Anvendelsen af drænet dybstrøelsesmåtte i løbeafdeling til løsgående søer fungerede tilfredsstillende. Strøelsesforbruget var 0,9 – 1,0 kg pr. stiplads pr. dag.

I to besætninger blev en drænet dybstrøelsesmåtte afprøvet i løbeafdelinger med løsgående søer i flok og permanent adgang til æde-/insemineringsbokse. Der blev etableret en drænet dybstrøelsesmåtten i søernes aktivitetsareal ved at udlægge et spaltegulv hvorpå der blev tildelt strøelse. Under spaltegulvet var der etableret linespilsanlæg.

Ved at etablere en drænet dybstrøelsesmåtte kan følgende opnås:

Et strøelsesforbrug på 0,9 – 1,0 kg pr. stiplads pr. dag i modsætning til 2,2 – 2,7 kg pr. stiplads pr. dag ved dybstrøelse
Et tørt og skridsikkert underlag
Højest én udmugning af hele måtten pr. år – det viste sig nødvendigt manuelt at fjerne mindre mængder af våd halm og gødning med trillebør fra gødearealet bag æde-/insemineringsboksene for at få en tilfredsstillende funktion af stien.

På baggrund af erfaringerne i undersøgelsen kan det anbefales at etablere en drænet dybstrøelsesmåtte i løbeafdelinger til løsgående søer. For at minimere arbejdsforbruget til fjernelse af våd halm og gødning kan der etableres en kumme (10 – 15 cm dyb) i den del af aktivitetsarealet der benyttes som leje. Det vurderes at arealet i denne kumme skal udgøre 1,3 - 1,4 m² pr. so.

Det anbefales at benytte drænet gulv i kummen, der udgør lejearealet (fx bjælkebredde 14,5 cm og spalteåbning på ca. 2 cm), mens der i resten af stien og under boksene etableres et fuldspaltegulv (fx bjælkebredde 8 cm og spalteåbning ca. 2 cm).

I den ene besætning skabte den meget halmrige gødning problemer i fortanken. Omrøreren (11 kW) havde svært ved at røre tankens indhold op, så det var muligt at pumpe det videre til gylletanken. Der er derfor fortsat behov for udvikling på dette område. En større fortank kunne sandsynligvis også forbedre funktionen i relation til omrøring. Der anbefales en tank på 20-40 m³. I den anden besætning skabte gødningen ingen problemer, fordi der var skrabeanlæg og møddingsplads.

I løbet af afprøvningsperioden var der ingen problemer med eller behov for reparationer af linespilsanlægget.

Baggrund

I løbeafdelingen opstaldes søerne ofte i flokke. Søer i flok slås i forbindelse med dannelse af rangorden. Endvidere springer søerne på hinanden i forbindelse med brunstens indtrædelse. En afprøvning af forskellige gulvtyper i løbeafdelinger til løsgående søer i flok viste, at der i stier med fast gulv i lejet og spaltegulv i gødearealet var en større forekomst af udsatte søer og søer med ben- og klovproblemer sammenlignet med søer opstaldet i stier med dybstrøelse [2]. Derfor anbefales det, at løbeafdeling til løsgående søer i flok etableres med dybstrøelse.

Erfaringer fra flere afprøvninger af forskellige strøelsesmaterialer i løbeafdelinger til løsgående søer viste, at der skal benyttes 2,2 – 2,7 kg strøelse pr. stiplads pr. dag, for at få måtten til at fungere tilfredsstillende [3] og [5]. Erfaringer fra løbeafdelinger med flokopstaldede søer viste, at det var nødvendigt at fjerne dybstrøelsesmåtten ca. fire gange om året samt strø i stierne flere gange om ugen [3] og [4]. Der er således et betydeligt arbejdsforbrug forbundet med tildeling af strøelse samt udmugning af dybstrøelsesmåtten.

Tidligere erfaringer fra ornestier med et fulddrænet gulv, hvorpå der blev tildelt strøelse viste, at strøelsesmængderne kunne nedsættes, og det var muligt at begrænse udmugning af hele måtten til én gang årligt [1].

Ved etablering af dybstrøelsesmåtter er det således en fordel, hvis forbruget af strøelse nedbringes samt, at fugtig strøelsesmateriale og gødning kan fjernes mekanisk. Dette vil reducere arbejdsforbruget i forbindelse med tildeling af strøelse og udmugning. Udmugning fra stien kan måske helt undlades, ved at etablere et dræn under strøelsesmåtten, hvor gødningen langsomt kan trædes igennem.

Hvis et fugtigt leje og en varmeproduktion fra måtten kan undgås som følge af en kontinuerlig fjernelse af den fugtige del af strøelsen, vil der muligvis kunne opnås et bedre staldklima og stimiljø. Et fugtigt leje eller en høj varmeproduktion fra en dybstrøelsesmåtte kan i yderste konsekvens sandsynligvis belaste søerne så meget, at det vil påvirke deres reproduktionsevne.

Hvis det ved etablering af dræn under en dybstrøelsesmåtte i stier med flokopstaldning, er muligt at opnå flere af de ovenfor beskrevne fordele, vil indretningen sandsynligvis ligeledes kunne benyttes i løbeafdelinger med enkeltdyrsstier. Endvidere kan erfaringerne overføres til drægtighedsstalde med strøelse i lejearealet.

Formålet med afprøvningen var at finde en gulvudformning, hvor der:

opnås et strøelsesforbrug på ca. 0,8 kg pr. stiplads pr. dag
ikke er behov for udmugning af dybstrøelsesmåtten
opnås et tørt og skridsikkert underlag

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger over en periode på godt 1½ år. I begge besætninger var søerne flokopstaldet i løbeafdelingen i 2 stier med fri adgang til æde-/insemineringsbokse. Af figur 1 fremgår indretning af løbeafdelingen og udformning af gulv og kanal (principskitse). Af tabel 1 fremgår de gulvtyper, der indgik i afprøvningen, og af tabel 2 fremgår produktionsforholdene i begge besætninger.

Tabel 1.

Gulvtyper der indgik i afprøvningen

	Bjælkebredde, cm	Spalteåbning, cm	Profil
Gulvtype 1	6,5	1,8	Y-profil
Gulvtype 2	14,3	2,2	Y-profil


Figur 1.	Principskitse af indretning af løbeafdeling med drænet dybstrøelsesmåtte.

Tabel 2.

Produktionsforhold i besætningerne

Besætning	1	2
Antal årssøer	120	270
Driftsform	3-ugers drift *)	2-ugersdrift
Løbeafdeling
Antal stier, stk.	2	2
Stiens dimension, m	5,2 x 7,3	7,8 x 6,7
Antal søer pr. sti, stk.	8	12
Areal pr. so - total, m²	4,7	4,4
Areal pr. so – aktivitet, m²	3,3 (2,6 **)	2,8
Drægtighedsafdeling	Én æde-/hvileboks pr. so	Elektronisk sofodring

*)	Søerne forblev i løbeafdelingen indtil næste hold søer blev indsat. Derefter blev søerne indsat i drægtighedsstalden.
**)	I den sidste del af afprøvningsperioden blev lejet gjort mindre for at minimere svineriet i overgang mellem leje- og gødeareal.

Strøelsesmaterialer

I besætning 1 blev der brugt hel hvede/byghalm i det første halve år af afprøvningen på begge gulvtyper. Derefter blev der i et halvt år tildelt henholdsvis hel og snittet halm i stierne med de to gulvtyper. I den sidste del af afprøvningsperioden blev der på begge gulvtyper anvendt rapshalm samt lidt byghalm øverst.

I besætning 2 blev der benyttet samme strøelsestype i begge stier. Der blev i løbet af afprøvningsperioden anvendt snittet hvede- eller byghalm.

Gulv- og lejeudformning

I besætning 1 blev der i løbet af afprøvningsperioden forsøgt forskellige udformninger af gulvet for at optimere indretning og funktion af stierne. Det første halve år af afprøvningsperioden var spaltegulvene placeret, som vist på figur 1 (tværsnit). Derefter blev spaltegulvselementerne umiddelbart bag æde-/insemineringsboksene hævet ca. 10 cm, så der fremkom en kumme i den del af aktivitetsarealet der fungerede som leje (længst væk fra boksene).

I den sidste del af afprøvningsperioden i besætning 1, blev aktivitetsarealet begrænset i den ene sti for at minimere mængde af fugtig halm i overgangen mellem leje- og gødeareal. Dette bevirkede, at der efterfølgende var 2,6 m² pr. so i aktivitetsarealet – heraf var der 1,6 m² pr. so i lejet/kummen.

I besætning 2 var spaltegulvene placeret som vist på figur 1 i hele afprøvningsforløbet.

Gødningshåndtering

Under den drænede dybstrøelsesmåtte var der etableret linespilsanlæg (figur 1). I besætning 1 blev gødning og halmrester ført fra linespilsanlægget til møddingsplads via et skrabeanlæg.

I besætning 2 blev gødning og halmrester ført med linespilsanlæg ud i en halvmåneformet fortank (10 m²) hvor det blev blandet med gylle fra andre staldafsnit, inden det blev pumpet til en gylletank.

Tildeling af vand og foder

Søerne havde fri adgang til vand i æde-/insemineringsboksene. Søerne blev fodret tilnærmet ad libitum i løbeafdelingen.

Registreringer

Strøelsesforbruget samt udmugningsfrekvensen blev registeret. Endvidere blev søernes brug af æde-/insemineringsboksene registreret i en del af afprøvningsperioden. I besætning 1 blev søerne fravænnet om torsdagen, og adfærdsobservationerne blev gennemført den efterfølgende onsdag. I besætning 2 blev søerne fravænnet om onsdagen, og observationerne var om torsdagen og den efterfølgende tirsdag.

Resultater og diskussion

Generelt var funktionen af den drænede dybstrøelsesmåtte tilfredsstillende i begge besætninger.

Tildeling af strøelse

I begge besætninger blev der tildelt strøelse 2-3 gange om ugen. Søerne valgte meget hurtigt efter indsættelse at opdele stien, så der var et gødeareal umiddelbart bag boksene og et lejeareal i den resterende del af aktivitetsarealet. Ved opstart og vedligeholdelse af måtten var det vigtigt, at halmen blev tildelt længst væk fra boksene og gødearealet. Derved kunne ca. 1 m bag boksene til dels holdes fri for halm og dermed sikre, at gødningen kunne trædes igennem spaltegulvet (figur 2).

Hvis der kom for meget halm i gødearealet, bevirkede det, at spaltegulvet lukkede til, og gødningen ikke kunne trædes igennem spaltegulvet. Med mellemrum var det derfor nødvendigt at fjerne våd halm og gødning fra gødearealet (se afsnittet om gødningshåndtering).

Ved opstart af ny måtte var der en del af halmen, der passerede direkte gennem spaltegulvet og ned i gødningskanalen. Dette fortsatte, indtil der var etableret et god fast måtte. Det var derfor vigtigt at tildele strøelse dagligt for, at måtten blev etableret relativt hurtigt.

Specielt med anvendelse af rapshalm var det vigtigt, at måtten blev startet rigtigt. Hele lejearealet blev fyldt med halm (10-15 cm), og i løbet af få dage havde søerne etableret en fast måtte. Derefter blev der strøet med raps- og byg/hvedehalm. Sidstnævnte blev tildelt for, at søerne havde noget at æde.


Figur 2.	Søerne opdelte aktivitetsarealet i et leje- og et gødeareal.

Forbrug af strøelse

Af tabel 3 fremgår det hvor meget halm, der blev anvendt ved forskellig gulvtype, halmtype og gulvudformning.

Tabel 3.

Halmforbrug ved forskellig gulvtype, halmtype og gulvudformning angivet som kg strøelse pr. stiplads pr. dag. I besætning 1 blev der eksperimenteret med forskellige forsøgsdesign.

Besætning 1		Besætning 2
Gulvtype 1	Gulvtype 2	Gulvtype 1	Gulvtype 2
0,90	0,95	0,88	0,96
Gulvtype 1 og hel halm	Gulvtype 2 og snittet halm
0,85	0,95
Gulvtype 1 og hævet spaltegulv	Gulvtype 2 og ikke hævet spaltegulv
0,85 rapshalm + 0,20 byghalm	0,90 rapshalm + 0,20 byghalm
Gulvtype 1 og hævet spaltegulv	Gulvtype 2 og mindre leje
0,75 rapshalm + 0,20 byghalm	0,70 rapshalm + 0,20 byghalm

Generelt blev der anvendt lidt mere strøelse i stierne med gulvtype 2 (bred bjælke, stor åbning) frem for stier med gulvtype 1 (smal bjælke, lille åbning). Det skyldes sandsynligvis en større gennemgang af strøelse i forbindelse med opstart af måtten. Resultaterne tyder på, at der ikke er en markant forskel i forbruget afhængig af strøelsestype.

I besætning 1 blev der eksperimenteret med forskellige indretninger af aktivitetsarealet og forskellige niveauer på spaltegulvet. Det var dog vanskeligt at vurdere i hvor høj grad effekten skyldes behandlingen og ikke gulvtypen. Visuelt var der dog ingen tvivl om, at en kumme (10 cm dyb) i den del af aktivitetsarealet der udgjorde lejearealet, gjorde det lettere at styre halmen og dermed ikke i så høj grad få tilkitning af spaltegulvet i gødearealet. Endvidere havde en begrænsning af lejet (fra 3,3 m² pr. so til 2,6 m² pr. so i aktivitetsarealet) den effekt, at det kun var i gødearealet, der var fugtig halm og gødning.

Gødningshåndtering

I besætning 1 blev hele gødningsmåtten fjernet to gange i løbet af afprøvningsperioden (1½ år) – primært fordi gulv eller inventar skulle ændres. Det vurderes, at én udmugning om året vil være tilstrækkelig. I besætning 2 blev måtten ikke fjernet i løbet af afprøvningsperioden på 1½ år.

I begge besætninger var det nødvendigt løbende at fjerne fugtig halm og gødning med trillebør fra gødeområdet bag boksene. Alternativt kunne det fjernes via en gødningslem i spaltegulvet. Man bør derfor vurdere muligheden af at ilægge et spalteelement med lem. I besætning 1 blev der brugt fem minutter hver 3. uge (svarende til ca. 5 minutter pr. stiplads pr. år) og i besætning 2 blev der brugt tre gange ½ time pr. år (svarende til ca. 4 minutter pr. stiplads pr. år). Der blev fjernet mængder svarende til ca. 80 kg pr. stiplads pr. år.

I besætning 2 skabte den meget halmrige gødning problemer i forbeholderen. Omrøreren (11 kW) havde svært ved at røre tankens indhold op, så det var muligt at pumpe det videre til gyllebeholderen. Der er derfor fortsat behov for udvikling på dette område. Firmaet, der havde leveret pumpen, anbefalede, at der blev etableret en ”fortank-mikser” (15 kW) – dette blev dog ikke afprøvet. En større forbeholder kunne sandsynligvis også forbedre funktionen i relation til omrøring. Der anbefales en beholder på 20-40 m³.

I besætning 1 skabte gødningen ingen problemer, fordi der var skrabeanlæg og møddingsplads.

I løbet af afprøvningsperioden var der ingen problemer med eller behov for reparationer af linespilsanlægget.

Søernes brug af boksene

Søernes brug af boksene fremgår af tabel 4.

Tabel 4.

Søernes brug af boksene (procent søer i boksene i forhold til antal søer i stien)

Periode	Besætning 1	Besætning 2
Juni – oktober	25	45
November - maj	15	15

Søernes adfærd blev observeret i en hvileperiode om formiddagen. Det var meget tydeligt i begge besætninger, at søerne valgte det strøede leje om vinteren. Om sommeren foretrak en større del af søerne at være i boksene – sandsynligvis fordi de der havde mulighed for at køle sig på betongulvet. I besætning 2 var der en større del af søerne, der foretrak boksene om sommeren end i besætning 1. Forklaringen var sandsynligvis en forskel i staldtemperatur mellem besætningerne.

Konklusion

Ved at etablere en drænet dybstrøelsesmåtte kan følgende opnås:

Et strøelsesforbrug på 0,9 – 1,0 kg pr. stiplads pr. dag
Et tørt og skridsikkert underlag
Højest én udmugning af hele måtten pr. år – det viste sig nødvendigt manuelt at fjerne mindre mængder af våd halm og gødning fra gødearealet bag æde-/insemineringsboksene for at få en tilfredsstillende funktion af stien.

Indretning

På baggrund af erfaringerne i undersøgelsen kan en drænet dybstrøelsesmåtte anbefales i løbeafdelinger til løsgående søer. For at minimere arbejdsforbruget til fjernelse af våd halm og gødning kan der etableres en kumme (10 – 15 cm dyb) i den del af aktivitetsarealet der benyttes som leje (figur 3). Det vurderes, at arealet i kummen skal være 1,3 – 1,4 m² pr. so.

Det anbefales at benytte drænet gulv i kummen der udgør lejearealet (fx bjælkebredde 14,5 cm og spalteåbning på ca. 2 cm) mens der i resten af stien og under boksene etableres et fuldspaltegulv (fx bjælkebredde 8 cm og spalteåbning ca. 2 cm).

Det anbefales at der minimum er 4 m fra baglågen af boksen til modstående side af stien.

Drift

Ved opstart og vedligeholdelse af måtten er det vigtigt, at halmen bliver tildelt i kummen – altså længst væk fra boksene og gødearealet.

Det er dog nødvendigt, at der tildeles så meget halm, at kun ca. 1 meter gødeareal er fri for strøelse. Ellers vil det sandsynligvis gå ud over skridsikkerheden på måtten og dermed søernes holdbarhed.


Figur 3.	Forslag til indretning af sti med drænet dybstrøelsesmåtte hvor lejet er sænket i forhold til gødearealet

Referencer

[1]	Udesen, F.; Mikkelsen, B.R. (1989): Dybstrøelse i ornestier. Meddelelse nr. 161, Landsudvalget for Svin.
[2]	Hansen, L.U.; Kongsted, A.G. (2002): Gulvudformning i løbeafdeling med æde-/insemineringsbokse til løsgående søer. Meddelelse nr. 559. Landsudvalget for Svin.
[3]	Hansen, L.U. (2003): Strøteknik og strøelsesmaterialer i løbeafdelinger til løsgående søer. Meddelelse nr. 630. Landsudvalget for Svin.
[4]	Nielsen, N-P.; Calmann-Hinke, D. (1998): Løbeafdelinger med flokopstaldede søer fodret efter ædelyst. Erfaring nr. 9807. Landsudvalget for Svin.
[5]	Hansen, L.U.; Helmer, L. (2000): Strøelsesmaterialer afprøvet i løbeafdeling med enkeltdyrsstier. Notat nr. 0010. Landsudvalget for Svin.

Deltagere
Statistiker Verner Ruby, Den rullende Afprøvning
Landbrugstekniker Roald Koudal, Den rullende Afprøvning
Landbrugstekniker Erik Bach, Den rullende Afprøvning

Afprøvning: 696705

Dybstrøelsesmåtte med dræn i løbeafdelinger til løsgående søer i flok