Ca. 80 pct. af søerne kan returnere til drægtighedsstalden eller farestalden ved optimal placering, indretning og brug af sygestier.

Erfaringerne vedrørende brug af sygestier til drægtige søer blev indsamlet i tre besætninger med ESF i et år. I to af de tre besætninger lå sygestierne inde i drægtighedsstierne, og i den tredje lå sygestierne i tilknytning til drægtighedsstierne. Afprøvningen var delt op i en før- og en efter-periode. Før-perioden lå inden afprøvningens start og efterperioden svarede til afprøvningsperioden.

I afprøvningsbesætningerne var der positiv erfaring med sygestier placeret inden i drægtighedsstierne. Dette lettede arbejdet med at flytte søer i sygesti.

I de tre afprøvningsbesætninger blev der, i samarbejde med besætningsdyrlægen, udarbejdet en strategi for behandlinger, så medarbejderne altid var klar over, hvornår en so skulle i sygesti og hvilket behandlingsforløb, den skulle igennem samt hvornår aflivning var eneste mulighed.

I over 70 pct. af tilfældene var halthed den primære årsag til at dyrene kom i sygesti. Mere end 80 pct. af de dyr, der havde været i sygesti, kunne returnere til enten drægtighedsstalden eller farestalden, og godt 55 pct. kunne løbes igen efter fravænning. Den gennemsnitlige opholdstid i sygestierne var 22 dage.

Det anbefales at sygestier etableres inden i drægtighedsstierne eller alternativ i umiddelbar tilknytning til drægtighedsstierne.

Baggrund

Tidligere afprøvninger fra Den rullende Afprøvning, i 37 besætninger, har vist at kun en femtedel af de søer, der sendes til slagtning, udsættes på grund af alder. Derimod var reproduktions- og benproblemer de dominerende afgangsårsager. Det indebærer, at alt for mange søer afgår tidligere, end det man med rette kan forvente og hvad der er økonomisk optimalt [1].

Beregninger viser, at det økonomiske mest optimale er at søerne gennemsnitligt sættes ud efter 6. kuld. Hvis der i en besætning udsættes mange unge søer, vil det have markante konsekvenser for rentabiliteten. Eksempler fra praksis har vist, at det er muligt at øge rentabiliteten med op til 11 kr. pr. gris [2].

En mindre pilotundersøgelse viste, at ved at udtage søer til aflastning rettidigt, var det muligt at returnere godt 70 pct. af de drægtige søer til drægtighedsstalden eller flytte dem til farestalden [3].

Der skal etableres sygestier i alle besætninger med løsgående drægtige søer i henhold til lovgivningen [4], men strategien omkring hvordan man får det bedste ud af sygestierne, er ikke tilstrækkeligt beskrevet. Derfor bliver søerne i mange besætninger først udtaget til sygesti, når skaderne er så alvorlige, at helbredelse ikke er mulig. Ved at få udviklet og beskrevet strategier for udtagning af søer til aflastning – herunder dokumentere effekten af korrekt aflastning - kan det sikres, at søerne kan returnere som produktionsdyr i stedet for at blive aflivet eller slagtet.

Udover at søerne i mange besætninger udtages for sent til sygesti, så bliver søerne efterfølgende gående i sygestierne indtil de skal i farestalden. Dette øger behovet for sygestier, da der altid skal være en ledig sygestiplads [4]. Det er derfor afgørende, at raske dyr kan og bliver returneret til drægtighedsstierne efter afsluttet behandling.

Formålet med undersøgelsen var at vise effekten af en strategi for udtagning af drægtige søer med skader m.m. til sygesti på frekvensen af udsatte/aflivede søer. Endvidere var formålet at få erfaring med placering og indretning af sygestier.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i tre besætninger med løsgående drægtige søer. Søerne var opstaldet i dynamiske grupper og fodret via elektronisk sofodring (ESF). Besætningerne var udvalgt på baggrund af benproblemer hos søerne i drægtighedsstalden.

I alle tre besætninger blev det tilstræbt, at det var den samme medarbejder, der udførte de daglige tilsyn i drægtighedsstalden.

Afprøvningen var delt op i en før- og efter-periode. Frekvensen af afgåede dyr, årsagen til afgang og om de blev slagtet eller døde/blev aflivet, blev registreret i både før- og efter-perioden.

I efter-perioden blev der ydermere foretaget registreringer omkring: Årsag til indsættelse i sygesti, opholdstid, behandlingsforløb og hændelse efter endt ophold i sygestien. Eksempel på skemaernes opbygning ses i appendiks 1.

Inden afprøvningen blev sat i gang blev der i hver af de tre besætninger, i samråd med besætningsdyrlægen, udarbejdet et behandlingsskema for dyr med benproblemer (figur 1), og der blev taget stilling til, hvornår aflivning var eneste mulighed.

Behandlingsforløbet afhang af type af skade og skadens omfang. Søer indsat i sygesti blev behandlet i tre dage, og fik herefter ro indtil dag seks efter første behandling. På dag seks blev soen vurderet, og kunne den ikke erklæres rask blev en ny behandlingsrunde påbegyndt. Raske dyr blev sat tilbage til drægtighedsstien. I tilfælde af endt behandlingsforløb, men hvor soen havde brug for et længere restitutionsforløb fik den ekstra tid i sygestien.

Produktionsforholdene i de tre afprøvningsbesætninger er beskrevet i tabel 1.

Tabel 1.

Produktionsforhold i besætningerne

Besætning	1	2	3
Antal årssøer inkl. gylte	875	953	2.075
Tidspunkt for indsættelse af nye dyr i drægtighedsstalden	Søer – efter løbning. Gylte efter 4 uger.	Søer – 4 uger efter løbning. Gylte 6 uger efter løbning.	Søer – 4 dage efter løbning
Antal stipladser i drægtighedsstald	580	500	1.380
Antal stier til gylte og søer	4	4	11
Antal søer pr. sti	144	124	160
Indretning af lejet i drægtighedsstald	Store redekasser	Store redekasser	Små redekasser
Antal søer pr. foderstation	72	62	80
Antal sygestipladser	4 stier á 3 søer 2 stier á 2 søer	6 stier á 2 søer 4 stier á 3 søer	20 stier á 3 søer
Sygestipladser i pct. af antal stipladser i drægtighedsstalden	2,8	4,8	4,3
Placering af sygestier i drægtighedsstalden	Integreret i drægtighedsstierne	I den ene ende af drægtighedsstalden	Integreret i drægtighedsstierne
Indretning af sygestier	2/3 drænet blødt leje (gummimåtte) med halm 1/3 spaltegulv	Dybstrøelse med halm	2/3 fast gulv med halm 1/3 spaltegulv
Fodringsprincip i sygestierne	Ad lib. tørfodring i automater	Vådfodring i langkrybbe	Ad lib. tørfodring i automater
Vandtildeling	Drikkekop	Drikkeventil i krybben	Drikkekop


Figur 1. Eksempel på behandlingsstrategi for dyr med benproblemer. Behandlingsstrategien tilpasses den enkelte besætning i samråd med besætningsrådgiverne. Billede nr. 1442.

I den første del af afprøvningsforløbet blev der i besætning 1 og 3 etableret sygestier inde i drægtighedsstierne. I besætning 2 var der etableret sygestier inden afprøvningen begyndte.

Brug af sygestier og strategiskema i besætningerne blev løbende fulgt op af teknikere fra Den Rullende Afprøvning. I samråd med besætningens medarbejdere blev behandlingsstrategien indarbejdet i de daglige rutiner.

Resultater og diskussion

I alle tre afprøvningsbesætninger var det var de samme medarbejdere, der tilså dyrene hver dag i drægtighedsstalden. I besætning 3 blev der kun indsamlet erfaring omkring placering og indretning af sygestier.

Placering og indretning af sygestier til drægtige søer

Besætning 1
Sygestierne i besætning 1 var integreret i drægtighedsstien (figur 2 og 3) og indrettet på det eksisterende spaltegulv med en drænet gummimåtte og strøelse i ca. 2/3 af stien. Søerne blev fodret med tørfoder i en ad lib. automat og fik tildelt vand via en drikkekop.


Figur 2. Besætning 1. Skitse af drægtighedsstalden med angivelse af sygestiernes placering. Billede nr. 1440.	Figur 3. Besætning 1. Eksempel på placering og indretning af sygestier i drægtighedsstien. Billede nr. 1100.


Figur 4. Besætning 2. Skitse af drægtighedsstalden, som viser sygestiernes placering. Billede nr. 1441.	Figur 5. Besætning 2. Tildeling af strøelse i sygestier ved hjælp af halmrobot. Billede nr. 1445.

Besætning 2
I besætning 2 var sygestierne indrettet med dybstrøelse og placeret i den ene ende af drægtighedsstalden (figur 4 og 5). Der var både stier til opstaldning af enkeltdyr og stier til flere dyr (maks. tre dyr/ sti). Søerne blev fodret med vådfoder i langkrybber.

Besætning 3
I besætning 3 var sygestierne indrettet med 2/3 fast gulv med strøelse og med plads tre søer i hver sygesti. Søerne blev fodret med tørfoder i ad lib. automater og fik tildelt vand via en drikkekop.


Figur 6. Besætning 3. Skitse af én drægtighedssti i drægtighedsstalden med angivelse af sygestiernes placering (gule områder). Billede nr. 1439.	Figur 7. Besætning 3. Eksempel på placering af sygesti drægtighedsstien med mulighed for tildeling af strøelse fra halmbanen. Billede nr. 1446.

Erfaring omkring sygestiernes placering og indretning

Den generelle erfaring mht. sygestiernes placering inde i drægtighedsstierne i besætning 1 og 3 var, at det lettede det daglige arbejde. Tidligere skulle søerne flyttes via adskillige låger for at komme i sygesti. Placeringen bevirkede endvidere at personalet i langt højere grad var motiveret for at flytte søerne i sygesti samt at tilsyn var lettere. Sygestiernes placering bør derfor tænkes ind ved etablering af nye stalde.

Produktionsresultater

I tabel 2 er vist produktionsresultaterne fra de tre besætninger i afprøvningsperioden.

Tabel 2.

Produktionsresultater i afprøvningsperioden

Besætning	1	2	3
Antal årssøer inkl. gylte	875	953	2075
Pct. 1. lægssøer	19	19	28
Faringsprocent	89	91	83

Udsætning af dyr i perioden inden og efter afprøvningens start

I tabel 3 ses aldersfordelingen i besætning 1 og 2 i året inden afprøvningens start. Besætning 1 og 2 var nyopstartede, hvilket ses på det lave gennemsnitlige kuldnummer (hhv. 2,9 og 1,8). Ved sammenligning af perioden inden og efter afprøvningens start (tabel 3 og 4) ses en generel aldersudvikling i besætning 1 og 2. Ved afprøvningens slutning var det gennemsnitlige kuldnummer hhv. 3,7 og 3,2.

I besætning 1 og 2 var der samlet set sket et fald i andelen af døde og aflivede af årssøer (tabel 3 og 4) efter afprøvningen gik i gang. Besætningerne lå efter afprøvningsperioden under landsgennemsnittet, som er 15 pct. døde og aflivede af årssøer.

Dansk Svineproduktions målsætning er, at landsgennemsnittet for døde og aflivede skal reduceres til 11 pct. inden 2012. Tallene indikerer at besætningerne er på rette vej, og at det tager tid inden hele effekten af sygestierne kan ses på produktionsresultaterne.

I efter-perioden slagtes ca. 72 pct. af de udsatte dyr. I en anden afprøvning med i alt 35 besætninger blev, til sammenligning, 78 pct. af de udsatte dyr slagtet [1].

Tabel 3.

Fordelingen af udsatte dyr i før-perioden – altså før etablering af sygestier og behandlingsstrategi i drægtighedsstalden. Før-perioden (365 dage) lå i det foregående år inden afprøvningen startede.
Bemærk at der summeres vandret for hver besætning.

Besætning	1				2
Førperioden
Kuld	1-2	3-4	>4	I alt	1-2	3-4	>4	I alt
Kuldfordeling i, pct.	35	57	8		79	21	---
Gns. kuldnummer i besætning	2,9				1,8
Gns. kuldnummer på afgåede søer fra besætning	3,0				1,8
Antal udsatte dyr	115	184	37	336	366	93	---	459
Slagtede dyr af de udsatte, pct.	21	35	6	62	56	8	---	64
Aflivede/døde dyr ud af antal udsatte, pct.	13	20	5	38	24	12	---	36
Døde og aflivede ud af årssøer, pct.				15				17

Tabel 4.

Fordelingen af udsatte dyr i efter-perioden – altså efter etablering af sygestier og indførsel af behandlingsstrategi i drægtighedsstalden. Afprøvningen varede i 365 dage.

Besætning	1				2
Efterperioden
Kuld nr.	1-2	3-4	>4	I alt	1-2	3-4	>4	I alt
Kuldfordeling, pct.	35	23	42		34	44	22
Gns. kuldnummer i besætning	3,7				3,2
Gns. kuldnummer på afgået dyr fra besætningen	4,7				3,5
Antal udsatte dyr	73	67	255	395	150	193	139	482
Slagtede dyr af de udsatte, pct.	11	11	50	72	19	30	24	73
Aflivede/døde dyr ud af antal udsatte, pct.	8	6	14	28	12	10	5	27
Døde og aflivede ud af årssøer, pct.				13				14

I figur 8-11 ses afgåede dyr fordelt på dage efter løbning før og efter afprøvningens start. En stor andel af dyrene i besætningerne slagtes i perioden efter fravænning, og det er ligeledes i farestalden, at der dør flest både før og efter etablering af sygestier. I besætning 2 ses der ydermere et stort fald i antallet af døde og aflivede dyr i drægtighedsstalden. I begge besætninger slagtes flere dyr efter afprøvningens start, og det sker primært efter fravænning inden løbning til næste kuld.


Figur 8. Besætning 1. Slagtede og aflivede/døde dyr i perioden før afprøvningens start. Afgangstids punkt er vist som dage efter løbning. Billede nr. 1449.	Figur 9. Besætning 1. Slagtede og aflivede/døde dyr i perioden efter etablering af sygestier. Afgangstidspunkt er vist som dage efter løbning. Billede nr. 1450.


Figur 10. Besætning 2. Slagtede og aflivede/døde dyr i perioden før afprøvningens start. Afgangstidspunkt er vist som dage efter løbning. Billede nr. 1451.	Figur 11. Besætning 2. Slagtede og aflivede/døde dyr i erioden efter etablering af sygestier. Afgangstidspunkt er vist som dage efter løbning. Billede nr. 1452.

I figur 12 og 13 ses årsagen til dyrenes afgang fra besætning 1 og 2 både før og efter afprøvningens start. Det var stort set de samme årsager til, at dyrene afgik fra besætningen før og efter. Både inden og efter afprøvningens start, var den primære årsag til afgang fra besætning 1 moderegenskaber og benproblemer. I besætning 2 var der en stor andel af søer der afgik uden egentlig årsag.


Figur 12. Besætning 1. Årsag til afgang for henholdsvis slagtede og aflivede/døde dyr før og efter afprøvningens start. Billede nr. 1453.	Figur 13. Besætning 2. Årsag til afgang for henholdsvis slagtede og aflivede/døde dyr før og efter afprøvningens start. Billede nr. 1459.

Indsættelsestidspunkt, opholdstid og årsag til indsættelse i sygesti

Besætning 1 og 2 varierede med hensyn til, hvornår søerne blev sat i sygesti (bemærk at søerne i besætning 2 først blev indsat i drægtighedsstalden 4 uger efter løbning) (figur 14 og 15). I besætning 1 kom søerne i sygesti jævnt fordelt over hele drægtighedsperioden, hvorimod i besætning 2 kom rigtig mange dyr i sygesti lige efter indsættelse i drægtighedsstalden.

Benproblemer var hovedårsagen til, at søerne skulle i sygesti i begge besætninger, men disse problemer opstod ikke på et bestemt tidspunkt i drægtighedsperioden.


Figur 14. Indsættelsestidspunkt i sygesti, dage efter løbning afhængig af årsagen i besætning 1 (efter-perioden). Billede nr. 1458.	Figur 15. Indsættelsestidspunkt i sygesti, dage efter løbning afhængig af årsagen i besætning 2. Søerne var opstaldet i boks 4 uger efter løbning (dag ca. 30) (efter-perioden). Billede nr. 1457.

I tabel 5 og figur 16 ses alder, gennemsnitlig opholdstid og indsættelsestidspunkt i sygesti i besætning 1 og 2. Flere dyr udtages til sygesti i besætning 2, da de havde både benproblemer og skuldersår. Det øgede presset på sygestierne. Der blev efterfølgende lagt gummimåtter i farestalden, og dette afhjalp problemet.

Tabel 5.

Antal dyr indsat i sygesti og gns. opholdstid (efter-perioden).

Besætning	1	2
Antal dyr udtaget til sygesti	159	276
Gns. kuldnummer på dyr i sygesti	3,7	2,7
Gns. opholdstid i sygesti, dage	22	23

InfoSvin/lue0803o1456.tif

Figur 16. Opholdstid i sygesti. Figuren er et gennemsnit for besætning 1 og 2 (efter-perioden). Billede nr. 1456.

Som tidligere nævnt var den primære årsag til at dyrene kom i sygesti halthed (figur 14 og 15), men ved rettidig indsættelse i sygesti kunne stort set alle dyr returnere til drægtighedsstien efter et kort ophold (figur 16). Omkring 50 pct. af dyrene opholdt sig i sygesti i mindre end 14 dage. I ingen af besætningerne var der dyr, der måtte flyttes tilbage til sygestien, efter de var returneret til drægtighedsstien. Det vil sige opholdstiden i sygesti var tilstrækkelig til at dyrene kunne klare sig i drægtighedsstien. Dyrenes alder havde ingen indflydelse på opholdstiden i sygesti.

Hændelse efter ophold i sygesti

I tabel 6 ses, hvad der skete med de dyr, der blev indsat i sygesti. Det fremgår at godt 80 pct. af de dyr, som havde været i sygesti, kunne returnere til enten drægtighedsstalden eller farestalden.

Tabel 6.

Efterfølgende hændelse for dyr, som lige har været i sygesti. Procentvis fordeling

Besætning	1	2
Aflivet	5,7	8,0
Slagtet	1,3	4,7
Selvdød	5,7	2,2
Flyttet retur til drægtighedsstald	53,9	52,9
Flyttet til farestald	30,4	29,6
Andet/årsag ikke oplyst	3,0	2,6

Figur 17. Dyrenes videre produktionsforløb efter en drægtighedsperiode med ophold i sygesti.
Figuren er et gennemsnit af besætning 1 og 2. Billede nr. 1455.

Succeskriteriet for at dyrene er kommet sig ovenpå deres sygdomsforløb er, at de kan indgå i produktionen eller slagtes. I figur 17 ses, at 55 pct. af de dyr, som i drægtighedsperioden havde været i sygesti, efterfølgende blev løbet igen. 21 pct. af søerne blev så raske, at de kunne sendes på slagteriet.

Der var ikke sammenhæng mellem årsagen til at en so kom i sygesti og sandsynligheden for at denne kunne løbes igen. Det vil sige det kunne ikke vurderes, om en so ville kunne løbes igen på baggrund af årsagen til indsættelse i sygesti.

Behandlingsforløb

I besætning 2 valgte medarbejderne at foretage nogle af behandlingerne i drægtighedsstien. Det var kun dyr med let halthed, der blev behandlet i drægtighedsstien. Alvorligere tilfælde blev indsat i sygesti.

På figur 18 ses antallet af behandlinger i drægtighedsstien i løbet af afprøvningsperioden, og i foråret 2007 ses et markant fald i antallet af behandlinger i drægtighedsstien. Figuren viser ligeledes at kun en meget lille del af de dyr, der startede på et behandlingsforløb i drægtighedsstien senere måtte indsættes i sygesti. Det skyldes sandsynligvis at medarbejderne havde god føling med, hvilke dyr der havde behov for sygesti og hvilke dyr, der kunne komme sig på baggrund af et behandlingsforløb i drægtighedsstien.

Figur 18. Besætning 2. Antal behandlinger i drægtighedsstien (lilla) over tid, og dyr
indsat i sygesti efter behandling i drægtighedsstien (gul). Billede nr. 1454.

Tildeling af halm og tilsyn

I besætning 2 var der etableret et fuldautomatisk halmanlæg i drægtighedsstalden. I besætning 1 og 3 var der etableret halvautomatiske halmanlæg. Halmtildeling letter det daglige tilsyn, fordi dyrene rejser sig i de fleste tilfælde, og eventuelle syge/ tilskadekomne dyr lettere kan udpeges (figur 19).


Figur 19. Automatisk halmtildeling letter tilsynet med søerne i drægtighedsstalden (besætning 2). Billede nr. 1447 og 1448.

Konklusion

I afprøvningsbesætningerne var der positiv erfaring med sygestier placeret inden i drægtighedsstierne. Dette lettede arbejdet med at flytte søer i sygesti.

I de tre afprøvningsbesætninger blev der, i samarbejde med besætningsdyrlægen, udarbejdet en strategi for behandlinger, så medarbejderne altid var klar over, hvornår en so skulle i sygesti og hvilket behandlingsforløb, den skulle igennem samt hvornår aflivning var eneste mulighed.

I over 70 pct. af tilfældene var halthed den primære årsag til at dyrene kom i sygesti. Mere end 80 pct. af de dyr, der havde været i sygesti, kunne returnere til enten drægtighedsstalden eller farestalden, og godt 55 pct. kunne løbes igen efter fravænning. Den gennemsnitlige opholdstid i sygestierne var 22 dage.

Det anbefales at sygestier etableres inden i drægtighedsstierne eller alternativ i umiddelbar tilknytning til drægtighedsstierne.

Referencer

[1]	Vestergaard, K. m.fl., (2004). Afgangsårsager hos søer – samt obduktionsfund hos aflivede og selvdøde søer. Meddelelse nr. 656, Landsudvalget for Svin.
[2]	Rasmussen, J., (2004). Udskiftning af søer. Notat nr. 0442, Landsudvalget for Svin.
[3]	Hansen, L.U., (2004). Gulvudformning omkring foderstationer i drægtighedsstalde med elektronisk sofodring
[4]	Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004.

Deltagere:
Landbrugsteknikerne Roald Koudal, Hanne Nissen og Ib Dahl Jensen, samt statistiker Jens Vinther, Den rullende Afprøvning

Afprøvning: 844

Indretning og brug af sygestier til drægtige søer