En undersøgelse viste, at anvendelse af et reversibelt tørfodringsanlæg, der skifter retning hver gang foderautomaterne fyldes, stort set fjerner risikoen for afblanding i en foderration, der forventes at svare til det, en gris æder i løbet af en dag.

Der er gennemført en erfaringsindsamling i én besætning, hvor tørfodringsanlægget var blevet ændret, således at det kunne skifte retning hver gang foderautomaterne blev fyldt. Foderautomater i hver sin ende af rørstrengen skiftedes således til at være første og sidste automat.

Rørstrengen var cirka 100 meter lang, havde en diameter på 38 mm og forsynede 22 rørfodringsautomater med foder. Fodringsanlægget fyldte automaterne 15 gange i døgnet.

Følgende foderblandinger indgik i undersøgelsen:

Hjemmeblandet smågrisefoder – fremstillet ved brug af formalet korn og formalet tilskudsfoder
Hjemmeblandet slagtesvinefoder – fremstillet ved brug af korn, sojaskrå og mineralsk foderblanding

Risikoen for afblanding blev vurderet på grundlag af foderprøver, der blev udtaget fra foderautomater placeret i hver sin ende af rørstrengen samt midt på rørstrengen. Prøver blev udtaget seks gange i løbet af dagen. Foderprøverne blev analyseret for indholdet af mineralerne: Calcium, fosfor, kobber, jern og zink.

Undersøgelsen viste, at anvendelse af et reversibelt tørfodringsanlæg, der skifter retning hver gang foderautomaterne fyldes, stort set fjerner risikoen for afblanding i en foderration, der forventes at svare til det, en gris æder i løbet af en dag.

Denne undersøgelse kan ikke betragtes som en fuldgyldig dokumentation for, at reversible tørfodringsanlæg fjerner risikoen for afblanding. Resultaterne indikerer dog, at det kan være en metode til at mindske effekten af afblanding. Reversible tørfodringsanlæg betragtes således som en af flere løsningsmodeller til at fjerne eller mindske risikoen for afblanding af hjemmeblandet tørfoder. Undersøgelsen er udført med en prototype udviklet af besætningsejeren, da der ikke p.t. findes firmaer på markedet, der markedsfører et sådant produkt.

Baggrund

Flere undersøgelse [1], [2], [3] har vist, at hjemmeblandet tørfoder afblander i forbindelse med transport og udfodring i foderautomater. I alle undersøgelser er der fundet et højere indhold af mineraler i foder udtaget fra foderautomater placeret først på rørstrengen (figur 1).

Afblanding forekommer hver gang foderautomaterne fyldes med foder. Det forventes således, at mængden af næringsstoffer pr. dag i højere grad vil kunne sikres, hvis der anvendes et tørfodringsanlæg, der skifter retning hver gang foderautomaterne skal fyldes. Effekten af afblanding vil hermed antageligt mindskes, men det vil ikke fjerne afblanding.

Formålet med undersøgelsen var at få en indikation af, om anvendelse af et tørfodringsanlæg, der skifter retning hver gang foderautomaterne fyldes – på dagsbasis – sikrer grisene den mængde næringsstoffer, som forventes at være nødvendig af hensyn til en optimal produktion.

Figur 1. Eksempel på hvor meget indholdet af mineraler i hjemmeblandet tørfoder kan afblande i forbindelse med udfodring. Omfanget af afblanding (billede nr. 5556)

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i én besætning, hvor besætningsejeren havde udviklet et tørfodringsanlæg, der kunne skifte retning hver gang foderautomaterne blev fyldt.

Motivationen for at udvikle et sådan anlæg var, at det hjemmeblandede tørfoder afblandede i en sådan grad, at der sås meget tydelig forskel i farven på grisenes gødning.

Gødningen fra grise, der var opstaldet i stier først på rørstrengen, var grå, mens gødningen fra grise, der var opstaldet i stier sidst på til rørstrengen, var gulbrun (foto 1).

Rørstrengen var cirka 100 meter lang, havde en diameter på 38 mm og forsynede 22 rørfodringsautomater med foder. Fodringsanlægget fyldte automaterne 15 gange i døgnet.

Foto 1. Til venstre gødning fra grise opstaldet i stier først på rørstrengen. Farven på gødningen er grå på grund af det store indhold af mineraler. Billeder til højre viser gødning fra grise opstaldet i stier sidst på rørstrengen. Gødning er gulbrun. (foto: Brian N. Fisker, billede nr. 1353 og 1354)

Undersøgelsen blev gennemført, ved at der blev taget foderprøver ud seks gange om dagen – i tre forskellige områder på rørstrengen. De seks prøveudtagninger blev samlet i én prøve, der blev analyseret for udvalgte mineraler. Der blev udtaget prøver fra foderautomater først, midt og sidst på rørstrengen. Foderprøverne blev udtaget af besætningsejeren. Denne metode til udtagning af foderprøver blev anvendt for at tilnærme sig den måde grise æder på i løbet af dagen. Prøverne blev udtaget i krybben.

Følgende foderblandinger indgik i undersøgelsen:

Hjemmeblandet smågrisefoder – fremstillet ved brug af formalet korn og formalet tilskudsfoder
Hjemmeblandet slagtesvinefoder – fremstillet ved brug af korn, sojaskrå og mineralsk foderblanding.

Omfanget af afblanding blev undersøgt i en test, mens der blev fodret med smågrisefoder og to tests, mens der blev fodret med slagtesvinefoder. De to tests med slagtesvinefoder blev gennemført med et interval på cirka én måned.

Ved hver af de tre tests blev der udtaget 12 foderprøver, fordelt på foderautomater først, midt og sidst på rørstrengen – i alt 36 prøver.

Foderprøverne blev analyseret af Eurofins, Kolding. Prøverne blev analyseret for indholdet af mineralerne: Calcium, fosfor, kobber, zink og jern.

Resultater og diskussion

Undersøgelsen viste, at anvendelse af et reversibelt tørfodringsanlæg, der skifter retning hver gang foderautomaterne fyldes, stort set fjerner risikoen for afblanding i en foderration, der forventes at svare til det, en gris æder i løbet af en dag.

Tidligere undersøgelser [2] har vist, at anvendelse af korn og formalet tilskudsfoder mindsker risikoen for afblanding. I denne undersøgelse gjorde det samme sig gældende (figur 2). Den fundne afblanding var minimal og forventes ikke at have effekt på grises produktivitet. Indholdet af jern var det der afveg mest af de undersøgte mineraler. Afvigelsen var på under fem procent i forhold til gennemsnittet af alle analyser.

Figur 2. Fordelingen af mineraler i foder tildelt først, midt og sidst på rørstrengen. Foderet var fremstillet af formalet korn og formalet tilskudsfoder. Analyseresultater af foderprøver fra de respektive udtagningssteder er sat i forhold til gennemsnittet af alle analyser (billede nr. 5557)

Risikoen for afblanding af foder fremstillet af formalet korn, sojaskrå samt mineralsk foderblanding har i tidligere afprøvninger [2], [3] vist sig at være stor. Der er i disse afprøvninger fundet et væsentligt højere indhold af mineraler og vitaminer i foder tildelt først på rørstrengen i forhold til foder tildelt i foderautomater sidst på rørstrengen.

Figur 5. Fordelingen af mineraler i foder tildelt først, midt og sidst på rørstrengen – første test. Foderet var fremstillet af formalet korn, sojaskrå og mineralsk foderblanding. Analyseresultater af foderprøver fra de respektive udtagningssteder er sat i forhold til gennemsnittet af alle analyser (billede nr. 5558)

Figur 4. Fordelingen af mineraler i foder tildelt først, midt og sidst på rørstrengen – anden test. Foderet var fremstillet af formalet korn, sojaskrå og mineralsk foderblanding. Analyseresultater af foderprøver fra de respektive udtagningssteder er sat i forhold til gennemsnittet af alle analyser (billede nr. 5559)

Denne undersøgelse viste, at risikoen for afblanding – vurderet på foderprøver, der svarer til en fuld dagsration – stort set er fjernet ved at anvende et tørfodringsanlæg, der skifter retning ved gang foderautomaterne fyldes (figur 3 og 4).

Ved begge test viste analyser af foderprøver, at risikoen for afblanding var minimal, vurderet i forhold til hvad der ellers er set af afblanding i andre undersøgelser [3]. Største afvigelse for indhold af de undersøgte mineraler blev fundet for kobber, der i første test afveg optil 10 procent i forhold til gennemsnittet af alle analyser (figur 3). Tilsvarende afvigelser blev fundet i anden test, ligeledes for kobber (figur 4). De fundne afvigelser var imidlertid væsentligt mindre end det der er set ved brug af traditionelle tørfodringsanlæg [1], [2], [3] og de fundne afvigelser er ikke systematiske, hvilket kan indikere, at afvigelserne er tilfældige. Største afvigelse for de øvrige mineraler blev fundet for zink, hvor der i første test blev fundet en afvigelse på knapt fem procent (figur 3). For alle øvrige mineraler var afvigelserne under tre procent, hvilket betragtes som tilfredsstillende.

Konklusion

Denne undersøgelse kan ikke betragtes som en fuldgyldig dokumentation for, at reversible tørfodringsanlæg fjerner risikoen for afblanding. Resultaterne indikerer dog, at det kan være en metode til at mindske effekten af afblanding. Reversible tørfodringsanlæg betragtes således som en af flere løsningsmodeller til at fjerne eller mindske risikoen for afblanding af hjemmeblandet tørfoder. Undersøgelsen er udført med en prototype udviklet af besætningsejeren, da der ikke p.t. findes firmaer på markedet, der markedsfører et sådant produkt.

Referencer

[1]	Fisker, B.N., 2000. Afblanding af tørfoder. Erfaring nr. 0011, Landsudvalget for Svin.
[2]	Fisker, B.N., 2003. Afblanding af tørfoder med mineralsk foderblanding eller formalet tilskudsfoder. Erfaring nr. 0308, Landsudvalget for Svin.
[3]	Fisker, B.N., 2004. Afblanding af hjemmeblandet tørfoder. Meddelelse nr. 641, Landsudvalget for Svin.

Afblanding i reversibelt tørfodringsanlæg