Foderstationer til elektronisk sofodring (ESF) fra seks firmaer var med i en produkttest. Ingen af firmaerne opnåede ”meget godt” eller ”godt” ved alle tjekpunkter. Der er således fortsat behov for at firmaerne forbedrer foderstationerne.

Seks forskellige fabrikater af foderstationer til elektronisk sofodring (ESF) blev testet jf. følgende kravspecifikation: gode indgangsforhold til foderstation, tilstrækkelige pladsforhold for soen i foderstationen og ved krybben, ingen foderrester og kagedannelse i krybben, intet foderspild, nem udtagning af foderprøver, stor doseringsnøjagtighed, ingen risiko for brodannelse, tilstrækkelige muligheder for indstilling af tider, gode udgangsforhold fra foderstationen, høj sikkerhed ved separation og tilstrækkelig med information på levnelisten. Kravene var valgt, fordi de havde betydning for søernes sikkerhed og for den daglige drift.

God holdbarhed af foderstationerne er også et vigtigt krav, men det har ikke været muligt at vurdere dette i produkttesten, da mange af foderstationerne først blev opsat lige før eller midt i testperioden. Endvidere har det ikke været muligt at vurdere brugervenlighed af software og manualer, da det kræver et helt andet design af testen og en anden ekspertviden.

I relation til den daglige brug af foderstationerne, fx antal søer pr. foderstation, indstilling af tider, antal foderkurver, udformning af foderkurver og af diverse udskrifter mv. henvises til ESF-Management samt InfoSvin.

Produkttesten blev gennemført i 12 besætninger – to for hvert fabrikat – i en periode på ca. 1 år.

Foderstationer fra følgende firmaer deltog i produkttesten:

ACO Funki A/S – Foderstation med pneumatisk låge; software: Porkwin 500
Agro Products A/S – INTEC 6001; software: PIGMASTER
Big Dutchman A/S – CallMatic; software: P664
BoPil A/S – BoPil Transponder til søer; software: EASY eller HEAVY
KJ Klimateknik A/S – AMJ Feeder; software: PPW 2.00
Skiold A/S – Datamix Transponder fra Skiold A/S – model 2006; software: Agro Soft (version 010)

Ingen af foderstationerne opnåede ”meget godt” eller ”godt” ved alle tjekpunkter. Der er således fortsat behov for at firmaerne forbedrer foderstationerne.

Alle fabrikater har klaret sig ”meget godt” eller ”godt” i relation til adgangsforhold til krybben, foderrester og kager i krybben, foderspild på gulvet og indstilling af tider. Ved de øvrige tjekpunkter klarede nogle af fabrikaterne sig ”mindre godt” eller ”dårlig” (se nedenfor).

Ved foderstationerne fra Agro Products A/S, BoPil A/S og Skiold A/S var indgangsforholdene for søerne til foderstationen ikke tilfredsstillende. Endvidere var udgangsforholdene ved foderstationen fra Skiold A/S ikke tilfredsstillende.

Pladsforholdene i foderstationen fra KJ Klimateknik A/S var ikke tilfredsstillende.

Ved foderstationerne fra ACO Funki A/S, Agro Products A/S, BoPil A/S og Skiold A/S var det yderst vanskeligt at udtage foderprøver.

Doseringsnøjagtighed af vådfoder ved foderstationen fra Big Dutchman A/S var ikke tilfredsstillende. Ved foderstationerne fra ACO Funki A/S, Agro Products A/S, BoPil A/S og KJ Klimateknik A/S var doseringsnøjagtigheden af tørfoder ikke tilfredsstillende.

Ingen af firmaernes foderstationer havde alarm for brodannelse ved doseringsenheden. Der var heller ikke anordninger i foderbeholderen, der forebyggede brodannelse. I foderstationerne fra ACO Funki A/S, Agro Products A/S, BoPil A/S og KJ Klimateknik A/S opstod der med mellemrum brodannelse.

Foderstationerne fra Agro Products A/S og især fra KJ Klimateknik A/S havde en mangelfuld sikkerhed i forbindelse med separation.

Endelig var levnelisten til foderstationerne fra BoPil A/S, KJ Klimateknik A/S og Skiold A/S mangelfuld.

Baggrund

Når der etableres drægtighedsstalde til løsgående søer vælger mange producenter elektronisk sofodring (ESF). Det vurderes således, at der er ca. 500 besætninger i Danmark med ESF – og flere er på vej. ESF har den fordel, at søerne fodres individuelt, hvorved det er muligt at styre søernes huld. Dette er en vigtig parameter, hvis der skal opnås gode reproduktionsresultater i soholdet. Endvidere giver ESF mulighed for separation af søer, der skal vaccineres eller flyttes i farestalden. Denne facilitet er en stor hjælp i det daglige arbejde, hvis søerne ikke opstaldes i stabile grupper.

På nuværende tidspunkt forhandles seks fabrikater af foderstationer (ESF) på det danske marked. De foreløbige erfaringer med foderstationerne er, at der er større eller mindre mangler – dels i relation til udformning af foderstationen dels i relation til software. Hvis disse forhold ikke tilgodeser søernes adfærd og fodring samt sikkerhed, giver det driftsmæssige problemer.

ESF er baseret på EDB og er derfor på mange områder langt mere avanceret end andre fodringsprincipper til løsgående drægtige søer. På nuværende tidspunkt er der ikke et samlet kendskab til funktion af foderstationerne i relation til fx sikkerhed ved separation og funktion af låger. I relation til udfodringsnøjagtighed viste en undersøgelse, at der kan være store forskelle mellem foderstationer [1]. Der er derfor et stort behov for at beskrive og funktionsteste alle fabrikaterne.

Formålet med erfaringsindsamlingen var at beskrive og vurdere alle fabrikater af foderstationer, der forhandles i Danmark. Målet var at give rådgivere og svineproducenter et objektivt beslutningsgrundlag i forbindelse med etablering af ESF.

Materiale og metode

Produkttesten blev gennemført med seks fabrikater af foderstationer. Følgende firmaer deltog i produkttesten:

ACO Funki A/S – Foderstation med pneumatisk låge; software: Porkwin 500
Agro Products A/S – INTEC 6001; software: PIGMASTER
Big Dutchman A/S – CallMatic; software: P664
BoPil A/S – BoPil Transponder til søer; software: EASY eller HEAVY
KJ Klimateknik A/S – AMJ Feeder; software: PPW 2.00
Skiold A/S – Datamix Transponder fra Skiold A/S – model 2006; software: Agro Soft (version 010)

En detaljeret beskrivelse af foderstationernes opbygning og funktion fremgår af appendiks.

Der indgik 12 besætninger i testen således, at der var to besætninger pr. fabrikat. Alle besætninger var indstillet af firmaerne, og det påhvilede derfor firmaerne at sikre, at foderstationerne levede op til firmaets anbefalinger. For de firmaer der solgte foderstationer til både tør- og vådfodring indgik begge typer. Selv om BoPil A/S forhandlede anlæg til vådfoder, indstillede firmaet ikke en besætning med vådfoder. Firmaerne ACO Funki A/S, Big Dutchman A/S og Skiold A/S indgik i testen med foderstationer til både tør- og vådfodring – de øvrige firmaer indgik hver med to besætninger med tørfoder.

Produkttesten blev gennemført i perioden februar 2006 til april 2007. Produktionsforhold i de besætninger der indgik i testen fremgår af tabel 1a og 1b.

Tabel 1a.

Produktionsforhold i besætningerne

Fabrikat	ACO Funki A/S		Agro Products A/S		Big Dutchman A/S
Besætning	1	2	3	4	5	6
Fodringsprincip	Tør	Våd	Tør	Tør	Tør	Våd
Mel/piller	Mel	-	Mel	Piller+ valset havre	Mel	-
Foderets sammensætning	Korn + tilskudsfoder	Korn + tilskudsfoder	Korn + tilskudsfoder	Korn + tilskudsfoder	Korn + tilskudsfoder	Korn + tilskudsfoder
Gastæt korn	Ja	-	Nej	-	Nej	-
Soldstørrelse - kværn	4,0	-	3,0	-	3,0	-
Crosset	Nej	-	Nej	-	Nej	-
Valset	Nej	-	Nej	10 % havre	Nej	-
Antal årssøer	350	400	1000	800	650	1000
Stabil/dynamisk gruppe	Dynamisk	Dynamisk	Stabil	Dynamisk	Dynamisk	Dynamisk
Antal stier	1	1	12	4	1 + 1 *)	4
Antal foderstationer pr. sti	4	5	1	2	5 og 1 *)	2
Antal søer pr. foderstation	45	60	50	70	60	65
Etableringsår (foderstationerne)	2003	2002	2005	2005	2003	2004
*) Gyltesti

Tabel 1b.

Produktionsforhold i besætningerne

Fabrikat	BoPil A/S		KJ Klimateknik A/S		Skiold A/S
Besætning	7	8	9	10	11	12 ***)
Fodringsprincip	Tør	Tør	Tør	Tør	Tør	Våd
Mel/piller	Mel	Piller + valset byg	Piller	Mel	Piller	-
Foderets sammensætning	Korn + tilskudsfoder	Korn + tilskudsfoder	Korn, tilskudsfoder + 5-10 % roepiller	Korn + tilskudsfoder	Korn + tilskudsfoder	Korn + tilskudsfoder
Gastæt korn	Ja	-	-	Nej	-	Nej
Soldstørrelse - kværn	3,0	-	-	2,5	-	Skivemølle
Crosset	Nej	-	Nej	Nej	Nej	Nej
Valset	Nej	10 % byg	Nej	Nej	Nej	Nej
Antal årssøer	550	900	520	350	450	650
Stabil/dynamisk gruppe	Dynamisk	Dynamisk	Dynamisk	Dynamisk	Dynamisk	Dynamisk
Antal stier	3 + 1 *)	3	2 + 1 *)	2	1	2 ****)
Antal foderstationer pr. sti	2, 1 og 1 *)	2	2 og 1 *)	1 og 2	4	2
Antal søer pr. foderstation	40 og 70	60	55 og 75 *)	25 og 100	55	- ****)
Etableringsår	2002	2005	2003	1999/2005 **	2006	2006

*)	Gyltesti
**)	En af stationerne fra 1999 blev udskiftet med en nyere version i forbindelse med produkttesten
***)	Besætningen indgik så sent i afprøvningen, at der kun var mulighed for at gennemføre en del af testen
****)	Besætningen var under opstart og alle stier blev benyttet til polte

Registreringer

Registreringsteknikere fra Den rullende Afprøvning foretog en systematisk vurdering af foderstationerne. Vurderingen blev foretaget ud fra en deltaljeret testprotokol. I hver besætning lå et til to af besøgene når foderdøgnet begyndte. På det tidspunkt var der størst aktivitet ved foderstationerne.

Daglige observationer i relation til funktion af foderstationerne blev registreret af staldpersonalet i en ”produktionsdagbog”.

Midt i afprøvningsforløbet var der, i én af besætningerne pr. fabrikat, et fællesmøde med deltagelse af repræsentanter fra firmaerne. Formålet med besøget var at få uddybet funktion af foderstation og software. Endvidere blev firmaerne gjort opmærksomme på eventuelle fejl og mangler ved foderstationerne, som de havde mulighed for at udbedre.

Hvert af de nedenstående 12 tjekpunkter blev bedømt ved en karaktergivning med fire niveauer, hvor **** = meget god, *** = god, ** = mindre god og * = dårlig. Nedenfor er der for hvert af tjekpunkt angivet de krav, der skal være opfyldt.

Indgangsforhold til foderstationen blev bedømt ud fra om tidsintervallet, fra sensor A (se appendiks) blev aktiveret til indgangslågen lukkede, kunne justeres. Endvidere skulle indgangslågens lukkehastighed og -tryk kunne justeres, så der ikke blev observeret tilfælde hvor flere søer fik adgang til stationen på samme tid. Endvidere blev det også vurderet, om udformning af indgangspartiet sikrede søerne nem adgang til foderstationen. For at vurdere dette tjekpunkt var der i hver besætning et til to besøg ved foderdøgnets start.

Pladsforhold for soen i foderstationen blev bedømt ud fra om stationen var bred og lang nok til at soen uden besvær dels kunne komme ind i foderstationen, dels kunne stå i stationen under foderoptagelsen. Ved vurdering af dette tjekpunkt blev der taget udgangspunkt i de anbefalede dimensioner for ædebokse [2].

Adgangsforhold til krybben blev vurderet ud fra om soen havde hovedet i en naturlig stilling under foderoptagelsen og ikke behøvede at have hovedet på skrå, sætte benene op i krybben eller ligge på knæ for at nå foderet.

Foderrester og kagedannelse i krybben. Det blev vurderet, om søerne havde mulighed for at holde krybben og området over krybben rent, så der ikke sad foderrester og kager. Det blev også vurderet om kagerne var tørre, våde eller surt lugtende.

Foderspild på gulvet blev bedømt ud fra om der var foderrester på gulvet ved krybben. For at vurdere dette tjekpunkt var der i hver besætning et til to besøg ved foderdøgnets start, hvor søerne ikke i så høj grad havde tid og mulighed for at æde foderrester fra gulvet.

Udtagning af foderprøver i forbindelse med kontrolvejning. Det blev vurderet, om det var muligt at udtage foderprøver lige under doseringsenheden, om prøver kunne udtages uforstyrret, om det var nemt at få adgang til og opsamle foderet, om én person kunne udtage prøverne, og om der var en opsamlingsbeholder.

Doseringsnøjagtighed af foder blev vurderet ud fra hvor nøjagtigt foderstationerne kunne tildele foder. Nøjagtigheden af fodringen bestod af korrekthed og præcision. Korrekthed svarer til afvigelsen mellem den indstilling foderstationen havde og det målte resultat (systematisk afvigelse). Præcision refererer til graden af overensstemmelse mellem de enkelte doser. Præcision opdeles i repeterbarhed og reproducerbarhed og udtrykker hhv. den mindste og den maksimale variation i resultaterne.

I alle besætninger blev følgende strategi fulgt i forbindelse med udtagning af foder:

Der blev udtaget foderprøver fire gange i hver besætning
Der blev testet fire foderstationer pr. besætning – den første og den sidste foderstation på foderstrengen, samt på to stationer placeret 1/3 fra hver ende.
Ved et af de første besøg i besætningen blev foderstationernes dosering kontrolvejet og kalibreret
Ved de efterfølgende tre besøg blev der udtaget ti enkeltdoser samt en hel ration
Efter hver udtagning af foderprøver blev det, via styringsprogrammet, tjekket om hele rationen var udfodret.

Brodannelse. Det blev vurderet om der var risiko for brodannelse i foderbeholderen og om der var en alarm ved manglende foder ved doseringsenheden. Endvidere blev det vurderet, om der var etableret en anordning, der kunne forebygge eller afhjælpe brodannelse – fx en foderrager.

Indstilling af tider blev bedømt ud fra om styringsprogrammet kunne indstilles, så hver enkelt so havde tilstrækkelig tid til at æde foderrationen. Det blev vurderet, om den tid der gik fra soen påvirker sensor A (se appendiks) til hun blev registreret ved krybben (sensor B – se appendiks) kunne indstilles. Endvidere blev det vurderet, om tiden mellem hver dosis af foder, samt tiden efter sidste dosis af foder og til krybben lukkede, kunne indstilles pr. so og/eller pr. foderkurve. Endvidere blev det vurderet, om foderstationen kunne indstilles, så der var en pause fra krybben lukkede til indgangslågen åbnede og en ny so havde adgang. Endelig blev det observeret, om soen kunne stille sig under sensor A (se appendiks) og holde indgangslågen spærret for andre søer.

Udgangsforhold fra foderstationen blev vurderet ud fra om stationens udformning var årsag til at udgangslågen ikke kunne åbne – fx at der lå søer op ad udgangslågen. Endvidere blev det vurderet, om udformningen af udgangslågen gjorde det muligt for andre søer at få adgang til foderstationen.

Sikkerhed ved separation blev vurderet ud fra om søerne blev talt, når de blev selekteret fra og om indtastning af ”maksimalt antal søer i separation” skulle ændres i et separat skærmbillede/med password. Endvidere blev det bedømt om foderstationen stoppede selektion af søer, hvis der var alarm på grund af for mange søer i separationsarealet. Det blev vurderet om foderstationen låste, når der ikke var lufttryk og strømforsyning. Det blev også vurderet om tællefunktionen manuelt skulle nulstilles ved nyt foderdøgn.

Information på levnelisten. Det blev vurderet, om der var én liste med tilstrækkelig information. Følgende krav blev stillet:

So nr. eller responder nr.
Sti nr. eller station nr.
Cyklusdage eller drægtighedsdage
Foderkurve nr. eller titel
Tildelt foder jf. foderkurve – i FE eller kg
Aktuelt tildelt foder (inkl. ekstra foder på grund af justering i forhold til foderkurve samt overført foder) – i FE eller kg
Ædt mængde opgjort for de tre seneste foderdøgn – i FE eller kg.

Det har ikke været muligt i produkttesten at vurdere holdbarhed og slid, da mange af foderstationerne først blev opsat lige før eller midt i testperioden. Endvidere har det ikke været muligt at vurdere brugervenlighed af software og manualer, da det kræver et helt andet design af testen og en anden ekspertviden.

I relation til den daglige brug af foderstationerne fx antal søer pr. foderstation, indstilling af tider, antal foderkurver, udformning af foderkurver og af diverse udskrifter mv. henvises til ESF-Management samt InfoSvin.

Øvrige forhold der blev registreret

I alle besætninger blev nedenstående fire typer af øremærker testet i relation til om de kunne læses i foderstationen. Resultatet fremgår af appendiks.

Følgende typer blev testet:

Alflex FDX
Alflex HDX
Merko E
Daploma Mini

Resultater og diskussion

Indgangsforhold til foderstationen

Ved alle fabrikater var der en sensor A, der registrerede hvornår der var en so i stationen. Ved alle fabrikater kunne perioden fra sensoren blev påvirket og til indgangslågen lukkede løbende justeres. Enten skulle sensoren drejes/flyttes eller tiden ændres i styringsprogrammet.

På næsten alle fabrikater kunne lukkehastigheden på indgangslågen løbende justeres. Derved var det muligt at indstille foderstationen, så kun én so fik adgang til foderstationen ad gangen. Ved foderstationen fra KJ Klimateknik A/S kunne lukkehastigheden ikke justeres løbende, men blev indstillet i forbindelse med installation af foderstationen.

I begge besætninger med foderstationer fra BoPil A/S sås ofte to søer i foderstationen med heraf følgende slagsmål og uro. I den ene besætning justerede firmaet, midt i afprøvningsperioden, lukkehastigheden og det løste til dels problemerne. I den anden besætning justerede firmaet ikke lukkehastighed i løbet af afprøvningsperioden.

I den ene besætning med Agro Products A/S var der store problemer med justering af lukkehastighed. Det resulterede i mange søer på levnelisten, fordi de var bange for at gå ind i foderstationen, samt at der var mange situationer med flere søer samtidig i foderstationen. Problemerne skyldes sandsynligvis en kombination af at der ikke var en sluse ved indgangslågen (se appendiks), samt at lågen ikke lukkede hurtigt/kraftigt nok. Firmaet forsøgte i den sidste del af afprøvningsforløbet at løse problemerne, men det lykkedes ikke. Efter afprøvningsperioden har firmaet fortsat fokus på at løse problemstillingen. Årsagen til at der ikke sås problemer i den anden besætningen, skyldes sandsynligvis at der var stabile grupper (stabil rangorden), samt at belægningen på foderstationerne var lavere.

Ved foderstationen fra Skiold A/S var indgangslågen udformet så enkelte søer fik bagbenene i klemme på vej ind i stationen. De to dele af lågen sluttede så tæt sammen, at det var yderst vanskeligt for en so med benet i klemme, at trække det til sig, når lågen lukkede. Skiold har efter produkttesten blev gennemført ændret indgangslågen, men det er ikke testet om ændringen har den ønskede effekt.

Pladsforhold for soen i foderstationen

I foderstationerne fra KJ Klimateknik A/S og Skiold A/S havde søerne problemer med at komme ind i foderstationen (hhv. 41 og 40 cm bred ved indgangslågen). Det kan skyldes at søerne i disse besætninger var større end i de øvrige.

Foderstationerne fra ACO Funki A/S (41 cm bred) og Big Dutchman A/S (42 cm bred) var også smalle, og det må forventes at give problemer i besætninger med store søer.

I den ene besætning med ACO Funki A/S var åbningen mellem foderstationen og den smalle returgang så snæver (41 cm), at det var besværligt for store søer at gå den vej. Enkelte søer valgte derfor at bakke ud af stationen. I den anden besætning var åbningen 48 cm og det gav ikke problemer for søerne.

De fleste foderstationer havde en længde der gav tilstrækkelig plads til soen, når hun stod ved krybben – dvs. der minimum var 190 cm fra krybbebagkant til indgangslågen.

Foderstationen fra Agro Products A/S var kun 145 cm lang, men udformningen af foderstationen (se appendiks) betød at det ikke var et problem. I begge besætninger var der forholdsvis mange unge søer, og det må derfor forventes, at der i besætninger med ældre søer kan opstå problemer (afstanden fra indgangslågen til midt på krybben var 165 cm).

Foderstationen fra KJ Klimateknik A/S var for kort (146 cm) og på grund af udformningen af foderstationen gav det problemer, når søerne skulle ind i foderstationen og når de skulle æde. I enkelte tilfælde fik søerne halen i klemme i indgangslågen og det bevirkede at lågen ikke kunne lukke. Som følge af dette kunne søerne ikke få adgang til krybben. KJ Klimateknik A/S har efter produkttesten blev gennemført gjort foderstationen længere. Det er ikke testet om ændringen havde den ønskede effekt.

Adgangsforhold til krybben

Krybben var i de fleste fabrikater udformet så soen havde gode muligheder for at æde, uden at skulle dreje hovedet på skrå eller ligge på knæ. Krybben i foderstationerne fra Big Dutchman A/S og KJ Klimateknik A/S var dog udformet, så søerne måtte dreje hovedet på skrå for at nå foderet, der faldt ned bagerst i krybben. Enkelte søer tog det ene forben op i krybben. KJ Klimateknik A/S har efter produkttesten blev gennemført ændret krybben. Det er ikke testet om ændringen har den ønskede effekt.

Foderrester og kagedannelse i krybben

Mængden af foderrester og kagedannelse i krybben hang ofte sammen med krybbens udformning og/eller vandtildeling. I de fleste af foderstationerne var der ingen eller kun få foderrester og kager i krybben. I foderstationen fra KJ Klimateknik A/S var der nogle foderrester bagerst i krybben. Det skyldes sandsynligvis at krybbens udformning gjorde det svært for søer at holde krybben ren.

I foderstationen fra Big Dutchman A/S var der kagedannelse på og i foderrøret (det rør der førte foder fra foderbeholderen ned i krybben). Kagerne opstod enten når vådfoderet ramte indersiden af foderbeholderen, eller når vandet fra drikkeventilerne sprøjtede op på foderrøret (tørfodring). Ved tørfodring var foderrøret ført langt ned i krybben.

I stationerne fra Agro Products A/S og KJ Klimateknik A/S blev der observeret kagedannelse bag klappen ved krybben, eller i ”kassen” der omgav krybbe og foderrør. Der var risiko for at disse kager kunne falde ned i krybben.

Foderspild på gulvet

Foderspild på gulvet vil alt andet lige øge antallet af søer der besøger foderstationen, selvom de har ædt deres ration. Dette kan begrænse rangsvage søers adgang til foderstationen og giver unødig uro.

Årsagen til foderspildet var sandsynligvis en kombination af krybbens udformning og mængden af vand og foder der blev tildelt.

Ved de fleste foderstationer var der kun lidt foderspild på gulvet. Ved foderstationen fra Big Dutchman A/S var der en del spild på gulvet. Det skyldes dels at søerne havde hovedet på skrå når de åd (krybbens udformning), dels at der ved nogle af stationerne med vådfoder blev udfodret store rationer af foder (ca. 2 liter).

Udtagning af foderprøver i forbindelse med kontrolvejning

Ved foderstationen fra Big Dutchman A/S kunne foderprøverne udtages af én mand stående uforstyrret i separationsarealet. Ved vådfodring blev en del af slangen mellem ventil og foderstation løftet op. Ved tørfoder fulgte der en lille opsamlingsbeholder, der kunne skubbes ind under doseringsenheden.

I foderstationen fra KJ Klimateknik A/S kunne foderprøverne nemt udtages ved at skubbe en del af foderrøret til side. Foderprøverne kunne udtages uforstyrret af én mand stående i separationsarealet. Der fulgte ikke en opsamlingsbeholder med fra firmaet. KJ Klimateknik A/S har efter produkttesten blev gennemført udviklet en opsamlingsbeholder. Anvendeligheden af beholderen er ikke testet.

Udtagning af foderprøver ved foderstationerne fra BoPil A/S var lidt forskelligt mellem de to besætninger. I den ene besætning skulle foderbeholderen løftes til side for at få adgang til doseringsenheden. Prøverne kunne udtages uforstyrret, men pladsen var snæver. I den anden besætning skulle en plade fjernes ved at løsne to bolte og derefter skulle foderbeholderen løftes. Prøverne skulle udtages stående i separationsarealet eller i stien med søer. I begge besætninger skulle der være to mand til udtagning af prøverne. Der fulgte ikke en opsamlingsbeholder med fra firmaet. BoPil A/S har efter produkttesten blev gennemført udviklet en opsamlingsbeholder. Anvendeligheden af beholderen er ikke testet.

Ved foderstationerne med vådfoder fra ACO Funki A/S og Skiold A/S var det som udgangspunkt kun muligt at udtage foderprøver ved at opsamle foderet i krybben. Ulempen ved at foderet skulle opsamles i krybben var at foderstationerne skulle spærres, så søerne ikke fik adgang. Endvidere var det utrolig svært at opsamle hele foderprøven. I besætningen med ACO Funki A/S (vådfoder) ændrede Den rullende Afprøvning foderrøret, så en del af røret mellem ventil og foderstation kunne skilles ad. Foderet kunne derefter udtages siddende på inventaret over returgangen.

Ved foderstationer med tørfoder fra ACO Funki A/S skulle der fjernes en lille plade, ved at løsne fire bolte, for at få adgang til foderet ved doseringsenheden. Prøverne kunne udtages af én mand stående i stien.


Figur 1. Eksempler på nem udtagning af foderprøver i forbindelse med kalibrering af foderstation. Til venstre foderstation fra Big Dutchman A/S (vådfoder) og til højre fra ACO Funki A/S (tørfoder). Billede 9540 og 9539

Ved foderstationen med tørfoder fra Skiold A/S kunne der nemt åbnes til doseringsenhed og prøverne kunne udtages af én mand, stående i stationen eller i separationsarealet; men det var svært at fange foderet. Hverken ACO Funki A/S eller Skiold A/S havde medsendt en opsamlingsbeholder. Skiold A/S har efter produkttesten blev gennemført udviklet en opsamlingsbeholder. Anvendeligheden af beholderen er ikke testet.

Ved foderstationen fra Agro Products A/S skulle foderprøven opsamles i krybben. Som tidligere nævnt er der store ulemper forbundet ved dette. Prøverne kunne ikke udtages af én mand, og der fulgte ikke en opsamlingsbeholder med fra firmaet.

Doseringsnøjagtighed af foder

Tabel 2.

Doseringsnøjagtighed for foder

Korrekthed

Præcision

Besæt-
ning

Fodertype

Doserings-
enhed

Gns. % afvigelse

95 pct.
konfidensinterval,
% *)

Repeter-
barhed,
% **)

Reproducer-
barhed,
% ***)

ACO Funki

1

2

Mel

Våd

Snegl+Kop

Tid

-5,3

1,0

-9,3

-8,0

-1,3

10,1

5,7

13,0

15,1

39,6

Agro Products

3

4

Mel

Piller+valset

Skive med hul

2,0

-6,1

-2,6

-13,2

6,6

1,1

6,6

10,3

1,0

24,2

Big Dutchman *****)

5

6

Mel

Våd

Snegl+korp

Tid

3,4

-7,6

-2,3

-23,0

9,0

8,7

8,2

23,5

12,5

37,5

Bopil

7

8

Mel

Piller+valset

Tif (snegl)

9,3

1,8

-3,7

-3,5

22,3

7,1

18,8

7,7

21,3

20,8

KJ-Klimateknik

9

10

Piller

Mel

Tid (snegl)

1,8

2,7

-16,6

-18,4

20,2

23,7

26,6

30,4

29,1

31,6

Skiold

11

12

Piller

Våd

Klods med hul

Rørstykke ****)

-1,1

3,7

-5,8

-3,5

3,6

10,9

6,7

10,4

13,0

13,2

*)	Interval som den enkelte dosis af foder med 95 pct. sandsynlighed vil være indenfor.
**)	Repeterbarhed er et mål for overensstemmelsen mellem doseringerne, som er opnået uafhængigt af hinanden, med samme foderstation i samme besætning og håndteret inden for kort tidsinterval (samme dag). Svarer til mindste variation mellem de enkelte doser af foder.
***)	Reproducerbarhed er et mål for overensstemmelsen mellem doseringerne, som er opnået uafhængigt af hinanden, med samme fabrikat, men med forskellig foderstation og forskelligt tidspunkt (forskellige dage). Svarer til maksimal variation mellem de enkelte doser af foder.
****)	I afprøvningsbesætningen blev rørlængden ændret fra 1,7 til 1,2 liter efter afprøvningen var afsluttet.
*****)	Foderstationerne fra Big Dutchman blev løbende kalibreret ud fra oplysninger om mængden i udfodringstanken. Kontrol af doseringsnøjagtighed blev derfor først udført når der var fodret 200 liter.

Doseringsnøjagtighed af foder blev vurderet ud fra hvor nøjagtigt foderstationerne kunne tildele foder. Nøjagtigheden af fodringen bestod af korrekthed og præcision. Korrekthed svarer til afvigelsen mellem den indstilling foderstationen havde og det målte resultat (systematisk afvigelse). Præcision refererer til graden af overensstemmelse mellem de enkelte doser. Præcision opdeles i repeterbarhed og reproducerbarhed og udtrykker hhv. den mindste og den maksimale variation i resultaterne. I den samlede vurdering af dette tjekpunkt er vægtningen mellem korrekthed og præcision 60/40.

Vådfoder
Foderstationerne fra ACO Funki A/S og Skiold A/S havde en god overensstemmelse mellem forventet og udfodret mængde af foder. Derimod havde foderstationen fra Big Dutchman A/S store afvigelser.

I relation til vådfodring er der mange ydre forhold, der har indflydelse på doseringsnøjagtigheden – fx afstand fra udfodringstanken til foderstationerne, antal foderstationer samt placering af disse (tæt eller langt fra hinanden).

De øvrige fabrikater er ikke vurderet med vådfoder.

Tørfoder, mel
Foderstationerne fra ACO Funki A/S, Agro Products A/S og Big Dutchman A/S havde en doseringsenhed baseret på volumen (snegl med kop eller skive med hul). Ved foderstationerne fra Agro Products A/S og Big Dutchman A/S var der en god overensstemmelse mellem forventet og udfodret mængde af foder, mens der ved ACO Funki A/S var en del afvigelse.

Foderstationerne fra BoPil A/S og KJ Klimateknik A/S havde etableret en doseringsenhed baseret på tid. Foderstationen fra KJ Klimateknik A/S havde en del afvigelse, mens foderstationen fra BoPil A/S havde store afvigelser.

Foderstationen fra Skiold A/S er ikke vurderet med melfoder.

Tørfoder, piller
Foderstationerne fra Agro Products A/S (piller + valset korn), BoPil A/S (piller + valset korn) og KJ Klimateknik A/S (doseringsenhed baseret på tid) havde en del afvigelse.

Foderstationen fra Skiold A/S (volumen dosering) havde en meget god overensstemmelse mellem forventet og udfodret mængde af foder.

Foderstationerne fra ACO Funki A/S og Big Dutchman A/S er ikke vurderet med pelleteret foder ej heller med fx valset korn. Skiold A/S er ikke vurderet med fx valset korn.

Brodannelse

En alarm i forbindelse med brodannelse omkring doseringsenheden giver sikkerhed. Det skyldes at hele systemet i de fleste tilfælde vil registrere at søerne får foder – hvad enten der er foder eller ej i foderbeholderen. En alarm vil dog kun registrere brodannelse ovenfor alarmen – brodannelse nedenfor vil ikke blive registreret.

Brodannelse kan skyldes flere forhold – fx kagedannelse i foderbeholderen på grund af fugt (vask), foderets sammensætning eller beskaffenhed (struktur, vandindhold), samt hældning på fodertragten. Det er ofte vanskeligt at opdage brodannelse, fordi det er svært at se små ændringer i den mængde af foder, der kommer ned i krybben.

Ved foderstationerne med vådfoder fra Big Dutchman A/S og Skiold A/S kom der en alarm på pc’en, hvis der ikke var foder til rådighed i vådfodringsanlægget. Ved ACO Funki A/S var der ikke en alarm på pc’en – der kom dog en alarm på pc’en, der var koblet til vådfodringsanlægget.

Ved foderstationerne med tørfoder fra Agro Products A/S og BoPil A/S var der en tommelder i foderbeholderen, der udløste en alarm. Ved både Agro Products A/S og BoPil A/S lyste en lampe ovenpå foderstationen og indgangslågerne lukkede/låste. Ved de øvrige fabrikater var der ikke en tommelder.

Ved foderstationen fra BoPil A/S var der i begge besætninger (hhv. mel og piller + valset byg) flere tilfælde med brodannelse. Brodannelse opstod sandsynligvis primært på grund af foderets beskaffenhed (strukturrigt) og bevirkede enten at der kom bro lige over doseringsenheden, eller i tragten under doseringsenheden. Føleren sad højere oppe i foderbeholderen og gav dermed ikke alarm. BoPil A/S forhandlede en foderrager, men den var ikke monteret i afprøvningsbesætningerne og er ikke testet.

Ved foderstationerne fra ACO Funki A/S (mel), Agro Products A/S (mel) og KJ Klimateknik A/S (mel) opstod der med mellemrum brodannelse. Foderbeholderen ved foderstationen fra Agro Products A/S var udformet som et cylinderformet plastikrør. Men på trods af dette opstod der brodannelse lige over doseringsenheden. Dette udløste ikke en alarm. KJ Klimateknik A/S har efter produkttesten blev gennemført gjort tiltag til at brodannelse undgås. Det er ikke testet om ændringen havde den ønskede effekt.

Foderstationen fra Skiold A/S blev kun testet med pelleteret foder og der blev ikke konstateret brodannelse. Skjold A/S kan opsætte en speciel foderbeholder (cylinderformet plastikrør) ved brug af melfoder eller brug af fx valset korn – denne er ikke blevet testet. I foderstationen fra Big Dutchman A/S (mel) blev der ikke observeret brodannelse.

Hvis der benyttes melfoder og/eller valset korn i foderstationerne, øges risikoen for brodannelse omkring doseringsenheden betragteligt. Ingen af fabrikaterne kunne give alarm ved brodannelse omkring doseringsenheden, eller havde i afprøvningsbesætningerne etableret en anordning, der kunne forebygge eller afhjælpe brodannelse – fx en foderrager.

Indstilling af tider

Ved alle foderstationer kunne tidsrummet, fra soen blev registreret ved sensor A (indgangslågen) og til den skulle være registreret ved krybben, ændres. Ved foderstationen fra ACO Funki A/S kunne tiden kun ændres hvis man havde en speciel kode. Ved foderstationerne fra Agro Products A/S, Big Dutchman A/S og KJ Klimateknik A/S blev tiden indstillet ens for alle stationer.

Ved foderstationen fra Big Dutchman A/S og BoPil A/S kunne søerne spærre foderstationen i længere tid ved at stille sig under sensor A. Ved de øvrige fabrikater åbnede indgangslågen efter en forudindstillet tid.

Alle foderstationer kunne indstilles, så den samlede tid soen havde til at æde, kunne justeres efter soens behov. Der var mellem fabrikater lidt forskel på om tiderne blev indstillet pr. so, pr. foderkurve, pr. foderblanding, pr. station eller ens for alle stationer. Ved foderstationen fra BoPil A/S var det kun muligt at justere tiden mellem hver dosis af foder på foderstationen, og det gjorde det lidt vanskeligere at tilgodese ædetiden for det enkelte dyr.

Ved foderstationerne fra Agro Products A/S, Big Dutchman A/S, BoPil A/S og Skiold A/S kunne tiden der gik, fra krybben blev lukket til indgangslågen åbnede, justeres. Ved foderstationen fra ACO Funki A/S lukkede krybben ikke, og der var det tiden efter sidste dosis af foder, der alternativt skulle justeres. Ved foderstationen fra KJ Klimateknik A/S åbnede indgangslågen, så snart krybben lukkede – også her var det tiden efter sidste dosis af foder, der alternativt skulle justeres.

Ved fabrikaterne Agro Products A/S og BoPil A/S var der mulighed for at indstille stationen, så søer der ikke havde foder til gode, hurtigt blev forvist fra foderstationen (turbo). Dette skete ved at indgangslågen åbnede så snart soen blev genkendt ved krybben.

Af tabel 3 fremgår hvilke tider i relation til fodring der kan indstilles, samt hvor det gøres.

Tabel 3.

Indstilling af tider

	ACO Funki	Agro Products	Big Dutchman	BoPil	KJ Klimateknik	Skiold
Kan tiden fra sensor A *) påvirkes til soen skal være registreret ved krybben justeres?	Ja **) Pr. station	Ja Ens for alle stationer	Ja Ens for alle stationer	Ja Pr. station	Ja Ens for alle stationer	Ja Pr. station
Hvis soen bakker tilbage og stiller sig under sensor A, vil indgangslågen så åbne?	Ja	Ja	Nej	Nej	Ja	Ja
Ledes søer der ikke har foder til gode hurtigt ud af stationen ”Turbotid”?	Nej	Ja For alle stationer	Nej	Ja Pr. station	Nej	Nej
Kan tiden mellem hver dosis af foder justeres?	Ja Pr. foderkurve	Ja Pr. foderkurve	Ja Pr. so og pr. station og pr. foderblanding	Ja Pr. station	Ja Pr. so/pr. foderblanding	Ja Pr. foderkurve
Kan tiden efter sidste dosis af foder til krybben lukker justeres?	Ja Pr. station	Ja Pr. so/pr. foderkurve	Ja Ens for alle station	Ja Pr. so og pr. station	Ja Pr. so/pr. foderblanding	Ja Pr. station
Kan tiden fra krybben er lukket til indgangslågen åbner eller kan åbnes ***) justeres?	Ikke relevant, krybben lukker ikke	Ja Ens for alle stationer	Ja Ens for alle stationer	Ja Pr. station	Nej - indgangslågen åbner når krybben lukker	Ja Pr. station

*)	Se appendiks
**)	Kræver speciel kode/gøres normalt af firmaet
***)	Ved foderstationerne fra Agro Products A/S og KJ Klimateknik A/S var indgangslågen lukket, når der ikke var søer i foderstationen. Lågen åbnede kun hvis soen havde foder til gode.

Udgangsforhold fra foderstationen

Ved de fleste foderstationer kunne søerne nemt forlade stationen. Ved foderstationen fra Skiold A/S var udgangslågen monteret, så lågerne ikke åbnede op ad et inventarstykke (se skitser i appendiks). Dette medførte at søer i stien dels lagde sig op ad udgangslågerne, dels fik adgang til foderstationen via lågerne. Begge situationer bevirkede at søer i foderstationen blev forstyrret, og/eller havde svært ved at komme ud af foderstationen. Ved foderstationer fra Skiold A/S kan der eftermonteres inventarstykker (vinger). Disse var ikke monteret i afprøvningsbesætningerne og blev derfor ikke testet.

Selvom der ved foderstationen fra BoPil A/S var et inventarstykke i samme længde som udgangslågen eller længere, skete det med mellemrum i den ene besætning, at søerne gik ind i foderstationen via udgangslågerne. Dette skyldes sandsynligvis et samspil mellem lukkehastigheden/-tryk på udgangslågen og placeringen af låger og inventar. BoPil A/S har efterfølgende foretaget ændringer af lukkehastigheden/-tryk på udgangslågen samt placering af lågen. Foderstationen blev ikke testet med disse ændringer.


Figur 2.	Eksempel på søer der ligger ved udgangslågen og spærre. Billede 07090811

Sikkerhed ved separation

Langt de fleste uheld i forbindelse med separation sker som følge af menneskelige fejl. Derfor kan foderstationerne ikke alene sikre at separationsuheld undgås. Den optimale situation vil være at der etableres et uafhængigt alarmsystem, der overvåger separationsarealet og giver alarm, hvis dette er overfyldt.

Ved foderstationerne fra ACO Funki A/S, Big Dutchman A/S, BoPil A/S og Skiold A/S vurderes det at sikkerheden i forbindelse med separation er god. Ved de øvrige fabrikater var der forhold omkring sikkerheden der var problematiske (se nedenfor).

Ved foderstationen fra Agro Products A/S blev antal søer til separation ikke registreret, når der kørte træningsprogram. Ved BoPil A/S og Skiold A/S blev antal søer til separationsarealet heller ikke registreret, når der havde kørt træningsprogram, men der var andre sikkerhedsforanstaltninger.

Foderstationen fra KJ Klimateknik A/S registrerede ikke antal søer til separation og hverken separations- eller indgangslågen låste, når separationsarealet var fyldt. Hvis separationslågen blev blokeret, lukkede indgangslågen kun hvis der var monteret en speciel switch (denne switch var kun monteret på én foderstation i den ene besætning).

I denne produkttest er der i vurderingen kun medtaget sikkerhedsfunktioner, der er relateret til selve foderstationen.

Tabel 4.

Sikkerhedsfunktioner i forbindelse med separation

	ACO Funki	Agro Products	Big Dutchman	BoPil	KJ Klimateknik	Skiold
Registreres antallet af søer der går i separations- arealet?	Ja	Ja	Ja	Ja	Nej	Ja
Registreres antallet af søer til separation hvis der køres træningspro- gram hvor separations- lågen er låst?	Intet træningspro- gram. Separations- lågen kan ikke låses i åben position.	Nej	Ja – stationen låser når max. antal søer nås.	Nej – men hvis inventarlågen svinges til normal position mens trænings- programmet kører låses indgangslågen	Intet trænings- program	Nej – men hvis sikker- hedssplitten fjernes mens der køres træningspro- gram vil indgangslågen låse.
Hvor/hvordan ændres ”maks. antal søer til separation”?	Ved brug af kode	I specielt skærmbillede	Ved brug af kode	I specielt skærmbillede	Kan ikke indtastes	I skærmbillede *)
Låser enten separations- lågen eller indgangslågen når maks. antal søer er separe- ret fra?	Ja (separations- lågen)	Ja (separations- lågen) + lampe på station lyser	Ja (indgangslågen)	Ja (separations- lågen)	Nej	Ja (separations- lågen)
Er der alarm på skærm eller station der fortæller at maks. antal søer er separeret fra?	Ja (station)	Ja (station)	Ja (skærm + station)	Ja (skærm)	Nej	Ja (skærm)
Hvordan nulstilles ”maks. antal søer til separation” ved nyt foderdøgn?	Manuelt på stationen	Automatisk eller manuelt	Manuelt på PC	Manuelt på PC/FCon eller automatisk	Maks. antal søer kan ikke indtastes	Manuelt på PC
Hvad sker der hvis separationslågen er blokeret og ikke kan svinge til normal position?	Indgangs- lågen er åben indtil max. antal søer i sepa- rationsare- alet er nået, hvorefter den låser	Indgangsl- ågen låser	Indgangslågen er åben indtil maks. Maks. antal søer i separa- tionsarealet er nået	Indgangslågen låser	Indgangs- lågen låser **)	Indgangslågen låser
Hvad sker der ved svigt af strøm og lufttryk?	Separations- lågen svinger til normal	Separations- lågen svinger til normal	Separations- lågen svinger til normal	Separationslågen svinger til normal	Separations- lågen svinger til normal	Separations- lågen svinger til normal

*)	Ændret efter produkttesten så der skal benyttes kode
**)	Kun hvis der er monteret en switch – se appendiks

Information på levnelisten

Tabel 5.

Information der fremgår af levnelisten

Information	ACO Funki	Agro Products	Big Dutchman	BoPil	KJ Klimateknik	Skiold
So nr. eller responder nr.	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
Sti nr. eller stations nr.	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
Cyklusdage eller drægtighedsdage	Ja	Ja	Nej²	Ja	Nej²	Ja
Foderkurve nr./titel	Ja³	Ja³	Ja	Nej¹	Nej¹	Nej¹
Tildelt ifølge foderkurven angivet i FE eller kg	Nej	Nej	Ja	Nej¹	Nej	Nej
Aktuelt foder inkl. diverse justeringer og overførsel.	Ja	Ja	Ja	Ja⁹	Ja	Ja
Angivet i FE eller kg	Ja	Ja	Ja	Nej⁴	Ja	Ja
Ædt mængde for de seneste 3 døgn angivet i FE eller kg	Nej⁵Ja Ja	Nej⁵Nej⁶Ja	Nej⁵Ja Ja	Ja Ja Nej⁴	Nej⁵Nej⁷Ja	Nej⁵Nej⁸Ja

1	Findes på andre lister
2	Søerne har et gruppenummer svarende til den uge de er løbet i
3	Søerne inddeles i grupper/typer svarende til deres huld og alder og til hver gruppe/type hører en bestemt foderkurve
4	Dagsrationen oplyses i portioner (fx 100 g hvis stationerne er kalibreret til det)
5	Det er mængden soen har levnet der oplyses
6	Kun i dag og i går (den aktuelle samt det foregående afsluttede døgn) er angivet tillige med et antal alarmdage som man selv definerer
7	Kun i dag samt summen af de sidste 7 dage er angivet
8	Kun i dag samt hvornår (dato og tid) hvor meget samt hvilken station soen besøgte ved sidste besøg er angivet
9	Skal dog beregnes ud fra flere oplysninger

Levnelister fra alle fabrikater indeholdt oplysning om hvilken so (so nr. eller responder nr.), der havde levnet foder, hvor den var og hvor langt den var i drægtigheden/løbeugenr.

Ved fabrikaterne fra ACO Funki A/S, Agro Products A/S og Big Dutchman A/S var det muligt at se hvilken foderkurve, soen var på. Ved de øvrige firmaer fandtes oplysningen på andre lister.

Kun ved levneliste fra Big Dutchman A/S var det muligt at se, hvor meget foder soen havde fået tildelt jf. foderkurven. Den aktuelle fodertildeling (inkl. justeringer og overførsel) kunne ses ved alle fabrikater. Ved BoPil A/S skulle den aktuelle fodertildeling dog beregnes ud fra flere oplysninger.

Kun på levnelisten fra BoPil A/S var den mængde, som soen havde ædt og den mængde den havde levnet, angivet – ved de øvrige fabrikater var det den levnede mængde. Kun ved fabrikaterne ACO Funki A/S, Big Dutchman A/S og BoPil A/S var mængden angivet for de sidste tre døgn.

Ved alle fabrikater undtagen BoPil A/S var angivelsen i kg eller FE. BoPil A/S angav det i portioner.

Samlet vurdering af foderstationerne

Tabel 6.

Samlet vurdering af foderstationerne

Tjekpunkter	ACO Funki	Agro Products	Big Dutchman	BoPil	KJ Klimateknik	Skiold
Indgangsforhold til foderstationen	****	*	****	**	***	**
Pladsforhold for soen i foderstationen	***	***	***	****	**	***
Adgangsforhold til krybben	****	****	***	****	***	****
Foderrester og kagedannelse i krybben	****	***	***	****	***	****
Foderspild på gulvet	****	****	***	****	****	****
Udtagning af foderprøver i forbindelse med kontrolvejning	**	**	****	**	****	**
Doseringsnøjagtighed af foder ¹	Mel Våd *	Mel * Piller +	Mel *** Våd *	Mel * Piller + **	Mel Piller	Piller ** Våd *
Brodannelse	**	**	***	**	**	*** 2)
Indstilling af tider	****	****	****	***	****	****
Udgangsforhold fra foderstationen	****	****	****	***	****	**
Sikkerhed ved separation	****	**	****	****	*	****
Information på levnelisten	***	***	****	**	**	**

****=meget god, ***=god, **=mindre god og *=dårlig
¹ Mel = melfoder, piller = pelleteret foder, piller + = pelleteret foder + valset korn
² Anlægget er ikke testet ved brug af melfoder

Alle fabrikater har klaret sig ”meget godt” eller ”godt” i relation til adgangsforhold til krybben, foderrester og kager i krybben, foderspild på gulvet og indstilling af tider.

Nedenfor er der for hvert fabrikat angivet hvilke tjekpunkter de klarede sig ”mindre godt” eller ”dårligt” ved:

ACO Funki A/S
Foderstationen var opbygget så det var meget besværligt at udtage foderprøver. Ved vådfoder skulle prøven som udgangspunkt tages i krybben, med det besvær og den usikkerhed det giver. Ved tørfoder skulle der benyttes værktøj for at fjerne en plade.
Doseringsnøjagtigheden ved melfoder var ikke tilfredsstillende.
Der opstod med mellemrum brodannelse (mel) og der var ikke alarm for brodannelse ved doseringsenheden.

Agro Products A/S
Der var store problemer med lukkehastighed på indgangslågen. Firmaet forsøgte at løse problemerne, men det lykkedes ikke i løbet af afprøvningsperioden.
Det var kun muligt at udtage foderprøver i krybben med det besvær og den usikkerhed det giver.
Doseringsnøjagtigheden ved pelleteret foder + valset korn var ikke tilfredsstillende.
Der opstod med mellemrum brodannelse (mel) og der var ikke alarm for brodannelse ved doseringsenheden.
Sikkerheden ved separation var ikke helt tilstrækkelig, fordi antal søer til separation ikke blev registreret, når der kørte træningsprogram.

Big Dutchman A/S
Doseringsnøjagtigheden på vådfoder var ikke tilfredsstillende.

BoPil A/S
Der var problemer med lukkehastigheden på indgangslågerne. Der sås ofte to søer i foderstationen med heraf følgende slagsmål og uro. I den ene besætning justerede firmaet lukkehastigheden midt i afprøvningsperioden og det løste til dels problemerne. I den anden besætning justerede firmaet ikke lukkehastighed i løbet af afprøvningsperioden.
Det var meget vanskeligt at udtage foderprøver. Dele af foderbeholderen skulle flyttes, der skulle benyttes værktøj og afhængig af opbygning af foderstationen var det svært at opsamle foderet.
Doseringsnøjagtigheden ved melfoder og pelleteret foder + valset korn var ikke tilfredsstillende.
Der opstod med mellemrum brodannelse og der var ikke alarm for brodannelse ved doseringsenheden.
Levnelisten havde en række mangler.

KJ Klimateknik A/S
Foderstationen var for kort og det gav problemer for søerne under foderoptagelsen.
Doseringsnøjagtigheden ved melfoder og pelleteret foder var ikke tilfredsstillende.
Der opstod med mellemrum brodannelse (mel) og der var ikke alarm for brodannelse ved doseringsenheden.
Sikkerhed i forbindelse med separation meget mangelfuld. Foderstationen registrerede ikke antal søer til separation og hverken separations- eller indgangslågen låste, når separationsarealet var fyldt. Endvidere var det kun hvis der var monteret en switch, at indgangslågen låste hvis separationslågen var blokeret.
Levnelisten havde en række mangler.

Skiold A/S
Indgangslågen var udformet så enkelte søer fik bagbenene i klemme på vej ind i stationen. De to dele af lågen sluttede så tæt sammen, at det var yderst vanskeligt for en so med benet i klemme, at trække det til sig, når lågen lukkede.
Det var vanskeligt at udtage foderprøver. Ved tørfoder var det svært at opsamle foderet. Ved vådfoder skulle prøven tages i krybben med det besvær og den usikkerhed det giver.
Udgangsforholdene fra foderstationen var ikke tilfredsstillende. Udgangslågen var monteret så lågerne ikke åbnede op ad et inventarstykke. Det medførte at søer i stien dels lagde sig op ad udgangslågerne, dels fik adgang til foderstationen via lågerne.
Levnelisten var mangelfuld.

Konklusion

Seks fabrikater af foderstationer blev vurderet ud fra 12 tjekpunkter – og ingen af dem opnåede ”meget godt” eller ”godt” ved alle punkter. Der er således fortsat behov for at firmaerne forbedrer foderstationerne. Tjekpunkterne var valgt fordi de havde betydning for søernes sikkerhed og for den daglige drift.

Alle fabrikater har klaret sig ”meget godt” eller ”godt” i relation til adgangsforhold til krybben, foderrester og kager i krybben, foderspild på gulvet og indstilling af tider. Ved de øvrige tjekpunkter var der nogle af fabrikaterne der klarede sig ”mindre godt” eller ”dårlig” (se nedenfor).

Ved foderstationerne fra Agro Products A/S, BoPil A/S og Skiold A/S var indgangsforholdene for søerne til foderstationen ikke tilfredsstillende. Endvidere var udgangsforholdene ved foderstationen fra Skiold A/S ikke tilfredsstillende.

Pladsforholdene i foderstationen fra KJ Klimateknik A/S var ikke tilfredsstillende.

Ved foderstationerne fra ACO Funki A/S, Agro Products A/S, BoPil A/S og Skiold A/S var det yderst vanskeligt at udtage foderprøver.

Doseringsnøjagtighed af vådfoder ved foderstationen fra Big Dutchman A/S var ikke tilfredsstillende. Ved foderstationerne fra ACO Funki A/S, Agro Products A/S, BoPil A/S og KJ Klimateknik A/S var doseringsnøjagtigheden af tørfoder ikke tilfredsstillende.

Ingen af firmaernes foderstationer havde alarm for brodannelse ved doseringsenheden. Der var heller ikke anordninger i foderbeholderen, der forebyggede brodannelse. I foderstationerne fra ACO Funki A/S, Agro Products A/S, BoPil A/S og KJ Klimateknik A/S opstod der med mellemrum brodannelse.

Foderstationerne fra Agro Products A/S og især fra KJ Klimateknik A/S havde en mangelfuld sikkerhed i forbindelse med separation.

Endelig var levnelisten til foderstationerne fra BoPil A/S, KJ Klimateknik A/S og Skiold A/S mangelfuld.

Referencer

[1]	Fisker, Brian N. (2007). Nøjagtighed ved dosering af tørfoder via elektroniske foderstationer. Erfaring nr. 0706, Dansk Svineproduktion.
[2]	Petersen, Lisbeth Brogaard Petersen og Moustsen, Vivi Aarestrup (2005). Vejledende anbefalinger til dimensioner på bokse til krydsningssøer i løbe-, kontrol- og drægtighedsafdeling. Notat nr. 0502, Landsudvalget for Svin.

Deltagere:
Teknikerne Ib Dahl Jensen, Roald Koudal og Jens Martin Strager samt statistikerne Mai Britt Friis Nielsen og Jens Vinther

Afprøvning: 855

Appendiks - Bekrivelse af foderstationerne

1. Krybbe
2. Indgangslåge
3. Separationslåge
4. Udgangslåge til storsti
5. Udgangslåge til separationssti
A-G. Sensorer

ACO Funki A/S

Typebetegnelse af foderstation: Foderstation med pneumatisk låge
Typebetegnelse af software: Porkwin 500
Produceres af: Needap (Holland)

InfoSvin/0257.tif Billede 0257

Krybben (1)
Materiale	Krybben er trekantet og af rustfrit stål (svejset) Bredde, cm: 53 Længde, cm: 45 Højde krybbekant, cm: 23 Krybbedybde, cm: 15 Alle sider i krybben skråner ind mod midten
Styring	Når soen er i foderstationen har den permanent adgang til krybben. Soen identificeres ved sensor B. Sensor G (ved indgangslågen) skal registrere at indgangslågerne er lukket før der kan udfodres
Indgangslåge (2)
Beskrivelse	Lågen er en saloonlåge (dvs. todelt) der åbnes og lukkes af en pneumatisk cylinder
Styring	Lågen er åben når der ikke er søer i stationen. Lukningen af lågen er styret af censor A, der registrerer når en so går i stationen. Ved at dreje sensor A er det muligt at bestemme hvornår sensoren skal reagere. Hastigheden på indgangslågen kan justeres på cylinderen
Udgangslåge (4-5) (fra foderstationen)
Beskrivelse	Lågen 4-5 er sidehængslet
Styring	Der er ingen automatisk styring af lågen og det er udelukkende soen som åbner den ved at skubbe. Den lukkes når en so passerer i slusen
Udgangslåge (4-5) (ved mellemstationen)
Beskrivelse	Lågen er sidehængslet
Styring	Der er ingen automatisk styring og det er udelukkende soen, som åbner lågen ved at skubbe, en fjeder sikre at den lukker
Udgangslågerne (4 & 5) (til stierne)
Beskrivelse	Lågerne er sidehængslet
Styring	Der er ingen automatisk styring og det er udelukkende soen, som åbner lågerne ved at skubbe, en fjeder sikre at de lukker. Sensorerne D & E kontrollerer at lågerne er lukket, samt tæller dyr ud af systemet
Separationslåge (3)
Beskrivelse	Separationslågen er placeret mellem lågen i mellemstationen 4-5 og udgangslågerne 4 og 5. Lågen er en sidehængslet svinglåge der åbnes og lukkes af en pneumatisk cylinder. Lågen er også fjederbelastet
Styring	Sensor F før lågen i mellemstationen registrerer soen, og skal hun separeres fra svinger separationslågen 3. Separationslågen svinger tilbage når sensor E på låge 5 registrerer at lågen åbner. Hvis låge 3 er i position til separation, men soen ikke aktiverer sensor E, svinger lågen tilbage efter 90 sek. Sensor E på låge 5 tæller hvor mange søer der bliver separeret fra samt lågens position. Antallet af søer i foderstationerne + på den smalle returgang beregnes som dem der er gået ind i anlægget (sensor G) minus de dyr der er gået ud forbi sensor D og E. Der er indtastet et max antal søer, som må være i anlægget, når dette nås låses indgangslågerne
Farvespray	Findes (3 farver)
Træningsstation	En almindelig foderstation anvendes
Manuel styring	Der er manuel styring af indgangslågen, fodertildeling, vandtildeling og separationslågen
Vådfodring/tørfodring	Der er solgt anlæg til både våd- og tørfoder
Antal foderblandinger	3
Doseringsenhed	Tørfodring – snegl med kop Vådfodring – tid
Antal foderkurver	99
Grafisk fremstilling af foderkurven	Ja
Vandtildeling	Ved vådfodringsanlæg er der ikke vandtildeling i krybben. Ved tørfodringsanlæg tildeles der vand i forbindelse med dosering af foder. Mængden af vand der tildeles kan ændres på foderstationen
Øremærker	Kun Needap
Kommunikation	Der kan kommunikeres med AgroSoft men ikke med Bedriftsløsningen
Udstyr	Øremærkelæseren kan trådløst kommunikere med en PDA. ID-loggeren fra Needap fungerer som både øremærkelæser og PDA
Manual	Findes

Agro Products A/S

Typebetegnelse af foderstation: INTEC 6001
Typebetegnelse af software: PIGMASTER
Produceres af: Mannebeck (Tyskland)

InfoSvin/0258.tif Billede 0258

Krybben (1)
Materiale	Krybben er firkantet og af rustfrit stål (svejset) Bredde, cm: 55 Længde, cm: 35 Højde krybbekant, cm: 20 Krybbedybde, cm: 15 Alle sider i krybben skråner ind mod midten
Styring	Når soen er i foderstationen har den kun adgang til krybben hvis den har foder til gode. Soen identificeres ved sensor B og krybbeklappen svinger ind
Indgangslåge (2)
Beskrivelse	Lågen er en saloonlåge (dvs. todelt) der åbnes og lukkes af en pneumatisk cylinder
Styring	Lågen er lukket når der ikke er søer i foderstationen. Soen har kun adgang til foderstationen hvis hun har foder til gode. Åbningen af lågen er styret af sensor F der registrerer om soen har foder til gode. Lukningen af lågen er styret af censor A, der registrerer når en so går i stationen. Det er muligt at flytte censor A. Hastigheden på indgangslågen kan justeres i styreskabet på foderstationen. Hvis indgangslågen (2) åbner uden der registreres en so ved sensor A lukker lågen efter en forudindstillet tid. Er en so uden forråd alligevel kommet ind i stationen, kan indgangslågen sættes til at åbne så snart den registreres ved B (turbo)
Udgangslågerne (4a &b)
Beskrivelse	Lågerne 4a og 4b er identiske og er begge sidehængslede
Styring	Der er ingen automatisk styring af udgangslågerne, men der er monteret et låsesystem. Lågerne åbnes af soen ved at den skubber til lågerne. Låge 4b kan kun åbnes når låge 4a er åben og omvendt kan låge 4a ikke åbnes hvis låge 4b er åben. Dette kontrolleres af sensorerne Da & Db. Lågerne er fjederbelastede og er ydermere skråt ophængt, så lågens egen vægt hjælper med til at lukke lågen
Separationslåge (3)
Beskrivelse	Lågen er monteret efter udgangslågerne 4a og 4b. Lågen er en sidehængslet svinglåge der åbnes og lukkes af en pneumatisk cylinder. Lågen har også en lille fjederbelastning
Styring	Separationslågen svinger når soen der skal separeres fra bliver identificeret ved krybben af sensor B. Dog først når lågerne 4a og 4b er lukkede, hvilket kontrolleres af sensorerne Da & Db. Separationslågen svinger tilbage når soen er helt igennem de to udgangslåger 4a og 4b. Bliver soen stående og holder en eller begge låger åbne lukkes en ny so godt nok ind og fodres, men separationslågen svinger ikke før begge låger er lukkede. Sensor E på låge 3 tæller hvor mange søer der bliver separeret fra samt separationslågens position
Farvespray	Findes (2 farver)
Træningsstation	En almindelig foderstation anvendes
Manuel styring	Der er manuel styring på indgangslågen, klappen ved krybben, fodertildeling, vandtildeling og separationslågen samt et træningsprogram
Vådfodring/tørfodring	Pt. er der kun solgt anlæg til tørfoder i Danmark. Anlæg til vådfoder forhandles i udlandet
Antal foderblandinger	3
Doseringsenhed	Skive med hul
Antal foderkurver	100
Grafisk fremstilling af foderkurven	Ja
Vandtildeling	Der tildeles vand i forbindelse med dosering af foder. Mængden af vand der tildeles kan ændres i styringsprogrammet
Øremærker	Alflex HDX
Kommunikation	Kommunikation med AgroSoft testes
Udstyr	Der forhandles en sammenbygget øremærkelæser og PDA der kan kommunikere trådløst med styringsprogrammet på PC’eren. Endvidere forhandles en MPX med docking station
Manual	Findes

Big Dutchman (Skandinavien) A/S

Typebetegnelse af foderstation: CallMatic II
Typebetegnelse af software: P664
Produceres af: Big Dutchman

InfoSvin/0259.tif Billede 0259

Krybben (1)
Materiale	Krybben er firkantet og af rustfrit stål (svejset). Bredde, cm: 45 Længde, cm: 35 Højde krybbekant, cm: 22 Krybbedybde, cm: 20 Forsiden i krybben skråner ind mod midten og bagsiden runder
Styring	Når soen er i foderstationen har den kun adgang til krybben hvis den har foder til gode. Soen identificeres ved sensor B. Soen skal være fri af sensor A før der åbnes til krybben
Indgangslåge (2)
Beskrivelse	Lågen er en sidehængslet låge der åbnes og lukkes af en pneumatisk cylinder
Styring	Lågen er åben når der ikke er søer i foderstationen. Lukningen af lågen er styret af censor A, der registrerer når en so går i stationen. Ved at dreje sensor A er det muligt at bestemme hvornår sensoren skal reagere. Hastigheden på indgangslågen kan justeres i styreskabet på foderstationen og på cylinderen
Udgangslågerne (4 & 5)
Beskrivelse	Lågerne 4 og 5 er identiske og er begge sidehængslede
Styring	Der er ingen automatisk styring af udgangslågerne, men der er monteret et låsesystem. Soen skal skubbe til lågen så låsetappen påvirkes og lågerne (4, 5) åbnes. Det er udelukkende soen som åbner lågerne, men en fjeder sikre at lågen lukker bagefter
Separationslåge (3)
Beskrivelse	Lågen er monteret mellem lågene 4 og 5. Lågen er en sidehængslet svinglåge der åbnes og lukkes af en pneumatisk cylinder. Lågen er også fjederbelastet
Styring	Separationslågen svinger når soen der skal separeres fra bliver identificeret ved krybben af sensor B. Dog skal sensor A være fri (altså ikke to søer i stationen). Separationslågen svinger tilbage når låge 5 lukker igen, eller der er gået en passende lang tid. (Mere end 1 min. og ikke noget landmanden kan ændre). Sensor E tæller soen til separation når låge 5 lukker samt kontrollere om lågen (5) er lukket
Farvespray	Findes som ekstra udstyr
Træningsstation	En almindelig foderstation anvendes
Manuel styring	Der er manuel styring af indgangslågen, klappen ved krybben, fodertildeling og separationslågen
Vådfodring/tørfodring	Der er solgt anlæg til både våd- og tørfoder
Antal foderblandinger	2
Doseringsenhed	Tørfodring – snegl med kop Vådfodring – tid
Antal foderkurver	5
Grafisk fremstilling af foderkurven	Nej
Vandtildeling	Ved vådfodringsanlæg er der ikke vandtildeling i krybben. Ved tørfodringsanlæg tildeles der vand i forbindelse med dosering af foder. Mængden af vand der tildeles kan ændres på foderstationen
Øremærker	Needap
Kommunikation	Der kan kommunikeres med AgroSoft og andre programmer der understøtter kommende ISO-standard
Udstyr	Via øremærkelæseren kan der trådløst kommunikeres med en PDA
Manual	Findes

BoPil A/S

Typebetegnelse af foderstation: BoPil Transponder til søer
Typebetegnelse af software: HEAVY eller EASY
Produceret af: Schauer (Østrig)

Efter produkttesten er gennemført er foderstationen ændret på følgende områder: Lukkehastighed-/tryk af udgangslågen, placering af udgangslågen, manual til kalibrering, udstyr til udtagning af foderprøver og udstyr til forebyggelse af brodannelse. Foderstationen er ikke testet med den ændrede udformning.

InfoSvin/0260.tif Billede 0260

Krybben (1)
Materiale	Krybben er formpresset, rund og af syrefast rustfrit stål. Diameter, cm: 35 Højde krybbekant, cm over gulvet: 25 Krybbedybde, cm: 16
Styring	Når soen er i foderstationen har den kun adgang til krybben hvis den har foder til gode. Soen identificeres af sensor B. Indgangslågen skal være lukket (sensor G) før krybben svinger ud foran soen
Indgangslåge (2)
Beskrivelse	Lågen er en saloonlåge (dvs. todelt), der åbnes og lukkes af en pneumatisk cylinder
Styring	Lågen er åben når der ikke er søer i foderstationen. Lukningen af lågen er styret af censor A, der registrerer når en so går i stationen. Det er muligt i styringen, at bestemme hvor lang tid der skal gå fra sensor A har registreret soen til lågen (2) lukker. Hastigheden på indgangslågen kan justeres på cylinderen. Registreres en so uden forråd ved sensor B åbnes indgangslågen straks (turbo)
Mellemlåge (4-5)
Beskrivelse	Lågen er en saloonlåge, der skal stoppe soen ved sensor B
Styring	Der er ingen automatisk styring af lågerne. Soen åbner lågerne ved at skubbe dem ud ad og en fjeder sikre at lågerne lukker igen
Udgangslågerne (4 & 5)
Beskrivelse	Lågerne 4 og 5 er identiske saloonlåge (dvs. todelt)
Styring	Der er ingen automatisk styring af udgangslågerne og det er udelukkende soen som åbner lågerne ved at skubbe dem ud ad, en gascylinder og en fjeder sikre at lågerne lukker bagefter. Sensorerne D & E kontrollerer om udgangslågerne er lukket. Så snart sensor D aktiveres åbner indgangslågen (turbo)
Separationslåge (3)
Beskrivelse	Lågen er placeret mellem mellemlågen 4-5 og udgangslågerne 4 og 5. Lågen er en sidehængslet svinglåge der åbnes og lukkes af en pneumatisk cylinder. Lågen er også fjederbelastet
Styring	Separationslågen svinger, når soen der skal separeres fra har fået sin første portion foder. Dette sker først når indgangslågen er lukket (nr. to so kan ikke stå i indgangslågen). Separationslågen svinger tilbage når soen er registreret af sensor E. Når der er gået en passende lang tid (300 sek.) åbner indgangslågen dog, og først efter den næste so har fået første portion, svinger separationslågen til normalposition. Sensor C tæller soen når separationslågen åbner samt kontrollerer om separationslågen (3) er på plads i normal stilling
Farvespray	Findes (2 farver)
Træningsstation	Der tilbydes en speciel træningsstation til polte/gylte (med øremærkelæser) samt en speciel ”dummy” (uden øremærkelæser) til mindre polte
Manuel styring	Der er manuel styring af indgangslågen, krybben (dreje ud og ind), fodertildeling, vandtildeling, småmængde tildeling, farvespray og separationslågen samt et træningsprogram. Endvidere kan alle stationsindstillinger ændres.
Vådfodring/tørfodring	Der er solgt anlæg til tørfoder og vådfoder. (Der indgik ingen besætninger med vådfoder i produkttesten)
Antal foderblandinger	3 – hvoraf 1 kan benyttes til småmængder
Doseringsenhed	Tørfodring – snegl (tid) eller cellehjulsdoserer (volumen) Vådfodring – en lufttæt volumenpumpe
Antal foderkurver	30 (Heavy)
Grafisk fremstilling af foderkurven	Ja
Vandtildeling	Ved vådfodringsanlæg er der ikke vand i krybben. Ved tørfodringsanlæg tildeles vand i forbindelse med dosering af foder. Mængde af vand der tildeles kan ændres i styringsprogrammet
Øremærker	Alflex FDX, flere andre fabrikater af FDX og HDX
Kommunikation	Der kan kommunikeres med AgroSoft, Bedriftsløsningen og andre programmer der understøtter kommende ISO-standard
Udstyr	Der forhandles 2 forskellige PDA løsninger med integreret øremærkeaflæser samt en PDA løsning med trådløs øremærkeaflæser. Alle løsninger har mulighed for trådløst datasynkronisering til fodercomputer.
Manual	Findes i styringsprogrammet (Heavy) som hjælpefunktioner. Ved Easy modellen er der hjælpefunktion ved at trykke ”F1”

KJ Klimateknik A/S

Typebetegnelse af foderstation: AMJ - Feeder
Typebetegnelse af software: PPW – 2.00
Produceret af: stationen: AMJ-system, software: Insentec (Holland)

Efter produkttesten er gennemført, er foderstationen ændret på følgende områder: Længde på foderstationen, udgangslågen og krybben. Endvidere er der gjort tiltag så brodannelse undgås, og det er nemmere at udtage foderprøver. Endelig kan den ene side af foderstationen åbnes. Foderstationen er ikke testet med den ændrede udformning.

InfoSvin/0261.tif Billede 0261

Krybben (1)
Materiale	Krybben er firkantet og af rustfrit stål (svejset) Bredde, cm: 50 Længde, cm: 45 Højde krybbekant, cm: 22 Krybbedybde, cm: 17 Alle sider i krybben skråner lidt ind mod midten
Styring	Når soen er i foderstationen har den kun adgang til krybben hvis den har foder til gode. Soen identificeres ved sensor B. Indgangslågen 2 skal være lukket før der åbnes til krybben
Indgangslåge (2)
Beskrivelse	Lågen er en saloonlåge (dvs. to delt), der åbnes og lukkes af en pneumatisk cylinder
Styring	Lågen er lukket når der ikke er søer i foderstationen. Soen har kun adgang til foderstationen hvis hun har foder til gode. Åbningen af lågen er styret af sensor F der registrerer om soen har foder til gode. Lukningen af lågen er styret af censor A, der registrerer når en so går i stationen. Indstillingen af den tid der skal gå fra sensor A har registreret soen til lågen skal lukke, samt hastigheden på indgangslågen bestemmes kun i forbindelse med installation af stationen Hvis indgangslågen 2 åbner uden der registreres en so ved sensor A lukker lågen efter en forudindstillet tid
Udgangslåge (4)
Beskrivelse	Låge 4 er en sidehængslet svinglåge
Styring	Der er ingen styring af udgangslågen, det er udelukkende soen som åbner lågerne ved at skubbe til den. En gascylinder sikrer at lågen lukker bagefter. Sensor D registrerer om lågen er lukket (afmonteret i den ene besætning)
Separationslåge (3)
Beskrivelse	Lågen er monteret efter udgangslågen 4. Lågen er en sidehængslet svinglåge der åbnes og lukkes af en pneumatisk cylinder. Lågen er ikke fjederbelastet
Styring	Separationslågen svinger når soen der skal separeres fra bliver identificeret ved krybben af sensor B Separationslågen svinger tilbage når der er registreret en ny so ved krybben og låge 4 er i normal position (sensor D) Sensor C kontrollere om separationslågen er på plads i normal stilling. Alle ældre foderstationer i Danmark har ingen sensor C; men den kan monteres Antallet af søer der separeres fra, tælles ikke
Farvespray	Findes (1 farve)
Træningsstation	En almindelig foderstation anvendes
Manuel styring	Der er kun manuel styring af indgangslågen
Vådfodring/tørfodring	Pt. er der kun solgt anlæg til tørfoder i Danmark. Anlæg til vådfoder forhandles i udlandet
Antal foderblandinger	4
Doseringsenhed	Snegl – tid
Antal foderkurver	10
Grafisk fremstilling af foderkurven	Nej
Vandtildeling	Der tildeles vand i forbindelse med dosering af foder. Mængden af vand der tildeles kan justeres i styringsprogrammet samt på foderstationen
Øremærker	Alflex HDX
Kommunikation	Der kan ikke kommunikeres med AgroSoft eller Bedriftsløsningen. Mulighed for at kommunikere etableres i løbet af 2007
Udstyr	Øremærkelæser og ”protereader” er sammenbygget og fungere som en PDA?
Manual	Findes

SKIOLD A/S
Typebetegnelse af foderstation: Datamix Transponder fra Skiold A/S – model 2006
Typebetegnelse af software: Agro Soft (version 010)
Produceret af: SKIOLD A/S (Danmark)

Som ekstra udstyr kan der monteres inventarstykker (vinger) på udgangspartiet. Efter produkttesten er gennemført, er foderstationen ændret på følgende områder: Udformning af indgangslågen (plastik ruller) og beholder til opsamling af foder. Foderstationen er ikke testet med de ændrede udformninger.

InfoSvin/0256.tif Billede 0256

Krybben (1)
Materiale	Krybben er firkantet og af rustfrit stål (svejset) Bredde, cm: 42 Længde, cm: 47 Højde krybbekant, cm: 20 Krybbedybde, cm: 12 Alle sider i krybben skråner ind mod midten
Styring	Når soen er i foderstationen har den kun adgang til krybben hvis den har foder til gode. Soen identificeres ved sensor B
Indgangslåge (2)
Beskrivelse	Lågen er en saloonlåge (dvs. to delt), der åbnes og lukkes af en pneumatisk cylinder
Styring	Lågen er åben når der ikke er søer i foderstationen. Lukningen af lågen er styret af censor A, der registrerer når en so går i stationen. Det er muligt i styringen, at bestemme hvor lang tid der skal gå fra sensor A har registreret soen til lågen 2 lukker. Trykket på lågen kan justeres på et barometer ved cylinderen
Udgangslågerne (4 & 5)
Beskrivelse	Lågerne 4 og 5 er identiske og er begge saloonlåge (dvs. to delt)
Styring	Der er ingen automatisk styring af udgangslågerne og det er udelukkende soen, som åbner lågerne ved at skubbe den ud ad. Kraftige fjedre sikre at lågerne lukker
Separationslåge (3)
Beskrivelse	Lågen er monteret mellem lågerne 4 og 5. Lågen er en sidehængslet svinglåge der åbnes og lukkes af en pneumatisk cylinder. Lågen er også fjederbelastet
Styring	Separationslågen svinger når soen der skal separeres fra bliver identificeret ved krybben af sensor B Separationslågen svinger tilbage når soen er registreret af sensor E. Dog sættes der er en max. tid efter hvilken separationslågen først prøver at klappe soen ud hvorefter den svinger til normalposition. Sættes der et minus foran denne tid åbner indgangslågen efter klapperiet og den næste so skubber den første so ud forbi sensor E Sensor E tæller hvor mange søer der bliver separeret fra Sensor C kontrollere om separationslågen er på plads i normal position Hvis træningsprogrammet er slået til vil fjernelsen af splitten G, som en sikkerhed medføre at stationen låses
Farvespray	Findes (3 farver)
Træningsstation	En almindelig foderstation anvendes men der forhandles også en simple træningsstation
Manuel styring	Der er manuel styring af indgangslågen, klappen ved krybben, fodertildeling, separationslågen og vandtildeling, samt forskellige stationsprogrammer
Vådfodring/tørfodring	Der er solgt anlæg til både våd- og tørfoder
Antal foderblandinger	2
Doseringsenhed	Tørfodring – klods med et hul Vådfodring – et rørstykke fyldes
Antal foderkurver	9
Grafisk fremstilling af foderkurven	Ja
Vandtildeling	Ved vådfodringsanlæg er der ikke vandtildeling i krybben. Ved tørfodringsanlæg tildeles der vand i forbindelse med dosering af foder. Mængden af vand der tildeles kan ændres i styringen, samt parallelt med foderkurverne
Øremærker	Allfex HDX og FDX, Merko og Daploma
Kommunikation	Der kan kommunikeres med AgroSoft og andre programmer der understøtter kommende ISO-standard
Udstyr	Øremærkelæseren kan trådløst kommunikere med en PDA
Manual	Findes

Produkttest af foderstationer (ESF)