Indholdet af fosfor er faldet markant i både hvede og byg i forhold til 2007. I hvede er også indholdet af råprotein faldet med næsten 1 pct.-enhed, mens energiindholdet er steget med 3 FEsv pr 100 kg. I vinter- og vårbyg er der mindre ændringer.

Næringsindholdet i årets korn 2008 er analyseret i vinterhvede, vårbyg og vinterbyg. Resultaterne viser, at energiindholdet i vinterhvede i forhold til 2007 er steget med 3 FEsv pr 100 kg fra 114 til 117 FEsv pr. 100 kg. Til gengæld er indholdet af protein faldet med 0,9 pct.-enhed fra 10,4 til 9,5 pct. Hvedens indhold af fosfor er faldet markant med 0,4 g pr kg fra 2,8 til 2,4 g pr kg.

I vinterbyg er energiindholdet i forhold til 2007 faldet fra 103 til 102 FEsv pr 100 kg. Indholdet af råprotein svarer til sidste års indhold, mens fosfor også i vinterbyg er faldet markant fra 3,1 til 2,7 g pr kg.

I vårbyg er energiindholdet i forhold til 2007 steget med 1,6 FEsv til 103 FEsv pr 100 kg. Råprotein er steget med 0,6 pct.-enhed til 10,4 pct., mens indholdet af fosfor er faldet med 0,2 g fra 3,1 til 2,9 g pr kg.

Resultater til indtastning i optimeringsprogrammer fremgår af appendiks. Foruden analyseresultaterne fremgår også den beregnede FK råprotein og aminosyre i procent af råprotein. Desuden fremgår værdier for korn tilsat kulhydratspaltende enzym, xylanase, hvis effekt indregnes på EFOSi.

Til sammenligning vises næringsindholdet fra årets korn 2008, samt gennemsnit 2006-2008. Det anbefales, at gennemsnitsresultaterne 2006-2008 anvendes til planlægning af næste sæsons tilskudsfodersortiment.

For valg af analysestrategi for eget korn til hjemmeblanding henvises til anbefalinger, som tager højde for variationen i korn og analysesikkerhed, se særskilt notat [5].

Baggrund

Korn udgør ca. 70 pct. af det danske svinefoder og kendskab til kornets næringsindhold er derfor afgørende for en optimal sammensætning af svinefoderet. Dansk Svineproduktion har i en årrække i samarbejde med de lokale rådgivningskontorer indsamlet prøver af årets kornhøst til analyse. Analyseresultaterne i form af landsgennemsnit anvendes af foderstofbranchen til at tilpasse tilskudsfoder og mineralske foderblandinger, således at de passer bedst muligt til mange besætninger. Tallene bruges desuden af de lokale konsulenter til at sammensætte foderblandinger i de tilfælde, hvor der ikke er analyser af egen høst. Resultaterne for råprotein og foderværdi anvendes endvidere af Plantedirektoratet i Husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Udvikling i råprotein- og fosforindhold er vist i figur 1 og 2.


Figur 1.		Udvikling i analyseret råprotein (procent i vare) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1988 til 2008. Billede nr. 1460.


Figur 2.		Udvikling i analyseret fosfor (g pr. kg vare) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1989 til 2008. Billede nr. 1461.

Materiale og metode

Prøver til årets kornanalyser er indsamlet i samarbejde med seks lokale konsulentkontorer jævnt fordelt i Danmark. Hvert kontor har formidlet indsendelse af fire prøver af vinterbyg, vårbyg og hvede. Prøverne er indsamlet af de udpegede landmænd i løbet af høsten og indsendt umiddelbart efter høst.

Halvdelen af prøverne blev analyseret for vand, råprotein, råfedt, råaske, EFOS-svin, EFOSi og fosfor. De øvrige blev kun analyseret for vand, råprotein og fosfor. Analyserne er foretaget af Eurofins Steins Laboratorium A/S.

Som en ekstra kvalitetssikring på analyserne analyseres der løbende referenceprøver af hvede og byg med kendte værdier. Referenceprøverne er dannet ved neddeling af en sæk hvede fra 2003 og referenceprøver herfra har været anvendt ved analyserunder siden 2004. I 2006 er der på samme måde etableret referenceprøver af vårbyg. Referenceprøverne anvendes til at konstatere eventuelle niveauskred på laboratoriet. På baggrund af op til 57 bestemmelser på referenceprøverne er årets analyseresultater korrigeret med faktorerne jf. tabel 1.

Tabel 1.

Korrektionsfaktorer til analyseresultater korn analyseret i perioden 20/8 – 8/10 2008

	Hvede	Byg
Råprotein	0,964	0,973
Råfedt	1,093	1,021
Aske	0,940	0,974
EFOS	1,000	1,007
EFOSi	1,020	1,011
Fosfor	0,94	0,94

I forbindelse med fastlæggelsen af analyseværdierne i de to referenceprøver på Eurofins Steins, AnalyCen og Plantedirektoratets laboratorier, har alle de tre nævnte laboratorier indenfor én eller flere analyser, f.eks. fosfor, haft statistisk sikre niveauforskelle indenfor laboratorium fra det ene år til det næste. Det er ikke usædvanligt, og netop derfor anvendes ovennævnte korrektionsfaktorer for at sikre, at de fundne forskelle fra år til år indenfor kornart ikke skyldes skift af laboratorium eller niveauskred på det samme laboratorium fra det ene år til det næste.

Resultater og diskussion

Resultaterne fremgår af appendiks, tabel 4-6 for hver af de 3 kornarter. Resultaterne er angivet basis 15 pct. vand. Til sammenligning vises næringsindholdet fra årets korn 2007, samt gennemsnit af årene 2006-2008. Det anbefales, at gennemsnitsresultaterne 2006-2008 anvendes til planlægning af næste sæsons tilskudsfodersortiment.

Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i pct. af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at taste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

Tabel 7 i appendiks viser områdegennemsnit for råprotein og fosfor i byg og hvede. Variationen mellem landsdele skal vurderes med det forbehold, at der er forholdsvis få prøver pr. region. Eneste statistisk sikre forskelle imellem områderne var ved fosforindholdet i vårbyg. Som udgangspunkt anbefales det derfor at anvende landsgennemsnitsværdierne.

Af tabel 2 og tabel 3 ses standardafvigelse og variationskoefficient for egenskaberne FEsv, råprotein og fosfor i de tre analyserede kornarter, samt i kornreferencen. Standardafvigelse viser, hvor den numeriske spredning er størst, mens variationskoefficienten (som er standardafvigelsen i procent af middelværdien) viser, hvor den procentuelle spredning er størst.

Årsagen til variation mellem kornprøverne er en kombination af reelle forskelle i næringsindhold og usikkerhed i prøveudtagning og analyse. Årsagerne til variation i kornreferencerne er overvejende analyseusikkerhed.

Tabel 2.

Beregnet standardafvigelse (spredning) på årets korn 2008 samt på referenceprøver
af hvede og byg analyseret i 2008.

Standardafvigelse	Vinterbyg	Vårbyg	Hvede	Hvede- reference	Byg- reference
Antal prøver, n	13	11	14	5	7
FEsv pr. 100 kg	4,3	3,5	2,5	1,2	1,9
Antal prøver, n	27	25	26	9	9
Råprotein, pct.	1,1	0,7	0,6	0,2	0,2
Fosfor, g pr. kg	0,3	0,4	0,3	0,3	0,2

Tabel 3.

Variationskoefficient (C.V. %) på årets korn 2008 samt på referenceprøver af hvede
og byg analyseret i 2008.

C.V. %	Vinterbyg	Vårbyg	Hvede	Hvede- reference	Byg- reference
Antal prøver, n	13	11	14	5	7
FEsv pr. 100 kg	4	4	2	1	2
Antal prøver, n	27	25	27	9	9
Råprotein, pct.	10	7	6	3	3
Fosfor, g pr. kg	11	13	13	8	6

Variationskoefficienterne i tabel 3 viser, at energiindholdet varierer mere i byg end i hvede og at indholdet af råprotein varierede mere i vinterbyg end i vårbyg. Variationskoefficienten for fosfor var ca. dobbelt så stor i årets kornhøst sammenlignet med høsten 2007. Dette, sammen med høje fosforpriser, gør det mere relevant at analysere eget korn for fosfor i år. For valg af analysestrategi for eget korn til hjemmeblanding henvises til anbefalinger, der tager højde for ovennævnte variation og analyseusikkerhed [5].

Referencer

[1]	Sloth, Niels Morten og Per Tybirk. 2001. Ligninger til beregning af aminosyreindholdet i byg og hvede ud fra råproteinindhold. Notat nr. 0150, Landsudvalget for Svin.
[2]	Tybirk, Per et al. 2006. Det danske fodervurderingssystem til svin.. Rapport nr. 30, Dansk Svineproduktion.
[3]	Hansen C.F. et al. 2007. Enzymprodukters effekt på EFOSi-analysen. Notat nr. 0704, Dansk Svineproduktion.
[4]	Tybirk, P. og N.M. Sloth. 2007. Nye ligninger til beregning af aminosyreindhold i byg. Notat nr. 0717, Dansk Svineproduktion.
[5]	Sloth N.M. og P. Tybirk. 2007. Analysestrategi for eget korn til hjemmeblanding - anbefalinger. Notat nr. 0726, Dansk Svineproduktion.

Deltagere

Indsamling af årets korn koordineres i samarbejde med:
LandboNord Svinerådgivning
Svinerådgivning Vest
Landbrugsrådgivning Østjylland
Syddansk Svinerådgivning
Centrovice Fyn
Gefion på Østlige Øer.

Analyser er foretaget af Eurofins Steins Laboratorium A/S.

Appendix

Tabel 4.

Vinterbyg, indhold af næringsstoffer

Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i pct. af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at taste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

År	Gns. 2006-2008	2007	2008
Vandprocent	15,0	15,0	15,0
Råprotein, pct.	10,2	10,3	10,5
Råfedt, pct.	2,5	2,5	2,6
Råaske, pct.	1,9	1,9	1,7
EFOS-svin	84,2	84,3	83,6
EFOSi	78,6	78,8	77,7
FEsv pr. 100 kg	102,5	102,7	101,6
FEso pr. 100 kg	102,7	102,9	102,0
Calcium, g pr. kg.	0,4	0,4	0,4
Fosfor, g pr. kg	3,0	3,1	2,7
FK råprotein, pct. beregnet	76,7	77,0	76,6
Kode i DLBR-SvineIT	505-00	504-00	503-00
Vinterbyg + xylanase a)
EFOSi	79,1	79,3	78,2
FEsv pr. 100 kg	103,1	103,3	102,2
FEso pr. 100 kg	103,1	103,3	102,5
FK råprotein, pct.	77,1	77,4	76,9
Kode i DLBR-SvineIT	505-01	504-01	503-01
a) Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 0,5 procentenhed

Aminosyrer i vinterbyg
	Gns. 2006-2008	2007	2008
	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein
Lysin	3,67	3,66	3,63
Methionin	1,67	1,67	1,66
Cystin	2,33	2,32	2,30
Treonin	3,38	3,37	3,36
Tryptofan b)	1,30	1,29	1,28
Isoleucin	3,61	3,61	3,61
Leucin	6,86	6,86	6,85
Histidin	2,26	2,26	2,25
Fenylalanin	4,92	4,93	4,96
Tyrosin	3,23	3,23	3,24
Valin	5,07	5,06	5,05
b) Tryptofan er fra og med 2007 beregnet som en regression afhængig af proteinprocenten, jf. [4]. Tidligere stod tryptofan til 1,18 pct.

Tabel 5.

Vårbyg, indhold af næringsstoffer

Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i pct. af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at taste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

År	Gns. 2006-2008	2007	2008
Vandprocent	15,0	15,0	15,0
Råprotein, pct.	9,9	9,8	10,4
Råfedt, pct.	2,5	2,5	2,5
Råaske, pct.	1,9	2,1	1,6
EFOS-svin	84,1	83,1	84,8
EFOSi	78,9	78,3	78,6
FEsv pr. 100 kg	102,9	101,5	103,1
FEso pr. 100 kg	103,0	101,7	103,4
Calcium, g pr. kg.	0,4	0,4	0,4
Fosfor, g pr. kg	3,0	3,1	2,9
FK råprotein, pct. beregnet	76,6	76,2	76,9
Kode i DLBR-svineIT	502-00	501-00	500-00
Vårbyg + xylanase a)
EFOSi	79,4	78,8	79,1
FEsv pr. 100 kg	103,5	102,1	103,7
FEso pr. 100 kg	103,4	102,1	103,8
FK råprotein, pct.	77,0	76,6	77,2
Kode i DLBR-svineIT	502-01	501-01	500-01
a) Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 0,5 procentenhed.

Aminosyrer i vårbyg
	Gns. 2006-2008	2007	2008
	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein
Lysin	3,72	3,73	3,64
Methionin	1,69	1,69	1,66
Cystin	2,35	2,36	2,31
Treonin	3,41	3,42	3,36
Tryptofan b)	1,31	1,31	1,29
Isoleucin	3,62	3,62	3,61
Leucin	6,87	6,87	6,85
Histidin	2,27	2,28	2,26
Fenylalanin	4,88	4,86	4,94
Tyrosin	3,22	3,22	3,23
Valin	5,09	5,10	5,06
b) Tryptofan er fra og med 2007 beregnet som en regression afhængig af proteinprocenten, jf. [4]. Tidligere stod tryptofan til 1,18 pct.

Tabel 6.

Hvede, indhold af næringsstoffer

Anbefaling ved indtastning i optimeringsprogram: FEsv, FEso, FK råprotein og aminosyrer i pct. af råprotein skal ikke tastes, da de beregnes af programmet. Det anbefales at taste de øvrige værdier og teste på de beregnede værdier om tallene er tastet rigtigt ind.

År	Gns. 2006-2008	2007	2008
Vandprocent	15,0	15,0	15,0
Råprotein, pct.	9,8	10,4	9,5
Råfedt, pct.	2,1	2,1	2,1
Råaske, pct.	1,4	1,6	1,1
EFOS-svin	91,2	90,7	92,2
EFOSi	87,2	86,5	87,7
FEsv pr. 100 kg	115,7	114,2	117,3
FEso pr. 100 kg	113,7	112,4	115,2
Calcium, g pr. kg.	0,4	0,4	0,3
Fosfor, g pr. kg	2,7	2,8	2,4
FK råprotein, pct. beregnet	84,5	84,5	84,4
Kode i DLBR-svineIT	512-00	511-00	510-00
Hvede + xylanase a)
EFOSi	88,2	87,5	88,7
FEsv pr. 100 kg	116,9	115,5	118,5
FEso pr. 100 kg	114,6	113,3	116,0
FK råprotein, pct.	85,3	85,3	85,2
Kode i DLBR-svineIT	512-01	511-01	510-01
a) Ved tilsætning af enzymet xylanase tillægges EFOSi 1,0 procentenhed.

Aminosyrer i hvede
	Gns. 2006-2008	2007	2008
	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein	Pct. af råprotein
Lysin	3,04	2,92	3,09
Methionin	1,60	1,54	1,63
Cystin	2,44	2,38	2,47
Treonin	2,96	2,87	3,01
Tryptofan b)	1,18	1,18	1,18
Isoleucin	3,54	3,52	3,55
Leucin	6,52	6,51	6,53
Histidin	2,34	2,32	2,35
Fenylalanin	4,45	4,45	4,46
Tyrosin	3,04	3,04	3,03
Valin	4,47	4,41	4,50
b) Tryptofan er ikke en beregnet værdi, men en tabelværdi

Tabel 7.

Områdegennemsnit for næringsindhold i byg og hvede, 2008, basis 15 pct. vand

Område	Gns.	Vend- syssel	Nord vest	Øst- jysk	Søn. Jyll.	Fyn	Østlige Øer
Vinterbyg
Råprotein, pct.	10,5	10,9	10,7	10,2	11,1	9,6	10,6
Fosfor, g pr. kg	2,7	2,8	2,7	2,8	2,9	2,7	2,6
Antal prøver	27	4	4	4	4	4	7
Vårbyg
Råprotein, pct.	10,4	10,0	10,0	11,1	10,9	10,3	10,4
Fosfor, g pr. kg	2,9	3,0	3,3	3,1	3,2	2,8	2,6
Antal prøver	25	4	4	4	2	4	7
Hvede
Råprotein, pct.	9,5	10,0	9,8	9,5	9,7	9,1	9,4
Fosfor g pr. kg	2,4	2,7	2,4	2,6	2,3	2,5	2,3
Antal prøver	27	4	4	4	3	4	8

Næringsindhold i korn fra høsten 2008