Der fandtes ingen effekt på frekvensen af forandringer i den hvide del af maven hos søer, når der blev tilsat ekstra fibre til både drægtigheds- og diegivningsblandingen. De ekstra fibre blev tilsat i form af lucerne grønmel, pektinfibre eller pulpetter.

I perioden april til december 2006 blev effekten af ekstra fibre i drægtigheds- og diegivningsblandinger på frekvensen af forandringer i den hvide del af maven hos søer undersøgt i tre besætninger. De ekstra fibre blev i de tre besætninger tilsat som henholdsvis 5 og 10 procent lucerne grønmel, 5 og 15 procent pektinfibre eller 10 og 20 procent pulpetter til diegivnings- og drægtighedsblandingen. I alle besætninger blev der anvendt indkøbt pelleteret foder. I to af besætningerne, som afprøvede henholdsvis lucerne grønmel og pektinfibre, blev afprøvningen gennemført som en før- og efterperiode, mens der i den sidste besætning, som afprøvede pulpetter, blev anvendt en kontrol- og forsøgsgruppe samtidigt. Alle maver fra slagtede, selvdøde og aflivede søer blev udtaget og efterfølgende vurderet efter en standardprocedure med udregning af et maveindeks på Laboratorium for Svinesygdomme, Kjellerup.

Der blev i alt undersøgt 499 maver fordelt med 171, 194 og 134 maver fra de tre besætninger. Der var ikke forskel i frekvensen af maveforandringer mellem behandlingerne indenfor besætning, og det må derfor konkluderes, at tildeling af lucerne grønmel, pektinfibre og pulpetter, i de undersøgte niveauer, ikke havde positiv effekt på mavesundheden. Det skal dog nævnes, at et forsøgsdesign med en før- og efterperiode (for to besætninger) ikke var optimal, da det ikke med sikkerhed kan afgøres, om den foretagne foderændring alene har været skyld i eventuelle ændringer i efterperioden, eller om andre faktorer har spillet ind.

Baggrund

Forringet mavesundhed i form af væsentlige forandringer (sår eller ar) i den hvide del af maven hos søer vil sandsynligvis medføre, at søerne ikke yder optimalt, da det vil virke negativt på soens velbefindende og ædelyst. Det kan derfor ikke udelukkes, at forringet mavesundhed er en medvirkende årsag til, at soen udsættes af produktionen. I tidligere undersøgelser af søer sendt til slagtning var andelen af væsentligt forringet mavesundhed på 28 procent, mens den tilsvarende andel for søer aflivet eller selvdøde i besætningerne var på 15 procent [1], [2].

Maveforandringer hos svin ses hyppigst i den hvide del af mavesækken, umiddelbart efter indmundingen af spiserøret. Den hvide del af mavens slimhinde mangler slimproducerende kirtler, og slimhinden er derfor ubeskyttet overfor den syreproduktion, som finder sted i den nedre del af maven. Syre fra den nedre del af maven kan således ”skylle op” på den hvide del af maven, specielt når maveindholdet har en flydende konsistens. Ved en mere fast konsistens af maveindholdet vil syren forblive i den nedre del af maven. Slimhinden i den nedre del af maven producerer slim, som beskytter slimhinden mod syren.

I tidligere undersøgelser til forbedring af mavesundheden hos søer har forskellige tiltag været afprøvet. Tilsætning af syrehæmmeren natriumbikarbonat til foder til drægtige søer gav en varierende effekt på mavesundheden [3]. I én besætning sås en positiv effekt, mens denne udeblev i én anden besætning. Konklusionen var, at tilsætning af natriumbikarbonat ikke var en velegnet metode til forbedring af mavesundheden hos søer. Foderets indflydelse på maveindholdets konsistens hos søer er også blevet undersøgt [4]. Her blev både fiberrige råvarer og en øget partikelstørrelse af foderet undersøgt. Konklusionen var, at blandinger indeholdende 15 procent havre, 10 procent pektinfibre eller 10 procent roepiller gav en fastere konsistens af maveindholdet end en standardkontrolblanding. Dette foranledigede en besætningsafprøvning, hvor søerne i drægtighedsperioden fik foder med 10 procent roepiller i én besætning og 20 procent valset havre blandet i det pelleterede foder i en anden besætning [5]. Resultaterne viste en effekt på mavesundheden af tilsætning af roepiller, men ikke af havre. Effekten af roepiller på mavesundheden var statistisk sikker, men reelt var forbedringen af mavesundheden begrænset. Det blev derfor besluttet at afprøve effekten af ekstra fibre i både drægtigheds- og diegivningsblandingen til søer på mavesundheden.

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om en øget andel af fibre fra lucerne grønmel, pektinfibre eller pulpetter, tilsat drægtigheds- og diegivningsblandingen til søer, havde en positiv effekt på mavesundheden.

Projektet blev økonomisk støttet af Direktoratet for FødevareErhverv (journal nr. 3624-06-00037) i henhold til bekendtgørelse om tilskud til udviklings-, demonstrations- og pilotprojekter i landbrugs- og gartnerisektoren under Landdistriktsstøtteloven.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i tre besætninger i perioden april til december 2006.

Besætning A havde 800 årssøer og anvendte indkøbt foder (3,5 mm piller), som blev udfodret som tørfoder.

Drægtighedsstalden var indrettet med elektronisk sofodring (ESF) med store redekasser. Der var traditionelle kassestier i farestalden. Afprøvningen blev gennemført som en før- og efterundersøgelse. Fodersammensætningen fremgår af appendiks 1. Den primære ændring var tilsætning af 5 og 10 procent lucerne grønmel til henholdsvis diegivnings- og drægtighedsblandingen i efterperioden. Andelen af kostfibre i før- og efterperioden er angivet i appendiks 2.

Besætning B havde 750 årssøer og anvendte indkøbt foder (3,5 mm piller), som blev udfodret som vådfoder. Drægtighedsstalden var indrettet med stier til 18 søer, som blev fodret i langkrybber. Der var traditionelle kassestier i farestalden. Afprøvningen blev gennemført som en før- og efterundersøgelse. Fodersammensætningen fremgår af appendiks 3. Den primære ændring var tilsætning af 5 og 15 procent pektinfibre til henholdsvis diegivnings- og drægtighedsblandingen i efterperioden. Andelen af kostfibre i før- og efterperioden er angivet i appendiks 4.

Besætning C havde 650 årssøer og anvendte indkøbt foder (3,5 mm piller), som blev udfodret som tørfoder. I drægtighedsstalden var hovedparten af søerne individuelt opstaldede, mens resten var opstaldet i stier med gulvfodring. Der var traditionelle kassestier i farestalden. Der var dobbelt fodringsanlæg i alle staldafsnit, således at søerne kunne deles i to grupper og fodres med forskellige blandinger. I den ene gruppe blev anvendt rene kornblandinger (kontrolgruppen), mens der i den anden gruppe var tilsat 10 og 20 procent pulpetter (forsøgsgruppen) til henholdsvis diegivnings- og drægtighedsblandingen. Fodersammensætningen fremgår af appendiks 5, mens andelen af kostfibre i blandingerne fremgår af appendiks 6.

For besætning A og B blev indsamling af maver i efterperioden påbegyndt, umiddelbart efter at foderændringen var foretaget.

For alle tre besætninger blev søer udvalgt til slagtning ud fra besætningsejerens egen bedømmelse. På slagteriet blev maven udtaget og tømt for indhold. Maverne blev herefter mærket med dato, besætnings- og sonummer, samt opbevaret ved ÷20 grader celsius indtil den videre undersøgelse. Samme procedure blev anvendt for maver fra aflivede og selvdøde søer.

Undersøgelse af maverne blev udført på Laboratorium for Svinesygdomme, Kjellerup, som angivet i appendiks 7. Resultaterne blev angivet som et maveindeks sammensat af forskellige scorer for de sygdomsmæssige forandringer i mavens hvide del.

Statistik

Data for maveindeks blev behandlet i statistikprogrammet SAS® [6] med en Wilcoxon test (Wilcoxon Two-Sample Test) (non-parametrisk statistik) med en grænse for statistisk sikkerhed på p<0,05.

Resultater og diskussion

I perioden april til december 2006 blev der for de tre besætninger undersøgt maver fra i alt 499 slagtede, aflivede eller selvdøde søer. Fordelt på besætninger blev der undersøgt 171 maver fra besætning A, 194 maver fra besætning B og 134 maver fra besætning C. Resultaterne af maveundersøgelserne er angivet i tabel 1.

Tabel 1.

Antal undersøgte maver og maveindeks (spredning), fordelt på før- og efterperioden eller kontrol- og forsøgsgruppen for besætning A, B og C, henholdsvis.

Besætning	A (lucerne grønmel)		B (pektinfibre)		C (pulpetter)
Periode	Før	Efter	Før	Efter	Kontrol	Forsøg
Antal maver	88	83	124	70	76	58
Gennemsnit af maveindeks	4,7 (2,8)	5,2 (2,8)	5,2 (2,9)	6,0 (2,6)	5,6 (2,8)	5,8 (2,6)

Som det ses af tabel 1, var der ingen positiv effekt på mavesundheden af tildeling af lucerne grønmel, pektinfibre eller pulpetter i de tildelte mængder. Til dette skal nævnes, at et forsøgsdesign med en før- og efterperiode (besætning A og B) ikke er optimal, da det ikke med sikkerhed kan afgøres, om den foretagne foderændring alene har været skyld i eventuelle ændringer i efterperioden, eller om andre faktorer har spillet ind. Samtidig blev indsamling af maver i efterperioden, for besætning A og B, påbegyndt, umiddelbart efter at foderændringen var foretaget. Indførsel af en ”virkningsperiode” fx på en måned ville eventuelt have kunnet påvirke resultatet.

Maveindeks fordelt på maver fra slagtede søer og maveindeks fra aflivede og selvdøde søer var ikke forskellig indenfor de tre besætninger.

Konklusion

Resultaterne af denne afprøvning tyder ikke på, at mavesundheden kan forbedres ved at tilsætte ekstra fibre til sofoder i form af lucerne grønmel, pektinfibre eller pulpetter, i de undersøgte niveauer. Samtidig sås ingen forskel i maveindeks fra slagtede søer og fra søer aflivet eller selvdøde i besætningerne.

Referencer

[1]	Christensen, G.; Vestergaard, K. (2004): Slagtefund fra udvidet diagnostik (USK) på udsættersøer fra 10 sobesætninger. Meddelelse nr. 657, Landsudvalget for Svin.
[2]	Vestergaard, K.; Christensen, G; Petersen, L. B.; Wachmann, H. (2004): Afgangsårsager hos søer – samt obduktionsfund hos aflivede og selvdøde søer. Meddelelse nr. 656, Landsudvalget for Svin.
[3]	Madsen, M. T.; Sørensen, G. (2005): Effekt af foder med natriumbikarbonat på mavesundheden hos søer. Meddelelse nr. 721, Landsudvalget for Svin.
[4]	Madsen, M. T.; Hansen, L. (2005): Foderets indflydelse på maveindholdets konsistens hos søer. Erfaring nr. 0512, Landsudvalget for Svin.
[5]	Madsen, M. T.; Sørensen, G. (2006): Effekt af ekstra fiber og foderstruktur på mavesundheden hos søer. Meddelelse nr. 757, Dansk Svineproduktion.
[6]	SAS® Institute Inc. (2006), 9.1.3 SP4: Cary, NC, USA

Deltagere
Fagdyrlæge Poul-Erik Højberg, Vest Vet, Veterinær Svinerådgivning, Lemvig
Teknikere Peter Nøddebo Hansen, Jens Ove Hansen, Erik Bach og Ib Dahl Jensen, Dansk Svineproduktion
Personale på Laboratorium for Svinesygdomme, Dansk Svineproduktion
Personale på DANISH CROWN, Skærbæk
Personale på Gerth Hansen slagteri, Christianfeld

Afprøvning: 791

Appendiks

Appendiks 1.

Fodersammensætning i vægtprocent i før- og efterperioden – for besætning A (grønmel)

Blanding	Drægtighed		Diegivning
Periode	Før	Efter	Før	Efter
FEso/100 kg	100,0	100,0	108,0	108,0
Byg	20,0	20,0	40,1	40,1
Hvede	17,3	26,9	29,5	24,1
Hvede, oprevet	20,0	20,0	-	-
Hvedeklid	10,0	1,4	-	-
Havre	10,0	10,0	10,0	10,0
Raspskrå	7,0	8,0	-
Sojaskrå	-	-	12,5	11,2
Triticale	5,0	-	-	-
Solskikkeskrå	5,0	-	-	-
Lucerne grønmel	-	10,0	-	5,0
Vegetabilsk fedt	1,3	1,5	1,6	3,7
Fiskemel	-	-	2,0	2,0
Rest^*	4,4	2,2	4,3	3,9

^*Restmængden udgøres af melasse, vitaminer, aminosyrer, enzymer samt mikro- og makromineraler

Appendiks 2.

Andelen af kostfibre^* i før- og efterperioden – for besætning A (grønmel)

Blanding	Drægtighed				Diegivning
Periode	Før		Efter		Før		Efter
Fibertype	Opl.	Uopl.	Opl.	Uopl.	Opl.	Uopl.	Opl.	Uopl.
Byg	11,2	33,0	11,2	33,0	22,5	66,2	22,5	66,2
Hvede	4,3	19,5	6,7	30,4	7,4	33,3	6,0	27,2
Hvede, oprevet	5,0	22,6	5,0	22,6	-	-	-	-
Hvedeklid	2,9	42,0	0,4	5,9	-	-	-	-
Havre	4,0	25,8	4,0	25,8	4,0	25,8	4,0	25,8
Raspskrå	3,6	20,1	4,1	23,0	-	-
Triticale	2,0	6,1	-	-	-	-	-	-
Sojaskrå	-	-	-	-	7,9	21,4	7,1	19,2
Solskikkeskrå	2,9	17,7	-	-	-	-	-	-
Lucerne grønmel	-	-	7,7	38,1	-	-	3,9	19,1
I alt	35,9	186,8	39,1	178,8	41,8	146,7	43,5	157,5
Kostfibre i alt	222,7		217,9		188,5		201,0

^*Kostfibre er angivet som andelen af opløselige og uopløselige fibre i gram pr. kg. tørstof. Beregningerne bygger på tal fra INFO SVIN (analyse 2005)

Appendiks 3.

Fodersammensætning i vægtprocent i før- og efterperioden – for besætning B (pektinfibre)

Blanding	Drægtighed		Diegivning
Periode	Før	Efter	Før	Efter
FEso/100 kg	106,0	100,0	110,0	107,0
Byg	72,7	68,9	35,0	36,7
Hvede	9,0	-	38,2	36,7
Havre	4,0	-	5,0	-
Rapskager	2,0	-	-	-
Raspskrå	-	10,1	-	-
Sojaskrå	3,0	-	13,0	14,5
Solskikkeskrå	4,0	-	-	-
Tørret pektin	-	15,0	-	5,0
Vegetabilsk fedt	2,5	2,2	2,5	2,0
Fiskemel	-	-	1,0	-
Rest^*	2,8	3,8	5,3	5,1

^*Restmængden udgøres af melasse, vitaminer, aminosyrer, enzymer samt mikro- og makromineraler

Appendiks 4.

Andelen af kostfibre^* i før- og efterperioden – for besætning B (pektinfibre)

Blanding	Drægtighed				Diegivning
Periode	Før		Efter		Før		Efter
Fibertype	Opl.	Uopl.	Opl.	Uopl.	Opl.	Uopl.	Opl.	Uopl.
Byg	40,7	120,0	38,6	113,7	19,6	57,8	20,6	60,6
Hvede	2,3	10,2	-	-	9,6	43,2	9,2	41,5
Havre	1,6	10,3	-	-	2,0	12,9
Rapskager	1,0	5,7	-	-	-	-	-	-
Raspskrå	-	-	5,2	29,0	-	-	-	-
Sojaskrå	1,9	5,1	-	-	8,2	22,2	9,1	24,8
Solsikkeskrå	2,3	14,2	-	-	-	-	-	-
Tørret pektin	-	-	17,6	113,4	-	-	5,9	37,8
I alt	49,8	165,5	61,4	256,1	39,3	136,0	44,8	164,7
Kostfibre i alt	215,2		317,5		175,4		209,5

^*Kostfibre er angivet som andelen af opløselige og uopløselige fibre i gram pr. kg. tørstof. Beregningerne bygger på tal fra INFO SVIN (analyse 2005)

Appendiks 5.

Fodersammensætning i vægtprocent i kontrol- og forsøgsgruppen – for besætning C (pulpetter)

Blanding	Drægtighed		Diegivning
Periode	Kontrol	Forsøg	Kontrol	Forsøg
FEso/100 kg	106,0	108,0	106,0	106,0
Byg	40,5	27,8	73,4	68,5
Hvede	40,6	27,7	-	-
Havre	-	-	5,0	-
Sojaskrå	12,9	14,9	13,9	12,8
Pulpetter	-	20,0	-	10,0
Vegetabilsk fedt	1,3	5,3	2,8	4,0
Fiskemel	-	-	1,0	1,0
Rest^*	4,7	4,3	3,9	3,7

^*Restmængden udgøres af melasse, vitaminer, aminosyrer, enzymer samt mikro- og makromineraler

Appendiks 6.

Andelen af kostfibre^* i kontrol- og forsøgsgruppen – for besætning C (pulpetter)

Blanding	Drægtighed				Diegivning
Periode	Kontrol		Forsøg		Kontrol		Forsøg
Fibertype	Opl.	Uopl.	Opl.	Uopl.	Opl.	Uopl.	Opl.	Uopl.
Byg	22,7	66,8	15,6	45,9	41,1	121,1	38,4	113,0
Hvede	10,2	45,9	6,9	31,3	-	-	-	-
Havre	-	-	-	-	2,0	12,9	-	-
Sojaskrå	8,1	22,1	9,4	25,5	8,8	23,8	8,1	21,9
Pulpetter	-	-	81,4	81,4	-	-	40,7	40,7
I alt	41,0	134,8	113,3	184,1	51,9	157,8	87,2	175,6
Kostfibre i alt	175,8		297,4		209,7		262,8

^*Kostfibre er angivet som andelen af opløselige og uopløselige fibre i gram pr. kg. tørstof. Beregningerne bygger på tal fra INFO SVIN (analyse 2005)

Appendiks 7.

Sygdomsmæssig beskrivelse af forandringer i mavens hvide del og anvendte graduering (score) samt udregning af maveindeks ud fra scorene

Anvendte gradueringer (score)			Patologisk forandring
Forhorning	0 1 2 3	Ingen synlig forhorning Forhorninger under 1 mm Forhorninger over 1 mm Forhorningerne er papillomatøse	Forhorning. Slimhinden omkring spiserørsindmundingen ændrer gradvis struktur (forhærdes) til fligede nydannelser
Erosioner/ sår	0 1 2 3	Ingen erosioner eller sår Forandringer i < 1 % af den hvide del Forandringer i 1 – 10 % af den hvide del Forandringer i >10 % af den hvide del	Erosion. Det beskyttende slimhindelag er forsvundet hvorved der er direkte adgang til det underliggende - og følsomme væv. Omfanget gradueres fra 1 (< 1 % af den hvide del) til 3 (> 10 % af den hvide del) Sår. Dyberegående forandringer med blødning. Gradueres som erosion
Ar	0 1 2 3	Ingen ardannelser Let ardannelse Ardannelse med let fibroserering Ardannelse med tydelig fibrosering	Ar. Ældre skader med delvis healing under ardannelse. Ved ardannelsen dannes bindevæv (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og trækker sig sammen. I de mest udtalte grader forsnævres spiserørets indmunding til en snæver uelastisk åbning

Maveindekset er en samlet vurdering af scoren den enkelte mavesæk, og tildeles efter nedenstående retningslinier.
Patologi	Score	Indeks
Forhorninger	0 1 2 3	0 1 2 3
Erosioner	1 2 3	4 5 5
Sår / Ar	1 2 3	6 7 8
Spiserørsforsnævring	3 mm < spiserørsåbning < 10 mm Spiserørsåbning < 3 mm	9 10

Effekt på mavesundheden af ekstra fibre i foder til drægtige og diegivende søer