Der sker ændr. af vådfoderets kvalitet, når et alm. anlæg ændres til restløs fodring. Dette var tilfældet for både mikroorganismer, organiske syrer samt biogene aminer. Det er vigtigt at kontrollere blandesikkerheden, når anlægget er ændret.

Effekten af at ændre et almindeligt vådfodringsanlæg til et restløs vådfodringsanlæg er blevet undersøgt i én sobesætning. Undersøgelsen blev gennemført som en ’før’ / ’efter’ undersøgelse. Der blev således taget prøver før ændringen til restløs vådfodring samt efter ændringen.

Ved de tre prøveudtagningsdage inden ændringen til restløs vådfodring blev der beregnet restmængder i rørstrengen på 67 til 68 pct. Over to tredjedel af det foder, som søerne fik ved en given fodring, var således ”gammelt foder” fra foregående fodringer/dage.

Ændringen til restløs vådfodring påvirkede indholdet af mælkesyrebakterier markant – fra i gennemsnit 8,9 til 7,6 log CFU pr. gram foder. I perioden ’før’ var indholdet af mælkesyrebakterier på niveau med det normale indhold i vådfoder, mens det var marginalt lavere i perioden ’efter’. Mængden af gær var ikke påvirket af ændringen til restløs vådfodring og var på niveau med, hvad der normalt ses i vådfoder.

Indholdet af Clostridium perfringens var både før og efter ændringen højere end det normalt ses i vådfoder. Clostridium perfringens kan forårsage diarré og er derfor ikke ønsket i vådfoder. Ændringen til restløs vådfodring førte til en mindre reduktion i det gennemsnitlige indhold af Clostridium perfringens.

Indholdet af skimmelsvampe og enterobakterier blev ikke væsentligt påvirket af ændringen til restløs vådfodring.

Indholdet af mælkesyre blev mere end halveret efter ændring til restløs vådfodring. Det stemmer overens med det markant lavere antal mælkesyrebakterier.

Indholdet af eddikesyre var efter ændringen en fjerdedel af indholdet før ændringen, hvilket skyldes, at fermentering i vådfoderet er reduceret efter ændringen til restløs fodring. Indholdet af eddikesyre efter ændringen var reelt under det der normalt ses i vådfoder.

Indholdet af smørsyre var ikke påvirket af ændringen til restløs vådfodring. Det samme var tilfældet for ravsyre og myresyre.

Efter ændringen til restløs vådfodring var indholdet af ethanol mindre end en tredjedel af indholdet før ændringen. Denne væsentlige reduktion hænger sammen med, at gær, der danner ethanol, ikke har så lang tid til at producere ethanol, når der anvendes restløs vådfodring i forhold til et almindelig vådfodringsanlæg. Indholdet af ethanol har antageligt ikke praktisk betydning for udnyttelsen af foderets næringsstoffer, fordi grise kan udnytte ethanol. Det, der måske er mere problematisk, er, at ethanol dannes sammen med CO₂, der kan give ’luft’ i rørstrengene. Det er ligeledes forbundet med et energitab, når mikroorganismer producerer CO₂.

Indholdet af de biogene aminer; cadaverin, histamin og putrescin blev reduceret væsentligt ved ændringen til restløs fodring. Indholdet af disse biogene aminer var dog hverken før eller efter ændringen så høje, at de kunne forventes at påvirke søers sundhed.

pH-værdien i vådfoder lå stabilt både før og efter ændringen til restløs vådfodring. Efter ændringen til restløs vådfodring steg pH fra i gennemsnit 4,2 til 4,6, hvilket var forventet, da der efter ændringen var en væsentlig lavere koncentration af mælkesyrebakterier og dermed mælkesyre.

Analyser af vådfoderets indhold af tørstof, råprotein, calcium og fosfor viste, at der kan forekomme meget store afvigelser i indholdet af næringsstoffer, når der anvendes restløs vådfodring. Normalt er der en god blandesikkerhed, når der anvendes vådfoder, men når der som ved restløs vådfodring ligger fx valle i rørstrengen inden udfodringen og det færdige vådfoder skubbes med valle, er der risiko for fortynding af foderet, eller at søerne udelukkende får valle. Denne risiko er størst ved de sidste ventiler i hver udfodringssekvens.

Undersøgelsen viser altså, at der sker ændringer i vådfoderets indhold af mikroorganismer samt deres nedbrydningsprodukter, når et almindeligt vådfodringsanlæg ændres til restløs vådfodring. Det er endnu ikke muligt at påpege, hvilke af disse ændringer i vådfoderets kvalitet, der kan være årsag til de forbedringer af søernes ædelyst og sundhed, som visse steder er konstateret. Der er nok snarere tale om en additiv effekt mellem disse ændringer. Ved restløs vådfodring er det vigtigt at kontrollere, at ventilerne sidst i udfodringssekvensen ikke udfodrer vådfoder, der er fortyndet med skubbemediet.

Logo med Støttet af Fødevareministeriet og EU

Baggrund

Ved almindelig vådfodringsanlæg til diegivende søer er der ofte store mængder vådfoder i rørstrengene, der er ført rundt i staldene. Restmængden af færdigopblandet foder vil fermentere i perioden mellem fodringerne. Fermenteringen bliver katalyseret af, at temperaturen er relativ høj i farestalden.

I forbindelse med fermentering af færdigfoder vil mikroorganismer nedbryde dele af de råvarer, som foderet består af. Ved denne nedbrydning dannes der stoffer fx biogene aminer, som kan påvirke søernes sundhed og ædelyst. Det er p.t. ikke vist, hvilke stoffer der er tale om, eller om foderets surhedsgrad som følge af fermenteringen har indflydelse på søernes ædelyst. Når fermenteret færdigfoder fra rørstrengen inden udfodring blandes med det friskproducerede vådfoder (restmængden kan nemt udgøre optil 50 pct. af den mængde foder, der skal anvendes), vil foderet få smag af disse fermenteringsprodukter.

En afprøvning med smågrise viste dårligere produktionsresultater ved ad libitum fodring med opblødt foder til fravænnede grise sammenlignet med tørfoder - sandsynligvis på grund af en dårlig foderhygiejne [1]. God foderhygiejne forventes således at have betydning for foderoptagelsen, når der anvendes opblødt foder eller vådfoder til smågrise.

Ved anvendelse af vådfodringsanlæg uden restmængde i rørstrengen vil fermentering af det færdigopblandede foder i rørstrengen reduceres og der vil være en mindre risiko for tab af syntetiske aminosyrer [2]. Der anvendes flere forskellige koncepter ved restløs vådfodring af diegivende søer, men hovedprincippet er, at når fodringen er overstået, vil der være vand + syre, vand + gærfløde, fermenteret korn eller valle i rørstrengen i stedet for færdigfoder.

Hos blandt andet smågrise blev der konstateret en ringere foderudnyttelse som følge af tab af syntetiske aminosyrer (specielt lysin) i de restmængder, der efter hver fodring opstod i rørstrengene [2]. Ofte udgør restmængden i rørstrengene mere end 50 pct. af smågrisefoderet, og der er risiko for, at en stor del af det tilsatte syntetiske lysin forsvinder i denne restmængde mellem fodringerne.

En igangværende undersøgelse af restløs vådfodring af smågrise viser, at der ikke sker nogen væsentlig fermentering af de syntetiske aminosyrer, og at blandesikkerheden er tilfredsstillende. Disse anlæg er ikke undersøgt før etablering af restløs vådfodring. I anlæg til smågrise er restmængden ofte mindre end den vil være i anlæg til søer, fordi rørdiameteren er mindre og rørstrengen i mange tilfælde er væsentligt kortere.

Erfaringerne fra sobesætninger, der har skiftet til restløs vådfodring, er, at fravænningsvægten øges markant (1 til 1½ kg – optil en fravænningsvægt på 8½ til 9 kg), og at søernes foderoptagelse bliver mere ensartet (færre søer går i stå eller går ned i foderoptagelse i løbet af diegivningsperioden). Som følge heraf er søernes totale foderoptagelse øget. Det er endvidere erfaringen, at restløs vådfodring mindsker antallet af skuldersår samt forbruget af medicin.

Efter etablering af restløs vådfodring er der i besætningerne kommet meget mere fokus på behovet for at have styr på hygiejnen i vådfodringsanlæg og der bruges væsentligt mere arbejde på at holde vådfodringsanlægget rent. Rengøringen kan måske i sig selv give de fundne forskelle (antagelse der ikke er dokumenteret) eller være en medvirkende årsag til de produktivitetsforbedringer, som ændringen af anlæggets opbygning og funktion tilsyneladende medfører.

Ændringen af søers ædelyst og produktivitet, som det er erfaret i flere besætninger med restløs fodring, kan således være forårsaget af færre fermenteringsprodukter (med dårlig smag), at syntetiske aminosyrer ikke fermenteres, samt at hygiejnen i forbindelse med fremstilling og anvendelse af vådfoder er blevet væsentligt forbedret.

Formålet med undersøgelsen var at undersøge, om der sker ændringer af vådfoderets kvalitet, når et almindeligt vådfodringsanlæg ændres til et restløs vådfodringsanlæg.

Denne undersøgelse er den første i en række undersøgelser af, hvad der kan påvirke vådfoderets kvalitet. Der er blandt andet planlagt undersøgelser i yderligere tre besætninger, der ændres til restløs vådfodring samt fire besætninger, hvor der er ekstra meget fokus på rengøring og desinfektion af vådfodringsanlæg.

Projektet har fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført som en ’før’ / ’efter’ undersøgelse. Der indgik én sobesætning i undersøgelsen og det var foder til diegivende søer, der blev undersøgt. Vådfodringsanlægget bestod før ændringen af en blandetank på 4.000 liter og 516 meter rørstreng (63 mm).

Desuden var der en tank til valle. Efter ændringen til restløs vådfodring blev den tidligere blandetank anvendt til valle, der havde været brugt som skubbemedie. Der var monteret en tank til ren valle (på vejeceller). Foderet blev efter ændringen blandet i den tank der tidligere udelukkende blev anvendt til at blande foder til de drægtige søer. De diegivende søer blev fodret tre gange dagligt.

I en periode på en måned (tre prøveudtagningsdage) før ændringen til restløs vådfodring blev der taget prøver af vådfoderet med henblik på at bestemme kvaliteten af foderet, når det blev tildelt på den traditionelle måde med store restmængde i rørstrengen – optil 68 pct. Tilsvarende blev der taget prøver af vådfoder over en periode på en måned (tre prøveudtagningsdage), efter at anlægget var ændret til restløs vådfodring.

Vådfoderets kvalitet blev vurderet ud fra følgende parametre:

Mikroorganismer – indholdet af mælkesyrebakterier, enterobakterier, gær, Clostridium perfringens og skimmelsvampe. I alt tre prøver før og tre prøver efter ændringen til restløs vådfodring
Indhold af organiske syrer (mælkesyre, myresyre, smørsyre, eddikesyre, ravsyre) og ethanol. I alt tre prøver før og tre prøver efter ændringen til restløs vådfodring
Indhold af biogene aminer (cadaverin, putrescin, histamin, spermidin, spermin, tryptamin, tyramin, phenylethylamin). I alt tre prøver før og tre prøver efter ændringen til restløs vådfodring
pH og temperatur blev målt umiddelbart efter prøverne var taget. I alt tre prøver før og tre prøver efter ændringen til restløs vådfodring
’Blandesikkerhed’. Prøver blev taget fem forskellige steder på rørstrengen i forbindelse med en normal fodring: Første ventil, to ventiler midt på rørstrengen samt de to sidste ventiler. Prøverne blev analyseret for indhold af råprotein, tørstof, calcium og fosfor. I alt 12 prøver før og 15 prøver efter ændringen til restløs vådfodring.

Prøverne blev taget i forbindelse med en normal fodring.

Der blev ligeledes taget prøver af ’skubbemediet’, i dette tilfælde valle uden myresyre - i alt tre prøver efter ændringen til restløs vådfodring. Disse prøver blev taget direkte fra råvaretanken og analyseret for indhold af mikroorganismer, organiske syrer og ethanol.

Tab af syntetiske aminosyrer blev ikke undersøgt, da den tilsatte mængde var for lille, til at et eventuelt fermenteringstab kunne påvises på grund af usikkerheden på analysen.

Eurofins/Steins analyserede prøverne for indhold af råprotein, tørstof, calcium, fosfor og biogene aminer. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet/Aarhus Universitet analyserede prøverne for indhold af mikroorganismer samt indhold af organiske syrer og ethanol.

Prøverne til Eurofins/Steins blev opbevaret i køleboks indtil de blev frosset samme dag. Der blev taget cirka ½ liter pr. prøve. pH og temperatur i prøven blev målt, hvorefter den blev konserveret med myresyre (2,5 ml 85 pct. myresyre til ½ liter prøve). En injektionssprøjte blev brugt til afmåling af myresyre. Prøven til analyse blev indsendt i flamingokasser med frosne køleelementer. I forbindelse med undersøgelsen blev det afklaret, om prøver til analyse for biogene aminer skal tilsættes myresyre.

Prøverne til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet/Aarhus Universitet blev opbevaret på køl indtil dagen efter prøveudtagning, hvor de blev afleveret på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet/Aarhus Universitet. Disse prøver blev ikke frosset og der blev heller ikke tilsat myresyre.

Foderets sammensætning af råvarer blev ikke ændret væsentligt i den periode undersøgelsen stod på. Sammensætningen af råvarer fremgår af appendiks 1.

Resultater og diskussion

Ved de tre prøveudtagningsdage inden ændringen til restløs vådfodring blev der beregnet restmængder i rørstrengen på 67 til 68 pct. Over to tredjedel af det foder, som søerne fik ved en given fodring, var således ’gammelt foder’ fra foregående fodringer/dage.

Mikroorganismer

De dominerende mikroorganismer i vådfoder var som forventet mælkesyrebakterier og gær (figur 1 og appendiks 2). Både indholdet af mælkesyrebakterier og gær lå stabilt i perioden før og efter ændringen til restløs vådfodring. Ændringen til restløs vådfodring ændrede indholdet af mælkesyrebakterier væsentligt – fra i gennemsnit 8,9 til 7,6 log CFU pr. gram foder. I perioden ’før’ var indholdet af mælkesyrebakterier på niveau med det normale indhold i vådfoder, mens det var marginalt lavere i perioden ’efter’. Mængden af gær var ikke påvirket af ændringen til restløs vådfodring og var på niveau med, hvad der normalt ses i vådfoder.

Indholdet af Clostridium perfringens var både før og efter ændringen højere end det normalt ses i vådfoder. Clostridium perfringens kan forårsage diarré og er derfor ikke ønsket i vådfoder. Ændringen til restløs vådfodring førte til en mindre reduktion i det gennemsnitlige indhold af Clostridium perfringens, men der var store forskelle på indholdet mellem de enkelte prøveudtagningsdage. Således var indholdet i den ene af prøverne ’efter’ under analysens detektionsgrænse på 2 log CFU pr. gram foder. Den dag blev der heller ikke fundet Clostridium perfringens i den restvalle, der var blevet anvendt til at skubbe foderet rundt med.

Indholdet af skimmelsvampe blev ikke reduceret i forbindelse med ændringen til restløs vådfodring. Selv om forskellen ikke er stor, er der faktisk i gennemsnit sket en stigning i indholdet af skimmelsvampe (appendiks 2). Skimmelsvampe er uønskede, fordi de kan producere toksiner, der kan give tarmblødning, udskudt endetarm, utrivelighed og pludselige dødsfald.

Indholdet af enterobakterier var ikke væsentligt påvirket af ændringen til restløs vådfodring. Der forekom en mindre stigning efter ændringen, men niveauet er antageligt uproblematisk og på niveau med, hvad man normalt kan finde i vådfoder. Enterobakterier kan som Clostridium perfringens forårsage diarré.


Figur 1.	Indhold af mikroorganismer (log CFU pr. g foder) i vådfoder før og efter ændringen til restløs vådfodring. Detektionsgrænsen for skimmelsvampe og enterobakterier er 3 og for Clostridium perfringens er den 2 log CFU pr. gram foder. Billede nr. 1893

Indholdet af mælkesyrebakterier, gær og enterobakterier i skubbemediet (valle) svarede til det niveau, der blev fundet i vådfoderet efter ændringen til restløs vådfodring samt til det niveau der normalt findes i færdigfremstillet vådfoder (appendiks 2). Indholdet af Clostridium perfringens og skimmelsvampe var som i vådfoder efter ændringen til restløs vådfodring højere end det der normalt ses i vådfoder. Det er formodentlig en sammenblanding af vådfoder og skubbemediet, der er årsag til, at de fundne niveauer af mikroorganismer er sammenfaldende.

Organiske syrer og ethanol

Indholdet af mælkesyre blev mere end halveret efter ændringen til restløs vådfodring (figur 2 og appendiks 3). Det stemmer overens med det markant lavere antal mælkesyrebakterier. Faktisk betyder ændringen, at indholdet af mælkesyre kommer ned på et niveau som normalt findes i vådfoder, idet indholdet før ændringen er væsentligt højere end det normale indhold i vådfoder. Mælkesyre er ikke som sådan problematisk i vådfoder, men høj koncentration kan gøre vådfoderet meget surt (lav pH-værdi).

Indholdet af eddikesyre var efter ændringen en fjerdedel af indholdet før ændringen. Det skyldtes den mindre fermentering efter ændring til restløs vådfodring. Indholdet af eddikesyre efter ændringen var reelt under det der normalt ses i vådfoder. Eddikesyre kan forårsage reduceret ædelyst hos grise, men først hvis indholdet er over 90 mmol pr. kg foder.

Indholdet af smørsyre var ikke påvirket af ændringen til restløs vådfodring. Det samme var tilfældet for ravsyre og myresyre. Det vides ikke, hvordan smørsyre, ravsyre og myresyre påvirker vådfoderets kvalitet eller grises ædelyst.

Efter ændringen til restløs vådfodring var indholdet af ethanol mindre end en tredjedel af indholdet før ændringen. Denne væsentlige reduktion hænger sammen med, at gær, der danner ethanol, ikke har så lang tid til at producere ethanol, når der anvendes restløs vådfodring i forhold til et almindelig vådfodringsanlæg.

Indholdet af ethanol har antageligt ikke praktisk betydning for udnyttelsen af foderets næringsstoffer, fordi grise kan udnytte ethanol. Det, der måske er mere problematisk, er, at ethanol dannes sammen med CO₂, der kan give ’luft’ i rørstrengene, og det er forbundet med et energitab, når mikroorganismer producerer CO₂.


Figur 2.	Indholdet af organiske syrer og ethanol (mmol pr. kg ts) i vådfoder før og efter ændringen til restløs vådfodring. Billede nr. 1894

Indholdet af organiske syrer og ethanol i den valle, der var blevet anvendt som skubbemedie efter ændringen til restløs vådfodring, fremgår af appendiks 4. Generelt var indholdet på niveau med det der normalt ses i færdigblandet vådfoder. Der blev fundet et indhold af smørsyre, der i væsentlig udstrækning oversteg de normale niveauer. Det høje indhold af smørsyre skyldes imidlertid én af to analyser, hvor indholdet var 24,6 mmol pr. kg, hvilket er usædvanligt højt. I den anden prøve var indholdet 1,1 mmol pr. kg.

Biogene aminer

Biogene aminer dannes i forbindelse med fermentering af vådfoderet [2]. Det er forklaringen på, at indholdet af cadaverin, histamin og putrescin blev reduceret i væsentlig udstrækning ved ændringen til restløs vådfodring (figur 3 og appendiks 5).

I to afprøvninger [2], [3] så man blandt andet på foderets indhold af biogene aminer og grisenes sundhed. I disse afprøvninger var koncentrationerne af biogene aminer generelt noget højere end i denne afprøvning, men der blev ikke fundet nogen effekt på grisenes sundhed eller produktivitet.

Indtagelse af histamin i ren form er normalt ikke sundhedsskadeligt, fordi det bliver nedbrudt af enzymer i kroppen. Tilstedeværelsen af putrescin og cadaverin kan imidlertid forhindre denne nedbrydning.

Forsøg med rotter har vist, at forholdet mellem cadaverin og histamin skal være højere end 5:1, for at forhindre nedbrydningen af histamin [4]. Kun første prøve før ændringen til restløs vådfodring oversteg dette. For mennesker skal indholdet af histamin være over 500-1000 mg/kg i maden, for at være giftigt. Histaminindholdet oversteg hverken dette niveau før eller efter ændringen.

Det er uvist, om de andre biogene aminer har betydning for grisenes sundhed, eller om der dannes andre stoffer ved fermentering, der kan have negativ indflydelse på grisenes sundhed eller foderoptagelse.

Koncentrationen af phenylethylamin, spermidin, spermin, tryptamin og tyramin var den samme efter ændringen til restløs vådfodring.

Inden undersøgelsen var det ikke afklaret med laboratoriet om prøver til bestemmelse af biogene aminer skulle konserveres med myresyre. Fire prøver med eller uden myresyre blev derfor analyseret for at belyse denne problemstilling. Der blev ikke fundet effekt af at tilsætte myresyre. Prøver til bestemmelse af biogene aminer kan derfor sendes til analyse, uden at der er tilsat myresyre.


Figur 3.	Indholdet af biogene aminer (mg pr. kg ts) i vådfoder før og efter, at anlægget blev ændret til restløs vådfodring. Billede nr. 1895

pH

pH-værdien i vådfoder lå stabilt både før og efter ændringen til restløs vådfodring (figur 4). Efter ændringen til restløs vådfodring steg pH fra i gennemsnit 4,2 til 4,6 (appendiks 6), hvilket var forventet, da der efter en sådan ændring ikke forekommer samme grad af fermentering med deraf følgende dannelse af mælkesyre og eddikesyre som før ændringen. pH-værdien efter ændring til restløs vådfodring var stadig lav, hvilket primært skyldes valles pH-værdi på 3,3.


Figur 4.	pH-værdien i vådfoder før og efter ændringen til restløs vådfodring. Billede nr. 1896

Blandesikkerhed

Indholdet af tørstof, råprotein, calcium og fosfor i vådfoder blev undersøgt, da disse analyser kunne indikere om der var ventiler, der udfodrede vådfoder blandet med skubbemediet. Der blev taget en prøve først på rørstrengen og to prøver midt og sidst på rørstrengen. En tidligere afprøvning viste, at der generelt ikke er problemer med blandesikkerheden, når der er tale om vådfoder [5].

Som det fremgår af figur 5, var der før ændringen til restløs vådfodring ingen væsentlige forskelle i tørstofindholdet i prøver taget samme dag eller prøver taget på de tre prøveudtagningsdage. Indholdet af tørstof var væsentligt lavere end det recepten foreskrev (appendiks 6), men som nævnt var denne forskel konstant.

Efter ændringen til restløs vådfodring var der meget stor forskel på indholdet af tørstof både først, midt og sidst i udfodringssekvensen samt mellem dage. De eneste steder, der blev udtaget prøver med et indhold af tørstof, der bare mindede om hinanden, var de prøver, der blev taget midt på rørstrengen. Det hænger sammen med, at her er risikoen for store afvigelser grundet fortynding med skubbemediet ikke tilstede.

Også efter ændringen var der væsentlig forskel på det analyserede og forventede indhold af tørstof (appendiks 6). En justering af anlægget kan reducere eller fjerne denne problemstilling.


Figur 5.	Indholdet af tørstof i vådfoder før og efter ændringen til restløs vådfodring. Billede nr. 1897

Som forventet – ud fra data vedrørende indholdet af tørstof – så billedet ud på samme måde for råproteins vedkommende (figur 6). Og årsagen er den samme, det vil sige fortynding med skubbemediet valle. Der blev fundet en forskel mellem det gennemsnitlige indhold af råprotein i vådfoder før ændringen sammenlignet med indholdet efter ændringen (appendiks 3). Denne forskel skyldes formodentlig, at der efter ændringen blev anvendt korn af ’ny høst’.


Figur 6.	Indholdet af råprotein (pct. af tørstof) i vådfoder før og efter ændringen til restløs vådfodring. Billede nr. 1898

Indholdet af calcium varierede en del både før og efter ændringen, dog igen med de største forskelle efter ændringen til restløs vådfodring (figur 7).


Figur 7.	Indholdet af calcium (g pr. kg ts) i vådfoder før og efter ændringen til restløs vådfodring. Billede nr. 1899

For fosfors vedkommende var forskellene mellem prøver og dage lige store før og efter ændringen (figur 8). Også her var der et lavere niveau efter ændringen - antageligt forårsaget af ’ny høst’ (appendiks 6).


Figur 8.	Indholdet af fosfor (g pr. kg ts) i vådfoder før og efter ændringen til restløs vådfodring. Billede nr. 1900

Normalt er der en god blandesikkerhed, når der anvendes vådfoder[3], men når der som ved restløs vådfodring ligger fx valle i rørstrengen inden udfodringen og det færdige vådfoder skubbes med valle er der risiko for fortynding af foderet, eller at søerne udelukkende får valle. Denne risiko er størst ved de sidste ventiler, fordi det er her, den sidste rest af færdigfoder skubbes ud af skubbemediet - vallen.

Kontrol af blandesikkerhed

Det er vigtigt, at vådfodringsanlæg til restløs vådfodring er indstillet korrekt, da der er flere faktorer, der kan medføre, at der udfodres skubbemedie eller fortyndet foder i stedet for foder med den planlagte sammensætning af næringsstoffer.

Følgende metoder kan anvendes for at kontrollere dette:

Bægermetoden: Der tages prøver fra første og sidste ventil i udfodringssekvensen. Disse prøver placeres et roligt sted så tørstoffet bundfæller. Det er efter cirka ½ time muligt at se, om der er væsentlig forskel i prøvernes indhold af tørstof (foto 1). Som det fremgår af billedet er det tydeligt at se, at der er mindre tørstof i prøven til venstre. Denne prøve er taget ved den ventil der udfodrede sidst i udfodringssekvensen.
Farvemetoden: Skubbemediet farves fx rødt (foto 2), derved er det muligt at se om der kommer rødt foder ud i krybben eller det er via gennemsigtige stykker rørstreng muligt at se, hvor skubbemediet befinder sig i rørstrengen.
Analysemetoden: Viser en af de to ovennævnte metoder indikationer af, at blandesikkerheden ikke er i orden tages der tre prøver fra henholdsvis første og sidste ventil i udfodringssekvensen. Prøverne tages fx på tre efter hinanden følgende dage. De første prøver fryses. Prøverne analyseres for indhold af tørstof.

InfoSvin/Kopi%20af%20Billede%200431790.tif

Foto 1.
Kontrol af blandesikkerhed. Tre bægre med vådfoder taget først (til højre), midt og sidst (venstre)
i udfodringssekvensen i et restløst vådfodringsanlæg. Billeddatabase: ’kopi af billede 0431790’


Foto 2. Kontrol af blandesikkerhed. Via gennemsigtige stykker rørstrenge er det let at se, hvor det farvede skubbemedie befinder sig i rørstrengen. Fotoet til venstre viser, at der er færdigfoder i rørstrengen. Fotoet til højre viser, at der er farvet skubbemedie i rørstrengen. Billede nr. 1791 og 1789

Konklusion

Ændringen af et traditionelt vådfodringsanlæg til et anlæg uden restmængde i rørstrengen mellem fodringerne havde konsekvens på vådfoderets indhold af mikroorganismer, organiske syrer, ethanol samt næringsstoffer (blandesikkerheden).

Ændringen til restløs vådfodring ændrede indholdet af mælkesyrebakterier væsentligt – fra i gennemsnit 8,9 til 7,6 log CFU pr. gram foder. I perioden ’før’ var indholdet af mælkesyrebakterier på niveau med det normale indhold i vådfoder, mens det var marginalt lavere i perioden ’efter’. Mængden af gær var ikke påvirket af ændringen til restløs vådfodring og var på niveau med, hvad der normalt ses i vådfoder.

Indholdet af Clostridium perfringens var både før og efter ændringen højere end det normalt ses i vådfoder. Clostridium perfringens kan forårsage diarré og er derfor ikke ønsket i vådfoder. Ændringen til restløs vådfodring førte til en mindre reduktion i det gennemsnitlige indhold af Clostridium perfringens.

Indholdet af skimmelsvampe og enterobakterier var ikke væsentligt påvirket af ændringen til restløs vådfodring.

Indholdet af mælkesyre blev mere end halveret efter ændringen til restløs vådfodring. Det stemmer overens med det markant lavere antal mælkesyrebakterier.

Indholdet af eddikesyre var efter ændringen en fjerdedel af indholdet før ændringen. Det skyldtes den mindre fermentering efter ændring til restløs fodring. Indholdet af eddikesyre efter ændringen var reelt under det der normalt ses i vådfoder.

Indholdet af smørsyre var ikke påvirket af ændringen til restløs vådfodring. Det samme var tilfældet for ravsyre og myresyre.

Efter ændringen til restløs vådfodring var indholdet af ethanol mindre end en tredjedel af indholdet før ændringen. Denne væsentlige reduktion hænger sammen med, at gær, der danner ethanol, ikke har så lang tid til at producere ethanol, når der anvendes restløs vådfodring i forhold til almindelige vådfodringsanlæg.

Indholdet af ethanol har antageligt ikke praktisk betydning for udnyttelsen af foderets næringsstoffer, fordi grise kan udnytte ethanol. Det, der måske er mere problematisk, er, at ethanol dannes sammen med CO₂, der kan give ’luft’ i rørstrengene. Det er ligeledes forbundet med et energitab, når mikroorganismer producerer CO₂.

Indholdet af de biogene aminer; cadaverin, histamin og putrescin blev reduceret i væsentlig udstrækning ved ændringen til restløs vådfodring. Indholdet af disse biogene aminer var dog hverken før eller efter ændringen så høje, at de kunne forventes at påvirke søers sundhed.

Koncentrationen af phenylethylamin, spermidin, spermin, tryptamin og tyramin var den samme efter ændringen til restløs vådfodring.

pH-værdien i vådfoder lå stabilt både før og efter ændringen til restløs fodring. Efter ændringen til restløs vådfodring steg pH fra i gennemsnit 4,2 til 4,6, hvilket var forventet, da der efter ændringen var en væsentlig lavere koncentration af mælkesyrebakterier og dermed mælkesyre.

Analyser af vådfoderets indhold af tørstof, råprotein, calcium og fosfor viste, at der kan forekomme meget store afvigelser i indholdet af næringsstoffer, når der anvendes restløs vådfodring. Normalt er der en god blandesikkerhed, når der anvendes vådfoder, men når der som ved restløs vådfodring ligger fx valle i rørstrengen inden udfodringen og det færdige vådfoder skubbes med valle, er der risiko for fortynding af foderet, eller at søerne udelukkende får valle. Denne risiko er størst ved de sidste ventiler i udfodringssekvensen.

Undersøgelsen viser altså, at der sker ændringer i vådfoderets indhold af mikroorganismer og deres nedbrydningsprodukter, når et almindeligt vådfodringsanlæg ændres til restløs vådfodring. Det er endnu ikke muligt at påpege, hvilke af disse ændringer i vådfoderets kvalitet, der er eller kan være årsag til de forbedringer af søernes ædelyst og sundhed, som visse steder er konstateret. Der er nok snarere tale om en additiv effekt mellem disse ændringer. Ved restløs vådfodring er det vigtigt at kontrollere, at ventilerne sidst i udfodringssekvensen ikke udfodrer vådfoder, der er fortyndet med skubbemediet.

Referencer

[1]	Callesen, Jes og Marlene Sparre Ibsen (2003): Opblødt foder til pattegrise og smågrise. Meddelelse nr. 610, Landsudvalget for Svin.
[2]	Pedersen, Anni Øyan (2001): Fermenteret vådfoder til smågrise. Meddelelse nr. 510, Landsudvalget for Svin.
[3]	Pedersen, Anni Øyan, Hanne Maribo, Bent borg Jensen, Inge Dorthe Hansen og Margit Dall Aaslyng (2002): Fermenteret korn i vådfoder til tungsvin. Meddelelse nr. 547, Landsudvalget for Svin.
[4]	Stratton, J.E. & Taylor, S.L. (1991): Scombroid Poisoning. In: Ward & Hockney. Microbiology of marine food products. New York. Side 331-351.
[5]	Fisker, Brian N. (2009): Afblanding af vådfoder. Meddelelse nr. 824, Dansk Svineproduktion.

Deltagere: Tekniker Tommy Nielsen
Afprøvning: 973

Appendiks 1

Vådfoderets sammensætning, pct.

Vand	11,4
Valle fra Them mejeri	61,4
Mineralsk foderblanding	0,9
Sojaskrå (afskallet HP soja)	4,4
Byg	15,0
Hvede	3,9
Havre	1,0
Fisk (Skagen klasse A 72)	0,4
Fedt (Daka svinefedt)	1,7

Appendiks 2

Gennemsnitligt indhold af mikroorganismer (log CFU pr. gram foder) i vådfoder før og efter ændringen til restløs vådfodring samt i resten af den valle, der var blevet anvendt som skubbemedie ved restløs vådfodring

	Vådfoder		Skubbemedie - restvalle	Normalindhold i vådfoder
	Før	Efter	Efter
Mælkesyrebakterier	8,9	7,6	7,0	8 – 9
Gær	7,0	7,0	6,6	6 – 7
Clostridium perfringens *	4,0	3,1	2,8	< 2
Skimmelsvampe **	3,3	3,9	3,3	< 3
Enterobakterier **	< 3	3,3	< 3	< 3 – 4
* Detektionsgrænsen er 2 ** Detektionsgrænsen er 3

Appendiks 3

Det gennemsnitlige indhold af organiske syrer og ethanol i vådfoder før og efter ændring til restløs vådfodring

	Før		Efter		Normalt indhold
	Mmol pr. kg ts	Gram pr. kg ts	Mmol pr. kg ts	Gram pr. kg ts	Mmol pr. kg ts	Gram pr. kg ts
Mælkesyre	202,9	18,3	80,1	7,2	40 – 150	3,6 – 13,5
Myresyre	0	0	0,6	0,03	0 – 40	0 – 1,8
Smørsyre	3,8	0,3	4,2	0,4	–	–
Eddikesyre	24,8	1,5	6,2	0,4	10 – 50	0,6 – 3
Ravsyre	2,6	0,3	1,2	0,1	–	–
Ethanol	86,1	4,0	25,8	1,2	1 – 87	0,1 – 4

Appendiks 4

Det gennemsnitlige indhold af organiske syrer og ethanol i den restvalle, der havde været anvendt som skubbemedie efter ændringen til restløs vådfodring

	Mmol pr. kg ts	Gram pr. kg ts
Mælkesyre	115,0	10,4
Myresyre	0,5	0,02
Smørsyre	12,9	1,1
Eddikesyre	6,8	0,4
Ravsyre	1,8	0,2
Ethanol	14,1	0,6

Appendiks 5

Det gennemsnitlige indhold af biogene aminer (mg pr. kg ts) i vådfoder før og efter, at anlægget blev ændret til restløs vådfodring

	Før	Efter
Cadaverin	303	29
Putrescin	146	20
Histamin	75	14
Spermidin	38	38
Spermin	16	16
Tryptomin	11	8
Tyramin	5	7

Appendiks 6

pH-værdi, tørstofprocent samt indhold af råprotein, calcium og fosfor i vådfoder før og efter ændringen til restløs vådfodring

	Før	Efter	Recept
pH	4,2	4,6	4,5 – 5
Tørstof, pct.	24,7	23,7	29,9
Råprotein, g pr. kg	19,3	18,5	18,8
Calcium, g pr. kg	12,0	11,4	11,6
Fosfor, g pr. kg	7,4	6,3	6,5

Almindelig kontra restløs vådfodring - diegivende søer