Kontrol af fotometre med standardfarveopløsning var ikke tilstrækkelig til at kunne udføre en løbende justering af standardkurven og dermed delvis erstatte den halvårlige kalibrering af fotometrene

På KS-stationerne under DanAvl er der siden ultimo 2002 udført en undersøgelse, hvor fotometres stabilitet blev kontrolleret ved anvendelse af en standardfarveopløsning. Formålet var at afklare, hvorvidt en standardfarveopløsning kunne anvendes som kontrol af fotometrene, og derved en løbende justering af standardkurven til fotometrene.

Afprøvningen omfattede 19 fotometre, som blev undersøgt over en periode på 40 uger. Tre forskellige farveopløsninger blev med hvert fotometer målt med dobbeltbestemmelse. Hver batch af farveopløsningen rakte til kontrolmålinger i tre måneder. Kontrolmålingerne blev foretaget hver anden uge. For at resultaterne skulle kunne opgøres var det nødvendigt at have informationer om målinger på mere end én batch. Kun for tre fotometre var batchnummer på standardfarveopløsningen registreret tilstrækkeligt til at data kunne anvendes. Disse tre fotometre indgik i de videre analyser, mens data for de øvrige fotometre kun er indgået i en generel vurdering med beskrivende analyser.

For de tre fotometre sås kun meget få udsving i fotometeraflæsningen. Aflæsningerne var således konstante for alle undersøgte opløsninger, og resultaterne for de tre fotometre tydede på, at standardfarveopløsningen kunne anvendes til løbende kontrol og justering af standardkurven. Imidlertid viste de øvrige fotometre udsving i aflæsning, som ikke kunne forklares ud fra forskelle mellem batch af standardfarveopløsning.

Kontrol af fotometre med standardfarveopløsning var således ikke tilstrækkelig til at kunne udføre en løbende justering af standardkurven og dermed delvis erstatte den halvårlige kalibrering af fotometrene. Standardfarveopløsningen vil kun kunne anvendes som overvågning af fotometrenes stand, og dermed en indikation på om det enkelte fotometer skal kalibreres.

Baggrund

På DanAvls KS-stationer anvendes et fotometer af typen Corning 254 til bestemmelse af koncentrationen af sædceller i råsæd. Fotometrene bliver kontrolleret og standardkurven for fotometeret justeret halvårligt. En forrykning af fotometerets standardkurve, som vil kunne medføre, at sæddoser indeholder et forkert antal sædceller, vil derfor i værste tilfælde først opdages cirka fem måneder efter, at fejlen er opstået. Det ville derfor være ønskeligt med en løbende kontrol og justering af standardkurven til fotometrene.

Fotometeret er baseret på en lysmåling, hvor mængden af lys, som kan passere sædprøven, afhænger af koncentrationen af sædceller. Såfremt en standardfarveopløsning kunne analyseres hver 14. dag ville en forrykkelse af standardkurven måske kunne opdages inden det ville få store konsekvenser for indholdet af sædceller i doserne, og standardkurven kunne derved justeres.

Formålet med afprøvningen var at afklare, hvorvidt en standardfarveopløsning kan anvendes som kontrol af fotometrene, og derved en løbende justering af standardkurven til fotometrene.

Materialer og metoder

Alle fotometre, som anvendes på DanAvls KS-stationer, indgik i undersøgelsen. Med hvert fotometer blev standardfarveopløsninger i tre forskellige koncentrationer (opløsning 1-3) målt hver 14. dag med dobbeltbestemmelser. Det anvendte stof i opløsningen var Evans Blue. Opløsning 1 havde en koncentration af på 1,2 µg/ml; opløsning 2 havde en koncentration af på 3,2 µg/ml; opløsning 3 havde en koncentration af på 7,0 µg/ml. Standardopløsningen blev fremstillet på Apoteket, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Statistik

Forskelle mellem batch blev undersøgt ved t-test udelukkende ved anvendelse af første måling for den højeste koncentration af standardfarveopløsningen. Variationen mellem målinger blev bestemt ved proc mixed i SAS v. 8.02, hvor fotometer og batch indgik som systematiske variable og uge indgik som tilfældig variabel. De resterende resultater er opgjort som beskrivende analyser.

Resultater og diskussion

Kontrollen med standard farveopløsningen har været anvendt i 40 uger med 19 forskellige fotometre. For ingen af fotometrene blev alle kontrolmålingerne udført. Standardfarveopløsningen blev produceret i batch svarende til tre måneders forbrug. Idet små forskelle mellem batch af standardfarveopløsningen måtte forventes, betyder dette, at systematiske forskelle mellem skift af batch måtte forventes. Kun for tre fotometre er der noteret batchnummer for mindst fire uger (målinger) pr. batch (tabel 1). Eftersom kontrolmålingerne ikke blev udført hver anden uge for alle fotometrene, blev samme batch af standardfarveopløsningen for nogle af fotometrene anvendt i mere end tre måneder. Det kan således ikke rekonstrueres, hvilken batch der er anvendt, hvis det ikke blev noteret. Som forventet blev der fundet signifikant forskel mellem to forskellige batch (tabel 1), og data fra de forskellige batch kan derfor ikke slås sammen.

Tabel 1. Beskrivende analyse af data for tre fotometre. Tabellen angiver aflæsninger for tre fotometre for kontrol ved anvendelse af opløsning 3

	Batch 1				Batch 2
Foto-meter	Middelværdi	Std. afv.	Min.	Maks.	Middelværdi	Std. afv.	Min.	Maks.	P-værdi^a
1	0,478	0,008	0,47	0,49	0,488	0,010	0,48	0,50	0,16
2	0,483	0,010	0,47	0,50	0,509	0,004	0,50	0,51	0,001
3	0,484	0,008	0,48	0,50	0,503	0,008	0,49	0,51	0,001

Kun data med oplysninger om batch er medtaget.
^a P-værdi <0,05 indikerer forskelle mellem batch.

Ud fra tabel 1 ses meget lille variation i målinger inden for samme batch. Imidlertid er kun få målinger medtaget fra hvert fotometer, idet batchnummer ikke har været noteret alle uger. For fotometer 3 er en enkelt uge målt 0,55 for opløsning 3. Batch var ikke noteret ved den kontrol, men forskelle mellem batch kan ikke alene forklare forskellen mellem den måling og de resterende.

Generelt kunne variationen mellem målinger fra forskellige uger forklares ud fra forskelle mellem batch. Der sås kun meget lille variation mellem ugerne, og mellem dobbeltbestemmelserne (tabel 2). Dette gjaldt for alle tre opløsninger. Dog skal tages det forbehold, at kun tre fotometre indgår i disse analyser, og at kun få observationer var medtaget, som følge af manglende oplysninger om batch.

Tabel 2. Estimat af gennemsnitlig fotometerværdi, spredning og varians, korrigeret for fotometer og batch

Opløsning	Middelværdi	Std. afv.	Varians mellem uger	Varians mellem dobbeltbestemmelser
1	0,086	0,0050	0,000012	0,000012
2	0,229	0,0069	0,000029	0,000021
3	0,491	0,0072	0,000032	0,000024

Kun data for fotometer 1-3 er medtaget.

Der er observeret forskelle mellem forskellige målinger, som ikke kan forklares ud fra forskelle mellem batch. Målingerne foretaget med fotometer 4, som er illustreret i figur 1, antyder, at forskelle mellem uger ikke kun kan forklares ud fra forskellige batch. Målingerne er stabile fra uge 44 (år 2002) til uge 4 (år 2003), hvor der formentlig blev skiftet batch. Fra uge 4 til uge 10 observeres en gradvis stigning i fotometermålingen. Dette kan ikke forklares ud fra et pludseligt skift af pæren i fotometeret eller skift til ny batch. Efter uge 10 stabiliserer målingerne sig igen, men der kan ikke være skiftet batch både omkring uge 4 og uge 10. Denne stabilisering peger endvidere på, at det ikke var en systematisk fejl ved fotometeret. En justering af fotometeret på baggrund af farvereagenskontrollen var derfor ikke nødvendig. Endvidere er der eksempler i data på, at fotometre ved en dobbeltbestemmelse afviger 0,05 fra første til anden måling. Årsagen til de observerede udsving kendes ikke.

Der er imidlertid mange faktorer, som kan være skyld i variation ved kontrollen med farvereagens. Som eksempler kan nævnes, at cuvetten skal være ren og fotometeret skal være varmet op. Endvidere vil skift af pæren i fotometeret kunne forskyde målingerne lidt.

Ud fra data for fotometrene 1-3 tyder resultaterne på, at fotometerkontrollen med farvereagens kan lade sig gøre, således at kontrollen kan anvendes som en overvågning af fotometrene tillige med en løbende justering. Imidlertid er der set eksempler på udsving i fotometeraflæsning, som ikke kunne forklares ud fra forskellige batch. En eventuel fremtidig kontrol skal derfor tillige med batchnummer inkludere oplysninger om skift af pære. Kontrollen vil ikke kunne medføre en løbende justering af standardkurven for fotometrene og dermed delvis erstatte den halvårlige kalibrering af fotometrene. Kontrollen vil formentlig kun kunne anvendes som overvågning af fotometrenes stand, og dermed en indikation af hvornår fotometeret skal kalibreres.

Figur 1. Eksempel på fotometermålinger. Første måling er angivet med rød prik og 2. måling med sort. Såfremt der kun er een prik var første og anden måling ens

Deltager: Statistiker Mai Britt Friis Nielsen

Opgørelse over fotometerkontrol med standardfarveopløsning