Formålet med denne artikel er, ud fra nogle af de gennemførte forsøg med produktet, at beskrive hvordan Formi har en vækstfremmende effekt og at beskrive produktets virkemekanisme i grisens mave- og tarmsystem.

Efter en meget omfattende godkendelsesproces har EU nu godkendt kalium diformiat som den første ikke antibiotiske vækstfremmer til anvendelse i smågrise- og slagtesvinefoder.

Formi® (kalium diformiat), er udviklet og patenteret af Norsk Hydro ASA. Produktet er afprøvet i mange forsøg på anerkendte forsøgsinstitutter i Europa. Forsøgene der er gennemført til dokumentation af Formi inkluderer: vækstforsøg med smågrise og slagtesvin, fordøjelighedsforsøg, effekt på mave- og tarmsundhed, immunologi, forsøg med overdosering for at bevise at produktet er sikkert for grisene, for miljøet og for fødevaresikkerhed.

Formi® er et tørt og næsten lugtløs krystalinsk syreprodukt, der trods dets høje koncentration af formiat kun er svagt korrosivt og dermed let og sikkert at anvende ved iblanding i foder.

Formålet med denne artikel er, ud fra nogle af de gennemførte forsøg med produktet, at beskrive hvordan Formi har en vækstfremmende effekt og at beskrive produktets virkemekanisme i grisens mave- og tarmsystem.

Baggrund

Effekten af Formi® kan kort sammenfattes til følgende hovedeffekter:

En vækstfremmende effekt. I gennemsnit af 23 europæiske forsøg har Formi® vist at kunne forbedre den gennemsnitlige tilvækst hos smågrise med 11% (Øverland et al., 2000), i forhold til kontrolfoder uden tilsætning. Effekten svarer til den effekt der opnås ved brug af antibiotisk vækstfremmer i smågrisefoder.
En anden væsentlig effekt af Formi® er dets antimikrobielle effekt i grisens mave- og tarmsystem. Den totale mængde af bakterier reduceres og herunder reduceres især mængden af E.coli og Salmonella, hvilket fører til en mere gavnlig bakterieflora for grisen.

Herved forbedres udnyttelsen af foderets næringsstoffer og grisens produktionsresultater, samtidig med at sundhedstilstanden forbedres, hvilket også medvirker til at sikre forbrugeren sunde fødevarer.

Forsøg med Formi®

Mange europæiske forsøg har vist, at grise der bliver fodret med foder, der indeholder Formi® vokser bedre end grise, der får kontrolfoder. Produktionsresultaterne, der opnåes med Formi®, svarer til de resultater, der kan opnåes med brug af antibiotiske vækstfremmere (Øverland et al., 2000). Dette er illustreret ved nedennævnte 2 forsøg:

Forsøg 1 er gennemført hos Danmarks JordbrugsForskning i Foulum (tabel 1).
Forsøg 2 er gennemført i Spanien i varmt sommerklima, hvor der er anvendt et konventionelt smågrisefoder som kontrolfoder (tabel 2).

I det danske forsøg blev tilvæksten og foderforbruget forbedret med henholdsvis 32,7 og 12,2% ved tilsætning af 1,8% Formi®. Denne forbedring af produktionsresultaterne svarer til tilsætning af 40 ppm Tylosinfosfat. Kombination af 1.2% Formi® og 150 ppm kobber gav yderligere forbedring af tilvæksten i forhold til 1.2% Formi® alene.

Tabel 1.

Effekt af Formi® og Tylosinfosfat på smågrises produktionsresultater (9-21 kg levende vægt; 120 grise). Kilde Danielsen, 1998

Behandling	Kontrol	0,6 pct. Formi®	1,2 pct. Formi®	1,8 pct. Formi®	40 ppm Tylosin	1,2 pct. Formi® + 150 ppm CU
	554a	593ab	600ab	646bc	629b	704c
	355a	418b	437bc	471cd	471cd	486d
Foderforbrug (FEs/kg)	1,81a	1,65b	1,58b	1,58b	1,55b	1,68ab
a, b, c, d: Værdier med forskelligt bogstav er statistisk sikker forskellige (P<0.05).

Tabel 2.

Effekt af Formi® og Avilamycin på smågrises produktionsresultater (6,5-21 kg levende vægt; 249 grise). Kilde Daza et al., 2000

Behandling	Kontrol	40 ppmAvilamycin	1,2 pct.Formi®
Foderoptagelse (g/d)	524	532	529
Daglig tilvækst (g/d)	383a	421b	416b
Foderforbrug (g/g)	1,37a	1,26b	1,27b
Sundhedsstatus:
Antal dage med diarré	63a	14b	22c
Antal grise med diarré	10a	2b	4b
a, b, c, d: Værdier med forskelligt bogstav er statistisk sikker forskellige (P<0.05).

I det spanske forsøg blev tilvæksten og foderforbruget forbedret med henholdsvis 8,6% og 7,3% ved tilsætning af 1,2% Formi® i foderet. Der var ikke statistisk forskel mellem Avilamycin og Formi®. Formi® minimerede også statistisk sikkert grisenes diarrèfrekvens, effekten var dog lidt mindre end med Avilamycin.

Resultaterne viser, at Formi® kan erstatte brugen af antibiotiske vækstfremmere.

Antibakteriel effekt

Ud fra gennemførte forsøg er det vist, at den væsentligste virkningsmekanisme af Formi® i grisen er den antimikrobielle effekt. Et forsøg gennemført af Hebeler et al. (2000) illustrerer denne effekt (Figur 1).

Der er tre vigtige aspekter af denne effekt:

En reduktion i mængden af den totale bakterieflora. Når den totale bakterieflora reduceres vil energibehovet for bakterievækst blive reduceret. Det øger mængden af tilgængelig energi og næringstoffer, der er til rådighed for grisen, som herved vokser hurtigere og forbruger mindre foder pr. kg tilvækst. Den forbedrede fordøjelighed af næringsstoffer kan formentlig også forklares herfra. Reduktionen i den totale bakteriemængde kan hermed forklare den vækstfremmende effekt af Formi®.
En speciel god effekt på hæmning af sygdomsfremkaldende bakterier som E. coli og Salmonella. Herved mindskes produktionen af toksiner som disse sygdomsfremkaldende bakterier kan give anledning til, hvorved smittespredningen og tilfældene af diarrè kan mindskes.
Fremmer en mere favorabel mikroflora i grisens mave- og tarmkanal. Da den antibakterielle effekt af Formi® er stærkere overfor coli- og salmonellabakterier end overfor mælkesyrebakterier (se figur 1), sker der en ændring i bakteriesammensætningen i retning af en mere gavnlig mikroflora i grisenes mave- og tarmkanal. Herved forbedres grisenes generelle sundhedstilstand.


Figur 1.	Den antimikrobielle effekt af Formi® i smågrises tyndtarm en uge efter fravænning. (Hebeler et al, 2000). *) <0.05

De kemiske reaktioner i mave- og tarmkanal

De aktive ingredienser i Formi® er kaliumdiformiat. Ved opløsning af produktet i vandige medier såsom grisenes mave- og tarmkanal vil Formi® spaltes til myresyre, formiater og kalium (K). Et forsøg der klarlægger Formi®s bevægelser i grisens mave- og tarmsystem (Mroz et al., 2000, ID-Lelystad) viste, at 85% af Formi® passerer grisens mave og først nedbrydes i tolvfingertarmen. Det tyder derfor på, at der er en langsom frigivelsesproces af de aktive ingredienser i Formi®.

Formi® reducerer også "pH" i mave og duodenum. Dette illustreres i figur 2, hvor 0.9% og 1.8% Formi® i foderet til grise signifikant reducerer pH i tolvfingertarmen med i gennemsnit 0,4 pH enheder (Mroz et al., 2000). Kombinationen af høj formiatkoncentration og reduceret pH i tolvfingertarmen kan herved forklare den gode antimikrobielle effekt af Formi® mod blandt andet E-coli og salmonella i tarmsystemet.


Figur 2.	pH i frisk fordøjelsesvædske fra tolvfingertarmen. (Mroz et al., 2000)

En hurtigere reduktion af pH i maven stimulerer produktionen af pepsin, som derved fremmer fordøjelsen af protein og optagelsen af næringsstoffer.

Forbedret fordøjelse og optagelse af næringsstoffer

Fordøjelighedsforsøg har vist, at ved tilsætning af Formi® til foderet forbedres fordøjeligheden og optagelsen af en del næringsstoffer i grisen så som: energi, tørstof, fedt, protein, flere livsvigtige aminosyrer og mineraler, blandt andet fosfor og calcium (Roth et al., 1998a,b). Den forbedrede fordøjelse og optagelse af næringsstoffer kan forklares med en øget aktivitet og produktion af fordøjelsesenzymer og mindre forbrug af næringsstoffer til mikrofloraren, hvorved en større mængde næringsstoffer bliver til rådighed for grisens vækst.

Den forbedrede udnyttelse af protein og aminosyrer, der opnås ved tilsætning af Formi® til foderet, kommer fra en kombineret effekt af øget proteinfordøjelighed fra formiat og en øget udnyttelse af protein og aminosyrer stammende fra kaliumindholdet i Formi® (Mroz et al., 2001, In press).

Konklusion

Formi® er med sin vækst- og sundhedsfremmende effekt en ideel afløser til brugen af de tidligere anvendte antibiotiske vækstfremmere. Formi® kan således alene eller sammen med andre sundhedsfremmende tiltag i svinebesætninger forbedre grisenes produktionsresultater og medvirke til at sikre forbrugeren sunde fødevarer.

Referencer

Danielsen, V. 1998. Nutriciòn y Alimentaciòn de Lechones en Condiciones de Manejo del Norte de Europa. XIV Curso de Especializaciòn Avances en Nutriticiòn y Alimentaciòn Animal. Spain.

Daza, A., I. Ovejero, and J. R. Flox. 2000. Effect of potassium diformate on performance and health status of weaning piglets, ETSIA, Madrid, Spain. Anaporc. 2001.

Hebeler, D., S. Kulla, F. Winkenwerder, J. Kamphues, J. Zentek, G. Amtsberg.2000. Hannover 54TH Proc. Soc. Nutr. Physiol. Göttingen, Germany. March 7-9 2000.

Mroz, Z., A.W. Jongbloed, R. Van der Weij-Jongbloed, and M. Øverland.2000. 8th Symposium on Digestive Physiology in Pigs. Uppsala Sweden. June 19-22. 2000.

Mroz, Z., D. E. Reese, M. Øverland, J. Th. M. van Diepen, and J. Kogut. 2001. The effects of potassium diformate and its molecular constituents on the apparent ileal and fecal digestibility and retention of nutrients in growing-finishing pigs. Journal of Animal Science, In press.

Roth F. X., W. Windisch, and M. Kirchgeßner 1998a. Effect of potassium diformate (Formi^TMLHS) on nitrogen metabolism and nutrient digestibility in piglets at graded dietary lysine levels. Agribiol. Res. 51, 2.

Roth, F. X, W. Windisch, and M. Kirchgeßner. 1998b. Mineral metabolism (P, K, Mg, Zn, Mn, Cu) and piglets supplied with potassium formate (Formi^TMLHS). Agribiol. Res. 51, 2, p 1-8.

Øverland, M., Z. Mroz, T. Granli, and S. H. Steien.2000. Performance and mode of action of dietary potassium diformate for weanling pigs. 51th Annual Meeting of the EAAP, Hague, The Netherlands, August 21-24.

Artikel: Formi - en ikke antibiotisk vækstfremmer til grise