Analyse af blodprøver fra søer sidst i drægtigheden, samt af nyfravænnede søer giver et indblik i, hvordan blodværdierne er fordelt hos danske søer i disse perioder. Disse blodværdier kan anvendes som reference for søer.

Der eksisterer efterhånden flere udenlandske referenceoversigter for blodværdier hos grise. Det er dog sjældent angivet, hvorvidt blodværdierne stammer fra søer eller slagtesvin. Endvidere er det sjældent angivet, hvor i produktionen dyrene befandt sig, da blodprøven blev taget. Derfor denne oversigt over blodværdier for søer forskellige stadier i produktionscyklussen. Blodprøverne, der ligger til grund for denne oversigt, er udtaget i forbindelse med to forskellige afprøvninger gennemført af Videncenter for Svineproduktion.

I perioden 2005 til 2009 er der udtaget blodprøver fra i alt 496 slagtesøer udsat efter fravænning, samt fra 1.492 højdrægtige søer fordelt på 19 forskellige besætninger. Oversigten omfatter en hæmatologisk profil - antallet af røde og hvide blodlegemer, samt blodplader.

Oversigten viser, at det er af afgørende betydning at tage dyrets alder og produktionsstatus i betragtning, når blodværdier sammenholdes med tilgængelige referenceintervaller.

Materiale og metode

Søerne inkluderet i denne oversigt stammer fra to forskellige afprøvninger, og der er data fra søer, der har fået henholdsvis melfoder, pelleteret foder, tørfoder og vådfoder. Datamaterialet afspejler således bredt fodermetoderne i den danske sobestand.

Før udtagelse af blodprøver blev søerne vurderet ”ikke syge” på baggrund af huld, hårlag, bevægelighed, forekomst af rifter/sår samt interesse for omgivelserne.

Søerne blev fikseret med trynebremse, hvorefter der blev udtaget blod fra Vena Jugularis. Blodet blev udtaget i EDTA stabiliserede vacutainere. På samtlige blodprøver blev der lavet en blodprofil senest 24 timer efter udtagning. På de drægtige søer blev blodprøverne udtaget en uge før faring og på slagtesøerne før slagtning, det vil sige umiddelbart efter fravænning.

Vacutaineren blev fyldt til den øverste kant af mærkaten. Derefter blev hver vacutainer vendt forsigtigt 8-10 gange for at sikre, at blodet blev blandet tilstrækkeligt med EDTA. Blodprøverne blev mærket med sonummer, besætning og dato for udtagning. Efter udtagning blev blodprøverne - samme dag - sendt til Centrallaboratoriet, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet (tidligere Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole). Senest dagen efter blev blodprøverne analyseret med en ADVIA 120 hematology analyzer (Bayer Diagnotics AG) efter laboratoriets standardforskrifter.

Blodegenskaber

Blodparametrene er et vigtigt diagnostisk værktøj, som ofte er en overset parameter i svineproduktionen. Et overblik over dyrets blodværdier kan hurtigt give en god indikation af, om det er anæmi, infektion eller andet, der er årsagen til nedsat ydelse i produktionen, jf. tabel 1, der giver et groft overblik over de forskellige parametres betydning.

Tabel 1. Oversigt over blodets celler og deres funktion virkningsmekanismer, samt årsager til afvigende værdier [3]

Blodparameter	Virkningsmekanisme/forklaring	Årsager til for høj værdi	Årsager til for lav værdi
Røde blodlegemer(Erythrocytter)	Indeholder hæmoglobin, der transporterer ilt rundt i kroppen	Dehydrering, vandmangel. (Væsketab)Betegnelse: polycytæmi	Anæmi/BlodmangelBlodtab (akut, kronisk, internt, eksternt)Nedsat produktion af røde blodlegemer Hæmoly-se/ødelæggelse af cellen, som følge af forkert håndtering af blodprøve.ForgiftningBetegnelse: polycytopeni
Hæmatokrit	PCV – packed cell volume - Volumenprocenten af erythrocytter i blodet	Dehydrering	AnæmiHæmolyse (nedbrydning af røde blodlegemer)Inflammation
Hæmoglobin	Findes inde i de røde blodlegemer. Bærer iltmolekyler.	Dehydrering	AnæmiHæmolyse (nedbrydning af røde blodlegemer)Inflammation
MCV	Mean corpuscular volume - Gns. volumen af en erythrocyt Bruges til at klassificere en evt. anæmi	Forstørrede røde blodceller.Betegnelse: Makrocytær anæmi	Formindskede røde blodceller.Betegnelse: Mikrocytær anæmi
MCH	Mean corpuscular hemoglobin - Gns. vægt af hæmoglobin i de enkelte erythrocyt.	Se MCHC	Se MCHC
MCHC	Mean cell hemoglobin concentration - Gns. konc. af hæmoglobin i et volumen af erythrocytter.Bruges til at vurdere hæmoglobinindholdet i den samlede mængde røde blodceller	Artefakt som følge af hæmolyse (ødelæggelse af de røde blodlegemer) i prøven.(Immunmedieret anæmi) Be-tegnelse: Hyperkrom (øget indhold af kromatin)	Regenerativ anæmi, hvor de store, umodne, røde blodceller indeholder mindre hæmoglobin end cellerne af normal størrelse.Jernmangel (anæmi)Betegnelse: Hypokrom (reduceret indhold af kromatin)
Hvide blodceller(Leukocytter)	Udgør en del af kroppens immunforsvar	InflammationInfektion StressBetegnelse: Leukocytose	Akut reaktion på inflammationSent i en kronisk inflammatorisk reaktionAkut virusinfektion(Nedsat knoglemarvs-funktion)Betegnelse: Leukopeni
Basofile	Funktionen er ikke så godt kendt, men reagerer ofte samtidig med eosinofile	Ses sjældent, men kan ses samtidig med eosinofili (mange eosinofile)Allergiske reaktionerParasitangrebBeteg-nelse: Basofili	Svær at diagnosticere, da normalværdien i forvejen er meget lav. Betegnelse: Basopeni
Eosinofile	Fungerer bl.a. som fagocytter og ved allergiske reaktioner. Virker både i blodet og vævet.	Allergiske reaktionerParasitangrebBetegnelse: Eosinofili	Stress i forbindelse med sygdomFaringBetegnelse: Eosinopeni
Lymfocytter	Lagres efter dannelsen i lymfeknuder og milt.	Kronisk inflammationBetegnelse: Lymfocytose	FaringStressVirusVaccinationBetegnelse: Lymfocytopeni
Monocytter	Transporteres til vævet ved hjælp af blodet, hvor de bliver til makrofager. Her fungerer de som fagocytter og kontrollerer den inflammatoriske reaktion	Kronisk inflammationBakteriæmiStressBetegnelse: Monocytose	Ses en gang i mellem, men har ingen diagnostisk betydningBetegnelse: Monocytopeni
Neutrofile	Transporteres ud i vævet ved hjælp af blodet, hvor de virker fagocytotisk og kontrollerer inflammatorisk reaktion.	FaringAkut inflammatorisk reaktion Ophidselse/stressInfektion (virus, baketerier, svampe, parasitter)Betegnelse: Neutrofili	Øget forbrug (voldsom bakteriel infektion, endotoxæmi, viræmi)Nedsat produktion (vi-rus)ForgiftningerBetegnelse: Neutropeni
Blodplader	En del af blodets koagulationsproces	Forøget (kompensativ) produktion i forbindelse med kroniske blødninger. Betegnelse: Thrombocytose	Tab på grund af akutte blødninger.Nedsat produktion pga. forgiftning Septikæmi Betegnelse: Thrombocytope-ni

Resultater og diskussion

De opgivne referenceværdier på højdrægtige søer er baseret på rådata. Blodprøverne er taget 1-15 dage før faring med størsteparten liggende 4-5 dage før faring. For nærmere indsigt i tiden for blodprøvning op til faring henvises til appendiks 4. Der er taget højde for outlayers ved at fjerne 5 pct. og 95 pct. fraktilerne. Referencerne er således et billede af de 90 pct. ”mest normale” dyr. Værdierne på søer efter fravænning er opgivet som middelværdi. Årsagen til, at værdierne for søer før faring og for søer ved fravænning er opgjort forskelligt, er, at data fra søer ved fravænning ikke oprindeligt var tiltænkt at skulle indgå i et referenceinterval – modsat data for søer lige før faring. For yderligere indblik i data for søer ved fravænning (spredning, min., maks.) henvises til appendiks 3. Bemærk dog, at enhederne i tabel 2 ikke nødvendigvis er de samme som i appendiks 3.

Tabel 2. Blodværdier for søer en uge før faring, samt ved fravænning sammenholdt med andre referenceværdier

Referenceinterval	Søer en uge før faring	1.kulds- søer en uge før faring	Ældre end 1. kulds- søer en uge før faring	Middel- værdi for 496 nyfra- vænnede søer	Centralla- boratoriet, LIFE/KU [1]	Schalm´s Veterinary Haemato- logy [3]	The Merck Veterinary Manual [2]
Antal dyr, stk.	1492	360	1132	496	-	-	-
Antal røde blodlegemer (x 10⁶/µL)	4,4-6,4	4,9-6,8	4,3-6,1	5,4	5,9-8,8	5,7	5-7
Hæmoglobin (g/dL)	10-14	10-14,5	10-13,6	12	10,6-15,9	12,6	9-13
Hæmatokrit (%)	28-40	30-41	28-39	35	31-46	40	36-43
Antal hvide blodlegemer 10⁹/liter	9,6-18,6	11,7-20	9,4-17,6	15	11,3-22,8	15,6	11-22
Antal lymfocytter (x 10³/µL)	3-8	4,2-8,7	2,9-7,0	6,7	-	-	3.8-16.5
Antal monocytter 10⁹/liter	0,3-1	0,4-1,2	0,3-0,9	0,7	0,3-1,2	6	0-1
Antal neutrofile 10⁹/liter	4,2-10,6	4,7-10,9	4,2-10,4	6,7	3,1-9,6	39	2-15
Antal eosinofile 10⁹/liter	0,2-1,5	0,3-1,8	0,2-1,4	0,9	0-0,9	0,7	0-1,5
Antal basofile 10⁹/liter	0,02-0,08	0,03-0,1	0,01-0,07	0,01	0-0,5	0,6	0-0,5
Antal blodplader 10⁹/liter	110-350	122-363	109-348	225,8	138,2-467,8	Ikke angivet	200-500
MVC, Volumen af et rødt blodlegeme (x 10^{-15 liter)*}	57-69	56-66	59-69	69	44,2-60,9	70	52-62
MCHC, Hæmoglobin-koncentration i et rødt blodlegeme (mmol/liter)	19,9-21,5	19,7-21,5	20-21,5	19,6	30,6-34,9	-	17-20

Der er foretaget hæmatologisk profil på 496 nyfravænnede søer, men kun 442 nyfravænnede søer fik foretaget analyse for hvide blodlegemer, jf. appendiks 3.

Håndtering af blodprøver

Benyttes der EDTA-glas til blodprøvetagning, er det vigtigt at være opmærksom på, at et skævt forhold mellem blod og EDTA kan påvirke størrelsen og antallet af de røde blodceller, og dermed give et falsk indtryk af anæmi [6]. Korrekt opfyldning af vacutaineren er derfor vigtig. Ligeledes er det vigtigt at sørge for en god blanding af EDTA og blod, hvorfor glasset bør vendes forsigtigt 8-10 gange efter opfyldning. Rystes glasset eller vendes det for voldsomt, risikerer blodcellerne at undergå hæmolyse, hvilket også kan ske, hvis der går for lang tid inden blodprøven analyseres [5].

Ændringer i blodprofilen under cyklus

Det er vigtigt at være opmærksom på, at blodprofilen ændres hos soen alt afhængig af, hvor i produktionscyklussen soen er - disse ændringer er normale [3]. Ifølge Schalm´s Veterinary Hematology, 5th edition falder antallet af røde blodlegemer i løbet af 14 dage før faring og holder det lave niveau gennem diegivningen.

Det fremgår da også af værdierne i tabel 2, at søerne før faring generelt ligger lavere i antallet af røde blodlegemer, blodplader og hæmatokrit sammenlignet med referenceværdierne – modsat søerne ved fravænning. Dette forventes primært at skyldes stigningen i den maternelle plasmavolumen [11]. I denne periode vil der kunne ses en stigning i antallet af umodne, røde blodlegemer, som dannes i forsøg på at opretholde et normalniveau. Denne stigning vil give et tilsvarende fald i hæmoglobin og en stigning i værdien, MVC. Årsagen til dette er, at umodne røde blodlegemer er større end de modne, og indeholder mindre hæmoglobin [3]. Der vil ligeledes være et fald i leukocytter under drægtigheden [3]. Ligeledes ligger de unge søer på nogle blodparametre lidt højere i blodværdierne end de ældre søer. Forskellen er dog minimal (appendiks 1) og alle værdierne ligger da også inden for referenceintervallet. Den lille forskel på unge versus ældre dyr kan skyldes ændringer i knoglemarven, som man kender det fra human side. Årsagen til ændringerne er ukendt, og de tillægges sjældent klinisk betydning [8].

Det bemærkes, at MCV-værdien ligger i den høje ende ved de nyfravænnede søer (69 x 10-15 liter). Søerne i denne kategori bestod udelukkende af udsættersøer, og afvigelsen i MCV kan måske forklares ved søernes alder og som kompensation for den ovenfor nævnte ændring i knoglemarven. Søerne indgik i en afprøvning vedrørende foderstruktur og mavesår. Såfremt mavesår (og en deraf følgende blodmangel) skulle være forklaringen bag den høje MCV-værdi, ville man forvente at se en tilsvarende afvigelse i antallet i røde blodlegemer, hæmoglobin mv. Jf. figur 1 i Appendiks 1 stiger MCV-værdien jævnt - proportionalt med alderen.

Hos grise kan stresspåvirkningen af blodets celler under udtagningen have betydning for analyseresultatet. Indenfor to minutter kan der ses en ændring, som især giver sig udslag ved de hvide blodceller, som vil stige i antal. Der kan gå op til otte timer, før værdierne er normale igen. Ligeledes kan hæmoglobin, hæmatokrit og blodsænkningsreaktion (røde blodceller) forøges [4].

Samlet diskussion

Slagtesøerne stammer fra en afprøvning, der havde til formål at undersøge fibres indflydelse på mavesundheden. Det kan ikke udelukkes, at enkelte af disse søer havde mavesår, hvilket kan have påvirket blodværdierne.

Generelt er søernes sundhedstilstand vurderet på baggrund af en overordnet klinisk undersøgelse. Der er således ikke taget temperatur på søerne, ligesom der heller ikke er foretaget foderanalyser, med henblik på forekomst af eksempelvis mykotoksiner, i de enkelte besætninger. Der tages derfor forbehold for subkliniske infektioner, samt andre ukendte faktorer i besætningerne, der kan have påvirket værdierne i dette skriv.

Generelt ligger værdierne meget stabilt besætningerne imellem, jf. appendiks 2. En parameter, der skiller sig ud, er imidlertid blodpladerne, hvor tre af besætningerne ligger under den nedre grænse på 200 109/liter, jf. The Merck Veterinary Manual (1997). Ifølge Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet ligger disse tre besætninger dog ikke under normalen. En lav blodpladeværdi kan skyldes infektion, mangel på B12, m.m. [5]. Der er ikke observeret symptomer i de aktuelle besætninger, der stemmer overens med kendte årsager til mangel på blodplader.

Konklusion

Udtages blodprøverne op til faring, fremgår det af ovenstående referenceinterval, at niveauet for flere af værdierne ligger lige under de internationale referenceparametre. Ligeledes fremgår det, at blodprøverne taget ved fravænning stemmer overens med de internationalt opgivne referencer. På baggrund af dette må det konkluderes, at tidspunktet for prøvetagning, i relation til produktionscyklus og sammenligning med referenceparametre, har afgørende betydning for tydning af resultatet. På baggrund af dette må det ligeledes konkluderes, at beregning af referenceparametre for søer i diegivningsperioden er relevant, idet der ligeledes mangler viden om, hvordan blodværdierne ser ud under diegivning.

Anæmi er ikke en diagnose der kan stilles på baggrund af en høj MCV-værdi. Det er vigtigt at forstå, at flere parametre spiller ind, når der tales om anæmi – deriblandt antallet af røde blodlegemer, hæmoglobin og hæmatokrit. Ligeledes må de kliniske symptomer tages i betragtning. Har en so lave værdier i både hæmatokrit, hæmoglobin og røde blodceller, samt en forhøjet MCV bør anæmi overvejes. Dog er det ligeledes vigtigt at forholde sig kritisk til referenceværdierne, inden tiltag mod anæmi iværksættes.

Som nævnt kan stress give forhøjede værdier i de hvide blodceller, og man skal derfor være varsom med at stille diagnosen infektion på baggrund af dette. Dog er værdierne i dette skriv fremkommet på baggrund af søer, der er fastholdt med trynebrems, hvilket betragtes som en stressfaktor. Ligger værdier for de hvide blodceller derfor højt over værdierne i dette skriv, må man konkludere en overvejende sandsynlighed for infektion. Andre blodparametre, der kan be- eller afkræfte forekomsten af infektion er en stigning i akutfaseproteiner og immunoglobuliner. Disse parametre analyseres ved en biokemisk profil og er derfor ikke taget med i dette skriv.

Referencer

[1]	Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. (2009).
[2]	The Merck Veterinary Manual, 8th edition, p. 906, (1997): Merck & Co., Inc. Rahway, N.J., USA.
[3]	Schalm´s Veterinary Hematology, 5th edition, 168, p. 1089-1095, Lea & Febiger.
[4]	Noter til øvelserne i Klinisk Laboratoriediagnostik for V6. Lundorff Jensen, A. Poulsen, J. S. D., Iversen, L. & Kongstad Petersen, T. Centrallaboratoriet, KVL 1997.
[5]	Madsen, M. T. (2007): Jernmangel (anæmi) hos danske søer. Notat nr. 0710. Landsudvalget for Svin.
[6]	Hansen, S.S. (2009): Personlig meddelelse. VetMed.
[7]	Madsen, M. T., Sørensen, G. (2006): Effekt af ekstra fibre og foderstruktur på mavesundheden hos søer. Meddelelse nr. 757, Landsudvalget for Svin.
[8]	Tow Toward Healthy Aging. Human needs and nursing responses, 6th edition (2004): p.116, Mosby.
[9]	Thorsen, E., 1999. Rapport over E-kontrollens resultater oktober 1998. INFOsvin, notat nr. 9902. 2 pp.
[10]	Vinther, J.; Ostersen, T. 2008. P-rapporternes resultater oktober 2008. INFOsvin, notat nr. 0907. 7 pp.
[11]	Hoffman, R., Furie, B., Benz E.J., McGlave, P., Silberstein, & Sanford J.S., 2009: Hematology: Basic Principles and Practice, 5th edition. Chapter 161. Churchill Livingstone Elsevier, Philadelphia.

Appendiks

Appendiks 1

Figur 1. Grafen viser niveauet for de forskellige blodværdier, 1 uge før faring, på baggrund af kuldnummer.
Værdierne er en gennemsnitsværdi for det enkelte kuldnummer, og antallet af søer bag kuldnumrene fordeler sig som følger;
Kuldnummer 1: 413 søer; kuldnummer 2: 336 søer; kuldnummer 3: 268 søer; kuldnummer 4: 227 søer; kuldnummer 5: 200 søer;
kuldnummer 6: 116 søer; kuldnummer 7: 79 søer; kuldnummer 8: 40 søer. Billede nr. 2212

Appendiks 2

Figur 2. Grafen giver et overblik over, hvordan blodværdierne, en uge før faring, fordelte sig på besætningsniveau.
Værdierne er et gennemsnit af parameteren for den enkelte besætning. Billede nr. 2213

Appendiks 3

Tabel 3. Blodparametre for nyfravænnede søer med angivelse af antal søer, gennemsnit, spredning samt
maksimums- og minimumsværdier

	Antal søer	Gns.	Spredning	Maks.	Min.
Antal røde blodlegemer (x 10¹²/liter)	496	5,4	0,7	8,2	0,5
Hæmoglobin (mmol/liter)	496	6,9	0,8	9,2	3,9
Hæmatokrit (%)	496	35	0,04	49	20
Antal hvide blodlegemer (x 10⁹/liter)	496	15,1	4,3	43,9	7,6
Antal lymfocytter (x 10⁹/liter)	442	6,7	2,0	17,4	1,0
Antal monocytter (x 10⁹/liter)	442	0,70	0,30	3,50	0,10
Antal neutrofile granulocytter (x 10⁹/liter)	442	6,7	3,5	36,5	2,0
Antal eosinofile granulocytter (x 10⁹/liter)	442	0,90	1,1	15,8	0,0
Antal basofile granulocytter (x 10⁹/liter)	442	0,01	0,06	0,90	0,00
Antal blodplader (x 10⁹/liter)	496	225,8	110,1	839,0	37,0
Volumen af et rødt blodlegeme (x 10^-15 liter)	495	69	33	798	48
Hæmoglobinkoncentration i et rødt blodlegeme (mmol/liter)	495	19,6	1,2	30,9	11,7

Appendiks 4

Graf over aldersfordelingen på søer blodprøvet 1-15 dage før faring

Figur 3. Grafen viser antallet af søer, der er blodprøvet fordelt på kuldnummer.
Grafen er ordnet efter antallet af dage før faring, hvor blodprøven blev taget.
Billede nr. 2214

Blodværdier hos danske søer