Denne undersøgelse af forandringer i plucks hos danske slagtesvin i 1998 er en gentagelse af en tilsvarende undersøgelse i 1994. Formålet var at belyse udviklingen i sundhedstilstanden af lunger, lungehinde, hjerte og lever fra 1994 til 1998.

Den foreliggende undersøgelse af forekomsten af forandringer i plucks hos danske slagtesvin i 1998 er en gentagelse af en tilsvarende undersøgelse i 1994. Formålet med de to undersøgelser har været at få belyst udviklingen i sundhedstilstanden af lunger, lungehinde, hjerte og lever fra 1994 til 1998.

Undersøgelsens materiale blev indsamlet ved udvidet sundhedskontrol (USK), idet der ikke foretages en fuldstændig registrering af plucksforandringer hos slagtesvinene ved den offentlige kødkontrolundersøgelse. Det er søgt, at gøre resultaterne fra de to undersøgelser så sammenlignelige som muligt ved at bruge det samme forsøgsdesign, den samme diagnostiker og de samme slagtesteder ved undersøgelserne.

Hver undersøgelse har omfattet en stikprøve på ca. 10.000 slagtesvin fordelt på 3 jyske og 1 sjællandsk slagteri. Med henblik på belysning af en eventuel årstidsvariation i sygdomsforekomst blev indsamlingen af materiale fordelt på månederne marts, juni, september og december.

Ud over opgørelser af de enkelte typer af plucksforandring er årsagsrelaterede forandringer samlet i to nøgleparametre: Mycoplasma hyopneumoniae associeret forandring og Actinobacillus pleuropneumoniae (A.pp.) induceret forandring. Mycoplasme-associeret forandring, er samlebetegnelse for ukompliceret og kompliceret katarrhalsk pneumoni samt arindtrækning i de ventrokraniale lungelapper. A.pp. induceret forandring omfatter pleuropneumoni og dorso-kaudal lokaliseret lungehindebetændelse.

Ved begge undersøgelser fandtes prævalensen af lungeforandringer lavere på det sjællandske slagteri end på de jyske, både hvad angik mycoplasme-associerede forandringer og A.pp. inducerede læsioner. Denne landsdelsforskel gjorde sig ikke gældende for ormeplettet lever.

Forholdet mellem prævalens af mycoplasme-associerede forandringer hos SPF-deklarerede svin og svin med MS- eller konventionel sundhedsstatus var som 1 til 7 og forholdet mellem prævalens af A.pp. inducerede læsioner hos SPF-svin og konventionelle svin som 1 til 3. Forholdet mellem prævalensen af A.pp. inducerede læsioner hos MS-svin og konventionelle svin var som 1 til 2 i 1994 og som 1 til 1,1 i 1998.

Hos SPF-svin burde der ideelt set ikke findes mycoplasme-associerede forandringer og kun få A.pp. inducerede (forårsaget af lavpatogene A.pp.) og i MS-besætninger kun få A.pp. inducerede forandringer. Grunden til, at forskellen mellem niveauet af sygdomsforandringer i de tre sundhedskategorier ikke fandtes større, er, dels at specificiteten af de makroskopisk baserede diagnoser aldrig vil være 100%, dels at besætningernes slagteri-registrerede sundhedsstatus viste sig ikke at være helt korrekt. Det konstateredes, at de ikke acceptable forandringer altid forekom i det BLÅ sundhedssystem og ofte i reinficerede BLÅ besætninger, der ikke havde fået deres sundhedsstatus i slagteri-databasen opdateret og korrigeret i henhold til SPF-organisationens database.

Der var en signifikant sammenhæng mellem på den ene side et stigende antal svin i besætningernes dagsleverancer og på den anden side stigende niveau af mycoplasme-associerede og A.pp. inducerede forandringer. Når dagsleverancen blev øget med 20 svin, steg risikoen for mycoplasme-associerede forandringer med en faktor 1.04. For A.pp.-induceret plucksforandring steg risikoen med 1.07. For ormeplettet lever blev der fundet den omvendte sammenhæng mellem sygdomsniveau og størrelse af dagsleverance. Her faldt risikoen for ormeplettet lever med en faktor 0,68-0,76 pr. 20 flere svin i leverancer på mere end 10 svin.

Niveauet af mycoplasme-induceret lungeforandring var ca. 20% lavere hos sogrise end hos galtgrise og niveauet af ventro-kranial lungehindebetændelse ca. 15% lavere hos so- end hos galtgrise.

Prævalensen af mycoplasme-induceret lungeforandring varierede lidt i forhold til årstiden med maksimalt niveau om foråret. Prævalensen af A.pp. induceret forandring toppede forår og sommer og ormeplettet lever forekom signifikant hyppigst i eftersommeren.

Prævalensen af mycoplasme-associerede forandringer faldt fra 1994 til 1998 fra næsten 40% til 25%. Faldet skal formentlig forklares ved den udbredte anvendelse af vaccine mod M. hyopneumoniae-infektion i den mellemliggende periode samt øget brug af staldsektionering og holddrift i besætningerne. Til trods for, at den gennemsnitlige besætningstørrelse i slagteriernes opland øgedes til næsten det dobbelte i perioden, må virkningen af de sygdomsforebyggende kontrolforanstaltninger mod mycoplasme-associerede forandringer således have mere end opvejet den negative virkning af den øgede besætningsstørrelse. Den samme positive udvikling gjaldt ikke de A.pp. inducerede forandringer, der ikke ændrede prævalens fra 1994 til 1998.

Den gennemsnitlige prævalens af brysthindear, der er kødkontrollens mål for lungehindebetændelse, steg fra 19% på materialet fra 1994 til 24% i 1998-materialet. Eftersom det USK-registrerede lungehindebetændelseniveau udviste et mindre fald i perioden, synes der at være sket en intensivering af kødkontrollens brysthindearregistrering fra 1994 til 1998. Ved beregning af kødkontrollens diagnostiske sensitivitet ved en speciel maximum likelihood model blev det bekræftet, at der på tre af slagterierne var sket en markant intensivering i brysthindearregistreringen fra 1994 til 1998. På det fjerde slagteri, hvor der var sket et fald i såvel den USK-registrerede lungehindebetændelse som i kødkontrollens brysthindearregistreringer, var registreringsintensiteten (sensitiviteten) den samme i 1994 som i 1998.

Der blev mellem alle slagterier konstateret store forskelle i registreringsintensitet af brysthindear. I 1994 varierede kødkontrollens sensitivitet således mellem 29% og 62% og i 1998 mellem 39% og 89%.

Summary

The prevalence of pneumonia, pleuritis, pericarditis and liver spots in Danish slaughter pigs in 1998, including comparation with 1994.

In 1998 an extended post-mortem examination was performed on 10,000 plucks (lungs, pleura, pericardium, liver) from slaugther pigs delivered to 3 slaughter plants in the peninsula of Jutland and 1 slaughter plant on the island of Zealand. The examination was a repetition of a similar examination in 1994.

Relevant pathological findings in the lungs were categorized in two main groups: Mycoplasma hyopneumoniae associated or Actinobacillus pleuropneumoniae (A.pp.) induced lesions. The first group included catharrhal pneumonia and fissures in the ventro-cranial lung lobes, the second group pleuropneumonia and pleuritis localized in the dorso-caudal part of the lung.

Pathological findings were less frequently detected in pigs at the Zealand slaughter plant than in the Jutlandic pigs in both 1994 and 1998.

The prevalence of Mycoplasma hyopneumoniae lesions, A.pp. lesions and white spots in the liver were associated with the number of pigs per delivery. As the pigs per delivery increased with 20 pigs the risk of having Mycoplasma hyopneumoniae associated lesions increased with 1.04 and A.pp. induced lesions with 1.07 times. On the contrary, the risk of having white spots decreased with 0.68-0.76 times by increasing the delivery with 20 pigs for deliveries beyond 10 pigs.

The level of Mycoplasma hyopneumoniae associated lesions and ventro-cranial localized pleuritis was lower in female pigs than in male castrates, respectively 20% and 15%. The prevalence of Mycoplasma hyopneumoniae associated lesions appeared to be highest in the spring and A.pp. induced lesions highest in the spring and summer. White spots in the liver were found to be significantly highest in the autumn.

From 1994 to 1998 the prevalence of Mycoplasma hyopneumoniae associated lesions was found to decrease from almost 40% to 25%, probably due to widespread use of vaccine against Mycoplasma hyopneumoniae since 1994. Besides, various types of non continuous production systems have become more common. The level of A.pp. induced lesions and white spots in the liver were found to be equal in 1994 and 1998.

The frequency of parietal pleuritis on the chest wall recorded by meat inspection increased on an average for all slaughter plants from 19% in 1994 to 24% in 1998. At the same time the frequency of visceral pleuritis on the lung surface recorded by extended post-mortem examination decreased from 35% to 31%. Apparently, the intensity of pleuritis recording by the meat inspection had increased, as the extended examination was performed in exactly the same way both years.

Indledning

I 1994 blev der foretaget en landsdækkende registrering af sygdomsforandringer i brysthuleorganer og lever (pluckset) på danske slagtesvin (Christensen 1995). Indsamling af sygdomsdata foregik ved udvidet sundhedskontrol (USK) på ca. 10.000 slagtesvin. Materialet var udvalgt som en stikprøve, der repræsenterede alle svineslagtninger i landet. Undersøgelsen blev gentaget i 1998 for så objektivt som muligt at kunne sammenligne plucksorganernes sundhedstilstand de to år.

Det er vigtigt for branchen at have et pålideligt kendskab til hyppigheden af sygdomsforandringer hos slagtedyrene, idet de afspejler forskellige lidelser under dyrenes opvækst. Disse lidelser kan have betydelige produktionsøkonomiske konsekvenser for producenterne, ligesom de naturligvis også er uønskede ud fra et velfædsmæssigt synspunkt. Det velfærdsmæssige aspekt debatteres jævnligt i pressen, oftest på baggrund af offentliggjorte data fra slagteriernes kødkontrolundersøgelse. I sidstnævnte sammenhæng er det naturligvis i branchens interesse at kunne bidrage med objektiv information i en ofte følelsesladet debat.

Det er især de registrerede brysthindear, der fokuseres på i den offentlige diskussion. Det skyldes, at brysthindear er den altdominerende sygdomsbemærkning på slagtesvinene. Den udgør således omkring 70% af samtlige bemærkninger. Patologisk-anatomisk er et brysthindear en kronisk brysthindebetændelse, der diagnosticeres på slagtekroppen. Den i undersøgelsen registrerede lungehindebetændelse har oprindelse i samme akutte lidelse som brysthindearret. Der må derfor formodes at være en stærk sammenhæng på individniveau mellem kødkontrol-registreret brysthindear og USK-registreret lungehindebetændelse. Graden af overensstemmelse mellem den USK-registrerede lungehindebetændelse og den kødkontrolregistrerede brysthindebetændelse blev i undersøgelsen belyst på slagteriniveau. Sammenhængen mellem forekomsten af lungehindebetændelse og brysthindebetændelse på det samme svin blev tillige undersøgt på et kontrolmateriale af svin, hvor begge diagnoser blev stillet af samme person.

Ud over brysthindebetændelse registrerer kødkontrollen kun ganske få sygdomsforandringer i lungen og i det øvrige plucks, nemlig sådanne læsioner, der kan have betydning for den kødkontrolmæssige bedømmelse af slagtedyret. Det drejer sig primært om akutte betændelsestilstande. Ved den gennemførte udvidede sundhedskontrol blev samtlige forandringer i pluckset registreret og kvantiteret på en standardiseret måde (Christensen 1997a).

Materiale og metoder

Det undersøgte materiale omfatter 10.115 plucks udtaget som stikprøve fra i alt 100.058 svineslagtninger på 4 store slagterier A, B, C og D beliggende henholdsvis i Vendsyssel, Midtjylland, Sønderjylland og på Sjælland. Den samlede stikprøve bestod af i alt 16 basisprøver på hver ca. 650 plucks. På det enkelte slagteri blev der undersøgt fire basisprøver med ca. et kvart års interval. Tidspunkterne for undersøgelserne var december 1997, marts 1998, juni 1998 og september 1998. Prøverne blev fordelt således, for at en eventuel årstidseffekt på forekomsten af sygdomsforandringer kunne klarlægges og kvantiteres.

Den enkelte basisprøve fuldførtes på en enkelt slagtedag. For at få plucks fra flest mulig besætninger repræsenteret i prøven udstraktes undersøgelserne over det meste af arbejdsdagen. Det betød i praksis, at hvert andet plucks på slagtekæden blev undersøgt. Af praktiske grunde foregik plucksundersøgelsen på samme slagtekæde fra gang til gang.

De påviste plucksfund blev registreret løbende på en mobil terminal med en skærm af "touch"-typen. På skærmen var defineret et felt for hver type forandring. En forandring blev indtastet ved at berøre skærmen i det definerede felt. Forandringens størrelse/intensitet registreredes ved at aktivere skærmfeltet fra 1 og op til 3 gange. En akut forandring registreredes ved at aktivere et specielt defineret "akut"-felt, før indtastning af den aktuelle forandring.

Ved indtastning af undersøgelsesresultatet tildeltes plucksene et fortløbende nummer. Dette løbenummer kobledes til nummeret på det hængejern, som transporterede den korresponderende slagtekrop. Hængejernsnummeret blev aflæst af en assisterende operatør, som noterede det i et skema sammen med løbenummeret fra den mobile terminal. Den endelige kobling af hængejernsnumre og plucksdata foregik ved indtastning af operatørens liste med løbe- og hængejernsnumre i en datafil og sammenkøring af denne med plucksdata-filen.

Via hængejernsnumrene sammenkørtes plucksdataene med slagteriets øvrige data på de undersøgte svin, herunder fusions- og leverandørnumre samt leverandørens sundhedsstatus. Disse data blev indhentet elektronisk fra LEC (Landbrugets EDB-Centraler). De involverede leverandørbesætningers slagteriregistrerede sundhedsstatus blev suppleret med oplysninger fra SPF-organisationen for den aktuelle periode.

Konstaterede forandringer blev på grundlag af makroskopisk diagnostik rubriceret i følgende kategorier: ukompliceret eller kompliceret katarrhalsk pneumoni, interlobulær arindtrækning, akut-subakut eller kronisk pleuropneumoni, embolisk pneumoni, "uspecifik" katarrhalsk pneumoni, akut eller kronisk lungehindebetændelse, akut eller kronisk pericarditis, parasitære noduli i lever (ormepletter). De relevante forandringstyper samledes yderligere i følgende to årsagsrelaterede kategorier: 1) Mycoplasma hyopneumoniae associeret forandring, der er samlebetegnelse for ukompliceret og kompliceret katarrhalsk pneumoni samt interlobulær arindtrækning og 2) Actinobacillus pleuropneumoniae (A.pp.) induceret forandring sammensat af pleuropneumoni og dorso-kaudal lokaliseret lungehindebetændelse. Forandringernes størrelse/intensitet (score) blev gradueret som vist i efterfølgende opstilling.

Forandring	Score	Definition
Pneumoni	0 1 2 3	ikke pneumoni under 5 volumen% af lungen angrebet 5-10 volumen% af lungen angrebet over 10 volumen% af lungen angrebet
Lungehindebetændelse	0 1 2 3	ikke lungehindebetændelse under 10 areal% af lungens dorsolaterale overflade angrebet 10-20 areal% af lungens dorsolaterale overflade angrebet over 20 areal% af lungens dorsolaterale overflade angrebet
Parasitære noduli i lever	0 1 2 3	ikke ormepletter 1-4 ormepletter 5-15 ormepletter over 15 ormepletter

Kvantitering af de enkelte forandringstyper blev for det første udtrykt ved den gennemsnitlige hyppighed, hvor forandringer af enhver størrelse/grad (score) over 0 talte med som forandring. Der registreredes 1 forandring i hver af de tre grupper: mycoplasme associeret forandring, Actinobacillus pleuropneumoniae (A.pp.) induceret forandring og lungehindebetændelse i alt, hvis en eller flere af gruppens forandringer var til stede. For det andet beregnedes forandringernes gennemsnitlige udbredelse (score), hvor også plucks uden forandring (score: 0) blev medtaget. I en enkelt opgørelse er scoren tillige beregnet som gennemsnit for de plucks, der havde forandringen.

Prævalensen af sygdomsforandringer er opgjort i forhold til det enkelte slagteri, den deklarerede sundhedsstatus på leverandørbesætningen og kønnet på det tilhørende slagtesvin, årstiden for slagtning og størrelsen af leverandørens leverance.

For at vurdere, om stikprøverne var repræsentative for alle slagtninger på prøvedagene, blev data på plucks fra både stikprøver og dagens samlede slagtninger opgjort for fordeling på køn, leverancestørrelse (dagens samlede slagtninger pr. leverandørnummer) og sundhedsstatus.

Med henblik på objektiv undersøgelse af sammenhængen mellem brysthindebetændelse og lungehindebetændelse på individniveau er der på slagteri B undersøgt 728 svin, hvorpå der simultant blev undersøgt for såvel brysthindebetændelse som lungehindebetændelse af samme undersøger. Alle grader af forandring blev registreret.

Den gennemsnitlige størrelse af de enkelte slagteriområders slagtesvinebesætninger blev indhentet fra Danmarks Statistik (Anon. 1997).

Statistiske analyser

Den gennemsnitlige udbredelse af sygdomforandringer (målt som scores) blev sammenlignet mellem slagterier ved hjælp af en blandet model (proc mixed, SAS). Analyserne blev korrigeret for samtidig effekt af dyrenes køn, sundhedsstatus, årstid, leverancestørrelse samt besætning.

Endvidere undersøgtes om der var en sammenhæng mellem forekomsten af sygdomsforandringer og hhv. slagteri, sundhedsstatus, køn, leverancestørrelse og årstid ved hjælp af logistisk regression (proc logist, SAS). Analyserne af de ovennævnte sammenhænge blev korrigeret for samtidig effekt af øvrige relevante faktorer, samt for besætningseffekt ved hjælp af William’s procedure (Collett 1991). Ved analyserne anvendtes en Bonferroni korrektion af P-værdierne som følge af multiple sammenligninger.

Forekomsten af lunge-/brysthindebetændelse blev bestemt ved hjælp af 2 forskellig metoder på de samme dyr: USK- og kødkontrolundersøgelse. Det har derfor været muligt at estimere kødkontrolundersøgelsens sensitivitet og specificitet, samt den sande prævalens af lungehindebetændelse under anvendelse af en metode beskrevet af Hui og Walter (1980). Metoden forudsætter, at der er anvendt to uafhængige tests på hvert individ ved diagnostiseringen af en sygdomforandring og at disse to tests er anvendt i mindst to forskellige grupper med forskellig prævalens. I denne undersøgelse udgjorde dyr fra besætninger med hhv. SPF-, MS-, og konventionel sundhedsstatus de tre grupper, der blev brugt i analysen ligesom ved den tilsvarende analyse af "Horsens-data" (Willeberg et al. 1997). Estimationen blev gennemført ved hjælp af Gibbs-sampling (Enøe et al. 1997).

Sammenhængen mellem forekomsten af lungehindebetændelse detekteret vhj. af USK- og kødkontrolundersøgelse blev undersøgt med McNemar’s test og graden af overensstemmelse mellem de to metoder blev bestemt vhj. af en simpel kappa koefficient (proc freq, SAS).

Det tilnærmede antal lungehindebetændelsefund per 1000 slagtede dyr, der ikke registreres hvis der anvendes kødkontol frem for USK, blev bestemt som "Approximate Difference in Non-Detection Rate" (ADNDR) (Willeberg et al. 1994).

Resultater

Karakteristik af det indsamlede materiale 1998

Efter frasortering af ikke identificerbare observationer er der i perioden december 1997 til september 1998 blevet undersøgt plucks fra 10.115 svin, som var leveret i 1.353 forskellige leverancer. Nogle besætninger bidrog med svin til mere end en af de fire undersøgelser, således at antallet af involverede leverandørnumre i USK-undersøgelsen var 1097. Der blev opsamlet henholdsvis 2.644, 2.656, 2.641 og 2.174 plucks på slagterierne A, B, C og D (tabel 1). Stikprøverne hidrørte fra et samlet materiale på 100.050 slagtesvin, hvilket var alle de svin, der på undersøgelsesdagene blev tilført de aktuelle slagterier.

Tabel 1. Karakteristik af stikprøver og de samlede slagtninger på prøvedage 1998

Slagteri	--- A ---		--- B ---		--- C ---		--- D ----
	N	Pct.	N	Pct.	N	Pct.	N	Pct.
Stikprøvens slagtninger
Plucks undersøgt Antal leverandørnumre involveret Plucks us. / lev.nr.	2644 228 11,6		2656 326 8,2		2641 235 11,2		2174 308 7,1
Slagtninger i alt på prøvedage
Antal svin slagtet Antal leverandørnumre involveret Slagtninger / lev.nr. Slagtninger / levnr. i stikprøver	18159 517 35,1 43,5		23115 535 43,2 44,3		21551 491 43,9 45,2		37225 1627 22,9 25,0
Stikprøvens andel af alle slagtn.		14,6		11,5		12,3		5,8
Kønsfordeling i stikprøven
Sogrise Galtgrise		49,5 50,5		47,9 52,1		49,8 50,1		62,2 37,8
Kønsfordeling, prøvedagenes slagtninger i alt
Sogrise Galtgrise Hangrise		48,6 51,3 0,1		47,5 52,3 0,2		45,8 46,7 7,5		49,7 32,3 18,0
Sundhedsstatus i stikprøven
SPF MS Konv		2,4 17,1 80,5		3,1 14,1 82,8		7,3 23,5 69,3		6,0 6,3 85,7
Sundhedsstatus, prøvedagenes slagtninger i alt
SPF MS Konv		5,3 16,5 78,2		4,0 14,3 81,7		4,3 29,4 66,3		7,2 10,9 81,9
Gns. størrelse af områdets slagtesvinebes.*	299		340		318		302
* Gns. størrelse af områdets besætninger er hentet fra Landbrugs-regnskabsstatistik 1996/1997. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, 1997.

Det gennemsnitlige antal undersøgte plucks pr. leverandørnummer, der bidrog til undersøgelsen, var henholdsvis 11,6, 8,2, 11,2 og 7,1 på slagterierne A, B, C, og D (tabel 1).

Det gennemsnitlige antal slagtninger pr. undersøgelsesdag fra leverandører til stikprøver var henholdvis 43,5, 44,3, 45,2 og 25,0 for slagteri A, B, C og D. Det tilsvarende antal slagtninger pr. leverandørnummer i det samlede materiale var 35,1, 43,2, 43,9 og 22,9. Der var således en mindre overrepræsentation af større leverancer i stikprøverne fra slagteri A.

Der indgik kun so- og galtgrise i stikprøverne, og andelen af de to køn var næsten den samme undtagen på slagteri D, hvor der var tydelig overrepræsentation af sogrise i stikprøven. Det skyldtes, at hangrise fra de involverede leverandører blev slagtet på en anden af slagteriets fire slagtelinier. Det forklarer samtidig det forholdsvis lave antal plucks, der blev undersøgt pr. leverandørnummer på dette slagteri. På slagteri B var der også et forholdsvis lavt antal plucks pr. leverandør i stikprøverne, selvom området ifølge tabel 1 havde de største besætninger. Det skyldtes, at de tilførte grise blev ligeligt fordelt på slagteriets 2 slagtekæder. Det var således kun halvdelen af plucksene, der passerede den udvidede kontrol. Slagteri C adskilte sig fra de øvrige slagterier ved at have en forholdsvis høj andel slagtesvin med SPF/MS-sundhedsstatus.

Sygdomsforandringer i plucks 1998

Forekomsten af patologiske forandringer diagnosticeret ved USK i plucksorganer er vist i tabel 2 ved prævalens og gennemsnitlig score for forandringens udbredelse/grad i organet. Den gennemsnitlige score er beregnet for såvel samtlige plucks som alene for plucks, som havde pågældende forandring.

Tabel 2. Forekomst af USK-registrerede sygdomsforandringer i plucks 1998

Slagteri	---- A ----		---- B ----		---- C ----		---- D -----
Plucks undersøgt	-- 2.644 --		-- 2.656 --		-- 2.641 --		-- 2.174 --
Forandringers prævalens og udbredelse	Pct.	score* score**	Pct.	score* score**	Pct.	score* score**	Pct.	score* score**
Med forandr. i lunge, hjerte og lever	57,0^a		64,6^b		63,0^b		52,5^a
Med forandr. i lunge og hjerte	47,1^ac		54,0^b		51,4^ab		40,2^c
Katarrhalsk pneumoni, ukompliceret	22,0	0,39 1,77^a	21,4	0,35 1,62^b	24,0	0,41 1,73^ab	20,1	0,35 1,75^ab
Katarrhalsk pneumoni, kompliceret	1,8	0,04 2,23	1,7	0,04 2,23	1,9	0,04 2,39	1,5	0,03 2,09
Interlobulær arindtrækning	2,4		3,2		2,7		2,7
Mycoplasme-associeret forandring, i alt	24,5		24,1		26,7		22,5
Pleuropneumoni	0,7	0,01 1,11	1,1	0,01 1,20	1,1	0,01 1,36	0,6	0,01 1,15
Lungehindebet., dorso-kaudal	24,9^ac	0,41^a 1,66^a	33,7^b	0,53^a 1,56^b	27,9^ab	0,43^a 1,55^b	19,7^c	0,30^b 1,53^b
A.pp.-induceret forandring, i alt	25,1^ac		34,0^b		28,2^ab		19,8^c
Lungehindebet., ventro-kranial	14,5^a	0,25^a 1,73	13,9^a	0,22^a 1,60	14,5^a	0,23^a 1,59	8,7^b	0,14^b 1,55
Lungehindebetændelse, i alt	29,7^ac	0,35^a 1,17^a	38,3^b	0,40^a 1,06^b	33,2^ab	0,35^a 1,06^b	23,4^c	0,23^b 1,02^b
Pericarditis	6,9^a		5,4^ab		5,2^b		3,9^b
Ormeplettet lever	19,4^ab	0,38^ab 1,98^ab	20,4^b	0,42^a 2,06^a	22,2^b	0,43^ab 1,92^b	20,5^a	0,39^b 1,89^b

score*: Gennemsnitlig udbredelse af forandringer i alle plucks
score**: Gennemsnitlig udbredelse af forandringer i plucks med den givne forandring

Prævalens og score for en given forandring er signifikant forskellig mellem slagterier, hvor værdien er efterfulgt af forskelligt bogstav. Analysen af forskelle mellem prævalenser er korrigeret for sundhedskategori, leverancestørrelse, årstidsvariation og besætningseffekt. Analysen af forskelle mellem scores er endvidere korrigeret for indflydelse af dyrenes køn.

Som det fremgår, var prævalensen af plucks med mindst én forandring, inklusiv ormepletter i lever, lavest på det sjællandske slagteri D. Det samme gjaldt, når ormeplettet lever ikke medregnedes. Specielt udmærkede slagteri D sig ved en forholdsvis lav prævalens af lungehindebetændelse. Når der korrigeredes for effekt af besætning, leverancestørrelse, sundhedsstatus og årstidsvariation var niveauet af forandringer på slagteri D dog kun signifikant lavere end på slagteri B og C.

Der blev naturligt nok konstateret store forskelle mellem prævalenserne af sygdomsforandringer hos SPF-svin, MS-svin og konventionelle svin (tabel 3). Som det kunne forventes, var prævalensen af mycoplasme-associeret forandring signifikant højere hos MS-svin og konventionelle svin end hos SPF-svin. Det samme gjaldt for A.pp.-inducerede forandringer, dog ikke for pleuropnemonisk forandring i selve lungevævet. Denne forandring blev fundet hos 5 svin, der ifølge slagteridatabasens angivelse havde SPF-status. Ved konferering med SPF-organisationens registreringer var to af svinene fra to blå SPF-besætninger og tre fra to besætninger, der havde mistet deres SPF-status. Der blev endvidere fundet 14 MS-svin med pleuropneumoniske lungeforandringer. Ifølge SPF-organistionens register hidrørte 9 af disse svin fra 6 blå MS-besætninger og 5 fra 4 besætninger, der havde mistet deres MS-status.

Tabel 3. Forekomst af USK-registrerede sygdomsforandringer i plucks i forhold til sundhedsstatus 1998

Sundhedsstatus	SPF	MS	Konv
Antal plucks undersøgt	470	1.587	8.058
Med forandring i plucks, pct.
Katarrhalsk pneumoni, ukompliceret Katarrhalsk pneumoni, kompliceret Interlobulære arindtrækninger Mycoplasmeassocierede forandringer	3,6^a0,4 0,4^a 4,0^a	25,4^b 1,8 3,5^b 28,5^b	22,4^b 1,8 2,8^b 25,0^b
Pleuropneumoni Lungehindebet., dorso-kaudal A.pp. inducerede forandringer	1,1 9,6^a 10,0^a	0,9 25,2^b 25,3^b	0,9 28,2^b 28,5^b
Lungehindebet., ventro-kranial Lungehindebetændelse, i alt	6,4^a 11,7^a	13,7^b 30,3^b	13,3^b 32,8^b
Pericarditis	3,6	6,4	5,4
Lever med ormeknuder	12,1^ab	16,3^a	22,0^b
Prævalenserne er signifikant forskellige mellem sundhedsstatus, når værdierne er efterfulgt af forskelligt bogstav.

Analyse af forskellen i prævalensen er korrigeret for effekt af slagteri, leverancestørrelse, besætning og årstid.

Blandt svin i SPF-gruppen var der 19 med mycoplasme-induceret forandring. Ifølge SPF-organisationens register kom 5 af disse svin fra 3 blå SPF-besætninger og 14 fra besætninger med mistet SPF-status.

Pericarditis forekom med lavere prævalens i SPF-plucks end i MS-plucks og konventionelle plucks. Forskellene var dog ikke statistisk signifikante. Prævalensen af ormeplettet lever var lavere i MS-besætninger end i konventionelle. Forskellen var dog kun statistisk signifikant mellem MS- og konventionelle besætninger.

Prævalensen af mycoplasme-induceret lungeforandring var signifikant lavere hos so-grise end hos galtgrise (tabel 4). Det samme gjaldt for ventro-kranial lokaliseret lungehindebetændelse. Der var ingen signifikant kønsforskel i prævalensen af lungehindebetændelse iøvrigt. Prævalensen af ormeplettet lever var højere hos sogrise end hos galtgrise. Selv om forskellen var lille, var den signifikant.

Prævalensen af mycoplasme- og Actinobacillus pleuropneumoniae induceret lungeforandringer samt lungehindebetændelse steg og prævalensen af ormeplettet lever faldt med stigende leverancestørrelse (figur 1). Sammenhængen, korrigeret for indfyldelse af besætning, slagteri, sundhedskategori og årstid, var signifikant. Når leverancen øgedes med 20 svin steg risikoen for mycoplasmepneumoni med en faktor 1,04. For Actinobacillus pleuropneumoniae induceret lungeforandring steg risikoen med en faktor 1,07 og for lungehindebetændelse med en faktor 1,05.

Tabel 4. Forekomst af USK-registrerede sygdomsforandringer i plucks i forhold til køn 1998

Kønskategori	So	Galt
Antal plucks undersøgt	5.246	4.865
Med forandring i plucks, pct.
Katarrhalsk pneumoni, ukompliceret Katarrhalsk pneumoni, kompliceret Interlobulære arindtrækninger Mycoplasmeassocierede forandringer	19,5^a 1,7 2,2^a 21,9^a	24,7^b 1,8 3,4^b 27,5^b
Pleuropneumoni Lungehindebet., dorso-kaudal A.pp. inducerede forandringer	0,9 26,9 27,1	0,8 26,9 27,1
Lungehindebet., ventro-kranial Lungehindebetændelse, i alt	12,1^a 31,1	14,1^b 31,8
Pericarditis	5,1	5,8
Lever med ormeknuder	21,2^a	20,^b
Prævalenserne for en given forandring, korrigeret for indflydelse af besætningseffekt, sundhedskategori, årstid og besætningsstørrelse, er signifikant forskellige mellem køn, når værdierne er efterfulgt af forskelligt bogstav.

Figur 1. Procent svin med USK-registreret organforandringer i forhold til størrelse af dagsleverance til slagteri

Risikoen for ormeplettet lever faldt (for leverancer på mindst 10 svin) med stigende leverancestørrelse. Imidlertid var faldet ikke konstant. Øgedes leverancestørrelsen fra 10 til 30 faldt risikoen med en faktor 0,68 og øgedes leverancestørrelsen fra 70 til 90 faldt risikoen med en faktor 0,76.

Der var tilsyneladende en vis årstidseffekt for nogle af forandringerne (tabel 5). Mens der efter korrektion for indflydelse af besætning, slagteri, leverancestørrelse og sundhedskategori ikke var signifikant årstidseffekt på ukompliceret katarrhalsk pneumoni var prævalensen af kompliceret katarrhalsk pneumoni højst i december og marts. Arindtrækninger efter katarrhalsk pneumoni var signifikant hyppigst ved decemberundersøgelsen.

Pleuropneumoni forekom med højst prævalens ved undersøgelsen i december, lungehindebetændelse i marts og juni, og prævalensen af ormeplettet lever fandtes signifikant hyppigst i september.

Tabel 5. Forekomst af USK-registrerede sygdomsforandringer i plucks i forhold til årstid 1998

Årstid	Dec. 1997	Mar. 1998	Jun. 1998	Sep. 1998
Antal plucks undersøgt	2.355	2.461	2.595	2.691
Med forandring i plucks, PCT
Katarrhalsk pneumoni, ukompliceret Katarrhalsk pneumoni, kompliceret Interlobulære arindtrækninger Mycoplasmeassocierede forandringer	22,6 1,8^ab 4,1^a 26,9	26,5 2,8^a 2,1^b 29,5	19,8 1,2^b 2,1^b 21,4	19,3 1,2^b 2,9^ab 21,2
Pleuropneumoni Lungehindebet., dorso-kaudal A.pp. inducerede forandringer	1,5^a 27,1 27,6	0,7^b 28,4 28,7	0,9^ab 28,4 28,6	0,5^b 23,8 23,9
Lungehindebet., ventro-kranial Lungehindebetændelse, i alt	12,3^ab 31,8^ab	15,2^a 33,9^ab	14,6^a 33,9^a	10,5^b 26,5^b
Pericarditis	4,3^a	6,2^b	5,9^ab	5,2^ab
Lever med ormeknuder	15,3^a	19,7^a	16,5^a	30,3^b
Værdierne for en given forandring, korrigeret for indflydelse af besætning, slagteri, sundhedsstatus og leverancestørrelse, er signifikant forskellige mellem slagtemåneder, hvor værdien er efterfulgt af forskelligt bogstav

Ud over de allerede nævnte forandringer blev der registreret 14 tilfælde af embolisk pneumoni (0,1%) og 52 tilfælde (0,5%) af "uspecifik" katarrhalsk pneumoni - en pneumoniform, der optræder som velafgrænsede, stærkt røde, lobulære, katarrhalsk-fibrinøse fortætninger spredt i lungen (induceret af influenza? lavpatogene A. pleuropneumoniae typer?). I 9 tilfælde var den registrerede pleuropneumoni akut, hvilket også gjaldt 10 tilfælde af lungehindebetændelse. De få akutte forandringer blev i alle opgørelser inkluderet i de tilsvarende kroniske forandringer.

Ved al registrering af lungehindebetændelse blev forandringen registreret i henhold til placering på lungen, henholdsvis som beliggende dorso-kaudalt eller ventro-krani alt. Risikoen for dorso-kaudal lungehindebetændelse hos dyr med pleuropneumoni var 2,8 gange højere end hos dyr uden pleuropneumoni. Den tilsvarende øgede risiko for ventro-kranial lungehindebetændelse var 1,3, altså kun halvt så stor.

Forholdet mellem kødkontrolregistreret brysthindear og USK-registreret lungehindebetændelse og niveau i 1994 og 1998

I tabel 6 er der vist opgørelser over kødkontrolregistreret brysthindear og USK-registreret lungehindebetændelse på slagteriniveau. For at kunne sammenligne med undersøgelsen i 1994 er data fra denne undersøgelse medtaget.

Som det fremgår, blev der begge år registreret flere dyr med lungehindebetændelse end med brysthindear. Forskellen var dog betydelig mindre i 1998 end i 1994 undtagen for slagteri C, hvor der var samme forskel. I begge år var forskellen mellem kødkontrollens brysthindearregistreringer og de USK-registrerede lungehindebetændelser langt større på slagteri B end på de øvrige slagterier.

Gennemsnitlig steg den kødkontrolregistrerede brysthindearprævalens fra 1994 til 1998, mens prævalensen for den USK-registrerede lungehindebetændelse samtidig faldt. Den estimerede "sande" lunge-brysthindebetændelse faldt ligeledes undtagen på slagteri C, hvor den var konstant.

Estimaterne af kødkontrollens sensitivitet og specificitet med hensyn til registrering af lunge-brysthindebetændelse viser meget store forskelle mellem slagterierne inden for samme år. Størst forskel er der mellem slagteri A og B, hvor forholdet mellem sensitivitetsværdierne oversteg 2:1. Det fremgår endvidere, at der undtagen for slagteri C er sket en betydelig øgning af sensitiviteten fra 1994 til 1998.

Kødkontrollens lavere sensitivitet bevirker, at der i forhold til USK mistes registreringer af lungehindebetændelse. I tabellen er det vist for hver enkelt slagteri, hvor mange det drejer sig om pr. 1000 undersøgte dyr (beregnet som ADNDR). Graden af overenstemmelse mellem kødkontrol- og USK-undersøgelsens lungehindebetændelseregistreringer fremgår endvidere af den viste kappakoefficient, der ved fuld overensstemmelse antager værdien 1.

Tabel 6. Kødkontrolregistreret brysthindear og USK-registreret lungehindebetændelse

Slagteri	År	A	B	C	D
Antal undersøgte svin	1994 1998	2.249 2.644	2.234 2.656	2.277 2.647	2.100 2.324
Prævalens afkødkontrolregistreret brysthindear	1994 1998	26,3^a 35,0^ab	11,6^b 15,4^a	25,1^a 22,1^a	12,3^b19,9^b
Prævalens af USK-registreret lungeh.betændelse	1994 1998	36,1^a 29,7^ac	38,0^b 38,3^b	36,4c 33,2^ab	27,7^c 23,3^c
Prævalens af lunge-brysthindebet. ("sand" prævalens)*	1994 1998	38,1 34,9	39,6 37,7	35,4 35,9	26,1 25,6
Kødkontrollens sensitivitet*	1994 1998	61,6 89,2	28,8 39,4	58,9 60,3	45,0 77,9
Kødkontrollens specificitet*	1994 1998	95,5 94,5	99,6 99,2	93,3 99,3	99,6 98,1
Mistede lunge-brysthindebet.fund / 1000 dyr ved kødkontrol i stedet for USK (ADNDR)	1994 1998	123 70	293 264	138 128	170 16
Kappa test for sammenhæng mellem fund ved kødkontrol og USK (kappa-værdi)	1994 1998	0,554 0,636	0,290 0,386	0,497 0,511	0,419 0,611

Værdierne for prævalens, korrigeret for indflydelse af besætning, leverancestørrelse, sundhedskategori og årstid, er signifikant forskellige mellem slagterier, hvor værdien er efterfulgt af forskelligt bogstav

* Estimeret ved hjælp af Gibbs-sampling

Det blev på 728 svin målt, hvor god en sammenhæng der var mellem forekomst af brysthinde- og lungehindebetændelse på samme dyr, når de to forandringer blev undersøgt simultant og af samme person (tabel 7). Ved McNemars test viste der sig ingen statistisk forskel på resultatet af de to undersøgelsesmetoder (P=0,059). En beregnet Kappa-koefficient på 0,80 viser i overensstemmelse hermed, at der var god omend ikke perfekt overensstemmelse mellem resultaterne af de to undersøgelser.

Tabel 7. Forekomst af USK-registreret fibrøs forandring på brystvæg og lunge opgjort på individniveau hos 728 svin

	------------- Antal svin -------------		----- Test ------
	Lungehindebetænd.	Ikke lungehindebetænd.	Kappa	McNemar
Brysthindebetændelse Ikke brysthindebetændelse	387 (53,2%) 28 (3,8%)	44 (6,0%) 269 (37,0%)	0,80	3,6 p=0,059

Diskussion

Den foreliggede undersøgelse af plucksforandringer hos danske slagtesvin i 1998 er en opfølgning af en tilsvarende undersøgelse 4 år tidligere. De to undersøgelser er designet og udført på samme måde for at gøre undersøgelsesresultaterne sammenlignelige. Det er således den samme person, der har foretaget den diagnostiske undersøgelse, og undersøgelsen er foretaget på de samme tidspunkter af året og på de samme slagterier.

Ved forrige undersøgelse indgik kun plucks fra leverandører, der havde fået undersøgt mindst 2 plucks, da det den gang antoges, at der var øget risiko for fejlregistreret leverandør ved forekomst af et enkelt plucks fra leverandøren. I den sidste undersøgelse er alle undersøgte plucks medtaget, da en frasortering af de få plucks fra leverandører med et enkelt undersøgt plucks ikke bevirkede mærkbare forskelle i undersøgelsens resultater. Ved den fornyede statistiske behandling af materialet fra 1994 er samtlige pluks derfor medtaget.

Som ved forrige undersøgelse havde svinene, der tilførtes det sjællandske slagteri, en tydeligt lavere prævalens af lunge- og pleuraforandringer end svin, som slagtedes på de tre jyske slagterier. Forskellen er dog ikke så markant ved den seneste undersøgelse. Det kan til dels hænge sammen med, at der i den mellemliggende periode er blevet mindre forskel i besætningsstørrelserne i slagteriernes afhentningsområde. For, som det fremgår af undersøgelsen, har leverancestørrelsen tæt sammenhæng med besætningsprævalens for både lunge- og lungehindeforandring. Prævalensen steg således med stigende leverancestørrelse.

Den gennemsnitlige udbredelse (score) af de enkelte organforandringer havde på slagteriniveau ikke nogen systematisk sammenhæng med prævalensen. Da forandringernes størrelse i høj grad afhænger af deres alder, synes det mindre relevant at registrere deres størrelsesscore i store screeningsundersøgelser som den foreliggende. Derimod må det ved udvidet sundhedskontrol af besætningsleverancer fortsat anses for vigtigt at få bedømt udbredelsen af tilstedeværende forandringer, idet det på besætningsplan ofte er særdeles relevant at få vurderet læsionernes alder. Friske læsioner vil som hovedregel være større end ældre læsioner.

Selvom den gennemsnitlige besætningsstørrelse ifølge Danmarks Statistik næsten er fordoblet i perioden mellem de to undersøgelser, er der samtidig sket et markant fald i prævalensen af mycoplasme-induceret forandring (i gennemsnit fra næsten 40% til omkring 25%). Faldet i mycoplasme-inducerede pneumonier er formentlig en effekt af de sidste års oplysningskampagne om de sundhedsmæssige fordele ved holddrift og sektionering af staldanlæg, specielt i store besætninger.

En anden faktor, der kan have reduceret de mycoplasme-inducerede pneumonier, er en øget anvendelse af vaccine mod almindelig lungesyge, idet denne vaccination typisk halverer pneumoniprævalensen hos slagtesvinene (Weiss og Petersen 1992, Christensen og Vraa-Andersen 1993). Når antallet af slagtede svin sættes i forhold til solgte vaccinedoser, var omkring 11% af slagtesvinene vaccineret i 1994 mod ca. 18% i 1998.

Prævalensen af A.pp.-induceret plucksforandring (pleuropneumoni og dorso-kaudal lungehindebetændelse) forblev næsten uændret i perioden 1994 til 1998, gennemsnitlig omkring 28% og 27% ved USK-undersøgelsen i 1994 og 1998. Grunden til, at prævalensen ikke er faldet for denne forandringstype, kan være, at de A.pp.-inducerede forandringer, som det også fremgår af undersøgelsen, er mere påvirket af stigende besætningsstørrelse. Risikoen for A.pp.-induceret forandring steg således med en faktor 1,07 ved øgning af en given leverance med 20 svin. Den tilsvarende risiko var for mycoplasme-induceret forandring 1,04.

Den konstaterede sammenhæng mellem stigende størrelse af besætningsleverance (besætningsstørrelse) og stigende lungehindebetændelseprævalens er i overensstemmelse med tidligere danske undersøgelser (Christensen 1981, Willeberg et al. 1984, Mousing et al. 1990, Holm 1993). I undersøgelsen af Holm steg brysthindearprocenten i slagtesvinebestninger med 1,1 for hver gang den årlige leverance af slagtesvin blev øget med 1000.

Prævalensen af lungehindebetændelse uanset beliggenhed (dorso-kaudal og/eller ventro-kranial) faldt lidt fra 1994 til 1998. Det skyldtes især en lavere forekomst af ventro-kranial lungehindebetændelse, hvad der nok skal begrundes med det markante fald i prævalensen af katarrhalsk pneumoni, der jo netop placerer sig i den ventro-kraniale del af lungen.

Det er værd at bemærke sig, at prævalensen af pericarditis både i 1994 og 1998 var højst i MS- og lavest i SPF-plucks, hvad der synes at bekræfte, at Mycoplasma hyopneumoniae kan være medvirkende årsag til pericarditis hos slagtesvin (Jensen et al. 1995).

Ved analyse af materialet i forhold til sundhedsstatus viste det sig ved konferering med SPF-organisationens database, at besætningernes sundhedsstatus, som den fremgik af LEC's slagtedatabase, ikke var blevet opdateret løbende. Besætningernes slagteriregistrerede sundhedsstatus var således ikke altid i overensstemmelse med de faktiske forhold. Der synes således at være behov for en hurtigere udveksling af data mellem de to databaser. Som ventet, var det i det BLÅ SPF/MS-system, der kunne være uoverensstemmelse mellem deklareret og faktisk sundhedsstatus. Der blev derimod ikke fundet ikke-tilladte sygdomsforandringer i de mere intensivt kontrollerede RØDE SPF/MS-besætninger. Fundet af ikke-tilladte sygdomsforandringer i besætninger med sundhedsstatus deklareret i det BLÅ SPF/MS-system viser, at der kunne fanges reinfektioner ved systematisk udført USK på leverancer fra disse besætninger.

Prævalensen af svin med ormeplettet lever var næsten den samme ved de to undersøgelser. I forhold til leverancestørrelse kunne der konstateres et markant fald, altså den modsatte sammenhæng som ved lungehindebetændelse og lungebetændelse. Risikoen for orme-induceret forandring faldt således for leverancer på mindst 10 svin med en faktor omkring 0,7 ved øgning af leverancen med 20 svin.

Den mindre disposition for ormeplettet lever i store besætninger skal formentlig forklares ved den udbredte brug af spaltegulv. Herved nedsættes svinenes optagelse af infektive ormeæg (Eriksen og medarbejdere 1991). Grunden til den lavere prævalens af ormeplettet lever i SPF/MS-besætninger kan ikke umiddelbart forklares. Antagelig er forklaringen også her gulvtypen, idet der formentlig er overvægt af moderne stalde med perforeret gulv i disse besætninger.

For leverancer under 10 var der færrest ormepletter i de mindste leverancer. Det kunne skyldes, at de pågældende svin ofte er frasorterede i smågrisesælgende besætninger, hvor der formentlig gennemføres en mere intensiv ormebehandling.

Undersøgelsen viste, at det ved bedømmelse af ormeplettet lever er vigtigt at tage højde for årstiden, idet ormepletter optræder markant hyppigere sommer og eftersommer end i den øvrige del af året. Denne årstidsvariation fremgår af flere tidligere undersøgelser, f.eks. Flesjå & Ulvesæter (1979).

Prævalensen af pneumoni og lungehindebetændelse udviste en moderat årstidsvariation. For katarrhalsk pneumoni toppede prævalensen om foråret og for lungehindebetændelse om foråret og sommeren. Begge forandringer er kroniske manifestationer af lidelser, hvis akutte stadium kan have ligget 2-3 måneder tidligere i dyrets liv. Det vil sige, at årsagerne til den øgede sygdomsprævalens i en klimamæssig gunstig årstid skal føres tilbage til vinterens staldklima. Staldluften er på denne årstid karakteriseret ved lav udskiftning og en heraf følgende høj luftfugtighed og højt indhold af smittekim.

Prævalensen af katarrhalsk pneumoni var ved begge undersøgelser ca. 20% højere hos galtgrise end hos sogrise. Forskellen kan til en vis grad skyldes, at sogrise på grund af en lidt lavere daglig tilvækst er lidt ældre ved slagtningen. En del af pneumonierne vil derfor nå at afhele. Forholdet kan dog langt fra forklare hele forskellen. Der ligger antagelig også ikke-artsspecifikke hormonelle faktorer til grund. Det er således velkendt fra humanmedicinen, at sygelighed og dødelighed er større blandt drenge end piger.

I undersøgelsen er anvendt to nøgleparametre for plucksforandringer: Mycoplasma hyopneumoniae associerede og Actinobacillus pleuropneumonie(A.pp.) inducerede forandringer. De to forandringskategorier blev brugt for at pege på de vigtigste infektiøse årsager til forandringer i pluckset. Det er veldokumenteret, at Mycoplasma hyopneumoniae næsten altid er involveret i katarrhalsk-pneumoniske forandringer og at A.pp. er den altdominerende årsag til pleuropneumoni hos slagtesvin (Christensen og Mousing 1999).

De katarrhalske pneumonier er helt typisk lokaliseret i lungens ventro-kraniale dele: spidse- og hjertelap samt i den ventrale del af diaphragmalappen. De dorso-kaudale afsnit af lungen er derimod mest disponeret for angreb af pleuropneumoni. Ved USK under laboratorieforhold på et materiale bestående af 3032 plucks, hvoraf 104 var angrebet af pleuropneumoni, lå 89% af de pleuropneumoniske forandringer i den dorso-kaudale del af lungen mod 18% i den ventro-kraniale del (Christensen 1999). Følgelig vil den lungehindebetændelse, der følger med A.pp.-induceret pleuropneumoni (Mousing et al. 1989), også hyppigst forekomme dorso-kaudalt på lungen, sådan som det også blev fundet i undersøgelsen. Her var der en dobbelt så stor risiko for dorso-kaudal lungehindebetændelse som for ventro-kranial lungehindebetændelse ved forekomst af pleuropneumoni. Lungehindebetændelse ventro-krani alt kan foruden ved pleuropneumoni optræde i forbindelse med kompliceret katarrhalsk pneumoni. Dette forhold falder i tråd med, at faldet i prævalens af katarrhalsk pneumoni og ventrokranial lungehindebetændelse forløb parallelt fra 1994 til 1998. Sammenhængen mellem katarrhalsk pneumoni og ventrokranial lungehindebetændelse er begrundelsen for, at ventrokranial lungehindebetændelse ikke er inkluderet som A.pp.-induceret lungeforandring.

Mens de mycoplasme-associerede katarrhalske pneumonier er meget almindelige hos slagtefærdige svin, forekommer pleuropneumoniske lungeforandringer normalt med lav prævalens hos denne aldersgruppe af svin. Det skyldes dels, at pleuropneumoni typisk opstår tidligere end mycoplasme-pneumoni, dels at afhelingen af pleuropneumoni sker hurtigere. Mens en mycoplasmepneumoni således kan persistere i to til tre måneder, afheler en pleuropneumoni som regel på 3-4 uger (Christensen og Mousing 1999). For at få et realistisk udtryk for de A.pp.-inducerede lungeforandringer ved en USK-undersøgelse, er det derfor vigtigt at medregne den lungehindebetændelse, der følger med pleuropneumoni, idet den oftest kan diagnosticeres i op til 3 måneder efter det akutte stadium.

En vigtig forklaring på, at der forekommer forholdsvis mange sygdomsforandringer i lunge og lungehinde ved slagtning, er, at prævalensen netop topper, når svinene når normal slagtet vægt (70-75 kg). I en undersøgelse af Gardner & Hird (1990) fandtes pneumoniprævalensen konstant stigende i alderen fra 3 til 6 måneder.

Når svinene har passeret normal slagtet vægt, falder pneumoni- og lungehindebetændelseprævalensen igen kraftigt, sådan som det blev konstateret af Christensen (1997) ved udvidet diagnostik på plucks fra ca. 2000 gylte og søer. I undersøgelsen faldt lungehindebetændelseprævalensen fra 61% hos sopolte/gylte til 38% hos yngre søer og til 27% hos ældre søer. Som det fremgår af nævnte undersøgelse, synes lungehindebetændelse at forekomme hyppigere hos unge avlsdyr end hos slagtesvin. Det kan skyldes, at en forholdsvis stor andel af avlsdyrene er produceret i SPF/MS-opformeringsbesætninger og derefter introduceret i konventionelle besætninger, hvor de vil være udsat for en sen A.pp.-infektion. Niveauet af katarrhalsk pneumoni hos avlsdyr var derimod lavt, og det faldt fra 17% hos sopolte/gylte til 7% hos unge søer og 2% hos ældre søer.

Det var et vigtigt formål med undersøgelsen at undersøge, om den konstante stigning i kødkontrollens bemærkninger for brysthindear igennem de seneste 20 år er reel, eller om stigningen kan skyldes en øget registreringsintensitet. Eftersom der på alle svin i denne og i forrige undersøgelse blev undersøgt for lungehindebetændelse ved både USK-undersøgelse og ved kødkontrollen (i form af brysthindear), har det været muligt at sammenligne forekomsten af lungehindebetændelse i 1994 og i 1998.

På tre af slagterierne var der en markant stiging i den kødkontrolregistrerede brysthindebetændelse fra 1994 til 1998, og på tre af slagterierne var der et fald i den USK-registrerede lungehindebetændelse. Den estimerede "sande" lunge-brysthindeprævalens viste et mindre fald (0,5%-3,2%) på de tre slagterier og i en svag stigning (0,05%) på det fjerde.

Grunden til uoverensstemmelsen mellem udviklingen i kødkontrollens brysthindearregistreringer og den "sande" lungehindebetændelseprævalens skyldes ifølge undersøgelsen, at sensitiviteten ved kødkontrollen fra 1994 til 1998 var steget på tre af slagterierne, mens den var uændret på det fjerde slagteri.

Der var stor forskel på de forskellige slagteriers sensitivitet. Det må bero på, at de havde forskellig praksis for, i hvilke tilfælde en brysthindebetændelse skulle registreres.

Eftersom diagnosen for lunge- henholdsvis brysthindebetændelse ikke er stillet på samme område af det slagtede dyr, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om registrering af lungehindebetændelse og brysthindebetændelse skal give samme resultat. Derfor blev der på 728 svin foretaget en undersøgelse for både lungehinde- og brysthindebetændelse af den samme person. Det blev herved konstateret, at de to diagnostiske metoder ikke resulterede i signifikant forskellige resultater for lungehindebetændelse. Der var dog tendens til, at der blev foretaget lidt flere registreringer på brystvæggen end på lungen.

Det er vanskeligt at forklare, hvorfor slagteri A skiller sig ud fra de øvrige slagterier ved i 1998 at have registreret flere brysthindear end der var registreret lungehindebetændelser. Det kunne skyldes, at der på grund af montering af ekstra inventar på slagtegangen i perioden mellem 1994 og 1998 var blevet lidt dårligere belysningsforhold på USK-undersøgelsespladsen. Det kan have bevirket en underregistrering af lungehindebetændelse ved USK, ikke mindst i betragtning af, at det tilsyneladende er lidt nemmere at diagnosticere lungehindebetændelse på brystvæggen end på lungen, jvf. undersøgelsen af de 738 svin.

Hvad der har øget registreringsintensiteten af brysthindear fra 1994 til 1998 på tre af de undersøgte slagterier er ikke umiddelbart indlysende. Det kunne hænge sammen med, at der ikke mere udrenses så mange små brysthindeforandringer på kæden som tidligere. Sådanne udrensninger resulterer typisk ikke i en brysthindearregistrering. Det er fra kødkontrollørside oplyst, at der er blevet mindre tid til udrensning på båndet, fordi der de senere år er sket en stadig mere effektiv udnyttelse af kontrollens bemandingsnormer. Kødkontrollørernes erfaring om den betydelige underregistrering af brysthindear ved 1994-undersøgelsen, kunne ligeledes tænkes at have haft en vis efterfølgende indflydelse på registreringsproceduren.

Det var ikke muligt at sammenligne de forholdsvis høje prævalenser af pneumoni og ormeplettet lever, der blev konstateret i undersøgelsen, med tilsvarende kødkontrolregistreringer. Det skyldes, at kødkontrollen kun diagnosticerer det fåtal af pneumonier, der har betydning for den kødkontrolmæssige bedømmelse af slagtedyrene, og ormeplettet lever registreres overhovedet ikke ved kødkontrollen.

Konklusion:

Der blev fra 1994 til 1998 konstateret et kraftigt fald i prævalensen af mycoplasme lungesyge, en næsten uændret prævalens af A.pp. inducerede lungeforandringer og et mindre fald i prævalensen af ormeplettet lever.
På landsdelsplan var prævalensen af lungebetændelse og lungehindebetændelse lavere på Sjælland end i Jylland.
Ved øget antal svin i besætningsleverancer steg leverancens prævalens af mycoplasmelungesyge, A.pp. inducerede lungeforandringer og lungehindebetændelse. Prævalensen af ormeplettet lever faldt markant med øget leverancestørrelse.
Registreringspraksis for brysthindebetændelse varierede tydeligt fra slagteri til slagteri. På tre af de undersøgte fire slagterier synes registreringen af brysthindebetændelse at være intensiveret fra 1994 til 1998.
Registrering af lunge-brysthindebetændelse kan med næsten samme resultat udføres ved inspektion af enten lunge eller brystvæg.

Forfatterne takker afdelingschef, professor Preben Willeberg for en kritisk og konstruktiv gennemgang af manuskriptet.

Litteratur

Anon. 1997. Landbrugs-regnskabsstatistik 1996/1997. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, 1998

Christensen, G. Pleuropneumoni hos svin fremkaldt af Haemophilus pleuropneumoniae. II. Undersøgelser vedrørende epidemiologi samt relation til kronisk lungehindebetændelse (brysthindear) hos slagtesvin. [Pleuropneumonia in swine due to Haemophilus pleuropneumoniae. II. Studies on the epidemiology and the relation to chronic lungehindebetændelse (pleural scars) in baconers]. Nord VetMed 1981, 33, 236-249

Christensen, G., Vraa-Andersen, L. Forebyggelse af almindelig lungesyge. Dansk VetTidsskr. 1993, 76, 177-183

Christensen, G. Forekomst af lungebetændelse, lungehindebetændelse, hjertesækbetændelse og ormepletter hos danske slagtesvin (1994-status) [The prevalence of pneumonia, lungehindebetændelse, pericarditis and liver spots in Danish slaughter pigs]. Dansk Vet Tidsskr 1995, 78, 554-561

Christensen, G. Udvidet sundhedskontrol på slagtedyr. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, København, 1997a

Christensen, G. Udvidet slagtedyrsdiagnostik på udsættesøer (USK-repro). 1. Normalfund på køns- og urinvejsorganer, mavesæk og plucks. Dansk VetTidsskr. 1997b, 80, 811-819

Christensen, G. Ikke publicerede data 1999

Christensen, G., Mousing, J. Respiratory System. I Diseases of Swine, 8th ed. Ed. E. Straw et al. Ames: Iowa State Univ Press, 1999

Collett, D. Modelling binary data. Chapman & Hall, London, 1991, pp 369.

Enøe, C., Andersen, S., Thomsen, L.K., Mousing, J., Leontides, L., Sørensen, V. and Willeberg, P. Estimation of the sensitivity and specificity of two diagnostic tests for the detection of antibodies against Actinobacillus pleuropneumoniaeserotype 2 in pigs by Maximum-likelihood-estimation and Gibbs-sampling. Epidémiol. santé anim. 1997, 31/32, 12.C.34.

Eriksen, L., Roepstorff, A., Nansen, P.: Parasitære infektioner hos svin. Nordisk Kontaktorgan for Jordbrugsforskning, Rapport, 1991

Flesjå, K.I. Ulvesæter, H.O.: Pathological lesions in swine at slaughter. I. Baconers. Acta vet scand 1979, 20, 498-514

Gardner, I.A., Hird, D.W.: Host determinants of pneumonia in slaughter weigth swine. Am J Vet Res 1990, 51, 1306-1311

Holm, M.: Rapporter over E-kontrollens resultater. Landsudvalget for Svin, Landbrugets Rådgivningscenter, oktober 1993

Hui, S.L. and Walter, S.D., 1980. Estimating the Error Rates of Diagnostic Tests. Biometrics, 36:167-171.

Jensen, T.K., Ålbæk, B., Buttenschøn, J., Friis, N.F, Kyrval, J., Rønsholt, I.Mycoplasma hyopneumoniae and Mycoplasma hyosynoviae infection in cases of fibrinous pericarditis in slaughter pigs. Acta vet scand 1995, 36, 575-577

Mousing, J., Lybye, H., Barfod, K., Meyling, A., Rønsholt, L., Willeberg, P.: Brysthindear hos svin. Serologiske reaktioner for luftvejsinfektioner og disses sammenhæng med brysthindearfrekvensen hos slagtesvin. Dansk VetTidsskr 1989, 72, 865-873

Mousing, J., Lybye, H., Barfod, K., Meyling, A., Rønsholt, L., Willeberg, P.: Chronic pleuritis in pigs for slaughter: An epidemiological study of infectious and rearing system-related risk factors. Prev Vet Med, 1990, 9, 107-119

SAS Institute Inc., SAS Release 6.12, Campus Drive Cary, North Carolina, USA

Weiss, D.A., Petersen, G.R. Mycoplasma hyopneumoniae bacterin field efficacy study. IPVS, Haag 1992, p. 305

Willeberg, P., Gerbola, M.-A., Kirkegaard Petersen, B., Andersen, J.B.: The Danish pig health scheme: Nation-wide computerbased abattoir surveillance and follow-up at the herd level. Prev Vet Med 1984/5, 3, 79-91

Willeberg, P., Gardner, I., Zhou, H., and Mousing, J. On the determination on non-detection rates at meat inspection. Prev. Vet. Med. 1994, 21: 191-199.

Willeberg, P., Wedam, J.M., Gardner, I.A., Holmes, J.C., Mousing, J., Kyrval, J., Enøe, C., Andersen, S., Leonides. L. A comparative study of visual and traditional post-mortem inspection of slaughter pigs. Estimation of sensitivity, specificity and differences in non-detection rates. Epidemiol Santé Anim 1997, 31-32, 04.20.1-3

Kilde: Dansk Veterinærtidsskrift nr. 23, 1. december 1999, 82. årgang side 1006-1015

Forekomst af forandringer i pluckset af danske slagtesvin. Status 1998 og en sammenligning med 1994-status