Opstaldning af økologiske slagtesvin af forskellig størrelse i samme sti gav tilfredsstillende produktionsresultater. Dysenteri medvirkede dog til 15 pct. døde. Opstaldningsformen kan ikke anbefales på grund af de begrænsede muligheder for sundhedsstyring

I 2000 blev der indført fælles regler i EU for økologisk husdyrproduktion [1]. Reglerne inkluderer bl.a. minimums arealkrav til staldsystemer til svineproduktionen. De betydelige arealkrav til økologisk slagtesvineproduktion medfører et højt omkostningsniveau. For at reducere omkostningerne kan det være relevant at opstalde grise af forskellig størrelse i samme sti. Derved opnås en konstant belægning over tid. På denne baggrund blev der gennemført et pilot-forsøg på den økologiske forsøgsstation Rugballegaard [4].

Konklusionen på pilotforsøget var, at det ved opstaldning af grise af forskellig størrelse i samme sti, tilsyneladende var muligt at opnå tilfredsstillende produktionsresultater samt et lavt niveau af aggressioner men, at datamaterialet var utilstrækkeligt til at anbefale produktionsformen. På den baggrund blev der gennemført yderligere en afprøvning, hvor der var fire stier med dynamiske grupper. Hver tredje uge blev der indsat grise i sti 1 og sti 3 henholdsvis sti 2 og sti 4. Der var dermed seks uger mellem indsættelser i den enkelte sti. I hver sti var der således hele tiden en dynamisk gruppe bestående af et kuld små, et kuld mellemstore og et kuld større grise.

I analyserne blev resultaterne opgjort for henholdsvis 7 uger (49 dage) efter fødsel, 14 uger (98 dage) efter fødsel, 21 uger (147 dage) efter fødsel samt ved slagtning.

Grisene vejede i gennemsnit 18 kg, 40 kg og 86 kg ved henholdsvis 7, 14 og 21 uger efter fødsel. Den gennemsnitlige daglige tilvækst var 487 g/dag fra 7 til 14 uger efter fødsel. Fra 14 til 21 uger efter fødsel var den gennemsnitlige daglige tilvækst 925 g/dag. For hele perioden fra 7 til 21 uger efter fødsel var den gennemsnitlige daglige tilvækst 703 g/dag. I afprøvningsperioden var foderforbruget i gennemsnit 2,9 FE/kg tilvækst, mens halmforbruget i gennemsnit var 577 g/kg tilvækst.

I besætningen, hvor afprøvningen blev gennemført, var der i afprøvningsperioden udbrud af dysenteri. To gange var der således behov for at behandle alle dyr, som var i forsøg på det pågældende tidspunkt. Derudover blev der gennemført stivis behandling samt behandling af enkeltdyr. Sygdomsudbruddene samt de efterfølgende behandlingers indvirkning på produktionen kunne ikke kvantificeres, men der var en høj dødelighed på 15 pct.

Konklusionen på afprøvningen er, at opstaldningsformen ikke kan anbefales. Opstaldningsformen gør det muligt kun at have et kuld af samme alder i hver sti og dermed begrænsede kampe i forbindelse med rangorden – men samtidig have flokke af ca. 30 grise per sti. Opstaldningsformen medfører imidlertid betydelige vanskeligheder både med hensyn til optimal tildeling af foder samt, hvis der fx opstår behov for sanering. Det vurderes dermed, at ulemperne ved opstaldningsformen er på niveau med eller overstiger fordelene.

Baggrund

Der er meget begrænsede erfaringer med at holde svin af forskellig størrelse i samme sti. Potentialet i princippet anvendt i nærværende forsøg er, at:

det er muligt at opnå en højere staldudnyttelse ved sammenblandede grupper sammenlignet med en stabil gruppe fra fravænning til slagtning
når grise af samme størrelse i en sti er kuldsøskende eller som minimum fra samme fravænningshold og dermed bekendte med hinanden, og grisene i øvrigt i stierne har forskellige størrelser, er der meget få aggressioner
der er mere plads i stierne sammenlignet med stier, hvor alle grise indsættes samtidig. Der vil være fodring efter ædelyst, og stierne er samtidig berigede med strøelse og grovfoder. Det vil sige, at risikoen for problemer med fx halebid eller lignende begrænses
der er ikke behov for at sætte grise sammen ved begyndende levering for at få tomme stier til fravænnede grise

Ved traditionel alt-ind alt-ud produktion udmuges og rengøres mellem hvert hold. Da stierne ved den kontinuerlige produktion aldrig tømmes for grise forventes det, at udmugning måske kan begrænses til forår og efterår, hvor dybstrøelsen kan bringes direkte ud i marken og spredes. Dette vil begrænse behovet for lagerfaciliteter til gødningsopbevaring, og begrænse lagertabet af næringsstoffer.

Blandt udfordringerne ved opstaldningsprincippet skal nævnes:

Vanskeligheder med at skabe et egnet nærmiljø for både nyfravænnede grise og slagtesvin
Vanskeligheder mht. korrekt næringsstofforsyning til både nyfravænnede grise og slagtesvin
Vanskeligt at fodre slagtesvinene restriktivt og dermed vanskeligt at styre kødprocenten

Blandt ulemperne ved opstaldningsprincippet skal nævnes:

Større foderomkostninger og belastning af miljøet, hvis foderet sammensættes i forhold til de yngste grise
Begrænsede muligheder for sundhedsstyring, når der er kontinuerlig produktion inden for en sti, og ingen sektionering eller rengøring, samt forskellige aldersgrupper i samme sti

Formålet med nærværende afprøvning var at undersøge effekten af at indsætte intakte kuld af nyfravænnede grise i stier, hvor der i forvejen gik større grise. Forsøget fokuserede på produktionsresultater, det vil sige daglig tilvækst og foderforbrug.

Materialer og metoder

I alt 389 YD-DLY-krydsninger indgik i afprøvningen. Grisene var alle født på friland under økologiske produktionsbetingelser. Fravænningsalderen i økologisk produktion er minimum 49 dage. Alle grise blev individuelt øremærket ved fravænning, således at oplysninger om fx sonummer, faringsdato og kuldsøskende var kendte.

Ved opstart af forsøget blev der etableret en dynamisk gruppe, som bestod af nyfravænnede grise, som blev sat sammen med ældre grise svarende til et kuld små, et kuld mellemstore og et kuld større grise (jf. figur 1 og tabel 1). Der var således ingen kun kontrolgruppe og dermed kun en behandling i afprøvningen.

Figur 1. Principskitse af afprøvning med slagtesvin i storflokke med forskellige aldersgrupper i samme sti. Der blev anvendt fire stier, hvor grisene blev indsat efter dette princip

Efter fire til seks uger nåede de største grise slagtevægten, og de blev leveret. Derefter blev et nyt kuld indsat (figur 1). Efter yderligere fire til seks uger blev proceduren gentaget. Indsættelsen af nye grise skete i takt med, at grisene i stien opnåede slagtevægt og blev leveret.

Ved opstart af afprøvningen blev der i sti 1 indsat 10 nyfravænnede grise, 10 grise som var ca. seks uger ældre, samt 10 grise som var yderligere seks uger ældre (figur 1). Grisene i sti 2 samt 3+4 var grise, der også indgik i pilotforsøget [4]. Det vil sige, at de dynamiske grupper i disse stier var dannet. I pilotforsøget var sti 3 og sti 4 slået sammen. Stierne blev opdelt i februar 2002, da flokken med 60 grise var vanskelig at overskue. Grisene blev fordelt mellem de to stier. Da grisene var mærket individuelt, var det muligt at bestemme indsættelsesdato m.m. for de grise, som blev fordelt til henholdsvis sti 3 og sti 4 (markeret med grå/grøn farve i tabel 1).

I afprøvningen blev der indsat grise otte til ni gange i hver sti. Hver tredje uge blev der indsat grise i sti 1 og 3, og hver tredje uge i sti 2 og 4 (tabel 1).

Tabel 1. Dato for indsættelse samt antal indsatte grise i henholdsvis sti 1, 2 3 og 4

Dato	Sti 1	Sti 2	Sti3+4¹⁾	Sti 3¹⁾	Sti 4¹⁾
15oct01			21
21nov01		12	22
21dec01		10	10		10
9jan02	10+10+10		10	10
4feb02			11		11
5feb02		10
21feb02	10		12	12
13mar02		12			12
26mar02	10			10
22apr02		9			9
8maj02	10			9
22maj02		11			10
13jun02	9			10
3jul02		11			11
26jul02	10			8
21aug02		8			9
11sep02	9			11
9oct02		11			10
6nov02	8			8

¹⁾	Ved opstart af forsøget fungerede sti 3 og 4 som en sti (sti 3+4). Stien blev opdelt i to stier i februar.

Afprøvningen blev gennemført i en naturligt ventileret bygning. Hver sti bestod af et indendørs areal med dybstrøelse og fast gulv samt et udendørs areal med fast gulv (figur 3). I hver sti var der placeret to simple tørfoder ad lib-automater af mærket W.Domino. Grovfoder tildeltes i udearealet. Stierne blev strøet op inden ibrugtagning og efterfølgende strøet efter behov.

Figur 2. Skitse af anvendte stier [3]

FIgur 3. Skitse af anvendte stier [3]

Grisene blev vejet ved indsættelse og ved slagtning samt ca. hver fjerde til sjette uge i afprøvningsperioden. Da grisene således ikke alle blev vejet ved samme alder eller med helt faste intervaller, var det vanskeligt at sammenligne resultaterne fra de fire stier.

Den kontinuerte drift på stiniveau gør det desuden vanskeligt at vurdere fx gennemsnitlig daglig tilvækst for en periode for èn sti, da den gennemsnitlige daglige tilvækst både vil skyldes nyfravænnede grise samt ung- og slagtesvin. Den gennemsnitlige daglige tilvækst blev derfor først beregnet på individniveau. Den individuelle mærkning af grisene gjorde, at grisenes eksakte alder var kendt på de datoer, hvor de blev vejet. Ved at antage en lineær tilvækst forskellig for hver gris var det derfor muligt at estimere vægten af hver enkelt gris ved henholdsvis 7, 14 og 21 uger efter fødsel. Det var dermed muligt at vurdere resultaterne og sammenligne mellem de fire stier.

Foderforbruget og halmforbruget blev beregnet på stiniveau.

Der er altid en vis afhængighed mellem grise opstaldet i samme sti, og da stierne ikke blev tømt for grise i afprøvningsperioden, men der derimod løbende blev indsat grise i stierne, var der en afhængighed mellem alle grise, som fx var i sti 1 i afprøvningen. Dermed var der ikke gentagelser på stiniveau.

I besætningen var der forud for afprøvningen samt i afprøvningsforløbet sundhedsmæssige problemer med blandt andet dysenteri. Det var ikke muligt at sanere, da der var flere forsøg i gang samtidigt i forskellige staldafsnit.

Resultater og diskussion

Ud af de 389 grise, som blev indsat i afprøvningen, var der slagteresultater for 298 grise. 34 grise havde ikke nået slagtevægt ved forsøgets afslutning. 31 grise var blevet aflivet, og 26 grise var døde i forsøgsperioden. Den meget høje dødelighed – ca. 15 pct. – skal ses i sammenhæng med de betydelige problemer, som udbrud af dysenteri medførte.

For at viderebringe så mange informationer som muligt om disse tidlige erfaringer med opstaldningsformen, er der vist gennemsnit og spredning for de vigtigste produktionsegenskaber for de fire stier samlet samt for stierne enkeltvis. Alle grise blev, som tidligere beskrevet vejet et antal gange i løbet af afprøvningen. På grundlag af de enkelte grises alder de dage, hvor de blev vejet, blev deres vægt ved henholdsvis 7, 14 og 21 uger efter fødsel estimeret (tabel 3).

Tabel 2. Estimeret gennemsnitlig vægt , standardafvigelse (std), mindste (min.) og højeste (max.) vægt ved 7, 14 og 21 uger efter fødsel

			Vægt, kg
Sti	Alder, uger efter fødsel	Antal grise	Gns.	Std.	Min.	Max.
1	7	36	17,3	6,0	8,3	34,9
	14	36	44,1	13,2	22,6	98,0
	21	35	87,9	13,9	49,0	112,0
2	7	50	18,4	4,8	4,1	28,5
	14	50	42,7	8,2	21,3	52,3
	21	50	87,9	13,7	49,0	106,8
3	7	34	17,8	4,9	7,3	27,3
	14	35	39,7	9,0	18,8	64,5
	21	35	83,6	16,0	47,7	118,1
4	7	47	17,8	4,4	7,0	27,0
	14	47	40,3	10,0	20,9	58,9
	21	45	86,1	18,7	48,4	117,8
Gns.	7	167	17,8	4,4	7,0	27,0
	14	168	40,3	10,0	20,9	58,9
	21	165	86,1	18,7	48,4	117,8

På grundlag af de estimerede vægte ved 7, 14 og 21 uger efter fødsel (tabel 2) blev den daglige tilvækst beregnet (tabel 3). Landgennemsnittet [2] for daglig tilvækst for smågrise var 416 g/dag og slagtesvin 831 g/dag (vægt ved indsættelse 31,7 kg) i perioden april 2002 til april 2003.

Det er ikke muligt direkte at sammenligne resultaterne fra afprøvningen med landsgennemsnittet , da grisene i afprøvningen blev indsat ved minimum syv uger og altså var væsentligt tungere end de traditionelt ca. 7 kg ved indsættelse i smågrisestalden. Desuden var opvækstperioden i afprøvningen ikke delt på henholdsvis en smågrise- og en slagtesvineperiode.

Generelt vurderes det dog, at tilvæksten har været lavere end det kunne forventes, men dette skal ses i sammenhæng med de nævnte sygdomsproblemer i besætningen, samt de manglende muligheder for at tilpasse fodringen til grisenes behov. Af tabel 3 fremgår det desuden, at der var meget stor spredning på daglige tilvækst for grise i samme sti.

Tabel 3. Estimeret gennemsnitlig daglig tilvækst, standardafvigelse (std), mindste (min.) og højeste (max.) daglige tilvækst i perioderne 7-14, 14-21 samt 7-21 uger efter fødsel

			Daglig tilvækst, g/dag
Sti	Periode, uger efter fødsel	Antal grise	Gns.	Std.	Min.¹	Max.
1	7-14	36	545	199	92	1.288
	14-21	35	926	162	538	1.224
	7-21	35	725	134	315	980
2	7-14	50	495	157	109	755
	14-21	50	922	145	565	1.195
	7-21	50	709	123	360	889
3	7-14	34	451	158	0	831
	14-21	35	895	184	299	1.210
	7-21	34	682	140	325	963
4	7-14	47	460	209	39	889
	14-21	45	950	227	429	1.441
	7-21	45	696	182	248	1.004
Gns.	7-14	167	487	184	0	1.288
	14-21	165	925	181	299	1.441
	7-21	164	703	146	248	1.004

¹	En del af de grise, som havde meget lav daglig tilvækst i perioden 7-14 uger efter fødsel, var grise, som ved opstart af forsøg var tæt på 14 uger

Det gennemsnitlige foderforbrug (tabel 4) var for alle fire stier på relativt højt niveau. Til sammenligning var fx landsgennemsnittet [2] for slagtesvin 2,87 Fes/kg tilvækst i perioden april 2002 til april 2003. Der var dog også forventet et højere foderforbrug i afprøvningen, da der blev fodret efter ædelyst, det var en uisoleret bygning og, grisene havde adgang til udearealer. Desuden var der som tidligere nævnt sygdomsproblemer.

Halmforbruget per kg tilvækst var sammenligneligt med andre stalde, hvor grisene har adgang til et udeareal.

Tabel 4. Gns. foderforbrug (FEs/kg tilvækst) og halmforbrug (g halm/kg tilvækst)

Sti	Foderforbrug, FE/kg tilvækst	Halmforbrug, g halm/kg tilvækst
1	3,01	671
2	2,99	559
3	3,16	569
4	2,91	503
Gns.	3,02	577

Gennemsnitlig alder ved slagtning, samt slagtevægt og kødprocent for grise fra hver af de fire stier og gennemsnit for alle stier (tabel 5).

På grund af den kontinuerte indsættelse var det ikke alle grise, som nåede slagtevægt i afprøvningsperioden. En del af spredningen på de opnåede resultater skyldtes sygdomsudbrud i perioden. Til sammenligning var landgennemsnittet [2] i perioden april 2002-april 2003 en gennemsnitlig slagtevægt på 77,7 kg samt en gennemsnitlig kødprocent på 60 pct. Blandt de mulige årsager til en lavere kødprocent for grisene i afprøvningen er fodring efter ædelyst samt samme foderblanding i hele vækstperioden.

Tabel 5. Gennemsnitlig alder, slagtevægt og kødprocent samt standardafvigelse (std), mindste (min.) og højeste (max.) alder, slagtevægt og kødprocent for grise leveret fra de fire stier

Sti		Antal grise	Gns.	Std.	Min.	Max.
1	Alder ved slagtning, dage	57	161	12	133	203
	Slagtevægt, kg		78,4	5,1	67,8	99,8
	Kødpct.		57,9	3,4	47,2	64,8
2	Alder ved slagtning, dage	49	160	16	133	206
	Slagtevægt, kg		77,7	4,0	70,7	87,4
	Kødpct.		58,2	3,1	51,6	65,5
3	Alder ved slagtning, dage	43	168	15	146	203
	Slagtevægt, kg		75,7	5,7	63,9	90,5
	Kødpct.		55,8	3,9	48,5	62,4
4	Alder ved slagtning, dage	34	166	22	140	242¹
	Slagtevægt, kg		76,5	5,6	69,8	93,0
	Kødpct.		56,4	3,6	47,2	63,4
Gns.	Alder ved slagtning, dage	183	163	16	133	242¹
	Slagtevægt, kg		77,2	5,1	63,9	99,8
	Kødpct.		57,2	3,6	47,2	65,5

¹	Dette var en gris i sti 4, som var syg og blev behandlet. Grisen blev, (som andre grise, der blev behandlet mere end en gang), leveret som konventionel.

I besætningen var der problemer med blandt andet dysenteri, hvilket desværre også påvirkede afprøvningen. Stalden, som blev anvendt i nærværende forsøg, lå længst væk fra indgangen til besætningsområdet. Det var således ofte tilfældet, at sygdomsproblemerne startede i andre staldafsnit, og så efterfølgende blev konstateret i forsøgsstalden.

Sygdomsproblemerne medførte imidlertid et betydeligt behov for behandling. Således blev alle grise, der var i forsøget i slutningen af februar, behandlet med Tylan. Alle grise, der var i forsøget i slutningen af august, blev behandlet med Tiamutin præmix. Alle grise, der var i sti 3 og sti 4 medio september, blev behandlet med Tiamutin præmix. Desuden blev alle grise, der var i forsøget i slutningen af oktober behandlet med Tiamutin præmix. Derudover blev der i forsøgsperioden gennemført behandling af 14 grise i sti 1, 27 grise i sti 2, 13 grise i sti 3 samt 4 grise i sti 4. Yderligere blev 26 grise flyttet til aflastningssti.

Forud for afprøvningen blev der gennemført et pilotforsøg [4]. Konklusionen på pilotforsøget var, at det ved opstaldning af grise af forskellig størrelse i samme sti tilsyneladende var muligt at opnå tilfredsstillende produktionsresultater samt et lavt niveau af aggressioner. Men samtidig blev det påpeget, at opstaldningsformen medførte vanskeligheder, hvis der opstod behov for sanering.

I denne afprøvning blev niveauet af aggressioner ikke målt. Men afprøvningen understregede, at opstaldningsprincippet var uegnet, hvis der fx opstod dysenteri i besætningen.

Efter gennemførelsen af denne afprøvning har opstaldningsprincippet været anvendt i en produktionsbesætning. I forhold til afprøvningen blev grisene i produktionsbesætningen først indsat i de dynamiske flokke ved ca. 35 kg. Baggrunden for dette var bl.a., at det dermed var muligt at sikre grisene et egnet nærmiljø og foder i perioden efter fravænning. Desuden var det nemmere at sammensætte et egnet foder til de dynamiske grupper, når aldersspredningen i gruppen blev mindre. Besætningen har imidlertid været nødt til at ophøre med at anvende opstaldningsprincippet pga. problemer med Lawsonia og ormeinfektioner i besætningen. Dette understreger konklusionen fra det gennemførte pilotforsøg og fra afprøvningen, hvor det i begge tilfælde blev påpeget, at det væsentligste problem er de begrænsede muligheder for sundhedsstyring.

Referencer

[1]	Council Regulation (EC) No 1804/1999 of 19 July 1999 supplementing Regulation (EEC) No 2092/91 on organic production of agricultural products and indications referring thereto on agricultural products and foodstuffs to include livestock production. Official Journal L 222 , 24/08/1999 p. 0001 – 0028.
[2]	Jultved, C.R., 2004, Rapport over P-rapporternes resultater april 2004. Notat 0421, Landsudvalget for Svin. 4 pp
[3]	Møller, F. & Olsen, A., Forsøg med staldindretning og udearealer til økologiske slagtesvin. I: Forskning i økologisk svineproduktion. Ed.: John E. Hermansen. FØJO-rapport nr. 1, p.7-12
[4]	Larsen, V.Aa., Barbieri, S. & Hermansen, J.E., 2002. Opstaldning af økologiske slagtesvin af forskellig størrelse i samme sti. Indledende undersøgelse. Erfaring 0213, Landsudvalget for Svin.

Deltagere:
Personale på den økologiske forsøgsstation ’Rugballegaard’, Danmarks JordbrugsForskning
Statistiker Mai Britt Friis Nielsen, Den rullende Afprøvning

Afprøvning: 709