Baggrunden for en udvidet registrering af sygdomsforandringer i pluckset er en betydelig interesse fra svineproducenterne og deres rådgivere i at få oplysning om sådanne fund, især lungebetændelse og ormepletter.

Kødkontrollen på svineslagterierne tilbagemelder kun få af de sygdomsfund, der forekommer i svinenes plucks (lunger, hjerte og lever). Det skyldes bl.a. praktiske vanskeligheder med at få fundene registreret. I foreliggende undersøgelse er der udført forsøg med afhjælpning af ulemperne ved registrering af plucksfund. Baggrunden er en betydelig interesse fra svineproducenterne og deres rådgivere i at få oplysning om sådanne fund, især lungebetændelse og ormepletter.

Der er udført forsøg med to metoder til erstatning af den ordinære og tidkrævende “seddelregistrering” af plucksfund, en mekanisk-elektronisk og en fuld-elektronisk løsning. Ved den mekanisk-elektroniske løsning foregik registreringen ved aktivering af vippekontakter, der ledsagede plucksene hen over kontrolplatformen. Ved den fuld-elektroniske løsning foregik registreringen på en stationær terminal ved skærmberøring eller ved tastetryk på et tilsluttet håndtastatur.

Ved den mekanisk-elektroniske registreringsløsning kunne der registreres 3 typer fund: pneumoni, ormeplettet lever og pericarditis. Det er disse tre fund, der har størst betydning i besætningsdiagnostisk sammenhæng. Det var på den mekanisk-elektroniske models vippekontakter muligt at registrere disse fund uden større gener under arbejdet med den ordinære kødkontrol. Registrering af plucksfund på den fuldelektroniske registreringsmodels skærmterminal krævede et lidt større tidsforbrug på grund af større afstand mellem inspektionssted og registreringsted samt en lidt vanskeligere betjening. Den fuld-elektroniske registreringsmodel var derimod velegnet til en detaljeret registrering af plucksfund (USK), forudsat at operatøren samtidig var fritaget for kødkontrolfunktioner.

Hvis der fremover ønskes foretaget løbende, udvidet registrering af plucksforandringer, bør skærmterminalen foretrækkes trods dens betjeningsmæssige ulemper i forhold til den afprøvede mekanisk-elektroniske model. Det skyldes, at skærmterminaler i fremtiden synes at vinde indpas som standardudstyr til registrering ved den ordinære kødkontrol, og at terminalsystemet let kan modificeres til detaljeret sygdomsregistrering (USK). Skærmterminaler bør reagere hurtigt på indtast og være placeret let tilgængeligt, ligesom skærmenes indtastningsfelter bør være store og tydeligt markerede.

Summary

Information on plucks lesions of slaughter swine is supposed to be useful for the producers and advisors in the pig industry. However, due to practical registration difficulties only few such lesions are recorded. In this study two registration methods based on electronic or partly electronic equipment were examined. Compared to the existing label based registration system the examined systems highly facilitated the recording of plucks lesions.

Indledning

Svineproducenter, dyrlæger og svineproduktionskonsulenter har en betydelig interesse i at få tilbagemeldt de sygdomsforandringer, der forekommer i lunger, hjerte og lever (pluckset) ifølge resultatet af en undersøgelse af Christensen (1996). I pågældende undersøgelse fik de nævnte persongrupper (brugere) månedlige oplysninger fra slagteriet om alle plucksforandringer hos svin fra 50 svinebesætninger igennem 1 år. Et stort flertal på 94 procent af brugerne vurderede, at de tilbagemeldte sygdomsforandringer var nyttige til vurdering og styring af besætningens sundshedstilstand. Tilkendegivelsen var stort set ens hos producenter, dyrlæger og svineproduktionskonsulenter.

Størst var interessen for at få information fra slagteriet om almindelig lungesyge (katarrhalsk pneumoni) og ondartet lungesyge (fibrinøs pneumoni og dorso-kaudal pleuritis) med henholdsvis 82% og 81% positivt interesserede brugere. Der var endvidere ønske om tilbagemelding af ormeplettet lever hos 69% og af pericarditis hos 60% af brugerne. Brugerne foretrak at få kvartalsvise opgørelser fra en løbende registrering af sygdomsforandringer frem for at få resultatet af enkeltstående rekvirerede undersøgelser (USK).

På svineslagterierne foregår kødkontrollens registrering af sygdomsfund normalt ved, at kødkontrollørerne markerer deres fund på en speciel seddel. Sedlen sættes på slagtedyrets skinke til efterfølgende aflæsning og EDB-registrering af en slagterimedarbejder. Denne fremgangsmåde vanskeliggør registrering af forandringer i pluckset, idet pluckskontrollen typisk foregår i betydelig afstand fra slagtekroppen og dermed fra skinken, hvor sedlen placeres. Dette praktiske registreringsproblem er formentlig en væsentlig årsag til, at der bliver registreret meget få plucksforandringer ved kødkontrollen, nemlig under 1 procent.

En undersøgelse af 10.000 plucks i 1998 (Christensen og Enøe 1999) viste, at der i gennemsnit fandtes pneumoniforandring hos 25%, pericarditis hos 5% og ormeplettet lever hos 20% af slagtesvinene. Endvidere forekom pleuritis hos godt 30%, hvilket var en noget højere procent end kødkontrollens brysthindearprocent på 23. Der skete således en betydelig underregistrering af pleuritis ved kødkontrollen i form af brysthindearbemærkning (Christensen og Enøe 1999).

Efterfølgende redegøres der for forsøg, som Landsudvalget for Svin har foranstaltet, med henblik på afhjælpning af de praktiske vanskeligheder ved registrering af pluksforandringer ved kødkontrollen.

Materiale og metoder

Der er afprøvet to tekniske løsninger til løbende registrering af plucks-forandringer ved kødkontrollen, dels en kombineret mekanisk-elektronisk, dels en fuld-elektronisk løsning.

Det grundlæggende princip i den mekanisk-elektroniske løsning var en række bevægelige registreringsenheder, der ledsagede plucksene hen over kontrolplatformen. En registreringsenhed bestod af en løst hængende stang med tre vippekontakter, der hver kunne stå i to positioner: nulposition og aktiv position. Kontakterne kunne af operatøren vippes fra den ene til den anden position med knivryggen. Hele enheden var konstrueret i rustfrit stål (figur 1).

Vippekontakternes position blev aflæst af 3 induktionsfølere, og informationen blev herfra via slagtegangens PLC-system overført til slagteriets KC-datamat, hvor de sammenkørtes med de tilhørende slagtedata. De tre vippekontakter defineredes til registrering af pericarditis, pneumoni (af enhver type) og ormeplettet lever.

Den fuld-elektroniske løsning var bygget op omkring en speciel computer af fabrikatet Instrumeter® (figur 2). Denne computer er forsynet med en skærm af “touch”-typen, der modtager indtastninger ved skærmberøring. De indtastede data blev lagret i en PC og efter dagens slagtninger kørt sammen med de øvrige slagtedata på dyrene.

Figur 1. Registreringsenhed fra mekanisk elektronisk registreringsløsning

Figur 2. Fuld elektronisk registrering

Terminalens skærm-display var udformet med felter, hvorpå der ved berøring kunne indtastes 10 forskellige typer af sygdomsforandringer. Kvantitering af forandringernes størrelse kunne foretages ved gentagen berøring af pågældende sygdomsfelt. For nærmere beskrivelse af den fuldelektroniske løsning og dens anvendelse til detaljeret registrering af plucksforandringer henvises til særlig rapport (Christensen 1996).

Det var afgørende for begge løsningers funktion, at hængejernsnumrene for slagtekædens kroppe var aflæst, før de nåede frem til kontrolplatformen, således at materialet var identificeret ved undersøgelsen. Hængejernslæseren er normalt monteret efter kontrolplatformen.

Det mekaniske udstyr i den mekanisk-elektroniske registreringsløsning blev konstrueret af SFK Meat Systems, Albuen 37, 6000 Kolding. Software til løsningerne blev leveret af Slagteriernes Forskningsinstitut, Maglegårdsvej 2, 4000 Roskilde og BV Elektronik, Østerbro 5, 5000 Skive. Teknisk afdeling på Herning Svineslagteri, Herning, bidrog med installation, konstruktionsopgaver og service.

Resultater

Den driftsmæssige stabilitet af den mekanisk-elektroniske registreringsløsning blev afprøvet gennem et år, hvor den fungerede upåklageligt.

Registrering i forbindelse med ordinær kødkontrolundersøgelse blev afprøvet af forfatteren i kortere perioder på sammenlagt 2 uger. Løsningen viste sig meget betjeningsvenlig, ikke mindst fordi registreringen foregik i umiddelbar nærhed af inspektionsfeltet. For at lette kontaktbetjeningen var kontakterne placeret lodret i forhold til hinanden, som de forandringer, der skulle registreres. På øverste kontakt registreredes pericarditis, på den mellemste pneumoni og på den nederste ormeplettet lever. Tidsforbruget til aktivering af vippekontakterne med knivryggen var ubetydeligt, og registreringen kunne ske uden særlige gene samtidig med den ordinære kødkontrolfunktion.

Opbygningen af den fuld-elektroniske løsning var ret kompliceret. Det betød, at den driftsmæssigt var mere sårbar end den mekanisk-elektroniske. Der var i starten af afprøvningen problemer med især touch-terminalen, herunder taktstyring af de viste plucks i terminalen i forhold til de tilhørende slagtekroppe. Driftssikkerheden forbedredes dog i løbet af afprøvningsperioden, og systemet kom efter ændringer og justeringer til at virke fuldt tilfredsstillende.

Den fuld-elektroniske model blev i en forsøgsperiode på et år bemandet af forfatteren og af tilsynsteknikere, der havde fået 8 timers øvelse i diagnostik af 10 typer af sygdomsforandringer samt i betjening af terminalen. Efter tilkobling af håndtastatur til den fuldelektroniske registreringsløsning havde ingen af de involverede teknikere problemer med at nå såvel registrering som kvantitering af de 10 forandringer. Teknikerne følte tværtimod arbejdet fagligt attraktivt og som en god afveksling i det ordinære kødkontrolarbejde.

Uden brug af håndtastatur var den fuld-elektroniske registrering langsommere end den mekanisk-elektroniske, når det gjaldt en simpel registrering af pneumoni, pericarditis og ormeplettet lever. Det skyldtes et ekstra tidsforbrug til lokalisering og aktivering af skærmfelterne på terminalskærmen i forhold til den tid, det tog at aktivere den mekanisk-elektroniske models vippekontakter. Det var ligeledes en ulempe, at indtastningsterminalen ikke fulgte med pluckset hen over kontrolplatformen. Det kunne give problemer med at få registreringerne foretaget på de rette plucks.

Diskussion

Den manglende registrering af plucksforandringer, specielt lungebetændelser og ormepletter ved kødkontrollen var uden tvivl en væsentlig årsag til, at slagtesvinesundhedstjenesten (Willeberg et al. 1984/85) aldrig vandt fodfæste som besætningsdiagnostisk instrument. Denne ordning var udelukkende baseret på kødkontrollens sygdomsregistreringer, og det var faktisk kun de registrerede brysthindear, der kunne give en vis information om forandringer i pluckset.

Den ufuldstændige tilbagemelding af plucksforandringer bevirker, at praktiserende dyrlæger ofte beder om at få udført udvidet plucks- undersøgelse (USK) på svin fra problembesætninger. Blandt plucks-forandringerne er der tilsyneladende mindst interesse for oplysning om pericarditis (Christensen 1996), formentlig fordi forandringen ikke har kunnet sættes i forbindelse med påvirkelige årsager. Tidligere undersøgelser (Christensen og Mousing 1994) viste imidlertid, at netop hjertesækbetændelse var forbundet med en kraftig nedsat tilvækst hos berørte dyr.

Producenter samt veterinære og agronomielle rådgivere foretrækker en løbende registrering af plucksforandringer med opgørelser hvert kvartal frem for enkeltstående rekvirerede USK-undersøgelser (Christensen 1996). Det kan bl.a. skyldes, at det erfaringsvis har været vanskeligt at få udført rekvirerede USK-undersøgelser på en diagnostisk tilfredsstillende og standardiseret måde, således at resultater kan sammenlignes.

Imødekommelse af ønsket fra primærproduktionen, om at få udført en mere udførlig registrering af plucksforandringer, vil betyde øgede kødkontrolomkostninger. Det skyldes ikke mindst de praktiske vanskeligheder med at få registreret forandringerne ved hjælp af det almindeligt benyttede seddelsystem. De to afprøvede registreringsløsninger overflødiggør brugen af sedler, og gør det derved meget hurtigere og følgelig billigere at få slagtefund overført til slagteriets EDB-system.

Den detaljerede og løbende registrering af plucksforandringer, der blev foretaget ved afprøvning af den fuld-elektroniske model, gjorde det muligt at udfærdige besætningsopgørelser, som angav både hyppighed og størrelse af en række sygdomsforandringer samt tilhørende aktuelle referenceværdier (fx slagterigennemsnit af sygdomsforandringer). For en nærmere beskrivelse af de diagnostiske og rapporteringsmæssige muligheder henvises til en af Landsudvalget for Svin udsendt rapport (Christensen 1996).

Eftersom detaljeret registrering af plucksfund ikke kan foretages samtidig med udøvelse af almindelig kødkontrol, bliver en sådan registrering dyr som rutinemæssig foranstaltning. Det overvejende behov for øget diagnostisk information i besætningerne vil da også være opfyldt ved en simpel ja/nej registrering af pneumoni, pericarditis og ormepletter.

Registrering af pneumoni uden angivelse af type indebærer ikke nogen større diagnostisk ulempe, idet mere end 90 procent af de registrerede pneumonier vil være af katarrhalsk natur og direkte eller indirekte forårsaget af Mycoplasma hyopneumoniae (almindelig lungesyge). I tilfælde af en væsentlig forekomst af pneumonier af fibrinøs-nekrotisk karakter (ondartet lungesyge) forårsaget af Actinobacillus pleuropneumoniae (A.p.) vil der altid samtidig ved kødkontrollen være registreret en høj frekvens af brysthindear og undertiden også akut pleuritis eller pneumoni.

Med de afprøvede registreringsmetoder vil det være realistisk at indføre en rutinemæssig registrering af pneumoni, pericarditis og leverpletter i kødkontrollen. Disse tre forandringer vil formentlig også ret uproblematisk kunne formidles ud til besætningerne via LEC sammen med de ordinære slagtedata. På grund af den hyppige forekomst af plucksforandringer vil den mest hensigtsmæssige tilbagemelding nok være som kvartalsvise opgørelser af periodens fund suppleret med relevante referenceværdier.

Udgifterne til etablering af den fuld-elektroniske registreringsmodel vil beløbe sig til ca. 100.000 kr. og til etablering af den mekanisk-elektroniske model til ca. 70.000 kr. pr. slagtekæde. På slagterier med et allerede etableret elektronisk registreringsystem til ordinær kødkontrol, vil det være billigere at udbygge til udvidet plucksregistrering, idet de grundlæggende installationer da vil være foretaget.

Eftersom princippet i den afprøvede fuld-elektroniske plucksregistreringsmodel er det samme som i de nye elektroniske kødkontrolsystemer, vil det være mest rationelt at bruge touch-terminalen til udvidet plucksregistrering. For at bøde på terminalens betjeningsmæssige ulemper er det helt afgørende at få den anbragt således, at den er let tilgængelig for indtastning, ligesom det er vigtigt at få skærmens indtastningsfelter gjort så store som muligt. Det må ligeledes prioriteres højt, at terminalen reagerer hurtigt på indtast. I denne forbindelse kan det anføres, at der er en betydelig forskel på terminalernes reaktionshastighed i de to eksisterende systemer.

De beskrevne afprøvninger er foregået på Herning Svineslagteri. Virksomhedens ledelse, tekniske afdeling og veterinærkontrol takkes herved for et behageligt og udbytterigt samarbejde.

Litteratur

Christensen, G., Mousing, J. Udvidet slagtedyrsdiagnostik (USK) på plucks fra svin. II. Daglig tilvækst i relation til forekomst af sygdomsforandringer i pluckset på slagtetidspunktet. Dansk Vet Tidsskrift 1994, 77, 753-763.

Christensen, G. Slagtesvin - forbedret sygdomskontrol. Projektrapport, DANSKE SLAGTERIER, 1996.

Christensen, G., Enøe, C. Forekomst af forandringer i pluckset af danske slagtesvin. Status 1998 og udvikling siden 1994. Dansk Vet Tidsskr 1999, 82, 1006-1015.

Willeberg, P., Gerbola, M.-A., Kirkegaard Petersen, B., Andersen, J.B. The Danish pig health scheme: Nation-wide computerbased abattoir surveillance and follow-up at the herd level. Prev Vet Med 1984/1985, 3, 79-91.

Kilde: Dansk Veterinærtidsskrift nr. 9, 1. maj 2000, 83. årgang side 13-15

Udvidet registrering af sygdomsforandringer i pluckset