Erfaringsindsamling fra 10 besætninger vedr. træning af polte og gylte i systemer med elektronisk sofodring. Erfaringen indeholder beskrivelser af indretningen og management i besætningerne, og har på baggrund heraf anbefalinger i relation til træningen.

Erfaringer med træning af polte i systemer med elektronisk sofodring (ESF), blev indsamlet på baggrund af besøg og interviews i 10 besætninger. Derudover blev der indsamlet rapporter over produktionsresultaterne samt foretaget beskrivelse af staldindretningerne og brugen af træningsstationerne. Besætningerne blev bl.a. udvalgt på baggrund af indstillinger fra firmaer, der forhandler foderstationer. I syv af besætningerne blev poltene trænet før løbning, og i tre besætninger foregik træningen efter løbning. Alle besætninger havde minimum et års erfaring med at træne dyr i forbindelse med ESF.

Erfaringerne viser, at det er nemmere at træne dyrene i en stabil gruppe end i en dynamisk gruppe. Der kan dog være en risiko for, at dyr fra en stabil gruppe efterfølgende har svært ved at tilpasse sig i en dynamisk gruppe. Derfor kan det være en god ide, at dyrene har opnået en social erfaring, inden de skal indsættes i en dynamisk gruppe med ældre dyr.

Det anbefales, at træningen sker før løbning, når dyrene er polte. Herved undgås træning i implantationsperioden, med heraf følgende risiko for færre implanterede fostre. Ligeledes kan polte bedre tåle en periode med nedsat foderration, hvilket oftest bliver konsekvensen, hvis dyrene ”selv skal træne”. Hvis dyrene trænes som gylte, anbefales det først at begynde træningen 4 uger efter løbning.

Ved at indrette særskilte træningsstier, er det muligt at opnå et træningsforløb hvor stiindretningen og stationens indstillinger tilsammen begrænser arbejdsindsatsen mest muligt. Indretningen af træningsstien bør sikre muligheden for at dele stien, så det er nemt at kontrollere, om dyrene er gået igennem foderstationen. Stationen kan med fordel indstilles, så krybben konstant er synlig og indgangslågen kan evt. være åben i den første del af træningsperioden. For at det skal være nemt at styre indgangslågen og evt. krybben, bør træningsstationen kunne styres manuelt.

Når gyltene indsættes i drægtighedsstalden, kan det med fordel ske ved, at de går igennem foderstationen ind i stien. Derved har de nemmere ved efterfølgende at finde tilbage til foderstationen.

Baggrund

Elektronisk sofodring (ESF) er sammen med én ædeboks pr. so de mest udbredte systemer til løsgående drægtige gylte og søer. ESF etableres oftest med dynamiske grupper, og det bevirker, at der hele tiden skal sættes nye dyr ind i etablerede flokke.

ESF er opbygget, så dyrene enkeltvis skal gå ind i foderstationen for at få foder. Hvis dyret har foder til gode, udfodres det i krybben. Alternativt åbner indgangen til stationen efter en fastsat tid, og et andet dyr får adgang til foderstationen.

ESF kræver, at nye dyr oplæres i at bruge foderstationen. Det er vigtigt, at denne oplæring er så skånsom som mulig. Får dyret en uheldig oplevelse i forbindelse med adgang til foderstationen, kan det bevirke, at dyret ikke tør gå ind i foderstationen, og derfor ikke optager foder i den efterfølgende periode. Dette kan påvirke reproduktionsresultatet og dyrenes trivsel.

For at reducere arbejdsforbruget og gøre forholdene i forbindelse med træning af nye dyr så skånsom som muligt, er der i mange besætninger gode erfaringer med at etablere separate træningsstier med specielle træningsstationer. De nye dyr træner her i høj grad ”sig selv”. I forbindelse med, at det nye dyr efterfølgende introduceres til stien/stier med den resterende del af allerede trænede søer, vil der kun være et minimalt behov for træning.

Formålet med erfaringsindsamlingen var at anvise effektive, skånsomme og rationelle metoder til træning af unge/nye dyr samt give forslag til indretning af træningsstier i besætninger med ESF.

Materialer og metoder

Erfaringsindsamlingen blev gennemført i 10 besætninger med ESF. Der blev foretaget ét besøg pr. besætning.

Besætningerne blev udvalgt på baggrund af indstillinger fra de firmaer, der forhandler foderstationer i Danmark. I alle besætninger havde man mindst 1 års erfaring med at træne polte/gylte i brugen af foderstationer.

Ved besøget i besætningerne blev erfaringerne indsamlet dels via interview med besætningsejer/driftsleder dels via indsamling af data.

Interviewet omhandlede strategien for træning af dyr og hvilken strategi der efterfølgende blev anvendt ved indsættelse i stien/stierne med den øvrige besætning.

For at vurdere produktionsomfanget og niveauet blev resultaterne fra besætningernes produktionskontrol indsamlet. Ligeledes blev effekten af træningen vurderet, ved at der blev indsamlet data fra foderstationerne, som beskrev hvor mange af de trænede dyr, der kunne benytte foderstationen umiddelbart efter indsættelse i drægtighedsstalden.

Desuden blev indretning af træningsstierne, herunder indstillinger og brugen af træningsfoderstationerne beskrevet.

Produktionsforholdene i de 10 besætninger fremgår af tabel 1. Planskitser af træningsstierne og en nøjere beskrivelse af, hvordan stierne blev brugt, er vist i appendiks. Ligeledes er indstilling af træningsstationerne samt indsættelsesstrategierne vist bagerst i appendiks.

Tabel 1. Produktions forhold i de ti besætninger

Besætning nr.	1	2	3	4	5
Antal årssøer	450	400	750	570	1100
Sundhedsstatus	Konv	SPF +Myc +PRRS +Nys	PIC højstatus	SPF +Ap2 +Ap6 +PRRS	SPF
Antal sohold	12	21	21	12	21
Polterekruttering	Indkøbt	Zig Zag	Indkøbt	Kerne	Indkøbt
Firma / Fabrikat Foderst.	ACO Funki/Nedap	ACO Funki/Nedap	Agro Products/ Mannebeck	Bopil/Schauer	Bopil/Schauer
Foder type	Tørfoder	Vådfoder	Tørfoder	Tørfoder	Tørfoder
Træningssti
Type af station¹	Alm. foderstation	Alm. foderstation	Alm. foderstation	Alm. foderstation	Simpel dummy/ alm. foderstation
Placering	Drægtighedsstald	Poltestald	Poltestald	Poltestald	Løbeafdeling
Start tidspunkt	4 uger e. løbn.	1-2 uger e. løbn.	Før løbning	Før løbning	Før/under løbn.
Gruppestruktur	Dynamisk	Stabil	Stabil	Stabil	Stabil
Drægtighedsstald
Indsæt.tidspunkt for gylte	4-5 uger e. løbn.	4-8 uger e. løbn.	4 uger e. løbn.	Efter løbning	4-7 uger e. løbn.
Antal stier i alt, stk.	1	1	3	4	6
Heraf stier til søer, stk.	0	0	2	3	5
Heraf stier til gylte, stk.	0	0	1	1	1
Heraf stier m. søer/gylte, stk.	1	1	0	0	0

Besætning nr.	6	7	8	9	10
Antal årssøer	2300	700	550	550	1000
Sundhedsstatus	SPF +Ap2 +PRRS	SPF +Myc +Ap6 +PRRS	SPF	Konv	SPF
Driftsform	21	21	21	21	21
Polterekruttering	Zig Zag	Kerne	Zig Zag	Zig Zag	Kerne
Firma / Fabrikat Foderst.	Skiold-Echberg	Skiold-Echberg	Skiold-Echberg	ACO Funki/Nedap	Big Dutchman
Foder type	Tørfoder	Tørfoder	Tørfoder	Tørfoder	Vådfoder
Træningssti
Type af station¹	Dummy m. aut. træningsstation	Alm. foderstation	Alm. Foderstation	Alm. foderstation	Alm. foderstation
Placering	Træningsstald	Træningsstald	Poltestald	Poltestald	Løbeafdeling
Start tidspunkt	Før løbning	Før løbning	Før løbning	Efter løbning	Før løbning
Gruppestruktur	Dynamisk/stabil	Stabil/dynamisk	Dynamisk/stabil	Dynamisk	Dynamisk
Drægtighedsstald
Indsæt.tidspunkt for gylte	Efter løbning	4 uger e. løbn.	4 - 7 uger e. løbn.	8 uger e. løbn.	4 uger e. løbn.
Antal stier i alt, stk.	11	3	3	2	5
Heraf stier til søer, stk.	8	1	2	1	4
Heraf stier til gylte, stk.	3	1	1	0	1
Heraf stier m. søer/gylte, stk.	0	1	0	1	0
¹Simpel dummy-station er opbygget af inventarstykker, hvorimellem poltene kan passere. Ingen automatik på indgangs- og udgangslågerne. I stationen er der placeret en enkeltdyrsautomat. Stationen kan ikke identificere det enkelte dyr. Dummy-station med automatik er opbygget som den simple dummy, men har automatik på indgangslågen og udgangslågen. Stationen kan ikke identificere det enkelte dyr. Træningsstationen er en almindelig foderstation, der er kortere og smallere end en almindelig foderstation. Træningsstationen kan identificere det enkelte dyr.

I syv af besætningerne blev træningen gennemført, før poltene blev løbet, og i tre af besætningerne blev træningen gennemført efter løbning (gylte).

Resultater og diskussion

Produktionsresultater

I tabel 2 ses produktionsresultaterne fra alle besætningerne samt landsgennemsnittet. Produktionsresultaterne for hele besætningen er vist dvs. ikke kun for gyltene.

Tabel 2. Produktionsresultater for alle besætningerne samt landsgennemsnittet

Besætning	1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	DK gns.¹
Antal dage	365	147	124	457	365	90	182	343	457	368	365
Antal årssøer	400	391	800	450	1070	2100	700	550	550	950	272
Procent 1. læg	29	22	33	24	22	28	37	22	30	11	22
Fravænnede grise pr. årsso	23,1	26,2	23,0	25,5	26,5	25,8	29,6	24,7	25,0	21,5	23,1
Totalfødte grise / kuld	14,0	14,3	12,2	14,0	14,8	13,9	14,6	13,6	14,1	13,8	13,8
Levendefødt grise / kuld	12,6	12,8	11,3	12,7	13,3	12,7	13,3	12,3	12,6	12,7	12,4
Faringsprocent	78	88	89	91	88	83	88	82	89	75	84

¹ Beregnet på baggrund af 696 besætningers produktionsrapporter for perioden oktober 2002 – oktober 2003 [1].

I besætningerne 2, 4, 5, 6, 7 og 9 var samtlige nøgletal over landsgennemsnittet. Tallene viste, at det var muligt at opnå produktionsresultater på et niveau over landsgennemsnittet i systemer med ESF.

Med hensyn til totalfødte grise pr. kuld var det kun besætning 3, der lå under landsgennemsnittet, hvilket sandsynligvis skyldes, at besætningen var en opformeringsbesætning.

I besætning 1 og 10 var faringsprocenten markant lavere end landsgennemsnittet. Hvad dette skyldes kan ikke afgøres ud fra de indsamlede data. Alle gyltene var skannet drægtige ved indsættelse i drægtighedsstalden.

Management før og under træning

Det fremgår af tabel 1, at træningen af dyrene blev påbegyndt, enten mens de var polte eller gylte. I det efterfølgende er besætningerne delt i to grupper afhængig af tidspunktet for træning (tabel 3 og 4). Når poltene blev trænet før løbning, var opholdet i træningsstien længere end, hvis træning var af gylte efter løbning. Dette skyldtes ikke, at polte havde sværere ved at blive trænet men snarere det faktum, at strategien vedrørende træning var forskellig. Når træningen blev gennemført før løbning, var der en tendens til at lade poltene træne selv i længere tid, før de evt. blev hjulpet. Når træningen blev gennemført efter løbning, blev gylte hjulpet hyppigere, men i en kortere periode.

Træning før løbning

Tabel 3 viser forholdene, der knyttede sig til opstaldningen af poltene før og under træningen i de besætninger, hvor træningen blev påbegyndt før løbning.

Tabel 3. Opstaldning før og under træning i besætninger hvor træningen blev påbegyndt før løbning

Besætning	3	4	5	6	7	8	10
Før træning
Opstaldning	Karantæne	Poltestald	Poltestald	Poltestald	Poltestald	Poltestald	Poltestald
Alder ved indsættelse, mdr.	5,5-6,5	3-3,5	4,5-6,5	3	3	3	3-3,5
Flokstørrelse, stk.	10-15	14-16	35-40	15	14	6-8	10-16
Fodrings princip	Tørfoder ad.lib	Tørfoder restriktivt på gulv	Tørfoder ad.lib¹	Vådfoder restriktivt	Tørfoder ad.lib	Tørfoder restriktivt på gulv	Vådfoder restriktivt
Omgruppering²	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej
Under træning
Opstaldning	Poltestald	Poltestald	Løbe afdeling	Trænings stald	Trænings stald	Poltestald	Løbe afdeling
Separat træningssti	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
Alder ved start, mdr.	7	5,5	7,5	5,5	7,5	6,5	7
Flokstørrelse, stk.	30-40	14-16	35-40	60-80	7-8 og 15-25	30-40 og 4-6	20-30
Areal pr. dyr, m².	1,5-2,0	2,3-2,6	3,0-3,4	0,85-0,9	3,3-5,3	1,9-2,0	2,8-4,2
Omgruppering²	Ja	Nej	Nej	Ja	Ja	Ja	Ja
Antal dage i træningsstien, dage	21	14 ⁵	28	56 ³	28	40-68 ^{3, 4}	14

¹   Poltene havde adgang til en simpel dummystation, perioden blev ikke medregnet til
     træningsperioden.
²   Ved omgruppering forstås sammenblanding af dyr fra forskellige stier.
³   Inklusiv træning i avanceret dummy i 14 dage (besætning 6) og 14-35 dage (besætning 8).
⁴   Efter løbning blev gyltene genindsat ca. tre uger i træningsstien med dummystation med
     automatik.
⁵   Efter interview er strategien ændret til at poltene trænes i minimum 28 dage.

I de besætninger, hvor træningen blev gennemført før løbning, foregik træningen i separate træningsstier. Disse var oftest placeret i poltestalden eller i en separat staldsektion. Kun i besætning 5 og 10 var træningsstien placeret i løbeafdelingen. Ved at placere træningsfaciliteterne i et separat staldafsnit, var det nemmere at indrette stalden således, at der var mulighed for ét langt træningsforløb. Dette harmonerer godt med den generelle opfattelse; jo yngre poltene var, når træningen begyndte, jo længere var træningsperioden (tabel 3).

Når poltene selv skulle træne, krævede det længere tid i træningsstien. Dette harmonerer godt med, at i de fire besætninger, hvor polten havde længst opholdstid i træningsstien, fik de lov til at træne selv imellem 4 – 18 dage, de polte der havde vanskeligt ved at benytte foderstationen blev hjulpet ca. hver tredje dag.

Når dyrene selv kunne træne, gav det et mindre arbejdsforbrug for personalet i stalden, og samtidig undgik man, at personalet skulle hjælpe dyrene ind i foderstationen. Herved blev negative oplevelser i forbindelse med menneskelig kontakt undgået, og dette må forventes at medføre en roligere og nemmere løbning efterfølgende [2].

Den længere opholdstid i træningsstien medførte, at gruppestørrelsen i den enkelte træningssti blev større, end ved en kortere opholdstid. Udenlandske undersøgelser peger på, at grise i vækst (41-56 kg) fra store flokke (80 stk.) udviser mindre aggression end grise fra små flokke (20 stk.) [3]. Holdstørrelsen forventes derfor at have betydning for, hvor nemt poltene efterfølgende har ved at indpasse sig i en dynamisk gruppe.

I besætning 4 og 5 blev poltene ikke blandet før og under træningen, da der i disse besætninger var erfaring for, at poltene havde nemmere ved at lære at benytte foderstationen, når de ikke skulle etablere rangorden samtidig.

I besætning 3, 6, 7, 8, og 10 blev poltene fra flere forskellige stier blandet ved træningens begyndelse. Herved skulle polten både etablere ny rangorden i en større flok samtidig med, at de skulle lære at æde i en foderstation. Dette havde en negativ indflydelse på, hvor nemt poltene havde ved at benytte foderstationen. Af samme grund blev der i besætning 7 først foretaget sammenblanding af poltene syv dage efter træningen var påbegyndt.

Træning efter løbning

Tabel 4 viser forholdene, der knytter sig til opstaldningen af gylte før og under træningen i de besætninger, hvor træningen blev påbegyndt efter løbning.

Tabel 4. Opstaldning før og under træning i besætninger hvor træningen blev påbegyndt efter løbning

Besætning	1	2	9
Før træning
Opstaldning	Løbeafdeling, sti og bokse	Løbeafdeling, sti	Løbeafdeling, sti og bokse
Alder ved indsættelse, mdr.	8	7,5	8
Flokstørrelse, stk.	4	6	6-8
Fodrings princip	Tørfoder restriktivt	Vådfoder restriktivt	Tørfoder restriktivt
Omgruppering¹	Nej	Nej	Nej
Træning
Opstaldning	Drægtighedsstald	Poltestald	Poltestald
Separat træningssti	Nej	Ja	Ja
Alder ved start, uger efter løbning	4-5	1-2	4
Flokstørrelse, stk.	6-12	6	20-30
Areal pr. dyr, m².			2,8-4,2
Omgruppering¹	Ja	Nej	Ja
Antal dage i træningsstien, dage	3-5	7	21

¹Omgruppering er sammenblanding af dyr fra forskellige stier

I besætning 2 blev træning udført i en del af implantationsperioden (1-2 uger efter løbning). Dette kan generelt ikke anbefales, da det kan medføre lavere kuldstørrelse. Samtidig kan utilstrækkelig energiforsyning under træningsforløbet medføre lavere kuldstørrelse. En afprøvning fra Den rullende Afprøvning[4] har vist, at det var afgørende for kuldstørrelsen hos søer, at foderforsyningen var tilstrækkelig i implantationsperioden.

Der var i besætning 2 erfaring for, at det var nemmere at træne stabile grupper frem for dynamiske grupper. I besætning 1 og 9 foregik træningen i dynamiske grupper.

I besætning 1 blev træningen gennemført i stien, der normalt blev anvendt til drægtige søer. Som følge af, at træningen blokerede foderstationerne for resten af besætningen, var et kort træningsforløb nødvendigt. Derfor blev gyltene i 4-5 dage dagligt hjulpet igennem foderstationerne, hvorefter de selv var i stand til at benytte foderstationerne. Konsekvensen af denne strategi var en relativt stor arbejdsindsats, men samtidig var det muligt at reducere træningsperioden til kun 4-5 dage.

I besætning 9 foregik træningen over en periode på 21 dage, hvor gyltene blev hjulpet hver anden dag. Selvom træningsperioden var relativt lang, var der enkelte dyr, som ikke var i stand til at lære at æde i stationen, og derfor var det nødvendigt at opstalde disse i bokse i perioden indtil faring.

Samlet vurdering af management før og under træning

Træningen af gylte er generelt kendetegnet ved, at de bliver hjulpet hyppigere og mere intensivt end polte. Dette skyldtes dels at dyrene er drægtige og en daglig foderforsyning er påkrævet, dels at træningen bliver foretaget umiddelbart omkring implantationsperioden. For at opnå en stabil sammensætning af gruppen vil det oftest kræve, at der skal trænes et hold hver uge, og herved er det ikke muligt at vente på, at gyltene ”selv træner”.

Når gylte skal trænes, bør det ikke foregå i de første fire uger efter løbning, da det kan medføre at færre fostre bliver implanteret. Når polte trænes, kan der være tidspunkter hvor foderforsyningen er begrænset, sammenlignet med træningen af gylte. Dette gøres for lettere at lokke poltene ind i foderstationen. På baggrund af de opnåede erfaringer i besætningerne vurderes det, at polte er nemmere at træne end gylte.

Erfaringerne fra besætningerne tyder på, at stabile grupper er nemmere at træne end dynamiske. Dette tilskrives, at dyrene ikke bruger tid på rangkampe og derved har nemmere ved at lære nye færdigheder.

Erfaringerne fra besætningerne, hvor træningen udelukkende foregår i en stabil gruppe er, at dyrene ved indsættelse i drægtighedsstalden kan få problemer med at danne rangorden i den dynamiske flok som følge af manglende social erfaring. Derfor vurderes det som en fordel, at indlede træningen med, at dyrene er opstaldet i en stabil gruppe og derefter fortsætte træningen i en dynamisk gruppe. For at øge poltenes sociale erfaringer, kan det med fordel overvejes at indsætte et par fysisk stærke slagtesøer i den dynamiske flok.

Det vurderes at når dyrene hjælpes dagligt, og dette gøres i en stabil gruppe umiddelbart før indsættelse i drægtighedsstalden, vil det være muligt at reducere træningsperioden til ca. en uge. Behovet for træning forventes at være minimum 4 uger, hvis dyrene selv skal træne og samtidig skal opnå en sociale erfaringer og være i stand til at erindre træningen 2-6 uger senere.

Det har ikke været muligt, at opgøre tidsforbruget i forbindelse med træningen, fordi staldpersonalet oftest trænede dyrene sideløbende med, at de udførte andet arbejde. Arbejdstidsforbruget antages dog at være markant mindre, når poltene træner selv, frem for når gylte trænes dagligt. Det er anslået at arbejdstidsforbruget pr. dyr for hele træningsperioden variere mellem 3-15 min. pr. dyr. Der forekommer dog store variationer mellem holdene selv inden for den samme besætning. En mere præcis beskrivelse af tidsforbruget vil kræve yderligere afprøvningsaktivitet i form af arbejdstidsstudier.

Indretning af træningsstien

Uanset om træningsstien skulle anvendes til gylte eller polte, var der ingen forskel på stiens indretning. I appendiks er der for hver besætning en beskrivelse af indretningen af træningsstien.

Der var i alle besætningerne mulighed for at dele træningsstien med en låge på tværs af stien (figur 1). Det blev herved muligt at samle dyrene i den ene ende af stien, og så se hvilke af dyrene, der selv gik igennem foderstationen, og hvilke som skulle hjælpes. Dette medførte en arbejdsbesparelse, da det ikke var nødvendigt at anvende levneliste for at udpege de dyr, som skulle hjælpes. I besætning 4 var der enkelte dyr, som kom igennem stationen uden at æde noget foder, derfor var anvendelse af levneliste nødvendigt.

Ved indsættelse i drægtighedsstien, i besætning 4 og 8, anvendte gyltene gødearealet som lejeareal på trods af, at lejearealet var meget veldefineret, og at der blev tildelt strøelse. Dette kunne muligvis have en sammenhæng med udformningen af træningsstien, hvor foderstationen var placeret på det faste gulv, samt at de nyindsatte dyr var nederst i hierarkiet. Erfaringerne fra besætningerne tyder således på, at det var en fordel, at træningsstien var indrettet på samme måde som stierne i drægtighedsstalden, dvs. at træningsstationen var placeret i aktivitetsarealet. Herved blev det muligt for poltene at lære den ønskede gøde- og liggeadfærd før indsættelse i drægtighedsstalden.

Figur 1. Principskitse af en træningssti

I besætning 7 var træningsstalden indrettet, så der fra to stier var adgang til samme foderstation på forskellige tidspunkter. Den første uge blev træningen udført i en stabil gruppe af polte. Derefter blev poltene indsat i en dynamisk gruppe i sti 2, hvor der var polte, der tidligere var trænet. Ved at indsætte poltene fra sti 1 til sti 2 oplevede poltene en øget konkurrence om foderstationen, og samtidig blev de udsat for større og mere dominante dyr.

Ved denne stiindretning var den indledende træning foretaget i en stabil gruppe, og der var mulighed for, at poltene efterfølgende kunne få en social erfaring. Stiindretningen var ligeledes meget fleksibel, idet træningsperiodens længde kunne ændres ved, at opholdstiden i sti 2 blev ændret (flere ugehold i sti 2) uden, at antallet af dyr pr. ugehold skulle ændres.

Ulempen var, at træningen foregik i to hold, så poltene var nødt til at æde af to omgange. Konsekvensen heraf er ikke kendt.

Samlet vurdering af træningsstiens indretning

De bedste erfaringer opnås, når træningsstien er indrettet, så det er muligt at dele stien med låger. Herved bliver det muligt at se, om dyrene er gået igennem foderstationen under træningen.

Det anbefales, at træningsstien er indrettet som stierne i drægtighedsstalden, dvs. at træningsstationen bør placeres i aktivitetsarealet.

Stiens størrelse skal dimensioneres udfra antallet af polte pr hold og opholdstiden i træningsstien. Dvs. flokstørrelsen afhænger af forholdene i den enkelte besætning og om det skal være muligt for dyrene at opnå en social erfaring.

Udformning og indstilling af træningsstation

Kravene til udformningen og indstillingen af træningsstationen er de samme, uanset om stationen anvendes til at træne polte eller gylte. I samtlige besætninger blev den afsluttende træning udført på almindelige foderstationer. Kun i besætning 1 var der ikke en særlig træningssti, og her blev de almindelige foderstationer i drægtighedsstalden anvendt til træning. I besætning 1 blev der ikke ændret på indstillingerne af foderstationerne i forbindelse med træning. I besætning 6 var stationerne gjort kortere for at spare plads, men den funktionelle del af stationen svarede til en almindelig foderstation.

I besætning 6 og 8 blev der anvendt dummystationer med automatik i den første del af træningsforløbet. Den afsluttende træning blev i disse besætninger udført på almindelige foderstationer. Dummystationen med automatik var billigere end en almindelig foderstation, og den skulle ikke være forbundet med fodercomputeren. Det var dog muligt at opnå træning, der mindede meget om den rigtige træning, da stationen var konstrueret med rigtige indgangs- og udgangslåger, så poltene blev vænnet til lyden af låger, der åbnede og lukkede. Dummystationen med automatik havde den ulempe, at det ikke kunne registreres, om den enkelte polt havde været i dummystationen.

I begyndelsen af træningsperioden kunne dyrene have en tendens til at bakke ud af foderstationen. For at undgå dette, var der i besætning 3 og 9 monteret et stop i træningsstationen, der bestod af en rulle eller en pind, som blev skubbet op, når dyrene gik ind i stationen og derefter faldt ned bag dyret, og således forhindrede dyret i at bakke ud, dvs. at dyrene blev tvunget til at gå forlæns ud af foderstationen.

For at undgå problemet med, at dyrene bakkede ud af foderstationen, blev udgangslågen i besætning 3 og 5 bundet op med en snor, så den var halvt åben. På den måde blev det nemmere for dyrene at finde vej ud af stationen.

I tabel 5 vises forholdene vedrørende indstillingen af foderstationerne i forbindelse med træning.

Tabel 5. Indstilling af træningsstation

Besætning	1	2	3	4	5	6	7	8	9	10
Fabrikat af ESF¹	ACO Funki	ACO Funki	Agro Products	BoPil	BoPil	Skiold Echberg	Skiold Echberg	Skiold Echberg	ACO Funki	Big Dutchman
Krybbe synlig konstant ved start	Ja	Ja	Ja	Nej	Ja	Ja	Ja	Nej (Ja)	Ja	Ja
Baglåge åben konstant ved start	Nej	Nej	Ja	Nej	Nej	Ja	Ja	Nej	Nej	Nej
Nedsat lukke hastighed på baglåge	Nej	Nej	Nej	Ja	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej
Reduceret modstand på udgangs låge	Nej	Nej	Ja	Ja	Ja	Ja	Nej	Nej	Nej	Nej
Tid mellem udfodringer i sek.	35	45	20	17	20	30	30	20	25	120
Mængde udfodret, g.	80	1000²	97	100	100	100	100	65	60	850 ²
Antal dage med reduceret foder før start, dage	0	2	0	2	0	0	0	0	1	0

¹ ACO Funki = (Nedap), Agro Products = (Mannebeck), BoPil = (Schauer)
²Vådfoder

Foderstationerne fra Agro Products, BoPil, Skiold-Echberg og Big Dutchman havde alle en automatik, som bevirkede at krybben forsvandt eller blev blændet af, hvis dyret, der var i foderstationen, ikke havde foder til gode. Denne automatik var i alle besætningerne sat ud af funktion de første dage omkring træning med undtagelse i besætning 4. I foderstationerne fra Funki var krybben konstant synlig.

Ved at gøre krybben konstant synlig blev det nemmere for dyrene at finde foderet, når de var i foderstationen, og herved var det nemmere at motivere dyrene til at gå ind.

For at udnytte dyrenes trang til at søge efter foder var der i de fleste besætninger gode erfaringer med en stærkt reduceret fodertildeling i op til to døgn, før træningen blev indledt. Endvidere blev der manuelt tildelt foder på gulvet i stationen for at lokke nye dyr ind.

I besætning 3, 6 og 7 blev den automatiske styring af indgangslågen sat ud af funktion de første 4-10 dage af træningsperioden. Dette medførte, at indgangslågen ikke blev lukket, når polten gik ind i foderstationen. Det gav mulighed for at flere end et dyr kunne gå ind i foderstationen ad gangen, og derved opstod risikoen for at rangsvage dyr blev fortrængt af rangstærke dyr. Omvendt var der mulighed for at et dyr, der var bange for at gå ind i foderstationen gik ind, når der i forvejen var et andet dyr i stationen. Endvidere undgik dyrene at blive skræmt af lågen der åbnede og lukkede.

Oven på foderstationerne var der monteret en manuel styring, hvor de fleste automatiske funktioner kunne styres (figur 2). På stationerne fra Skiold-Echberg, BoPil, Big Dutchman og Agro Products var det muligt at styre krybben, indgangslågen og foretage manuel udfodring. På stationerne fra Funki var der mulighed for manuel udfodring, men det var ikke muligt at styre indgangslågen.

Antallet af dyr, der var pr. foderstation under træningen, varierede i besætningerne fra 6-40 dyr. I besætningerne 3, 5, 6 og 8 var antallet af dyr pr. foderstation over 30, men i alle besætningerne med undtagelse af 3 blev dyrene fortrænet ved anvendelse af dummyer. Opfattelsen var i samtlige besætninger, at det var en fordel at antal af dyr pr. foderstation var lavere end ved almindelig drift i drægtighedsstalden.

I alle besætningerne var det erfaringen, at det var en fordel, at træningsstationen ved afslutningen af træningsforløbet var indstillet som foderstationen i drægtighedsstalden.

Figur 2. Styringsboks til betjening af foderstationen

Samlet vurdering af udformning og indstilling af træningsstation

En stærkt reduceret fodertildeling i perioden op til træningen øger motivationen for at finde foder, og herved lettes træningen betydeligt.

Betjeningen af træningsstationen er nemmest, når der er monteret en manuel styringsboks, så det er muligt manuelt at styre automatikken til krybben, indgangslågen og foretage udfodring.

Erfaringerne er generelt, at det er en fordel, hvis krybben konstant er synlig i den første del af træningsperioden, herved er det nemmere for dyrene at finde frem til foderet.

Hvis indgangslågen konstant er åben i den første del af træningsperioden, bør det iagttages om dominante dyr begynder at fortrænge rangsvage dyr, og hvis dette sker, skal automatikken aktiveres. Ligeledes finder dyrene nemmere den rigtige vej ud af foderstationen, når udgangslågen har nedsat belastning eller er halvt åbent.

Dummystationer synes at være et godt alternativ til almindelige foderstationer, hvis de anvendes tidligt i træningsforløbet og efterfølges af en rigtig træningsstation inden flytning til det egentlige opstaldingsområde.

Det anbefales, at antallet af dyr pr foderstation ikke overstiger 30 dyr pr. station når træningen begynder.

Indsættelsesstrategi i drægtighedsstalden

I tabel 6 er vist forholdene vedrørende indsættelsesstrategien af gyltene i drægtighedsstalden.

Tabel 6. Indsættelsesstrategi i drægtighedsstalden

Besætning	1	2	3	4	5	6	7	8	9	10
Stiindretning i drægtigheds- stalden	Store rede kasser	Store rede kasser	Små rede kasser	Store rede kasser	Store rede kasser	Små rede kasser	Store rede kasser	Store rede kasser	Dybstrøelse i lejet	Dybstrøelse i lejet
Strategi¹	foder	foder	foder	foder	sti	sti	foder	foder	foder	foder
Antal gylte, stk.	6-12	15-20	10-14	14-16	30	30-35	7-8	4-6	6-8	10-15
Inds., dage efter løbning	28	28<	28	3	28	3	28	42	49	28
Hyppighed, dage	14	21-28	7	3	21	3	7	7	7	7
Antal dyr/sti, stk.	250	250	160	100	100	120	50/70²	50	150	150
Foderstationer pr. sti	5	5	2	2	2	2	1	1	3	3

¹ Sti: Dyrene blev sat direkte ind stien. Foder: Dyrene blev sat ind igennem foderstationen.

² Fra dag 28-49 i drægtighedsforløbet var gyltene i sti med svage søer (i alt 50 stk.),
derefter blev de indsat i en sti med i alt 70 gylte.

Når gyltene skulle i drægtighedsstalden, blev de indsat enten direkte i stien gennem en låge eller igennem foderstationen ved f.eks. at anvende separationsstien som en midlertidig træningssti.

Den mest udbredte strategi var at anvende foderstationen som en sluse ind til stien og herved anvende separationsstien som en midlertidig træningssti. Kun i besætning 5 og 6 blev gyltene indsat direkte i stien.

I besætningerne var der erfaring for, at gyltene nemmere fandt tilbage til foderstationen, hvis de havde været igennem foderstationen ved indsættelsen i stien. En yderligere fordel var, at nogle fabrikater af foderstationer var i stand til at registrere hvilke dyr, der var indsat i hvilke stier ved, at dyret blev registreret første gang, det gik igennem foderstationen.

I besætning 4 og 6 blev gyltene indsat i drægtighedsstalden direkte efter løbning. I alle de andre besætninger blev gyltene først indsat 4-6 uger efter løbning. Herved var det muligt at kontrollere, om der var eventuelle omløbere.

I de besætninger, hvor poltene blev trænet før løbning, var gyltene opstaldet i separate stier, hvori der udelukkende var gylte. I de besætninger der trænede gylte, blev gyltene opstaldet i stier sammen med ældre søer. Dette forhold skyldtes sandsynligvis, at i disse besætninger, var der Funki foderstationer, som var indrettet med en central separationsstation, og derfor var der kun en sti i drægtighedsstalden.

I de besætninger hvor gyltene var opstaldet i separate stier, var antallet af gylte pr. foderstation generelt lavere end antallet af søer pr. foderstation, dvs. typisk 50 stk. gylte pr. foderstation. Erfaringerne i besætningerne var, at drægtighedsstalden fungerede bedst med færre gylte pr. foderstation, og dermed færre gylte på levnelisten.

For at vise effekten af træningen i de enkelte besætninger, er det i figur 3 vist, hvor mange procent af de nyindsatte dyr, der efter indsættelse i drægtighedsstalden, ikke havde været i foderstationen i gennemsnit pr dag fra dag 1-5, 6-10 og fra dag 11-15 efter indsættelsen. Denne opgørelse har kun medtaget de dyr, der slet ikke havde ædt i løbet af en dag og det er ikke nødvendigvis det samme dyr hver dag.

Data er indsamlet på baggrund af levnelister, der dagligt blev udskrevet i besætningerne. Antallet af dyr, der var med i opgørelsen varierede mellem besætningerne og ligeledes gjorde længden af perioden observationerne blev foretaget over. Derfor er der ikke baggrund for statistik opgørelse af data.

Figur 3. Procent dyr der ikke havde ædet efter indsættelsen i drægtighedsstalden, fordelt på besætningen

Figur 3 viser, at der var en betydelige forskel på hvor mange procent der i gennemsnit kom på levnelisten i de forskellige besætninger. Den generelle tendens var dog, at mellem 15 og 30 % af dyrene ikke kom ind i foderstationen hver dag umiddelbart efter indsættelse i drægtighedsstalden. Efter 5 dage i drægtighedsstalden var der som hovedregel en kraftig reduktion i antallet af dyr, der ikke kom i foderstationen. I besætningerne 8 og 10 var der tilsyneladende et højere niveau end i de andre besætninger. Det var ikke muligt at afgøre hvad forskellen skyldes. Antallet af dyr på levnelisten var ikke kun et udtryk for udbyttet af træningen, men var i lige så høj grad et udtryk for hvor godt drægtighedsstalden fungerede.

Figur 3. viser at i besætning 3, 4 og 5 var det kun 2 % af dyrene der ikke var i stand til selv at komme ind i stationen efter bare 5 dage. Der kan således ved et godt træningsforløb opnås resultater hvor gyltene stort set ikke skal hjælpes gennem foderstationen

Samlet vurdering af indsættelsesstrategi i drægtighedsstalden

Det vurderes at være en fordel, at gyltene indsættes i drægtighedsstalden igennem foderstationen, og at stien hvor i de er opstaldet, kun indeholder gylte og evt. unge søer. På nuværende tidspunkt vurderes det, at antallet af gylte pr. foderstation skal være lavere end ved opstaldning af søer ( max 50 gylte pr. foderstation).

Konklusion

Management

Ud fra erfaringerne i de besøgte besætninger anbefales det, at træningen påbegyndes allerede når dyrene er polte
En stabil gruppe er nemmere at træne end en dynamisk gruppe, men der er en risiko for, at poltene kommer til at mangle social erfaring. Derfor bør der før løbning foretages en socialisering evt. ved at opdele træningen i flere faser
Det er nemmere at træne dyrene, hvis de i 1-2 dage før træningen har fået reduceret fodertildeling
Træningsperiodens længde bør - som minimum - være 1 uge, hvis gyltene trænes dagligt og som minimum 4 uger hvis poltene selv skal træne
Forbruget af arbejdstid til træningen varierer fra 3-15 min pr dyr for hele træningsperioden. Det vurderes at arbejdstidsforbruget er markant mindre når poltene træner selv frem for når gylte trænes dagligt
Automatikken på krybbene kan med fordel slås fra, så den konstant er synlig den første del af træningen
Automatikken på indgangslågen kan med fordel indstilles, så lågen er åben konstant. Dette forudsætter, at træningen foregår i en stabil gruppe, så mere erfarne og dominante dyr ikke får mulighed for at fortrænge de uerfarne dyr fra stationen
Ved indsættelse i drægtighedsstalden ledes gyltene igennem foderstationen og opstaldes i en separat sti med andre gylte. Antallet af gylte pr. foderstation kan med fordel reduceres til max 50 gylte pr foderstation

Indretning

Træningen skal finde sted i en separat træningssti, så indretningen af stien og foderstationen tilgodeser dyrene mest muligt
Indretningen af træningsstien bør være så det er nemt at dele stien og herved overvåge, om alle dyr er gået igennem foderstationen
Det anbefales at antallet af dyr pr. foderstation ikke overstiger 30 dyr når træningen begynder
Stistørrelsen dimensioneres med baggrund i træningsperiodens længde og ugeholdets størrelse, dyrenes alder og om det er gylte eller polte
Det er en fordel at indrette træningsstien som stierne i drægtighedsstalden med hensyn til leje, gødeareal og placering af foderstationen
Træningsstationen kan med fordel være mindre end en almindelig foderstation, for derved at undgå at dyrene vender sig i stationen.
Dummystationer var et godt alternativ i den første del af træningsforløbet, hvis der følges op med træning i en rigtig foderstation
For at det skal være nemt at betjene foderstationen, er det en fordel med en manuel styringsboks monteret på træningsstationen

Referencer

[1]	Jultved, C.R.: (2003): Rapport over P-rapporternes resultater oktober 2003 (Revideret version). Notat nr. 0404, Landsudvalget for Svin.
[2]	Pedersen, L.J.: (1994): Miljøets indflydelse på svinets reproduktionsevne. HusdyrForskning nr. 9417. Statens Husdyrbrugsforsøg.
[3]	Turner, S.P.; Horgan, G.W.; Edwards, S.A.: (2001): Effect of group size on aggressive behaviour between unacquainted domestic pigs. Applied Animal Behaviour Science, 74, pp 203-215.
[4]	Sørensen, G.; Thorup, F.: 2003: Energitildeling i implantationsperioden. Meddelelse nr. 618, Landsudvalget for Svin.

Deltagere
Landbrugsteknikere: Ib Dahl Jensen, Jens Martin Strager, Peter Nøddebo Hansen og Roald Koudal

Afprøvning: 771

Appendiks

Beskrivelse af træningsfaciliteterne for de 10 besætninger, der deltog i erfaringsindsamlingen

Besætning 1

Figur 4. Skitse af drægtighedsstalden i besætning 1

Der foregik ingen træning af gyltene, før de blev indsat i drægtighedsstalden. Hver 14. dag blev søer og gylte indsat i drægtighedsstalden. Ved indsættelsen kom søer og gylte ind i træningsområdet. Fra træningsområdet gik de igennem foderstationerne og søerne kom ud i flokken, gyltene blev separeret fra til separationsstien hvorfra de blev trænet. Gyltene blev dagligt lukket ud i træningsområdet, hvorfra de gik igennem foderstationerne tilbage til separationsstien. Træningen foregik dagligt i 3-5 dage.

Resten af dyrene i drægtighedsstalden havde ingen mulighed for at æde når gyltene blev trænet. Derfor var det nødvendigt at begrænse tiden til træningen, dette blev gjort ved at dyrene manuelt blev hjulpet igennem foderstationen. Træningen var derfor relativt krævende med hensyn til arbejdsforbrug.

Tabel 7. Beskrivelse af drægtighedsstalden i besætning 1

Bygning	Bygningen var isoleret og blev ventileret med undertryk, (vægventiler)
Firma / Fabrikat foderstation	ACO Funki / Nedap,
Fodertype	Tørfoder
Indstillinger af foderstation	Antal søer pr. station, stk.	50
	Tid mellem to udfodringer (søer), sek.	25
	Tid mellem to udfodringer (gylte), sek.	35
	Mængde pr. udfodring , g	80
	Tid fra sidste udfodring til indgangslågen åbnede, sek.	120
	Foderdøgnets start - slut, kl.	16.00-16.00
Indgangslåge automatik (Træningssituation)	Antal dage efter indsættelse, hvor indgangslågen var åben konstant, dage.	0
Krybbe automatik	Der er ingen automatik på krybben	-
Vandtildeling	I foderstationen	Ja
	Supplerende vandtildeling i aktivitets / gang arealet med drikkekopper
Sti indretning	Samlet sti areal pr. so, m²	2,19
	Lejeareal pr. so, m²	1,23
	Gøde- aktivitetsareal pr. so, m²	0,96
Floktype	En stor dynamisk flok
Fodringsstrategi	Alle gylte blev fodret restriktivt i perioden op til træningen. Under træningen blev gyltene hjulpet igennem foderstationen hver dag.

Besætning 2

Figur 5. Skitse af træningsstien i besætning 2

Et nyt hold blev indsat hver uge, og de kom ind i stien igennem foderstationen, hvor de fik lov at æde med det samme. Om morgnen to dage efter indsættelsen blev stien delt, så det var muligt at se hvilke dyr, der var kommet igennem foderstationen om aftenen, De dyr der ikke var kommet igennem foderstationen blev hjulpet igennem. Samme procedure blev gentaget på tredjedagen. Fra dag fire blev levnelisten anvendt til at kontrollere hvilke dyr, der ikke havde ædt. Træningen varede én uge.

Efter træningen blev den stabile gruppe af gylte indsat i en almindelig sti i poltestalden, hvor de var opstaldet til 4-6 uger efter løbning. Ved indsættelse i drægtighedsstalden blev 3-4 små stabile grupper indsat på én gang. Indsættelsen i drægtighedsstalden foregik igennem foderstationen.

Tabel 8. Beskrivelse af træningsstien i poltestalden i besætning 2

Bygning	Bygningen var isoleret
Firma / Fabrikat foderstation	ACO Funki / Nedap
Fodertype	Vådfoder
Indstillinger af foderstation	Antal gylte pr. station, stk.	6
	Tid mellem to udfodringer, sek.	45
	Mængde pr. udfodring, g	1000
	Tid fra sidste udfodring til indgangslågen åbnede, sek.	1,5
	Foderdøgnets start - slut, kl.	01.00-01.00
Indgangslåge automatik (Træningssituation)	Antal dage efter indsættelse, hvor indgangslågen var åben konstant, dage.	0
Krybbe automatik	Der er ingen automatik på krybben	-
Vandtildeling	I foderstationen	Vådfoder
	Der var adgang til supplerende vand i aktivitetsarealet
Sti indretning	Samlet sti areal pr. gylt, m²	4,3
	Lejeareal pr. gylt, m²	-
	Gøde- aktivitetsareal pr. gylt, m²	-
Floktype	En stabil flok under træningen
Foderstrategi	Fodertildelingen til gyltene blev reduceret to dage før træningen begyndte. Under træningen blev gyltene hjulpet igennem foderstationen hver dag.

Besætning 3

Figur 6. Skitse af træningsstien i besætning 3

Ved indsættelse i træningsstien kom poltene enten fra karantænestalden eller fra andre stier i poltestalden. Der forekom en sammenblanding af 2-3 hold fra forskellige stier. Denne gruppe blev sammen i de tre uger træningen varede. Efter træning blev poltene flyttet til polteløbeafdelingen hvor de blev opstaldet i 2-3 grupper til fire uger efter løbning. Derefter blev de indsat i drægtighedsstien igennem foderstationen.

Tabel 9. Beskrivelse af træningsstien i poltestalden i besætning 3

Bygning	Stalden var isoleret og blev ventileret med undertryk, (vægventiler)
Firma / Fabrikat foderstation	Agro Products / Mannebeck
Fodertype	Tørfoder
Indstillinger af foderstation	Antal polte pr. station, stk.	30-40
	Tid mellem to udfodringer, sek.	20
	Mængde pr. udfodring, g	97
	Tid fra sidste udfodring til krybben lukkede, sek.	120
	Tid fra krybben lukkede til indgangslågen åbnede, sek.	10
	Foderdøgnets start - slut, kl.	00.00-22.00
Indgangslåge automatik (Træningssituation)	Antal dage efter indsættelse, hvor indgangslågen var åben konstant, dage.	10
Krybbe automatik	Antal dage efter indsættelsen, hvor krybben var synlig konstant, dage.	10 –14
Vandtildeling	I foderstationen	ja
	Der var supplerende vandtildeling på spaltegulvet
Sti indretning	Samlet sti areal pr. polt, m²	2,0-1,5
	Lejeareal pr. polt, m²	1,5-1,1
	Gøde- aktivitetsareal pr. polt, m²	0,4-0,3
Floktype	Ved træningens start blev 2-3 hold polte samlet til en stabil gruppe. Under resten af træningen forblev denne gruppe sammen.
Fodringsstrategi	Foderet til poltene blev ikke reduceret før træning. Efter 3-5 dage i træningsstien blev de dyr der ikke havde ædt hele deres ration hjulpet igennem foderstationen. Hver 2.-3. dag blev de polte som ikke havde ædt hele deres ration, hjulpet igennem foderstationen.

Besætning 4

Figur 7. Skitse af træningsstalden i besætning 4

Poltene blev indsat direkte i træningsstien og kommer fra poltestalden, hvor de var opstaldet i en sti. Der forekom ingen sammenblanding ved indsættelse i træningsstien. Poltene var opstaldet i træningsstien i 14 dage, derefter blev de flyttet tilbage til poltestalden indtil de skulle løbes. Umiddelbart efter løbning blev gyltene flyttet til drægtighedsstalden, hvor de blev indsat igennem foderstationen.

Tabel 10. Beskrivelse af træningsstalden i besætning 4

Bygning	Stalden var isoleret og blev ventileret med undertryk (vægventiler)
Firma / Fabrikat foderstation	Bopil / Schauer
Fodringstype	Tørfoder
Indstillinger foderstation	Antal polte pr. station, stk.	14-16
	Tid mellem to udfodringer, sek.	17
	Mængde pr. udfodring, g	100
	Tid fra sidste udfodring til krybben lukkede, sek.	420
	Tid fra krybben lukkede til indgangslågen åbnede, sek.	30
	Foderdøgnets start - slut, kl.	03.00-15.00
Indgangslåge automatik (Træningssituation)	Antal dage efter indsættelse hvor indgangslågen var åben konstant, dage.	0
Krybbe automatik	Antal dage efter indsættelsen hvor krybben var synlig konstant, dage.	0
Vandtildeling	I foderstationen	Ja
	Der var supplerende vand tildeling på spaltegulvet
Sti indretning	Samlet sti areal pr. polt, m²	2,3-2,6
	Lejeareal pr. polt, m²	1,2-1,4
	Gøde- aktivitetsareal pr. polt, m²	1,0-1,1
Floktype	En stabil flok under træningen
Foderstrategi	Fodertildelingen til poltene blev reduceret to dage før de blev flyttet til træningsstalden. I træningsstalden blev der anvendt levneliste til at finde de polte som ikke havde ædt hele deres ration to dage i træk, derefter blev de hjulpet igennem foderstationen.

Besætning 5

Figur 8. Skitser af før-træningsstien og træningsstien i besætning 5

Ved ankomsten til besætningen blev poltene indsat i en før-træningssti (sti 1), hvor de var opstaldet i tre uger. I før-træningsstien havde poltene adgang til en simpel dummy, derudover blev de fodret i en almindelig foderkasse. Det var ikke muligt at kontrollere om poltene benyttede dummyen. Poltene blev derefter flyttet til den rigtige træningssti (sti 2) og der blev de trænet i en almindelig foderstation. Samtidig med træningen blev de dyr der kom i brunst løbet. Efter løbning forblev poltene sammen i 3-4 uger og derefter blev de indsat i drægtighedsstalden i en dynamisk flok af gylte. Dvs. polten forblev i den samme stabile gruppe fra de ankom fra karantænen til de blev indsat i drægtighedsstien.

Tabel 11. Beskrivelse af træningsstierne i løbestalden i besætning 5

		Sti 1	Sti 2
Bygning	Stalden var isoleret og blev ventileret med undertryk (vægventiler)
Firma / Fabrikat foderstation	Bopil / Schauer
Fodringstype	Tørfoder
Indstillinger af foderstation	Antal polte pr. station, stk.	35-40	35-40
	Tid mellem to udfodringer, sek.	-	20
	Mængde pr. udfodring, g	-	100
	Tid fra sidste udfodring til krybben lukkede, sek.	-
	Tid fra krybben lukkede til indgangslågen åbnede, sek.	-	30
	Foderdøgnets start - slut, kl.	-	23.00-14.30
Indgangslåge automatik (Træningssituation)	Antal dage efter indsættelse, hvor indgangslågen var åben konstant, dage.	-	0
Krybbe automatik	Antal dage efter indsættelsen, hvor krybben var synlig konstant, dage.	-	3
Vandtildeling	I foderstationen	-	Ja
	Der var supplerende vand tildeling på spaltegulvet	Ja	Ja
Sti indretning	Samlet sti areal pr. polt, m²	1,3-1,2	3,0-3,4
	Lejeareal pr. polt, m²	0,8-0,7	1.7-2,0
	Gøde- aktivitetsareal pr. polt, m²	0,6-0,5	1,3-1,4
Floktype	Flokken var stabil under træningen
Foderstrategi	Poltene blev fodret ad.lib i sti 1. De første tre dage i sti 2 blev de fodret med 50 procent af dagsrationen på gulvet i lejearealet, og resten af dagsrationen fik de i foderstationen. Efter tredje dagen blev sti 2 delt, så det var muligt at se hvilke polte, som var gået igennem foderstationen, og de der ikke selv var gået igennem foderstationen blev hjulpet. Delingen af stien blev gentaget på dag fem. Derefter blev der anvendt levneliste til at finde polte, som ikke var gået igennem foderstationen. Det var kun de dyr, som ikke havde ædt hele deres ration tre dage i træk, som kom på levnelisten.

Besætning 6

Figur 9. Skitser af træningsstaldene 1 og 2 i besætning 6

Ved indsættelse i stald 1 kom poltene fra poltestalden og der skete en sammen blanding af polte fra flere forskellige stier. Derefter forblev poltene i samme gruppe resten af træningsperioden. De første 14 dage var poltene i stald 1, derefter blev de flytte til stald 2 hvor de var opstaldet i seks uger før de blev flyttet til løbeafdelingen. Gyltene blev indsat direkte i drægtighedsstien umiddelbart efter fodring.

Tabel 12. Beskrivelse af træningsstaldene i Besætning 6

		Stald 1	Stald 2
Bygning	Bygningerne var isoleret og blev ventileret med undertryk (diffust)
Firma / Fabrikat foderstation	Skiold-Echberg
Fodertype	Tørfoder
Indstillinger af foderstation	Antal polte pr. station, stk.	27	37
	Tid mellem to udfodringer, sek.	-	30
	Mængde pr. udfodring, g	-	100
	Tid fra sidste udfodring til krybben lukkede, sek.	-	250
	Tid fra krybben lukkede til indgangslågen åbnede, sek.	-	30
	Foderdøgnets start – slut, kl.	-	21.00- 18.00
Indgangslåge automatik (Træningssituation)	Antal dage efter indsættelse hvor indgangslågen var åben konstant, dage.	2-3	7
Krybbe automatik	Antal dage efter indsættelsen hvor krybben var synlig konstant, dage.	-	1-2
Vandtildeling	I foderstationen	Ja	Ja
	Der var mulighed for ekstra vand tildeling på spaltegulvet.
Sti indretning	Samlet sti areal pr. polt, m²	0.90	0,85
	Lejeareal pr. polt, m²	0,42	0,45
	Gøde- aktivitetsareal polt, m²	0,48	0,4
Floktype	En stabil flok under træningen
Fodringsstrategi	Poltene blev fodret restriktivt i perioden op til indsættelse. I stald 1 var de opstaldet i 14 dage, med ad.lib. fodring i dummyerne, men det var ikke muligt at kontrollere det enkelte dyr. I stald 2 blev de dyr som ikke havde ædt hele deres ration efter fire dage hjulpet. Disse dyr blev de efterfølgende to dage hjulpet og derefter blev alle dyr igen kontrolleret.

Besætning 7

Figur 10. Skitse af træningsstalden i besætning 7

Ved indsættelse i træningsstalden kom poltene fra samme sti i poltestalden og de blev sammen de første syv dage i sti 1. I sti 1 blev de fodret om dagen.

Efter syv dage blev poltene indsat i sti 2 hvor de kom sammen med poltene fra to andre ugehold. I sti 2 var poltene opstaldet i 21 dage. Her foregik fodringen om natten. Derefter blev de flyttet til løbeafdelingen, hvor de var opstaldet indtil fire uger efter løbning. Gyltene blev indsat igennem foderstationen i drægtighedsstien.

Tabel 13. Beskrivelse af træningsstierne i træningsstalden i besætning 7

		Sti 1	Sti 2
Bygning	Bygningen var isoleret og blev ventileret med lige tryk
Firma / Fabrikat foderstation	Skiold-Echberg,
Fodertype	Tørfoder
Indstillinger af foderstation	Antal polte pr. station, stk. (poltene i sti 1 havde adgang til foderstationen halvdelen af dagen og poltene i sti 2 havde adgang den anden halvdel af dagen)	7-8	15-25
	Tid mellem to udfodringer, sek.	30	30
	Mængde pr. udfodring, g	100	100
	Tid fra sidste udfodring til krybben lukkede, sek.	120	120
	Tid fra krybben lukkede til indgangslågen åbnede, sek.	30	30
	Foderdøgnet start – slut, kl.	19.30- 19.30	19.30- 19.30
Indgangslåge automatik (Træningssituation)	Antal dage efter indsættelse, hvor indgangslågen var åben konstant, dage.	4-5
Krybbe automatik	Antal dage efter indsættelsen, hvor krybben var synlig konstant, dage.	4-5	0
Vandtildeling	I foderstationen	Ja	Ja
	Der var supplerende vandforsyning i aktivitets området
Sti indretning	Samlet sti areal pr. polt, m²	5,3	3,3
	Lejeareal pr. polt, m²	3,3	2,1
	Gøde- aktivitetsareal pr. polt, m²	2,0	1,2
Floktype	En stabil flok de første 7 dage og derefter en dynamisk flok.
Foderstrategi	Poltene blev fodret ad.lib før de blev indsat i sti 1. De poltene som ikke havde ædt deres ration efter fire dag blev hjulpet, derefter fik de hjælp dagligt, hvis det var nødvendigt. Derefter blev poltene kun hjulpet hvis de kom på levnelisten.

Besætning 8

Figur 11. Skitser af træningsstierne 1, 2 og 3 i besætning

Poltene var opstaldet i poltestalden før indsættelse i sti 1. Tre til fem grupper af polte (20-30 stk.) fra poltestalden blev indsat i sti 1, når de var ca. 6-6,5 mdr. Efter 14 dage i sti 1 blev der udtaget 4-6 polte pr. uge til løbning. Udtagningen fortsatte til stien var tom for polte. Fire uger efter løbning blev gyltene flyttet tilbage til sti 1 hvor de var opstaldet til syv uger efter løbning, hvorefter de blev flyttet til sti 2. I sti 2 var gyltene opstaldet i fem dage. Herefter var træningen færdig og gyltene blev indsat i sti 3 indtil faring.

Tabel 14. Beskrivelse af træningsstierne i poltestalden og gyltestalden i besætning 8

		Sti 1	Sti 2-3
Bygning	Bygningen var isoleret og blev ventileret med undertryk
Firma / Fabrikat foderstation	Skiold-Echberg,
Fodertype	Tørfoder
Indstillinger foderstation	Antal dyr pr. station, stk.	30-40	45-65
	Tid mellem to udfodringer, sek.	-	20
	Mængde pr. udfodring, g	-	65
	Tid fra sidste udfodring til krybben lukkede, sek.	-	120
	Tid fra krybben lukkede til indgangslågen åbnede, sek.	-	30
	Foderdøgnets start - slut, kl.	-	20.00-20.00
Indgangslåge automatik (Træningssituation)	Antal dage efter indsættelse hvor indgangslågen var åben konstant	?	?
Krybbe automatik	Antal dage efter indsættelsen hvor krybben var synlig konstant.	-
Vandtildeling	I foderstationen	-	Ja
	Der var mulighed for supplerende vandtildeling på spaltegulvet.
Sti indretning	Samlet sti areal pr. dyr, m²	2,5-1,9	2,9-2,0
	Lejeareal pr. dyr, m²	1,2-0,9	1,3-0,9
	Gøde- aktivitetsareal pr. dyr, m²	1,3-1,0	1,6-1,1
En stabil flok under træningen
Foderstrategi	Før indsættelse blev polten fodret restriktivt. I sti 1 blev poltene fodret ad.lib via en simpel dummy. Sti 1 blev delt, så det var muligt at observer de polten der ikke kunne finde igennem dummyen. Disse dyr blev efterfølgende hjulpet igennem. Dette blev gjort tre gange efter poltene var indsat. I sti 2 og 3 blev gyltene hjulpet hver anden dag, hvis de ikke havde ædt deres ration.

Besætning 9

Figur 12. Skitse af træningsstien i besætning 9

Gyltene kom fra løbeafdelingen og de blev trænet indtil fire uger efter løbning. De var enten opstaldet i boks eller i stier. På førstedagen efter indsættelsen blev træningsstien delt, så det kun var de nyindsatte, der havde adgang til træningsstationen. De gylte der ikke selv kunne gå igennem foderstationen blev hjulpet. Efter at gyltene havde været opstaldet i træningsstien i tre uger blev de flyttet til drægtighedsstien, hvor de blev indsat igennem foderstationerne.

Tabel 15. Beskrivelse af træningsstien i poltestalden i besætning 9

Bygning	Bygningen var isoleret og blev ventileret med undertryk (vægventiler)
Firma / Fabrikat foderstation	ACO Funki / Nedap,
Fodertype	Tørfoder
Indstillinger af foderstation	Antal gylte pr. station, stk.	20-30
	Tid mellem to udfodringer, sek.	25
	Mængde pr. udfodring, g	60
	Tid fra sidste udfodring til indgangslågen åbner, sek.	250
	Foderdøgnets start - slut, kl.	17.40-17.40
Indgangslåge automatik (Træningssituation)	Antal dage efter indsættelse hvor indgangslågen var åben konstant	0
Krybbe automatik	Der er ingen automatik på krybben	-
Vandtildeling	I foderstationen	Ja
	Der var mulighed for supplerende vandtildeling på spaltegulvet.
Sti indretning	Samlet sti areal pr. gylt, m²	3,9-2,5
	Lejeareal pr. gylt, m²	1,6-1,0
	Gøde- aktivitetsareal pr. gylt, m²	2,3-1,5
Floktype	En dynamisk flok under træningen
Foderstrategi	Fodertildelingen til gyltene blev reduceret én dag før træningen blev påbegyndt. Hver anden dag blev de dyr som ikke havde ædt deres ration hjulpet.

Besætning 10

Figur 13 Skitse over træningsstien i besætning 10

En gang om ugen blev polte, der havde vist første brunst, samlet til et ugehold og blev indsat i træningsstien. Poltene var i træningsstien i 14 dage - dvs. de nyindsatte kom til at være opstaldet sammen med det ugehold som var en uge ældre og derefter med ugeholdet som var en uge yngre. Efter træningen blev poltene flyttet tilbage til poltestalden hvor de blev løbet, og her forblev de til fire uger efter løbning, hvorefter de blev indsat i drægtighedsstien.

Tabel 16. Beskrivelse af træningsstien i løbestalden i besætning 10

Bygning	Bygningen var isoleret og blev ventileret med undertryk (vægventiler)
Firma / Fabrikat foderstation	Dig Butchman
Fodertype	Vådfodring
Indstillinger af foderstation	Antal polte pr. station, stk.	20-30
	Tid mellem to udfodringer, sek.	120
	Mængde pr. udfodring, g	850
	Tid fra sidste udfodring til krybben lukkede, sek.	25
	Tid fra krybben lukkede til indgangslågen åbnede, sek.
	Foderdøgnets start - slut, kl.	4.30-20.30
Indgangslåge automatik (Træningssituation)	Antal dage efter indsættelse, hvor indgangslågen var åben konstant	0
Krybbe automatik	Antal dage efter indsættelsen, hvor krybben var synlig konstant.	Konstant
Vandtildeling	I foderstationen	Vådfoder
	Der var supplerende vandtildeling på spaltegulvet.
Sti indretning	Samlet sti areal pr. polt, m²	4,2-2,8
	Lejeareal pr. polt, m²	3.0-2.0
	Gøde- aktivitetsareal pr. polt, m²	1.2-0,8
Floktype	En dynamisk flok under træningen
Foderstrategi	Poltene blev restriktivt fodret før de blev indsat i træningsstien. De første tre dage efter indsættelsen blev træningsstien delt så alle nye dyr kom igennem foderstationen. Derefter blev levnelisten anvendt til at kontrollere om poltene åd.

Træning af polte i systemer med elektronisk sofodring (ESF)