Erfaringsindsamlingen i KS-løbestalde sammenlignede management i besætninger med gode og dårlige reproduktionsresultater. Ingen entydige konklusioner. I besætninger med høj faringsprocent arbejdes der systematisk med overblik og rolig omgang med dyrene.

Der er gennemført en erfaringsindsamling i KS-løbestalde på baggrund af en checkliste og et sæt anbefalinger. Erfaringsindsamlingen blev gennemført i 10 besætninger med gode reproduktionsresultater (faringsprocent på 90 og derover i tre sammenhængende kvartaler indenfor det seneste år) og fem besætninger med dårlige reproduktionsresultater (faringsprocent på 80 eller derunder i tre sammenhængende kvartaler indenfor det seneste år).

Resultaterne viste, at der ikke var nogen entydig forklaring på, hvorfor det går godt i nogle besætninger og dårligt i andre. Den største forskel mellem besætninger med gode henholdsvis dårlige reproduktionsresultater var, at personalet i besætninger med høj faringsprocent havde en mere rolig omgang med dyrene, mere tid til løbearbejdet, større overblik, og arbejdede mere systematisk end personalet i besætninger med lav faringsprocent. Dette kunne ikke registreres med den anvendte checkliste, men blev observeret i forbindelse med arbejdet i løbeafdelingen.

Undersøgelsen viser, at reproduktionsresultaterne i høj grad er påvirket af management, overblik og systematisk arbejde. Forhold som opstaldning, fodring, insemineringsteknik mv. er stadig væsentlige forudsætninger for en høj og stabil produktivitet, men kommer først til at hænge sammen, når personalet har rolig omgang med dyrene, god tid til løbearbejdet, overblik og arbejder systematisk.

Gældende anbefalinger vedrørende opstaldning, fodring, insemineringsteknik, management mv. betragtes fortsat som en forudsætning for reproduktionsresultater på et højt og stabilt niveau.

Baggrund

Landsgennemsnittet på faringsprocenten har siden midten af 90´serne været støt faldende. Dette kan skyldes, at løsdriftssystemer i løbe- og drægtighedsstalde er blevet stadig mere udbredt. En anden årsag kan være, at der i stigende grad anvendes kunstig sædoverføring (KS). KS er ikke en vanskelig teknik, men alligevel begås der ofte fejl.

Resultaterne fra afprøvninger, rettet mod driftsledelse, vedrørende overraskelseseffekt ved brug af orner, samt udvidet human stimulering af søer ved brunstkontrol og inseminering er gode. En større fokusering på søernes og ornernes seksualadfærd har således vist sig at bære frugt og bør derfor indarbejdes i det management, der praktiseres i løbestalden.

Det er også nødvendigt at få implementeret, systematiseret og prioriteret den eksisterende viden om praktisk reproduktion, således at rådgiverne får et effektivt rådgivningsværktøj, som kan systematisere problemløsningen i besætninger med reproduktionsproblemer.

Formålet med denne erfaringsindsamling var at samle erfaringer vedrørende driftsledelse fra besætninger, hvor der opnås gode reproduktionsresultater, samt indsamle informationer om, hvilke forhold der er årsag til, at man får dårlige reproduktionsresultater i andre besætninger.

Materiale og metode

Ud fra retningslinier vedrørende tapning, håndtering og opbevaring af sæd, samt management ved brunstkontrol og inseminering blev der udarbejdet en checkliste (jf. appendiks 1). Checklisten blev brugt i den systematiske gennemgang af besætninger og driftsledelse. Checklisten blev suppleret med et sæt anbefalinger (jf. appendiks 2), således at det var klart defineret, hvad der forstås ved gode arbejdsforhold, god ornekontakt, dårlig brunstkontrol osv.

Der blev gennemført besøg i 15 besætninger, hvor der var enten gode eller dårlige reproduktionsresultater (10 med gode reproduktionsresultater og fem med dårlige). Kriteriet for gode reproduktionsresultater var en faringsprocent på 90 og derover i mindst tre sammenhængende kvartaler indenfor det seneste år, og for dårlige reproduktionsresultater en faringsprocent på 80 og derunder i mindst tre sammenhængende kvartaler indenfor det seneste år. I alle besætninger skulle andelen af KS være stor, det vil sige over 75 pct.

En tekniker fra Den rullende Afprøvning gennemgik løbeafdelingen og arbejdet i forbindelse med løbning med udgangspunkt i checklisten og udfyldte i den forbindelse checklisten. Besætningerne blev indstillet til undersøgelse af den lokale rådgivning samt af KS-rådgivere fra Hatting-KS.

Resultater og diskussion

Generelt i besætningerne

Generelt gjaldt det for alle besætninger, at der var gode arbejdsforhold i forhold til indretning og det inventar, der var tilstede. Det vil sige, at der var let adgang til dyrene, at det var muligt at arbejde med dyrene, muligt at betjene låger med én hånd og at det var let at flytte rundt med ornen. Heri er der ikke taget højde for, om der ellers i løbeafdelingen var meget larm, dårlig lugt, dårlig hygiejne etc.

Af de 15 deltagende besætninger anvendte tre intern KS. Da der ikke var nogen kommentarer til procedurerne for intern KS i forhold til anbefalingerne [1], og dermed ikke skulle findes en forklaring på de gode eller dårlige reproduktionsresultater der, omtales forholdene vedrørende intern KS ikke yderligere.

I alle besætninger blev søerne fodret med diegivningsfoder før løbning, og alle søer havde adgang til frisk vand fra en ventil. Søerne var hovedsagligt i godt huld (90 pct. var i passende huld (huldkarakter 3)). Alle søer blev individuelt opstaldet efter inseminering i løbeafdelingen. I fem ud af 15 besætninger var søerne løsgående i drægtighedsstalden. I de besætninger, hvor søerne var løsgående i drægtighedsperioden, var fordelingen mellem stabile og dynamiske grupper ligelig. I alle besætninger blev kateteret indført korrekt uden anvendelse af katetergel, og der var ingen brug af hormoner til at inducere brunst hos polte.

I hovedparten af de deltagende besætninger begyndte man at inseminere på dag fire efter fravænning – det blev dog ikke registreret, hvor stor en del af søerne, der blev insemineret på denne første dag og de efterfølgende.

Det var via undersøgelsen muligt at få indikationer af, om en række faktorer i besætningerne fx fodring og arbejdsrutiner havde direkte betydning for reproduktionsresultatet. Undersøgelsen viste, at besætningerne, uanset reproduktionsresultater, var ligeligt delt mellem valgmulighederne på checklisten. Denne liste omfattede blandt andet:

Fodringsstrategi	Fodringsprincip (tør- eller vådfoder), antal søer pr. ventil og om der var krybbeadskillelse
Fravænning	Fravænningsdag og -tidspunkt, hvilket ikke må forveksles med diegivningslængde, der ikke er undersøgt i denne erfaringsindsamling
Brunstkontrol	Antal gange pr. dag brunstkontrollen blev gennemført
Ornekontakt	Antallet af søer ornen stimulerede ad gangen i forhold til, hvor mange søer inseminøren kunne nå at inseminere inden for 20 minutter
Efter inseminering	Hvordan søerne var opstaldet i drægtighedsperioden og fodringsprincippet i samme periode
Polte	Om ornen anvendtes til bedækning og om poltene blev flushet inden løbning
Staldmiljø	Hvor mange timer lyset var tændt i stalden.

Ovennævnte forhold omtales ikke yderligere.

Ens arbejdsrutiner i alle besætninger

Der var en række arbejdsrutiner og -forhold, der var ens for alle besætninger, uanset om der blev opnået gode eller dårlige reproduktionsresultater. Således var der ingen af de besætninger, der indgik i erfaringsindsamlingen, der gennemførte hele 5-punktsplanen i forbindelse med stimulering af søerne til stående brunst før inseminering. Der var ingen, der havde anvendt brunstkontrolskemaet, og som konsekvens heraf var der ingen der kendte den gennemsnitlige brunstlængde i besætningen. Ifølge anbefalingerne påbegyndes brunstkontrollen adskillige dage før forventet stående brunst og gennemføres to gange dagligt, så man kan følge udviklingen i soens brunstcyklus fra forbrunst, til brunst og stående brunst. I de deltagende besætninger begyndte man at brunstkontrollere samme dag som insemineringerne fandt sted.

Med hensyn til ornekontakt blev ornen ikke aktiveret, men der var mulighed for trynekontakt mellem so og orne. Det var heller ikke muligt for søerne at vælge mellem flere orner, som det ellers anbefales. Til gengæld blev søerne insemineret 12 timer efter konstateret stående brunst, og insemineret umiddelbart efter stimulering til stående brunst (inden for 20 minutter). I fire ud af de 15 deltagende besætninger havde søerne beskidte skamlæber, men ingen havde indarbejdet i arbejdsrutinerne at tørre snavsede skamlæber af inden indføring af katetret.

Selv om der for søernes vedkommende kun blev brunstkontrolleret samme dag som man forventede første inseminering, blev poltene i alle besætningerne brunstkontrolleret på alle ugedage.

Sædhåndteringen var ensartet og tilfredsstillende i henhold til anbefalingerne for alle besætninger.

Hovedparten udførte drægtighedskontrol ved hjælp af scanning fire uger efter løbning, mens der var enkelte, der udførte kontrollen allerede efter tre uger og tilsvarende var der enkelte, der ventede til seks uger efter løbning.

Overraskelseseffekt

Fire ud af fem besætninger med dårlige reproduktionsresultater anvendte ikke overraskelseseffekt. I besætninger, hvor der var gode reproduktionsresultater, anvendtes overraskelseseffekt i syv ud af 10 tilfælde. En tidligere afprøvning [2] konkluderede, at der i besætninger med en høj faringsprocent ikke er effekt på faringsprocenten ved anvendelse af overraskelseseffekt. Det blev endvidere konkluderet, at det må forventes, at anvendelse af overraskelseseffekt af orne har en positiv indflydelse på reproduktionsresultaterne, når strategien anvendes i besætninger med en dårlig reproduktion.

I de besætninger, hvor der var gode reproduktionsresultaterne, var overraskelseseffekt en del af den faste rutine i løbestalden, mens det ikke var det for de besætninger, hvor det gik dårligt. Årsagen til, at der blev anvendt overraskelseseffekt i besætninger med høj faringsprocent, var, at søerne er lettere af stimulere til stående brunst og løbearbejdet generelt tager kortere tid, hvilket ligeledes blev fundet i undersøgelsen. Erfaringsindsamlingen giver kun et øjebliksbillede af de involverede besætninger, hvorfor det ikke er muligt at konkludere, om besætningerne med dårlige reproduktionsresultater vil have gavn af at indføre overraskelseseffekt.

Stimulering til stående brunst

Hovedparten af de deltagende besætninger stimulerede ikke søer, der udviste tydelig stående brunst.

Tidligere afprøvninger har vist, at udvidet human stimulation af søer ved brunstkontrol og inseminering kan give en stigning i niveauet af hormonet oxytocin i søernes blodbane og derved en forventet bedre sædtransport ved kunstig sædoverføring [3]. Udvidet human stimulation af søer ved brunstkontrol og inseminering er senere afprøvet i produktionsbesætninger og sammenlignet med lav grad af human stimulation. Der sås en effekt på faringsprocenten til fordel for den høje grad af stimulation, men ikke nogen forskel i totalfødte grise pr. kuld, hvorfor det anbefales at anvende udvidet human stimulation af søerne ved brunstkontrol og inseminering [4].

Man kan diskutere, hvor meget en so, der er i tydeligt stående brunst, skal stimuleres inden inseminering. Hormonet bag den stående brunst er østrogen, hvorimod hormonet, der fremmer sædtransporten, er oxytocin. Altså to forskellige hormoner og to forskellige mekanismer der ligger til grund for deres udskillelse. Anbefalingen er, at man let gennemgår 5-punktsplanen på den tydeligt brunstige so, for at sikre sig om soen virkelig er i stående brunst og ikke ”bare” viser tegn på smerte eller lignende.

Diskussion og konklusion

Undersøgelsen viste ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor det går godt i nogle besætninger og dårligt i andre. Ingen af de nævnte faktorer i checklisten/anbefalingerne kan stå alene som forklarende årsag til, hvorfor noget går godt eller noget går dårligt. Derfor vil man også finde besætninger, hvor man gør nogle ting korrekt uden at opnå gode reproduktionsresultater. Selv om der fx ikke anvendes en høj grad af human stimulering af søerne i besætninger med gode reproduktionsresultater, betyder det ikke, at man også kan undlade at gøre det i besætninger med dårlige reproduktionsresultater. Dette tiltag kan være et af flere tiltag, der kan være med til at øge fokuseringen på søernes adfærd i forbindelse med brunstkontrol og inseminering, således at man med større sikkerhed er i stand at bestemme, om søerne er i brunst eller ej.

Den største forskel mellem besætninger med gode henholdsvis dårlige reproduktionsresultater var, at personalet i besætninger med høj faringsprocent havde en mere rolig omgang med dyrene, mere tid til løbearbejdet, større overblik, og arbejdede mere systematisk end personalet i besætninger med lav faringsprocent. Dette kunne ikke registreres med den anvendte checkliste, men blev observeret i forbindelse med arbejdet i løbeafdelingen.

Resultaterne af denne undersøgelse støttes af tidligere undersøgelser, der har vist, at adfærden hos dyr fra besætninger med de bedste resultater er karakteriseret ved kort flugtafstand, lav frygtsomhed, villighed til at nærme sig personalet, lethed i håndtering og flytning, samt ro i personalets nærvær. Den tilsvarende dyrepasser er karakteriseret ved, at vedkommende optræder beslutsomt, sikkert og forudsigeligt, har hyppig omgang med dyrene, samt taler og rører ved dyrene – især i belastende situationer. En tæt omgang med dyrene medfører, at personalet hurtigt kan iagttage signaler og ændringer, der kan kræve en særlig indsats, fx sygdomstegn, adfærdsproblemer og brunsttegn.

Undersøgelsen viser, at reproduktionsresultaterne i høj grad er påvirket af management, overblik og systematisk arbejde. Forhold som opstaldning, fodring, insemineringsteknik mv. er stadig væsentlige forudsætninger for en høj og stabil produktivitet, men kommer først til at hænge sammen, når personalet har rolig omgang med dyrene, god tid til løbearbejdet, overblik og arbejder systematisk.

Anbefalingerne vedrørende opstaldning, fodring, insemineringsteknik, management mv. betragtes fortsat som værende en forudsætning for reproduktionsresultater på et højt og stabilt niveau.

Referencer

[1]	Hedeboe, A.M.: (2002): Fokus på Intern KS, Landsudvalget for Svin
[2]	Madsen, M.T.: (2003): Betydningen af ornens tilstedeværelse i løbeafdelinger til løsgående søer. Meddelelse nr. 605, Landsudvalget for Svin
[3]	Madsen, M.T.; Mathiasen, J.; Olesen, D.R.: (2001): Effekt af human stimulation af søer på oxytocin i blodbanen ved kunstig sædoverføring. Meddelelse nr. 532, Landsudvalget for Svin
[4]	Madsen, M.T.: (2003): Effekt på reproduktionsresultaterne af human stimulation af søer ved brunstkontrol og inseminering. Meddelelse nr. 614, Landsudvalget for Svin

Deltagere
Tekniker Erik Bach, Landsudvalget for Svin
KS-rådgiver Brian Pedersen, Hatting-KS

Afprøvning: 711

Checkliste til gennemgang af løbeafdelingen

Besætningsdata

Inden besøg i besætning – angiv hvilken periode, der laves analyse på

Antal søer pr. hold
Andel af gylte
Faringsprocent

Kuldstørrelse

Levendefødte:

Dødfødte:

Omløberprocent

Faringsprocent fordelt på lægnummer	1:	2:	3:	4:	5:	6:	>6:
Kuldstørrelse fordelt på lægnummer	1:	2:	3:	4:	5:	6:	>6:

Hvornår løber søerne om, dage fra løbn.	0-18:	19-24:	25-39:	40-45:	>45:
Hvornår løber gyltene om	0-18:	19-24:	25-39:	40-45:	>45:

Fodringsstrategi

Fodringsprincip	Tørfoder:	Vådfoder:
Hvor mange søer pr. ventil	< 4:	> 4:
Forefindes der krybbeadskillelse	Ja:	Nej:
Energiindhold af foderblanding, FE pr. kg	Diegivnings- foder:	Drægtigheds- foder:
Fodringstidspunkt i forhold til brunstkontrol og inseminering	Fodres før:	Fodres efter:
Har alle dyr frit adgang til frisk vand	Ja:	Nej:
Hvor mange dyr pr. drikkeventil	< 10:	> 10:
Hvor mange dyr pr. drikkekop	< 15:	> 15:
Flushes polte	Ja:	Nej:

Fravænning

Hvilken dag tages grise fra

Onsdag:

Torsdag:

Hvornår fravænnes	Morgen:		Middag:		Aften:
Hvilken dag kommer søerne i løbeafd.	Onsdag:		Torsdag:		Fredag:

Huld: Hvor mange pct. af søerne er OK

60:

70:

80:

90:

100:

Brunstkontrol

Hvilken dag begynder brunstkontrol

Lørdag:

Søndag:

Mandag:

Foretages brunstkontrol 2 x dagligt

Ja:

Nej:

Brunstparametre	Hævede skamlæber:	Stritører:	Rideprøve:	Står for orne:	Slim i skeden:	Nedsat ædelyst:

Anvendes 5 punkts plan efter aktivering af ornen	Ja:	Nej:
Anvendes brunstkontrolskema	Ja:	Ja:
Kendes brunstlængden i besætningen	Ja:	Ja:

Hvornår løbes søerne 1. gang ift. fravænning

3. dag:

4. dag:

5. dag:

6. dag:

7. dag:

Ornekontakt

Er der mulighed for trynekontakt med søerne	Ja:	Nej:
Aktiveres ornen	Ja:	Nej:
Anvendes overraskelseseffekt	Ja:	Nej:
Kan ornen stimulere flere søer end der kan håndteres/insemineres ad gangen	Ja:	Nej:
Hvor mange søer stimuleres ad gangen via ornekontakt	Ja:	Nej:
Kan soen vælge mellem flere orner	Ja:	Nej:
Antal søer pr. duftorne	< 20:	> 20:

Insemineringsteknik

Anvendes 5-punktsplan	Ja:	Nej:
Foretages der human stimulering af søer i tydelig stående brunst	Ja:	Nej:
Insemineres der 12 timer efter konstateret stående brunst	Ja:	Nej:
Insemineres en so umiddelbart efter stimulering	Ja: (inden for 20 min.)	Nej:

Efter hvor lang tid restimuleres søerne, hvis de ”brænder af” inden inseminering

Restimuleres ikke:

< 20-30
minutter:

> 20-30 minutter:

Er søernes skamlæber beskidte	Ja:	Nej:
Aftørres skamlæber før inseminering	Ja:	Nej:
Indføres katetret korrekt	Ja:	Nej:
Anvendes katetergel	Ja:	Nej:

Efter inseminering

Hvordan opstaldes søerne efter inseminering

Individuelt:

Flok:

Får søerne ro efter inseminering

1. læg:

> 1. læg:

Nej:

Hvordan opstaldes søerne i drægtighedsperioden

Individuelt:

Løsgående:

Hvis søerne er løsgående, hvordan er grupperingen

Stabil:

Dynamisk:

Flokstørrelse:

Fodringsprincip i drægtighedsperioden

Vådfoder:

Tørfoder:

Fodringsprincip i drægtighedsperioden

Gulv

Biofix

Ædeboks

ESF

Fitmix

Hvornår laves drægtighedskontrol (antal uger efter inseminering)

3:

4:

5:

6:

Hvordan håndteres søer, der ikke kommer i brunst:

Polte

Anvendes orne til brunstkontrol

Ja:

Nej:

Anvendes orne til bedækning

Ja:

Nej:

Frekvens:

Alder ved 1. løbning, mdr.

5:

6:

7:

8:

9:

Hvornår udsættes poltene 1. gang for ornekontakt, mdr. før forventet 1. inseminering

1:

2:

3:

Brunstkontrolleres polte alle ugedage	Ja:	Nej:
Induceres brunst ved hjælp af hormon	Ja:	Nej:
Anvendes katetergel	Ja:	Nej:

Indkøbt sæd

Andel af KS

% KS:

% bedækning:

Antal doser pr. brunst

Hvordan kommer sæden til besætningen

Bil,
Klima-
Styret:

Bus:

Post:

Bud:

Hvornår modtages sæden

Ugedag:

Klokkeslæt:

Hvor lang tid går der fra modtagelse af sæden til det lagres i klimaskab

Hvor lang tid gemmes og anvendes sæden

Samme
dag:

2
dage:

3
dage:

4
dage:

5
dage:

Forefindes der klimaskab	Ja	Nej
Forefindes der max/min termometer i klimaskab	Ja	Nej
Opvarmes sæden inden inseminering	Ja	Nej
Anvendes opvarmet sæd igen	Ja	Nej

Hvor mange doser tages med af gangen i løbeafdelingen

Til 1. insemi-
nering

Til alle insemi-
neringer

Antal

Hvor lang tid tager løbearbejdet

Hvor mange er der om løbearbejdet

1

2

3

4

Intern KS – i løbeafdelingen

Antal søer pr. produktiv orne

Tappehyppighed

Hver dag

2-4 dage

5-7 dage

> uge

Anvendes vinylhandsker til tapning	Ja	Nej
Anvendes mere end 1 handske til tapning	Ja	Nej
Tømmes forhud inden tapning	Ja	Nej
Springunderlag	So	Fantom
Er betrækket på fantomet rent og i god stand	Ja	Nej
Filtreres sæden	Ja	Nej
Er opsamlingsbeholderen ren	Ja	Nej

Intern KS – i laboratoriet

Hvordan er klimaet i lokalet

Koldt

Varmt

Træk

Forefindes mikroskop med fasekontrast	Ja		Nej
Forefindes varmeplade på mikroskop	Ja		Nej
Er varmepladen på mikroskop 37-39°C	Ja		Nej
Laves ”dråben” korrekt	Ja		Nej
Forefindes varmebad	Ja		Nej
Forefindes klimaskab	Ja		Nej
Forefindes vask	Ja	Nej
Anvendes engangsmaterialer	Ja	Nej
Anvendes genbrugsmaterialer	Ja	Nej
Skoldes genbrugsmaterialer	Ja	Nej

Undersøges sædens farve

Blod

Urin

Tæthed

Undersøges sædens lugt	Urin	Infektion
Hvordan bestemmes voluminet på ejakulatet	Vægt, g	Måleglas, ml
Temperatur af fortynder	Initialfortynder	Slutfortynder
Hvor lang tid går der fra tapning til fortynding	< 30 minutter	> 30 minutter
Opbevares fortyndet sæd ved 16-18°C	Ja	Nej

Hvor længe anvendes fortyndet sæd efter tapning

Samme dag

2 dage

3 dage

4 dage

5 dage

Reaktiveres sæden korrekt

Ja

Nej

Tilstræbt sædcellekoncentration, mia. pr. dosis

Tages højde for motilitet og defekte sædceller ved beregning af antal doser pr. ejakulat

Ja

Nej

Staldmiljø

Er lysintensiteten i søernes opholdszone minimum 100 lux	Ja		Nej
Hvor mange timer er lyset tændt i løbeafdelingen	< 12 timer		> 12 timer

Arbejdsforhold

Er det nemt at komme ind til dyrene	Ja	Nej
Kan rideprøve gennemføres	Ja	Nej
Kan låger åbnes med én hånd	Ja	Nej
Er der frontlåger i KS-bokse	Ja	Nej
Er det let at flytte rundt med ornerne	Ja	Nej
Kan flere arbejde i løbeafdelingen samtidig	Ja	Nej

Arbejdes der systematisk i løbeafdelingen. Uddybende kommentarer fra besøget

Skitser

Løbeafdeling til individuelt opstaldede søer

Løbeafdeling til individuelt opstaldede søer

Løbeafdeling med enkeltdyrstier til løsgående søer

Løbeafdeling til løsgående søer i flok og ad libitum fodring via automater

Løbeafdeling med æde-/KS-bokse til løsgående søer i flok

Appendiks

Anbefalinger vedrørende management, fodring og opstaldning i løbeafdelinger

Fodringsstrategi
Fodringsprincip	Fodring efter ædelyst i perioden indtil løbning fremskynder brunstens indtræden og øger antallet af løsnede æg. I goldperioden bør søerne derfor tildeles en daglig foderration på 3,5-4,0 FEs Der anbefales individuel fodring af golde søer, således at det kan sikrer at alle søerne har en høj foderoptagelse. Konkurrenceprægede fodringssystemer i løsdrift kan medføre, at de svageste søer i hierarkiet får for lidt foder
Hvor mange søer pr. ventil	Fodres søer med vådfoder, bør der være én ventil for hver 8 søer i dobbeltrækker (2 gange 4 søer) og én ventil for hver 4 søer i enkeltrækker. Krybben bør udformes og placeres, således at der ikke samles foder ved udløbet Kilde: Staldsystemer
Forefindes der krybbeadskillelse	Krybbeadskillelsen placeres i henhold til det antal søer, der forventes pr. ventil Rumindhold i en dobbelt langkrybbe skal være cirka 40 l pr. meter. Ved en enkelt langkrybbe skal rumindholdet være 20 l pr. meter Kilde: Staldsystemer
Energiindhold af foderblanding	Tørfoder (i løbe- og farestald): 105-108 FEsv pr. kg Vådfoder (i løbe- og farestald): cirka 0,3 FEsv pr. kg Kilde: Notat nr. 0248, Landsudvalget for Svin
Fodringstidspunkt i forhold til brunstkontrol og inseminering	1 time før
Har alle dyr fri adgang til frisk vand	Søer, polte og orner skal have fri adgang til frisk vand i tilstrækkelige mængder eller kunne tilfredsstille deres væskebehov på anden måde Der er ingen specifikke kvalitetskrav til svins drikkevand. Derfor bruges de kvalitetskrav, der stilles til menneskers drikkevand, som fremgår af "Miljøministeriets bekendtgørelse" Kilde: Bekendtgørelse nr. 998 (Bekendtgørelse om beskyttelse af svin), Staldsystemer
Hvor mange dyr pr. drikkeventil	Op til 10 søer pr. bideventil Kilde: Staldsystemer
Hvor mange dyr pr. drikkekop	Op til 15 søer pr. drikkekop afhængig af fabrikat Kilde: Notat nr. 9646, Landsudvalget for Svin
Flushes polte	En flushingperiode på mindst 5 dage før løbning er tilstrækkelig Effekten af flushing skyldes primært den ekstra fodermængde polte får tildelt i perioden før løbning og ikke i fodermængdens sammensætning Kilde: Medd. nr. 213, Landsudvalget for Svin, Notat nr. 9102, Landsudvalget for Svin

Fravænning
Hvilken dag tages grise fra
Hvornår fravænnes	Pattegrisene skal være mindst 21 dage gamle Kilde: Direktiv 2001/93/EF af 9. november 2001
Hvilken dag kommer søerne i løbeafdeling
Hvor mange procent af søerne er i OK huld

Brunstkontrol
Hvilken dag begynder brunstkontrol	Såfremt der anvendes brunstkontrolskema bør første brunstkontrol foretages på 3. dagen efter fravænning, ellers på 4. dagen
Foretages brunstkontrol 2 x dagligt	Hvis brunstkontrol foretages to gange dagligt i forbrunstperioden, letter det planlægningen af de følgende dages løbninger. Soens forbrunstperiode indtræder normalt 3-4 dage efter fravænning som optakt til den egentlige brunst. Forbrunsten varer 1-2 dage, og der vises tegn som hævede og røde kønslæber, nedsat ædelyst, urolig adfærd, samt en øget interesse for omgivelserne. Løsgående søer søger hen til ornen eller prøver at springe på de andre søer Sikker brunstkontrol kræver omhu. Nogle søer viser meget svag brunst, selvom de er tæt på brunst, mens andre søer kan stå stille, selvom de ikke er i brunst. Da løbning og inseminering skal ske på det optimale tidspunkt for at give et godt resultat, så er effektiv brunstkontrol essentiel. Svag brunst kan ses, hvis ornen ikke er interesseret i soen, hvis soen ikke kan lugte ornens feromoner på grund af træk eller ved høj ammoniakkoncentration, der lammer lugtecellerne. Angst kan forhindre at stårefleksen udløses. Soen kan stå stille, hvis den står fast i en dyb boks, hvis den er ømbenet efter rangkampe, eller hvis den er meget tillidsfuld, hvilket ofte ses, ved søer, der har gået i løsdrift. Hvis man er i tvivl om soen er i stående brunst eller bare står stille, kan man gribe soen i nakken, hvilket vil få de fleste "ikke-brunstige" søer til at flytte sig Kilde: Reproduktion, Fokus på inseminering, Landsudvalget for Svin
Brunstparametre	Stårefleks Når en brunstig so stimuleres af en orne eller af inseminøren, vil den stå stille i savbukkestilling og hovedet strakt fremad. Ørerne vil sitre og være rejst så meget, som racen tillader. Tidligt og sent i brunsten skal en so stimuleres mere for at fremkalde stårefleksen end midt i brunsten. Man kan således tale om, at soen ”lettere går i stående brunst” midt i brunstforløbet. Samtidig er der også individuelle forskelle på, hvor let det enkelte dyr kan stimuleres til at vise brunst. I brunsten er niveauet af østrogen i blodet højt. Selve stårefleksen er styret af eller koblet til en udskillelse af østrogen. Da udvisning af brunst er trættende, vil der kunne gå noget tid fra en so i stående brunst kan udvise brunst endnu en gang. Soens forbrunstperiode indtræder normalt 3-4 dage efter fravænning som optakt til den egentlige brunst. Forbrunsten varer 1-2 dage, og der vises tegn som hævede og røde kønslæber, slim i skeden, nedsat ædelyst, urolig adfærd, samt en øget interesse for omgivelserne. Løsgående søer søger hen til ornen eller prøver at springe på de andre søer Da kun nogle af søerne viser hævede, røde kønslæber, kan det være svært at bestemme, hvornår soen er i forbrunst og senere kommer i egentlig brunst. Brunstkontrollen må derfor under ingen omstændigheder baseres på dette tegn alene Kilde: Reproduktion
Anvendes 5 punkts plan efter aktivering af ornen	For at fremkalde stårefleksen går ornen frem til soens hoved, så soen kan påvirkes af de feromoner (duftstoffer) som ornen udskiller i det skum, der dannes, når den smasker. Herefter vil ornen stryge soens yver og løfte i flanken, til soen står stille. Nu støder ornen med trynen under skamlæberne. Ved brunstkontrol af fikserede søer vil man normalt lade ornen gå foran soen, så soen kan lugte ornen. Herefter udfører inseminøren den øvrige stimulering. De færreste orner vil kunne lugte sig frem til en brunstig so, men vil søge at springe på enhver so, der står stille. Derfor er det soens reaktion på ornen, der angiver den stående brunst, ikke det forhold, at ornen forsøger at springe op. Punkter og rækkefølge for brunststimulering ved brunstkontrol og før løbning: - Stød i flanken med hånd eller knæ - Skub og løft i lyskefolden - ryk på krydset - Stød under kønsåbningen - Rideprøve Kilde: Reproduktion
Anvendes brunstkontrolskema	Undersøgelser har vist, at brunstlængden er en målemetode til at fastlægge ægløsningen - og dermed tidspunktet for insemineringen. Søer som kommer tidligt i brunst efter fravænning har som regel en lang brunst, mens søer som kommer sent i brunst efter fravænning har en kort brunst. Samtidig er det vist, at den gennemsnitlige brunstlængde er forskellig fra besætning til besætning, men at brunstlængden indenfor hver besætning i de fleste tilfælde (86 ud af 100) er den samme fra måned til måned, dersom besætningen er i ”ro” Til fastlæggelse af den gennemsnitlige brunstlængde i besætningen, kan anvendes et brunstkontrolskema, hvorpå det noteres, hvor længe de enkelte søer er i brunst. Skemaet bør anvendes fra dag 3 efter fravænning og indtil søerne ikke længere udviser stårefleks. Ved opsamling af data over en periode kan den gennemsnitlige brunstlængde for den enkelte besætning fastlægges. Besætningen bør være brunstkontrolskemaet igennem 2-3 gange før den egentlige brunstlængde kan fastlægges Kilde: Fokus på inseminering, Landsudvalget for Svin
Kendes brunstlængden i besætningen	Se ovenfor
Hvornår bliver søerne løbet 1. gang i forhold til fravænning	Søer vil normalt komme i brunst 4-5 døgn efter fravænning (75% på dag 5). Omkring 10-20 pct. af søerne vil dog først komme i brunst senere. Dette skyldes primært, at de har ydet meget mælk i forhold til foderoptagelsen sidst i diegivningsperioden eller, at de har tabt sig under hele diegivningen. Jo tidligere søerne fravænnes før 28 dage, jo senere kan brunsten forventes. Ammesøer kan komme i brunst under igangsætningen af det nye kuld, og først komme i brunst igen 3 uger senere, hvilket kan være længe efter fravænningen Kilde: Reproduktion

Ornekontakt
Er der mulighed for trynekontakt med søerne	Ornen/ornerne skal kunne placeres så tæt som muligt foran de søer, der skal insemineres. Ornekontakt (bedst med trynekontakt) er nødvendigt for at fremprovokere en tilstrækkelig kraftig brunst. Søerne stimuleres bedst af ældre orner (>10 måneder), fordi de har en kraftigere lugt end yngre orner Kilde: Fokus på inseminering, Landsudvalget for Svin
Aktiveres ornen	Aktivering i form af kalde-lyde, papir, der har været anvendt til aftørring af soens skamlæber eller lignende kan være en fordel, fordi det fastholder ornen hos den so der ønskes brunstkontrolleret eller insemineret
Anvendes overraskelseseffekt	Når soen har vist brunst, går der nogen tid, inden den vil vise brunst igen. Samtidig vil et fremmed dyr påkalde sig opmærksomhed. Derfor er det en god ide, at ornen først kommer hen til soen, når brunstkontrollen indledes. Det er ikke klart, hvor længe so og orne skal være adskilt for at kunne udnytte overraskelseseffekten Kilde: Reproduktion
Kan ornen stimulere flere søer end der kan håndteres/insemineres af gangen	Oxytocinniveauet i blodbanen er højest i op til 20 minutter efter den udvidede humane stimulation, hvorfor det anbefales, at søer, som er stimuleret op, insemineres indenfor dette tidsrum Kilde: Medd. nr. 532, Landsudvalget for Svin
Hvor mange søer stimuleres af gangen via ornekontakt	Se ovenfor
Kan soen vælge mellem flere orner	Det kan være en fordel, at soen kan vælge mellem flere orner
Antal søer pr. duftorne	1 udvokset orne pr. 25-30 søer

Insemineringsteknik
Anvendes 5 punkts plan	For at fremkalde stårefleksen går ornen frem til soens hoved, så soen kan påvirkes af de feromoner (duftstoffer) som ornen udskiller i det skum, der dannes, når den smasker. Herefter vil ornen stryge soens yver og løfte i flanken, til soen står stille. Nu støder ornen med trynen under skamlæberne. Ved brunstkontrol af fikserede søer vil man normalt lade ornen gå foran soen, så soen kan lugte ornen. Herefter udfører inseminøren den øvrige stimulering. De færreste orner vil kunne lugte sig frem til en brunstig so, men vil søge at springe på enhver so, der står stille. Derfor er det soens reaktion på ornen, der angiver den stående brunst, ikke det forhold, at ornen forsøger at springe op Punkter og rækkefølge for brunststimulering ved brunstkontrol og før løbning: - Stød i flanken med hånd eller knæ - Skub og løft i lyskefolden - Tryk på krydset - Stød under kønsåbningen - Rideprøve Kilde: Reproduktion
Foretages der human stimulering af søer i tydelig stående brunst	For at undersøge effekten af human stimulation på niveauet af oxytocin i blodbanen hos søer, blev der udført en afprøvning, hvor søerne ved brunstkontrol og inseminering blev opdelt i tre grupper. En gruppe søer modtog lav stimulation ved at placere en hånd bagest på ryggen og forsøge at skubbe soen fremad, mens en anden gruppe af søer blev stimuleret til stående brunst som følger; stød i flanken med knyttet hånd, greb og løften i lyskefolden, stød under kønsåbningen med knyttet hånd, krydsgreb og sluttelig en rideprøve. Denne gruppe søer blev endvidere stimuleret under inseminering som følger; inseminøren sad omvendt på soen og stimulerede soens skulderområde med den ene fod/underben, samtidigt med at den frie hånd blev anvendt til greb og løften i lyskefolden (udvidet stimulation). Begge grupper af søer havde mulighed for trynekontakt med en orne under brunstkontrol og inseminering, og alene søer, som udviste stående brunst, indgik i afprøvningen. Den sidste gruppe bestod af bedækning med orne. Denne gruppe fungerede som kontrolgruppe Resultaterne viste, at der ved udvidet human stimulation kunne opnås oxytocinniveauer, som ikke var forskellige fra de niveauer, som blev opnået ved bedækning med orne. Derimod gav gruppen af søer, som modtog lav stimulation ved brunstkontrol og inseminering, ikke niveauer af oxytocin, som var forskellig fra basalniveauet. Det må derfor anbefales at anvende en udvidet human stimulation af søer ved brunstkontrol og inseminering. Endvidere fandtes det højeste oxytocinniveau i blodbanen i op til 20 minutter efter den udvidede humane stimulation, hvorfor det anbefales, at søer, som er stimuleret op, insemineres indenfor dette tidsrum Kilde: Medd. nr. 532, Landsudvalget for Svin
Insemineres der 12 timer efter stående brunst første gang er konstateret	Søer skal ikke insemineres før de udviser stående brunst, da risikoen for infektion i børen øges samtidig med at reproduktionsresultaterne forringes Inseminering skal ske cirka 24 timer før ægløsningen finder sted, dels fordi sædcellerne skal modnes i soens kønsveje for at blive befrugtningsdygtige, dels fordi ægcellernes levetid i æggelederen er meget kort Kendes den gennemsnitlige brunstlængde i besætningen (fx 60 timer) vides at ægløsning sker cirka 2/3 inde i brunsten (cirka 40 timer) og insemineringen skal ske 24 timer før til 4 timer efter ægløsning (dvs. i intervallet 16-44 timer efter første tegn på stående brunst - fordelt på to inseminationer) Kilde: Fokus på inseminering, Landsudvalget for Svin
Insemineres en so umiddelbart efter stimulering	En so i stående brunst vil som regel også have en god sædtransport i børen. Sædtransporten vil være optimal i op til 20 minutter efter stimuleringen, hvorefter soen skal have en hvilepause på mindst 30 minutter, før ny stimulation og optimal sædtransport kan opnås. Derfor er det vigtig kun at stimulere det antal søer op, som kan insemineres indenfor en periode på 20 minutter Kilde: Fokus på inseminering, Landsudvalget for Svin, Medd. nr. 532, Landsudvalget for Svin
Efter hvor lang tid restimuleres søerne, hvis de ”brænder af” inden inseminering	Se ovenfor
Er søernes skamlæber beskidte	Se nedenfor
Aftørres skamlæber før inseminering	Før inseminering fjernes evt. snavs fra kønslæberne for at undgå børinfektion Kilde: Reproduktion
Indføres katetret korrekt	Den ene skamlæbe krænges ud. Katetret indføres langs ryggen. Cirka 15 cm inde drejes kateter rundt for at smøre det. Katetret føres helt i bund, trækkes lidt tilbage og føres frem med links-gevind (venstre om, set bag fra soen). Katetret trækkes tilbage for at markere fasthæftningen i ydre dele af cervix
Anvendes katetergel	Overordnet konkluderes det, at anvendelse af de i denne afprøvning undersøgte katetergeler med undtagelse af én - Katetergel (Hatting-KS) - målt 6 og 24 timer efter gelkontakt - er skadelig overfor sædceller, og derfor ikke kan anbefales anvendt ved insemination - dersom sæden kommer i kontakt med gelen. Den skadelige effekt sås som nedsat bevægelighed af sædcellerne, som i de fleste tilfælde betyder forringede reproduktionsresultater Kilde: Medd. nr. 476, Landsudvalget for Svin

Efter inseminering
Hvordan opstaldes søerne efter inseminering
Får søerne ro efter inseminering	En afprøvning viste, at unge søer (1. til 3. læg) var mest påvirkede af den uro, der forekom umiddelbart efter inseminering, og at denne påvirkning var så markant, at statistisk sikkert færre søer blev drægtige. Samme effekt kunne ikke ses på faringsprocenten hos ældre søer (> 4. læg). Ældre søer, der ikke fik ro, fik 0,3 totalfødte grise færre pr. kuld end ældre søer, der fik ro. Denne forskel var ikke statistisk sikker, men kan være en indikation af, at den manglende ro reducerer kuldstørrelsen uden dog helt at få ældre søer til at løbe om Størst effekt af ro sås i besætningen med de dårligste reproduktionsresultater Søer, der fik ro var opstalder i æde-/insemineringsbokse i mindst to timer efter inseminering Kilde: Medd. nr. 586, Landsudvalget for Svin
Hvordan opstaldes søerne i drægtighedsperioden	Det kan være en fordel at opstalde gylte og unge søer i stier for sig selv. Ved denne strategi er der mulighed for at tilgodese søerne fodringsmæssigt (ekstra foder) og adfærdsmæssigt (lettere adgang til de foretrukne områder i lejearealet)
Hvis søerne er løsgående, hvordan er grupperingen	Søer i små stabile grupper (10-15 søer) får færre totalfødte grise pr. kuld, hvis gruppering sker tidligere end 4 uger efter inseminering Søer i store dynamiske flokke (cirka 150 søer) fodret via ESF er ikke påvirket af indsættelsestidspunkt Kilde: Medd. nr. 311, Landsudvalget for Svin, Medd. nr. 363, Landsudvalget for Svin, Medd. 444, Landsudvalget for Svin, Medd. nr. 451, Landsudvalget for Svin
Fodringsprincip i drægtighedsperioden	Ved fastsættelse af foderstyrken skal der tages hensyn til soens naturlige tilvækst, som i gennemsnit er på cirka 15 kg i hver drægtighedsperiode i de første 4-5 læg. Derefter er soen udvokset og der er ikke behov for yderligere tilvækst. Der skal også tages hensyn til, at et eventuelt vægttab i den foregående diegivningsperiode kan indhentes. Soen skal tildeles 3,2 FEs ekstra for at opnå et kg tilvækst. En anden betydende faktor for foderstyrken er soens nærmiljø. Det er temperatur, træk og fugt, som har stor betydning for soens varmeproduktion og dermed også for hvor meget foder, der skal tildeles Fodringen skal bl.a. sikre implantation af foster, tilvækst af foster, tilvækst af so (fodring efter huld) og fødsel af stærke grise Under drægtighed deles fodringen i to perioder: Huldperiode: Fra løbning til 16. uge af drægtighed Forberedelsesperiode: De sidste 2-3 dage før faring Fodring efter huld skal praktiseres ved indsættelse i drægtighedsstalden. Afprøvninger har vist, at foderstyrken i de første fire uger efter løbning ikke påvirker soens reproduktionsresultater negativt En høj foderstyrke de sidste dage inden faring forøger risikoen for farefeber. Forsøg med en uændret høj foderstyrke helt frem til faring har vist, at forekomsten af børbetændelse næsten blev fordoblet i forhold til søer, som fik 2,5 FEs de sidste dage før faring. Foderstyrken bør derfor nedsættes til 2,0-2,5 FEs dagligt i de sidste 2-3 dage før forventet faring Individuel fodring Der anbefales individuel fodring af drægtige søer, fordi den daglige foderstyrke skal kunne styres for hver so. Afhængig af søernes størrelse, alder og huld, er en foderstyrke på 2,1-2,7 FEs daglig i denne del af drægtighedsperioden passende Vådfoder kan medføre at især langsomt ædende søer ikke får tilstrækkeligt med foder
Hvornår laves drægtighedskontrol (antal uger efter inseminering)	Drægtighedskontrol bør ikke gennemføres tidligere end 24 dage efter inseminering Kilde: Medd. nr. 486, Landsudvalget for Svin
Hvordan håndteres søer, der ikke kommer i brunst

Polte
Anvendes orne til brunstkontrol	Ornen/ornerne skal kunne placeres så tæt som muligt foran de polte, der skal insemineres. Ornekontakt (bedst med trynekontakt) er nødvendigt for at fremprovokere en tilstrækkelig kraftig brunst. Poltene stimuleres bedst af ældre orner (>1 år), fordi de har en kraftigere lugt end yngre orner Kilde: Fokus på inseminering, Landsudvalget for Svin
Anvendes orne til bedækning	Jævnlig kontrol af orners sædkvalitet via renløbninger eller en sædprøve anbefales Vær opmærksom på, at feber påvirker sædkvaliteten i 8 uger frem, da produktionen af sædceller tager 8 uger / 56 dage
Alder ved 1. løbning, mdr.	Polte skal være mindst 8 måneder og være i anden brunst ved første løbning Kilde: Medd. nr. 238, Landsudvalget for Svin, Medd. nr. 256, Landsudvalget for Svin
Hvornår udsættes poltene 1. gang for ornekontakt, mdr. før forventet 1. inseminering	Polte vil blive cykliske mellem en alder på 4 og 8 måneder. I lærebøgerne angives brunsten at fremmes af transport og ornekontakt, men under danske forhold har disse aktiviteter kun haft begrænset effekt til at styre brunsttidspunktet. Når først polten har haft sin første cyklus, vil den regelmæssigt komme i brunst med 3 ugers interval, hvorfor brunsttidspunktet ikke kan styres hos cykliske polte Kilde: Reproduktion
Brunstkontrolleres poltene alle ugedage	Polte skal brunstkontrolleres hver dag, indtil de er konstateret i brunst første gang Kilde: Brunst og brunstkontrol
Induceres brunst ved hjælp af hormon	Induktion af brunst må alene foretages af dyrlæge Kilde: Veterinærlovgivningen
Anvendes katetergel	Overordnet anbefales det ikke at anvende katetergeler, da alle undersøgte katetergeler med undtagelse af én - Katetergel (Hatting-KS) - er skadelig overfor sædceller. Derfor kan det ikke anbefales anvendt ved inseminering, dersom sæden kommer i kontakt med gelen. Den skadelige effekt sås som nedsat bevægelighed af sædcellerne, som i de fleste tilfælde betyder forringede reproduktionsresultater Kilde: Medd. nr. 476, Landsudvalget for Svin

Indkøbt sæd
Andel af KS
Antal doser pr. brunst	Det anbefales at inseminere 2 gange pr. brunst. Forsøg viser, at brug af én inseminering i stedet for to, medfører en lavere kuldstørrelse på gennemsnit 0,4 gris pr. kuld og 5 pct. lavere faringsprocent Kilde: Reproduktion
Hvordan kommer sæden til besætningen	Den isolerende transportemballage fra KS-stationerne sikrer sæden imod pludselige temperaturændringer. Sæd opbevaret i emballagen vil efter 4-8 timer have samme temperatur som omgivelserne, så transportemballagen er alene til transport og ikke til sædopbevaring Kilde: Fokus på inseminering, Landsudvalget for Svin
Hvornår modtages sæden
Hvor lang tid går der fra modtagelse af sæden til det lagres i klimaskab	Straks efter modtagelse af sæden fra KS-stationen, skal den hurtigst muligt pakkes ud af den isolerende emballage og derefter opbevares ved 16-18 °C. Sæden opbevares optimalt i et klimaskab. Der bør altid være et max/min termometer (interval 0,5 °C) placeret i klimaskabet Kilde: Fokus på inseminering, Landsudvalget for Svin
Hvor lang tid gemmes og anvendes sæden	Såfremt sæden opbevares ved 16-18 °C, kan den anvendes i besætningen i 2½ døgn fra opsamlingsdagen, uden at befrugtningsevnen reduceres. Derefter kan sæd fra visse orner stadig være befrugtningsdygtig, men kuldstørrelsen reduceres sandsynligvis. Opsamlingsdatoen er fra KS-stationen angivet på sæddosen, mens opsamlingstidspunktet er påstemplet følgesedlen Kilde: Fokus på inseminering, Landsudvalget for Svin
Forefindes der klimaskab	Straks efter modtagelse af sæden fra KS-stationen, skal den hurtigst muligt pakkes ud af den isolerende emballage og derefter opbevares ved 16-18 °C. Sæden opbevares optimalt i et klimaskab. Der bør altid være et max/min termometer (interval 0,5 °C) placeret i klimaskabet Kilde: Fokus på inseminering, Landsudvalget for Svin
Forefindes der max/min termometer i klimaskab	Se ovenfor
Opvarmes sæden inden inseminering	Vær opmærksom på, at opvarmet sæddoser ikke kan anvendes senere
Anvendes opvarmet sæd igen	Sæden skal opbevares ved 16-18 °C. En temperatur over 18 grader celsius aktiverer sædceller, således at de risikerer at opbruge energireserverne inden inseminering finder sted Kilde: Fokus på inseminering, Landsudvalget for Svin, Fokus på intern KS, Landsudvalget for Svin
Hvor mange doser tages med af gangen i løbeafdelingen
Hvor lang tid tager løbearbejdet
Hvor mange er der om løbearbejdet	Det kan være en fordel, at der flere om at brunstkontrollere og inseminere søer, især hvis der er mange søer i holdet. Arbejdet går hurtigere med mulighed for, at det bliver gjort mere grundigt, fordi koncentrationen ikke tabes undervejs. Desuden er der mulighed for at huske hinanden på at gøre stimuleringsarbejdet med rettidig omhu

Intern KS – i løbeafdelingen
Antal søer pr. produktiv orne	Cirka 6-10 søer pr. orne
Tappehyppighed	Unge orner (8-9 måneder) bør kun tappes to gange pr. uge, mens ældre orner kan tappes op til fem gange pr. uge
Anvendes vinylhandsker til tapning	For at sikre, at opsamlingen sker hygiejnisk forsvarligt, skal opsamleren bære to handsker på opsamlingshånden. Der skal bruges vinylhandsker uden talkum. Der må ikke bruges handsker af gummi, da dette materiale virker skadeligt på sædcellerne. Kilde: Fokus på intern KS, Landsudvalget for Svin
Anvendes mere end 1 handske til tapning	Se ovenfor
Tømmes forhud inden tapning	Efter ornens opstigning på fantom eller brunstig so, men inden selve sædopsamlingen, presses forhuden lidt bagud, hvorved denne tømmes for forhudssekret. Herefter fjernes den yderste handske, så sædopsamlingen kan ske med en ren handske Når ornen skafter ud, gribes bag spidsen af penis. Ved bedækning vil ornen skrue penis fast i folderne i børhalsen. Derfor skal sædopsamlingen foretages således, at hånden lukkes så fingrene minder om folderne i børhalsen. Ornen vil selv skrue spidsen af penis fast, og ved et passende konstant tryk fra fingrene afsættes sæden. Kilde: Fokus på intern KS, Landsudvalget for Svin
Springunderlag	Som springunderlag for ornen bruges et fantom. En brunstig so kan også benyttes, men har en orne først sprunget på en so, kan det være svært at få den til at springe på et fantom Kilde: Fokus på intern KS, Landsudvalget for Svin
Er betrækket på fantomet rent og i god stand	Et fantom skal kunne vaskes, og det må ikke have revner i overtrækket, der kan beskadige ornen. Endvidere bør fantomet være polstret, for at beskytte ornens brystben, der hviler mod fantomet. Kilde: Fokus på intern KS, Landsudvalget for Svin
Filtreres sæden	Ornesæd indeholder en del gelatinøse partikler, der skal filtreres fra, hvorfor der lægges et til flere lag gaze over opsamlingsbeholderens åbning. Foringspose og gaze holdes på plads med en kraftig elastik. Kilde: Fokus på intern KS, Landsudvalget for Svin
Er opsamlingsbeholderen ren	Til opsamling af sæden bruges en forvarmet termoflaske (cirka 37 °C) eller en styroporkasse foret indvendig med en plastikpose, der er krænget ud over beholderens kant Kilde: Fokus på intern KS, Landsudvalget for Svin

Intern KS – i laboratoriet

Hvordan er klimaet i lokalet

Forefindes mikroskop med fasekontrast

Et brugbart mikroskop skal være med fasekontrastlinse, så man tydeligt kan se de enkelte sædceller.

Kilde: Fokus på intern KS, Landsudvalget for Svin

Forefindes varmeplade på mikroskop

Den mikroskopiske vurdering foretages i et fasekontrast mikroskop med varmeplade på 37 °C ved 200-400 ganges forstørrelse

Kilde: Fokus på intern KS, Landsudvalget for Svin

Er varmepladen på mikroskop 37-39°C

Se ovenfor

Laves ”dråben” korrekt

Vurdering sker ved, at en lille dråbe ufortyndet sæd (råsæd) lægges på et objektglas, der er blevet varmet på mikroskopets varmeplade, hvorefter der lægges et dækglas på skråt fra den ene side. Det undersøges, om der er sædceller i præparatet og i givet fald, hvordan disse sædceller bevæger sig (motilitet), samt hvilken form og bygning de enkelte sædceller har (morfologi)

Kilde: Fokus på intern KS, Landsudvalget for Svin

Forefindes varmebad

Det er vigtigt, at sæden reaktiveres inden man undersøger den igen, så den har optimal motilitet. Reaktivering foregår ved, at et par ml af den færdigfortyndet sæddosis anbringes i en ny beholder, der varmes i et varmebad ved 37-39 °C i cirka 10 minutter.

Kilde: Fokus på intern KS, Landsudvalget for Svin

Forefindes klimaskab

Den fortyndede sæd skal opbevares ved 16-18 °C og temperaturen må aldrig komme under 15 °C, da sædcellerne ellers beskadiges

Kilde: Fokus på intern KS, Landsudvalget for Svin

Forefindes vask

Det nødvendige udstyr omfatter en hensigtsmæssig arbejdsplads, som kan indrettes ved hjælp af en bordplade, en vask med koldt og varmt vand, et klimaskab, et køleskab og et vandbad. Arbejdspladsen indrettes i et separat rum, således at det er nemt at holde rent og rimeligt støvfrit

Kilde: Fokus på intern KS, Landsudvalget for Svin

Anvendes engangsmaterialer

Sædceller er meget følsomme og beskadiges let af for eksempel rengøringsmidler og som tidligere nævnt gummi. Brug derfor så vidt muligt kun engangsmaterialer og sørg for rengøring med grundig skylning i rent vand, således at der ikke findes rester af rengøringsmidler. Skoldning af genbrugsmaterialer kan anbefales

Kilde: Fokus på intern KS, Landsudvalget for Svin

Anvendes genbrugsmaterialer

Se ovenfor

Skoldes genbrugsmaterialer

Se ovenfor

Undersøges sædens farve

Sædens farve er udtryk for koncentrationen af sædceller og for evt. tilblandinger. Sæd med få sædceller er blågrå og vandig som skummetmælk. Sæd med mange sædceller er hvid og cremet som fløde. Ved tilblandinger af forskellig art kan sædens farve ændres. Misfarvet sæd (rødlig eller brunlig: blodtilblanding, gullig: urintilblanding) skal kasseres.

Kilde: Fokus på intern KS, Landsudvalget for Svin, Regler for avl, drift og smittebeskyttelse på KS-stationer, Landsudvalget for Svin

Undersøges sædens lugt

Ornesæd har en fad lugt. Såfremt der fornemmes en kraftig lugt fra den opsamlede sæd, skyldes det en forurening med forhudssekret, urin eller pus. Sæd med urinagtig, ammoniakagtig lugt skal kasseres

Er den opsamlede sæd grynet eller skiller den, er det tegn på tilblanding af pus, bakterier eller lign.

Kilde: Fokus på intern KS, Landsudvalget for Svin

Hvordan bestemmes voluminet på ejakulatet

Mængden af sæd måles enten i ml eller vejes i gram. 1 gram sættes til 1 ml sæd.

Kilde: Fokus på intern KS, Landsudvalget for Svin

Temperatur af fortynder

Fortyndingen udføres ved at tilsætte fortyndingsvæske indeholdende antibiotika trinvis. I første trin fremstilles et forlag ved at fortynde råsæden med cirka 35 °C varm fortynder senest 30 minutter efter opsamling. Forlaget skal indeholde mindst 2 mia. motile sædceller pr. 25 ml bestemt efter de heri beskrevne metoder.

Fortynderen hældes altid i sæden og ikke omvendt

I andet trin fortyndes forlaget med fortyndingsvæske til et slut-rumfang på 80-85 ml pr. dosis. Temperaturen i slutfortynderen skal ligge i intervallet 20-35 °C

Kilde: Regler for avl, drift og smittebeskyttelse på KS-stationer, Landsudvalget for Svin

Hvor lang tid går der fra tapning til fortynding

Sæden skal undersøges og fortyndes hurtigst muligt efter sædopsamling og filtrering. Sæden skal være fortyndet minimum 1½ gang senest ½ time efter sædopsamling

Kilde: Regler for avl, drift og smittebeskyttelse på KS-stationer, Landsudvalget for Svin

Opbevares fortyndet sæd ved 16-18°C

Den fortyndede sæd skal opbevares ved 16-18 °C. Sæd, der opbevares ved temperaturer under 16 °C, kan få kuldechok, som medfører nedsat befrugtningsevne. Sæd der opbevares ved høje temperaturer aktiveres og kan også få nedsat befrugtningsevne. Ligeledes vil temperatursvingninger kunne medfører nedsat befrugtningsevne af sæden.

Beskadigelserne er sjældent synlige – end ikke ved 200-400 ganges forstørrelse i et mikroskop og vil først vise sig, når soen løber om eller får et for lille kuld.

Kilde: Fokus på intern KS, Landsudvalget for Svin, Fokus på inseminering, Landsudvalget for Svin

Hvor længe anvendes fortyndet sæd efter tapning

Da hygiejne og håndtering ikke er under samme kontrol som på KS-stationerne, bør sæddoserne bruges senest 24 timer efter opsamling.

Kilde: Fokus på intern KS, Landsudvalget for Svin

Reaktiveres sæden korrekt

Det er vigtigt, at sæden reaktiveres inden man undersøger den igen, så den har optimal motilitet. Reaktivering foregår ved, at et par ml af den færdigfortyndede sæddosis anbringes i en ny beholder, der varmes i et varmebad ved 37-39 grader celsius i cirka 10 minutter. Undervejs vendes sædprøven et par gange, så alt bliver varmet igennem.

Kilde: Fokus på intern KS, Landsudvalget for Svin

Tilstræbt sædcellekoncentration, mia. pr. dosis

2 mia. progressiv motile sædceller pr. dosis

Kilde: Fokus på intern KS, Landsudvalget for Svin

Tages højde for motilitet og defekte sædceller ved beregning af antal doser pr. ejakulat

I alle opsamlinger vil enkelte sædceller, afvige i form og bygning. Antallet af defekte sædceller opgøres ved at tælle minimum 100 sædceller og notere, hvor mange af dem, der er defekte. Såfremt mængden af disse sædceller overstiger 5 pct., skal motiliteten justeres tilsvarende ned, fordi defekte sædceller typisk ikke har samme befrugtningsevne. Sæd med mere end 30 pct. defekte sædceller skal kasseres

Sædceller i hurtig, fremadrettet bevægelse og uden defekter vurderes til "motilitet 90 pct." svarende til, at 90 pct. af sædcellerne er i fin bevægelse. Da der er stor usikkerhed ved vurdering af motiliteten, angives denne i hele 10’ere ("motilitet 90 pct.", "motilitet 80 pct." etc.). Er motiliteten under 70 pct., skal sæden kasseres

Nedenstående tabel angiver sammenhæng mellem antal defekte sædceller i en given sædprøve og nedsættelse af motilitetsprocenten

Defekte sædceller, pct.	Nedsættelse af motilitet, pct.	Heraf følgende motilitet, pct.
< 5	0	90
5-14	10	80
14-25	20	70
> 25	30 og derover	<70

Hvis en orne pludselig giver flere defekte sædceller end tidligere, kan det skyldes for hyppig tapning eller, at ornen har været syg indenfor de sidste 8 uger.

Kilde: Fokus på intern KS, Landsudvalget for Svin

Staldmiljø

Er lysintensiteten i søernes opholdszone minimum 100 lux

Lyskilder fx i form af lysstofrør skal placeres, så der overalt i løbestalden er mindst 100 lux i dyrenes opholdszone

Kilde: Staldsystemer, løbestalde

Hvor mange timer er lyset tændt i løbeafdelingen

I løbestalden skal der være lys mindst 12 timer pr. dag, men der må ikke være lys døgnet rund

Kilde: Staldsystemer, løbestalde

Arbejdsforhold
Er det nemt at komme ind til dyrene	Æde- og insemineringsboks: Bredde min. 0,6 m ekskl. røradskillelser. Længde min. 1,9 m, målt fra krybbens bagkant til boksens baglåge. Boksen bør være forsynet med selvfang, således at soen lukker efter sig, når hun går ind i boksen. Der bør også være mulighed for, at boksen kan låses, således at soen ikke kan forlade boksen igen. - Det bør være muligt ved hjælp af en facilitet i lukkesystemet at kunne åbne eller låse enkelte bokse. Der må ikke være monteret stabiliserende rør henover bokssiderne, som forhindrer adgang til soen. Baglågen skal være udformet således, at det er muligt at komme ind i boksen Bokse til individuel opstaldning: Boksen skal være 0,65-0,70 m bred, således at det er muligt at stimulere soen under inseminering. Boksen skal være mindst 1,9 m lang, målt fra krybbens bagkant til baglågen. Målene er indvendige Højden ved baglågen bør ikke være over 0,5 m, når boksene bruges i forbindelse med inseminering Alle stiadskillelser bør bestå af åbne rørkonstruktioner for at øge muligheden for trynekontakt. Der bør være mulighed for ornekontakt ude i selve stien såvel som foran æde-/insemineringsboksene Kilde: Staldsystemer, løbestalde
Kan rideprøve gennemføres	Der bør ikke være rør hen over bokse, der anvendes til inseminering af søer
Kan låger åbnes med én hånd	Lågernes lukkeanordning skal være udformet, så den kan betjenes med én hånd
Er der frontlåger i KS-bokse	Boksen kan med fordel have frontudgang. I den forbindelse skal højden på krybben og fodernedløbets placering gøre det muligt for soen at forlade boksen ubesværet og uden at komme til skade
Er det let at flytte rundt med ornerne
Kan flere arbejde i løbeafdelingen samtidig

Erfaringer vedrørende management i KS-løbestalde