Arbejdsmiljøet er vurderet i fire løbeafdelinger. Stimulering af søerne var den fysiske mest belastende arbejdsopgave. Der var stor variation i mængden af støv mellem besætningerne. Registreringer af støj var alle under Arbejdstilsynets grænseværdi.

I en erfaringsindsamling vedrørende arbejdsmiljøet i forskellige typer løbeafdelinger indgik fire besætninger. Sammenligninger af arbejdsmiljøet i de forskellige typer løbeafdelinger blev gjort på grundlag af registreringer af ergonomi, støv, ammoniak (NH₃), kuldioxid (CO₂), støj samt vurdering af risiko for ulykker.

Ergonomisk set var det kendetegnende i de undersøgte besætninger at stimulering af søerne var den fysisk mest belastende arbejdsopgave. Løbning af søer i insemineringsstier vurderes som værende mere fysisk krævende end inseminering i bokse, da søerne kunne vandre omkring i stien. Generelt var det vanskeligt at udføre inseminering af søerne og samtidig indtage ergonomisk korrekte arbejdsstillinger. Derfor anbefales det under stimulering af søerne og ved indføring af kateter at indtage varierende arbejdsstillinger således at ensformige gentagne bevægelser undgås. Korrekte arbejdsstillinger betegnes 3xL – lang, lige og lodret ryg og 2xN, som betyder at skonæser og næsen vender i samme retning. I øvrigt anbefales det, at anvende skridsikkert fodtøj ved insemineringen så risikoen for at falde i forbindelse med arbejdet minimeres. Flytning af dyr, herunder specielt orner, kræver særlig opmærksomhed så ulykker undgås. Derfor bør den rute dyrene skal flyttes ad tilrettelægges fornuftigt og være synlig, så dyrene på ingen måder føler sig pressede.

Støvmålinger viste en stor variation mellem besætninger og mellem medarbejdere indenfor besætning. Den laveste støvkoncentration blev målt i besætning 2, og var samtidig under Arbejdstilsynets grænseværdier [1]. I denne besætning var søerne opstaldet på fuldspaltegulv, der var vådfodringsanlæg og der blev anvendt en insemineringsbøjle ved inseminering. I de andre besætninger var koncentrationen af støv ca. det dobbelte af Arbejdstilsynets grænseværdi, og det anbefales derfor at anvende åndedrætsværn under løbning i disse besætninger specielt i vinterhalvåret. De målte ammoniakkoncentrationer i besætningerne var alle under Arbejdstilsynets grænseværdi. Til gengæld skal man være opmærksom på, at belastninger af støv og ammoniak kan have en synergistisk virkning, således at den samlede belastning overstiger Arbejdstilsynets grænseværdier.

Registreringer af støj i løbeafdelingerne viste værdier, som alle var under Arbejdstilsynets grænseværdi på 85 dB. I besætning 1 var der en højere forekomst af skrig fra søerne, som kan skyldes, at flere søer blev løbet i samme sti på samme tid i modsætning til i de øvrige besætninger, hvor søerne var opstaldet individuelt.

Baggrund

Der har tidligere været foretaget mange målinger vedrørende arbejdsmiljøet i farestalde og slagtesvinestalde.

Til gengæld har der ikke været gennemført forsøg hverken herhjemme eller i udlandet, der sammenligner arbejdsmiljøet i forskellige typer løbeafdelinger. Løbeafdelingen i den enkelte besætning er sjældent opdelt i sektioner, og det er derfor vanskeligt at lave sammenligninger af luftkvaliteten og arbejdsmiljøet indenfor besætning.

Hos soholderne tilbringes en relativ stor del af arbejdstiden i løbeafdelinger, hvorfor det er relevant at undersøge arbejdsmiljøet i løbeafdelinger med henblik på fremtidig rådgivning.

Formålet var derfor at vurdere og sammenligne arbejdsmiljøforholdene i forskellige typer løbeafdelinger ud fra ergonomiske registreringer samt målinger af støv, støj, ammoniak og kuldioxid.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i fire besætninger, som alle havde forskellig indretning i løbeafdelingen og et højt produktivitetsniveau (Tabel 1). I appendiks 1 ses en fotoserie og skitse af staldene.

Tabel 1. Produktionsforholdene i de undersøgte løbeafdelinger

Besætning	1	2	3	4
Årssøer (inkl. gylte), stk.	630	750	430	400
Driftsform	Tre-ugersdrift	Ugedrift	Ugedrift	Ugedrift
Søer pr. hold	80	35	22	18-20
Opstaldningsprincip	Løsdrift, flok	Bokse	Løsdrift inden løbning og i bokse fra løbning	Bokse
Personer beskæftiget under løbning	4	1	2	1
Stipladser, stk.	82 sopladser (æde-/hvilebokse) 4 ornepladser 2 insemineringsstier	40 sopladser (insemineringsbokse) 28 sopladser (drægtige søer) 36 gyltepladser 8 ornepladser	22 sopladser (insemineringsbokse) 22 sopladser (æde-/hvilebokse) 32 poltepladser 3 ornepladser	52 sopladser (insemineringsbokse) 40 poltepladser 5 ornepladser
Stimulering af søerne	Human stimulering	Human stimulering og insemineringsbøjle	Human stimulering	Human stimulering og insemineringsbøjle
Antal gange søer løbes	2-3	2	2	2
KS, pct.	95	95	100	100
Fodringsprincip	Tørfodring	Vådfodring	Tørfodring	Tørfodring
Gulvtype	Fast gulv og dybstrøelse	Fuldspaltegulv og fast gulv i gangareal	Fast gulv og dybstrøelse	Delvis spaltegulv
Rumfang pr. dyr, m³	29	10	9	5
Ventilationsprincip	Undertryk/naturlig ventilation, ventiler og vinduer	Ligetryk med varmeveksler og diffust luftindtag via poser	Undertryk, diffust	Undertryk, diffust
Ventilationsfabrikat	Turbovent	TH-Klimateknik	Skov	Skov
Temp., setpunkt (ºC)	15	19	16	18

Registreringer

Arbejdsmiljøet i løbeafdelingerne blev vurderet på grundlag af registreringer af:

ergonomi og risiko for ulykker
støvkoncentration
ammoniak- og kuldioxidkoncentration
støj
ugentligt tidsforbrug i forbindelse med løbning

Registreringer blev primært foretaget i april måned 2004, og mens staldpersonalet inseminerede søerne.

Ergonomi

Der blev på én måledag pr. besætning foretaget en helhedsorienteret vurdering af løbeafdelingen. Fordele og ulemper ved inventar og indretning af løbeafdelingen blev vurderet i relation til arbejdsopgaverne. Desuden blev det vurderet hvilke risici, der var for ulykker i forhold til indretning og de arbejdsopgaver, medarbejderne udførte. Ergonomivurderingerne blev foretaget af arbejdsmiljøkonsulent Tove Pedersen, CRECEA BST-Horsens.

Støv

Registreringerne af støv blev foretaget med personbåret udstyr, der opsamlede støvet i indåndingszonen for de personer, der arbejdede i løbeafdelingen, se tabel 1. Opsamlingen af støv blev foretaget med en filtermetode (Arbejdstilsynets standardprocedure [1]). Der blev anvendt filtre til henholdsvis opsamling af den totale mængde støv og respirabelt støv. Respirabelt støv er støvpartikler mindre end 5-7 mikrometer og kan derfor passere uhindret ned i lungerne. Den respirable støvfraktion blev opsamlet ved anbringelse af en cyklon foran filteret, således at støvpartikler større end 5-7 mikrometer blev frasorteret. På måledagene blev støvet opsamlet under hele løbningsprocessen i de enkelte besætninger. Der blev anvendt nye filtre ved hvert besøg, så den gennemsnitlige støvkoncentration kunne bestemmes pr. måledag. Registreringerne blev foretaget ved 4-6 måledage i april måned i hver af de fire besætninger.

Ammoniak og kuldioxid

På måledagene blev koncentrationen af ammoniak (NH₃) og kuldioxid (CO₂) registreret ved målinger med Dräger- eller Kitagawa-pumpe samtidig med registreringer af lufttemperaturen i staldrum og udendørs.

Støj

I hver besætning blev der på én af måledagene foretaget måling af støjniveauet i løbeafdelingen med en støjmåler (2237 Controller, Brüel og Kjær). Målingerne bestod af baggrundsregistreringer samt registreringer ved hver person i forbindelse med løbningerne. Måleperioden var 120 sekunder pr. måling. Støjmåleren registrerede et gennemsnit af støjen, den såkaldte L_Aeq-værdi. Til beregning af L_Aeq-værdien benyttedes formlen:

L_Aeq = 10 log 1/(t₁+…+t_n)×(t₁×10(L_Aeq1/10)+t ₂×10(L_Aeq2/10)+…+t_n×10(L_Aeqn/10)),

hvor L_Aeq1 til L_Aeqn var de enkelte målinger i dB, mens t₁ til t_n var den tid den enkelte måling er foretaget under.

Tidsforbrug ved løbning

Tidsforbruget til løbning blev dels registreret ved de enkelte måledage, men derudover blev staldpersonalet interviewet angående arbejdsopgaver og tidsforbrug. På den baggrund blev den gennemsnitlige arbejdstid i forbindelse med løbning beregnet.

Resultater og diskussion

Management

I besætning 1 blev søerne ved løbning flyttet fra æde-/hvileboksene, som var blevet låst i forbindelse med morgenfodringen, til insemineringsstier i den ene ende af stalden (appendiks 1). Omkring insemineringsstierne var der indrettet ornestier, så søerne havde ornekontakt mens de blev løbet. I besætning 2 og 4 blev søerne løbet i deres respektive bokse. I besætning 3 blev søerne permanent flyttet fra æde-/hvileboksene og dybstrøelsesarealet til insemineringsbokse inden inseminering. I besætning 2, 3 og 4 blev ornerne med jævne mellemrum flyttet, så ornen stod foran de søer, der blev løbet.

Der var stor forskel i gennemsnitlig insemineringstid pr. so mellem besætningerne. I besætning 1 og 3 anvendtes 6,5 til 7,5 minut pr. løbning, mens der i besætning 2 og 4 anvendtes mellem 3 og 4 minutter pr. løbning. I besætning 2 og 4 anvendtes en insemineringsbøjle, så medarbejderen kunne inseminere flere søer samtidig, hvilket var en del af årsagen til, at der kun benyttes den halve tid pr. dyr. En insemineringsbøjle sættes på ryggen af soen og på den måde stimuleres soen under sædoptagelsen.

Figur 1. Gennemsnitlig arbejdstid i løbeafdelingen pr. løbedag for den enkelte medarbejder i besætningerne under arbejdsmiljøregistreringerne. Bemærk at der køres 3-ugersdrift i besætning 1 i forhold til ugedrift i de andre besætninger (Billede nr. 5580)

Når arbejdsmiljøet i løbeafdelinger skal vurderes, er det væsentligt at sammenholde det med hvor lang tid den enkelte medarbejder arbejder under de givne fysiske forhold. Figur 1 illustrerer den gennemsnitlige arbejdstid pr. løbedag for den enkelte medarbejder i løbeafdelingen. Medarbejderne i besætning 1 anvendte ca. 135 minutter, hvilket er ca. dobbelt så lang tid som i de andre besætninger. Den væsentligste årsag til det var, at der køres tre-ugersdrift og holdstørrelsen derfor var større. Til gengæld anvendtes tiden kun to dage hver tredje uge sammenlignet med to dage hver uge i de andre besætninger. De øvrige dage i ugen anvendtes der i alle besætninger gennemsnitlig ½-1 time pr. dag i løbeafdelingen. Selve arbejdsstrukturen og tidsforbruget i forskellige typer løbeafdelinger er i øjeblikket ved at blive undersøgt i en anden erfaringsindsamling, og vil derfor ikke blive uddybet yderligere her.

Ergonomi

I alle fire løbeafdelinger blev der foretaget en ergonomisk vurdering.

Inseminering af søerne
Ved stimulering af søerne indtog personalet ofte en uhensigtsmæssig arbejdsstilling, hvor de kom til at stå med en stærk foroverbøjet og til tider asymmetrisk ryg. Det anbefales derfor under stimulering af søerne og ved indføring af kateter at indtage varierende arbejdsstillinger så ensformige bevægelser undgås.

Ved inseminering sad medarbejderne ofte på søerne, hvilket i besætning 2, 3 og 4 foregik med korrekte arbejdsstillinger, da søerne var opstaldet i bokse. Korrekte arbejdsstillinger betegnes 3xL – lang, lige og lodret ryg og 2xN – skonæser og næsen vender i samme retning, se figur 2. I besætning 1 blev søerne insemineret i insemineringsstier, hvor søerne stod frit under inseminationen. Søernes frie bevægelighed medførte indimellem, at søerne vandrede omkring, og derfor gjorde det vanskeligere for medarbejderen at anvende korrekte arbejdsstillinger. En afvekslende arbejdsstilling kunne være at stå ved siden af soen under inseminering og samtidig trykke soen på ryggen med hånden under sædoptagelsen, som vist i figur 3.

Figur 2. En hensigtsmæssig arbejdsstilling under insemineringen: 3xL = en lang, lige og lodret ryg. 2xN = skonæserne og næsen er i samme retning. (Billede nr. 5403)

Figur 3. Medarbejderen til venstre benytter en hensigtsmæssig arbejdsstilling som variation for kroppen under inseminering af soen, hvor ryggen er lang, lige og lodret. (Billede nr. 5390)

I besætning 2 og 4 anvendtes som nævnt en insemineringsbøjle ved inseminering af søerne, hvilket bevirkede, at færre søer skulle stimuleres under sædoptagelsen, hvorved løbningsprocessen blev effektiveret. Ved anvendelse af en insemineringsbøjle skulle søerne dog stimuleres til de viser ”stå-effekt”, før bøjlen kunne påsættes. I besætning 2 anvendtes en insemineringsbøjle, hvor der var sat to sandsække på, som vejede 15 kg i alt. Ved påsætning af denne bøjle stod medarbejderen ofte på gangarealet med en lang rækkeafstand til soen og havde derved høj belastning af ryggen. Ifølge myndighedernes grænseværdier er dette et sundhedsskadeligt løft (figur 4). Det er derfor vigtigt, at man ved påsætning af en insemineringsbøjle træder ind i boksen, således at rækkeafstanden begrænses og ryggen holdes lige og lodret.

Figur 4. Uhensigtsmæssig arbejdsstilling med lang rækkeafstand, strakte ben og en kraftig belastning af ryggen under påsætning af insemineringsbøjle, der vejer 15 kg (Billede nr. 5387)

Indretning af løbeafdelingerne

I forbindelse med inseminering skal baglågerne i boksene, hvor søerne står, åbnes og lukkes. I flere af besætningerne var der enkelte låger, som var specielt vanskelige at åbne, hvilket medførte, at medarbejderen skulle anvende væsentlig fysisk kraft. Ud fra et ergonomisk og helbredsmæssig synsvinkel kan arbejde med låger, der er vanskelige at åbne på sigt resultere i arbejdsskader. Derfor er det vigtigt, at vedligeholde inventaret, så lågerne nemt kan åbnes. En anden mulighed er at eliminere arbejdet med at åbne og lukke låger i boksene ved at opsætte baglåger der er udformet, så inseminøren kan træde ind og ud af boksen uden at skulle åbne baglågen, men samtidig hindrer passage for soen.

I to af de undersøgte løbeafdelinger var insemineringsboksene konstrueret med en tværbøjle for at stabilisere boksene. På grund af denne bøjle var det vanskeligt for medarbejderen at udføre stimulering af søerne inden inseminering, (figur 5). Det anbefales derfor, at indrette løbeafdelingen med bokse, som sikrer nem adgang til soen i forbindelse med stimulering. Stimulering af søerne udgør en stor del af selve insemineringsarbejdet og skal derfor kunne udføres uden hindringer fra eksempelvis inventaret.

Figur 5. Vanskeligt at stimulere soen på grund af tværbøjlen i boksen. (Billede nr. 5391)

Ulykkesrisiko

I alle besætninger blev flytning af dyr vurderet som en risiko for ulykke. I besætning 2, 3 og 4 blev ornen løbende flyttet i forhold til de søer, som blev insemineret. Flytning af orner kræver speciel opmærksomhed, da de kan være aggressive og finde på at angribe medarbejderen, hvis de føler sig pressede. For at undgå ulykker er det derfor vigtigt, at den vej som ornen skal flyttes ad er tydelig for ornen, så den ikke kan komme til at føle sig trængt op i en krog.

I besætning 1 blev søerne flyttet op til ornerne, som var placeret i stier omkring insemineringsstien, hvilket minimerede risikoen for ulykke. Til gengæld var arbejdsbelastningen større i denne besætning, da det krævede flere flytninger af dyr. I enkelte tilfælde benyttede medarbejderne knæene til at skubbe søerne det sidste stykke ind og ud af insemineringsstien, hvilket i høj grad belastede knæene. Dette skal så vidt muligt undgås, og i stedet bør der anvendes et drivbræt. Ved inseminering i insemineringsstier kan man risikere, at soen vandrer omkring under stimulering og inseminering. Dette blev observeret i besætning 1 og skete samtidig med, at medarbejderen sad på ryggen af soen og i nogle tilfælde ikke havde fodfæste (figur 6). Dette medførte en utilsigtet arbejdsstilling og øget risiko for fald.

InfoSvin/5388.tif
Figur 6. Inseminering, hvor den ene medarbejder ikke har kontakt med underlaget medfører dårlig balance, anspændte rygmuskler for at bevare stillingen. (Billede nr. 5388)

Flere steder i besætningerne var der glatte gulve. Anvendelse af skridsikkert fodtøj, og gerne sikkerhedsfodtøj, ved inseminering og andet arbejde i stalden bør prioriteres højt, for at minimere risikoen for tilskadekomst. Af de undersøgte besætninger anvendte kun besætning 3 sikkerhedsfodtøj ved inseminering. Nogle af medarbejderne i de andre besætninger anvendte nedslidte gummistøvler og træsko uden hælkappe, hvilket klart frarådes. Overordnet har en grundig instruktion af medarbejderne med hensyn til arbejdsopgaverne i høj grad en præventiv virkning mod arbejdsskader.

Støv

I tabel 2 og 3 er angivet gennemsnittet af de målte totale og respirable støvkoncentrationer for hver besætning. For besætning 1 og 3 er koncentrationerne desuden angivet for de enkelte medarbejdere, da der var mere end 1 medarbejder beskæftiget med løbning.

Tabel 2 viser, at besætning 2 havde den laveste gennemsnitlige totale støvkoncentration på 2,33 mg/m³. I besætning 1, 3 og 4 var den gennemsnitlige koncentration henholdsvis 7,30, 6,21 og 6,96 mg/m³. Ifølge Arbejdstilsynets grænseværdi må den gennemsnitlige totale støvkoncentration maksimalt være 3 mg/m³ i løbet af en 8 timers arbejdsdag [1]. I tilfælde af at den gennemsnitlige støvkoncentration i kortvarige arbejdssituationer overstiger 6 mg/m³ skal støvniveauet bringes ned, ellers skal der anvendes åndedrætsværn.

Figur 7 til 10 viser de totale støvkoncentrationer ved medarbejderne i løbeafdelingerne i forhold til Arbejdstilsynets grænseværdier. Der ses en stor variation mellem målinger af støvkoncentrationen i besætning 1, 3 og 4. Specielt blev der for medarbejder 3 i besætning 1 registreret en høj støvkoncentration. Det kan til dels skyldes, at den pågældende medarbejder ikke havde den store erfaring med at løbe søer. Uerfarenhed kan være årsag til, at der måske var blevet hvirvlet mere støv op fra gulvet, og derfor er blevet registreret en højere værdi sammenlignet med de andre medarbejdere i besætning 1. I besætning 2 blev der observeret et generelt lavt niveau under Arbejdstilsynets grænseværdi på 3 mg/m³. I besætning 1, 3 og 4 var det gennemsnitlige støvniveau omkring det dobbelte af Arbejdstilsynets grænseværdi på 6 mg/m³. Det skal derfor i besætning 1, 3 og 4 for nogle af medarbejderne anbefales, at anvende åndedrætsværn i forbindelse med løbning specielt i vinterhalvåret. Påvirkningen af støvkoncentrationen forventes at være højere i vinterhalvåret i forhold til sommerhalvåret på grund af en lavere ventilationsgrad.

Den lave støvkoncentration i besætning 2 skyldtes formentligt, at der ikke benyttes strøelse og der anvendtes vådfodring, hvilket var med til at minimere forekomsten af støv. Ligeledes udførte medarbejderen i besætning 2 mindre brunststimulering af søerne inden løbning, sammenlignet med de andre besætninger. Under brunststimulering af soen, som bl.a. udføres ved at gnubbe og trykke på ryggen og støde knæet ind i siden, kan det ikke undgås, at der fra søerne afgives tør hud, hår og støv, som påvirker den samlede støvkoncentration. Besætning 1 derimod var en frilandsbesætning og søerne blev stimuleret væsentlig mere inden løbning i forhold til de andre besætninger. Denne stimulering af søerne, der var mere tilsvinede af jord fra marken pga. faring på friland, samt dybstrøelsen i løbeafdelingen var formentlig årsagen til den højere koncentration af støv i besætning 1.

Koncentrationen af respirabelt støv var lavest i besætning 2 og højest i besætning 1 med henholdsvis 0,37 vs. 0,87 mg/m³. For besætning 3 og 4 var den respirable støvkoncentration 0,57 og 0,55 mg/m³. I besætning 1 og 2 udgjorde det respirable støv henholdsvis 12,05 og 13,66 pct. af det totale støv, mens det i besætning 3 og 4 var henholdsvis 6,35 og 6,88 pct. (tabel 3). Specielt i besætning 1 er det væsentligt at bemærke, at samtidig med at den totale støvkoncentration var høj, var en stor procentdel af støvet respirabelt. Respirabelt støv har som nævnt en partikelstørrelse mindre end 5-7 mikrometer, så det nemmere passerer gennem luftvejen og ned i lungerne. I besætning 2 var det generelle støvniveau lavt, hvorfor den relativt høje værdi for forholdet mellem respirabelt og total støv ikke var kritisk.

Tabel 2. Total støvkoncentration i indåndingszone i forbindelse med løbning (mg/m³⁾

	Antal obs.	Gns. støvkoncentration	Standard afvigelse	Min.	Maks.
Besætning 1	16	7,30	2,99	3,69	14,60
Medarbejder 1	4	5,68	1,94	3,69	7,59
Medarbejder 2	4	5,50	0,96	4,18	6,34
Medarbejder 3	4	10,51	4,03	5,44	14,60
Medarbejder 4	4	7,52	1,42	6,31	9,53
Besætning 2^a	5	2,33	0,43	1,91	2,79
Besætning 3	10	6,21	3,63	2,13	13,31
Medarbejder 1	5	5,32	2,09	3,56	8,89
Medarbejder 2	5	7,10	4,83	2,13	13,31
Besætning 4^a	5	6,96	3,80	2,63	12,16
a Kun én person beskæftiget med løbning af søer.

Tabel 3. Respirabel støvkoncentration i indåndingszone i forbindelse med løbning (mg/m³)

	Antal obs.	Gns. støvkonc.	Standard afvigelse	Min.	Maks.	Respirabel/ total (pct.)^b
Besætning 1	15	0,87	0,41	0,46	2,00	12,05
Medarbejder 1	4	0,51	0,07	0,46	0,60	9,55
Medarbejder 2	3	0,68	0,16	0,50	0,78	12,25
Medarbejder 3	4	1,28	0,50	0,89	2,00	12,87
Medarbejder 4	4	0,98	0,26	0,78	1,36	13,59
Besætning 2^a	3	0,37	0,24	0,16	0,63	13,66
Besætning 3	4	0,57	0,33	0,25	0,96	6,35
Medarbejder 1	2	0,30	0,07	0,25	0,35	5,45
Medarbejder 2	2	0,85	0,16	0,73	0,96	7,25
Besætning 4^a	2	0,55	0,55	0,16	0,94	6,88
^a Kun én person beskæftiget med løbning af søer. ^b Andel af respirabelt støv ud af den total støvmængde.

Figur 7. Målinger af total støv for de enkelte medarbejdere i besætning 1 på forskellige måledage. (Billede nr. 5581

____	Arbejdstilsynets grænseværdi som gennemsnit over en 8 timers arbejdsdag. Overstiges dette niveau skal støvmængden forsøges nedbragt ellers skal der anvendes åndedrætsværn.
------	Det dobbelte af grænseværdien. Overskrides denne værdi i kortvarige arbejdssituationer (15 min.) skal der anvendes åndedrætsværn.

Figur 8. Målinger af total støv for medarbejderen i besætning 2 på forskellige måledage. (Billede nr. 5582)

____	Arbejdstilsynets grænseværdi som gennemsnit over en 8 timers arbejdsdag. Overstiges dette niveau skal støvmængden forsøges nedbragt ellers skal der anvendes åndedrætsværn.
------	Det dobbelte af grænseværdien. Overskrides denne værdi i kortvarige arbejdssituationer (15 min.) skal der anvendes åndedrætsværn.

Figur 9. Målinger af total støv for de enkelte medarbejdere i besætning 3 på forskellige måledage. (Billede nr. 5583)

____	Arbejdstilsynets grænseværdi som gennemsnit over en 8 timers arbejdsdag. Overstiges dette niveau skal støvmængden forsøges nedbragt ellers skal der anvendes åndedrætsværn.
------	Det dobbelte af grænseværdien. Overskrides denne værdi i kortvarige arbejdssituationer (15 min.) skal der anvendes åndedrætsværn.

Figur 10. Målinger af total støv for medarbejderen i besætning 4 på forskellige måledage. (Billede nr. 5584)

____	Arbejdstilsynets grænseværdi som gennemsnit over en 8 timers arbejdsdag. Overstiges dette niveau skal støvmængden forsøges nedbragt ellers skal der anvendes åndedrætsværn.
------	Det dobbelte af grænseværdien. Overskrides denne værdi i kortvarige arbejdssituationer (15 min.) skal der anvendes åndedrætsværn.

Koncentrationer af ammoniak og kuldioxid

Registreringerne af bl.a. ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen i besætningerne er primært foretaget i april måned. Eftersom løbningerne fandt sted både om formiddagen og om eftermiddagen er registreringerne foretaget ved varierende udetemperaturer og dermed varierende ventilationsprocent. Figur 11 illustrerer sammenhængen mellem staldtemperatur og udetemperatur på måledagene i besætningerne. Det ses, at staldtemperaturen i løbeafdelingerne generelt er stabil og dermed uafhængig af udetemperaturen, hvilket betyder, at staldene og ventilationsanlægget kan opretholde den ønskede staldtemperatur i kolde perioder, jf. tabel 1.

Figur 11. Sammenhæng mellem stald- og udetemperatur i løbeafdelingerne i de enkelte besætninger. (Billede nr. 5585)

Sammenhængen mellem ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen i besætningerne er illustreret i figur 12. Hældningskoefficienterne for kurverne, som svarer til forholdstallet mellem ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen for de enkelte besætninger, er angivet i tabel 4. Jo større hældningskoefficient kurven har jo højere er ammoniakfordampningen i stalden. Erfaringsmæssigt er forholdet mellem ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen 0,0090 i slagtesvinestalde med delvist spaltegulv, mens den i slagtesvinestalde med fuldspaltegulv er 0,0120. Af figur 12 ses, at hældningen af kurven og dermed ammoniakfordampningen i besætning 2, er væsentlig lavere sammenlignet med de andre besætninger. Hældningskoefficienten på 0,0057 i besætning 2 er under værdien for slagtesvinestalde med delvist spaltegulv, mens værdierne for de andre besætninger er over forholdstallet for slagtesvinestalde med fuldspaltegulv.

I besætning 1 varierede forholdet mellem ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen på måledagene fra 0,0163 ved en gennemsnitlig udetemperatur på 4,3 ºC til 0,0085 ved en gennemsnitlig udetemperatur på 10,9 ºC. Forholdet mellem ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen på 0,0130 er et gennemsnit for måledagene, og resultatet må derfor ikke direkte sammenlignes med de øvrige besætninger. Variationen i besætning 1 skyldtes formentligt, at stalden kun delvis var isoleret, at dørene til stalden stod åbne det meste af tiden og stalden dermed fungerede som en naturligt ventileret stald.

Tabel 4 angiver den gennemsnitlige staldtemperatur, udetemperatur, ammoniak- og kuldioxidkoncentration i besætningerne for måledagene. Ifølge Arbejdstilsynet er grænseværdien for ammoniakkoncentrationen 20 ppm, mens den for kuldioxid er 5000 ppm [1]. De registrerede kuldioxidkoncentrationer ligger langt under Arbejdstilsynets grænseværdi, og det vil de også gøre om vinteren, hvor ventilationen kører på minimum. På måledagene var ammoniakkoncentrationerne ligeledes under Arbejdstilsynets grænseværdi, men om vinteren, hvor ventilationen kører på minimum, kan ammoniakkoncentrationen for besætning 1, 3 og 4 sandsynligvis komme op på niveau med Arbejdstilsynets grænseværdi på 20 ppm, jf. figur 12.

Tabel 4. Gennemsnitlig inde- og udetemperatur, ammoniak- og kuldioxidkoncentration samt forholdet mellem koncentrationen af ammoniak og kuldioxid for de fire typer løbeafdelinger for måledagene^a

Gennemsnitlig	Staldtemp. (ºC)	Udetemp. (ºC)	Ammoniak (ppm)	Kuldioxid (ppm)	NH₃/CO₂ (hældnings- koefficient fig.12)
Besætning 1	13,0 (1,5)	7,9 (3,8)	9,4 (3,9)	1.112 (190)	0,0130^b
Besætning 2	19,7 (0,4)	5,2 (3,4)	8,0 (1,8)	1.739 (345)	0,0057
Besætning 3	17,7 (0,9)	13,6 (2,0)	8,6 (5,2)	831 (304)	0,0185
Besætning 4	18,0 (1,4)	11,4 (4,6)	12,3 (4,2)	1.097 (426)	0,0154

^a	I parentes er angivet standardafvigelser på tallene.
^b	I besætning 1 varierede forholdet mellem ammoniak og kuldioxid fra 0,0163 den 6. og 7. april til 0,0085 d. 27. og 28. april, hvorfor de 0,0130 er et gennemsnit for de fire måledage, og resultatet må derfor ikke direkte sammenlignes med de øvrige besætninger.

Figur 12. Sammenhæng mellem ammoniak- og kuldioxidkoncentrationer i løbeafdelingerne. (Billede nr. 5586)

Når flere stoffer fx støv og ammoniak forekommer samtidigt, kan de have en forstærkende (synergistisk) eller afsvækkende (antagonistisk) virkning. Såfremt der ikke foreligger specifik oplysning om stoffernes samvirkning, må der i det mindste regnes med en synergistisk virkning, hvor følgende formel kan bruges til beregning af den samlede påvirkning:

C₁/GV₁ + C₂/GV₂ + … + C_n/GV_n,

hvor C er luftkoncentrationen af de respektive stoffer, og GV de tilsvarende grænseværdier. En brøksum på 1 svarer til Arbejdstilsynets grænseværdi for den samlede påvirkning.

Det er muligt at beregne den samlede påvirkning af støv og ammoniak under løbning på de respektive måledage, hvilket fremgår af tabel 5. Når støv- og ammoniakkoncentrationen i løbeafdelingerne sammenholdes, ses det, at brøksummen i mange tilfælde ligger væsentlig over 1, som er grænseværdien. Det er kun i besætning 2, at brøksummen af støv- og ammoniakkoncentrationen er på niveau med Arbejdstilsynets grænseværdi. I de andre besætninger anbefales det at nedbringe støvpåvirkningen eller anvende støvmaske under arbejdet, så indåndingen af støv begrænses og den samlede påvirkning af støv og ammoniak for medarbejderne kommer under 1.

Tabel 5. Den samlede påvirkning af støv og ammoniak under løbning^a

	Besætning 1				Besætning 2	Besætning 3		Besætning 4
Medarbejdere	1	2	3	4	1	1	2	1
30. marts					1,3
5. april					1,3
6. april	2,2	2,7	5,0	3,0
7. april	3,1	2,7	3,7	3,8
12. april						3,9	4,3	2,6
13. april					1,2	1,7	4,9
19. april					0,9	2,0	2,9	2,1
20. april					1,1			1,4
26. april								3,6
27. april	2,7	2,2	5,2	2,9				5,0
28. april	1,5	1,6	2,1	2,4
3. maj						2,1	1,1
4. maj						1,5	1,0

^a	Den samlede påvirkning af støv og ammoniak beregnes som C₁/GV₁ + C₂/GV₂, hvor C er luftkoncentrationen af henholdsvis støv og ammoniak, og GV de tilsvarende grænseværdier for de to stoffer. En brøksum på 1 svarer til Arbejdstilsynets grænseværdi for den samlede påvirkning.

Støj

Ifølge Arbejdstilsynets grænseværdi må den gennemsnitlige lydstyrke, den såkaldte L_Aeq-værdi, over en 8 timers arbejdsdag ikke overstige 85 dB. Såfremt den overstiger 85 dB, skal den forsøges nedbragt, eller der skal anvendes høreværn i forbindelse med arbejdet. Såfremt der kun arbejdes to timer dagligt i området er grænseværdien 90 dB forudsat, at man ikke udsættes for støj resten af dagen. I løbeafdelinger er den gennemsnitlige arbejdstid ofte mellem 1 og 2 timer i forbindelse med løbning, jf. figur 1. Det er dog vigtigt at sammenholde den gennemsnitlige lydstyrke for hele arbejdsdagen, da grænseværdien over en arbejdsdag som nævnt er 85 dB.

Tabel 6. Gennemsnitlig baggrundsstøjniveau og støjbelastningen i forbindelse med løbning (dB)

	Besætning 1	Besætning 2	Besætning 3	Besætning 4
Baggrund	75	72	71	74
Løbning	83	75	69	74

I alle fire besætninger blev den gennemsnitlige lydstyrke registreret til at være under Arbejdstilsynets grænseværdi (tabel 6). Det højeste lydniveau blev registreret i besætning 1. Baggrundsstøjen blev i gennemsnit målt til 75 dB, mens den under løbning blev registreret til 83 dB. I besætning 1 løbes ofte 2-4 søer i insemineringsområdet samtidig, hvorved der ind i mellem forekommer slagsmål mellem søerne, hvilket er årsagen til, at lydniveauet er højere sammenlignet med de andre besætninger. Efter søerne var løbet, blev de lukket ud i dybstrøelsesarealet, hvor der forekom mindre aggressivitet søerne i mellem. Baggrundsstøjen i besætning 1 er derfor et gennemsnit af støjen i stalden og løbeområdet. I besætning 2, 3 og 4 er baggrundsstøj og støj under løbning på samme niveau, hvilket skyldes at løbning netop foretages i boksen, og søerne derfor ikke har kontakt med hinanden.

I de fire løbeafdelinger var der ved støjregistreringerne stor variation i spidsbelastningen. I besætning 1 lå spidsbelastningerne mellem 100 og 120 dB, besætning 2 mellem 93 og 104 dB, besætning 3 mellem 96 og 109 dB og i besætning 4 mellem 97 og 113 db. Som nævnt var kontakten mellem søerne større i besætning 1 sammenlignet med de andre besætninger, hvilket var med til at fremkalde højere værdier for denne besætning.

Konklusion

Ergonomisk set er det kendetegnende i de fire undersøgte besætninger, at stimulering af søerne er den fysiske mest belastende arbejdsopgave ved løbning af søer. Løbning af søer i insemineringsstier vurderes som værende mere fysisk krævende end inseminering i bokse, da søerne kan vandre omkring i stien.

Det anbefales under stimulering af søer og ved indføring af kateter at indtage varierende arbejdsstillinger således at ensformige bevægelser undgås. Korrekte arbejdsstillinger betegnes 3xL – lang, lige og lodret ryg og 2xN, som betyder at skonæser og næsen vender i samme retning. Informering af medarbejderne om korrekte arbejdsstillinger kan have en præventiv virkning mod såvel ulykker som skader. I øvrigt anbefales det, at anvende skridsikkert fodtøj, gerne sikkerhedsfodtøj ved inseminering, så risikoen for ulykker i forbindelse med arbejdet minimeres.

Flytning af dyr, herunder specielt orner, kræver særlig opmærksomhed så ulykker undgås. Derfor bør den vej dyrene skal flyttes ad tilrettelægges fornuftigt og være synlig for ornen, sådan at ornen på ingen måder føler sig pressede. I besætning 1 blev søerne flyttet op til ornerne, som var placeret i stier omkring insemineringsstien, hvilket minimerede risikoen for ulykke i forbindelse med håndtering af dyrene.

Støvmålingerne viste en stor variation mellem besætninger og mellem medarbejdere indenfor besætning. Den laveste støvkoncentration blev målt i besætning 2, og var under Arbejdstilsynets grænseværdier. Årsagen var formentlig at søerne i besætning 2 var opstaldet på spaltegulv, og der blev anvendt vådfoder. Desuden blev der anvendt insemineringsbøjle, så den humane stimulering under sædoptagelsen blev minimeret. I de andre besætninger var koncentrationen af støv ca. det dobbelte af Arbejdstilsynets grænseværdi, det skal derfor anbefales at anvende åndedrætsværn ved arbejde i stalden specielt i vinterhalvåret.

Målinger af ammoniakkoncentrationen i besætningerne var under grænseværdien. Til gengæld skal man være opmærksom på belastninger af både støv og ammoniak kan have en synergistisk virkning, så den samlede effekt overstiger Arbejdstilsynets grænseværdier. Derfor kan det anbefales, at anvende støvfiltrerende åndedrætsværn i besætning 1, 3 og 4 i vinterhalvåret, hvor der forventes en lavere ventilationsprocent.

Registreringer af støj i løbeafdelingerne viste værdier, som alle var under grænseværdien på 85 dB. Det skal dog understreges, at der ind i mellem forekom høje skrig fra søerne, specielt i besætning 1, hvor flere søer blev løbet samtidig i samme sti, og høreværn kan derfor anbefales at anvende.

Referencer

[1]	Arbejdstilsynet (2002): At-Vejledning – Grænseværdier for stoffer og materialer. Arbejdstilsynet, København.

Deltagere
Landbrugstekniker Thomas Lund Sørensen, Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin.
Tove Pedersen, CRECEA BST-Horsens.

Afprøvning: 764

Appendiks

Figur 13. Skitse af løbeafdeling i besætning 1. (Billede nr. 5587)

Figur 14. Løbeafdelingen i besætning 1. (Billede nr. Ø. TV. 5396, Ø. TH. 5398, N. TV. 5397, N. TH. 5395)

Figur 15. Skitse af løbeafdeling i besætning 2. (Billede nr. 5588)

Figur 16. Løbeafdelingen i besætning 2. (Billede nr. Ø. TV. 5399, Ø. TH. 5400, N. TV. 5402, N. TH. 5401)

Figur 17. Skitse af løbeafdeling i besætning 3. (Billede nr. 5589)

Figur 18. Løbeafdelingen i besætning 3. (Ø.TV. 5392, Ø.TH. 5394, N.TV. 5393, N.TH. 5389)

Figur 19. Skitse af løbeafdeling i besætning 4. (Billede nr. 5590)

Figur 20. Løbeafdelingen i besætning 4. (Ø. TV. 5406, Ø. TH. 5405, N. TV. 5407, Ø. TV. 5404)

Arbejdsmiljø i løbeafdelinger