En produkttest af gummimåtter i farestier viste, at to måtte-fabrikater måtte udtages af test på grund af dårlig holdbarhed. Der var dårlig hygiejne i stier med delvist spaltegulv. Hygiejnen var god i stier med fuldspaltegulv.

Der er blevet gennemført en produkttest af gummimåtter til farestier. Testens varighed var fire på hinanden følgende diegivningsperioder, i alt ca. 140 dage. Måtterne lå i stierne hele perioden. Testen blev gennemført i fire besætninger, som hver havde 20 måtter af hver type – i alt 80 måtter pr. type i testen.

Der indgik oprindeligt 4 gummimåtter i produkttesten. To af disse havde så dårlig holdbarhed, at de måtte udtages af testen (”GSM” og ”Somåtte med huller”). ”GSM” og ”Somåtte med huller” blev på den baggrund taget af markedet og forhandles ikke længere. Forhandlere af disse måtter deltog derfor i den resterende del af testperioden med en anden måtte, ”HSM” hhv. ”Somåtte, massiv”.

Vurderingen blev foretaget ud fra en – i prioriteret rækkefølge - samlet vurdering af ”holdbarhed”, ”hygiejne”, ”fastholdelse af måttens position” samt ”montering”. Måtten skulle som udgangspunkt have en størrelse, som sikrede, at soen kunne ligge med skulderen på måtten, uanset hvilken side soen lå på. Hvis ikke, blev måtten vurderet som ”aldeles uacceptabel” i forhold til fastholdelse af måttens position, uanset de øvrige vurderingspunkter.

Samlet vurderes det, at ”Kraiburg, Atlas” samt ”AAG staldmåtte” havde den bedste holdbarhed, og dermed anbefales. Alligevel var der en måtte fra Kraiburg og tre fra AAG, som skulle kasseres i løbet af testen og dertil måtter med skader. Holdbarheden af ”HSM” og ”Somåtte, massiv” var baseret på kortere testperiode, og kan derfor ikke vurderes på lige fod som de to førstnævnte. Der var dog, på trods af en kortere testperiode, to kasserede måtter af typen ”HSM”. Både HSM og ”somåtte, massiv” var dog i test i længere tid end de kasserede fabrikater, og har derfor en bedre holdbarhed end GSM og ”somåtte med huller”.

”Somåtte med huller” samt ”GSM” havde ekstremt dårlig holdbarhed og blev af den grund udtaget af test allerede efter 1. diegivningsrunde, dvs. ca. 30 dages test. Det vurderes, at ”GSM” var af så blødt gummi, at søerne havde meget nemt ved at ødelægge måtten. ”GSM” markedsføres ikke længere. ”Somåtte med huller” blev sandsynligvis ødelagt, fordi søerne ikke kunne rense måtten for eventuelle foderrester, som samlede sig i hullerne. Søerne ødelagde derfor måtten i forsøget på at få fat i foderet. Derudover var det nemt for soen at få fat i måtten på grund af hullerne.

”Somåtte, massiv” var for lille, og kan derfor ikke anbefales. Måtten forhandles ikke længere. P. Lindberg forhandler nu udelukkende måtter indkøbt hos AAG Aalborg Gummivare Fabrik A/S.

InfoSvin/P10100460665.tif

Måtte:
Kraiburg, model Atlas

Indkøbt hos:
Hatting-KS

God holdbarhed

Billede nr. 0665

Måtte:
AAG Staldmåtte

Indkøbt hos:
AAG Aalborg
Gummivare Fabrik A/S

God holdbarhed

Billede nr. 0668

InfoSvin/P10100500666.tif

Måtte:
GSM

Indkøbt hos:
ErgoFloor

Udtaget af test pga. dårlig holdbarhed

Billede nr. 0666

Måtte:
Somåtte med huller

Indkøbt hos:
P. Lindberg

Udtaget af test pga. dårligholdbarhed

Billede nr. 0664

InfoSvin/HSM%201830x1220x17%20mm1502.tif

Måtte:
HSM

Indkøbt hos:
ErgoFloor

Reduceret testomfang

Billede nr. 1502

InfoSvin/1411%2D141369.tif

Måtte:
Somåtte, massiv

Indkøbt hos:
P. Lindberg:

Billede nr. 1369

Uanset måttetype var der overvejende dårlig hygiejne på og omkring måtterne i stier med delvist spaltegulv. Hygiejnen på og omkring måtterne var god i stier med fuldspaltegulv.

En måtte sælges ofte under forskellige navne, afhængig af hvilken forhandler der sælger den. Derfor er det vanskeligt at vide, hvilken måtte man køber. Firmaerne opfordres derfor til at angive flere objektive kriterier for en måtte end blot tykkelse og størrelse.

Baggrund

Brug af gummimåtter i farestier er den mest anvendte måde at aflaste en so med begyndende skuldersår. Tilsvarende anbefales gummimåtter til søer, der på grund af dårligt huld eller tidligere forekomst af skuldersår, er i risiko for at udvikle skuldersår. Gummimåtter af fabrikatet Kraiburg, Atlas, 18 mm har beviseligt positiv effekt i forhold til fuldspaltegulv, overfor opståede skuldersår [1] (Meddelelse 783, DSP).

Der blev i 2004 gennemført en erfaringsindsamling med gummimåtter, baseret på de daværende ganske få markedsførte produkter [2] (Notat 0409). Der markedsføres aktuelt en hel række forskellige gummimåtter, som i deres konstruktion varierer meget (vægt, mål, overflademønster, monteringsvejledning, mv.), og der er fra besætningsejeres og rådgiveres side et udtalt ønske om en sammenligning af de forskellige gummimåtter med hensyn til såvel håndterbarhed og hygiejne, som den forebyggende effekt i forhold til skuldersår.

Der er derfor behov for en vurdering af gummimåtter med hensyn til især håndteringsvenlighed, holdbarhed og hygiejneforhold. Det er ikke muligt i en produkttest at afklare underlagets forebyggende effekt overfor skuldersår.

Materiale og metode

Følgende måtter indgik:

Måtte	Indkøbt ved	Kendskab til øvrige forhandlere
Kraiburg, model Atlas – sælges under navnet ”massiv somåtte”	Hatting-KS	Ikadan Systems, Ornestation Mors, LVK m.fl.
AAG Staldmåtte	AAG Aalborg Gummivare Fabrik A/S (sælger kun gennem forhandlere)	Hatting-KS, LVK m.fl.
GSM	ErgoFloor	Ingen
Somåtte med huller	P. Lindberg	Ingen
Fordi ”GSM” og ”Somåtte med huller” udgik, indgik følgende to typer fra samme to firmaer i en del af testperioden:
HSM	ErgoFloor	Ingen
Somåtte, massiv	P. Lindberg	Ingen

I appendiks er vist fotos og angivet yderligere oplysninger om måtterne.

Der blev ilagt 20 måtter pr. fabrikat, i hver af 4 besætninger. I alt 80 måtter pr. fabrikat. Måtterne blev ilagt stierne ved start af produkttest og forblev i stierne i 4 på hinanden følgende diegivningsforløb, i alt ca. 140 dage. Søerne blev ved indsættelse tilfældigt fordelt mellem fabrikaterne, dog under hensyntagen til, at der skulle være en jævn fordeling af gylte på alle fabrikater.

Måtterne blev placeret og monteret efter anvisninger fra fabrikanten/forhandleren.

Besætningsbeskrivelse fremgår af nedenstående:

Besætning	A	B	C	D
Antal årssøer	800	1100	600	900
Gulvtype i faresti	Fuldspaltegulv	Fuldspaltegulv	Delvist spaltegulv	Delvist spaltegulv
Fodringsprincip i farestald	Tørfoder	Vådfoder	Vådfoder	Tørfoder
Indsættelse i farestald, dage før faring	5	6	6	5
Diegivningsperiode, dage	30	30	35	30

Registreringer

Holdbarhed
Det blev registreret, når der blev observeret skader på gummimåtten, samt alvorligheden heraf:

I hver diegivningsperiode blev det registreret af besætningsejer, hvilken diegivningsdag en skade opstod.
Ved fravænning blev måttens tilstand vurderet af registreringstekniker ud fra følgende skala:
- Karakter 0 = ingen skade
- Karakter 1 = skade på måtten der dog ikke var afgørende for dens funktion
- Karakter 2 = skade der forringede måttens funktion
- Karakter 3 = måtten var kassabel
Hvis måtten var kassabel blev den taget ud af testen.
Hvis måtten ikke var kassabel, blev den liggende i farestien og indgik således i en ny diegivningsrunde. I efterfølgende diegivningsperiode blev der taget udgangspunkt i dens tilstand ved forrige fravænning, og kun nye skader blev registreret.

Vurdering af holdbarhed	Definition
God	Ingen kasserede måtter, ingen med skader.
Acceptabel	Enkelte kasserede måtter, nogle få med skader, som ikke havde betydning for funktion.
Uacceptabel	Flere kasserede måtter og flere måtter med skader, der forringede måttens funktion. En del måtter med skader, som dog ikke havde betydning for funktion.
Aldeles uacceptabel	Flere kasserede måtter og en del måtter med betydelig skade. En del måtter med skader, som dog ikke havde betydning for funktion.

Hygiejne
I hver diegivningsrunde blev der vurderet hygiejne på og foran måtten. Følgende blev vurderet:

Hvilket område i stien, som blev registreret med hensyn til hygiejne:

foran måtten
forrest på måtten
bagest på måtten
foran måtten + forrest på måtten
foran måtten + bagest på måtten
overalt på og omkring måtten

Karakter:

0 = ren/tør
1 = våd og/eller beskidt (gødning/urin/foderrester)

Hygiejnen blev vurderet 3 gange pr. diegivningsperiode: ca. 1 og 3 uger efter faring samt umiddelbart før fravænning.

Vurdering af hygiejne	Definition
God	Mere end 90 procent af måtterne var rene og tørre
Acceptabel	75-90 procent af måtterne var rene og tørre
Uacceptabel	50-74 procent af måtterne var rene og tørre
Aldeles uacceptabel	Under 50 procent af måtterne var rene og tørre

Fastholdelse af måttens placering under soen
Det blev registreret, når en måtte flyttede sig væk fra udgangspositionen, så den ikke længere udgjorde et underlag under soens skuldre. Det blev registreret som henholdsvis:

”skubbet baglæns” = måtten var helt væk fra området omkring skuldrene.
”lå skævt” = måtten lå stadig delvist under soen, men så enten den ene eller begge skuldre ikke hvilede på måtten, når soen lå i sideleje.

Vurdering: måttens fastholdelse under soen	Betydning
God	Måttens størrelse var tilpasset soens råderum, så begge skuldre kunne ligge på måtten. Måtten flyttede sig ikke, når den var fastgjort.
Acceptabel	Måttens størrelse var tilpasset soens råderum, så begge skuldre kunne ligge på måtten. Måtten flyttede sig kun i begrænset omfang, når den var fastgjort.
Uacceptabel	Måttens størrelse var tilpasset soens råderum, så begge skuldre kunne ligge på måtten. Måtten flyttede sig i uacceptabelt omfang selv om den var fastgjort.
Aldeles uacceptabel	Måtten var for lille og/eller måtten kunne kun i begrænset omgang fastholdes under soen, på trods af fastgørelse.

Montering
Der blev taget tid på, hvor lang tid det tog at montere måtter med ”kabelbindere”. Tidtagning var fra det øjeblik måtten var blevet lagt foran stien, og indtil den var monteret.

Vask
To gange i testperioden blev der taget tid på vask af stier med de forskellige fabrikater af måtter.

Skuldersår
Der blev registreret forekomst af skuldersår ved afslutning af hver diegivningsperiode.

Samlet vurdering
De registrerede parametre indgik i en samlet vurdering baseret på følgende prioritering:

Holdbarheden
Hygiejne
Fastholdelse af måttens placering
Montering

Dog var det en forudsætning, at måtten som udgangspunkt havde en størrelse, der sikrede, at soens skuldre altid lå på måtten, uanset hvordan soen lå i sideleje i boksen, når boksen var i yderste position. Hvis ikke måtten kunne overholde dette kriterium, blev det vægtet højere end nogen af de øvrige parametre.

Statistik
Undersøgelsen var ikke tilrettelagt med henblik på statistisk behandling af data. Der er derfor ikke foretaget statistiske beregninger.

Resultater og diskussion

”Kraiburg, Atlas” samt ”AAG Staldmåtte” havde den bedste holdbarhed. Der var to af grupperne, der udgik tidligt i testen på grund af ringe holdbarhed (”GSM” og ”Somåtte med huller”). De øvrige måtter adskilte sig ikke fra hinanden med hensyn til hygiejne. Det var gulvtypen, der var betydende for hygiejnen på og omkring måtten.

I det følgende er vist resultater vedrørende

Holdbarhed af måtter
Hygiejne
Fastholdelse af måttens placering under soen
Montering
Vask
Skuldersår

Tabel 1.

Fabrikater af gummimåtter i produkttesten. Måtterne i gruppe 3 og 4 blev udtaget af test pga. uacceptabelt dårlig holdbarhed. Derfor indgik disse forhandlere med en anden måttetype i størstedelen af testperioden (gruppe 5 og 6).

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Måttetype	Kraiburg, Atlas	AAG staldmåtte	GSM	Somåtte m. huller	HSM	Somåtte, massiv
Antal diegivningsrunder pr. måtte	4	4	1	1-2	3	2-3
Antal diegivningsrunder i produkttesten	315	314	71	79	237	123

Fordi måtten i gruppe 6 målte 60 cm i bredden, blev der kun anvendt 40 måtter – halvdelen af det planlagte. Årsagen er, at 60 cm var for smalt, da det ikke rækker til hele boksbredden – og dermed det område soen kan ligge på. Måtten blev således testet på et reduceret grundlag i forhold til de øvrige måtter med det formål at vurdere de øvrige parametre.

Holdbarhed af måtter
Der var to fabrikater, som allerede efter 1. runde havde så mange kassable måtter, at de blev udtaget af testen (gruppe 3 og 4). Der var blevet kasseret hhv. 23 pct. (gruppe 3) og 27 pct. (gruppe 4). De pågældende fabrikanter kunne så lade en anden måtte-type indgå i den resterende del af testen (gruppe 5 og 6). Disse måtter blev derfor ikke testet i lige så lang tid som gruppe 1 og 2, jf. tabel 1.

Måtterne i gruppe 1, 2, 3, 5 og 6 var massive, det vil sige uden forstøbte eller udstandsede huller. Måtten i gruppe 4 havde huller med en diameter på ca. 3 cm, og der samlede sig ofte foderrester og gødningsrester i hullerne. Søerne forsøgte at få fat i disse foderrester – også i besætningerne med fuldspaltegulv, hvilket fik konsekvenser for holdbarheden.

Grunden til, at måtten i gruppe 3 havde dårlig holdbarhed tilskrives dens større grad af ”blødhed” i forhold til de øvrige måtter.

Skader på måtterne fremkom på grund af bid eller skrab med klove og forekom oftest forrest eller midt på måtterne.

Vurdering af holdbarhed er vist i tabel 2.

Tabel 2.

Vurdering af holdbarhed

Gruppe 1	Acceptabel. En kasseret måtte, to med betydelige skader og en del med ubetydelige skader.
Gruppe 2	Acceptabel. Tre kasserede måtter, tre med betydelige skader og en del med ubetydelige skader.
Gruppe 3	Aldeles uacceptabel. Mange kasserede måtter i 1. diegivningsrunde. En del med betydelig og ubetydelige skader. Udtaget af test.
Gruppe 4	Aldeles uacceptabel. Mange kasserede måtter i 1. diegivningsrunde. En del med betydelig og ubetydelige skader. Udtaget af test.
Gruppe 5	Vurdering udeladt, da måtten har medvirket i reduceret test-omfang i forhold til en vurdering af holdbarhed på samme niveau som de øvrige grupper.
Gruppe 6	Vurdering udeladt, da måtten har medvirket i reduceret test-omfang i forhold til en vurdering af holdbarhed på samme niveau som de øvrige grupper.

Gruppe 5 og 6 har ikke indgået i testen på samme niveau som gruppe 1 og 2, hvorfor det er valgt ikke at foretage vurdering af holdbarheden i gruppe 5 og 6. Dog var der i gruppe 5 kasseret 4 måtter, på trods af den kortere testperiode. Både ”HSM” og ”somåtte, massiv” var dog i test i længere tid end de kasserede fabrikater, og har derfor afgjort en bedre holdbarhed end ”GSM” og ”somåtte med huller”.

Blandt de to måttefabrikater, som måtte udtages af testen var der ikke synlig sammenhæng til hverken fodringsprincip eller gulvtype i forhold til omfanget af skader.

Holdbarheden har med stor sandsynlighed sammenhæng til overfladens hårdhed. Hårdheden udtrykkes i Shore A for bløde materialer som fx gummi. Hårdheden siger ikke noget om måttens evne som ”aflastning” i form af eftergivenhed for soens vægt. Der er ikke kendskab til hvilken Shore A-værdi, der bør tilstræbes i relation til måttens funktion i farestier, men alt andet lige, kan man sandsynligvis forvente en lavere holdbarhed, des lavere Shore A værdi. Det betyder til gengæld, at måttens overflade bliver hårdere des højere værdi. Det kan i måttetyper, som har deltaget i denne produkttest, have betydning for måttens evne som ”aflastning” i form af eftergivenheden for soens vægt. Det er derfor ikke entydigt en høj Shore A-værdi eller MPa-værdi (trækstyrke), som vil være et godt, objektivt kriterium ved indkøb af måtter.

Hårdheden af overfladen blev målt med en Shore A hårdhedsmåler (Schmidt, type HPSA). Værdierne er vist i tabel 3. Der blev i én målerunde målt 5 gange, hver gang på et nyt sted på måtten. På tidspunktet for målingen var gruppe 3 og 4 udgået af test, og de blev ikke målt.

Tabel 3.

Shore A-værdier for måtterne. Tal i parentes viser den laveste hhv. højeste værdi af de 5 målinger pr. måtte. Alle måtterne havde et ”mønster” i overfladen, typisk et hammerslagsmønster. Der er målt på en ”top”.

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Shore A værdi - målt	60 (55-65)	60 (55-68)	-	-	58 (57-59)	58 (53-63)

Hygiejne

Uanset gruppe var der stor forskel på hygiejnen i stierne, afhængig af om der var fuldspaltegulv eller delvist spaltegulv. Derfor blev vurderingen på dette punkt opdelt ud fra gulvtypen.

Gruppe 1, 2, 4 og 6 havde alle en god hygiejne i stier med fuldspaltegulv. Der var ingen af grupperne, der opnåede en god hygiejne på delvist spaltegulv. Gruppe 5 og 6 opnåede en acceptabel hygiejne.

Tørfoder syntes generelt at medføre en bedre hygiejne end vådfoder. Det skal dog understreges, at der kun medvirkede én besætning med hver kombination af foder- og gulvtype.

I besætningerne med fuldspaltegulv var det primært bagest på måtten, at der var problemer med hygiejnen. Soens bagben stod på måtten. Derved landede gødning ofte på måtten, især ved små, unge søer.

I besætningerne med delvist spaltegulv var den dårlige hygiejne i højere grad fordelt flere steder på måtten.

Fordelt på grupperne var hygiejnen som beskrevet i tabel 4.

Tabel 4.

Vurdering af hygiejne. I gruppe 3 og 4 var vurderingen baseret på kun 1 diegivningsrunde, da måtterne derefter blev taget ud af testen på grund af dårlig holdbarhed.

	Fuldspaltegulv		Delvist spaltegulv
	tørfoder	Vådfoder	tørfoder	vådfoder
Gruppe 1	god	God	uacceptabel	uacceptabel
Gruppe 2	god	God	uacceptabel	uacceptabel
Gruppe 3	acceptabel	uacceptabel	uacceptabel	aldeles uacceptabel
Gruppe 4	god	God	uacceptabel	aldeles uacceptabel
Gruppe 5	acceptabel	acceptabel	acceptabel	aldeles uacceptabel
Gruppe 6	god	God	acceptabel	aldeles uacceptabel

Måtten i gruppe 6 var, som tidligere nævnt, for smal, hvilket som udgangspunkt i forhold til de øvrige grupper med bredere måtter, sandsynligvis har medvirket til en bedre hygiejne.

Måtterne i gruppe 1, 2, 3, 5 og 6 var massive, det vil sige uden formstøbte eller udstandsede huller. Måtten i gruppe 4 havde huller med en diameter på ca. 3 cm, og der samlede sig ofte foderrester og gødningsrester i hullerne, hvilket i stier med delvist spaltegulv påvirkede hygiejnen i negativ retning. Søerne forsøgte at få fat i disse foderrester – også i besætningerne med fuldspaltegulv. På de massive måtter var det lettere for søerne at slikke eventuelle foderrester op.

Måtterne i gruppe 3 havde relativt brede og dybe riller på undersiden. Måtterne blev i nogle stier forsøgsvist lagt med rillerne opad, i stedet for hammerslagsmønstret, men det resulterede i dårligere hygiejne end hvis hammerslagsmønstret var opad. Derfor blev de testet med hammerslagsmønstret opad.

Fastholdelse af måttens placering under soen
Måtten skal placeres, så soens skulder ligger på måtten – uanset hvilken side soen ligger på. I stier med fuldspaltegulv blev måtterne fastgjort til spaltegulvet i alle fire hjørner. I stierne med delvist spaltegulv blev måtterne fastgjort i de to bageste hjørner, til spaltegulvet. Forreste del af måtten blev ikke fastgjort.

Måtterne i gruppe 1, 2 og 5 fik karakteren ”god” i stier med fuldspaltegulv, men ”uacceptabel” i stier med delvist spaltegulv. Fastgørelse i 2 hjørner på delvist spaltegulv, var således ikke tilstrækkeligt til at få en acceptabel del af måtterne til at ligge så fast, at det ikke udgjorde et driftsledelsesmæssigt problem.

Måtten i gruppe 6 var for smal (60 cm) til at sikre, at soens skuldre lå på måtten uanset soens liggepositur. Soen kunne ikke ligge med begge skuldre på måtten, når fareboksen var i yderste position.

Tabel 5.

Vurdering af måtterne i forhold til fastholdelse af placering under soen

	Fuldspaltegulv	Delvist spaltegulv
Gruppe 1	God	uacceptabel
Gruppe 2	God	uacceptabel
Gruppe 3	vurdering udeladt	vurdering udeladt
Gruppe 4	vurdering udeladt	vurdering udeladt
Gruppe 5	God	uacceptabel
Gruppe 6	aldeles uacceptabel	aldeles uacceptabel

Måtterne i gruppe 1 blev fastgjort med medfølgende quicklocks, men kunne ifølge forhandleren også fastgøres med kabelbindere. I de øvrige grupper blev måtterne fastgjort med kabelbindere. Kabelbindere fulgte med måtterne, idet firmaerne skulle levere måtterne komplet, inklusiv metode til fastgørelse.

Forskubbede eller skråtliggende måtter var et generelt problem i de to besætninger med delvist spaltegulv. Måttefabrikaterne adskilte sig ikke fra hinanden på dette punkt.

I besætningerne med delvist spaltegulv var der problemer med at fastholde måtternes udgangsposition under soen. Omfanget blev registreret i den ene besætning, hvilket er gengivet i tabel 6. Opgørelsen viser hvor stor en procentdel af søerne, der skulle korrigeres måtter ved. Der skulle i besætningen korrigeres måtter over 100 gange i løbet af testen for alle fabrikaterne. Der var en del foderrester på gulvet under måtten. Måske søernes forsøg på at få fat i dette foder var medvirkende til, at måtterne var mere udsat for at blive skubbet væk.

Tabel 6.

Procent af søer i stier med delvist spaltegulv (data fra besætning C), hvor der i løbet af diegivningsperioden var en måtte der blev skubbet baglæns eller lå på skrå.

Gruppe	1	2	5	6
Pct. af søer, hvor måtte skulle korrigeres mindst én gang i diegivningsperioden, fordi måtten var ”skubbet baglæns”.	7	10	10	20
Pct. af søer, hvor måtte skulle korrigeres mindst én gang i diegivningsperioden, fordi måtten lå ”på skrå”.	14	15	21	25

Uanset hvor stramt kabelbindere/quicklocks blev spændt, så kunne måtten således glide baglæns. I løbet af testperioden, i forbindelse med gen-montering af måtter som var skubbet væk eller lå på skrå, blev det konstateret, at risikoen for at måtten lagde sig på skrå eller gled baglæns kunne mindskes ved at placere kabelbindere omkring de ganske få steder på støbejernsristen, hvor der var en tværsprosse. Alternativt kan man eventuelt fastgøre måtten tre steder, hvilket dog ikke blev forsøgt i testen.

Det kunne dog konkluderes ud fra ovenstående, at quicklock-beslagene ikke var entydigt bedre end kabelbindere, med hensyn til evnen til at fastholde måtten i dens position.

Der var i alle besætningerne 1-3 quicklocks, der blev bøjet og dermed skulle kasseres.

Montering
Montering blev gjort efter anvisninger fra firmaet, hvor måtterne var indkøbt. Der blev monteret 3-5 måtter i én arbejdsgang. Når der først var opnået rutine i monteringen, så tog det omkring 3-5 minutter at montere en måtte med kabelbindere, forudsat det nødvendige værktøj var ved hånden. Der var ikke betydende forskel mellem fabrikater. I besætning A var fuldspaltegulvet et ældre MIK-gulv, hvilket – på grund af gulvelementernes konstruktion – gjorde det mere besværligt at montere kabelbinderne, og umuligt at bruge quicklock.

Vask
Tidsforbrug til vask blev målt to gange i forsøgsperioden. Rutiner omkring vask og iblødsætning var forskellig mellem besætninger og kriterierne for stiernes renhed var ikke ens. Der var ikke entydig forskel mellem grupper med hensyn til vasketid. Der var heller ikke entydig forskel mellem besætninger med fuldspaltegulv henholdsvis delvist spaltegulv.

Tidsforbruget til vask af en sti var hyppigst 5-6 minutter. Måtterne blev ikke løftet i forbindelse med vask. Måtter bør løftes og eventuelt afmonteres i forbindelse med vask for at sikre så rent et stimiljø som muligt inden indsættelse af nye søer. Det indebærer dog afmontering af måtter i stier med fuldspaltegulv, hvorfor det sandsynligvis ikke bliver gjort. I stier med delvist spaltegulv vil man kunne løfte måtten med den ene fod mens man vasker. Det vil i nogle tilfælde være muligt at sætte måtten ”i klemme” imellem farebøjlerne, men det betinger, at man lukker bøjlerne mens man vasker.

Skuldersår
Formålet med at lægge måtter i farestier, er at forebygge at risikosøer får skuldersår, eller som aflastning af skuldersår. På trods af, at produkttesten ikke var designet til at kunne vise noget om måtternes betydning i forhold til eventuel forebyggelse eller terapeutisk effekt af skuldersår, blev der derfor registreret skuldersår på søerne. Der forekom skuldersår på søer i alle grupper. Der var stor variation mellem besætninger med hensyn til forekomsten af skuldersår.

Måtterne blev ved flere lejligheder observeret til at efterlade ”trykmærker” på soen. Dette var mest udtalt i gruppe 3. Endvidere kunne der ses trykmærker på søer ved alle fabrikater, hvis en so havde ligget på en måtte, der havde forskubbet sig. Soen lå så udover en kant på måtten, hvilket efterlod et trykmærke.

Måtterne synes derfor – som en kombination af måttens overflademønster og hårdhed – at kunne påføre utilsigtede ”tryk” på soen.

Diskussion

Holdbarhed
Måtterne ”GSM” og ”Somåtte med huller” udgik på grund af dårlig holdbarhed. ”GSM” var blødere i overfladen og nemmere at bøje end de øvrige. Det er sandsynligvis årsagen til dens dårlige holdbarhed. Den anden måtte, der udgik (”Somåtte med huller”) blev sandsynligvis ødelagt fordi søerne rodede efter foderrester i hullerne. Derved bed de måtten itu.

Hygiejne
Måtten med ”huller i” var tilbøjelig til at samle eventuelle foderrester, hvilket var uhygiejnisk. Uanset måttetyper var der dog overvejende uacceptabel dårlig hygiejne i stier med delvist spaltegulv. Måtterne lå 20-25 cm fra krybbekant.

I stier med delvist spaltegulv kan måtterne nemmest fastgøres i spaltegulvet. Alle måtterne var så lange, at de kunne fastgøres i spaltegulvet, så den forreste del af måtten lå 20-25 cm fra krybbekanten. Alternativt kan man fastgøre måtten i det faste gulv, hvilket indebærer risiko for at ødelægge eventuelle varmeslanger i gulvet.

Montering
Montering af måtter med kabelbindere var lige så godt som med quicklocks – og hurtigere at gøre. I stier med delvist spaltegulv kunne måtterne flytte sig, hvilket betyder, at man – for at undgå dette – skal fastgøre måtten mindst tre steder bagest, og måske enten bore huller i gulvet (hvilket generelt frarådes på grund af risikoen for at gennembore eventuelle slanger i gulvet) eller fastgøre måttens forreste del til bokstårnet. Ulempen ved sidstnævnte er, at det ikke kan lade sig gøre ved alle boksfabrikater og at den kæde eller wire man bruger vil kunne skade grisene (de kan komme i klemme). Fastgørelse af måtten foran bør i så fald være eneste fastgørelse, idet rengøring under måtten ellers ikke er muligt. I stier med delvist spaltegulv er dette af sundhedsmæssige årsager uheldigt.

Vask
Måtterne blev ikke fjernet i forbindelse med vask, men blev i stierne med delvist spaltegulv løftet så godt det kunne lade sig gøre. Måtter bør løftes og eventuelt afmonteres i forbindelse med vask for at sikre så rent et stimiljø som muligt inden indsættelse af nye søer. Det indebærer dog afmontering af måtter i stier med fuldspaltegulv, hvorfor det ikke bliver gjort. I stier med delvist spaltegulv vil man kunne løfte måtten mens man vasker, men det er ikke let, og vil derfor sandsynligvis ofte ikke blive gjort.

Størrelse
En måtte med en bredde på 60 cm er for lidt, idet soens skuldre ikke ligger på måtten, når boksen er i yderste position. En måtte med en bredde på 92 cm er for bred, idet renholdelse af stien udenfor måtten vanskeliggøres. Soen har ikke nytte af en måtte bredere end boksen kan yde plads til. Derfor er den ideelle bredde med de nuværende farebokses udformning, mindst 70 cm og maksimalt 80 cm, og tilpasset boksens udformning og bredde i yderste position.

Længden af måtten siger ikke entydigt noget om hygiejnen, idet måttens placering (hvor langt fremme i stien måtten placeres) har indflydelse på hygiejnen. I testen blev måtterne placeret 20-25 cm fra krybbekant. De fleste måtter var 110 cm. Det vurderes, at en kortere måtte end ca. 110 cm vil være fremmende for god hygiejne, på den bageste del af måtten, men det vides ikke i hvilket omfang det har betydning for måttens effekt i forhold til skuldersår eller søernes mulighed for at ødelægge måtterne. I de farestier med delvist spaltegulv, der er etableret i dag, vil en kortere måtte ikke kunne nå ned på spaltegulvet og fastgøres, hvis soen samtidig skal kunne ligge med skuldrene på måtten. Det anbefales, at måttens længde er ca. 110 cm og at måttens forreste kant placeres så eventuelt spild fra krybben ikke lander på måtten, men maksimalt ca. 25 cm fra krybbekant, for at sikre at soens skuldre ligger på måtten. Disse anbefalinger er baseret på nuværende udformning af farestier. En ændring i farestiindretning og –dimensioner vil også påvirke anbefalinger til måtters størrelse.

Andet
Alle måtterne var af gummi. Overfladens hårdhed måles for sådanne materialer i Shore-A, og jo højere værdien er, des hårdere er overfladen. Der er – alt andet lige – en sammenhæng mellem holdbarheden og hårdheden af måtten. Jo hårdere måtten er, des længere tid holder den sandsynligvis. Dette er årsagen til, at ”GSM” havde dårlig holdbarhed, sammenlignet med fx ”Kraiburg, Atlas” og ”AAG staldmåtte”.

Der findes ikke en referenceværdi, som fortæller noget om måttens effekt som forebyggelse eller aflastning i relation til skuldersår. ”Kraiburg, Atlas” har tidligere vist sig at have en positiv effekt overfor skuldersår (når sårene allerede er opstået), sammenlignet med fuldspaltegulv [1]. De testede måtter havde alle Shore-A-værdier omkring 60. De var endvidere alle massive og havde næsten samme tykkelse, hvilket kunne lede frem til, at de kan sidestilles med hensyn til en eventuel effekt overfor skuldersår.

Måtternes evne som værende ”trykaflastende” kendes ikke. Det vil sige måtternes evne til at forme sig efter soen - give efter for soens vægt. I flere tilfælde efterlod måtten et ”mønster” på nogle af søerne, hvilket indikerer, at måtten ikke giver efter for soens vægt. Dette var tydeligst i måtten med huller i, fra P. Lindberg. Shore A-værdien fra denne måtte afviger ikke væsentligt fra de øvrige måtter, hvilket tyder på, at de øvrige måtter var tilsvarende lidt trykaflastende.

Konklusion

Kun to af fabrikaterne havde – på nær 1-3 måtter - alle måtter igennem alle fire diegivningsperioder. Det var ”Kraiburg, Atlas” og ”AAG staldmåtte”. Eftersom der ikke var tydelig forskel på de øvrige vurderede parametre i testen, er disse to måtter de mest anbefalelsesværdige af måtterne i testen. Der var dog kasserede måtter af begge disse fabrikater, selv efter få diegivningsrunder.

”GSM”-måtten og ”Somåtte med huller” kunne ikke holde, og er ikke længere i handlen.

”HSM”-måtten var 22 cm bredere end ”Kraiburg, Atlas” og ”AAG staldmåtte”. Dette betød, at renholdelse udenom måtten såvel som på måtten var sværere. ”Somåtte, massiv” var for smal, og markedsføres ikke længere. Firmaet, P. Lindberg, har oplyst, at de fremover kun forhandler måtter indkøbt ved AAG Aalborg Gummivarefabrik. ”Somåtte, massiv” indgik ikke i test på samme niveau som ”Kraiburg, Atlas” og ”AAG staldmåtte”, så der er ikke samme kendskab til måttens holdbarhed. Dog var ”somåtte, massiv” og ”HSM” tydeligvis mere holdbar end de to kasserede fabrikater.

Det anbefales, at måtter måler 70-80 cm i bredden og ca. 110 cm i længden, og at de placeres ca. 20-25 cm fra krybben. Dette er baseret på de farestier og –bokse, der primært er på markedet. Hvis bredden af boksen i yderste position ændres fra de nuværende ca. 70 cm (målt nede ved gulvet, hvor soens skuldre er placeret ved en liggende so), så skal måttedimensioner tilsvarende ændres. Markedsføring af sådanne ”bredere” bokse er påbegyndt.

Alle måtter i testen var fastmonteret, og vask under måtterne var ikke realistisk i stierne med fuldspaltegulv. I stierne med delvist spaltegulv var det muligt at løfte måtten i den ene ende. Af hensyn til smittepresset i stierne bør der vaskes under måtterne.

Der er ikke kendskab til betydningen af Shore-A-værdi (overfladens hårdhed). I forbindelse med gennemførelse af produkttesten er der fremkommet et behov for andre objektive kriterier som kan fortælle noget om måttens evne som trykaflastning mv., herunder om det er naturgummi eller genbrugsgummi, om der er indstøbt væv etc., i forhold til de i produkttesten undersøgte faktorer. Ingen af disse forhold er oplyst for måtterne i testen. Der er uden tvivl forskel på gummikvaliteten, herunder om det er genbrugsgummi eller naturgummi. I genbrugsgummi kan der måske forekomme rester af andet materiale af gummi. Andre kriterier som fx trækstyrke (oplyst som MPa-værdi), elasticitet og fjederkonstant, vil også være egenskaber, som bliver relevante i det fremtidige udviklingsarbejde omkring underlag til farestier.

Så længe der ikke foreligger yderligere dokumentation for egenskabernes betydning, er det desværre begrænset hvilken nytte der er af oplysningerne, men det øger muligheden for at sammenligne produkterne på objektive kriterier. Jo højere Shore-A-værdi, des hårdere overflade. Det øger alt andet lige holdbarheden, men tallet siger ikke noget om måttens trykaflastende evne. Er måtten en en-lagsmåtte, det vil sige, at gummiet er massivt, og støbt af ét og samme type gummi/materiale i hele tykkelsen, så antages, at jo hårdere overflade-værdi, des ringere trykaflastning.

Jo tyndere måtten er, des mere vil dette også gøre sig gældende. At meget tynde måtter i praksis erfaringsmæssig har en positiv betydning overfor skuldersår i mange besætninger, kan derfor måske tilskrives, at måtten er mere skridsikker end det eksisterende gulv i stien, eller at gulvet er slidt eller ujævnt, hvilken også en tynd måtte vil kompensere for.

De enkelte forhandlere navngiver ofte selv måtterne, for at adskille deres produkter fra andre forhandleres. Det betyder, at det er svært at få kendskab til eventuel dokumentation vedrørende måttens effekt, holdbarhed mv. Dette øger yderligere behovet for at måtternes objektive, tekniske specifikationer oplyses.

Referencer

[1]	Kaiser, M., Alban, L., Bækbo, P., Fruergaard, M. (2007): Gummimåtters effekt på skuldersår. Meddelelse nr. 783, Dansk Svineproduktion.
[2]	Petersen, L.B. (2004): Gummimåtter i soens opholdszone i farestier med fuldspaltegulv. Notat nr. 0409, Landsudvalget for Svin.

Deltagere: Hanne Nissen, Jens Martin Strager, Jens Vinther. Dansk Svineproduktion
Afprøvning: 956

Appendiks

Firmaoplysninger om måtter

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Måttetype	Massiv somåtte, Kraiburg, model Atlas	AAG staldmåtte	GSM	Somåtte m. huller	HSM	Somåtte, massiv
Indkøbt ved	Kraiburg	Aalborg gummivarefabrik A/S	ErgoFloor	P. Lindberg	ErgoFloor	P. Lindberg
Mål, b x l x h, cm	70x110x1,8	70x110x1,7	91,5x122x1,7	82x110x1,7*	91,5x112x1,7	60x110x1,8 Eller 58x96x1,8
Vægt, kg	14,6	14.8	21,7	16,5	21,0	8,5
Shore A	60 ± 5	66 ± 5	Ikke oplyst	Ikke oplyst	55-60	Ikke oplyst
Trækstyrke (MPa)	4,5	8,6	Ikke oplyst	Ikke oplyst	4,0	Ikke oplyst
Mønster - overside	Hammerslag	Hammerslag	Hammerslag	Hammerslag m. udstandsede huller	Ca. 1x1 cm afrundede knopper	Hammerslag
Mønster - underside	små tværgående riller	små langsgående riller	Store tværgående riller	små tværgående riller	Store tværgående riller	små tværgående riller
Indkøbt ved	Hatting-KS	Aalborg gummivarefabrik A/S	ErgoFloor	P. Lindberg	ErgoFloor	P. Lindberg
* måtten blev leveret i målene: 165x110x17, hvilket var alt for stor til en faresti. Firmaet anbefalede, at måtten blev halveret. Derved fremkom bredde på 82 cm.


1. Massiv somåtte, raiburg, atlas Billede nr. 0665	2. AAG staldmåtte Billede nr. 0668	3. GSM Billede nr. 0666

4. Somåtte med huller Billede nr. 0664	5. HSM Billede nr. 1502	6. Somåtte, massiv Billede nr. 1369

Produkttest af gummimåtter til farestier