Frilandssohold. resultater fra gårdstudier - 1997

Sammendrag

Frilandssystemer giver i høj grad søerne mulighed for at udføre naturlig adfærd. Desuden er investeringsomkostninger betydeligt lavere end ved traditionelle indendørs systemer. Der er imidlertid en række uafklarede spørgsmål ved produktionsformen. Derfor er det målet med projektet at opnå øget viden om hvilke tekniske og økonomiske resultater, der kan opnås under forskellige betingelser samt identificere kritiske forhold af betydning for opretholdelse af bl.a. produktionsøkonomi samt en acceptabel miljøpåvirkning. I projektet deltog fem private gårde med frilandssohold. I indeværende rapport præsenteres resultater fra det første år i projektet, dels ved en indledende beskrivelse på tværs af gårdene og dels ved mere detaljerede gårdrapporter.

Fælles for gårdene er, at søerne er på friland i diegivningsperioden og løsgående i hele cyklus. Der er betydelige forskelle i, hvorledes produktionen er tilrettelagt og gennemføres. Nogle gårde anvender enkeltfarefolde, andre fællesfarefolde. Nogle fodrer i automater, andre på jord. Nogle har dyrene i stabile grupper, andre i dynamiske grupper. Løbninger foregår såvel under kontrollerede indendørs forhold som frit i foldarealerne. De fravænnede grise opstaldes i indendørs systemer baseret på anvendelse af halm. På to af gårdene er der desuden slagtesvineproduktion.

Produktionsomfanget varierer fra 128 til 286 årssøer med en produktion fra 18,1 til 22,6 producerede grise per årsso ved en fravænningsalder på ca. 4 uger og ved en lidt højere fravænningsvægt end for indendørs. Der opnås relativt lave faringsprocenter, og der synes at være en klar sæsonvariation med de bedste reproduktionsresultater i vinteren og forsommeren. Pattegrisedødeligheden varierer fra 13% til 20% af levendefødte grise og udgør således et væsentligt problemområde. Foderforbruget med variation fra 1.656 FEs per årsso til 1.759 FEs per årsso er højere end ved traditionel produktion, hvilket bl.a. er forårsaget af et større behov til produktion og pga. foderspild.

Arealudnyttelse er en konsekvens af, at det tilrådighed værende areal typisk opdeles i to sædskifter. Det ene er et 2-markssædskifte, hvor der er korn med udlæg èt år, efterfulgt af græsfolde til søer det efterfølgende år. Græsdækket er vurderet for hver enkelt fold hver anden uge og varierer i vækstsæsonen fra ca. 40% til 80%. Græsdækket er, udover at være afhængigt af årstiden, fx påvirket af den valgte græsblanding, belægningen samt andelen af søer med trynering. I det andet sædskifte dyrkes primært korn.

Den interne og eksterne omsætning af kvælstof (N) og fosfor (P) er anvendt til beregning af gårdens næringsstofbalance. Gårdbalancen for Nvarierer betydeligt mellem gårdene med i gns. 320 kg N per ha. Et overskud i denne størrelsesorden må antages at udgøre en væsentlig miljøbelastning. For at reducere dette må der fokuseres på dyrenes forsyning med protein samt udnyttelsen af husdyrgødningen, herunder eftervirkninger fra arealer, der anvendes til frilandssoholdet. Gårdbalancen for fosfor ligger ligesom gårdbalancen for kvælstof højt på de 5 gårde med i gns. 53 kg P per ha.

Det vurderes med udgangspunkt i de foreløbige erfaringer, at der ved frilandssohold er potentiale for at opnå gode resultater. Der er betydelig variation mht. opnåede resultater for fx de betragtede fem gårde. Det betyder at der er muligheder for ved forbedret styring at forbedre resultaterne. Af indsatsområder skal nævnes pattegrisedødelighed, styring af produktion og sundhed, valg af græs og forbedret udnyttelse af kvælstof.

Summary

Free range systems enable the sows to perform their natural behaviour, and the investment costs are significantly lower than for the traditional indoor systems. There are a number of questions that have not yet been clarified. The objectives of the project is to obtain knowledge of technical, economic and health related results possible to obtain under different conditions for free range systems, and to identify factors or circumstances essential for the maintenance of a high level of production economy and an acceptable impact on the environment. Five private farms with outdoor sow herds participated in the project in 1997. In this report the results from the first year of the project are presented by an introductory description cross the farms followed by more detailed reports from the individual farm.

It is common for the farms that the sows stay outdoor during lactation and are loosehoused during the whole cycle. There are considerable differences between the farms as to how the production is organized and carried out in details. Some farms use individual paddocks for farrowing sows and others use group paddocks. Some use feed dispensers, others feed the sows directly on the soil. Some keep the animals in constant groups, others in dynamic groups. Matings take place both in controlled indoor facilities and uncontrolled outdoor. The weaned piglets are housed in indoor systems with straw bedding. Two of the farms also have a fattening unit.

The production capacity varies from 128 to 286 sows per year with a produce of 18,1 to 22,6 piglets per sow when weaning takes place at approximately 4 week. The obtained farrowing rates are low, and there seems to be a seasonal variation with the best results in winter and early spring. The piglet mortality rate varies between 13% and 20% of liveborn piglets. The feed consumption varies between 1.656 feeding units (SFU) per sow per year and 1.759 SFU per sow per year and are thus higher than for the indoor production. This is caused by a larger need for maintenance and production and a waste of feedstuffs.

The use of the farmland is a consequence of the fact that farmland available is partitioned into two different crop rotation schemes. One is a two-cross-cropping, where grain with undersown grass is followed by grazing sows the following year. The grass cover is estimated every two weeks and varies in the growth season between app. 40% and 80%. The grass cover depends on the time of the year, the grass chosen, the intensity and whether the sows are noserung or not. In the other crop rotation primarily grain crops are grown.

The internal and external flow of nitrogen and phosphorus is used when calculating the nutrient balance of the farm. On farm level, the nutrient balance regarding nitrogen averages 320 kg nitrogen per ha but varies between the farms. A surplus like this is regarded as a strain for the environment. To reduce the surplus there will be focus on the nitrogen supply to the animals, the utilization of the animal waste including the residual effect on the areas that have been grazed by the sows. On the farm level, the nutrient balance regarding phosphorus averages 53 kg phosphor per ha.

Based on the experience achieved it has been found that with free range sow production there is a potential for achieving good results. There is a considerable variation in the obtained results on the five farms participating in the project. This indicates that it is possible by improved management to improve the results. Of areas in focus are piglet mortality, management of production and health, selection of grass and improved utilization of nitrogen.

###SAMMENDREND###

1. Baggrund og mål

Frilandssohold i sin nutidige form er en forholdsvis ny produktionsform i Danmark. Der er imidlertid stor interesse for denne produktionsform. Således blev antallet af søer på friland forøget med ca. 30% fra 1996 til 1997, hvor antallet udgjorde ca. 28.000 svarende til 3% af søerne i Danmark (Nørgaard, 1998).

En række forhold antages at have stimuleret denne udvikling. Det er veldokumenteret, at systemet kan have flere positive effekter overfor søerne. Således får søerne i høj grad mulighed for at udføre den naturlige adfærd (Stolba & Wood-Gush, 1981), og medicinforbruget er ofte lavt (Sarignac et al., 1987) sammenlignet med traditionel indendørs produktion. Der er betydeligt lavere investeringsomkostninger forbundet med opstart af frilandssohold sammenlignet med indendørs. Kapitalbehovet til opstart af et udendørs produktionssystem svarer til ca. 40% af kapitalbehovet til opstart af et indendørs system (Mortensen et al., 1994). Endelig giver frilandssohold svinepasserne mulighed for at minimere de støv- og ammoniakpåvirkninger, der kan være meget betydelige ved traditionel indendørs svineproduktion.

Der er imidlertid en række uafklarede spørgsmål ved denne produktionsform. Der er tidligere observeret et uforholdsmæssigt højt og varierende foderforbrug (Landsudvalget for Svin, 1995), og der ses ofte en høj pattegrisedødelighed (Edwards et al., 1994; Mortensen et al., 1994; Berger et al., 1997). Det er forhold, der er af stor betydning for produktionens økonomiske konkurrenceevne og udviklingsmuligheder. Desuden er der stor usikkerhed om de miljømæssige konsekvenser af frilandssohold (Miljøstyrelsen, 1995), og der er forholdsvis få erfaringer med hensyn til produktions- og sundhedsstyring.

Frilandssohold er endvidere karakteriseret ved en tæt integration mellem husdyr- og planteproduktion, og det må antages, at en hensigtsmæssigt udnyttelse af dette samspil er afgørende for systemets succes både i relation til miljøpåvirkning og produktionsresultater. Dette skal ses i sammenhæng med ønsket om at forbedre samspillet mellem svine- og planteproduktionen, både i den tid svinene er på et areal og ved produktionen af den efterfølgende afgrøde.

På denne baggrund er det formålet at opnå øget viden om hvilke tekniske, økonomiske, miljø- og sundhedsmæssige resultater, der kan opnås under forskellige betingelser samt at identificere kritiske forhold af betydning for opretholdelse af god sundhed og produktionsøkonomi samt en acceptabel miljøpåvirkning.

I nærværende rapport beskrives de erfaringer, der er indsamlet i det første produktionsår i projektet ’Frilandssvineproduktion’. Projektet er planlagt til at fortsætte en årrække. Der er således ikke på nuværende grundlag mulighed for at konkludere vedr. enkeltforhold i tilknytning i frilandssoholdet. Efterhånden som kendskabet til gårdene og frilandssohold i øvrigt øges, vil der ske en yderligere indsats fx vedr. sundhed. I nærværende rapport fokuseres på at beskrive og diskutere forhold og resultater i tilknytning til frilandssoholdet. Forhold omkring marken og gården som helhed er mere overordnet belyst. Indledningsvis er resultaterne diskuteret på tværs af gårdene mht.:

-	Produktionssystem og -grundlag
-	Svineproduktionens forløb
-	Arealudnyttelse
-	Næringsstofomsætning - kvælstof og fosfor
-	Økonomi

I slutningen af rapporten findes en mere detaljeret gårdrapport for hver af de 5 deltagende gårde.

2. Dataindsamling og forsøgsværter

Projektet gennemføres på fem gårde, som samtidig er Studielandbrug. Der tages udgangspunkt i de basisregistreringer vedr. svineproduktion, markdrift og økonomi, som gennemføres af de lokale rådgivere i samarbejde med Driftskontoret for Studielandbrug (Landbrugets Rådgivningscenter, 1998). Herudover foretages der supplerende registreringer af Danmarks JordbrugsForskning (DJF) vedrørende arealanvendelse, miljøforhold, gødningshåndtering, flokhåndtering og driftsledelsesinitiativer.

Teknikere fra DJF kommer på gårdene ca. hver 14 dag. Ved hvert besøg gennemføres 3 kategorier af registreringer. På gårdniveau registreres vejr og vind den pågældende dag, hvor besøget gennemføres. På foldsystem-niveau registreres ændringer mht. antal folde, størrelse og placering. På foldniveau registreres forhold vedr. fugt, græsdække, græshøjde, gødningsafsætning, halmmåtternes tilstand, dyrenes huld mm. Derudover gennemføres i vækstsæsonen registreringer til beskrivelse af afgrødetilstanden.

I 1997 blev der desuden gennemført kvartalsvise besøg, hvor værten, den lokale svineproduktionsrådgiver, registreringsteknikeren og den projektansvarlige fra DJF mødtes på gården. Besøgene koncentreredes om produktionsrapporten vedr. svineproduktionen, som udarbejdes af den lokale rådgiver. Derudover blev der fokuseret på planlægning af produktionens forløb og andre driftsledelsesorienterede områder.

Registreringerne foretaget af Studielandbrug og DJF’s tekniker medvirker til afdækning af beskrivende forhold, mens formålet med den projektansvarliges besøg og diskussioner mellem vært, tekniker, rådgiver og forsker mere er afdækning af forklarende forhold. I gårdrapporterne er der nærmere redegjort for de opnåede resultater og mulige årsager hertil.

Gårdene i dette projekt startede op som Studielandbrug i løbet af 1996. Det betyder, at 1997 er det første hele produktionsår, der foreligger resultater for. Rapporten er således den første, der beskriver systemerne på disse fem gårde med frilandssohold samt de tekniske og økonomiske resultater fra gårdene.

Følgende forsøgsværter har medvirket:

Navn	Adresse	FB-nr
Kåre Bonde Olesen	Kokkedalsvej 51, 9460 Brovst	1-01
Søren Hedegård	Løgstørvej 73, 9500 Hobro	2-01
Claus Sandersen	Ejstrup Møllevej 15, 8990 Fårup	2-02
Arne Mikkelsen	Hovedgaden 13, 8544 Mørke	3-01
Verner Larsen	Egeskovvej 19, 6640 Lunderskov	4-01

3. Gårdenes produktionsgrundlag

I tabel 1 er samlet nogle få oplysninger om hver enkelt gård, der kort beskriver produktionsgrundlaget.

Produktionsgrundlaget på de 5 gårde er meget forskelligt. Gård 1-01 sælger alle smågrise, og gård 2-01 og 2-02 har kun haft en meget lille produktion af slagtesvin i 1997, og sælger således hovedparten af grisene som smågrise. Gård 3-01 har således det mindste antal årssøer på 128 og det største areal på 66,6 ha. Her opfedes alle producerede smågrise til slagtesvin. Gård 4-01 er noget forskellig fra de andre. Jorden er lejet udelukkende til frilandssoholdet, så der dyrkes afgrøder på det halve areal, og den anden halvdel benyttes af søerne. Slagtesvinene opfedes på en anden ejendom, hvorfra gødningen sælges.

Brugen af orne- og soracer afhænger lidt af, om gården udelukkende indkøber dyr til besætningen, eller om der produceres sopolte af egen avl. I 1997 har det kun været gård 2-01, der selv har produceret nogle af poltene til udskiftning. De andre gårde har indkøbt alle polte udefra.

Tabel 1. Jordtilliggende og jordtype, samt besætningsstørrelse, race og produktionsomfang på fem gårde med frilandssohold i 1997.

Gård

1-01

2-01

2-02

3-01

4-01

Ha, i alt

Jordbundstype, JBnr.

Årssøer, stk

Sorace

Ornerace

Prod. smågrise¹, stk.

Prod. slagtesvin², stk.

43,9

2 og 4

218

PIC-Cam. 12

Pietrain og YY

4.945

0

29,5

3

173

LY

HD, DD, PIC-401 og PIC-416

3.371

126

57,2

3

286

DLY

YY og LL

5.147

445

66,6

1, 3 og 4

128

PIC-Cam. 12

Pietrain

2.680

2.707

16,0

2

148

DLY

YY og YD

2.743

2.879

¹

Producerede smågrise, stk, er et udtryk for den totale produktion i en periode. De producerede smågrise kan være enten solgt eller overført til slagtesvineproduktionen. De solgte og overførte smågrise korrigeres med besætningsforskydningen, som består af forskellen i beholdning af drægtighedsdage, antal smågrise og kg smågrise på de to statusdatoer, der sætter perioden (Landsudvalget for Svin, 1996b).

²

Producerede slagtesvin, stk, udtrykker, hvor stor en produktion der har været i perioden i form af grise med en tilvækst svarende til et leveret slagtesvin. Statusforskydningen i kg er indregnet i udtrykket (Landsudvalget for Svin, 1996b).

4. Svineproduktionen

4.1. De aktuelle produktionssystemer

De produktionssystemer, der anvendes på de fem gårde med frilandssohold, er kort beskrevet i tabel 2.

Tabel 2. Beskrivelse af produktionssystemet på fem gårde med frilandssohold i 1997.

Gård	1-01	2-01	2-02	3-01	4-01
Holddrift, interval	1 uge	2 uger	1 uge	1 uge	3 uger
Fareafdeling	Enkelt farefolde	Enkelt farefolde	Fælles/enkelt farefolde	Enkelt farefolde	Fælles farefolde
Løbeafdeling	Udendørs - dynamiske grupper	Indendørs og udendørs	Indendørs - stabile grupper	Udendørs - dynamiske grupper	Udendørs - stabile grupper
Løbeform	Naturlig, fri	Indendørs - KS Udendørs - naturlig, fri	Naturlig, kontrolleret og KS	Naturlig, fri	Naturlig, fri
Drægtighedsafdeling	Udendørs - dynamiske grupper	Indendørs og udendørs	Udendørs - stabile grupper	Udendørs - dynamiske grupper	Udendørs - dynamiske grupper
Smågriseafdeling	Straw-flow og dybstrøelse	Dybstrøelse med adgang til udeareal	Dybstrøelse med adgang til udeareal	Straw-flow	Dybstrøelse
Slagtesvineafdeling	-	-	-	Fuldspaltegulv	Delvist spaltegulv

På alle gårde opholder søerne sig i forskellige afsnit/folde afhængig af, hvor i produktionscyklus søerne er. I diegivningsperioden er alle søer udendørs i folde. Der er enten fælles farefolde med flere hytter i hver fold men med en hytte pr. so eller enkelt farefolde med en hytte og en so per fold. Fælles farefolde er nemmere og billigere at etablere, da der ikke skal investeres i fodertrug, vandtrug, hegn og sølehuller til hver enkelt so. Af samme grund er den daglige pasning også nemmere. Det er dog sværere at overvåge den enkelte so i fælles farefolde, og i enkelte tilfælde vil nogle søer, især gylte, fare i samme hytte, hvilket kan medføre en høj pattegrisedødelighed. I enkelt farefolde har den enkelte so mere ro før, under og efter faring. Undersøgelser viser da også, at pattegrisedødeligheden generelt er mindre i enkelt end fælles farefolde (Higgins & Edwards, 1997).

Søerne er enten i stabile eller dynamiske grupper i løbe- og drægtighedsafdelingerne. I stabile grupper er der et fast antal søer, som i den pågældende periode ikke udskiftes. Som regel er stabile grupper mindre og dermed nemmere at overskue, og søerne får mere ro, da der ikke indsættes nye dyr løbende, og derfor ikke skal etableres ny rangorden hele tiden. I dynamiske grupper sker der en løbende udskiftning af søer, så der skal dannes ny rangorden hver gang, der indsættes nye søer. Dynamiske grupper er som regel større, og kræver således ikke så mange folde. Undersøgelser med søer indendørs viser, at svage dyr klarer sig bedre i større end små grupper (Møller et al., 1998). Det skyldes, at svage dyr i større grupper med et samlet større areal bedre kan undgå de stærke dyr, og således undgå aggressioner mod dem selv. Større grupper medfører dog generelt et højere aggressionsniveau, indtil rangordenen er dannet. Det er især i forbindelse med fodring, at der observeres aggressioner mellem dyr. Det er uvist, om fordelene ved større grupper af søer i dynamiske grupper opvejer det større antal konfrontationer, der ses ved løbende udskiftning af søerne. Udendørs har søerne langt mere plads end indendørs, hvorfor andre forhold kan gøre sig gældende udendørs end indendørs.

Løbesystemerne på de 5 gårde er meget forskellige. Nogle praktiserer fri naturlig løbning udendørs, mens andre har indendørs løbeafdeling, hvor løbningerne kan kontrolleres.

Fri naturlig løbning udendørs i det dynamiske system er arbejdsbesparende men stiller store krav til driftslederen, idet det er svært at styre og kontrollere løbningerne. Det medfører en risiko for, at problemsøer eller -orner ikke opdages, førend det erkendes i produktionsresultaterne. I besætning 1-01 og 3-01 anvendes det dynamiske system. Systemet er kendetegnet ved, at søerne ved fravænning indsættes i en separat fold, den såkaldte flushingfold, hvor der ofte er ornekontakt til mindst to sider og, hvor søerne fodres efter tilnærmet ædelyst. Efter 4-5 dage i flushingfolden fordeles søerne i et antal folde med dynamiske grupper af søer, dvs. grupper, hvor sammensætningen af søer løbende ændres. Søerne fordeles efter størrelse svarende til ornernes størrelse i de respektive folde, og således at der som udgangspunkt ikke sættes flere søer ind i en fold fra hvert ugehold, end der er orner. Ca. fire uger før forventet faring overflyttes søerne til en højdrægtighedsfold.

Indendørs foretages både naturlige, kontrollerede løbninger og kunstig sædoverføring (KS). Løbninger indendørs giver den ulempe, at søerne flyttes imellem et indendørs og et udendørs miljø i en periode, hvor dyrene helst skal have ro for, at fostrene kan implanteres i børen.

Søerne går udendørs i hele drægtighedsperioden på 4 af de 5 gårde. På gård 2-01 er søerne dog indendørs med adgang til udeareal de første 5-6 uger efter løbning. Herefter drægtighedstestes de og lukkes udendørs. Udendørs foregår opfølgningen mht. til omløbere ved, at der er fangorner i foldene. Nogle gårde har desuden en højdrægtighedsafdeling, hvor søerne kan få ekstra fodertildeling i den sidste periode inden faring.

Tre af gårdene praktiserer 1-uges holddrift, èn gård 2-ugers holddrift og èn gård 3-ugers holddrift. Den gennemsnitlige fravænningsalder var i 1997 fra 24 dage til 30 dage. Ved 1-uges holddrift fravænnes et hold søer hver uge, og disse søer løbes efterfølgende. En af fordelene ved flere-ugers holddrift er, at der opnås større hold af pattegrise med samme alder, hvilket er en fordel ved sektioneret drift og alt ind-alt ud systemer. En anden fordel er, at der fravænnes en uge, og løbes en anden uge. På den måde bliver arbejdsopgaverne fordelt over længere perioder, men det medfører samtidig større hold af søer, som skal håndteres. Større hold kræver også flere farehytter og større løbeafdeling med flere orner, hvis der praktiseres naturlig løbning.

Sygdomsforebyggelse i form af vaccination sker i alle besætningerne. Søerne bliver i alle besætningerne vaccineret mod PPV (Porcint ParvoVirus) og rødsyge. Gård 3-01, 1-01 og 4-01 vaccinerer desuden mod tarmbrand. Vaccination af dyrene sker ikke altid på de anbefalede tidspunkter. Da søerne går udendørs på store arealer, forsøges det at udføre de praktiske ting som f.eks. vaccination, ringning og øremærkning i forbindelse med, at dyrene alligevel håndteres f.eks. ved foldskifte. Dette kan medføre, at vaccinationerne ikke altid gennemføres på det optimale tidspunkt. Jerntilskud til pattegrisene kort efter fødsel anses af mange som nødvendigt for at undgå jernmangel i dieperioden. Kun gård 2-01 og 3-01 giver pattegrisene jerntilskud. Der foretages ikke tandklipning eller -slibning i nogle af besætningerne.

Alle gårde fravænner smågrisene indendørs i systemer med halm. På enkelte gårde har smågrisene desuden adgang til udeareal. To gårde opfeder selv alle slagtesvin. Her går dyrene i forholdsvist intensive produktionssystemer med henholdsvis fuld- og delvist spaltegulv.

4.2. Sohold - produktionsresultater

Resultaterne for soholdet på de 5 gårde er vist i tabel 3. Andelen af 1. lægs søer har i gennemsnit været mellem 17% og 25% på de 5 gårde. Andelen af 1. lægs søer har bl.a. indflydelse på antallet af levendefødte grise per kuld, men andelen af 1. lægssøer er ikke det eneste udslagsgivende mht. antal levendefødte grise per kuld. Fx ses i tabel 3, at gård 2-02 har ca. samme andel 1. lægssøer som gård 1-01, men med er færre levendefødte grise per kuld.

Antallet af levendefødte og fravænnede pattegrise per kuld varierer fra henholdsvis 12,3 og 9,8 på gård 1-01 til 10 og 8,3 på gård 2-02. Forskellen i levendefødte og fravænnede pattegrise viser, hvor stor pattegrisedødeligheden har været for levendefødte grise indtil fravænning. Som det ses i tabellen, har der været en pattegrisedødelighed varierende fra ca. 13% på gård 3-01 til ca. 20% på gård 1-01. Det er en høj pattegrisedødelighed sammenlignet med et indendørs system, hvor den gennemsnitlige pattegrisedødelighed i 1997 i besætninger med E-kontrol var ca. 9% (Landsudvalget for Svin, 1998a). Den høje pattegrisedødelighed registreret på de deltagende gårde er dog ikke usædvanlig for frilandsproduktionen (Edwards et al., 1994; Mortensen et al., 1994; Berger et al., 1997).

Tabel 3. Resultater for soholdet på 5 gårde med frilandssohold i 1997

Gård	1-01	2-01	2-02	3-01	4-01
Kuld per årsso, stk.	2,3	2,3	2,1	2,2	2,3
1. lægs søer, pct.	22	25	21	17	24
Faringsprocent¹	83	68	75	73	75
Levendefødte grise, stk./kuld	12,3	10,9	10,0	11,0	10,5
Fravænnede grise, stk./kuld	9,8	9,4	8,3	9,6	8,6
Pattegrisedødelighed, pct.	20	14	17	13	19
Fravænningsalder, dage	27	30	24	27	28
Producerede grise pr. årsso, stk²	22,6	19,4	18,1	20,9	18,8
Foderforbrug til avlsdyr, FEs/årsso	1.685	1.759	1.690	1.656	1.728

¹	Faringsprocenten er beregnet ved for en given periode at optælle antallet af løbninger foretaget 125 dage forud for periodens start- og slutdato. For de løbne søer optælles antallet af faringer i intervaller 106-125 dage efter løbningerne. Faringsprocenten beregnes da som optalte faringer divideret med optalte løbninger. Søer, der sælges som drægtige i perioden, udgår ved beregningen (Landsudvalget for Svin, 1996b).
²	Se tabel 1 for definition
³	Avlsdyr er polte, gylte, søer og orner

På de 5 gårde varierer faringsprocenten fra 68% på gård 2-01 til 83% på gård 1-01. Generelt ligger faringsprocenterne meget lavt. I afsnit 4.2.1. er dette diskuteret yderligere.

På de enkelte gårde er der opnået mellem 18,1 og 22,6 producerede grise pr. årsso. Det er en stor variation, der dækker over variationer i fravænningsalder, antallet af levendefødte pattegrise, pattegrisedødelighed og reproduktionsresultater på gårdene.

Foderforbruget pr. årsso varierer fra 1.656 FEs på gård 3-01 til 1.759 FEs på gård 2-01. Der ses generelt et højt foderforbrug i frilandsbesætninger (Landsudvalget for Svin, 1995).

I det følgende er forhold omkring reproduktion, kuldresultater og pattegrisedødelighed samt foderforbrug uddybet.

4.2.1. Reproduktion

Reproduktionsresultater fremgår bl.a. af nøgletallene omløberprocent, spildfoderdage og faringsprocent, som er vist i tabel 4.

Tabel 4. Reproduktionsresultater for 5 gårde med frilandssohold, 1997.

Gård	1-01	2-01	2-02	3-01	4-01
Omløberprocent	16	20	12	22	17
Spildfoderdage per kuld¹	11	29	23	21	20
Faringsprocent²	83	68	75	73	75

¹	Spildfoderdage per kuld (dvs. dage, hvor soen hverken er diegivende eller drægtig)
²	Faringsprocent (dvs. hvor stor en del af løbningerne, der fører til faring)

Resultaterne viser, at der kan være væsentlige forskelle imellem, hvordan systemer fungerer i praksis sammenlignet med, hvad der teoretisk forventes. Som udgangspunkt kunne forventes dårligere resultater for besætning 1-01 og 3-01, idet der i disse besætninger er begrænset styring og kontrol med løbningerne. Resultaterne opnået i besætning 1-01 er imidlertid højere end i de øvrige besætninger, og de opnåede resultater i besætning 3-01 er på niveau med gennemsnittet for de deltagende besætninger. Både på gård 1-01 og gård 3-01 blev søerne ved fravænning indsat i en flushingfold, hvor der er ornekontakt og, hvor foderstyrken hæves. Efter 4-5 dage i flushingfolden fordeles søerne i 3 folde, hvor der går dynamiske grupper af søer. Søerne fordeles efter størrelse svarende til ornernes størrelse i de respektive folde, og således at der som udgangspunkt ikke sættes flere søer ind i en fold, end der er orner. Fire uger før forventet faring overflyttes søerne til en højdrægtighedsfold. Systemet indebærer således, at der ved ugedrift skal dannes ny rangorden mindst en gang ugentligt i både højdrægtighedsfold og løbe-/drægtighedsfolde, idet der ugentligt udtages og indsættes dyr i disse folde.

Et sådant dynamisk system kan forventes at indvirke negativt på reproduktionsresultaterne som følge af, at søerne udsættes for stress i implanteringsperioden. Et andet problem ved systemet er, at det er vanskeligt at kontrollere de enkelte orners funktionsdygtighed inkl. sædens fertilitet. Under forudsætning af velfungerende og funktionsdygtige orner er styrken i systemet, at søerne løbes på det rigtige tidspunkt i brunsten (uafhængigt af ugedagen), at soen kan løbes flere gange, at omløbere opdages af ornerne første gang, og spildfoderdagene således begrænses.

Løbeafdelingen på gård 2-02 opfylder umiddelbart ønskerne til en løbeafdeling mht. lys, ornekontakt, underlag mv., men de opnåede resultater er ikke på niveau med gennemsnittet for besætningerne i E-kontrollen (Landsudvalget for Svin, 1998a). Der er i de sidste få år indrettet betydeligt flere løbeafdelinger til løse søer end tidligere. Ifølge erfaringer indsamlet af Landsudvalget for Svin (1998b) er der endnu ikke sikkerhed for, om der i løbeafdelinger til flokopstaldede søer kan opnås reproduktionsresultater på niveau med systemer, hvor søerne er individuelt opstaldet.

Omløberprocenten varierer fra 12% til 22%. Omløbning skyldes manglende befrugtning eller ophørt drægtighed. Årsagen er ofte ufrugtbare orner eller dårlig inseminationsteknik.

Specielt for løbninger foretaget på friland gælder, at risikoen for, at ornerne udsættes for temperaturer over 30°C, forøges, hvilket kan medføre, at ornerne er uvillige til at bedække eller, at sædkvaliteten forringes. Mange omløbere kan desuden være forårsaget af dårligt samarbejde mellem ornerne indenfor en fold. Det er ikke givet, at en eventuel dominerende orne bedækker flere søer end de lavere rangerende orner, men den dominerende orne kan forstyrre de lavere rangerendes bedækningsforsøg. For gård 3-01 dækker den gns. årlige omløberprocent på 22% over kvartalsvise resultater fra 12% til 29% med de højeste værdier i andet og tredje kvartal. De dårligere resultater i sommerhalvåret kan være forårsaget af orner, som blev observeret med blod ved penis, hvilket øger risikoen for forringet sædkvalitet.

På gård 2-02 er der indrettet indendørs løbeafdeling med dybstrøelse og dermed skridfast underlag, god ornekontakt og ekstra lys. Der anvendes primært KS. Søerne lukkes ud i foldarealet, når fodermesteren vurderer at være færdig med løbning. Et ugehold køres således ud af flere gange. I 1997 var omløberprocenten den laveste i denne besætning ud af de fem besætninger.

Spildfoderdage per kuld er et samlet mål for antal dage fra fravænning til drægtighedsgivende løbning. Der ses en betydelig variation mellem gårdene. Besætning 1-01 adskiller sig ved at have 11 spildfoderdage per kuld, hvilket skyldes, at reproduktionen til trods for begrænsede muligheder for styring og kontrol er velfungerende. De øvrige besætninger har mellem 20 og 29 spildfoderdage per kuld. Besætning 2-01 har det højeste antal (29 dage), hvilket bl.a. skyldes udsætning af drægtige dyr i forbindelse med besætningsreduktion og -sanering.

Der er for de deltagende besætninger ikke store forskelle mht. dage fra fravænning til første løbning, hvilket tyder på, at søer, der kommer i brunst, løbes inden for den første uge efter fravænning. Besætning 1-01 (4 dage) og 3-01 (5 dage) ligger hhv. 2 og 1 dag lavere end de øvrige besætninger (6 dage), men dette kan forklares ved forskelle i registreringspraksis. I de to besætninger er der ikke kontrol med løbningerne, idet det foregår naturligt i dynamiske grupper. Alle søer registreres derfor med første løbning den dato, hvor de flyttes fra flushingfolden til løbefoldene.

I besætning 2-02 var der en relativ lav omløberprocent i 1997, men samtidig var der mange spildfoderdage. Søerne går i drægtighedsperioden i stabile grupper. Der er en orne sammen med grupperne i 6-9 uger. Resultaterne tyder på manglende succes med løbning/inseminering indendørs og efterfølgende manglende drægtighedskontrol/løbning af omløbere udendørs. Forhold, som kan have negativ indflydelse på løbningerne/insemineringerne indendørs er, at det foregår i flokken. Et andet forhold kan være, at selvom søerne er løse, går de betydeligt tættere inde i løbeafdelingen, end de er vant til i det udendørs system. Derudover er det muligt, at fangornerne i foldene ikke er aktive/funktionsdygtige nok, da deres indsats er begrænset, og derved bliver søerne ikke omløbet ved manglende drægtighed. Dette øger antallet af spildfoderdage per kuld.

De opnåede faringsprocenter i 1997 for de deltagende besætninger er i intervallet fra 68% til 83%, hvilket er illustreret i figur 1. Faringsprocenten er beregnet på følgende måde: Antallet af løbningerne 125 dage tidligere optælles, dvs. i perioden fra d.27/5 til d.27/8. For søer, som er registreret løbne i denne periode, optælles antallet af faringer 106-125 dage efter løbningerne, hvorefter faringsprocenten beregnes som forholdet mellem optalte faringer og optalte løbninger. En høj faringsprocent er således et udtryk for, at en høj andel af søerne er blevet drægtige og, at drægtigheden har holdt og dermed er efterfulgt af en faring.

Figur 1. Faringsprocent for 5 gårde med frilandssohold, 1997

Til trods for betydelige forskelle mellem gårdene mht. styring, produktionssystem og produktionsniveau ses for fire af besætningerne dårligere reproduktionsresultater i efterårs- og vinterperioden (figur 1). Det kan således tyde på, at forskelle i resultater henover året bl.a. afhænger årstiden. Besætning 2-02 adskiller sig fra de øvrige fire besætninger ved, at den højst opnåede faringsprocent i besætningen i 1997 er i fjerde kvartal, hvilket kan skyldes, at der i efteråret 1997 blev ansat en ny fodermester.

Gode resultater og dermed succes i reproduktionen er i betydelig grad afhængig af samspillet mellem driftsleder, system og dyr. Det er muligt at opnå succes både ved kontrollerede løbninger indendørs og ved naturlig løbning i dynamiske grupper udendørs.

4.2.2. Kuldresultater og pattegrisedødelighed

Antallet af fravænnede grise samt dødfødte og døde pattegrise indtil fravænning pr. kuld ses af figur 2. Sammenlagt angiver søjlerne i figuren det totale antal fødte pattegrise pr. kuld. Af figuren fremgår det, at gård 1-01 har flere totalfødte pattegrise pr. kuld end de øvrige gårde, og gård 2-02 har det laveste antal totalfødte pattegrise pr. kuld. Forskellen mellem de to besætninger mht. antallet af totalfødte er ca. 3 grise per kuld. Der er således en betydelig forskel mht. produktionspotentiale. Forskellen mellem besætningerne mht. totaldødelighed for pattegrise er kun ca. 1 gris per kuld.

Figur 2. Antal fravænnede, døde i diegivningsperioden og dødfødte pattegrise pr. kuld for 5 gårde med frilandssohold i 1997

Antallet af fravænnede grise pr. kuld ligger forholdsvis lavt i alle 5 besætninger. Landsgennemsnittet for 1997 var på 10 fravænnede grise pr. kuld. Gård 2-02 og 4-01 har færrest antal fravænnede grise pr. kuld, hvilket primært kan forklares med det lave antal af totalfødte pattegrise.

Trods et højt antal totalfødte pattegrise i besætning 1-01 er antallet af fravænnede grise kun på knap 10 pr. kuld. Det skyldes, at der i 1997 har været en stor andel døde pattegrise i diegivningsperioden. Dødeligheden blandt pattegrise i diegivningsperioden har ligget på dette niveau gennem hele året, og kan således ikke forklares med problemer i en bestemt periode. Generelt ser man et højere antal døde pattegrise, jo flere totalfødte pattegrise der er (Berger et al., 1997).

Faktorer, som kan påvirke pattegrisedødeligheden, er bl.a. sygdom i besætningen, halmhåndtering i farehytterne samt søernes temperament og moderegenskaber. På den enkelte gård bliver det ikke undersøgt, hvad pattegrisene dør af. Det er dog en generel holdning blandt værterne, at langt størstedelen af de pattegrise, der dør, bliver lagt ihjel af soen. Det stemmer også godt overens med udenlandske undersøgelser (Berger et al., 1997; Higgins & Edwards, 1997). Ihjellægning af pattegrise kan være en følge af flere af de ovenfor nævnte faktorer.

I tabel 5 er det beskrevet, hvordan halm i farehytterne håndteres. De fleste af gårdene har brugt langt halm i farehytterne. Det kan have en betydning for pattegrisedødeligheden, idet grisene har sværere ved at bevæge sig rundt i langt halm i forhold til snittet halm, med deraf følgende større chance for at blive fanget under soen, når hun lægger sig. Nogle gårde har dog erfaring med, at for fint snittet halm ikke isolerer nok i bunden af farehytten. Mængden af halm og, hvor ofte der strøs, har muligvis også en indflydelse på pattegrisedødeligheden, idet et varmt og tørt leje er vigtigt for pattegrisene især de første uger efter fødsel. På de 5 gårde bliver der strøet med mellem 15 og 40 kg halm pr. hytte, inden søerne farer.

Tabel 5. Håndtering af halm i farehytter på 5 gårde med frilandssohold i 1997.

Gård	1-01	2-01	2-02	3-01	4-01
Halmtype	Langt	Langt	Langt	Mellemlangt, snittet	Langt og snittet
Mængde ved faring, kg/hytte	20 (sommer) 30-40 (vinter)	20	35	20	15-20
Strøelse efter faring, Kg/uge/hytte	10 kg	6-8 kg	Efter behov	5-10 kg	5-10 kg

Det er vanskeligt at klarlægge en forklaring på en høj pattegrisedødelighed. Forhold som smittepres i besætningen, avlsdyrenes temperament og moderegenskaber samt management spiller sandsynligvis en stor rolle for, hvornår en negativ påvirkning af pattegrisedødeligheden faktisk kommer til udtryk i besætningen. En indsats vedr. identifikation af årsagsforhold vedr. pattegrisedødelighed i frilandssohold er iværksat ved DJF.

4.2.3. Foderforbrug

Foderforbruget pr. årsso samt fodertype- og princip er vist i tabel 6.

Tabel 6. Foderforbrug samt fodertype og -princip i 1997 for 5 gårde med frilandssohold.

Gård

1-01

2-01

2-02

3-01

4-01

Foderforbrug til avlsdyr, FEs/årsso

Heraf grovfoder, FEs/årsso

1.685

18

1.759

67

1.690

0

1.656

0

1.728

41

Fareafdeling:

Fodertype

Foderprincip

Cobs

Foderkasser m/låg

Småpiller

Foderkasser u/låg

Cobs/småpiller¹

Foderautomater

Cobs

På jorden

Cobs

På jorden

Løbe-/drægtighedsafdeling:

Fodertype

Foderprincip

Cobs

På jorden

Småpiller

På jorden/

Dybstrøelsen

Cobs

På jorden

Cobs

På jorden

Cobs

På jorden

¹	Der blev i starten af året fodret med cobs og derefter skiftet til småpiller.

Gård 1-01, 2-01 og 4-01 har i løbet af 1997 anvendt ensilage til drægtige søer i vinterhalvåret. Det opfodrede ensilage er medregnet i antal FEs pr. årsso. Den mængde græs, som søerne evt. optager, er derimod ikke medregnet i foderforbruget.

Foderforbruget til avlsdyr varierede fra 1.656 FEs til 1.759 FEs per årsso. Dette er et højere foderforbrug end i en tidligere undersøgelse fra 14 frilandsbesætninger, hvor det gennemsnitlige foderforbrug var 1.460 FEs pr. årsso, men med variation fra 1.300 til 1.900 FEs pr. årsso (Landsudvalget for Svin, 1995). Alle fem besætninger ligger således indenfor variationsområdet. Ud over forhold omkring registreringerne kan variationer i foderforbruget skyldes produktionssystemet og produktionsresultater. Besætninger, hvor søerne udelukkende går udendørs i diegivningsperioden, har teoretisk et noget lavere foderforbrug end besætninger, hvor søerne går udendørs igennem hele produktionscyklus. Søerne på de 5 gårde i dette projekt går udendørs det meste af produktionscyklus. Kun på gård 2-01 og 2-02 er søerne indendørs i henholdsvis 6-7 uger og 1 uge i forbindelse med løbning.

Hovedparten af det større foderforbrug udendørs kan forklares med de anderledes produktionsbetingelser og -resultater. Den enkelte gris er tungere ved fravænning, og generelt fravænnes der flere kg gris pr. årsso udendørs end indendørs. Tre af besætningerne ligger over landsgennemsnittet for kg fravænnet gris pr. kuld. Landsgennemsnittet ligger på 7,3 kg pr. fravænnet gris (Landsudvalget for Svin, 1998a), mens gennemsnittet for de 5 frilandsbesætninger i dette projekt er ca. 8 kg pr. fravænnet gris. Den højere fravænningsvægt skyldes en højere mælkeproduktion hos frilandssøer, som også kræver en større foderoptagelse. Dyrene skal samtidig bruge en større mængde energi på temperaturregulering, især når det bliver meget koldt (eller varmt). Desuden bevæger søerne sig mere udendørs, hvilket giver et større behov til vedligehold.

Det må desuden antages, at foderspildet kan være større udendørs (Landsudvalget for Svin, 1998c). Mængden af foderspild på den enkelte gård vil afhænge af bl.a. fodertypen i samspil med den metode, der bruges til udfodring. Af tabel 6 fremgår det, hvilken fodertype og - princip der blev brugt på de 5 gårde i 1997. Fodring på jorden giver et større foderspild end fodring i foderkasser eller -automater, da søerne træder noget af foderet ned i jorden. Hvis der fodres med småpiller på jorden, vil det sandsynligvis også give et større foderspild, end hvis der fodres med cobs på jorden. Nogle besætninger har problemer med fugle, der æder foderet, og i disse tilfælde vil foderkasser med låg være velegnede til at reducere foderspildet og dermed foderforbruget.

4.3. Smågrise og slagtesvin - produktionsresultater

Produktionsresultater for smågrise efter fravænning ses i tabel 7. Dødeligheden for smågrise varierer fra 1,7% på gård 1-01 til 4,1% på gård 2-01. Landsgennemsnittet for døde smågrise efter fravænning er på 2,8% (Landsudvalget for Svin, 1998a). Alle grise fravænnes i indendørs systemer med varierende mængder af halm. På gård 1-01, hvor smågrisedødeligheden har været lavest, fravænnes grisene i et indendørs straw-flow system indrettet som to-klima stier. Når de vejer omkring 20 kg, flyttes de i stier med dybstrøelse.

Tabel 7. Produktionsresultater for smågrise på 5 gårde med frilandssohold i 1997.

Gård	1-01	2-01	2-02	3-01	4-01
Vægt v. indgang, kg¹	8	9	7	8	8
Daglig tilvækst, g/dag	528	417	357	404	393
Tilvækst, kg per gris	26,2	20,9	16,1²	21,2	20,8
Foderforbrug, FEs/kg tilv.	2,0	2,2	2,0	1,8	2,2
Dødelighed, pct.	1,7	4,1	2,7	3,3	3,5

¹	Det er ikke alle grisene, som er vejet ved fravænning (jf. Landbrugets Rådgivningscenter, 1997)
²	Nogle grise er solgt som 7 kg’s.

På gård 2-01 fravænnes smågrisene indendørs i et system med dybstrøelse inde og adgang til udeareal. Dødeligheden blandt smågrisene har især været høj i juli til september. Der har i denne periode været overbelægning i staldene, hvilket har resulteret i en del coli-diarré, som sandsynligvis er årsag til den høje dødelighed. Overbelægningen skyldtes, at der i en periode var leveringsstop af grise fra besætningen efter, at der blev konstateret dysenteri.

Produktionsresultater for slagtesvin på 2 gårde med frilandssohold fremgår af tabel 8. Gård 3-01 og 4-01 har opfedet alle producerede smågrise til slagtesvin. Den daglige tilvækst og foderforbruget pr. kg tilvækst ligger omkring landsgennemsnittet, som er på henholdsvis 778 g/dag og 2,9 FEs/kg tilvækst (Landsudvalget for Svin, 1998a).

Dødeligheden for slagtesvin var 2% på gård 3-01 og 4,6% på gård 4-01. På gård 4-01 har der været dansk PRRS i besætningen i en årrække, hvilket kan være grunden til den høje dødelighed hos slagtesvinene. Gård 3-01 har haft en lav dødelighed på 2%, men der har dog været 28% bemærkninger for brysthindear på slagtede dyr. På landsplan ligger gennemsnittet for bemærkninger for brysthindear omkring 20% (Landsudvalget for Svin, 1998a). Det tyder på, at der trods den lave dødelighed er problemer med luftvejslidelser i besætningen.

Tabel 8. Produktionsresultater for slagtesvin for 2 gårde med frilandssohold i 1997.

Gård

3-01

4-01

Vægt ved indgang, kg

Tilvækst, kg per gris¹

Daglig tilvækst, g/dag

Foderforbrug, FEs/kg tilvækst

Kødprocent

Dødelighed, pct.

29

69

818

2,9

58,8

2,0

28

82

836

2,8

58,8

4,6

¹	Udregnet som den gns. slagtevægt*1,31 og fratrukket vægt ved indsættelse.

5. Arealudnyttelse

5.1. Produktionsomfang i marken

Arealfordeling mellem afgrøder og nettoudbytter på 5 gårde med frilandssohold for vækståret 1997 fremgår af tabel 9. I de afgrøder, hvor det har været muligt, er udbyttet opdelt på de arealer, hvor der gik søer i 1996 og de arealer, hvor der ikke har gået søer. Nettoudbyttet er udbyttet opgjort ved salg eller opfodring.

Tabel 9. Arealfordeling mellem afgrøder (%) og nettoudbytter (hkg pr. ha) på 5 gårde med frilandssohold i 1997.

Gård	1-01		2-01		2-02		3-01		4-01
Afgrøde	% af areal	Netto-udb.	% af areal	Netto-udb.	% af areal	Netto-udb.	% af areal	Netto-udb.	% af areal	Netto-udb.
Græs, grise	29	-	18	-	32	-	12		50	-
Vedvarende græs, grise									11	-
Brak	5	-	5	-	4	-	5	-
Vårbyg (efter søer)			18	53	25	57
Vårbyg	25	44					6	60	39	33
Vinterbyg (efter søer)							7	53
Vinterbyg							23	66
Vinterhvede	17	58	37	55	23	50	33	66
Vinterrug	15	64			16	62
Vinterraps							14	32
Havre			22	55
Helsæd, byg/ært (efter søer)	7	2.270¹
Helsæd, vinterhvede	2	2.311²

¹	Udbytte i FEs (FEs er for byg-ærthelsæd antaget at være 10 procent point lavere end FEk).
²	Udbytte i FEs (FEs er for hvedehelsæd antaget at være 15 procent point lavere end FEk).

Sædskiftet på gårdene er delt op, så søerne går på det samme areal hvert andet år. Der bliver således kun brugt 2 markområder til søer. Det vil så være de marker, der er mest velegnede til grise, enten fordi de ligger tættest på gården eller pga. jordtype o.lign. forhold, der bliver brugt. Som det ses af ovenstående tabel, varierer det areal, der bruges til søer, fra 12% af det samlede areal på gård 3-01 til 50% på gård 4-01.

Der er ikke opgivet noget udbytte i græsmarkerne, hvilket skyldes, at den mængde græs, søerne optager, ikke medregnes i det samlede foderforbrug.

På de marker, hvor der ikke var søer i 1997, blev der hovedsageligt dyrket korn til modenhed. Gård 1-01 har som den eneste dyrket korn til helsæd. Helsædsensilagen er opfodret til de drægtige søer i vinterperioden 1997/98. Helsæd fra byg/ært blev dyrket på et areal, hvor der i 1996 havde gået søer. Her blev udbyttet på 2.270 FEs/ha. Helsæd fra vinterhvede gav et udbytte på 2.311 FEs/ha. Udbytterne ligger meget lavt for både vår- og vinterhelsæd i forhold til udbyttet til modenhed. Der var tørke i sommeren 1997, og på gård 1-01 var der sandflugt. Da der ikke vandes på ejendommen, har tørken og jordtypen sandsynligvis haft en stor indflydelse på udbyttet. Fordelingen af ærter i byg/ært-marken var meget ujævn, hvilket gjorde ensilagen uensartet.

Alle 5 gårde har dyrket vårbyg i 1997. Udbytterne har varieret fra 33 hkg/ha på gård 4-01 til 60 hkg/ha på gård 3-01. Landsgennemsnittet for udbyttet i vårbyg har i årene 1990-95 ligget på 47 hkg/ha. Af ovenstående tabel fremgår det, at 3 ud af de 5 gårde har haft et større udbytte end gennemsnittet.

Af vintersæden har 4 ud af 5 gårde dyrket hvede. Her har udbyttet varieret fra 50 hkg/ha på gård 2-02 til 66 hkg/ha på gård 3-01. Udbyttet i hvede har på alle gårde ligget under landsgennemsnittet for 1990-95, som har været på 70 hkg/ha.

5.2. Græsdække i foldarealer

I normal indendørs svineproduktion er eller kan der i hvert fald være tydelig adskillelse mellem besætning og mark. I frilandssohold er det derimod vigtigt at inddrage samspillet mellem mark og besætning. For at undgå tab af kvælstof samt sikre græs som foder er det vigtigt at holde jorden plantedækket. Der er registreret græsdække mv. på alle gårde hveranden uge. Ved hvert besøg blev alle folde gennemgået, og for hver fold registreret andelen af "våd, optrådt (mudret/pløret)", "våd, trykket, hård", "tør, hårdt, intet græsdække", "oprodet (som hvis der var blevet harvet) (men ellers tørt)", "græsdække" og "snedække".

Nogle af gårdene (bl.a. 1-01 og 3-01) har i de første år, hvor de havde frilandssohold, udlagt græsmarken om foråret i korn og flyttet soholdet til arealerne om efteråret. Denne fremgangsmåde blev valgt for at udjævne arbejdsbelastningerne over året, så der om foråret, når der var travlt med markarbejde, ikke samtidig skulle flyttes folde og dyr. I forbindelse med revision af Byggebladet i 1997 (Landbrugets Byggeblad, 1997) blev reglerne for flytning af frilandssohold ændret, således at græsmarken skal udlægges om foråret og først må ibrugtages til søerne det efterfølgende forår. Ændringerne blev gennemført for at sikre et veletableret græsdække. Da denne ændring i Byggebladet ikke var indarbejdet i sædskifteplanerne, har søerne på nogle af gårdene gået på de samme arealer i mere end et år, hvilket påvirker græsdækket. For gård 2-01 og 4-01 er græsetablering og ibrugtagning sket efter anbefalingerne. På gård 2-02 har anbefalinger mht. tidspunkt for flytning af dyr været fulgt, mens anbefalingerne mht. etablering af græsmarker kun delvist har været fulgt.

Det gennemsnitlige græsdække for foldarealerne på de fem gårde for 1997 er vist i figur 3. I første kvartal er græsdækket begrænset (i farefoldene fra 14% til 42% og i øvrige folde fra 12% til 59%). Det gennemsnitlige græsdække stiger betydeligt fra første til andet kvartal, hvor græsdækket i farefoldene er fra 45% til 72% og i øvrige folde fra 36% til 76%. I løbet af andet kvartal starter vækstsæsonen, og græsset begynder at gro. Desuden skiftes til nye arealer (på de fleste af gårdene). Det højeste gennemsnitlige græsdække for 1997 blev registreret i tredje kvartal (farefolde fra 62% til 78% og øvrige folde fra 43% til 76%), hvilket skyldes græsvækst og mindre oprodning. I fjerde kvartal er der igen faldende græsdække pga., at græsvæksten ophører, og græsdækket forringes typisk betydeligt (farefolde fra 38% til 73% og øvrige folde fra 43% til 76%). Desuden begynder søerne ofte at rode igen sidst på efteråret.

Søerne ringes på alle fem gårde, hvorved oprodningen begrænses (Watson & Edwards, 1997). En del søer taber dog ringen, og andre er i stand til at rode til trods for ringen.

Udover den generelle udvikling i græsdækket bl.a. som følge af årstidsvariation, har der for de enkelte gårde været specielle forhold, som har påvirket græsdækket. Disse forhold er for de enkelte gårde og kvartaler kommenteret i det nedenstående.

I første kvartal var der et relativt højt græsdække (59%) i løbe-/drægtighedsfoldene på gård 1-01, hvilket kan være sammenhængende med, at de drægtige søer i første kvartal fik tildelt grovfoder og dermed var mindre motiverede for at rode. På gård 2-02 var det gennemsnitlige græsdække i alle folde meget lavt (fra 14% til 20%), hvilket bl.a. skyldes, at der i nogle folde havde været en høj belægning i en periode, så foldene havde et meget begrænset græsdække resten af brugsperioden (inkl. tredje og fjerde kvartal). Det lave græsdække (fra 12% til 25%) på gård 3-01 skyldes bl.a., at flytningerne foregik i efteråret 1996, hvor græsvæksten bliver mindre, og søerne var således hurtige til at ødelægge græsdækket. For at få produktionen tilpasset Byggebladet blev søerne gående på arealet indtil foråret 1998.

I andet kvartal skyldes det relativt lave græsdække i øvrige folde på gård 2-02, at der i enkelte løbe-/drægtighedsfolde nærmest intet græsdække var, da de blev etableret i efteråret 1996 efter høst og ibrugtaget allerede i foråret 1997. Dermed er græsdækket ikke tilstrækkeligt slidstærkt. Det lave græsdække på gård 3-01 skyldes, at søerne stadig var på det areal, der blev ibrugtaget i efteråret 1996.

I tredje kvartal er der registreret en betydelig stigning i græsdække for gård 3-01. Græsdækket i farefoldene er steget fra 45% til 69%, og i de øvrige folde er græsdækket steget fra 36% til 70%. Stigningen i græsdække i forhold til de to foregående kvartaler skyldes vækst af enårigt rapgræs specielt i den sidste del af kvartalet. Det enårige rapgræs er også den dominerende græs i øvrige folde på gård 3-01 i fjerde kvartal.

Figur 3. Gns. græsdække for forskellige foldtyper ved de 5 gårde, 1997

På de deltagende gårde er det bedste græsdække opnået ved at følge anbefalingerne mht. etablering og ibrugtagning. Der er dog begrænsede erfaringer med hensyn til hvilke græsblandinger, der er mest velegnet til frilandssohold. Mange producenter med frilandssohold (inkl. 3 af deltagerne i projektet) vælger blanding 53 også kaldet griseblandingen. Blandingen består af ca. 54% rajgræs, 23% rødsvingel og 23% engrapgræs. På gård 1-01 blev desuden anvendt rødsvingel i en mark, som benyttedes til løbe-/drægtighedsfolde. Gård 2-02 brugte engsvingel i renbestand i dele af foldarealet. Gård 4-01 anvendte udover blanding 53 desuden brakblanding 2 (rødsvingel, engrapgræs og alm. rapgræs) i nogle af løbe-/drægtighedsfoldene.

Griseblanding nr. 53 har en betydelig andel alm. rajgræs, som har en høj tendens til stængeldannelse allerede i året efter, at det er udsået, hvorimod fx rødsvingel og engrapgræs først danner stængler to år efter udsåning. Derfor kan der være grund til at overveje andre blandinger end griseblanding 53 for derved at opnå større slidstyrke og mindre stængeldannelse.

Rødsvingel og engrapgræs er langsomt voksende græsser, og de skal derfor have en lang etableringsperiode, inden den maksimale slidstyrke er opnået. For eksempel kan det være nødvendigt at udsætte ibrugtagning, indtil der er 10-15 cm højt plantedække.

Udover, at der ønskes græsdække, er der ønsker til ’græskvaliteten’. Fx kan kraftig stængeldannelse i farefoldene medføre, at nogle søer vælger at fare udenfor hytten med risiko for, at pattegrisene dør af kulde. Et andet problem ved kraftig stængeldannelse er, at græsset vrages og får en forringet foderværdi pga. et højere træstofindhold.

Kravene til græsblandingen i farefoldene, hvor der er ca. 10 søer per ha og dermed en lav belægning og samtidig ad libitum fodrede dyr, er i prioriteret rækkefølge: Langsomt voksende, velsmagende og slidstærk, og det kan fx være en blanding af rødsvingel, engrapgræs og hvidkløver.

I løbe-/drægtighedsfoldene er der tale om restriktivt fodrede dyr og samtidig en væsentlig højere belægning med op til 18 søer per ha. Her prioriteres derfor slidstyrke, vækstkapacitet og foderværdi, så der kan fx vælges en blanding med rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver og op til 5 kg/ha tetraploid sildig alm. rajgræs. Der bør ikke anvendes mere end 5 kg rajgræs per ha, da den ellers vil udkonkurrere de øvrige græsser og, dermed opnås ikke den ønskede slidstyrke.

6. Næringsstofomsætning - kvælstof og fosfor

Næringsstofomsætningen på gårdene kan beskrives på flere niveauer. Omsætningen på gårdniveau er det overordnede niveau, der er et resultat af omsætningen på niveauernes besætning, lager og mark. Næringsstofbalancen på gårdniveau defineres som forskellen mellem den importerede mængde næringsstof og den mængde næringsstof, der eksporteres fra gården. Hvis næringsstofbalancen er positiv, er der således tale om et overskud. Næringsstofimporten til gården består af foder, udsæd, handelsgødning, indkøbt husdyrgødning, indkøb af dyr, nedfald fra luften samt kvælstof fikseret af bælgplanter. Næringsstofeksporten på gårde med svineproduktion består af eksport af kød, gødning og salgsafgrøder (figur 4).

Beregningerne af næringsstofomsætningerne er delvist baseret på standardværdier og delvist på gårdspecifikke forhold (Landbrugets Rådgivningscenter, 1998). I tabel 10 og 11 er næringsstofomsætningerne opstillet som et næringsstofregnskab, hvor import er anført med positivt fortegn og eksport med negativt fortegn. Omsætningen er opgjort henholdsvis per ha og per dyreenhed (DE).

Antal DE er beregnet ud fra produktionen på de enkelte gårde, dvs. antal årssøer, producerede smågrise samt producerede slagtesvin og deres tilvækst. Der er anvendt et konstant foderforbrug på 1.300 FEs/årsso, 1,97 FEs/kg tilvækst for smågrise og 2,94 kFEs/kg tilvækst for slagtesvin. Èn dyreenhed svarer til 6.000 FEs. Metoden til beregning af antal DE er den samme, som er anvendt i Studielandbrugsdatabasen.

Husdyrgødningen ab dyr beregnes som tilførsel af næringsstoffer med foderet minus fraførsel med tilvækst. Tilførslen af næringsstoffer med foderet er beregnet ud fra forbrugte mængder multipliceret med indholdet jf. det enkelte foderemnes indholdsgaranti. Næringsstofindholdet i tilvækst er beregnet jf. Poulsen & Kristensen (1997). For søerne er anvendt en standardtilvækst på 60 kg per årsso multipliceret med hhv. 25 g N per kg tilvækst og 5 g P per kg tilvækst. For smågrise er tilvæksten beregnet og derefter multipliceret med hhv. 26 g N per kg tilvækst og 5,5 g P per kg tilvækst. For slagtesvin er tilvæksten beregnet og derefter multipliceret med hhv. 28 g N per kg tilvækst og 5,5 g P per kg tilvækst. Da tilvæksten kan opfattes som en eksport, er tilvæksten angivet med negativt fortegn i tabel 10 og tabel 11.

Strøelsens næringsstofindhold er beregnet ud fra det registrerede forbrug multipliceret med standardindhold i byghalm.

Stald- og lagertab er beregnet som gennemsnit for sohold og evt. slagtesvineproduktion ift. antal stipladser i de enkelte produktionsgrene. For frilandssoholdet er ’staldtabet’ vurderet til 15%. For slagtesvineproduktionen er tabet beregnet ud fra standardtal fra Poulsen og Kristensen (1997) for staldsystemer svarende til det registrerede system på den enkelte gård.

Oplysninger vedr. køb og salg af husdyrgødning, forskydningen i gødningslagrene samt næringsstofindholdet i handelsgødning og udsæd er beregnet ud fra mængderegistreringer og standardindhold. Kvælstoffikseringen beregnes i byg-ærtehelsæd i forhold til nettoudbyttet i FEs og udsædsmængden i ærter. Der var ikke kløver i græsmarkerne og derfor ingen fiksering. Nedfald af kvælstof med regnvand og partikler varierer i forhold til gårdens geografiske palcering. Der er anvendt 3 niveauer på hhv. 16, 21 og 26 kg N per ha.

Eksport af næringsstoffer med afgrøder beregnes i forhold til nettoudbytter multipliceret med standardindhold for den enkelte afgrøde. Hvis grovfoder eller andre afgrøder er analyseret, er næringsstofindholdet bestemt ved analyserne anvendt.

Forskellen mellem tilført og fraført kvælstof udgør gårdens balance, som enten tabes ved ammoniakfordampning (fx lagertab), udvaskning og denitrifikation eller ophobes i jorden. Balancen udgør således en potentiel miljøbelastning. Gårdbalancen sammenfatter resultatet af en lang række af driftslederens dispositioner gennem året fx vedr. afgrødevalg- og dyrkning, gødningstildeling samt fodring og pasning af dyrene.

Figur 4. Næringsstofomsætning på gårdniveau

Gårdbalancen mht. kvælstof (tabel 10)varierer fra 230 kg pr. ha jord til rådighed på gård 3-01 til 622 kg pr. ha jord tilrådighed på gård 4-01. Der er således stor forskel på niveauet af kvælstof på de 5 gårde, hvor især gård 4-01 adskiller sig ved at have en meget høj positiv balance mht. kvælstof. Den høje positive balance skyldes, at selv om hele gødningsproduktionen fra smågrise og slagtesvin eksporteres, tilskrives lagertabet den produktionsenhed, hvor husdyrgødningen er fremkommet. Dvs., at næringsstofregnskabet for gård 4-01 ’belastes’ med lagertabet fra smågrise- og slagtesvineproduktion. Da gård 4-01 udelukkende har det areal, som sædskiftet til frilandssoholdet beslaglægger, bliver resultatet således en meget høj positiv kvælstofbalance, når arealet desuden skal ’bære’ stald- og lagertab fra smågrise og slagtesvineproduktion. Et tredje forhold, som har haft indflydelse på den høje positive balance, er, at der ved primo 1997 var en stor lagerbeholdning af husdyrgødning.

Svinebrug tilknyttet Studielandbrug, hvor den samme beregningsmetode er anvendt, havde i 1997 en gennemsnitlig positiv N-balance på 227 kg N per ha (Dalgaard, 1998). Gårdbalancen for gård 3-01 svarer således til gennemsnittet, mens de resterende fire gårde har højere positive N-balancer per ha.

For besætningerne er kg N per dyreenhed i husdyrgødning ab dyr lavest for gård 4-01 efterfulgt af gård 3-01, gård 1-01, gård 2-02 og højst for gård 2-01. For marken er N-balancen per ha lavest for gård 3-01 efterfulgt af gård 2-02, gård 1-01 gård 2-01 og højest for gård 4-01. Markbalancen på de fem gårde er faldende ved stigende arealtilliggende.

Tabel 10. Omsætning af kvælstof på de 5 gårde (kg N/ha og kg N/DE), 1997.

Gård	-- 1-01 --		-- 2-01 --		-- 2-02 --		-- 3-01 --		--- 4-01 ---
Ha	43,9		29,5		57,2		66,6		16
DE		91,7		64,8		106,8		136		172
Stald: kg N per: Foder Tilvækst, dyr Husdyrgødning ab dyr Lager: Strøelse Stald- og lagertab Køb, salg og forskydning Mark: Husdyrgødning ab lager Handelsgdn og udsæd Kvælstoffiksering Nedfald og vanding Afgrødeproduktion Markbalance Gård: Stald og lagertab Gårdbalance	Ha 276 14 -43 -16 230 87 3 16 -63 272 43 316	DE 185 -53 132 7 -21 -8 110 130 21 151	Ha 365 9 -71 59 361 80 0 26 -87 381 71 452	DE 219 -53 166 4 -33 27 164 173 33 206	Ha 261 7 -46 -32 190 89 0 21 -68 232 46 278	DE 183 -43 140 4 -25 -17 102 124 25 149	Ha 233 2 -37 -5 194 79 0 21 -101 193 37 230	DE 169 -55 114 1 -18 -2 95 95 18 112	Ha 1.109 12 -176 -536 409 33 0 26 -26 442 179 622	DE 157 -54 103 1 -16 -50 38 41 17 58

* Inklusive husdyrgødning afsat af søerne på marken

Ved isoleret at betragte besætningsbalancen, opnås en nuancering af næringsstofomsætningen. Besætningsbalancen kan yderligere fordeles på hhv. sohold og smågriseproduktion samt slagtesvineproduktion. Da det kun er to af de fem deltagende gårde, der har haft betydende slagtesvineproduktion, vil en adskillelse af sohold og smågrise gøre det muligt at sammenholde næringsstofomsætninger for sohold og smågriseproduktion mellem gårdene. Næringsstofomsætning og -udnyttelse i sohold og smågriseproduktion varierer mellem gårdene (tabel 12).

For soholdet har besætning 1-01 og 3-01 haft den laveste kvælstofbalance per dyreenhed (132-134 kg N per DE) modsat besætning 2-01, hvor kvælstofbalancen er 161 kg N per dyreenhed (tabel 12). Forskellene skyldes et væsentligt højere N-input per DE via foder, både til søer og smågrise, i besætning 2-01 sammenlignet med besætning 1-01 og 3-01. Forskellene skyldes primært forskelle i mængder, da fx sofoderets indhold af kvælstof ikke varierede betydeligt mellem besætningerne. Besætning 2-02 har ligeledes haft et højt N-input per DE via foder til søer, men gården har pga. salg af dele af smågriseproduktionen som ’7 kilo-grise’ ikke haft så højt et N-input per DE via foder til smågrise. Salget af ’7 kilo-grise’ fra besætning 2-02 medfører samtidigt, at denne besætning har det laveste N-output per DE. Kvælstofbalancen per DE afhænger således bl.a. af produktionsformen.

Pga. det betydelige kvælstofoverskud i forbindelse med frilandssohold, som det praktiseres i dag sammenlignet med traditionelle svinebedrifter med tilsvarende belægning (Dalgaard, 1998), er det vigtigt at overveje, hvordan systemet kan blive mindre belastende for miljøet. Af umiddelbare indsatser for at udnytte kvælstoffet bedre kan nævnes, at sænke belægningsgraden, at øge antallet af år imellem at søerne beslaglægger et givent areal og samtidig værdisætte eftervirkning af husdyrgødning højere. Derudover kan udnyttelsen af græsset øges.

For at begrænse kvælstofinput til besætningen og dermed gården kan foderet optimeres til de enkelte dyregrupper, så der ikke udfodres mere protein, end dyrene har brug for. Det betyder, at der bl.a. skal bruges 2 forskellige foderblandinger i soholdet - en blanding til drægtige søer og en anden blanding til diegivende søer. Dette har dog ikke været praksis på de deltagende gårde. Desuden kan de enkelte gårde forsøge at minimere foderspildet i forbindelse med udfodring til søer udendørs ved f.eks. at udfodre i krybber i stedet for på jorden og etablere låg på krybber i farefoldene, hvor der fodres ad libitum, så f.eks. fugle ikke æder foderet. Generelt er der et højt foderforbrug pr. årsso på gårdene (se afsnit 4.2.3.). En generel reduktion af foderforbruget vil betyde en forbedring af kvælstofbalancen på gårdene.

N-effektiviteten er et udtryk for hvor meget af det kvælstof, der er tilført besætningen, som er udnyttet til tilvækst. Besætningen 1-01 og 3-01 har haft den højeste effektivitet, mens besætning 2-02 har haft den laveste effektivitet. Både besætning 1-01 og besætning 3-01 har haft lave input og høje output, hvorimod besætning 2-02 har haft et højt input (til søerne) men et lavere output.

Gårdbalancen for fosfor (tabel 11) ligger ligesom gårdbalancen for kvælstof højt på de 5 gårde. Det varierer således mellem 26 kg pr. ha på gård 3-01 til 107 kg pr. ha på gård 2-01. Fosfor betragtes som en begrænset ressource, hvorfor det er vigtigt at begrænse tilførslen på den enkelte gård og dermed også balancen. Svinebrug tilknyttet Studielandbrug havde i 1997 en gennemsnitlig positiv P-balance på 37 kg N per ha (Dalgaard, 1998). Gårdbalancen for gård 3-01 er således lavere end gennemsnittet, mens de resterende fire gårde har højere positive P-balancer per ha.

Tabel 11. Omsætning af fosfor på de 5 gårde (kg P/ha og kg P/DE), 1997.

Gård	-- 1-01 --		-- 2-01 --		-- 2-02 --		-- 3-01 --		-- 4-01--
Ha	43,9		29,5		57,2		66,6		16
DE		91,7		64,8		106,8		136		172
Stald: kg P per: Foder Tilvækst, dyr Husdyrgødning ab dyr Lager: Strøelse Køb, salg og forskydning Mark: Husdyrgødning ab lager Handelsgdn og udsæd Afgrødeproduktion Gård: Gårdbalance (=markb.)	Ha 85 -22 63 2 -5 59 6 -12 54	DE 41 -11 30 1 -2 28 3 -6 26	Ha 122 -24 99 1 23 123 1 -16 107	DE 56 -11 45 1 10 56 0 -7 49	Ha 87 -16 71 1 -15 56 0 -12 45	DE 47 -9 38 0 -8 30 0 -7 24	Ha 9 -23 46 0 -3 43 1 -19 26	DE 34 -11 23 0 -1 21 2 -9 13	Ha 355 -118 237 2 -133 106 0 -5 101	DE 33 -11 22 0 -12 10 0 -1 9

* Inklusive husdyrgødning afsat af søerne på marken

Det sted, hvor der primært kan gøres en indsat for at reducere tilførslen af fosfor til gårdene, er gennem en nedsat tilførsel via foderet. Fosfor er vigtig for bl.a. knoglernes opbygning, og derfor sandsynligvis for dyrenes holdbarhed. Der forskes i øjeblikkket i at få en bedre udnyttelse af fosfor i foderet til svin og fastlægge behovet for fosfor hos svin. Jo mere viden der opnås om dyrenes behov og udnyttelse af fosfor, jo bedre kan fosforindholdet i foderet tilpasses de enkelte grupper af svin, hvorved tilførslen af fosfor til gårdene kan mindskes.

Der er ikke så store forskelle mellem besætningerne mht. fosfor per dyreenhed bortset fra besætning 2-02, som har et lavere output pga. produktionen af ’7 kilo-grise’. Besætning 1-01 har den laveste fosforbalance per dyreenhed, hvilket skyldes et relativt lavt input sammenlignet med de øvrige besætninger men ikke et lavere output.

P-effektiviteten er et udtryk for hvor meget af det fosfor, der er tilført besætningen, som er udnyttet til tilvækst. Besætning 1-01 har den højeste P-effektivitet, mens besætning 2-02 har den laveste P-effektivitet.

Tabel 12. kvælstof- og fosfor input, output, balance og effektivitet for sohold inkl. smågrise på de 5 besætninger, 1997.

Gård		1-01	2-01	2-02	3-01	4-01
DE		91,7	60,8	88,5	46,3	50,7
Kvælstof:
N-input: Foder, kg N/DE	Sohold Smågrise	109 76	133 81	134 49	112 73	125 70
N-output: Tilvækst, kg N/DE		-53	-52	-40	-51	-48
N-balance: I alt, kg N/DE		132	161	143	134	147
N-effektivitet: Pct.		29	25	22	28	25
Fosfor:
P-input: Foder, kg P/DE	Sohold Smågrise	24 16	34 21	35 13	29 16	32 16
P-output: Tilvækst, kg P/DE		-11	-11	-8	-10	-10
P-balance: I alt, kg P/DE		30	44	40	35	38
P-effektivitet: Pct.		26	19	17	23	21

Ofte vil besætninger, som har en lav næringsstofbalance per DE, samtidig have en høj næringsstofeffektivitet (figur 5 og figur 6), men der er ikke en entydig sammenhæng. Dette skyldes, at balancen per DE bl.a. afhænger af produktionsformen, hvorimod effektiviteten udelukkende beskriver den biologiske effektivitet.

Figur 6. P-balance og -effektivitet for smågriseproduktion på de 5 gårde, 1997

7. Gårdenes produktionsøkonomi

Det er vigtigt at vurdere gårdenes økonomiske resultater i relation til den enkelte gårds produktionsgrundlag og -system. Af tabel 13 fremgår de økonomiske resultater for 1997. Gårdene har forskelligt produktionsgrundlag både mht. svine- og planteproduktion. Gård 2-02 har fx haft salg af 7-kilos grise, hvorimod gård 3-01 og 4-01 begge har en integreret produktion af smågrise og slagtesvin. Gård 4-01 har begrænset planteproduktion, idet der er lejet arealer svarende til frilandssoholdet, mens smågrise- og slagtesvineproduktion foregår i lejede bygninger med salg af produceret gødning. På gård 3-01 beslaglægger det sædskifte, som soholdet indgår i, kun ca. 25% af det samlede areal.

Foderforbruget per årsso og dermed også indirekte foderomkostningerne er et af de forhold, der hyppigt diskuteres i forbindelse med frilandssohold. For de deltagende gårde varierer foderomkostninger per årsso fra 3.134 til 4.286 (tabel 13). Niveauet for foderomkostninger (kr per årsso) er således relativt højt for de fem gårde sammenlignet med indendørs produktion (Landsudvalget for Svin, 1998a). Gård 1-01, hvor der er registreret de højeste foderomkostninger per årsso, har dog samtidig produceret 4,7 gris mere per årsso sammenlignet med gård 2-02, hvor der er de laveste foderomkostninger per årsso. Så selvom der ikke er betydende forskelle mellem besætningerne mht. sofoderforbrug, er der forskel i foderomkostninger pga. flere producerede smågrise på gård 1-01 og dermed et større forbrug af smågrisefoder. Foderomkostningerne i soholdet var for gård 1-01: 189 kr./produceret smågris; for gård 2-01: 209 kr./produceret smågris; for gård 2-02: 174 kr/produceret smågris; for gård 3-01: 183 kr/produceret smågris; og for gård 4-01: 203 kr/produceret smågris.

Omkostninger til dyrlæge og medicin er et andet af de forhold, der ofte diskuteres i forbindelse med frilandssohold pga. forventninger om et højere sundhedsniveau ved denne produktionsform og dermed lavere omkostninger til dyrlæge og medicin. Omkostninger til dyrlæge og medicin varierer fra 55 kr. per årsso til 216 kr. per årsso (tabel 13). Gård 2-01, som har haft de højeste udgifter til dyrlæge og medicin, havde i 1997 bl.a. udbrud af dysenteri. Omkostninger til dyrlæge og medicin er generelt lavere for de fem gårde med frilandssohold sammenlignet med indendørs besætninger (Landsudvalget for Svin, 1998a).

Soholdets dækningsbidrag er generelt lavere for fire af de fem besætninger set i forhold til gennemsnittet for indendørs besætninger (Landsudvalget for Svin, 1998a). Kun gård 1-01 ligger højere, hvilket bl.a. forklares med en betydelig produktion per årsso. På de to gårde med slagtesvineproduktion ligger dækningsbidraget per produceret slagtesvin over gennemsnittet for slagtesvinebesætninger (Landsudvalget for Svin, 1998a).

Gårdens dækningsbidrag afhænger af den samlede produktion fra besætning og mark. På gårdniveau ses det højeste dækningsbidrag per årsso for gård 3-01 efterfulgt af gård 4-01. Dette skyldes, at begge havde slagtesvineproduktion, hvor der blev opnået positive resultater, og gård 3-01 havde derudover en betydelig planteproduktion.

Dækningsbidraget skal dække dels de kontante kapacitetsomkostninger (løn, energi, vedligehold, ejendomsskat og forsikring m.m.), dels afskrivninger, forrentning af kapital samt ejeraflønning. Dækningsbidraget for de tre gårde med specialiseret produktion opgjort per årsso (1-01, 2-01 og 2-02) ligger 1.500 til 4.000 kr lavere end gennemsnittet for tilsvarende indendørs bedrifter, hvor kapitalbehovet også er højere (Landboforeningernes Landsudvalg for Driftsøkonomi, 1998). Dækningsbidraget for de to gårde med integreret produktion opgjort per årsso (3-01 og 4-01) ligger på samme niveau som tilsvarende bedrifter for 1997 (Landboforeningernes Landsudvalg for Driftsøkonomi, 1998).

Gård 2-01 har lave kontantekapacitetsomkostninger bl.a., fordi der ikke indgår løn til landbrugsproduktionen. Gård 3-01 har ikke lønnet medhjælp, men kapacitetsomkostninger størrelse forklares med vedligeholdelsesomkostninger i markbrug og til svineproduktion samt ejendomsskat og forsikringer. Da vedligeholdelsesomkostninger er opgjort ekskl. vedligehold af lejede og leasede bygninger, har gård 4-01 relativt lave vedligeholdelsesomkostninger til trods for både smågrise- og slagtesvineproduktion.

Afskrivninger er 100-350 kr. lavere per årsso for gårdene med specialiseret produktion og 500-700 kr. lavere for gårdene med integrerede produktioner sammenlignet med tilsvarende gårde (Landboforeningernes Landsudvalg for Driftsøkonomi, 1998). Afskrivningerne er højest for gårdene med slagtesvineproduktion, hvor produktionen foregår i traditionelle staldanlæg. For gård 4-01 er afskrivninger inkl. leje af bygninger.

Driftsoverskuddet per årsso er betydeligt større for gårdene med integreret produktion (gård 3-01 og 4-01). De efterfølges af gård 2-01 pga. dennes lave lønomkostninger, og gård 1-01 pga. bl.a. lave omkostninger til maskinstation. Driftsoverskuddet for gårdene med specialiseret produktion ligger 600-1.800 kr. lavere end driftsoverskuddet for tilsvarende gårde (Landboforeningernes Landsudvalg for Driftsøkonomi, 1998).

Landbrugsaktiver opgjort per årsso er lavere for gårdene med specialiseret produktion sammenlignet med tilsvarende gårde med indendørs produktion (Landboforeningernes Landsudvalg for Driftsøkonomi, 1998). Det bekræfter således, at kapitalbehovet til frilandssohold er lavere end ved indendørs produktion.

Beregnet resultat til ejeraflønning (opgjort per årsso) er ligeledes højst for de to gårde med integreret produktion og lavest for gård 2-02, hvor der var et lavt dækningsbidrag per årsso.

Tabel 13. Økonomiske resultater for besætning og på gårdniveau for 5 gårde, 1997.

	Gård	1-01	2-01	2-02	3-01	4-01
Besætningen:	Foderomkostning	4.286	4.076	3.134	3.828 240	3.769 305
Kr. per årsso hhv. Kr. per prod. slagtesvin	Dyrlæge og medicin	119	216	55	122 3	56 1
	Dækningsbidrag	5.593	3.030	3.337	4.315 181	4.269 235
Gården:	Dækningsbidrag	6.266	6.060	4.903	10.978	9.291
(inkl. sohold, sl.svin,	Kont.kap.omk	2.193	1.759	2.013	2.109	1.720
markdrift o.a.)	Afskrivninger	830	989	762	1.309	1.187
Kr. per årsso*	Driftsoverskud	3.242	3.311	2.127	7.560	6.385
	Landbrugsaktiver	22.590	20.607	21.309	51.341	24.425
	Beregnet rest t.ejerafl.	1.904	2.129	876	4.801	4.805

* Vedligeholdelsesomkostninger er eksl. omkostninger til leje af bygninger og leasing. Afskrivning og forrentning er inkl. leje af bygninger og maskiner

Ovenstående er resultater fra fem forskellige gårde med frilandssohold. Dvs., at der er tale om forskellige mål med produktionen, forskellige baggrunde og forskellige måder at håndtere og gennemføre produktionen på. Resultaterne skal således ikke bruges til en sammenligning mellem indendørs og frilandssvineproduktion, men derimod til en vurdering af, hvad der er opnået i de enkelte frilandssystemer.

Forord

Forskergruppen Bedriftsudvikling og Produktion ved Afd. for Jordbrugssystemer har i sin indsats et bedrifts- og helhedsorienteret sigte med henblik på at analysere potentialet ved forskellige jordbrugsproduktionssystemer i relation til produktion, miljøpåvirkning og produktionsøkonomi. Endvidere søges udviklingsmulighederne for forskellige bedrifter identificeret ved at afdække og kvantificere de vigtigste sammenhænge mellem bedriftens elementer (afgrødeproduktion, husdyrhold og driftsledelse).

I 1996 blev der i denne sammenhæng påbegyndt projektet "Frilandssvineproduktion", hvor der fokuseres på udviklingsmulighederne for frilandssohold i Danmark med særlig vægt på analyse af de faktorer, der er af betydning for at opnå stabile produktionsresultater og en acceptabel miljøpåvirkning. Forskningen gennemføres i lighed med en betydelig del af forskergruppens arbejde ved studier på private gårde, her hos fem forsøgsværter med frilandssohold.

Projektet gennemføres i samarbejde med "Studielandbrug", hvor en række nøgledata fra de involverede bedrifter også er tilgængelig for andre forskere og rådgivere. Nærværende rapport indeholder resultater fra det første års registreringer og analyser.

Alle forsøgsværter, de involverede lokale rådgivere og Driftskontoret for Studielandbrug takkes for et godt samarbejde omkring projektets gennemførelse. Endvidere rettes en tak til forsøgsteknikerne Henning Bjerre, Gunnar Grønning og Helge Yde samt til edb-medarbejder Jytte Christensen og assistent Lene Kirkegaard for medvirken ved databehandling og udarbejdelse af rapporten.

Forskningscenter Foulum	Harald E. Mikkelsen
December 1998	Forskningschef

8. Referencer

Berger, F.; Dagorn, J.; Denmat, M.L.; Quillien, J.P.; Vaudelet, J.C. & Signoret, J.P., 1997. Perinatal losses in outdoor pig breeding. A survey of factors influencing piglet mortality. Ann. Zootech, 46, p. 321-329.

Dalgaard, T., 1998. Årets bedrift. Analyse af bedrifter med højt og lavt N-overskud. I: Studielandbrug - Årsrapport 1998. Landbrugets Rådgivningscenter, Driftskontoret for Studielandbrug, 9-14.

Edwards, S.A.; Smith, W.J.; Fordyce, C. & MacMenemy, F., 1994. An analysis of the causes of piglet mortality in a breeding herd kept outdoors. The Veterinary Record, October 1, p. 324-327.

Higgins, M. & Edwards, S.A., 1997. The effects on welfare and production of using individual or group paddocks for farrowing sows and litters in an outdoor system. In: Sørensen, J.T. (eds), Livestock farming systems. More than food production. EAAP Publication No. 89, 273-276. Proc. Fourth symp. on livestock farming systems, Foulum, Denmark.

Håndbog for Svinehold, Landbrugets Rådgivningscenter, 1997.

Landboforeningernes Landsudvalg for Driftsøkonomi, 1998. Regnskabsstatistik Landbrug 1997. Landbrugets Rådgivningscenter. 72 pp.

Landbrugets Byggeblad, 1997. Vejledning vedr. indretning og drift af udendørs sohold. Landbrugets Rådgivningscenter, Gr.nr. 95.03-02., 4 pp.

Landbrugets Rådgivningscenter, 1997. Driftskontoret for Studielandbrug. Studielandbrug - basisregistreringer.

Landbrugets Rådgivningscenter, 1998. Driftskontoret for Studielandbrug. Studielandbrug. Gårdrapporter 1997.

Landsudvalget for Svin, 1995. Udendørs sohold. Rapport nr. 6. Danske Slagterier. 21 pp.

Landsudvalget for Svin, 1996b. Fagligt grundlag for effektivitetskontrollen, Bedriftsløsningen. Landbrugets Rådgivningscenter. 67 pp.

Landsudvalget for Svin, 1998a. Årsberetning 1998.

Landsudvalget for Svin, 1998b. Løbeafdelinger med flokopstaldede søer fodret efter ædelyst. Erfaring nr. 9807, Den rullende Afprøvning. 10 pp.

Landsudvalget for Svin, 1998c. Fodring af søer på friland - foderspild. Meddelelse nr. 386, Den rullende Afprøvning. 6 pp.

Miljøstyrelsen, 1995. Kvælstofbalance og -tab ved udendørs sohold. Miljøprojekt nr. 315. Miljø- og Energiministeriet. 82 pp.

Mortensen, B., Ruby, V., Pedersen, B.K., Smidth, J. & Larsen, V.A., 1994. Outdoor pig production in Denmark. Pigs News and Information, vol. 15, no. 4, 117-120.

Møller, F., Dybkjær, L., Olsen, A. & Jensen, K.H., 1998. Gruppe- og stistørrelsens betydning for løsgående, drægtige søer. DJF-rapport nr. 2. 26 pp.

Nørgaard, E., 1998. Personlig meddelelse.

Poulsen, H.D. & Kristensen, V.F., 1997. Normtal for husdyrgødning. En revurdering af danske normtal for husdyrgødningens indhold af kvælstof, fosfor og kalium. Ber. 736. Danmarks JordbrugsForskning. 165 pp.

Sarignac, C., Signoret, J.P. & McGlone, J.J., 1997. Relation mère-jeune, comportement et performances en fonction du système de logement et de l’environnement social. Journées Rech. Porcine en France, 29, 123-128.

Stolba, A. & Wood-Gush, D.G.M., 1981. The assessment of behavioural needs of pigs under free-range and confined conditions. Applied Animal Ethology, vol. 7, 388-389.

Watson, C.A. & Edwards, S.A., 1997. Outdoor Pig Production: What are the Environmental Costs? In: Environmental & Food Sciences. Research Report. SAC. 12-14

9. Gårdrapporter

De tekniske og økonomiske resultater i de efterfølgende gårdrapporter er baseret på oplysninger fra Studielandbrug og DJF’s egne registreringer.

Økonomi:

Resultat til kapital og ejeraflønning som anført i driftsregnskabet. Dækningsbidraget for gården er det samlede dækningsbidrag, men udgør ikke nødvendigvis summen af dækningsbidraget fra henholdsvis mark og stald, da nogle poster i gårdens dækningsbidrag ikke er fordelt på mark- og staldniveau. Det samlede bidrag for marken er for salgsafgrøder alene. I besætningens dækningsbidrag er medregnet omkostninger ved intern overførsel af grovfoder fra marken. Besætningen har betalt 1 kr/FE for grovfoder.

Svineproduktion:

De tekniske hovedresultater for svineproduktionen er beregnet ud fra de gennemførte basisregistreringer i Studielandbrug (Landbrugets Rådgivningscenter, 1997), og fra den almindelige effektivitetskontrol (Landsudvalget for Svin,1996b).

Afgrødeproduktion:

Udbytter for afgrøder er opgjorte nettoudbytter. Med hensyn til grovfoder er der for byg/ært-helsæd regnet med, at indholdet af FEs er 10 procentpoints lavere end FEk pr. kg tørstof, mens der for anden helsæd er regnet med, at indholdet af FEs er 15 procentpoints lavere end FEk pr. kg tørstof.

Den mængde kvælstof, der er beregnet udbragt på markerne via husdyrgødning, er den totale mængde kvælstof i husdyrgødning. Næringsstofindholdet svarer til det opgivne indhold i gårdenes gødningsregnskab.

De anvendte græsblandinger er beskrevet i de enkelte gårdrapporter. Græsblandingerne er ikke nævnt i systembeskrivelserne, da valg af græsblanding samt tidspunkt for såning og ibrugtagning ikke har været systematisk for den enkelte gård i den betragtede periode.

Foldskitser er baseret på opmålinger fra DJF’s teknikere.

Bemærkninger til de tekniske og økonomiske hovedresultater samt produktionenes forløb er baseret på samtaler mellem forsøgsværterne, de lokale svinerådgivere samt teknikere og forskere fra DJF.

Gårdrapport, FB-nr. 01-01

Kåre Bonde Olesen

Fristrupgård

Kokkedalsvej 51

9460 Brovst

Produktion:	Frilandssohold med indendørs produktion af smågrise.
Historie:	Besætningen med frilandssohold blev etableret i 1995.
Jord:	Der er 43,9 ha i omdrift. JB 2 samt en mindre del JB 4. Soholdet indgår i et 2-3 marks sædskifte, hvor der er søer hvert 2. eller 3. år.
Sædskifte:	I sædskiftet med søer dyrkes korn der til modenhed, hvedehelsæd eller byg/ært helsæd imellem år med søer. På de resterende marker dyrkes udelukkende korn til modenhed samt nogle år markært.
Folde/Bygninger:	Løbeafdeling: Udendørs med flushing før løbning. Højdrægtighedsafdeling: Udendørs. Fareafdeling: Udendørs med enkelt farefolde. Smågriseafdeling: Indendørs primært med straw-flow og en kelte dybstrøelses bokse.
Besætning:	MS-sobesætning med 218 årssøer. Søer er af racen PIC-Camborough, orner er Pietrain eller YY. Der praktiseres 1 uges holddrift med dynamiske grupper i løbe-/drægtighedsfolde.
Arbejdskraft:	Ejer samt 1 ansat medhjælp.

Årsresultat for 1997

Gården

Pr. årsso

Pr. ha

Produktion:

- Smågrise, stk.

- Andre svin, kg

- Afgrøder, FEs

- Teoretisk selvforsyning, %

Næringsstofbalance:

- Kvælstofoverskud, kg N

- Fosforoverskud, kg P

Økonomi:

- Dækningsbidrag, kr.

- Driftsoverskud, kr.

4.945

26.180

146.832

24

13.850

2.353

1.365.912

706.859

22,7

120

674

64

11

6.266

3.242

3.345

315

54

31.114

16.102

* Teoretisk selvforsyning er forholdet mellem afgrødeproduktionen på gården og foderforbrug Produktionens forløb Søerne går udendørs igennem hele produktionscyklus (se foldskitse), og systemet er baseret på 1 uges holddrift med dynamiske grupper i løbe- og drægtighedsfolde. Farefoldene er placeret tættest på bygningerne for, at overvågning af farende søer er så nem som mulig. Ved fravænning indsættes søerne i en flushingfold, hvor de opholder sig i ca. 4 dage. Herefter lukkes de ind i løbefoldene. I løbefoldenegår der cirka 3 orner pr. fold. Der lukkes ikke flere søer ind i en løbefold, end der er orner i folden for at være sikker på, at en so bliver løbet, når hun er klar. Cirka 1 måned før forventet faring flyttes søerne i højdrægtighedsfolde. Her kan fodertildelingen sættes op efter behov. Én uge før forventet faring sættes søerne ind i enkelt farefolde. Foldene 5-01 til 5-04 bruges til polte og andre grise.

Hvis det vurderes at være nødvendigt at halekupere pattegrisene, foretages indgrebet, når pattegrisene er ca. 3 dage gamle. Kuldudjævning anvendes, hvis flere søer har mere end 12-14 grise, eller hvis en so har for få funktionelle patter. Der gives ikke jerntilskud til pattegrise. Ammesøer bruges i perioder, og det er hovedsageligt 1. eller 2. lægs søer, der får et ekstra kuld lagt til. I slutningen af året blev der indkøbt en kunstig ammeso. Den bruges til svage grise ved fravænning.

Der indkøbes sopolte til besætningen. De vejer ca. 30 kg ved indkøb og bliver lukket på græs i 5 måneders alderen. Poltene ringes og øremærkes, når de sættes ud i foldsystemet. Imens de stadig er på stald, vænnes de til det foder, de får i foldene. Ringning og øremærkning foregår i transportvognen. De løbes, når de er mindst 7½ måned gamle.

Vaccination af gylte for tarmbrand foretages mindst 6 uger for sent i forhold til det anbefalede tidspunkt. Alle andre vaccinationer foretages i henhold til det anbefalede.

Alle dyr udendørs fodres med cobs. I farefoldene er der foderkrybber med låg. På den måde kan dagsrationen udfodres én gang om dagen, og der undgås unødigt foderspild. I de øvrige folde fodres der direkte på jorden.

I nogle løbe- drægtighedsfolde bruges halmhytter med sejldug som tag. Ejeren syntes, at det giver et godt indemiljø. Halmhytterne flyttes ikke, og derfor kan det være et problem at få søerne til at færdes og således gøde over hele arealet. Ved at flytte vand- og foderplads ofte er det dog muligt at få søerne rundt i hele foldarealet.

Farehytterne er etableret med en forkant ved åbningen, så pattegrisene ikke kan komme ud, før de er 1-2 uger gamle. Der er desuden en rampe udenfor åbningen, så grise, der er "faldet ud", kan komme ind igen. Farehytterne flyttes mellem hver faring, og strøelsen afbrændes. Inden faring strøs hytten med 30-40 kg halm, og herefter tildeles ca. 10 kg halm/hytte/uge. Hytterne i de øvrige folde - dog ikke halmhytterne - flyttes 2 gange årligt. Halmen køres på mødding. Hytterne strøs op med 75-100 kg halm. Derefter strøs de om vinteren ca. 2 gange ugentligt med 40-60 kg halm. De sidste par måneder inden flytning af hytten (om sommeren) strøs der ikke.

I varme perioder etableres der sølebade i løbe- og drægtighedsfolde. I farefoldene er der etableret et udhæng på nordsiden af alle hytter, så soen kan finde skygge på varme dage. Der er ikke lavet sølebade i farefolde, da jordtypen, som er let sandjord, gør det svært og tidskrævende at holde sølebade ved lige. Det er også tidskrævende at etablere mange sølebade, som er nødvendigt i et system med enkelt farefolde. Når søerne mudderbader, kan strøelsen i farehytterne blive tilsølet, hvilket efter ejerens udsagn kan give problemer med yverbetændelse.

Foldskitse: Figuren viser en skitse over foldsystemet, hvor hvert tal angiver nummeret på folden. Folde med numre 2- og 3- er enkelt farefolde, fold nr. 7-01 er flushingfold, folde med numre 7-02, 8- og 14- er løbefolde, folde med numre 6- er højdrægtighedsfolde og folde med numre 5- er til polte og andre grise.

Tidspunkter for vaccination i besætningen i 1997 samt de anbefalede tidspunkter

Vaccination	Tidspunkt for vaccination i besætningen.	Anbefalet tidspunkt for vaccination.¹
PPV	Hvert 3.kuld 1 uge f.l.* (søer) 3-8 uger f.l. (polte)	1 uge f.l. 4 uger f.l.
Rødsyge	4 uger f.f.** (søer) 4 uger f.f. (gylte)	2-4 uger f.f. 2-4 uger f.f.
Tarmbrand	10-12 dage f.f. (søer) 10-12 dage f.f. (gylte)	2 uger f.f. 8-16 uger f.f.

¹ Håndbog for Svinehold, Landbrugets Rådgivningscenter, 1997.

* f.l.: Før løbning.

** f.f.: Før faring.

Bemærkninger til de tekniske hovedresultater for svineproduktionen 1997

Foderforbruget på 1.682 FEs/årsso er højt. Dog ligger det ikke højere end foderforbruget i de andre frilandsbesætninger. Søerne i løbe- og drægtighedsfoldene får i vinterperioden tildelt ensilage. Den bliver ensileret i wrap-baller uden at blive snittet før ensilering. Ensilagen tildeles i ’hjemmelavet’ høhæk.

Antallet af producerede grise pr. årsso var 22,7. Der blev født 12,3 levende grise pr. kuld, men der blev kun fravænnet 9,8, svarende til en pattegrisedødelighed i diegivningsperioden på 20%. Der er flere mulige årsager til denne høje dødelighed. Der har i en periode på 1½ måned været problemer med døde pattegrise fra søer i 1. og 4. læg, hvilket kan skyldes en dårlig PPV-vaccine, da det lige netop var disse grupper af søer, der blev vaccineret. I sommeren 1997 døde der mange pattegrise i alle aldre. De blev hurtigt ”pustet op”, hvilket ledte opmærksomheden hen på infektioner med Clostridium-bakterier. Der blev dog ikke fundet clostridium i de undersøgte pattegrise. I august og september blev der givet mælkesyrebakterier til pattegrisene, og samtidig blev det koldere. Problemet forsvandt herefter. Der har været enkelte problemer med, at ræve tager pattegrise. Når der er ræve i nærheden, bliver søerne mere urolige, hvilket øger risikoen for, at grisene lægges ihjel. Herudover er der ifølge ejeren en tendens til, at de ældre søer lægger flere pattegrise ihjel end de yngre.

I det meste af 1997 blev der strøet med langt byghalm i farehytterne. Dette kan også have været en medvirkende årsag til den høje pattegrisedødelighed, idet pattegrisene i langt halm, har sværere ved at komme væk fra soen, når hun lægger sig. Fra oktober 1997 blev halmen snittet til 2 - 7 cm’s længde.

Der er i 1997 opnået en faringsprocent på 83 og 2,3 kuld pr. årsso. Efter en periode med mange omløbere blev der taget sædprøver fra alle orner i besætningen. I besætning 1-01 blev der taget sædprøver af ornerne i 1997. Resultaterne af prøverne blev sammenholdt med, i hvilke folde de søer, der løb om, havde gået. Der var imidlertid ikke overensstemmelse mellem de negative sædprøveresultater og folde med mange omløbere. Problemet i disse folde kunne skyldes et dårligt samarbejde mellem ornerne i den enkelte fold. Gård 1-01 bruger desuden at teste ornerne med mellemrum ved, at en orne og 1-2 søer indsættes i en ’testfold’, hvor de går 3-4 uger. Hvis soen/søerne løber om, tyder det på problemer med den pågældende orne.

Smågrisene flyttes ved fravænning indendørs i to-klima stier. Når de vejer 18-20 kg, flyttes de på dybstrøelse. Dødeligheden for fravænnede smågrise har været lav på 1,7%, hvilket tyder på, at systemet fungerer godt. Dybstrøelsen tømmes ikke ud mellem holdene.

Smågrisene vejer i gennemsnit 34 kg ved salg. Foderforbruget pr. kg tilvækst fra fravænning til salg var 2,0 FEs. Inkl. avlsdyrfoder er foderforbruget 126 FEs per produceret smågris.

Dækningsbidraget for besætningen alene blev på 5.593 kr. pr. årsso i 1997. Den største omkostning var til foder, som udgjorde 4.286 kr. pr. årsso. Udgifter til dyrlæge var kun på 119 kr. pr. årsso. Det samlede dækningsbidrag for gården blev på 1.365.912 kr. og på 6.266 kr. pr. årsso, hvilket er et flot resultat. Driftsoverskuddet, som er rest til kapital- og ejeraflønning, blev på 706.589 kr. svarende til 3.242 kr. pr. årsso.

Teknisk-økonomiske hovedresultater for svineproduktionen 1997

Sohold
- Årssøer incl. gylte, stk. Omsætning af dyr: - Polte indkøb, stk. - Polte overført, stk. - Polte salg, stk. - Søer salg, stk. - Søer døde/kasserede, stk. - Smågrise salg, stk. á kg - Smågrise døde, stk. á kg - Smågrise overført til polte, stk. á kg Foderindsats: - Smågrisefoder pr. prod.smågr., FEs - Foder pr. kg tilvækst for smågrise, FEs - Foder pr. produceret smågris, FEs - Foder pr. årsso, FEs - Ford. råprotein i sofoder, g/FEs - Ford. råprotein i smågrisefoder, g/FEs - Fosforindhold i sofoder, g/FEs - Fosforindhold i smågrisefoder, g/FEs Effektivitetstal: - Fravænnede 1.lægs kuld, pct. - Levendefødte pattegrise pr. kuld, stk. - Fravænnede pattegrise pr. kuld, stk. - Fravænningsalder, dage - Daglig tilvækst for smågrise, g - Producerede smågrise pr. årsso, stk. Reproduktion og Sundhed: - Faringsprocent - Kuld pr. årsso, stk. - Døde pattegrise af levendefødte, pct. - Døde smågrise, pct.	218 122 106 40 87 3 4.791 stk. á 34kg 87 stk. á 16 kg 34 stk. á 72,6 kg 52,4 2,0 126 1.682 127 146 6,1 5,9 21,9 12,3 9,8 27 528 22,7 83 2,3 20,3 1,7
Økonomi - besætning	I alt	Pr. årsso
Indtægter, kr: - Dyr - Besætningsforskydning Omkostninger, kr: - Dyr - Foder - Dyrlæge - Andet Dækningsbidrag, kr:	2.342.559 87.700 195.632 934.359 25.878 55.174 1.219.216	10.746 402 897 4.286 119 253 5.593

Bemærkninger til de tekniske hovedresultater for afgrødeproduktionen 1997

Græsmarkerne blev hovedsageligt udsået med græsblanding 53, men i løbefoldene blev der sået ren rødsvingel. Græsset i farefolde blev udsået i foråret 1996 og 1995 i henholdsvis mark 2 og 3. Foldene på mark 2 blev taget i brug i efteråret 1996, mens foldene på mark 3 har været i brug i hele 1996 og 1997.

I de øvrige folde er græsset hovedsageligt blevet sået i 1994 og 1995, og har således ligget i lang tid. Dog er græsset i mark 8 først udsået som udlæg i foråret 1996, og taget i brug i efteråret 1996.

Andelen af græsdække i farefoldene har svinget fra omkring 30% i foråret til knap 70% i sommerperioden. I løbe-/drægtighedsfoldene har græsdækket ligget mellem 40% og 80%. Det har været højst i vintermånederne samt hen over sommeren og mindst i det tidlige forår samt sene efterår. Det ret lave græsdække skyldtes sandsynligvis, at grisene har gået længere på de fleste arealer end det anbefales. Det skyldes til dels, at der ikke var blevet sået udlæg nok til at flytte alle dyrene i foråret i forbindelse med ændringer af reglerne for flytning af dyr.

Det er erfaringen, at græsblanding 53 giver for meget græsvækst i farefoldene, hvor søerne i forvejen bliver fodret ad libitum og derfor ikke optager ret meget græs. I de øvrige folde udkonkurrerer rajgræs de andre sorter, så slidstyrken af græsset mindskes.

Sædskiftet var delt op, så der på 29% af arealet var græs til søer og på 59% af arealet var korn til modenhed. Det resterende areal blev brugt til helsæd og brak.

Helsæden blev analyseret. Prøven for hvede-helsæd viste et tørstofindhold på 66% og et råproteinindhold i procent af tørstof på knap 8%. Analysen af byg/ært-helsæd viste en tørstofprocent på cirka 50, samt et råproteinindhold i procent af tørstof på 10,5%.

Teknisk-økonomiske hovedresultater for afgrødeproduktionen 1997

Mark	Areal ha	Gødskning			Mask. kr./ha	Udbytte per ha		Udbytte kr/ha	Bidrag kr/ha
		Husdyrgødn kgN/ha		Handelsgødn kgN/ha
Salgsafgrøder: Vårbyg Vinterhvede Vinterrug Brak m græs Grovfoder: Helsæd, vårsæd Helsæd, vintersæd Rent græs, afg.	10,9 7,3 6,5 2,4 3,0 1,0 12,8	39 55 65 23 23		110 167 135 86 167	1.424 526 1.347 1.391 1.388	hkg 44 58 64 FEs 2.043¹ 1.964²		6.468 3.500 2.210	3.818 5.001 5.172 2.730 Omkostn. kr/ha³ 177
I alt salgsafgrøder: 27,1 ha			Bidrag: 118.294 kr				Grovfoder: 16,8 ha

¹ FEs er skønnet 10 procent point lavere end FEk.

² FEs er skønnet 15 procent point lavere end FEk.

³ Samlede omkostninger for grovfoder.

Bemærkninger til afgrødeproduktionen 1997

Kornafgrøden gav moderate udbytter undtagen rug, der gav et højt udbytte på 64 hkg/ha. Sygdomme og ukrudt blev kontrolleret på et rimeligt niveau. I rugen skyldes det høje behandlingsindex (BI), at der blev sprøjtet mod enårigt græsukrudt, flyvehavre, meldug, fritfluer og tokimbladet ukrudt samt to gange vækstregulering.

Helsædsudbyttet vist i kvægfoderenheder (FEk) er overraskende lavt. Andelen af ært i byg/ært helsæden var lav.

Der er ikke beregnet et udbytte i græsmarkerne, da søernes græsoptagelse ikke medregnes i foderforbruget.

Nøgletal vedrørende markens behandlinger i 1997

				År		Jordprøver				Gødskning
				efter		Udt. 1-2-95					Kg/ton		Udb.	N		P	K
Mark		Afgrøde	Forfrugt	kl.gr	Ha	JB	Rt	Pt	Kt	Art¹	per ha		Mdr.	% udn	- kg/ha -

Modenhed
1	Vårbyg		Vårbyg		1,2	2	6,7	6	9	Staldgødning		18	3	30	24	37	53
		Bartok								Amm.sulf.salp		370	3		100
2	Vårbyg + udl.		Vårbyg		2,0	2	6,5	6	10	Amm.sulf.salp		520	3		140
		Bartok + bl. 53
12	Vårbygl.		Vårbyg		3,4	4	7,8	4	10	Sv.gylle		18	4	65	9	2	9
		Bartok								Staldgødning		5	4	35	8	11	15
										20-3-11mgs		550	4		108	14	58
15	Vårbyg + udl.		Hvede		4,3	2	6,7	5	8	Amm.sulf.salp		370	3		100
		Bartok + bl. 53								Staldgødning		10	4	35	16	21	29
9	Vinterrug		Hvede		3,5	2	7,3	7	9	Amm.sulf.salp		490	3+4		132
		Esprit								Staldgødning		13	9	25	15	26	42
11	Vinterrug		Vårbyg		1,2	2	7,7	5	8	Amm.sulf.salp		320	4		86
		Esprit								Staldgødning		15	9	25	17	29	48
										20-3-11mgs		300	3		59	8	32
17	Vinterrug		Hvede		1,8	2	6,2	5	8	Amm.sulf.salp		500	4		135
		Dominator								Staldgødning		15	9	25	18	30	48
10	Vinterhvede		Hvede		5,0	4	7,1	4	5	Staldgødning		15	9	25	17	29	48
		Ritmo								20-3-11mgs		850	3+4		167	22	90
16.1	Vinterhvede		Hvede		2,3	2	6,6	7	8	Staldgødning		5	9	25	6	10	17
		Ritmo								20-3-11mgs		850	3+4		167	22	90

Helsæd
4	Byg/ært		Grise	1	3,0	2	6,6	6	5	Amm.sulf.salp		320	4		86
		Bartok/Profi								Gødning		5	3	30	7	11	15
16.2	Vinterhvede		Hvede		1,0	2	6,6	7	8	Staldgødning		5	9	25	6	10	17
		Ritmo								20-3-11mgs		850	3		167	22	90

Græsmarksafgrøder:
Fl.	Græs til grise				12,8	2	6,6	6	9
Fl.	Udlæg				12,6
18	Brak, permanent				2,4

¹ Alle kornafgrøder blev sprøjtet med 3 kg mangansulfat per ha såvel i oktober (vintersæd) som i april/maj måned

Nøgletal vedrørende afgrødetilstand og udbytte i 1997

						Planter/
			Jorddækning, %			arealenh.		Sygdomme, %							Nettoudbytte pr. ha
			Kultur		Ukr.		Ukr.	angrebne				blad-
Afg/		Så-	Bælg. Øvr.		+		3	planter				dæk-		Kerne²		Halm
Mark		dato			Udl.	Kult.	dom	d. 24/6				ning	BI¹
						Aks	Stk.	Mel-		Skold-		Svam-
Modenhed:						/m²	/m²	dug		plet		pe			hkg		hkg
Vårbyg:
1	17/3			99	1	602	37	0		0		0	1,0		46		20
2	16/3			99	0	581	8	0		0		0	1,0		46		20
12	12/4			95	5	675	106	0		14		0,2	2,0		43		42
15	29/3			99	0	622	26	0		8		0,2	1,4		43		20
Rug:
9	25/9			99	0	582	5	0		0		0	4,8		64		35
11	17/9			99	0	680	8	0		0		0	4,8		64		41
17	17/9			99	0	558	0	0		0		0	4,5		64		42
Vinterhvede:
10.0	19/9			98	2	469	91	22		0		0,1	2,0		52		Nedmuldet
16.1	24/9			99	1	483	22	10		0		0,1	2,5		69		40

															FEs
Helsæd:									Bygrust						Hels.
4	17/3		24	73	3	445	22	0		8	0,2		2,7		1.964
16.2	20/9			99	1	483	22	0		0	0		2,1		2.043

Græsmarksafgrøder:
Græs til grise			0	28	11
Udlæg			0	93	6
Brak, permanent			0	63	30

¹ Behandlingsindeks

² Udbytte mellem marker er fordelt ud fra antal læs

Gårdrapport, FB-nr. 02-01

Søren Hedegård

Odamsgård

Løgstørvej 73, Hørby

9500 Hobro

Produktion:	Frilandssohold med indendørs prod. af smågrise og slagtesvin.
Historie:	Besætningen med frilandssohold blev etableret i 1988.
Jord:	Der er 29,5 ha i omdrift. Soholdet er placeret i et 2-marks sædskifte. Der er søer hvert 2. år.
Sædskifte:	I sædskifte med sohold dyrkes der korn til modenhed imellem år med rent græs til søer. På de resterende marker dyrkes der hovedsageligt korn til modenhed, og enkelte år raps samt markært.
Folde/Bygninger:	Løbeafdeling: Indendørs med inseminering - dybstrøelse. Udendørs med naturlig løbning Drægtighedsafdeling: Indendørs med adgang til udeareal og dynamiske grupper - dybstrøelse. Fællesfolde udendørs. Fareafdeling: Udendørs med enkelt farefolde. Smågriseafdeling: Indendørs med dybstr. og adgang t. udeareal. Slagtesvinafdeling: Indendørs med dybstrøelse og adgang til udeareal.
Besætning:	Konventionel sobesætning med 173 årssøer. Søer er af racen LY, orner er HD, DD, PIC-401 og PIC-416. Der praktiseres 2 ugers holddrift.
Arbejdskraft:	Ejer, medejer, samt ansat 1 fodermester og 1 medhjælp (alle arbejder sideløbende med andre opgaver end svineproduktionen).

Årsresultat for 1997

Gården

Pr. årsso

Pr. ha

Produktion:

- Smågrise, stk.

- Slagtesvin, stk.

- Andre svin, kg

- Afgrøder, FEs

- Teoretisk selvforsyning*, %

Næringsstofbalance:

- Kvælstofoverskud, kg N

- Fosforoverskud, kg P

Økonomi:

- Dækningsbidrag, kr.

- Driftsoverskud, kr.

3.371

126

31.670

122.633

24

13.327

3.159

1.048.342

572.882

19,5

0,7

183

709

77

18

6.060

3.311

4.157

452

107

35.537

19.420

* Teoretisk selvforsyning er forholdet mellem afgrødeproduktionen på gården og foderforbrug

Produktionens forløb

Forløbet af produktionscyklus har ændret sig igennem 1997. I starten blev søerne enten løbet eller insemineret indendørs, var i stabile grupper, og gik inde de første 5-6 uger af drægtigheden med 2 fangorner på skift. Derefter blev de drægtighedstestet og lukket ud i foldsystemet uden fangorner (se foldskitse). Der var 1-uges holddrift. I løbet af året blev der skiftet til 2-ugers holddrift, fordi der således kunne leveres mere ensartede smågrise hver 14. dag. Samtidig med ændringen fra 1 til 2-ugers holddrift blev der lavet om, så nogle søer indgik i dynamisk løbning. Flushing foregår indendørs i 5 dage efter fravænning. Der blev i forbindelse med skiftet fra 1- til 2-ugers holddrift etableret højdrægtighedsfolde. Søerne bliver flyttet til højdrægtighedsfolde ca. 1 måned før forventet faring. Fold nummer 5-01 blev taget i brug til gylte. Søerne indsættes i farefolde ca. 1 uge før forventet faring.

Pattegrisene får jerntilskud, bliver halekuperet, hvis det vurderes at være nødvendigt, og kastreret, når de er 2-4 dage gamle. Der foretages kuldudjævning indenfor de første 2 døgn efter faring, hvis en so får mere end 12 grise. Ved kuldudjævning flyttes de største grise, da de menes at have den bedste chance for at klare sig hos en fremmed so.

Cirka 75% af poltene indkøbes. Resten udvælges blandt egne sogrise, allerede når pattegrisene får jerntilskud 2-4 dage efter fødsel. Udvælgelsen sker blandt andet udfra antallet af patter.

Ringning af gylte sker samtidig med, at der foretages drægtighedstest, inden de bliver sat på fold. Søer, der har tabt ringen, får en ny sat i i forbindelse med, at de er inde for at blive flushet/løbet eller til drægtighedskontrol.

Vaccination for PPV til søer gives omkring 3 uger for tidligt i forhold til det anbefalede (se tabel), og vaccinen for rødsyge gives mindst 1 uge for sent. Gylte vaccineres desuden mindst 5 uger for sent for rødsyge.

Søer i løbe-/drægtighedsperioden fodres direkte på dybstrøelsen inde og på jorden ude. Alle dyr fodres med småpiller. I farefoldene er der foderkasser. I slutningen af året blev foderkasserne i farefoldene udskiftet til en model med låg.

Drægtige søer har i vinterhalvåret 1996/97 fået tildelt 1½-2 kg byg/ært helsæd pr. so pr. dag. Grunden til, at der blev fodret med ensilage var, at man gerne ville undgå sultne søer. Ensilagen var lavet i wrap-baller, og det viste sig, at søerne kunne pille kernerne fra, da ensilagen ikke var finsnittet. I vinterhalvåret 1997/98 blev der i stedet for ensilage fodret med frøgræs, som blev købt udefra. Frøgræsset var snittet og af fin kvalitet, men det var begrænset, hvor meget søerne åd af det.

Farehytter flyttes efter fravænning, og strøelsen herfra afbrændes. Der strøs op med ca. 20 kg halm fra en minibig-balle, før en ny so sættes ind. Derefter strøs der 3-4 kg halm 2 gange ugentligt. Hytter til drægtige søer flyttes højst hver 2. måned. Halmen bliver liggende i foldene.

Sølebade kan etableres ved hjælp af et sprinklersystem på vandledningerne, der ligger frit ovenpå jorden. Vandledningerne forsyner automatisk vandtrugene med vand i frostfrie perioder.

Smågrise og slagtesvine produceres i et indendørs miljø med adgang til udeareal. Der er dybstrøelse indendørs. Der er kun opfedet slagtesvin i ca. halvdelen af 1997. Det skyldes, at der i ca. 2 måneder af sommeren var leveringsstop af smågrise, da der var konstateret dysenteri i besætningen. Produktionen af slagtesvin ophørte ved slutningen af 1997.

Foldskitse: Foldskitsen ovenfor viser foldsystemet, hvor hvert nummer repræsenterer en fold. Folde med numre 4- er enkeltfarefolde. I foråret 1997 blev foldene 5-01 til 5-06 udelukkende brugt som drægtighedsfolde. I løbet af året blev produktionscyklus ændret, så folde med numrene 5-02, 5-04 og 5-06 blev løbefolde, folde med numrene 5-03 og 5-05 blev højdrægtighedsfolde og fold nr. 5-01 blev brugt til gylte.

Tidspunkter for vaccination i besætningen i 1997 samt de anbefalede tidspunkter

Vaccination

Tidspunkt for vaccination i besætning

Anbefalede tidspunkt for vaccination.¹

PPV

3-4 dage e.f.* (søer)

3-6 uger f.l.** (polte)

1 uge f.l.

4 uger f.l.

Rødsyge

1 uge f.f.*** (søer)

1 uge f.f. (gylte)

2-3 uger f.f.

6-8 uger f.f.

¹ Håndbog for svinehold, Landbrugets Rådgivningscenter, 1997.

* e.f.: Efter faring.

** f.l.: Før løbning.

*** f.f.: Før faring.

Bemærkninger til de tekniske hovedresultater for svineproduktionen 1997

Foderforbruget i besætningen har været højt på 1.752 FEs/årsso. Der har sandsynligvis været en del foderspild i perioden. Både på grund af, at fugle har ædt foder fra åbne krybber i farefoldene, indtil der kom låg på disse og pga., at der fodres med småpiller direkte på jorden og i dybstrøelsen til søerne henholdsvis i løbe-/drægtighedsfolde og indendørs. Der har desuden været flere forskellig personer, der har fodret søerne, hvilket gør det sværere at oparbejde en rutine og tilpasse fodertildelingen til foderbehovet.

Byg/ært-helsæden, som de drægtige søer blev tildelt i vinteren 1996/97, blev analyseret. Prøven viste et tørstofindhold på 26 % og et råproteinindhold i procent af tørstof på 12,5 %. Ensilagen var således våd og havde samtidig en lav fordøjelighed.

Antallet af producerede grise pr. årsso ligger på 19,5. Der blev født 10,9 levende pattegrise pr. kuld og fravænnet 9,4. Der har således været en dødelighed for levendefødte pattegrise indtil fravænning på knap 14 procent. Grisene dør indenfor de første 2 dage efter fødsel. Der er ikke tilfredshed med antallet af levendefødte grise i besætningen, men dødeligheden indtil fravænning ligger på et lidt lavere til normalt niveau for en frilandsbesætning.

Der er i 1997 opnået en faringsprocent på 68 og 2,3 kuld pr. årsso. Den lave faringsprocent skyldes til dels, at der i sidste halvdel af året blev udsat mange drægtige søer. Det skyldes dysenteri i besætningen og for mange søer i forhold til det ønskede.

Smågrisene vejer ca. 30 kg, når de sælges eller overføres til slagtesvineafdelingen. Foderforbruget pr. kg tilvækst var 2,3 FEs i smågriseperioden. Inkl. avlsdyrfoder var foderforbruget 129 FEs per produceret smågris.

Dødeligheden for fravænnede grise har været på 4,1 %. Det er en forholdsvis høj dødelighed i smågriseperioden. Det er især i perioden fra juli til september, at der har været problemer med dødelighed hos de fravænnede grise. Belægningen var i denne periode meget høj i fravænningsstalden, hvilket medførte problemer med coli-diarré.

På grund af den forholdsvis lille mængde slagtesvin, der er produceret på gården, er de tekniske resultater for slagtesvineproduktionen ikke behandlet her.

Dækningsbidraget for besætningen blev på 3.031 kr. pr. årsso i 1997. Der har i denne periode været en omkostning på 4.406 kr. pr. årsso til foder, mens dyrlægeomkostningerne har været på 216 kr. pr. årsso. Det samlede dækningsbidrag for gården blev på 1.048.342 kr. og på 6.060 kr. pr. årsso. Driftsoverskuddet, som er rest til kapital- og ejeraflønning, blev på 572.882 kr. svarende til 3.311 kr. pr. årsso.

Teknisk-økonomiske hovedresultater for svineproduktionen 1997

Sohold
- Årssøer incl. gylte, stk. Omsætning af dyr: - Polte indkøb, stk. - Polte overført, stk. - Polte salg, stk. - Søer salg, stk. - Søer døde/kasserede, stk. - Smågrise salg, stk. á kg - Smågrise døde, stk. á kg - Smågrise overført til polte, stk. á kg - Slagtesvin overført til polte, stk. á kg Foderindsats: - Smågrisefoder pr. prod. smågris, FEs - Foder pr. kg tilvækst for smågrise, FEs - Foder pr. produceret smågris, FEs - Foder pr. årsso, FEs - Ford. råprotein i sofoder, g/FEs - Ford. råprotein i smågrisefoder, g/FEs - Fosforindhold i sofoder, g/FEs - Fosforindhold i smågrisefoder, g/FEs Effektivitetstal: - Fravænnede 1.lægs kuld, pct. - Levendefødte pattegrise pr. kuld, stk. - Fravænnede pattegrise pr. kuld, stk. - Fravænningsalder, dage - Daglig tilvækst for smågrise, g - Producerede smågrise pr. årsso, stk. Reproduktion og Sundhed: - Faringsprocent - Kuld pr. årsso, stk. - Døde pattegrise af levendefødte, pct. - Døde smågrise, pct.	173 24 64 25 102 16 3.405 stk. á 29,5kg 152 stk. á 15,3 kg 61 stk. á 43 kg 18 stk. á 100 kg 46,0 2,3 129 1.752 134 158 6,9 7,5 25,1 10,9 9,4 30 417 19,5 68 2,3 13,7 4,1
Økonomi - besætning	I alt	Pr. årsso
Indtægter, kr: - Dyr Omkostninger, kr: - Dyr - Foder - Dyrlæge - Andet - Besætningsforskydning Dækningsbidrag, kr:	1.705.317 197.556 762.201 37.404 34.977 148.792 524.387	9.857 1.142 4.406 216 202 860 3.031

Bemærkninger til de tekniske hovedresultater for afgrødeproduktionen 1997

Sædskiftet er delt op så 2 arealer på skift udlægges med græs til grisene. På de resterende arealer og mellem år med søer dyrkes der hovedsageligt korn til modenhed.

Græsmarker til grise er udsået med griseblanding 53 med tilskud af italiensk rajgræs. Forholdet er 24 kg græsbl. 53 + 6 kg ital. rajgræs. Både på mark 4, hvor der er farefolde (se foldskitse), og på mark 5, hvor de øvrige folde ligger, er græsset sået som udlæg i foråret 1996 i byg/ært til helsæd.

Græsdækket i farefoldene før flytning til nye folde i foråret var lavt på 5-30%. Efter flytning af dyrene til nye folde steg græsdækket markant og lå på 60-80% over sommeren. Hen på efteråret faldt det igen til omkring 40%. I løbe-/drægtighedsfoldene faldt græsdækket fra 70% til 10% i løbet af vinter/forår, før dyrene blev flyttet til nye folde i foråret. Hen over sommeren lå græsdækket på 60-80%, og ligesom i farefoldene faldt det til omkring 40% i løbet af efteråret og vinteren.

Ejeren er tilfreds med græsblandingen. Dog kan søerne i farefoldene ikke holde græsset nede. Det afhjælpes ved, at farefoldene pudses af mellem hvert hold af søer.

Sædskiftet i 1997 var delt op, så der på 77% af arealet blev dyrket korn til modenhed. På det resterende areal var der græs med 5 % brak og 18% til søer.

Teknisk-økonomiske hovedresultater for afgrødeproduktionen 1997

Mark	Areal ha	Gødskning			Mask. kr./ha	Udbytte per ha		Udbytte kr/ha	Bidrag kr/ha
		Husdyrgødn. Kg N/ha		Handelsgødn. Kg N/ha
Salgsafgrøder: Vårbyg Vinterhvede Havre Brak m græs Grovfoder: Rent græs, afg.	5,4 11,0 6,6 1,3 5,2	151 203		61 142 59	2.943 2.609 3.853	hkg 53 55 55		7.844 8.250 8.305	3.895 4.098 3.240 2.508 Omkostn. Kr/ha^* 426
I alt salgsafgrøder: 24,3 ha			Bidrag: 90.755 kr				Grovfoder: 5,2 ha

* Samlede omkostninger for grovfoder.

Bemærkninger til afgrødeproduktionen i 1997

Havre- og hvedemarkerne gav samme udbytte. Hvor havreudbytterne var tilfredsstillende, mens vinterhvede gav lavt udbytte, selvom der ikke var skadevoldere.

På mark 4, 5 og 6 har der været grise hvertandet år siden 1994. På trods af den store mængde efterladte gødning efter grisene er der i bygmarken (nr. 6) alligevel til tilført 60 kg N/ha. Marken var rimelig tæt med 773 aks/m². Der er således et stort N- og P-overskud fra disse tre marker med griseproduktion. Ukrudt og sygdomme blev kontrolleret på et tilfredsstillende niveau. I hveden blev der sprøjtet med 0,5 l Mylonepower + 1 l Tolkan/ha d. 5/10 imod græsukrudt. Lige før høst blev der sprøjtet med glyphosat imod kvik. Hveden blev kun sprøjtet èn gang d. 2/6 med 0,3 l TiltTop. Havren blev d. 1/7 sprøjtet med 0,3 l TiltTop/ha imod meldug.

Der er ikke vurderet et udbytte i græsmarkerne, da søernes græsoptagelse ikke medregnes i foderforbruget.

Nøgletal vedrørende markens behandlinger i 1997

				År			Jordprøver				Gødskning
				efter			Udt.					Kg/ton	Udb.	N		P	K
Mark		Afgrøde	Forfrugt	kl.gr		Ha	JB	Rt	Pt	Kt	Art¹	pr ha	mdr.	% udn	- kg/ha -

Modenhed
1	Havre		Vårraps			4,9	1				Dan.27NS	220	4		59
		Rise									Dybstr.svin	46	3	20	46	92	193
7	Havre		Vårbyg			1,7	1				Dybstr.svin	24	3	20	24	48	103
		Rise									Dan 27NS	220	4		59
2	Vinterhvede		Hvede & brak			5,5	1				Dybstr.svin	25	9	17	26	57	143
		Hussar									Dan.27NS	500	4		135
3	Vinterhvede		Havre			5,5	1				Dybstr.svin	25	9	17	26	57	143
		Hussar									Dan.27NS	550	4		149
6	Vårbyg + udl.		Grise	1		5,4	1				Dan.27NS	225	4		61
		Henni

Græsmarksafgrøder:
4+5	Græs til grise		Helsæd		5,2		1					0

1+5	Brak af græs				1,3							0

¹ Alle kornmarker blev sprøjtet èn gang med 3 kg mangansulfat/ha i foråret

Nøgletal vedrørende afgrødetilstand og udbytte i 1997

						Planter/
			Jorddækning, %			arealenh.		Sygdomme, %					Nettoudbytte pr. ha
			Kultur		Ukr.		Ukr.	angrebne		blad-						Eft.
Afg/		Så-	Bælg. Øvr.		+		3	planter		dæk-		Kerne²		Halm		afgr.
Mark		dato			Udl.	Kult.	dom	d. 1/7		ning	BI¹
						Aks	Stk.	Mel-	Sep-	Svam-
Modenhed:						/m²	/m²	dug	toria	pe			hkg		hkg		a.e.
Havre:
1	5/4			99	0	544	10	95	0	0,4	1,3		55		30
7	5/4			99	0	554	14	66	0	0,4	1,3		55		30
Vinterhvede:
2	20/9			99	0	482	18	0	16	0,1	2,2		55		30
3	20/9			99	0	664	18	0	26	0,1	2,4		55		30
Vårbyg + udl:
6	5/4			99	0	773	4	0	0	0	1,0		53		20		5

Græsmarksafgrøder:
4+5	Græs grise		0	72	8
	Brak

¹ Behandlingsindeks

² Udbytter vejet per afgrøde

Gårdrapport, FB-nr. 02-02

Claus Sandersen

Nordvang

Ejstrup Møllevej 15, Asferg

8990 Fårup

Produktion:	Frilandssohold med indendørs produktion af smågrise og slagtesvin.
Historie:	Besætningen med frilandssohold blev etableret i 1994.
Jord:	Der er 57,2 ha i omdrift. JB 3. Soholdet indgår i et 2-marks sædskifte, hvor der er søer hvert 2. år.
Sædskifte:	I sædskifte med søer dyrkes der korn til modenhed imellem år med græs til søer. På de resterende marker dyrkes der korn til modenhed og markært.
Folde/Bygninger:	Løbeafdeling: Indendørs med naturlig løbning/KS. Drægtighedsafdeling: Udendørs med stabile grupper. Fareafdeling: Udendørs med fælles farefolde. Smågriseafdeling: Indendørs storsti med fast gulv, halm og adgang til udeareal. Slagtesvinafdeling: Indendørs storsti med delvist spaltegulv.
Besætning:	SPF-sobesætning med 286 årssøer. Søer er af racen DLY, og orner er YY og LL. Der praktiseres 1 uges holddrift.
Arbejdskraft:	Ejer samt 1 ansat medhjælp.

Årsresultat for 1997

Gården

Pr. årsso

Pr. ha

Produktion:

- Smågrise, stk.

- Slagtesvin, stk.

- Andre svin, kg

- Afgrøder, FEs

- Teoretisk selvforsyning, %

Næringsstofbalance:

- Kvælstofoverskud, kg N

- Fosforoverskud, kg P

Økonomi:

- Dækningsbidrag, kr.

- Driftsoverskud, kr.

5.147

445

79.

216.042

28

15.878

2.550

1.402.142

608.257

18

1,6

277

755

56

9

4.903

2.127

3.777

278

45

24.513

10.634

* Teoretisk selvforsyning er foholdet mellem afgrødeproduktionen på gården og foderforbrug Produktionens forløb

Søerne går udendørs i det meste af produktionscyklus. Der praktiseres 1-uges holddrift med stabile grupper. Søerne flyttes til den indendørs løbeafdeling ved fravænning. Her flushes søerne i 4-5 dage. Søerne løbes over de næste 2-3 dage, hvorefter de igen sættes ud i foldsystemet. Der bruges både KS og naturlig løbning. I drægtighedsfoldene (se foldskitsen) er der fangorner de første 6-9 uger efter søerne er løbet. Der er fælles farefolde med 6-7 søer i hver fold. Farefoldene er placeret, så de ligger tættest på gården. Søerne flyttes til farefoldene en uge før forventet faring. Smågrise sælges enten ved fravænning som 7-kg’s grise, eller overføres til stalden. I stalden går smågrisene i et indendørs staldsystem med dybstrøelse, og en del af året har der været adgang til udeareal. De 445 slagtesvin, der er opfedet i 1997, har gået i et indendørs system med delvist spaltegulv.

Pattegrise bliver halekuperet 2 dage efter fødsel. Pattegrisene bliver ikke behandlet med jern. Der foretages kuldudjævning indenfor de første 1-2 døgn efter faring, hvis en so har mere end 11-12 grise. De grise, der adskiller sig mest fra resten af kuldet, flyttes ved kuldudjævning, for at få så ens kuld som muligt.

Sopolte til udskiftning blev i 1997 hovedsageligt indkøbt udefra. De indkøbte polte var LY-krydsninger. Poltene blev i starten af året indsat i en træningsfold ved 100 kg. I sommeren blev det lavet om, så poltene allerede kom ud i foldsystemet ved 70–80 kg, i bestræbelse på at øge poltenes holdbarhed ved, at de kommer ud i foldsystemet noget før. I løbet af 1997 blev en del LYD-søer udskiftet til LY-søer. Det forventes, at LY-søerne giver flere levendefødte grise og samtidig er bedre mødre.

Søerne ringes ved løbning efter 1. læg. Grunden til at dyrene ikke ringes som polte er, at det ikke ønskes at stresse dyrene i deres første drægtighed og diegivningsperiode, hvor der ønskes en god optagelse af græs og diegivningsfoder.

Vaccinationer i besætningen tilstræbes gennemført på de anbefalede tidspunkter.

Alle dyr blev fodret med cobs i starten af året. I efteråret blev det lavet om, så søer i farefoldene blev fodret med småpiller i stedet for cobs. I farefoldene er der opsat automater, hvor søerne fodres ad libitum. Der er 4 ædepladser i hver fold. I de øvrige folde fodres der direkte på jorden.

Farehytterne er etableret med et gardin. Der er desuden forgård på hytterne i hvert fald de første 2-3 uger af diegivningsperioden. Ejeren mener, at grisene er mere ensartede ved fravænning og mindre stressede, når der er forgård på farehytten i hele diegivningsperioden.

Farehytterne flyttes efter hvert hold. Hytten strøs op med ca. 35 kg halm, hvorefter der strøs efter behov. Hytterne i de øvrige folde flyttes ca. hver anden måned. En drægtighedshytte strøs op med ca. 90 kg halm. Der strøs kun yderligere i våde perioder. Når hytterne flyttes, bliver strøelsen liggende i folden. Der blev i starten af året strøet manuelt med usnittet halm. Sidst på året blev der indkøbt en strømaskine, som både sparer tid og snitter halmen.

Sølebade etableres kun, hvis temperaturen overstiger 20°C ved, at vandtrugene tømmes ud på jorden. Der blev etableret egen vandboring i slutningen af 1997. Herefter vil der blive gjort mere for at etablere sølebade.

Foldskitse: Skitsen ovenfor viser foldsystemet, hvor hvert tal angiver foldnummeret. Foldene 1-01 til 1-10 er fælles farefolde og alle de resterende folde er drægtighedsfolde. Flushing og løbning foregår indendørs.

Tidspunkter for vaccination i besætningen i 1997 samt de anbefalede tidspunkter

Vaccination

Tidspunkt for vaccination i besætning

Anbefalet tidspunkt for vaccination.¹

PPV

4 uger e.f.* (søer)

2 gange f.l.** (polte)

1 gang årligt (orner)

1 uge f.l.

4 uger f.l.

1 gang årligt

Rødsyge

4 uger e.f. (søer)

4 uger e.f. (gylte)

2 gange f.l. (polte)

1 gang årligt (orner)

1 uge f.l.

1 uge f.l.

4 uger f.l.

1-2 gange årligt

¹ Håndbog for svinehold, Landbrugets Rådgivningscenter, 1997.

* e.f.: Efter faring.

** f.l.: Før løbning.

Bemærkninger til de tekniske hovedresultater for svineproduktionen i 1997

Foderforbruget pr. årsso ligger højt på 1.690 FEs. Der blev i løbet af året sat låg på foderautomaterne for at undgå foderspild som følge af, at fugle æder foderet. Fodertildelingen reguleres efter søernes huld. Foderstyrken til de drægtige søer nedsættes med 20-30% i sommerperioden for at tvinge dem til at optage græs.

Antallet af producerede grise pr. årsso ligger på 18. Der er født 10 levende grise pr. kuld og fravænnet 8,3. Der er således et lavt antal levendefødte og producerede grise, og dødeligheden for levendefødte pattegrise indtil fravænning ligger på 17%. Årsagen til det lave antal levendefødte pattegrise kan være, at søerne ikke flushes tilstrækkeligt, så antallet af løsnede æg er lavt. Det er også muligt, at søerne i forbindelse med, at de lukkes ud i foldsystemet igen efter løbning, stresses, hvorved mulighederne for æggenes implementering i børen forringes. En dødelighed for levendefødte pattegrise på 17% er også forholdsvis høj. Der har i perioder været problemer med ræve, selvom der er opsat dyrehegn rundt om fareafdelingen. Det er også observeret, at fugle æder de mindste pattegrise, og der er i den forbindelse indkøbt en lydkanon, som skulle holde fuglene væk. Det vurderes, at 90-95% af de pattegrise, der dør i diegivningsperioden, er ihjellagte. Sidst på året blev der skåret ned på tildelingen af strøelse i farehytterne, og store, tunge søer blev udsat for på den måde at afhjælpe problemet.

Der er i 1997 opnået en faringsprocent på 75 og 2,1 kuld pr. årsso. En faringsprocent på 75 er ikke tilfredsstillende. I slutningen af 1996 blev det fundet, at 25% af ornerne ikke fungerede optimalt, hvorefter de blev erstattet. Et andet problem kan være, at søerne kun er inde til flushing og løbning i en uge efter fravænning. Normalt vil en so komme i brunst 4-6 dage efter fravænning og vil være i brunst 1½-2½ dag. Det anbefales, at løbningen ikke sker for tidligt i brunsten. Det vil sige, at de søer der først kommer i brunst efter 6 dage, muligvis ikke bliver løbet på det rigtige tidspunkt, når de kun er inde til løbning i en uge efter fravænning. Så er det op til fangornen i folden at løbe søer, der stadig er i brunst, når de sættes ud i foldsystemet igen.

Foderforbruget pr. kg tilvækst var på 2,0 FEs i smågriseperioden ved en gennemsnitlig afgangsvægt på 22,4 kg. Gennemsnittet dækker over de grise, der er solgt som 7 kg’s grise og grise, der har været i smågriseafdelingen indtil ca. 30 kg. Inkl. avlsdyrfoder var foderforbruget 128 FEs pr. produceret smågris.

Dødeligheden blandt fravænnede grise har ligget på 2,7%. Det er hovedsageligt i første kvartal af 1997, at smågrisene døde. I denne periode blev det forsøgt at fodre smågrisene med foder uden vækstfremmere, men det medførte en stor del diarré hos grisene.

Antallet af producerede slagtesvin var begrænset, og derfor er de tekniske resultater fra slagtesvineproduktionen udeladt her.

Dækningsbidraget for besætningen blev på 4.062 kr. pr. årsso i 1997. Omkostningerne til foder udgjorde alene 3.661 kr. pr. årsso, mens dyrlægeudgifterne kun var på 55 kr. pr. årsso. Dækningsbidraget for gården blev på 1.402.142 kr. og på 4.903 kr. pr. årsso. Driftsoverskuddet, som er rest til kapital- og ejeraflønning, blev på 608.257 kr. svarende til 2.127 kr. pr. årsso.

Teknisk-økonomiske hovedresultater for svineproduktionen 1997

Sohold
- Årssøer incl. gylte, stk. Omsætning af dyr: - Polte indkøb, stk. - Polte overført, stk. - Polte salg, stk. - Polte døde/kasserede, stk. - Gylte salg, stk. - Gylte døde/kasserede, stk. - Søer salg, stk. - Søer døde/kasserede, stk. - Smågrise salg, stk. á kg - Smågrise døde, stk. á kg - Slagtesvin overført til polte, stk. á kg Foderindsats: - Smågrisefoder pr.prod.smågris, FEs - Foder pr. kg tilvækst for smågrise, FEs - Foder pr. produceret smågris, FEs - Foder pr. årsso, FEs - Ford. råprotein i sofoder, g/FEs - Ford. råprotein i smågrisefoder, g/FEs - Fosforindhold i sofoder, g/FEs - Fosforindhold i smågrisefoder, g/FEs Effektivitetstal: - Fravænnede 1.lægs kuld, pct. - Levendefødte pattegrise pr. kuld, stk. - Fravænnede pattegrise pr. kuld, stk. - Fravænningsalder, dage - Daglig tilvækst for smågrise, g - Producerede smågrise pr. årsso, stk. Reproduktion og Sundhed: - Faringsprocent - Kuld pr. årsso, stk. - Døde pattegrise, pct. - Døde smågrise, pct.	286 257 296 220 10 66 1 153 13 4.300 stk. á 22,4 kg 137 stk. á 10,4 kg 213 stk. á 78,0 kg 32,2 2,0 128 1.690 125 152 6,4 7,4 18,6 10,0 8,3 24 357 18,0 75 2,1 16,7 2,7
Økonomi - besætning	I alt	Pr. årsso
Indtægter, kr: - Dyr - Besætningsforskydning Omkostninger, kr: - Dyr - Foder - Dyrlæge - Andet Dækningsbidrag, kr:	3.039.638 17.378 769.716 1.047.009 15.705 62.793 1.161.794	10.628 61 2.691 3.661 55 220 4.062

Bemærkninger til de tekniske hovedresultater for afgrødeproduktionen 1997

Sædskiftet er delt op i to. I grisesædskiftet er der grise hvert andet år. På de resterende arealer og mellem år med søer dyrkes der hovedsageligt korn til modenhed.

Græsmarker til grise er udsået med græsblanding 53. Græsset på mark 1, 7 og 8 (se foldskitse) er sået som udlæg i foråret 1996, mens græsset på mark 5 er sået i renbestand i efteråret 1996. Alle græsmarker er taget i brug til grise i foråret 1997. På grund af bl.a. frost blev græsset på mark 5 ikke etableret ordentligt. Som følge deraf var marken helt optrådt og uden egentligt græsdække i det meste af 1997.

Græsdækket i farefoldene var meget lavt på mellem 5% og 30% i vinteren, inden dyrene blev flyttet i nye folde i foråret. Derefter lå græsdækket rimeligt stabilt på 65-85% hen over sommeren, og faldt til omkring 50% i slutningen af året. I løbe-/drægtighedsfoldene lå græsdækket ligeledes på 5-35% i vinteren, inden dyrene blev flyttet. Efter flytning lå græsdækket på mellem 40% og 60% hen over sommer, efterår og vinter.

I et forsøg på at undgå den hurtige optrædning af markerne i vådt vejr, blev der i 1997 sået græsudlæg med ren engsvingel til græsmarkerne i 1998. Håbet er, at græsdækket er mere slidstærkt med engsvingel end med græsblanding 53.

I vækståret 1997 blev 64 % af arealet dyrket med korn til modenhed, mens 32% var udlagt som græs til søer og 4% som brak.

Teknisk-økonomiske hovedresultater for afgrødeproduktionen 1997

Mark	Areal ha	Gødskning			Mask. kr./ha	Udbytte per ha		Udbytte kr/ha	Bidrag kr/ha
		Husdyrgødn Kg N/ha		Handelsgødn Kg N/ha
Salgsafgrøder: Vårbyg Vinterhvede Vinterrug Brak m græs Grovfoder: Rent græs, afg.	14,3 13,3 9,2 2,3 18,1	27 92		96 176 68	1.294 1.078 1.350	hkg 57 50 62		7.809 6.350 8.618	5.598 3.225 5.495 2.730 Omkostn. kr/ha 308
I alt salgsafgrøder: 39,1 ha			Bidrag: 179.777 kr				Grovfoder: 18,1 ha

* Samlede omkostninger for grovfoder.

Bemærkninger til afgrødeproduktionen, 1997

Byg efter grise - hvert andet år siden 1994 - gav et pænt udbytte. Der var en tæt aksbestand på 700 aks/m², der indikerer en velgødet afgrøde.

Vinterhveden skuffede derimod med kun 50 hkg/ha. Det lave udbytte kan ikke umiddelbart forklares ud fra gødskning, skadevoldere mm.

Rug gav et pænt udbytte på godt 60 hkg/ha. Rugen blev gødet stærkt og sprøjtet såvel med svampemidler som stråforkortningsmiddel (højt behandlingsindex (BI)).

Nøgletal vedrørende markens behandlinger i 1997

				År		Jordprøver					Gødskning
				efter		Udt.						Kg/ton		Udb.	N		P	K
Mark		Afgrøde	Forfrugt	kl.gr	Ha	JB	Rt	Pt	Kt	Art		per ha		mdr.	% udn	- kg/ha -

Modenhed
2	Vårbyg+udl.		Grise		5,8	3				Flyd.ammoni.			118	4		97
		Meltan+engsvingel
3	Vårbyg+udl.		Grise		8,5	3				Flyd.ammoni.			118	4		97
		Meltan+engsvingel
4	Vinterhvede		Ært		3,7	3				Amm.sulf.salp			575	4+5		155		12
		Hussar
6	Vinterhvede		Grise		6,9	3				Amm.sulf.salp			575	4		155		12
		Hussar								Gødning			13	4	65	33	10	23
11	Vinterhvede		Ært		2,7	3				Amm.sulf.salp			760	4+5		205		15
		Hussar
9	Vinterrug		Rug		5,6	3				Amm.sulf.salp			500	4+5		135		10
		Dominator/Marder								Sv. Gylle			25	5	65	65	23	45
12	Vinterrug		Brak	1	3,6	3				Amm.sulf.salp			500	4+5		135		10
		Dominator/Marder								Sv. gylle			20	5	65	52	18	36

Græsmarksafgrøder:
Fl.	Græs til grise			3	18,1	3
Fl.	Brak-græs			3	2,3

Nøgletal vedrørende afgrødetilstand og udbytte i 1997

					Planter/
		Jorddækning, %			arealenh.		Sygdomme, %					Nettoudbytte pr. ha
		Kultur		Ukr.		Ukr.	angrebne		blad-
Afg/	Så-	Bælg. Øvr.		+		3	planter		dæk-		Kerne		Halm
Mark	dato			Udl.	Kult.	dom	d. 4/7		ning	BI¹
					Aks	Stk.	Mel-	Sep-	Svam-
Modenhed:					/m²	/m²	dug	toria	pe			hkg		hkg
Vårbyg:
2	5/4		99	1	698	67	0	0	0	1,3		57		20
3	12/4		99	1	701	24	0	0	0	1,3		57		20
Hvede:
4	18/9		99	1	525	14	0	0	0	1,8		50
6	18/9		99	1	520	18	0	0	0	2,5		50
11	18/9		99	1	501	16	0	0,3	0,3	1,8		49
Rug:
9	18/10		99	1	552	11	0	0	0	3,6		63		35
12	25/9		99	1	584	5	0	0	0	2,6		61		35

Græsmarksafgrøder:
Græs til grise			52	2
Græs brak

¹ Behandlingsindex

Gårdrapport, FB-nr. 03-01

Arne Mikkelsen

Hovedgaden 13, Lime

8544 Mørke

Produktion:	Frilandssohold med indendørs produktion af smågrise og slagtesvin.
Historie:	Besætningen med frilandssohold blev etableret i 1994.
Jord:	Der er 66,6 ha i omdrift. JB 1, JB 4 samt en mindre del JB 3. Soholdet indgår i et 2-marks sædskifte.
Sædskifte:	2-marks sædskifte med sohold veksler mellem korn til modenhed og rent græs til søer. De resterende marker: vinterraps, vinterhvede, byg.
Folde/Bygninger:	Løbeafdeling: Udendørs med dynamiske grupper. Højdrægtighedsafdeling: Udendørs med dynamiske grupper. Fareafdeling: Udendørs med enkelt farefolde. Smågriseafdeling: Indendørs straw-flow system. Slagtesvinafdeling: Indendørs med fuldspaltegulv.
Besætning:	Konventionel sobesætning med 128 årssøer. Søer er af racen PIC-Camborough, orner er Pietrain. Der praktiseres 1 uges holddrift.
Arbejdskraft:	Ejer og medejer.

Årsresultat for 1997

Gården

Pr. årsso

Pr. ha

Produktion:

- Smågrise, stk.

- Slagtesvin, stk.

- Andre svin, kg

- Afgrøder, FEs

- Teoretisk selvforsyning, %

Næringsstofbalance:

- Kvælstofoverskud, kg N

- Fosforoverskud, kg P

Økonomi:

- Dækningsbidrag, kr.

- Driftsoverskud, kr.

2680

2707

15.100

310.119

36

15.290

1.716

1.405.136

967.632

20,9

21,1

118

2.423

119

13

10.978

7.560

4.656

230

26

21.089

14.529

* Teoretisk selvforsyning er forholdet mellem afgrødeproduktionen på gården og foderforbrug

Produktionens forløb

Systemet er baseret på, at søerne går udendørs igennem hele produktions forløbet, mens smågrise og slagtesvin er indendørs. Der praktiseres 1 uges holddrift i soholdet. Når smågrisene fravænnes, bliver søerne i ugeholdet flyttet i flushingfold (se foldskitse), hvor de i 3 dage har tæt kontakt med orner i de tilstødende løbefolde. Efter 3 dage bliver søerne fordelt i løbefoldene efter størrelse og huld. Al løbning foregår naturligt. Cirka en måned før forventet faring flyttes søerne i højdrægtighedsfold, hvor det er muligt, at sætte foderstyrken op efter behov. Afhængig af hvornår der er ledige farefolde, flyttes de højdrægtige søer i enkelt farefolde 2-7 dage før faring.

Alle sopolte indkøbes til besætningen. Cirka en gang i kvartalet indsættes der 12 sopolte i systemet. De bliver ved levering indsat i en fold sammen med orner og bliver således løbet efterhånden, som de udviser brunst.

Pattegrisene kastreres, når alle søer i et ugehold har faret. Grisene får jerntilskud og halekuperes, hvis der vurderes at være behov for det, 3-5 dage efter fødsel. Der foretages kuldudjævning de første 1-3 dage efter faring. Det sker ved, at de største grise fra store kuld flyttes til små kuld.

Vaccination af søer i besætningen sker 2-3 uger for tidligt for PPV og ca. 1 uge for tidligt for tarmbrand og E.coli-diarré i forhold til det anbefalede. Gyltene vaccineres mindst 5 uger for sent for tarmbrand og E.coli-diarré i forhold til de anbefalede tidspunkter.

Ringning af polte foregår, når de indsættes i foldsystemet. Ringning af søer, der har tabt ringen, øremærkning og vaccinationer foretages, enten når søerne fodres, eller når de er i transportkassen ved flytning.

Alle søer fodres med cobs direkte på jorden. De diegivende søer fodres i perioder 2 gange om dagen. Det sker, hvis det er varmt vejr, eller hvis der er for meget foderspild i forbindelse med, at fugle æder foderet. Dyrene fodres langs med hegnet. På den måde er det nemmere at aflæse øremærker, og ejeren mener, der er mere ro. Der er ca. ½ m ædeplads pr. so, hvilket kan være en af årsagerne til de bidskader, som nogle søer får omkring fodring.

Der har været opsat halmautomater i nogle folde. De fungerer tilfredsstillende og tildelingen af halm kan muligvis nedsætte forbruget af foder i vinterhalvåret.

Farehytterne flyttes mellem hver faring, og strøelsen bliver liggende i folden. Farehytten strøs op med ca. 20 kg halm pr. farehytte, før en ny so indsættes. Derefter strøs der ca. 5 kg halm pr. hytte 1-2 gange om ugen efter behov. Der bruges mellemlangt, snittet halm. Ejeren har erfaring med, at for fint snittet halm presses sammen i hytten, så den isolerende effekt nedsættes. Enkelte farehytter har forgård. Forgården bruges udelukkende, hvis der foretages kuldudjævning.

Der blev ikke etableret sølebade i sommeren 1997 udfra ejerens formodning om, at sølebade kan skabe problemer med yverbetændelse. Enkelte meget varme dage blev der dog kørt vand ud på marken til søerne.

Smågrisene går indendørs i et straw-flow system. Når de vejer ca. 30 kg, flyttes de over i slagtesvineafdelingen. Slagtesvinene går ligeledes indendørs men på fuldspaltegulv.

Foldskitse: Figuren viser foldsystemet, hvor hvert tal angiver nummeret på folden. Foldene med nummer 4-01 til 4-30 er enkelt farefolde, folde med numrene 4-31, 4-33 og 4-35 er løbefolde, fold nr. 4-32 er en højdrægtighedsfold, fold nr. 4-34 er en flushingfold og foldene 4-36 og 4-37 er til polte og andre grise.

Tidspunkter for vaccination i besætningen i 1997 samt de anbefalede tidspunkter

Vaccination	Tidspunkt for vaccination i besætning	Anbefalede tidspunkt for vaccination¹
PPV	1 uge e.f*. (søer)	1 uge f.l.**
Rødsyge	4 uger f.f.*** (søer) 4 uger f.f. (gylte)	2-4 uger f.f. 2-4 uger f.f.
Tarmbrand	3 uger f.f. (søer) 3 uger f.f. (gylte)	2 uger f.f. 8-16 uger f.f.
E.coli-diarré	3 uger f.f. (søer) 3 uger f.f. (gylte)	2 uger f.f. 8-16 uger f.f.

¹ Håndbog for svinehold, Landbrugets Rådgivningscenter, 1997.

* e.f.: Efter faring

** f.l.: Før løbning

*** f.f.: Før faring

Bemærkninger til de tekniske hovedresultater for svineproduktionen 1997

Der har i 1997 været et ret højt foderforbrug på 1.656 FEs pr. årsso. I perioder har der været problemer med, at fugle æder foderet. Fodring på jorden medfører også et vist foderspild, da søerne træder noget af foderet ned i jorden, ikke mindst i våde og mudrede perioder.

Der er produceret 20,9 smågrise pr. årsso. Antallet af levendefødte pr. kuld har ligget på 11, og antal fravænnede på 9,6, svarende til en dødeligheden for levendefødte pattegrise på 13%. Den reelle dødeligheden er sandsynligvis større, da en stor del af de pattegrise, der registreres som dødfødte, reelt er døde efter fødsel. Det skyldes, at ejeren registrerer alle døde pattegrise ved første inspektion som dødfødte.

Faringsprocenten ligger på 73. Det dækker over et udsving over året fra 81% i 1. kvartal til 60% i 4. kvartal. I store dele af året har faringsprocenten således været meget lav. Der har flere gange været konstateret orner med blødende penis. Det tyder på, at enkelte orner løber mange søer, og således bliver overbebyrdede. Det kan medføre dårlig sædkvalitet og således flere omløbere. Søerne har samtidig i perioder været i dårligt huld, hvilket også kan medvirke til den lave faringsprocent.

Der har i løbet af året været problemer med 1. lægs søerne. I gennemsnit fik 1. lægssøerne 9,0 levendefødte grise per kuld i 1997, og der har var mange omløbere efter 1. faring. Det tyder på, at poltene løbes for tidligt.

Ved fravænning flyttes smågrisene indendørs i et straw-flow system. Grisene vejer ca. 8 kg ved fravænning og ca. 30 kg ved overførsel til slagtesvineafdelingen. Foderforbrug pr. kg tilvækst var 1,8 FEs i smågriseperioden. Foderforbruget inkl. avlsdyrfoder var 115 FEs pr. produceret smågris. Der har været en dødelighed på 3,3% i smågriseperioden typisk pga lungesyge 3-4 uger efter, at de kom ind i fravænningsstalden.

I slagtesvinestalden er forbruget af foder på 198 FEs pr. produceret slagtesvin. Det svarer til et forbrug på 2,9 FEs pr. kg tilvækst, hvilket er normalt i et intensivt slagtesvinesystem. Dødeligheden i slagtesvineperioden har været på 2%. Der har været en stor del bemærkninger for brysthindear på knap 28% af de leverede slagtesvin. Det kunne således tyde på, at der har været problemer med luftvejslidelser, hvilket også skal ses i sammenhæng med den høje dødelighed for fravænnede smågrise.

Dækningsbidraget for besætningen alene blev på 8.139 kr. pr. årsso inklusiv slagtesvineproduktionen i 1997. Den største udgift var til foder på 8.897 kr. pr. årsso, mens omkostningerne til dyrlæge kun var på 193 kr. pr. årsso. Det samlede dækningsbidrag for gården blev på 1.405.136 kr. og på 10.978 kr. pr. årsso. Driftsoverskuddet, som er rest til kapital- og ejeraflønning, blev på 967.632 kr. svarende til 7.560 kr. pr. årsso.

Teknisk-økonomiske hovedresultater for svineproduktionen 1997

Sohold	Slagtesvin
- Årssøer incl. gylte, stk. Omsætning af dyr: - Polte indkøb, stk. - Polte overført, stk. - Søer salg, stk. - Søer døde/kasserede, stk. - Smågrise salg, stk. á kg - Smågrise døde, stk. á kg - Smågrise overført, stk. á kg Foderindsats: - Smågrisefoder pr. prod.smågris, FEs - Foder pr. kg tilvækst for smågrise, FEs - Foder pr. produceret smågris, FEs - Foder pr. årsso, FEs - Ford. råprotein i sofoder, g/FEs - Ford. råprotein i smågrisefoder, g/FEs - Fosforindhold i sofoder, g/FEs - Fosforindhold i smågrisefoder, g/FEs Effektivitetstal: - Fravænnede 1.lægs kuld, pct. - Levendefødte pattegrise pr. kuld, stk. - Fravænnede pattegrise pr. kuld, stk. - Fravænningsalder, dage - Daglig tilvækst for smågrise, g - Producerede smågrise pr. årsso, stk. Reproduktion og Sundhed: - Faringsprocent - Kuld pr. årsso, stk. - Døde pattegrise af levendefødte, pct. - Døde smågrise, pct.	128 63 84 57 5 10 stk. á 36 kg 92 stk. á 15,2kg 2.755 stk.á 29kg 38,2 1,8 115 1.656 - 155 6,4 6,4 17 11 9,6 27 404 20,9 73 2,2 13 3,3	- Producerede slagtesvin, stk. á kg Omsætning af dyr: - Slagtesvin solgt, stk. á kg slagtet vgt. - Slagtesvin solgt, stk. á kg - Slagtesvin døde/kasserede, stk. á kg Foderindsats: - Foder pr. produceret slagtesvin, FEs - Foder pr. kg tilvækst, FEs - Fordøjeligt råprotein i foder, g/FEs - Fosforindhold i foder, g/FEs Effektivitetstal: - Producerede slagtesvin pr. årsso, stk. - Daglig tilvækst, g - Gennemsnitlig kødprocent, pct. Sundhed: - Bemærkninger for brysthinder, pct. - I alt med fradrag, pct. - Døde slagtesvin, pct.	2.707 á 75,6 2.684 á 74,8 8 stk. á 102,5 60 stk. á 53,7 198 2,9 137 4,6 21,1 818 58,8 27,5 3,8 2
Økonomi - besætning	I alt	Pr. årsso incl. slagtesvin
Indtægter, kr: - Dyr Omkostninger, kr: - Dyr - Foder - Dyrlæge - Andet - Besætningsforskydning Dækningsbidrag, kr:	2.426.552 161.724 1.138.870 24.743 24.314 35.094 1.041.807	18.957 1.263 8.897 193 190 274 8.139

Bemærkninger til de tekniske hovedresultater for afgrødeproduktionen 1997

Grisefoldene blev etableret ved udsåning af en græsblanding fra DLG, der ligner blanding 53, men som yderligere er tilsat kløver. Græsblandingen blev sået som udlæg i vinterbyg i efteråret 1995, men pga. sprøjtning mod ukrudt blev kløveren meget dårligt etableret, og der var næsten intet kløver i 1997. Søerne blev flyttet over på græsset i efteråret 1996, og blev først flyttet derfra i foråret 1998.

Græsdækket i farefoldene lå på omkring 20-40% i vinterperioden. Herefter steg græsdækket løbende op til knap 80% i højsommeren, primært som følge af betydelige mængder enårigt rapgræs. Græsdækket faldt til omkring 40 % ved udgangen af 1997. I løbe-/drægtighedsfol-dene var græsdækket på under 20% i vinter- og forårsperioden helt frem til sidst i maj. I løbet af sommeren steg græsdækket til mellem 60% og 80%, hvor det blev resten af året. Stigningen i græsdække skyldes bl.a. vækst af enårigt rapgræs.

Sædskiftet var i 1997 delt op, så 69% af arealet blev dyrket med korn til modenhed og 14% med raps. I det resterende areal var der græs, således at 12% af totalarealet var med kløvergræs til søer og 5% af totalarealet med brak.

Teknisk-økonomiske hovedresultater for afgrødeproduktionen 1997

Mark	Areal ha	Gødskning			Maskinst. kr./ha	Udbytte per ha		Udbytte kr/ha	Bidrag kr/ha
		Husdyrgødn Kg N/ha		Handelsgødn Kg N/ha
Salgsafgrøder: Vårbyg Vinterbyg Vinterhvede Vinterraps Brak m græs Grovfoder: Græs	4,2 19,9 21,8 9,5 3,2 8,0	98 81 121 226		46 96 103 77	1.186 908 850 1.157	hkg 60 64 66 32		8.280 8.448 8.184 8.736	6.310 6.023 5.990 5.140 1.830
I alt salgsafgrøder: 58,6 ha			Bidrag: 331.628				Grovfoder: 8,0 ha

Bemærkninger til afgrødeproduktionen 1997

Bygmark 1 gav et usædvanligt højt udbytte på 81 hkg/ha. Marken blev sprøjtet imod ukrudt, sygdomme og stråforkortet. Mark nr. 10 blev omsået efter vinterbyg, der udvintrede trods tre sprøjtninger med mangansulfat. Et højt Rt kan være medvirkende til udbredt lyspletsyge. Udbyttet blev middelt, uden sprøjtning mod svampe.

Vinterbyg og -hvede gav middelt udbytte. Behandlingsindeks (BI) blev lidt højt pga. glyphosatsprøjtning mod en mindre kvikbestand.

Vinterraps gav pænt udbytte. BI blev meget højt, idet der blev sprøjtet imod såvel vinterbyg, kvik, kamiller, svampesygdomme og skadedyr.

Nøgletal vedrørende markens behandlinger i 1997

					År		Jordprøver				Gødskning
					efter		Udt. 1/10-95					Kg/ton		Udb.	N		P	K
Mark		Afgrøde	Forfrugt		kl.gr	Ha	JB	Rt	Pt	Kt	Art	pr ha		mdr.	% udn	- kg/ha -

Modenhed
1	Vårbyg		Hvede			1,5	4	6,3	6	23	Sv. gylle		20	5	65	68	26	48
		Cooper									Amm.sulf.salp		206	4		57		4
10	Vårbyg		Raps			2,7	1	6,5	3	10	Sv. Gylle		18	5	65	61	23	43
		Cooper									Amm.sulf.salp		150	3		41		3
3-1	Vint.byg+udl		Grise		1	6,1	4	6,1	5	20	Amm.sulf.salp		155	3		42		3
		Hanna+. bl.53									NS27-7n.2k		240	5		65		5
6	Vinterbyg		Hvede			10,2	4	5,8	4	9	Amm.sulf.salp		343	3+4		93		7
		Hanna									Sv. Gylle		20	5	65	68	26	48
12	Vinterbyg		Brak			5,3	4		4	15	Amm.sulf.salp		352	3+4		95		7
		Hanna									Sv. Gylle		20	5	65	68	26	48
2	Vinterhvede		Hvede			8,0	4	6,2	4	11	Amm.sulf.salp		414	3+4		112		8
		Lynx									Sv. Gylle		20	5	65	68	26	48
5	Vinterhvede		Raps			10,1	4	6,2	4	13	Amm.sulf.salp		346	4		93		7
		Hussar									Sv. Gylle		20	5	65	68	26	48
											Staldgødning		8	9	15	6	10	28
9	Vinterhvede					3,7	3	6,2	3	8	Sv. Gylle		20	5	65	68	26	48
		Hussar									Amm.sulf.salp		398	3+4		107		8
8	Vinterraps		Vinterbyg			9,5	4	6,4	4	13	25-2-9-S		211	9		52	4	18
		Capitol									Sv. Gylle		20	3	50	53	26	48
											Sv. Gylle		20	9	40	48	28	54
											Amm.sulf.salp		94	3		25		2

Græsmarksafgrøder:
4	Græs m.grise		Byg m.udl.			8,0	3	5,8	5	12			0
3	Brak, rotation			Grise.		3,2	4	6,1	5	20

Nøgletal vedrørende afgrødetilstand og udbytte i 1997

						Planter/
			Jorddækning, %			arealenh.		Sygdomme, %						Nettoudbytte pr. ha
			Kultur		Ukr.		Ukr.	angrebne		blad-
Afg/		Så-	Bælg. Øvr.		+		3	planter		dæk-			Kerne²			Halm
Mark		dato			Udl.	Kult.	dom	d. 25/6		ning	BI¹
						Aks	Stk.	Mel-	Sep-	Svam-
Modenhed:						/m²	/m²	dug	toria	pe			hkg		hkg
Byg:
1		3/4		99	1	667	22	0		0	3,6	81			Nedmuld
10		15/4									2,2	48			15
Vinterbyg:
3-1		25/9		99	1	667	22	0		0	3,1	53			20
6		19/9		99	1	667	27	0		0	2,5	69			Nedmuld
12				99	1	563	27	0		0	2,5	61			33
Hvede:
2		23/9		99	1	499	42	0	0	0	3,1	64			30
5		16/9		99	1	634	45	0	40	0,4	3,3	70			Nedmuld
9		12/9		99	1	667	22	0	40	0,5	2,4	61			Nedmuld
Raps:
8		25/8									5,6	32			Nedmuld

Græsmarksafgrøder:
4	Græs til grise		0	40	20	(enårig rapgræs)
3-1	Udlæg		0	77	11
3	Brak		3	62	30

¹ Behandlingsindex

² Skønnet fordeling mellem bygafgrøder og marker

Gårdrapport, FB-nr. 04-01

Verner Larsen

Egeskovvej 19, Skanderup

6640 Lunderskov

Produktion:	Frilandssohold med indendørs produktion af smågrise og slagtesvin.
Historie:	Besætningen med frilandssohold blev etableret i 1994.
Jord:	Der er 14,3 ha i omdrift og 1,7 ha vedvarende græs. JB 2. Soholdet indgår i et 2 og 3-års sædskifte, hvor der er søer hvert 2. eller 3. år.
Sædskifte:	Der er 2 sædskifter. I det ene skiftes der mellem rent græs til søer og vårbyg til helsæd. I det andet skiftes der mellem vårraps, græs til søer og vårbyg.
Folde/Bygninger:	Løbeafdeling: Udendørs med stabile grupper. Drægtighedsafdeling: Udendørs med dynamiske grupper. Fareafdeling: Udendørs med fælles farefolde. Smågriseafdeling: Indendørs med dybstrøelse. Slagtesvineafdeling: Indendørs med delvist spaltegulv.
Besætning:	Konventionel sobesætning med 148 årssøer. Søer er af racen LYD, og orner er YY og YD. Der praktiseres 3 ugers holdinterval.
Arbejdskraft:	Ejer samt 1 ansat medhjælp.

Årsresultat for 1997

Gården

Pr. årsso

Pr. ha

Produktion:

- Smågrise, stk.

- Slagtesvin ,stk.

- Andre svin, kg

- Afgrøder, FEs

- Teoretisk selvforsyning, %

Næringsstofbalance:

- Kvælstofoverskud, kg N

- Fosforoverskud, kg P

Økonomi:

- Dækningsbidrag, kr.

- Driftsoverskud, kr.

2743

2879

20.

20.440

2

9.947

1.614

1.375.064

944.926

18,5

19,5

136

138

67

11

9.291

6.385

1.278

622

101

85.942

59.058

* Teoretisk selvforsyning er forholdet mellem afgrødeproduktionen på gården og foderforbrug

Produktionens forløb

Søerne går udendørs igennem hele produktionscyklus (se foldskitse). Al løbning foregår naturligt. I foråret blev løbesystemet lavet om. I det tidligere anvendte system blev søerne flushet efter fravænning, hvorefter de blev sat ind i løbe-/drægtighedsfolde med de samme 3 orner i 14 dage. Hvert hold af 3 orner gik med 9-10 søer. Derefter gik søerne i dynamiske grupper i drægtighedsperioden, og der var opsamlingsorne de første 6 uger efter løbning. I det nye system praktiseres dynamisk løbning. Efter fravænning og flushing sættes søerne ind i 3 forskellige løbefolde afhængig af størrelse. Der går 2-4 orner pr. fold. Der fravænnes 18-24 søer pr. hold, hvilket vil sige, at der i gennemsnit lukkes 7 søer i hver løbefold. Søerne indsættes i fælles farefolde ca. 1 uge før faring.

Pattegrisene bliver kastreret og halekuperet, hvis der vurderes at være behov for det. Der bliver ikke givet jerntilskud. Kuldudjævning foretages indenfor de første 3-4 dage efter faring for at få det samme antal grise i hvert kuld.

Alle sopolte indkøbes til besætningen. De indkøbes ved 30 kg og sættes direkte ud i foldsystemet. Udskiftning sker, hvis en so har dårlige produktionsresultater eller moderegenskaber, eller hvis der er problemer med håndterbarheden.

Vaccination af polte mod PPV foregår 3 uger for sent i forhold til det anbefalede. Vaccination mod rødsyge foretages 6 og 10 uger for sent for henholdsvis søer og polte i forhold til det anbefalede. Gylte vaccineres cirka 5 uger for sent mod tarmbrand.

Der foretages ormebehandling af søerne forår og efterår.

Fodring foregår direkte på jorden. Alle dyr fodres med cobs. I vinteren 1996/97 havde de drægtige søer adgang til byg-helsædsensilage. Helsæden var lagt i markstak, så 2 hold søer kunne ’stribe-afgræsse’ stakken, mens 2 andre hold søer fik det tildelt manuelt. ’Stribe-afgræsning’ foregik ved, at en jernbjælke blev flyttet længere ind i stakken, efterhånden som søerne åd ensilagen. Denne metode gav en hel del foderspild. Desuden syntes ejeren, at der var en del arbejde med at skulle flytte plastik, dæk og jernbjælke løbende.

Farehytterne flyttes mellem hver faring, og strøelsen bliver liggende på marken. Hytten strøs op med 15-20 kg halm. En del af halmen er langt, og andet er snittet. Efter ca. 14 dage strøs der igen med 15-20 kg halm. Om vinteren strøs der dog 1 gang om ugen, mens der i våde perioder strøs 2 gange om ugen. Der er forgård på farehytterne de første 14 dage efter faring. Løbe-/drægtighedshytterne flyttes 1-2 gange om året. Strøelsen bliver liggende på marken. Der strøs op med 600-700 kg langt halm i alt efter flytning. Derefter strøs efter behov.

Sølehuller etableres, hvis det bliver over 12°C. Vand til sølehuller køres ud på marken. Alle folde støder desuden op til læhegn.

Ved fravænning flyttes smågrisene indendørs i et system med dybstrøelse, som findes i lejede bygninger, i tilknytning til det areal hvor søerne går. Slagtesvinene går i et system med delvist spaltegulv på en anden ejendom, som også er lejet.

Foldskitse: Figuren viser en skitse over foldsystemet, hvor hvert tal angiver nummeret på folden. Folde med numrene 3-01 til 3-10 er fælles farefolde. Fold nr. 2-23 er en flushingfold og folde med numre 3-00, 1-22, 2-24 og 4-25 er løbe-/drægtighedsfolde.

Tidspunkter for vaccination i besætningen i 1997 samt de anbefalede tidspunkter

Vaccination	Tidspunkt for vaccination i besætning	Anbefalet tidspunkt for vaccination¹
PPV	1 uge f.l.* (søer) 1 uge f.l. (polte)	1 uge f.l. 4 uger f.l.
Rødsyge	1 uge f.l. (søer) 1 uge f.l. (polte)	2-3 uger f.f.** 6-8 uger f.f.
Tarmbrand	3 uger f.f. (søer) 3 uger f.f. (gylte)	2-3 uger f.f. 8-16 uger f.f.

¹ Håndbog for svinehold, Landbrugets Rådgivningscenter, 1997.

* f.l.: Før løbning.

** f.f.: Før faring.

Bemærkninger til de tekniske hovedresultater for svineproduktionen 1997

Foderforbruget har i 1997 ligget højt på 1.724 FEs pr. årsso. De drægtige søer blev i en periode fodret med en ad libitum foderblanding, som de dog ikke fik tildelt helt ad libitum. Ejeren stoppede med blandingen, fordi søerne åd for meget af den.

Antallet af producerede grise pr. årsso var på 18,5. Der blev født 10,6 levende pattegrise pr. kuld men kun fravænnet 8,5, svarende til en dødelighed for levendefødte pattegrise på over 19%. De indkøbte polte har haft manglende holdbarhed og dårlige moderegenskaber, hvilket har vist sig ved, at nogle af dem gik fra grisene. Det er en af årsagerne til den høje dødelighed hos pattegrisene. Der har samtidig været mangel på arbejdskraft i 4. kvartal, hvor pattegrisedødeligheden har været størst.

Der har været mangel på farehytter i besætningen. Derfor blev det praktiseret, at søerne ved faring hver havde adgang til en farehytte. Efter et par uger blev der skiftet til fælleshytter, hvor et par søer deltes om en hytte. Om dette har haft nogen indflydelse på pattegrisedødeligheden er svært at sige. Langt den største del af de pattegrise, der dør, dør indenfor de første dage efter fødsel, men der har også været pattegrise i besætningen, der døde senere.

Der blev opnået en faringsprocent på 75 og 2,3 kuld pr. årsso. Der har således været en meget dårlig faringsprocent, hvor hver 4. løbning ikke har resulteret i en faring. Ved en nærmere undersøgelse viste det sig, at de søer, der omløb, hovedsageligt gik i en fold med nogle gamle orner. Disse orner blev herefter udskiftet.

Dødeligheden for smågrise efter fravænning og for slagtesvin på henholdsvis 3,5 og 4,6% er høj. Der har været konstateret dansk PRRS i besætningen, men besætningen har tilsyneladende saneret sig selv for PRRS, da blodprøver fra juli måned var negative. For slagtesvin har der kun været 5,3% bemærkninger for brysthinder.

Smågrisene vejer i gennemsnit 28 kg ved overførsel til slagtesvineforbruget. Foderforbruget pr. kg tilvækst i smågriseperioden var 2,3 FEs pr. kg tilvækst. Foderforbruget inkl. avlsdyrfoder var 134 FEs pr. produceret smågris.

For slagtesvin har foderforbruget ligget på 233 FEs pr. produceret slagtesvin svarende til 2,8 FEs pr. kg tilvækst. Det er et meget normalt niveau i et intensivt indendørs system.

Dækningsbidraget for besætningen inklusiv slagtesvin blev på 8.978 kr. pr. årsso i 1997. Omkostningerne til foder var på 9.711 kr. pr. årsso, mens dyrlægeomkostningerne kun var på 77 kr. pr. årsso. Dækningsbidraget for gården blev på 1.375.064 kr. i alt og på 9.291 kr. pr. årsso. Driftsoverskuddet, som er rest til kapital- og ejeraflønning, blev på 944.926 kr. svarende til 6.385 kr. pr. årsso.

Teknisk-økonomiske hovedresultater for svineproduktionen 1997

Sohold		Slagtesvin
- Årssøer incl. gylte, stk. Omsætning af dyr: - Polte indkøb, stk. - Polte overført, stk. - Søer salg, stk. - Søer døde/kasserede, stk. - Smågrise døde, stk. á kg - Smågrise overført, stk. á kg Foderindsats: - Smågrisefoder pr. prod.smågris, FEs - Foder pr. kg tilvækst for smågrise, FEs - Foder pr. produceret smågris, FEs - Foder pr. årsso, FEs - Ford. råprotein i sofoder, g/FEs - Ford. råprotein i smågrisefoder, g/FEs - Fosforindhold i sofoder, g/FEs - Fosforindhold i smågrisefoderg, FEs Effektivitetstal: - Fravænnede 1.lægs kuld, pct. - Levendefødte pattegrise pr. kuld, stk. - Fravænnede pattegrise pr. kuld, stk. - Fravænningsalder, dage - Daglig tilvækst for smågrise, g - Producerede smågrise pr. årsso, stk. Reproduktion og Sundhed: - Faringsprocent - Kuld pr. årsso, stk. - Døde pattegrise af levendefødte, pct. - Døde smågrise, pct.	148 51 80 78 9 103 stk. á 15kg 2.832 stk.á 28,4kg 45,8 2,3 134 1.724 121 137 6,4 5,9 24,2 10,6 8,5 28 393 18,5 75 2,3 19,3 3,5	- Producerede slagtesvin, stk. á kg Omsætning af dyr: - Slagtesvin solgt, stk. á kg slagtet vgt. - Slagtesvin døde/kasserede, stk. á kg Foderindsats: - Foder pr. produceret slagtesvin, FEs - Foder pr. kg tilvækst, FEs - Fordøjeligt råprotein i foder, g/FEs - Fosforindhold i foder, g/FEs Effektivitetstal: - Producerede slagtesvin pr. årsso, stk. - Daglig tilvækst, g - Gennemsnitlig kødprocent Sundhed: - Bemærkninger for brysthinder, pct. - I alt med fradrag, pct. - Døde slagtesvin, pct.	2.879 á 83,2 2.789 á 84,2 151 á 58,7 233 2,8 130 4,9 19,5 836 58,8 5,3 7,7 4,6
Økonomi - besætning	I alt	Pr. årsso incl. slagtesvin
Indtægter, kr: - Dyr Omkostninger, kr: - Dyr - Foder - Dyrlæge - Andet - Besætningsforskydning Dækningsbidrag, kr:	2.965.267 47.202 1.437.179 11.437 18.050 122.666 1.328.733	20.036 319 9.711 77 122 829 8.978

Bemærkninger til de tekniske hovedresultater for afgrødeproduktionen 1997

Græsset i farefoldene blev udsået i 1995, og arealet blev taget i brug i 1996. Græsset i løbe-/drægtighedsfoldene, blev udsået i foråret 1996 i vårbyg til helsæd. Søerne blev flyttet til arealet i foråret 1997. Græsblandingen var blanding 53.

I farefoldene har der været et græsdække varierende mellem 50% og 70% i vinterhalvåret og mellem 60% og 80% i sommerhalvåret. I løbe-/drægtighedsfoldene har græsdækket varieret meget i løbet af året. I starten af året faldt græsdækket fra omkring 50-60% til omkring 25% i slutningen af marts. Herefter blev drægtighedsfoldene overflyttet il nye arealer, og græsdækket var i den efterfølgende periode omkring 80%. Efter sommerhalvåret faldt græsdækket til omkring 40% ved udgangen af 1997.

Sædskiftet er som nævnt meget enkelt. Arealet var i 1997 fordelt, så der på 50% var rent græs til søer, 11% af arealet var vedvarende græs og 39% af arealet var sået med korn til modenhed.

Teknisk-økonomiske hovedresultater for afgrødeproduktionen 1997

Mark	Areal ha	Gødskning			Mask. kr./ha		Udbytte per ha	Udbytte kr/ha	Bidrag kr/ha
		Husdyrgødn Kg N/ha		Handelsgødn Kg N/ha
Salgsafgrøder: Vårbyg Grovfoder: Rent græs, afg. Vedvarende græs, afg.	6,2 8,1 1,7	312 157		81	410		hkg 33	5.082	2.561
I alt salgsafgrøder: 6,2 ha			Bidrag: 15.878 kr			Grovfoder: 9,8 ha

Bemærkninger til afgrødeproduktionen, 1997

Vårbyg efter mislykket udlæg og grise gav et lavt udbytte på 33 hkg/ha. Det skyldes massive kvikproblemer, hvor marken blev sprøjtet med glyphosat i april ca. 1 uge før lidt sen såning d.23-26/4. Trods sprøjtningen var der 85 kvikskud/m² tilbage d. 2/7. Kvikbestanden medførte efter modelberegninger 10% udbyttetab. Den intensive behandling af frøukrudt, samt to gange mod svampe og lus (behandlingsindex (BI) 4,4-5,6) var sandsynligvis spildt.

Også i græsmarker med grise var kvik et massivt problem (18% af afgrøden), så trods 30-50% sort jord og 2-6 cm græsningshøjde lykkedes det ikke at reducere kvikbestanden væsentligt.

Den høje belægningsgrad (10 DE/ha) siden 1994 medførte 622 kg N og 101 kg P overskud per ha efter, at alt slagtesvinegylle var solgt. Jordens P- og K-indhold er også steget markant siden 1995: Kt med 12 enheder og Pt med 3,4 enheder. Der er stort behov for ekstra jord, såfremt næringsstofferne skal udnyttes.

Byg-helsæd fra høsten 1996 blev analyseret. Den viste et tørstofindhold på 37,5% og et råproteinindhold i procent af tørstof på 11,6. Ensilagen var forholdsvis tungt fordøjelig. Det høje tørstofindhold og en god ensileringskvalitet gjorde ensilagen stabil, således at det var muligt at ’stribe-afgræsse’ ensilagestakken.

Nøgletal vedrørende markens behandlinger i 1997

				År		Jordprøver					Gødskning
				Efter		Udt. 18/12-97						Kg/ton	Udb.	N			P	K
Mark		Afgrøde	Forfrugt	kl.gr	Ha	JB	Rt	Pt	Kt	Art		/ha	mdr.	% udn		- kg/ha -

Modenhed
1.1	Vårbyg+udl		Helsæd		3,5	2	6,2	7	17	Kalkamsalp.		300	4		81
		Goldia
3.1	Vårbyg+udl		Grise	1	2,7	2	6,0	9	25	Kalkamsalp.		300	5		81
		Goldia

Græsmarksafgrøder:
Fl.	Græs til grise		Helsæd		8,1	2	6,3	5	15
5	Varig græs til grise				1,7	2	5,4	11	39

Nøgletal vedrørende afgrødetilstand og udbytte i 1997

Planter/

Jorddækning, %

arealenh.

Sygdomme, %

Nettoudbytte pr. ha

Kultur

Ukr.

Ukr.

angrebne

blad-

Afg/

Så-

Bælg. Øvr.

+

3

planter

dæk-

Kerne²

Halm

Mark

dato

Udl.

Kult.

dom

d. 2/7

ning

BI¹

Aks

Stk.

Byg-

Svam-

Modenhed:

/m²

/m²

brand

pe

hkg

hkg

Vårbyg:

1.1

26/4

95

5+0

443

116(kvik)

5,6

33

56

3.1

23/4

98

2+0

515

105(kvik)

1

0,1

4,4

33

44

Græsmarksafgrøder:

Fl.græs til grise

1

52

20 (kvik)

5. Varig brak

3

42

22 (mælkeb.& kvik)

¹ Behandlingsindeks

² Udbyttet opgjort samlet

Appendiks

Basisregistreringer er gennemført, som beskrevet i ’Studielandbrug - Basisregistreringer (Landbrugets Rådgivningscenter 1997). Projektspecifikke registreringer er gennemført, som beskrevet i nærværende afsnit.

Registreringsvejledning til besætningsejere

Foldnumre: Alle folde er nummereret med et firecifret nummer (fx 03-02). Systemet i nummereringen af foldene er, at det første ciffer svarer til nummeret på den mark, hvor folden er placeret. Markens nummer er fastlagt udfra markkort og markplan. De to sidste cifre er fortløbende nummerering af foldene indenfor den enkelte mark. Årsagen til, at det er vigtigt at vide i hvilken mark de enkelte folde er placeret, er, at det gør det muligt fx at vurdere forfrugtsvirkning på den næste afgrøde og, dermed analysere belægningsgrad og gødningstildelings indflydelse eller betydningen af græsdække og mange andre forhold.

I nedbørsjournalen (skema 1501) registreres den daglige nedbørsmængde, det vil sige, hvor mange mm regn der er faldet i det sidste døgn. Der er ikke behov for at registrere, hvis det ikke har regnet. Ved snevejr kan det være vanskeligt at registrere nedbørsmængden, så i de tilfælde vil vi desuden søge oplysninger fra Vejrstationer forskellige steder i Jylland. Nedbørsjournalen indsamles af DJF’s tekniker efter hver måned. Nedenunder skemaet er der mulighed for at tilføje supplerende kommentarer, hvis fx der har været en dag med stærk storm, så nogle hytter er blæst omkuld (skriv fx dato for hændelse, foldnr, hændelse og supplerende bemærkninger). Supplerende kommentarer kan også være start (eller stop) af brug af bund i hytterne eller andre ændringer, der foretages. Skriv venligst dato for hændelse/ændring, hændelse og supplerende kommentarer.

I dyreoversigten (skema 1511) registreres foldnummer, dyrenummer samt dato ved indsættelse af dyr i de enkelte folde. Dyreoversigten indsendes hver uge til Danmarks JordbrugsForskning i udleverede frankerede kuverter.

Foldnumrene fremgår af oversigtstegningen over foldsystemet. I tilfælde af slagtning registreres følgende:

- Foldnummer = 99-99

- Dyrnummer

- Dato (dag, måned og år) for slagtning

Registreringsvejledning til DJF -teknikere

Nedbørsjournalen (skema 1501): Værten registrerer løbende i skema 1501, som indsamles af DJF-teknikeren efter hver måned.

Dyreoversigten (skema 1511): Værten registrerer løbende i skema 1511. Skema 1511 indsendes af værterne til DJF ugentligt.

Foldbeskrivelse (skema 1521): DJF-tekniker udfylder skema 1521 ved hvert besøg. Foldnumrene fremgår af oversigtstegningen over foldsystemet. Der udfyldes èn linie i skema 1521 for hver fold - uafhængigt af antal hytter og dyr i folden. Hvis der er flere hytter i en fold, er karakteren for halmmåttens tilstand et gennemsnit af tilstanden af de enkelte halmmåtter. Hvis der er flere dyr i en fold angives (i procent) andelen af søer med hver af de fire huldkarakterer i den pågældende fold. Hvis der sker ændringer i folde med hensyn til antal, placering, størrelse eller andet, skal tegningen selvfølgelig hurtigst muligt korrigeres.

Vindhastighed: Følgende koder anvendes: 0 = Vindstille; 10 = Blade bevæger sig; 30 = Små kviste bevæger sig; 40 = Mindre grene bevæger sig, papir løftes; 50 = Små træer bevæger sig; 70 = Store træer bevæger sig; 90 = Storm.

Nedbør: Følgende koder anvendes: 10 = Sne; 20 = Regn; 30 = Støvregn; 40 = Tåge; 90 = Ingen nedbør.

Frost: Graden af frost i jorden registreres. Følgende koder anvendes: 1 = Ingen frost; 2 = Let frost (dvs., at der er en frostskorpe, men grisene kan træde igennem skorpen); 3 = Dybfrossen (dvs., at den frosne jord kan bære grisene).

Foldenes udseende: Foldens udseende skal bedømmes uanset om den er i brug eller ej. Der kan inden for samme fold være områder med forskellig “overflade”. I skemaet angives andelen (i procent) med hver af følgende overflader”: 1 = Våd, optrådt (mudret/pløret) ; 2 = våd, trykket, hård; 3 = Tør, hårdt, intet græsdække; 4 = Oprodet (som hvis der var blevet harvet) (men ellers tørt); 5 = Græsdække; 6 = Snedække.

Græshøjde (mm): Højden måles med tommestok og angives som gennemsnit af 2-5 målinger per fold. Højden skal angives, hvor bladmassen begynder at være tæt.

Dyr i fold: Følgende koder anvendes: 0= Ingen dyr i folden (inkl. hytte), dvs. folden bliver ikke brugt; 1 = Dyr i folden (inkl. hytte).

Gødningsafsætning: Følgende koder anvendes: 1 = Udelukkende omkring hytterne; 2 = Koncentreret omkring hytte, fodertildeling og vanding (dvs. aktivitetsområde); 3 = Langs indhegning; 4 = Jævnt fordelt over hele foldens areal.

Halmmåttens tilstand: Halmmåttens tilstand angives som et gns for hytterne i den pågældende fold. Følgende koder anvendes: 0 = Ingen halm i hytten; 1 = Våd; 2 = Klam; 3 = Tør, begrænset mængde; 4 = Tør, løs overflade (“dejlig tør halm”); 9 = Oprodet.

Dyr i hytte: Følgende koder anvendes: 0 = Ingen søer i hytten; 1 = Soen vil ikke ud af hytten.

Søernes huld: I skemaet angives andelen (i procent) af søer med hver af de fire huldkarakterer i den pågældende fold. Følgende koder anvendes (se også figuren): 1 = For mager (hofteben og rygrad træder markant frem); 2 = Mager (hofteben og rygrad kan ses); 3 = Middel (hofteben og rygrad kan mærkes med et let håndtryk); 4 = For fed (hofteben og rygrad er helt skjult ).

NEDBØRSJOURNAL			SKEMANUMMER:		1	5	0	1
FB-nr.:	-	Måned:		År:

Udskrevet d. Fejl! Ukendt argument for parameter.

Dato	mm	Dato	mm	Dato	mm	Dato	mm
1		9		17		25
2		10		18		26
3		11		19		27
4		12		20		28
5		13		21		29
6		14		22		30
7		15		23		31
8		16		24

Kommentarer: ______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________