infektion med M. hyosynoviae var hovedårsagen til ledbetændelse og deraf følgende halthed i de undersøgte besætninger. Der var mange raske smittebærere af M. hyosynoviae i besætningerne.

Årsagen til akut halthed i bagparten hos ung- og slagtesvin er blevet undersøgt i 9 slagtesvinebesætninger. De undersøgte besætninger havde en høj frekvens af haltheder, hvor årsagen ikke var kendt. I alt 87 akut halte grise blev undersøgt klinisk og ved dyrkning fra ledvæske. Infektion med Mycoplasma hyosynoviae var det eneste fund ved dyrkning, og de kliniske fund var i overensstemmelse med halthed som følge af mycoplasmaledbetændelse. Undersøgelsen omfattede foruden halte grise også ikke halte grise fra de samme stier. I nogle tilfælde blev M. hyosynoviae også dyrket fra ledvæske udtaget fra disse raske grise. Næsten alle halte grise restituerede sig og blev slagtet ved normal slagtevægt. Ved undersøgelse af led efter slagtning blev der fundet tydelige osteochondrotiske bruskforandringer i en del dyr især i albueled. Der kunne ikke påvises sammenhæng mellem osteochondrose og en anamnese om halthed på det enkelte dyr. Der var heller ikke sammenhæng mellem fund af osteochondrose og isolation af M. hyosynoviae fra led på samme dyr. I alle besætningerne var flertallet af ung- og slagtesvin raske smittebærere af M. hyosynoviae vurderet ved undersøgelse af svælgskrab og tonsilvæv udtaget ved slagtning.

Konklusionen er at infektion med M. hyosynoviae var hovedårsagen til ledbetændelse og deraf følgende halthed i de undersøgte besætninger. Der var mange raske smittebærere af M. hyosynoviae i besætningerne, og infektion med M. hyosynoviae i led førte ikke i alle tilfælde til klinisk ledbetændelse.

Lameness in growing-finishing pigs caused by Mycoplasma hyosynoviae

Summary
The etiology of acute lameness in the hindpart of growing- finishing pigs has been investigated in nine herds. The investigated herds had high frequency of lameness of which the etiology was unknown. In total 87 acutely lame pigs were examined clinically and samples of synovial fluid were cultured. Mycoplasma hyosynoviae infection was the only positive finding by culture, and the clinical observations supported that the lameness was caused by mycoplasma arthritis. The investigation included apart from lame pigs also non-lame pigs selected from the same pens. In some cases, M.hyosynoviae was isolated from synovial samples drawn from these non-lame pigs. Almost all lame pigs recovered and were slaughtered at normal weight. Examination of joints after slaughter showed in several pigs macroscopical osteochondrotic changes in the elbow joints. No relation between osteochondrosis and clinical anamnesis was found. And no association between osteochondrosis and isolation of M.hyosynoviae in synovial fluid was found. In all herds, the majority of growing-finishing pigs were carriers of M.hyosynoviae by culture of tonsillar scrapings and tonsil tissue sampled at slaughter.

In conclusion M.hyosynoviae infection was the main cause of arthritis and lameness in the investigated herds. A majority of porkers in these herds were carrying M.hyosynoviae in their tonsils and a number of pigs had M.hyosynoviae isolated from synovial fluid without showing clinical signs of lameness.

Baggrund

Ledbetændelse er en smertefuld tilstand, der påvirker dyrets velfærd negativt, og i visse tilfælde kan det blive nødvendigt af aflive dyret. Enzootisk forekomst af ledbetændelse øger produktionsomkostningerne som følge af antibiotikabehandlinger og forøget tidsforbrug til klinisk overvågning i mange besætninger. I en dansk undersøgelse fra 1994 (Christensen et al.) var halthed den 3. hyppigste indikation for antibiotikumbehandling af ung- og slagtesvin, frekvensen af behandlinger var 0,11 per dag ved 1.000 grise på stald (3,3 behandlinger/ 1.000 grise/ måned). Ledbetændelse kan skyldes en række bakterielle infektioner, fx Streptococcus suis, Haemophilus parasuis, Erysipelothrix rhusiopathiae samt M.hyosynoviae (Smart et al., 1989; Hariharan et al., 1992; Buttenschøn et al., 1995; Smith og Morgan, 1997). Desuden kan osteochondrose føre til en non- infektiøs ledbetændelse (Jørgensen et al., 1995). I mange besætninger med høj forekomst af ledbetændelse er der behov for diagnostiske undersøgelser for at differentiere mellem årsager til ledbetændelse med henblik på valg af hensigtsmæssig terapi og profylakse. Halthed hos svin som følge af ledbetændelse med M.hyosynoviae er kendt som et alvorligt problem i Nordamerika, UK, Tyskland og Danmark (Ross, 1992; Kobisch og Friis, 1996; Nielsen et al., 1996b, Ross 1973).

I Danmark har mycoplasmaledbetændelse været kendt som væsentlig årsag til halthed hos unge avlsdyr samt ung- og slagtesvin i de seneste 30 år (Friis et al., 1992; Nielsen et al. 1996b). Det er tidligere vist at M.hyosynoviae kan huses i svælget hos raske smittebærere og at organismen har kunnet isoleres fra blodbane og ledvæske også hos enkelte grise uden tegn på halthed (Ross, 1973; Hagedorn-Olsen et al., 1999).

Formål

Formålet med undersøgelsen var at klarlægge årsager til akut halthed hos ung- og slagtesvin i en række problembesætninger. Desuden blev forekomsten af subklinisk ledbetændelse undersøgt ved inddragelse af ikke halte grise i den diagnostiske undersøgelse. Sammenhænge mellem kliniske symptomer, mikrobiologiske resultater og patologiske forandringer ved slagtning blev vurderet.

Materialer og metoder

Besætninger

I alt 9 besætninger blev indstillet til undersøgelsen via deres praktiserende dyrlæge. I alle besætninger havde der i en periode på 4 år været en høj forekomst af akut halthed blandt ung- og/eller slagtesvin. I de 9 besætninger blev antallet af injektionsbehandlinger af halthed registreret over 2-4 måneder. Tre besætninger var integrerede sobesætninger med egen produktion af slagtesvin; 5 besætninger var slagtesvinebesætninger med en enkelt leverandør, mens den sidste slagtesvinebesætning havde 2 leverandørbesætninger. Alle slagtesvin var krydsninger, hvori der indgik kombinationer af Dansk Landrace, Yorkshire, Hampshire og Duroc. Alle besætninger havde kontinuerlig drift af slagtesvineholdet. Der blev indsat nye grise i slagtesvinestaldene hver eller hveranden uge. I 3 besætninger var der fast gulv eller delvis spaltegulv, hvor der blev tildelt halmstrøelse. De resterende 6 besætninger havde fuldspaltegulv uden tildeling af strøelse. Besætningsstørrelserne spændte fra 1.800 til 5.600 producerede slagtesvin per år.

Grise

Akut halte grise blev udvalgt til undersøgelse ved besætningsbesøg. To grise uden symptomer på halthed blev udvalgt for hver halt gris, således at de matchede den halte med hensyn til sti, køn og vægt. De halte grise og halvdelen af kontrolgrisene indgik i den diagnostiske undersøgelse i besætningen. Alle de udvalgte grise blev fulgt til slagtning og indgik i ledundersøgelse på slagtemateriale. Staldpersonalet observerede grisene dagligt for tegn på halthed og anden sygdom indtil slagtevægt. Grisene blev vejet ved udvælgelse og ved levering til slagteri.

Klinisk undersøgelse

Benstilling og gangbevægelse blev observeret inde i stien og ved rolig gang ude på staldgangen (Figur 1). Der blev givet en halthedscore fra 0 til 4 (Tabel 1). Grisenes lemmer blev undersøgt for hævelser ved led og for skader på klove. Legemstemperaturen blev målt.


Figur 1.

Tabel 1.

Halthedsvurdering

Score 0	Grisen rejser sig ubesværet op omgående fra liggende stilling. Den bevæger sig frit i stien med ligelig vægtfordeling på alle fire ben.
Score 1	Grisen rejser sig omgående, men den viser modvilje ved at bevæge sig rundt i stien. Den går med korte skridt og med uens fordeling af kropsvægten.
Score 2	Grisen rejser sig langsomt fra liggende stilling. Den bevæger sig langsomt rundt i stien med korte skridt, den lægger meget reduceret vægt på det(de) afficerede ben.
Score 3	Grisen er meget modvillig til at rejse sig, stående er den anspændt i muskulaturet. Den tager ikke støtte på afficerede ben, men bevæger sig på tre ben eller vil ikke gå.
Score 4	Grisen rejser sig kun på stærk opfordring eller må løftes op. Tager ikke støtte på afficerede ben. Stående viser grisen tydelige tegn på smerte fx ved at skrige og den lægger sig, så snart der er muligt.

Aspiration af ledvæske

Synovialvæske blev aspireret fra haseled, mens dyret var sederet (Fig. 2). Sedation blev opnået ved intramuskulær injektion af en blanding af tiletamin, zolazepam og xylazin (Zoletil 50 Vet. 1-2 mg/kg legemsvægt og Narcoxyl® Vet. 2 mg/kg legemsvægt) (Nielsen CG, 1996, personlig meddelelse). Dyret var sederet efter ca. 5 minutter og vågnede efter ca. 30 minutter. Huden over leddet blev rengjort med alkohol (66%) og udtørret før der blev aspireret synovialvæske med en 18G kanyle (1,25 mm i diameter) på en sprøjte med gummistempel. Kanylen blev indført centralt i leddet fra den laterale flade. Leddet blev bøjet passivt for at bestemme punktet for indstik, kanylen blev indført proximalt fra i en 45 graders vinkel med huden i én bevægelse (Fig. 2). Den opsamlede synovialvæske blev vurderet for indhold af fibrin, farve og viskositet. Derefter blev halvdelen af synovialvæsken overført til M.hyosynoviae transportmedie (Friis et al., 1991) og den anden halvdel blev reserveret til bakteriologisk undersøgelse.


Figur 2.

Prøve udtaget fra tonsillerne

Der blev udtaget et overfladeskrab fra tonsillerne i den bløde gane (tonsilla veli palatini). Den fikserede gris fik en mundspærre mellem kæberne og tonsillerne blev belyst med en lygte mens skrabet blev taget med en ikke-skarp skaber af rustfrit stål, som beskrevet af Nielsen et al. (1996a) (Fig. 3). Den udtagne prøve blev omgående overført til et transportmedie med henblik på dyrkning for M.hyosynoviae (Friis et al., 1991).


Figur 3.

Undersøgelse af led udtaget på slagteri

Grisene blev leveret til slagteri ved normal slagtevægt. På slagteriet blev venstre sides carpalled, albueled, skulderled, knæled og haseled udtaget få timer efter slagtning. Alle led blev undersøgt makroskopisk og synovialvæske blev udtaget til mikrobiologisk dyrkning. Desuden blev der udtaget tonsilvæv til dyrkning for M.hyosynoviae.

Mikrobiologi

Dyrkning for M.hyosynoviae blev udført af Mykoplasmalaboratoriet på Danmarks Veterinærinstitut (Friis et al., 1991; 1992) og M.hyosynoviae isolaters følsomhed for antibiotika blev undersøgt i alle besætninger (Friis og Szancer, 1994). Dyrkning for andre bakterier blev udført på Danske Slagterier’s laboratorium i Kjellerup. Synovialvæske blev dyrket på chokoladeagar og på kødbouillon agar med 5% kalveblod og med Staphylococcus aureus som ammekultur. Kulturerne blev inkuberet ved 37°C i en microaerophil atmosfære med 8-10% CO2 (Merck anaerocult) i fire dage før endelig aflæsning. Kolonier der formodedes at være Streptococcus suis blev subkultiveret for identifikation med et forgæringssystem (API Rapid id 32 strep, Biomérieux). Kolonier der lignede Haemophilus parasuis blev vurderet på kolonimorfologi, Gramfarvning, katalase og ureaseaktivitet. Kolonier der lignede Erysipelothrix rhusiopathiae blev bestemt ved kolonimorfologi og Gramfarvning.

Resultater

Kliniske undersøgelser i besætningerne

87 tydeligt halte grise blev undersøgt. Grisene fandtes kun halte på bagparten. Halvdelen af dyrene var ligeligt halte på begge bagben, halvdelen viste halthed på ét bagben. En fjerdedel (28%) af dyrene fik score 1, en lettere grad af halthed, halvdelen (53%) fik score 2 som støttehalte, 16% fik score 3, dækkende springhalte, og endelig kunne 3% ikke rejse sig, score 4 (Tabel 1). De 87 ikke-halte kontrolgrise fik alle score 0 for fri og normal bevægelse. Der blev kun observeret moderate bløde hævelser på bagben, der var ingen røde, spændte eller varme hævelser, som tegn på akut inflammation. Halte grise havde oftere ledhævelser (62%) end de ikke-halte grise (18%) (Tabel 2). Der var ingen inficerede og alvorlige klovskader, og overfladiske klovskader blev set hos halte og ikke-halte med samme hyppighed. Ledvæsken, der blev udtaget fra haseled, var rødlig og havde tilblanding af fibrin i 43% af de halte grise. I 14% af de ikke-halte grise var der tilsvarende forandringer i den udtagne ledvæske (Tabel 2). Der var aldrig pus i ledvæsken og væsken havde i alle tilfælde normal viskositet.

Der var ingen forskel på legemstemperaturen. Halte grise havde i gennemsnit 40,0°C og ikke-halte havde 39,9°C i temperatur ved undersøgelsen. Generelt havde de halte grise svært ved at klare sig i stien, de var langsomme til at vige ved konflikter, og de var hæmmede ved foder- og vandoptagelse, idet de udviste trippende bevægelse eller forsøgte at æde i siddende stilling. Der var ikke tilstrækkeligt antal aflastningsstier til rådighed, langt hovedparten af de halte grise blev i stien. Udbrud af halthed syntes ikke generelt at optræde i forbindelse med flytning eller sammenblanding af grise fra forskellige stier.

Gruppen af undersøgte halte grise bestod af 55% kastrerede ornegrise og 45% sogrise. Den gennemsnitlige vægt var 62 kg, men der var et spænd fra 24 kg til 95 kg. I perioden frem til levering havde både de tidligere halte og kontrolgrisene en tilvækst på 800 g per dag i gennemsnit.

Behandling i besætningerne

I de ni besætninger var der en gennemsnitlig forekomst af behandling som følge af halthed på 5,4 behandlinger per 1.000 dyr per dag. Frekvensen af halthedsbehandlinger varierede fra 2,7 op til 14,2 behandlinger per 1.000 dyr per dag. Der var et forøget dagligt tidsforbrug til disse behandlinger fra 30 til 90 minutter per 1.000 svin.

Kun 20% af de undersøgte halte grise blev behandlet i besætningerne, og der blev i alle tilfælde brugt den behandling, som var aftalt med de respektive besætningsdyrlæger. Lincomycin eller penicillin til injektion blev brugt i 7 besætninger, tiamulin blev anvendt i en besætning og endelig var der en enkelt besætning, der gav vitamin E ved injektion. Kun i enkelte tilfælde varede haltheden mere end 4-5 dage og kun i få tilfælde blev den halte gris overflyttet til en aflastningssti. Fire halte grise (5%) kunne ikke helbredes og måtte aflives, de resterende 83 halte grise restitueredes fuldstændigt. I den resterende periode frem til levering observerede besætningsejerne ikke halthed, hverken hos de tidligere halte grise eller i kontrolgruppen.

Bakteriologiske resultater på synovialvæske

M.hyosynoviae blev isoleret fra synovialvæske hos 20% af de halte grise og fra 8% af de ikke-halte grise, denne forskel er signifikant (Tabel 2). Der var ikke sammenhæng mellem graden af halthed (score 1-4) og isolation af M.hyosynoviae fra ledvæske i haseleddet. Der var ingen fund af andre ledpatogene bakterier ved dyrkning.

Tabel 2.

Kliniske fund og isolation af M.hyosynoviae i besætninger

	Akut halte grise	Ikke-halte grise	Odds ratio forsammenligning af halteog ikke-halte grise
Tydelig blø og ikke-varm	52/84	16/87	7,21 *
M.hyosynoviae isoleret fra synovial væske	17/86	7/83	2,67 ** (1,05-6,84)
M.hyosynoviae isoleret fra tonsilskrab	64/86	50/87	1,54 ns (0,78-3,02)

**)	Der blev fundet en signifikant forskel, P<=0,01
*)	Der blev fundet en signifikant forskel, P<=0,05
ns)	Den fundne forskel var ikke signifikant

Fra slagteled blev der isoleret M.hyosynoviae fra 9% af de tidligere halte grise og fra 11% af den ikke-halte gruppe. Heller ikke fra disse prøver blev der fundet andre ledpatogene bakterier (Tabel 3). Hos 3 grise blev der isoleret M.hyosynoviae fra led både i besætningen og ved slagtning, to af de tre grise var halte ved undersøgelse i besætningen. Der var hhv. 13, 14 og 34 dage imellem dyrkning i besætning og dyrkning ved slagtning.

Tabel 3.

Undersøgelse af slagteled og isolation af M.hyosynoviae fra slagtemateriale

	Tidligere akut halte grise	Tidligere ikke-halt grise	Odds ratio
Proliferation af ledmembraner i let eller udtalt grad	57/78	86/158	2,27 ** (1,21-4,29)
Tydelige skader i ledbrusk Osteochondrose evt. dissecans	3778	57/158	1,69 ns (0,94-3,05)
M.hyosynoviae isoleret fra synovialvæske (pool fra flere led)	7/75	16/152	0,88 ns (0,31-2,40)
M.hyosynoviae isoleret fra tonsilvæv	54/70	103/137	1,03 ns (0,50-2,12)

**)	Der blev fundet en signifikant forskel, P<=0,01
ns)	Den fundne forskel var ikke signifikant

Tonsilbærer af M.hyosynoviae

I besætningerne blev der fundet M.hyosynoviae ved dyrkning fra tonsiloverfladen på 74% af de halte grise og fra 57% af de ikke- halte grise (Tabel 2). Ved slagtning blev der dyrket for M.hyosynoviae i tonsilvæv; her var 76% af de tidligere halte dyr tonsilbærere og den tilsvarende værdi var 75% af den ikke-halte gruppe. Antibiotikumfølsomhed i et udvalg af M.hyosynoviae isolater.

I alt 18 isolater, der repræsenterer alle ni besætninger, blev undersøgt for antibiotikumfølsomhed. Der var reduceret følsomhed for tylosin i 15 isolater fra 7 besætninger og for lincomycin i 2 isolater fra 2 besætninger. Alle isolater var følsomme for tetracycklin, tiamulin og enrofloxacin.

Makroskopisk undersøgelse af led udtaget ved slagtning

Der blev udtaget led ved slagtning fra 78 tidligere halte og 158 grise uden tegn på halthed ved undersøgelsen i besætningen og i perioden frem til slagtning. Der blev fundet makroskopiske forandringer i ledbrusk (osteochondrose) ved slagtning hos 43% af de tidligere halte grise og hos 36% af de ikke-halte grise. Denne forskel var ikke signifikant (Tabel 3). Det var langt overvejede albueleddene, der havde osteochondrotiske forandringer (89% hos de tidligere halte og 95% hos de ikke-halte).

Osteochondroseforandringer blev fundet i grise fra alle 9 besætninger. Der var ikke sammenhæng med tidligere halthed eller med isolation af M.hyosynoviae (Tabel 4). Der var signifikant oftere proliferation i ledmembranerne som tegn på ledbetændelse hos de tidligere halte (73%) end hos de ikke-halte (54%). Stærkt forandrede ledmembraner, som det kendes fra rødsyge blev ikke fundet. Ledvæsken havde signifikant oftere et uklart, rødligt og til tider fibrintilblandet indhold hos de tidligere halte grise (73%) end hos de ikke-halte (57%) (OR: 2,02, CI: 1,08-3,82), men ledvæsken havde i alle tilfælde normal viskositet, og der var ikke purulent tilblanding.

Tabel 4.

Sammenhæng mellem fund af osteochondrose og M.hyosynoviae i led hos de undersøgte svin

	Osteochondrose iet eller flere led	Isolationm.hyosynoviae	P-værdived F-test
Tidliger halte	Nej ja	3/39 4/20	0,213ns
Ikke halte	Nej ja	9/101 5/33	0,332ns

Diskussion

Når bevægelsen hos en halt gris skal undersøges kan det være vanskeligt at erkende halthed, hvis begge bagben eller alle fire ben er afficerede. Hvis der fx er ledbetændelse i begge knæled, kan det bevirke at grisen støtter ligeligt på bagbenene, dog er både for- og bagbenene ofte understillet for at overføre vægt til forparten. Det samme forhold gør sig gældende ved halthed på begge forben. Ved diagnostik af halthed i besætningen blev der udtaget ledvæske fra haseled af praktiske grunde. Det ville have været optimalt at aflive de udvalgte grise og foretage obduktion på dem, men der var også ønske om at følge de undersøgte grise i tiden efter den akutte sygdom. Ved udvælgelse af materiale fra slagteri, blev kun de store led i venstre side undersøgt. Dette blev skønnet at være dækkende idet osteochondrotiske forandringer som oftest findes bilateralt på dyret (Nielsen 1973, Jørgensen et al. 1995). Slagteled blev kun undersøgt makroskopisk, da det blev antaget, at det er de makroskopiske forandringer, der kan knyttes til kliniske tegn på halthed. Slagteundersøgelsen fandt sted flere uger, i visse tilfælde måneder, efter dyrets kliniske sygdom i besætningen; derfor kan der være en usikker årsagssammenhæng mellem slagtefund og klinisk sygdom. Påvisning af M.hyosynoviae og ledpatogene bakterier i ledvæske ved dyrkning er specifikke metoder, men der skal være en vis mængde levende organismer tilstede for at opnå påvisning. Derfor kan nogle tilfælde blive overset ved mikrobiologisk dyrkning. Forekomsten af ledbetændelse med isolation af M. hyosynoviae i denne undersøgelse svarer til resultater af andre danske undersøgelser (Buttenchøn et al. 1995; Friis et al. 1992). Påvisning af M. hyosynoviae i led hos klinisk raske dyr er også tidligere rapporteret (Hagedorn-Olsen et al. 1999; Ross and Spear 1973)

Konklusion

Mycoplasmaledbetændelse med isolation af M.hyosynoviae var den primære årsag til alvorlig akut halthed hos ung- og slagtesvin på 24-95 kg i de 9 undersøgte besætninger. Akut halte grise havde oftest bløde, ikke-varme, ledhævelser. Der blev ikke fundet indikation på bakterielle ledbetændelser i undersøgelsen. Ved slagtning blev der fundet osteochondrotiske forandringer i albueled, men disse kunne ikke knyttes til den observerede halthed tidligere i besætningen. En halthed, der ydermere i alle de undersøgte tilfælde kun angik grisenes bagpart.

De akut halte grises velfærd var tydeligvis negativt påvirket og dyrene havde vanskeligt ved at undgå konflikter og ved at optage vand og foder. De halte grise blev sjældent flyttet til en aflastningssti. I alt 5% af de halte grise blev aflivet i besætningen, de øvrige 95% restituerede sig fuldstændigt i løbet af en uge. Uanset behandling blev den daglige tilvækst fra sygdomsperioden og frem til slagtning tilsyneladende ikke påvirket negativt hos syge grise sammenlignet med raske stifæller. De ni undersøgte besætninger var gennemsmittede med M.hyosynoviae. Hovedparten af de undersøgte ung- og slagtesvin var raske smittebærere af M.hyosynoviae og organismen blev også isoleret fra ledvæske hos klinisk raske dyr. Der er fortsat et stort behov for at få undersøgt M.hyosynoviae’s patogenese, immunitetsforhold og de faktorer, der har betydning for alvorlige kliniske manifestationer af mycoplasmaledbetændelse i slagtesvinebesætninger. j

Litteratur

Buttenschøn J, Svensmark B, Kurval K: Non-purulent arthritis in Danish slaughter pigs. I. A study of field cases. J. Vet. Med. A, 1995, 42, 633-641.

Christensen J, Ellegaard B, Petersen BK, Willeberg P, Mousing J: Pig health and production surveillance in Denmark: sampling design, data recording, and measures of disease frequency. Prev. Vet. Med., 1994, 20, 47-61.

Friis NF, Szancer J: Sensitivity of certain porcine and bovine mycoplasmas to antimicrobial agents in a liquid medium test compared to a disc assay. Acta vet. scand., 1994, 35, 389-394.

Friis NF, Ahrens P, Larsen H: Mycoplasma hyosynoviae isolation from the upper respiratory tract and tonsils of pigs. Acta vet. scand., 1991, 32, 425-429.

Friis NF, Hansen KK, Schirmer AL, Aabo S: Mycoplasma hyosynoviae in joints with arthritis in abattoir baconers. Acta vet. scand., 1992, 33, 205-210.

Hagedorn-Olsen T, Nielsen NC, Friis NF: Induction of arthritis with Mycoplasma hyosynoviae in pigs: Clinical response and re- isolation of the organism from body fluids and organs. J. Vet. Med. A, 1999, 46, 317-325.

Hariharan H, MacDonald J, Carnat B, Bryenton J, Heaney S: An investigation of bacterial causes of arthritis in slaughter hogs. J. Vet. Diagn. Invest., 1992, 4, 28-30.

Jørgensen B, Arnbjerg J, Aaslyng M: Pathological and radiological investigations on osteochondrosis in pigs, associated with leg weakness. J. Vet. Med. A, 1995, 42, 489-504.

Kobisch M, Friis NF: Swine mycoplasmoses. Rev. sci. tech. Off. int. Epiz., 1996, 15, (4), 1569-5.
Nielsen NC: Arthrose hos svin. Nord. Vet.-Med., 1973, 25, 17-27.

Nielsen EO, Hagedorn-Olsen T, Friis NF: An improved sampling technique for revelation of Mycoplasma hyosynoviae carrier state in pigs. Proc. of the 14th IPVS congress, Bologna, Italy, 1996a, 224.

Nielsen NC, Nielsen EO, Hagedorn-Olsen T: Field outbreaks of Mycoplasma hyosynoviae arthritis. Proc. of the 14 th IPVS congress, Bologna, Italy, 1996b, 236.

Ross RF: Predisposing factors in Mycoplasma hyosynoviae arthritis of swine. J. Infect. Dis., 1973, 127, supp. 84-86.

Ross RF: Mycoplasma hyosynoivae arthritis. In: Diseases of swine. Edited by Leman AD, Straw BE, Mengeling WL, D’Allaire S, Taylor DJ, Iowa State University Press, Ames, Iowa, Seventh edition, 1992, 545-547.

Ross RF, Spear ML: Role of the sow as a reservoir of infection for Mycoplasma hyosynoviae. Am. J. Vet. Res., 1973, 34, 373-378.

Smart NL, Miniats P, Rosendal S, Friendship RM: Glässer’s disease and prevalence of subclinical infection with Haemophilus parasuis in swine in southern Ontario. Can. Vet. J., 1989, 30, 339-343.

Smith WJ, Morgan M: Lameness and arthritis in the growing and finishing pig. The Pig Journal, 1997, 40, 9-27.

Ledbetændelse hos ung- og slagtesvin forårsaget af Mycoplasma hyosynoviae