruddet.

Det totale arbejdsforbrug mellem storstien og referencestalden var stort set det samme, men fordelingen af arbejdet var anderledes og særligt det periodiske arbejde forekom hurtigere, lettere og mindre fysisk krævende i storstien med sorteringsvægt.

Ud fra grisenes adfærd herunder aggressionsniveauet og grisenes brug af storstien vurderedes den valgte stiindretning, med et separat fodringsområde, grundlæggende at fungere tilfredsstillende og under danske forhold, også i relation til lovkravet om 1/3 fast eller drænet gulv i lejet, men stien kan optimeres.

Ved etablering af storstier med sorteringsvægte tilrådes det, at etablere bufferkapacitet til ca. 1-2 pct. af grisene, adgang til sygestier fra storstien og et udleveringsrum eventuelt med fodringssystem med stipladser til et helt læs grise. Derudover kræver storstier med sorteringsvægte mere teknisk interesse end traditionelle stier, og det kan ikke anbefales at etablere vådfodring sammen med storstier, da foderudnyttelsen bliver for dårlig.

Der pågår løbende en videreudvikling af storstisystemet med sorteringsvægte fra de aktuelle firmaer, der forhandler sorteringsvægte til slagtesvin.

Baggrund

Udvejning og udlevering af slagtesvin er en væsentlig arbejdsopgave i slagtesvineproduktionen. Udvejning via en enkeltdyrsvægt er hårdt og belastende for både mennesker og grise og en opgave, som mange slagtesvineproducenter af samme årsag undlader. I stedet udpeges grisene visuelt til slagtning. Konsekvensen er, at slagtesvinene i mange tilfælde ikke bliver leveret ved den optimale slagtevægt, hvilket medfører en lav afregningspris. Hvis slagtevægten kan øges med 3 kg pr. gris, uden at det øger antallet af overvægtige grise, vurderes det, at dækningsbidraget kan øges med 10-20 kr. pr. gris afhængig af notering og foderpris.

I USA og Canada er systemer med sorteringsvægte og 500-700 grise pr. sti udbredt. Her placeres en eller flere sorteringsvægte i storstien. I bunden af vægten er placeret vejeceller, som registrerer vægten på grisen, når den går igennem vægten. Da alle grisene har adgang til vægten, giver dette mulighed for at beregne den gennemsnitlige tilvækst for alle grise i stien. Derudover giver det mulighed for at fordele grisene til forskellige foderrationer i forbindelse med fasefodring og mulighed for at benytte vægten i forbindelse med udsortering af grisene til slagtning. Udbyttet ved at anvende sorteringsvægtene er efter brugernes udsagn en mere optimal slagtevægt, et mindre arbejdsforbrug til udlevering af slagtesvin og mere optimal fodring i form af eksakt fasefodring [1].

I Danmark er erfaringerne med grise i store flokke og sorteringsvægte sparsomme, dog med stigende interesse for systemet. Tidligere undersøgelser viser imidlertid, at med et stigende antal grise i stierne kan det været svært at opnå gode produktionsresultater [2], [3], [4].

Formålet med erfaringsindsamlingen var, at vurdere indretning og stifunktion i storstier under danske forhold. Formålet var ligeledes, at vurdere udbyttet af vægten i forhold til økonomisk optimal slagtevægt og arbejdslettelse.

Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde med Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.]

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i to slagtesvinebesætninger. Besætningerne var de første i Danmark med ønske om, at indrette storstier med sorteringsvægte til slagtesvin, og dermed ikke tilfældigt udvalgt.

Besætning 1 bestod af et sohold på 500 søer og smågrise, hvor grisene blev overflyttet til slagtesvinestalden ved ca. 30 kg. Slagtesvinestalden bestod af 12 sektioner hver med ca. 240 stipladser fordelt på 20 stier. Stierne var indrettet med fuldspaltegulv og ad libitum vådfodring. Grisene blev fasefodret med tre blandinger via en foderstreng. Grisene blev ikke vejet før levering til slagteriet. En sektion blev ændret til en stor sti med ca. 250 stipladser, med bibeholdelse af ad libitum vådfodring.

I overgangen fra leje-/aktivitetsarealet til fodringsområdet blev placeret én sorteringsvægt, jf. fotos 1 – 4 og afsnit ”indretning af storstien”.

Besætning 2 bestod af et sohold på 640 søer og smågrise, hvor grisene ved ca. 30 kg blev flyttet til to forskellige ejendomme med slagtesvin. Den ene slagtesvineejendom var indrettet med 840 stipladser, fordelt på 5 sektioner af forskellig størrelse og indretning. Alle grisene blev tildelt pelleteret foder via forskellige typer rørfodringsautomater. Grisene blev ikke vejet før levering til slagteriet.

På den anden slagtesvineejendom blev et tidligere kyllingehus renoveret og indrettet med to storstier hver med ca. 350 stipladser og et udleveringsrum. Grisene blev som på den første slagtesvineejendom tildelt samme type pelleteret foder.

I overgangen fra leje-/aktivitetsarealet til fodringsområdet blev placeret én sorteringsvægt jf. fotos 5 – 8 og afsnit ”Indretning af storstien”. I udleveringsrummet var der etableret rørfodringsautomater.

I begge besætninger indgik en traditionelt indrettet stald som reference, hvor indretningen var forskellig fra storstien. Ligeledes var indsættelsestidspunktet af grisene forskellig for staldene.

I besætning 1 var referencestalden en tilstødende sektion. I besætning 2 var referencestalden slagtesvinestalden med de 840 stipladser, og derfor ikke direkte sammenlignelig med stalden med storstierne.

Produktionsforholdene for de to besætninger fremgår af tabel 1.

Tabel 1.

Produktionsforholdene for storstierne i de to besætninger.

Besætning	1	2
Driftsform	Holddrift	Holddrift
Sundhedsstatus	Konventionel	Blå SPF+Myc+DK+Vac
Antal storstier, stk.	1	2
Stipladser pr. storsti	250	350
Antal m² pr. gris	0,70	0,70
Vægtinterval, kg	30-100	30-100
Fodringsprincip	Ad libitum vådfodring	Ad libitum tørfodring
Udfodring	Kort krybber (stål)	Rørfodringsautomater (AP Swing)
Antal ædepladser, stk	28 + 20 á 5 grise pr. ædeplads	4 automater/fodringsområde. 4 ædepladser pr. automat á 10 grise pr. ædeplads
Antal foderblandinger, stk.	3	1
Vandforsyning	2 stk. drikkekopper i aktivitetsareal	Via rørfodringsutomater og kopper i aktivitetsareal
Antal vægte pr. storsti	1 stk.	1 stk.
Fabrikat sorteringsvægt	Skiold-Nederland	Howema
Antal udgange på vægt	2	3
Gulv i leje	Drænet Bjælkebredde: 14,7 cm Spalteåbning: 1,8 cm	Drænet Bjælkebredde: 14,7 cm Spalteåbning: 1,8 cm
Rode- beskæftigelsesmateriale	Halmautomat + træklodser	Automat med halmbriketter
Ventilationsprincip	Overtryk	Undertryk – vægventiler
Overbrusning	Nej	Ja
Rumvarme	Placeret under luftindtag	Placeret under luftindtag
Sortering til udlevering	Det ene fodringsområde blev benyttet ved frasortering af grise til slagteriet	Via sorteringsvægtens tredje udgang blev grisene frasorteret til udleveringsrummet.


Foto 1. Sektion efter ændring til en storsti med ca. 250 stipladser med bibeholdelse af det faste gulv fra inspektionsgangen samt en del af stiadskillelserne nu som liggevægge. Billededatabase 6617	Foto 2. Sorteringsvægt fra Skiold-Nederland med to udgange til fodringsområderne og returlåger til stien. Billededatabase 6618


Foto 3. Separat fodringsområde med vådfoder. Billededatabase 31926	Foto 4. Lejeområde med drænet gulv og prelleplade mod kuldenedfald. Billededatabase 7683


Foto 5.Besætning 2 efter renovering til to storstier med hver ca. 350 stipladser. Billededatabase	Foto 6. Sorteringsvægt fra Howema med tre udgange til hhv. to fodringsområder og gang til udleveringsrum. Billededatabase 1932


Foto 7. Fodringsområde med rørfodringsautomater og drænet gulv. Billededatabase 1930	Foto 8. Lejeområde med drænet gulv. Billededatabase 1929

Indretning af storstien

I begge besætninger blev storstierne indrettet med et leje-/aktivitetsområde og et separat fodringsområde. Fodringsområdet blev delt i to med mulighed for at anvende forskellige foderblandinger. I hver sti blev der placeret en sorteringsvægt i overgangen mellem aktivitetsområdet og fodringsområdet således, at grisene skulle passere igennem sorteringsvægten for at komme til fodringsområdet. Grisene gik retur fra fodringsområdet til stien via envejslåger/saloonlåger, jf principskitse figur 1. Skitser fra de to besætninger fremgår af appendiks A1 og A2.


Figur 1.		Principskitse af en storsti med separat fodringsområde (svarende til besætning 2) og en sorteringsvægt placeret i overgangen fra leje-/aktivitetsområde til fodringsområdet. I overgangen fra lejeområdet til aktivitetsområdet er placeret liggevægge. Billededatabase 1973

Storstierne blev i begge besætninger indrettet så der, som udgangspunkt, var 0,70 m² tilgængeligt stiareal pr. gris, fordelt på 0,17 m² pr. gris i fodringsområdet og 0,53 m² pr. gris udenfor fodringsområdet. Lejeområdet blev indrettet modsat fodringsområdet og etableret med drænet gulv. I besætning 1 blev den oprindelige midtergang, med fast gulv bibeholdt, jf. foto 1 og appendiks A1. I besætning 2 blev der desuden etableret drænet gulv i fodringsområdet. Resten af gulvet var med almindelige spaltegulvselementer.

For at sikre tilstrækkeligt med liggepladser i takt med grisenes vækst og for at give grisene mulighed for at søge skjul, blev der i begge besætninger monteret liggevægge i overgangen fra lejerområdet til aktivitetsområdet, jf. figur 1. I besætning 1 blev en del af det oprindelige inventar bibeholdt og benyttet som liggevægge, jf. foto 1.

Antallet af ædepladser fulgte firmaernes anbefaling. I besætning 1 blev grisene tildelt vådfoder efter ædelyst. Der blev etableret 28 ædepladser i det ene fodringsområde og 20 ædepladser i det andet. Det uens antal blev begrundet med, at de mindste grise æder langsommere og derfor har behov for flere ædepladser. I besætning 2 blev grisene tildelt pelleteret foder via rørfodringsautomater. Der blev monteret fire automater pr. fodringsområde.

I begge besætninger blev der etableret opsamlingsstier udenfor storstien, der stødte op til fodringsområdet. I besætning 1 blev to af de oprindelige stier bibeholdt og benyttet som opsamlingsstier. Stierne var indrettet med spaltegulv og kort vådfoderkrybbe. Grise der havde behov for sygesti blev flyttet til anden sektion. I besætning 2 blev der etableret to opsamlingsstier pr. storsti. Stierne blev indrettet med drænet gulv i lejet, overdækning og en rørfodringsautomat placeret i stiadskillelsen, jf appendiks 1. Der var adgang til stierne fra storstien.

I besætning 2 blev der etableret forbindelse mellem storstien og udleveringsrummet via en gang med en envejslåge. Envejslågen sikrede, at grise der gik i udleveringsrummet, ikke kunne gå retur til gangen jf. appendiks A4 og A5

Opbygning af sorteringsvægtene
I begge besætninger blev der monteret en sorteringsvægt pr. storsti. Sorteringsvægten i besætning 1 var fra firmaet Skiold-Nederland og opbygget med én indgang og to udgange, en til hvert af de to fodringsområder. Sorteringsvægtene i besætning 2 var fra firmaet Howema. Disse havde ligeledes én indgang, én udgang til hvert fodringsområde, samt en tredje udgang, der blev benyttet ved udvejning af grisene.

Begge fabrikater var opbygget med vejeceller i bunden af sorteringsvægtene, et display/betjeningspanel, tilhørende software og pc. På betjeningspanelet på sorteringsvægten fra Skiold-Nederland, var det kun muligt at aflæse den aktuelle vægt på grisen, mens indtastning af eksempelvis vægtgrupper foregik via den tilknyttede pc. På sorteringsvægten fra Howema var det muligt at aflæse og indtaste værdier på både betjeningspanel og pc. For begge fabrikater blev hver vejning registreret og opsamlet i softwarefiler, og på pc’erne var det muligt at aflæse data og kurveforløb over antal vejninger og gennemsnitlig daglig tilvækst, se eksempel i figur 2.


Figur 2.		Eksempel på kurve over vægt for forskellige vægtgrupper udtrukket fra sorteringsvægten fra Howema. Billededatabase 1974

Indgangslågerne til sorteringsvægtene åbnede ved hjælp af trykluft ved påvirkning af lågen. Herefter gik grisen ind i vægten, indgangslågen lukkede, og grisen blev vejet. Afhængig af hvor meget grisen vejede og ved hvilken vægt sorteringsvægten var indstillet, åbnede en af udgangslågerne til fodringsområderne.

Ved udvejning af grisene til slagteriet blev sorteringsvægten ligeledes indstillet til en given vægt og gruppen af grise, der vejede det der svarede til den indstillede vægt eller vejede over den indstillede vægt blev i besætning 2, lukket ud til udleveringsrummet via den tredje udgang. I besætning 1, hvor sorteringsvægten kun havde to udgange, blev det ene fodringsområde benyttet ved frasortering af grise til slagteriet, hvorfra grisene blev drevet til udleveringsrummet.

Statistik

Der var ikke grundlag for statistisk behandling af data.

Registreringer

Undersøgelsen forløb over en periode på 2 år. I perioden blev besætningerne besøgt af en registreringstekniker fra Den rullende Afprøvning ca. hver 14. dag.

For at belyse om leje- og gødeområder var hensigtsmæssigt placeret i stien blev storstiens funktion og indretning, ved hvert besøg, vurderet ud fra registreringer af grisenes brug af stien i form af gøde- og liggeadfærd. Stien blev opdelt i områder/felter og ved hver registrering blev hvert felt vurderet fra 1 til 3 i forhold til hvor meget området blev anvendt:

"Lidt" – svarende til at der lå få grise i området, eller der var afsat få gødningsklatter
"Middel" – svarende til at der i halvdelen af området lå grise, eller der var afsat gødning i halvdelen af området
"Meget" – svarende til at der lå grise i hele området, eller at der var afsat gødning i hele området.

Ligeledes blev der ved hvert besøg, registreret aggressioner mellem grisene til afklaring af, om storstien var hensigtsmæssigt indrettet og om sorteringsvægten havde tilstrækkelig kapacitet. Der blev registreret antal af aggressioner, styrken af aggressionen og hvor i stien disse forekom. Der blev registreret over en 10 minutters periode pr. besøg. Aggression blev i denne sammenhæng defineret som en fysisk handling, der forårsager smerte eller skade på en anden gris [5].

Derudover blev sorteringsvægtenes funktion subjektivt vurderet. Endelig blev der indsamlet produktions- og slagteridata for både storsti og referencestald, som blev vurderet ud fra produktionskontrollens årsgennemsnit.

Til vurdering af arbejdstidsforbruget blev der indsamlet praktiske erfaringer fra de to besætninger.

Resultater og diskussion

Funktion af sorteringsvægtene

Fra starten af undersøgelsen var der stor forskel på fabrikaterne af sorteringsvægtene, idet vægten fra Skiold-Nederland var testet og opstillet i flere hollandske besætninger, mens sorteringsvægten fra Howema var en prototype. I løbet af perioden var der kun behov for små justeringer af sorteringsvægten fra Skiold-Nederland, som teknisk set fungerede tilfredsstillende, mens der var en række udfordringer i at få sorteringsvægten fra Howema til at fungere tilfredsstillende. Blandt udfordringer med sorteringsvægten fra Howema kan nævnes:

Løbende udvikling af software til sorteringsvægtene med heraf følgende programændringer. I flere tilfælde bevirkede programændringerne, at sorteringsvægtene efterfølgende ikke fungerede. Envejslågerne fra fodringsområderne måtte åbnes, så grisene kunne komme ind og optage foder indtil fejlen var udbedret.
Fejl i selektering af grise til udlevering. Blev grisen forstyrret på vej ud af vægten og trådte tilbage i vægten, blev vejningen slettet, evt. talte vejningen dobbelt. 100 vejninger var derfor ikke nødvendigvis lig med 100 grise! Problemet er fortsat ikke løst!
Udgangslågerne fra sorteringsvægten til fodringsområderne blev modificeret og flyttet, da der var grise, som kom i klemme. Der var jævnligt behov for kalibrering af vægtene for at sikre korrekte vejninger.
Ændring af trykluftsystemet pga. rust/ir i stemplerne, hvilket hindrede grisene i at komme igennem vægten og videre til fodringsområdet. Trykslangerne blev udskiftet og der blev monteret automatisk smøring af stemplerne.

Ved opstart af et nyt hold grise var der i begge besætninger problemer med, at to grise kunne gå ind i vægten samtidig. Det gav anledning til usikre vejninger/data i begyndelsen af perioden. Besætningerne løste problemet manuelt, men der er behov for videreudvikling af software.

Oplæring
I begge besætninger var der ved indsættelse af grisene behov for en oplæringsperiode, så grisene lærte at gå igennem sorteringsvægten. I starten af undersøgelsen var der ved tømning af storstierne ca. 10 pct. af grisene tilbage i stien, der skulle udtages manuelt som følge af at grisene ikke havde lært at gå ind i sorteringsvægten, men havde ”snydt” sig til fodringsområdet via envejslågerne, dvs. udenom sorteringsvægten.

Oplæringstiden/træningstiden blev derfor ændret. Fra at alle låger, inkl. envejslågerne, stod åbne de første tre uger efter grisenes indsættelse, blev envejslågerne lukket på dag to. Derudover blev der, i besætning 2, på begge sider af sorteringsvægten, monteret en ekstra låge til fodringsområdet der stod åben ca. 1 uge efter indsættelse for at vise vejen til fodringsområdet. Ændringen medførte, at der kun var ca. 1-2 pct. af grisene tilbage ved tømning af stien, som aldrig lærte at gå igennem sorteringsvægten, men som havde ”snydt” sig til fodringsområdet.

Udgange
I kraft af en ekstra udgang vurderes sorteringsvægten fra Howema at give en større fleksibilitet i hverdagen, end sorteringsvægten fra Skiold-Nederland med kun to udgange. Med den tredje udgang er det ikke nødvendigt at ”afspærre” det ene fodringsområde ved frasortering af grise, hvilket giver en bedre udnyttelse af sorteringsvægten og større fleksibilitet.

Ud fra en arbejdsmiljømæssig betragtning vurderede medarbejderne i begge besætninger, at sorteringsvægtene medførte en stor arbejdslettelse, idet både tiden og det tunge og belastende arbejde med udvejning og udlevering af grisene blev fjernet og overtaget af sorteringsvægtene.

Software
Der var som nævnt mange tekniske udfordringer med at få udviklet en funktionel software til sorteringsvægten fra Howema.

Det gælder dog for begge fabrikater, at der stadig er behov for en videreudvikling af software, i relation til at skabe yderligere arbejdslettelser og bedre produktionsresultater (jf. afsnit ”Produktionsresultater”). Der meget få styringsmuligheder i sorteringsvægten fra Skiold-Nederland, og for ingen af sorteringsvægtene er det på nuværende stadie muligt, at få en fremskrivning af hvor mange grise, der er klar til levering de efterfølgende uger. Ligeledes vil det være formålstjenligt, at udbygge sorteringsvægtene med en funktion, der automatisk kan ”udskille” mærkede grise, evt. farvemærkede eller øremærkede. Begge fabrikater kan farve-markere grisene (jf. appendiks A3), men ingen af sorteringsvægtene kan registrere/frasortere en markeret gris. Der findes sorteringsvægte på markedet med en sådan facilitet, som ikke er vurderet her.

Systemet kræver således daglig opmærksomhed og teknisk interesse, hvilket er væsentligt ved valg af staldsystem, idet der er mere teknik end i en traditionelt indrettet stald.

Produktionsresultater

Besætningernes produktionsresultater, for hhv. referencestald og storsti, fremgår af tabel 2 og 3 og i tabel 5 og 6 er vist slagteridata. Resultaterne for storstierne er opdelt i to perioder ”indkøring” og ”drift”. Indkøringsperioden dækker over undersøgelsens første ca. 12 måneder, mens driftsperioden omfatter tiden efter indkøringsperioden. Opdelingen i en ”før/efter” periode havde til formål, at se på udviklingen over tid. Resultaterne fra referencestaldene dækker for besætning 1 hele indkøringsperioden og en fjerdedel af driftsperioden, og besætning 2 for halvdelen af indkøringsperioden og tre fjerdedele af driftsperioden. Af tabellerne fremgår endvidere variationen af produktionsresultaterne indenfor perioderne.

Som det fremgår af tabel 2 og 3 adskilte besætningerne sig fra start ved, at referencebesætning 1 lå med produktionsresultater under landsgennemsnittet, mens referencebesætning 2 lå med produktionsresultater over landsgennemsnittet for perioden [7].

Ligeledes fremgår det af tabel 2 og 3, at produktionsresultaterne efter indkøring overvejende var blevet dårligere for besætning 1, mens produktionsresultaterne for besætning 2 tydeligt var blevet forbedret efter indkøring af systemet.

For begge besætninger var den daglige tilvækst dårligere, både før og efter indkøring af systemet, sammenholdt med referencestaldene. Således var der en forskel til referencestaldenes favør på 125 g og 89 g daglig tilvækst efter indkøring, for hhv. besætning 1 og 2. Sammenholdt med tidligere undersøgelser var resultatet ikke overraskende, da der er fundet en sammenhæng med stigende flokstørrelse og faldende tilvækst [2], [3], [4].

I besætning 1 var foderstyrken høj og foderudnyttelsen lav for både referencestalden og storsti. Efter indkøring var der en forskel på 0,01 FEsv i referencestaldens favør. Den lave foderudnyttelse var sandsynligvis en følge af et stort foderspild fra ad lib. vådfoderkrybberne. Det medvirkede derudover til en dårlig hygiejne og en øget fugtproduktion i stalden. Problemet vil kunne afhjælpes ved at opsætte hoved/skulderadskillelse, ved at ændre udfodringsstrategi, eller ved helt at ændre fodringsprincippet fra vådfodring efter ædelyst til tørfodring. Umiddelbart kan det ikke anbefales, at etablere storstier med vådfodring efter ædelyst.

Foderudnyttelsen lå for besætning 2 bedre end landsgennemsnittet, og efter indkøring af storstien var foderudnyttelsen ved grisene i storstien 0,01 FEsv bedre end for referencestalden. I forhold til indkøringsfasen var det en forbedring på 0,11 FEsv. I besætning 2 blev der gennem hele afprøvningsforløbet kun tildelt en foderblanding og dermed blev muligheden for fasefodring ikke udnyttet. Det formodes, at foderudnyttelsen kan forbedres ved at udnytte denne facilitet.

Produktionsresultaterne fra besætning 1 var påvirket af at være en konventionel besætning med mange sygdomsproblemer, og hvor antallet af døde og kasserede lå over landsgennemsnittet. Efter indkøring lå antallet af døde/kasserede i storstien ca. 4,5 pct. over niveauet for referencestalden. For besætningen var der som helhed periodevis store problemer med halebid, bl.a. som følge af grise der blev indsat med halebid. Dette medvirkede til mange døde/kasserede grise, hvilket også fremgår af variationen mellem holdene (2,8 – 20,0 pct.). To hold måtte helt udgå fra storstien pga. problemer med halebid, og flyttes til andre sektioner. Generelt blev der i besætning 1 udtaget mange grise fra storstien særligt med halebid.

I besætning 2 var antallet af døde og kasserede, efter indkøring, på niveau med referencestalden. Hos grisene i storstierne sås ofte udbrud af transportsyge, hvilket ikke forekom i referencestalden, men det påvirkede ikke umiddelbart antallet af døde grise. Hvorvidt tilvæksten og foderudnyttelsen blev påvirket af udbrud af transportsyge kunne ikke afklares. For at afhjælpe problemet vaccinerede besætningen en periode smågrisene, men med svingende resultat.

I begge besætninger lå kødprocenten fra grisene i storstierne ca. 1 pct. under kødprocenten fra grisene fra referencestalden. Sogrisene havde generelt en højere kødprocent, men både i referencestaldene og storstierne var der den samme forskel mellem kønnene. I begge besætninger blev der både i referencestalden og i storstien fodret med den samme foderblanding og efter samme fodringsprincip.

Ved en tidligere undersøgelse med 16 grise henholdsvis 48 grise i stierne blev der ligeledes fundet en lavere kødprocent fra grise i stier med 48 grise, samt en større forskel ved galtgrisene [2].

Tabel 2.

Produktionsresultater for besætning 1

		Storsti
Besætning 1	Referencestald	Indkøring	Drift	DK gns.[7]
Antal hold, stk.	7	5	4
Produceret i perioden, stk.	1392	876	508	4477
Vægt v. indsættelse, kg	26,4 (22,8 – 29,5)	29,3 (25,1 – 35,6)	26,2 (24,2 – 28)	33,3
Daglig tilvækst, g	901 (834 – 953)	812 (791 – 835)	776 (749 – 812)	879
Foder pr. svin/dag, FEsv	2,72 (2,62 – 2,85)	2,51 (2,4 – 2,69)	2,34 (2,13 – 2,51)	2,52
Foder pr. kg tilvækst, FEsv	3,01 (2,87 – 3,16)	3,10 (2,9 – 3,23)	3,02 (2,85 – 3,17)	2,89
Gns. kødpct., pct.	58,6 (58,1 – 58,8)	59,2 (58,6 – 59,5)	57,6 (57,1 – 58,5)	60,3
Døde, pct.	5,0 (3,1 – 5,2)	5,8 (2,4 – 7,2)	9,3 (2,8 – 20,0)	4,3*
Kasserede, pct.	0,1 (0,0 – 0,4)	0,5 (0,0 – 1,1)	0,2 (0,0 – 0,8)

* Inkl. kasserede grise

Tabel 3.

Produktionsresultater for besætning 2

		Storsti
Besætning 2	Referencestald	Indkøring	Drift	DK gns.[7]
Antal hold, stk.	6	4	5
Produceret i perioden, stk.	5454	2835	3445	4477
Vægt v. indsættelse, kg	29,8 (28,3 – 31,7)	32,9 (30,4 – 35,2)	30,8 (29,0 – 36,4)	33,3
Daglig tilvækst, g	939 (846 – 1083)	806 (787 – 834)	850 (786 – 906)	879
Foder pr. svin/dag, FEsv	2,59 (2,39 – 2,68)	2,39 (2,28 – 2,52)	2,34 (2,1 – 2,61)	2,52
Foder pr. kg tilvækst, FEsv	2,76 (2,48 – 2,83)	2,96 (2,87 – 3,03)	2,75 (2,44 – 3,04)	2,89
Gns. kødpct., pct.	61,4 (60,8 – 61,9)	60,5 (59,9 – 61,1)	60,3 (60,2 – 60,6)	60,3
Døde, pct.	3,1 (1,9 – 4,5)	3,9 (2,3 – 6,4)	3,0 (1,6 – 3,7)	4,3*
Kasserede, pct.	0,3 (0,1 – 0,9)	0,5 (0,1 – 0,7)	0,4 (0,0 – 0,6)

* Inkl. kasserede grise

Økonomisk vurdering
Da der ikke var grundlag for en statistisk vurdering af data, er der i tabel 4 angivet vejledende tal for en økonomisk vurdering ved en ændring af produktionsresultaterne. Eksempelvis vil 100 g lavere tilvækst medfører en ændring af det økonomiske resultat med 10 kr. pr. produceret gris, såfremt gevinsten af den daglige tilvækst kan udnyttes. En øget dødelighed på 1 pct. vil resultere i et udbytte, der er 6 kr. lavere, mens en slagtevægt, der er et kilo lavere i forhold til en slagtevægt på 82 kg og 75 pct. indenfor basis, vil reducere resultatet med 4 kr.

Tabel 4.

Økonomisk konsekvens ved ændring i produktionsresultaterne.

Ændring i produktionsresultaterne	Økonomisk resultat, Kr. pr. produceret slagtesvin (30–100 kg)
Foderudnyttelse: +/- 0,01 FEsv/kg tilvækst (Foderpris 1,34 kr. pr. FEsv)	+/- 1
Tilvækst: +/- 100 g	+/- 10
Døde: +/- 1 pct.	+/- 6
Kød: +/- 1 pct.	+/- 10
Slagtevægt: +/- 1 kg fra slagtevægt på 82 kg med 75 pct. indenfor basis	+/- 4

I forsøg på at forbedre den daglige tilvækst og foderoptagelsen/foderudnyttelsen blev:

Det ene foderområde i den ene storsti, besætning 2,udvidet med tre rørfodringsautomater og dermed 12 ekstra ædepladser for at sikre flere ædepladser til de mindste grise, der typisk æder væsentlig flere gange over døgnet og i længere tid [8]
En del af den ene storsti, i besætning 2, inddraget til en særskilt sti til de mindste grise med separat foderforsyning, jf. foto 9. Grisene blev gående i stien frem til levering til slagteriet.

Det var desværre ikke muligt at vurdere om tiltagene påvirkede produktionsresultaterne i positiv retning, idet grisene ved en fejl blev lukket sammen kort før levering. Forhold som stiens indretning,jf. afsnittet ”Stifunktion” og stiens størrelse, er tiltag som antagelig også vil påvirke produktionsresultaterne.

For begge besætninger vurderede medarbejderne, at det daglige tilsyn med grisene forekom lettere i storstierne, sammenholdt med det traditionelle system med mange små stier, som følge af lettere tilgang til stien. Derimod var erfaringer også, at sygdomsudbrud, og særligt udbrud af halebid, var meget vanskeligt at håndtere i storstier, da det udviklede sig meget hurtigt.

En systematisk daglig runde i storstierne er derfor meget vigtig for at få alle grisene op, da overblikket ellers hurtigt mistes. Derudover er det vigtigt, at kvaliteten på de grise der indsættes er høj, for at sikre at så få grise som muligt falder fra og for at foregribe/forhindre sygdomsudbrud eller udbrud af halebid.

Ligeledes var det medarbejdernes erfaring, at det var vanskeligt at behandle, særligt at genbehandle, samt at udtage en enkelt gris i flokken. Der er derfor behov for yderligere tilpasning af stierne evt. i form af montering af ekstra låger. Det er også en fordel, hvis der er adgang til sygestierne fra storstien.

For hvert hold grise i storstierne var der grise, som ikke lærte at bruge systemet/sorteringsvægten. Typisk blev der udtaget 1 - 2 pct. af grisene pr. hold til opsamlingstier/bufferstier. Ved etablering af storstier anbefales det derfor, at etablere bufferstier til minimum dette antal.


Foto 9.		Separat sti til de mindste grise med særskilt foderforsyning – besætning 2. Billededatabase 1931

Slagteridata fremgår af tabel 5 og 6. Omsætningstiden i besætning 1 var ca. 12 uger. Grise der ikke var klar til levering indenfor 12 uger blev udvejet og flyttet til en tilstødende sektion. Omsætningstiden i besætning 2 var typisk 14 uger.

I begge besætninger blev grisene leveret over 4 -5 uger, og ingen af grisene fra referencestaldene blev vejet før levering til slagteriet. Sorteringsvægtene blev, i begge besætninger, typisk indstillet til en vægt på 105 kg, dvs. grise der vejede 105 kg eller derover blev frasorteret til slagteriet. Ved tømning af stierne måtte de grise, som igennem produktionsperioden havde ”snydt” sig til fodringsområdet via envejslågerne, svarende til ca. 1- 1,5 pct. af grisene, manuelt tages ud af storstien.

Som det fremgår af tabel 5 blev 15 pct. af grisene, fra referencestalden, leveret under basis i besætning 1 som følge af en for lav slagtevægt (75,3 kg), mens 34 pct. af grisene, fra referencestalden, blev leveret over basis i besætning 2 som følge af en for høj slagtevægt (84,1 kg), jf. tabel 6. Afhængig af notering og foderpris anbefales en gennemsnitlig slagtevægt på 82 kg med 75 pct. af grisene indenfor basis, jf. tabel 4. Til sammenligning var den gennemsnitlige slagtevægt på landsbasis på 82,9 kg [7]. Grisene, der var leveret fra storstierne havde en gennemsnitlig slagtevægt på 81,2 kg og 80,1 kg med hhv. 86 og 85 pct. af grisene indenfor basis (tabel 5 og 6).

Som det er tilfældet for de to referencestalde, og andre besætninger hvor grisene ikke vejes, vil sorteringsvægten oftest bidrage til en optimering af det økonomiske resultat pr. slagtet gris. Sorteringsvægten udfører omvendt ikke udvejningen bedre end manuel vejning af grisene, men langt lettere. Det er derfor vigtigt at afregningerne løbende gennemgås, for at sikre at sorteringsvægten sorterer ved så høj en vægt og så lille spredning på grisene som muligt i forhold til at sikre størst mulig økonomisk udbytte, jf. tabel 4.

Tabel 5.

Slagteridata for besætning 1

		Storsti
Besætning 1	Referencestald	Indkøring	Drift
Gns. slagtevægt, kg	75,3 (71,9 – 78,7)	79,0 (77,6 – 79,9)	81,2 (79,7 – 82,8)
Basis	80 (56 – 92)	85 (81 – 89)	86 (78 – 92)
Over basis	5 (0 – 9)	11 (9 – 14)	11 (5 – 20)
Under basis	15 (3 – 40)	4 (0 – 5)	3 (2 – 3)

Tabel 6.

Slagteridata for besætning 2

		Storsti
Besætning 2	Referencestald	Indkøring	Drift
Gns. Slagtevægt, kg	84,1 (76,3 – 87,8)	77,5 (75,7 – 82,4)	80,1 (79,7 – 80,9)
Basis	61 (38 – 78)	70 (43 – 84)	85 (83 – 86)
Over basis	34 (7 – 60)	17 (2 – 49)	11 (9 – 12)
Under basis	5 (2 – 16)	13 (8 – 17)	4 (4 – 6)

Det blev vurderet, at et stort udleveringsrum eventuelt med mulighed for tildeling af foder (som det var tilfældet i besætning 2), og med plads til et helt ugehold, eller et helt læs grise, gav stor fleksibilitet, en hurtig læsning af grisene og en god udnyttelse af sorteringsvægten.

Alternativt kan en del af storstien i den sidste del af produktionsperioden inddrages som udleveringsrum ved hjælp af lågeanordninger. Endelig er det ved udlevering af grisene muligt, at inddrage det ene fodringsområde som i besætning 1. Dog forsvinder en del af fleksibiliteten, som det er tilfældet i slagtesvinestalde med traditionelle stier med udlevering direkte fra stierne, dvs. uden udleveringsrum. Merinvesteringen til udleveringsrummet skal derfor opvejes mod de ulemper der er ved ikke at have et udleveringsrum, eksempelvis i form af mindre fleksibilitet, ekstra arbejdstid og øgede læsseomkostninger til slagteriet.

Arbejdstidsforbrug

For de to besætninger var et tungtvejende argument for at vælge storstier med sorteringsvægte, at arbejdet med at veje og udlevere grisene til slagteriet var en hård og en mindre interessant opgave, som blev fravalgt. I stedet blev grisene udpeget visuelt til slagtning, som det var tilfældet for referencestaldene med deraf følgende for dårlig klassificering.

Erfaringerne fra medarbejderne, fra begge besætninger, var at arbejdstiden til det totale arbejde stort set var den samme for storstierne, som for referencestaldene, men at fordelingen af arbejdet var anderledes, og at særligt det periodiske arbejde forekom hurtigere, lettere og var mindre fysisk krævende. Således vurderede medarbejderne at arbejdstiden omkring udlevering af grisene blev halveret i storstierne med sorteringsvægte. Eksempelvis brugte to personer, i besætning 2, i storstien ca. 45 minutter på at udlevere ca. 200 grise, mens 1 person i referencestalden brugte ca. 1½ time på at levere 100 grise.

Tiden til rengøring af stierne vurderede medarbejderne i besætning 1, at værre lidt mindre i storstien sammenholdt med referencestalden som følge af mindre inventar. Besætning 2 vurderede at tiden til rengøring var ca. 1 minut pr. stiplads for både storsti og referencestald til trods for mindre inventar i storstien i forhold til referencestalden. Medarbejderne påpegede, at særligt sorteringsvægtene var vanskelige at rengøre. Montering af en iblødsætningsdyse inde i sorteringsvægten vil evt. kunne løse dette.

Endelig var erfaringer fra medarbejderne, at arbejdstidsforbruget til det daglige arbejde i stalden, herunder opsyn, behandling, tjek og justering af foderautomater mm., tog ca. lige lang tid i storstien som i referencestalden, men at arbejdet forekom lettere i storstierne, fordi tiden udelukkende blev brugt til opsyn mm. mens en del tid i referencestalden gik med at komme ind og ud af stierne.

Generelt medførte storstierne med sorteringsvægte således, at det hårde og fysiske arbejde med at udlevere grisene til slagteriet blev minimeret. Desuden blev den typiske arbejdsdag i storstien lettere, sammenholdt med tiden i referencestalden, men ikke kortere.

Stifunktion

Registreringerne for gøde-/liggeadfærd er opgjort hver for sig og fremgår af figur 3 og 4. Områderne i stierne er præsenteret ved to tal, hvor det første tal henfører til registreringerne fra besætning 1 og det andet tal til besætning 2. Tallene summerer over at området blev anvendt hhv. ”middel” og ”meget”, jf afsnittet ”Registreringer”. Tallene er angivet i procent i forhold til hundrede indenfor hvert område. Eksempelvis ses det af figur 3, at der i 93 og 96 pct. af observationsperioderne var afsat gødning i området foran sorteringsvægten for hhv. besætning 1 og 2. Tilsvarende lå der i observationsperioderne 7 pct. og 0 pct. grise i området ud for sorteringsvægten for hhv. besætning 1 og 2 jf. figur 4.

Gøde- og liggeadfærd
Resultaterne af grisenes gøde- og liggeadfærd i storstierne er præsenteret i figur 3 og figur 4. Det grønne område i figur 3 indikerer gødeområdet og samtidig der, hvor grisene primært afsatte deres gødning med overvægt i området ud for sorteringsvægten.

I aktivitetsområdet, dvs. passagerne mellem liggevæggene og langs inventaret til fodringsområderne (markeret med blåt på figur 3), blev der i gennemsnit registreret gødning i 16 pct. og 41 pct. af observationerne for hhv. besætning 1 og 2. Den laveste forekomst af gødning blev registreret i lejeområdet, inkl. liggevæggene og fodringsområdet (markeret med orange på figur 3).

Det mest attraktive liggeområde er markeret med lysegrøn i figur 4, hvor der blev registreret liggende grise i 75 – 93 pct. af observationerne for besætning 1 og 89 – 95 pct. af observationerne for besætning 2. Området var fra start indrettet som lejområde. Flere områder blev for begge besætninger benyttet som liggeområder. Der blev registreret grise langs liggevæggene, langs stisiderne, langs inventaret til fodringsområdet og i fodringsområdet markeret med hhv. rødt og pink på figur 4. Der var færrest liggende grise i gødeområdet og i passagerne mellem liggevæggene og kun få registreringer af grise, der lå ud for sorteringsvægtene (markeret med orange på figur 4).

Det er vigtigt, at adgangsforholdene til sorteringsvægten er let og uden risiko for angreb fra andre grise, så grisene går mest muligt til fodringsområdet og derigennem sikre de bedst mulige produktionsresultater. Afsætning af gødning i området foran sorteringsvægten kan være uheldigt, da det gør gulvet glat/fedtet. Det kan derfor ikke afvises, at en bedre opdeling af stien, med et mere koncentreret gødeområde, kan øge grisenes aktivitet gennem sorteringsvægten.

Ligeledes er det uheldigt, at der ligger grise i fodringsområderne, da det giver en unøjagtig vægtfordeling. Derudover giver det uhensigtsmæssig brug af stien samt øget risiko for aggression mellem grisene pga. for mange grise i fodringsområdet og derved kamp om ressourcerne. Opsætning af kamera og opmærkning af grisene vil kunne afdække, om det er de samme grise, som opholder sig i fodringsområderne og afdække en eventuel konkurrence om foderet. Som en mulig løsning kan inventaret udskiftes til ”åbent inventar”, som grisene antagelig vil finde ubehageligt at ligge opad.

InfoSvin/lue0908c1975.tif

Figur 3.

Oversigt af hvor grisene afsatte deres gødning, hvor det første tal er data fra besætning 1 og andet tal fra besætning 2. Det grønne område af stien indikerer gødeområdet og grisenes primære gødeområde. Områderne med blåt viser aktivitetsområdet, mens områderne med orange var der, hvor der blev afsat mindst gødning. Data er angivet i procent i forhold til hundrede indenfor hvert område. Billededatabase 1975

InfoSvin/lue0908d%5F21976.tif

Figur 4.

Registreringer af grisens liggeområder, hvor det første tal er data fra besætning 1 og andet tal fra besætning 2. Det lysegrønne område indikerer lejeområdet. De røde områder viser liggende grise langs liggevæggende og de pink områder udtrykker hvor en stor del af grisene også lå. Områderne med orange var der hvor grisene lå mindst. Data er angivet i procent i forhold til hundrede indenfor hvert område. Billededatabase 1976

Aggression

I forhold til den traditionelle stiindretning kan der i storstier være områder, hvor der er risiko for kødannelse og aggression, f.eks. ved indgangen til sorteringsvægten i perioder hvor grisene er specielt motiveret for at æde. Derfor blev der registreret aggression mellem grisene i storstierne.

For begge besætninger blev der registreret en stigning i antallet af aggressioner ved et stigende antal aktive dyr.

Aggressionerne blev registreret jævnt fordelt i stierne med flest i gødeområdet, hvor der i gennemsnit blev registreret 53 pct. og 39 pct. af aggressionerne for hhv. besætning 1 og 2 (markeret med grøn på figur 6). Der blev registreret færrest aggressioner langs stisiderne og i fodringsområderne (orange områder). Der var derfor ikke noget der indikerede, at grisene der lå i fodringsområdet gav anledning til aggression/kampe mellem grisene.

Niveauet af aggressionerne fremgår af tabel 7 udtrykt i styrken af aggressionerne og reaktionen på aggressionerne. For begge besætninger bestod ca. 90 pct. af aggressionerne af et eller flere skub/slag/bid, som ikke blev besvaret af modparten. Den langt overvejende reaktion på aggressionerne resulterede i at én af grisene trak sig tilbage uden kamp.

Af figur 5 ses, at aggressionsniveauet for besætningerne stort set lå på samme niveau, og for 50 pct. af observationerne blev der registreret under to aggressioner pr. 10 minutters observationsperiode for begge besætninger. I 75 pct. af observationsperioderne var antallet af aggressioner under fire.


Figur 5.	Niveauet af aggressioner for de to besætninger er præsenteret ved antallet af aggressioner pr. 10 minutters observationsperiode. Sort viser niveauet for besætning 1 og rød for besætning 2. Billededatabase 1977

Med kun to aggressioner pr. observationsperiode og med angreb, hvor under 10 pct. af disse besvares af modparten, er der tale om et lavt niveau af aggression i de pågældende storstier. Til sammenligning blev der i en undersøgelse i 32 danske slagtesvinebesætninger med forskellige stald- og stityper fundet et aggressionsniveau svarende til 6,7 aggressioner pr. 10 minutter i stier med 20 grise [6].

Antallet af registreringer af aggressionsniveauet i denne undersøgelse vurderes dog at være forbundet med en vis usikkerhed, da det er vanskeligt at overskue en flok på hhv. 250 og 350 grise pr. sti.

Til understøttelse af adfærdsregistreringerne vurderede medarbejderne og registreringsteknikeren, at grisene i begge besætninger generelt var meget rolige i storstierne.

Hovedparten af registreringerne af aggression var som nævnt i de områder af storstien, hvor grisene var aktive, dvs. i området der var udpeget som gødeområde og i færdselsvejene fra lejeområdet til fodringsområdet mellem liggevæggene. Det kan ikke afvises, at der skabes en ubalance i adgangsforhold/passageplads fra lejeområdet til fodringsområdet, når liggevæggene er placeret i linien ud for indgangen til sorteringsvægten/fodringsområdet. Grise, som er lavest i hierarkiet, vil muligvis opleve ubehag ved at rejse sig fra lejeområdet for at gå til fodringsområdet pga. små passageområder. En eventuel fjernelse af de to midterste liggevægge vil måske kunne afhjælpe dette. Modsat vil fjernelse af nogle af liggevæggene medføre færre liggepladser og flere grise henvises derved til dårligere liggepladser.

InfoSvin/lue0908f1978.tif

Figur 6.

Fordelingen af aggressioner hvor det første tal er data fra besætning 1 og andet tal fra besætning 2. Området markeret med grøn viser gødeområdet og hvor i stien aggressionsniveauet var højst. De blå områder markerer aktivitetsområdet og det lysegrønne lejeområdet. I de orange områder var der færrest aggressioner. Data er angivet i procent og summerer til hundrede. Billededatabase 1978

Tabel 7.

Aggressionsniveauet for de to besætninger.

Besætning	1	2
Styrken af angrebet	Procent af antal observationer, pct.	Procent af antal observationer, pct.
Et skub/slag/bid som modtageren ikke besvarer	72	64
Flere skub/slag/bid som modtageren ikke besvarer	19	27
Et skub/slag/bid som modtageren besvarer	4	4
Flere skub/slag/bid som modtageren besvarer	5	5
Reaktion af angrebet
Én af parterne trækker sig tilbage	75	91
Begge eller ingen viger	25	9

Konklusion

Undersøgelsen viste ikke, at den ene sorteringsvægt havde fortrin frem for den anden, men sorteringsvægte med tre udgange blev vurderet til at give en større fleksibilitet i forbindelse med frasortering af grise. For begge fabrikater var der stadig behov for videreudvikling i relation til at skabe yderligere arbejdslettelser og bedre produktionsresultater. Eksempelvis var det vanskeligt at behandle og udtage en enkelt gris fra flokken. Der er derfor behov for yderligere tilpasning af stierne og software.

Der var generelt stor forskel i produktionsresultaterne mellem besætningerne, både før og efter indkøring af storstierne med sorteringsvægtene, men for begge besætninger var den daglige tilvækst og kødprocenten hhv. ca. 100 g og 1 procent lavere fra grise leveret fra storstien sammenholdt med referencestalden. Efter indkøring opnåede besætning 2 det samme niveau for procent døde og kasserede grise, som for referencestalden og en foderudnyttelse der var 0,01 FEsv bedre end i referencestalden.

I besætning 1 var der periodevis store problemer med halebid, hvilket medvirkede til, at antallet af døde/kasserede grise fra storstien lå ca. 4,5 pct. over niveauet for referencestalden. Dette gennemsnit dækker imidlertid over en stor variation.

For begge besætninger opnåede grisene fra storstierne en bedre klassificering fra slagteriet end grisene fra referencestaldene, der ikke blev udvejet.

Sygdomsudbrud og særligt udbrud af halebid var meget vanskeligt at håndtere i storstierne. Det er derfor meget vigtigt, at det daglige tilsyn med grisene foregår systematisk rundt i hele stien, og at alle grisene kommer op, da erfaringerne viser, at hvis det går galt med halebid, så kan det være vanskeligt at begrænse udbruddet.

Det totale arbejdsforbrug mellem storstien og referencestalden var stort set det samme, men fordelingen af arbejdet var anderledes og særligt det periodiske arbejde forekom hurtigere, lettere og mindre fysisk krævende i storstien med sorteringsvægt.

Ud fra grisenes adfærd herunder aggressionsniveauet og grisenes brug af storstien vurderedes den valgte stiindretning, med et separat fodringsområde, grundlæggende at fungere tilfredsstillende og under danske forhold, også i relation til lovkravet om 1/3 fast eller drænet gulv i lejet, men stien kan optimeres.

Ved en eventuel etablering af storstier med sorteringsvægte tilrådes det, at etablere bufferkapacitet til ca. 1-2 pct. af grisene, adgang til sygestier fra storstien og et udleveringsrum eventuelt med fodringssystem med stipladser til et helt læs grise. Derudover kræver storstier med sorteringsvægte mere teknisk interesse end traditionelle stier, og det kan ikke anbefales at etablere vådfodring sammen med storstier, da foderudnyttelsen bliver for dårlig.

Der pågår løbende en videreudvikling af storstisystemet med sorteringsvægte fra de aktuelle firmaer der forhandler sorteringsvægte til slagtesvin.

Referencer

[1]	Jensen, T; Damsted, E.; Hinke - Calmann, D.: (2007). Storstier med sorteringsvægte-studietur til USA og Tyskland. Notat nr. 0443, Landsudvalget for Svin.
[2]	Pedersen, J. S.: (1990). 16 kontra 48 slagtesvin pr. sti. Meddelelse nr. 182, Landsudvalget for Svin.
[3]	Jensen, T.: (2003). Flokstørrelse og gulvudformning i slagtesvinestier med delvist spaltegulv. Meddelelse nr. 603, Landsudvalget for Svin.
[4]	Nielsen, N.P.; (1992). Flokstørrelse I smågrisestalde. Meddelelse nr. 232, Landsudvalget for Svin.
[5]	Fraser, A. F.; Broom, D. M.: (1990). Farm Animal Behaviour and Welfare. Third edition.
[6]	Jensen, K.H., Vestergaard, E.-M., Jørgensen, E. & Pedersen, B.K., 2002. Sammenhæng mellem stimiljø og aggression hos slagtesvin under produktionsforhold. DJF-Temamøde "Aggression hos søer og slagtesvin samt Strategisk fodring til styring af kødkvalitet". DJF intern rapport 162, 25-29.
[7]	Sloth, N.M; Berthelsen, E.: (2007). Rapport over P-rapportens resultater oktober 2007. Notat nr. 0745, Dansk Svineproduktion.
[8]	Bigelow, J. A., & Houpt, R.: (1987). Feeding and Drinking Patterns in Young Pigs. Physiology & Behavior, vol. 43 pp 99 – 109.

Deltagere:
Tekniker Ernst Nielsen, Den Rullende Afprøvning
Tekniker Peter Nøddebo Hansen, Den Rullende Afprøvning
Tekniker Søren Højby Simonsen, Den Rullende Afprøvning
Statistikkonsulent Mai Britt Friis Nielsen

Afprøvning: 836

Appendiks


Figur A1.	Besætning 1 - skitse af sektion med storsti med separat fodringsområde og sorteringsvægt fra Skiold Nederland. Billededatabase 1979


Figur A2. Besætning 2 - skitse over stald med 2 storstier og et udleveringsrum. Grisene havde adgang til særskilte fodringsområder vi sorteringsvægtene fra Howema. Billededatabase 1980


Foto A3. Farvemarkering. Sorteringsvægt fra Skiold Nederland. Billededatabase A31927	Foto A4. Besætning 2 – Udleveringsrum med rørfodringsautomater. Billededatabase A41928

InfoSvin/A51933.tif

Foto A5.
Besætning 2 – Envejslåge fra stald til udleveringsrum. Billededatabase A51933

Erfaringsundersøgelse af slagtesvin i storstier med sorteringsvægte