Frilandssohold. produktion, foderforbrug, udsætningsårsager og græsdække

Sammendrag

I Danmark var omfanget af frilandssohold begrænset op igennem 1980’erne, mens der i 1990’erne skete en betydelig forøgelse i antallet af søer på friland. I 2000 var der således ca. 40.000 søer på friland svarende til 3,4% af søerne i Danmark.

Frilandssoholdet adskiller sig på flere områder fra traditionel indendørs opstaldning af søer. For det første er alle søer løse og ofte i grupper, inklusive i diegivningsperioden. For det andet er der et direkte samspil mellem husdyrproduktionen og markdriften. Det, at rammerne for produktionen er forskellige fra anden svineproduktion, indikerer, at mulighederne for og behovet for styring af produktionen ligeledes adskiller sig.

Danmarks JordbrugsForskning (DJF) har siden 1996 gennemført projektet ’Frilandssvineproduktion’, hvor fokus har været at opnå øget viden om hvilke tekniske, økonomiske, miljø- og sundhedsmæssige resultater, der kan opnås i frilandssoholdet. Ud over en generel beskrivelse og analyse af soholdet har der i projektperioden været en mere målrettet indsats mod erkendte problemområder. Indsatsen har således inkluderet fokus på pattegrisedødelighed, græsmarken, foderbehov- og forbrug, næringsstofbalancer, reproduktion, samt produktionsstyring i et bredere perspektiv.

Nærværende rapport bygger primært på produktionsresultater fra projektet’s tredje år, 1999 (afsnit 3), samt på specifikke registreringer vedrørende foderforbrug (afsnit 4), udsætningsårsager og sundhedsvurderinger (afsnit 5) samt græsdække (afsnit 6). Projektet inkluderede i 1999 fem gårde med frilandssohold.

Produktionssystemerne varierede og inkluderede både enkeltfarefolde og fællesfarefolde, dynamiske og stabile grupper, naturlig løbning og KS, samt udendørs og indendørs løbe- og drægtig-hedsafdeling. Gårdene varierede i arealtilliggende i 1999 fra ca. 56 ha til ca. 100 ha, mens soholdet varierede fra 117 årssøer til 391 årssøer. Tre gårde havde slagtesvineproduktion, mens de resterende to solgte smågrise og/eller polte. Gårdenes produktionsresultater varierede (8,3-10,3 fravænnede grise per kuld), ligesom foderforbrug (1.542-1.800 FEs/årsso) varierede betydeligt. Forskellene i produktionssystemer, belægning, produktionsniveau, samt øvrige input og output førte til betydelige variationer i næringsstofoverskud for kvælstof (114-306 kg N/ha) og fosfor (9-60 kg P/ha).

Resultaterne fra de specifikke indsatsområder i projektet peger på, at frilandssoholdet påkræver fokus på styring af foderforbrug og græsdække for at opnå en acceptabel miljøpåvirkning, hvor det for foderforbruget især er vigtigt at fokusere på at tilpasse foderets indhold til de individuelle behov for henholdsvis energi, protein og fosfor.

Mht. græsdække kan der opnås en højere andel græsdække i de perioder, hvor de klimatiske forhold ikke favoriserer græsvækst ved at udvide arealerne eller flytte søerne til veletablerede græsarealer. De foreløbige erfaringer med forskellige græsblandinger tyder på, at en blanding af miniturf og kløver har mindst samme slidstyrke som andre blandinger, og samtidig er lav, tæt og med begrænset stængeldannelse. Dette gør blandingen særligt velegnet i farefolde.

Resultaterne vedrørende udsætningsårsager og sundhed indikerer, at der bør rettes fokus på bevægelsesproblemer. I udendørs sohold er søerne, i endnu højere grad end i indendørs, afhængige af at kunne bevæge sig ubesværet.

Foderforbruget var som gennemsnit ca. 20% højere end det teoretiske energibehov, beregnet ud fra de enkelte livsytringer. En del af forskellen skyldes foderspild men en betydende del må tilskrives, at fodringen er baseret på floktildeling. Der er således grund til at overveje de anbefalede normer for næringsstofindhold per energienhed dels for at nedsætte foderomkostningerne og dels for at reducere miljøpåvirkningen. Herudover bør der være et potentiale i at udvikle systemer til individuel foderstyring.

Resultaterne omkring foderforbrug og græsdække viser, at den anvendte forskningsmetode er velegnet til at afklare relationerne mellem resultater under praktiske forhold og viden fra kontrollerede eksperimentelle undersøgelser. I den fremtidige udvikling af frilandssoholdet er det derfor væsentligt at tage udgangspunkt i intensive registreringer på praktiske brug, dels for at erkende problemområder, dels for at sikre en tolkning baseret på det samlede produktionssystem.

Summary

In Denmark, the number of sows housed outdoors was limited during the 1980s. However, during the 1990s the number increased. In 2000, approximately 40,000 sows were housed outdoors in Denmark, which was equivalent to 3.4% of the Danish sow population.

The outdoor production differs from the indoor production in a number of ways. First, the sows are loose-housed and often in groups, even during lactation. Second, there is a direct interplay between animal production and crop production. The fact that the conditions for the production differ from what is known from indoor production indicates that the possibilities for and requirements to managements differ too.

In 1996, Danish Institute of Agricultural Sciences (DIAS) initiated the project ‘Outdoor pig production’. The project included identification and evaluation of what technical and economic results to can be obtained in outdoor production systems and the implication for animal health and the welfare as well as the environmental impact of the production. In addition the project focused on subjects such as piglet mortality, maintenance of pasture, feed consumption and requirement, nutrient balances, reproduction and management of the production in a broad sense.

This report is based on the production results obtained in the third year of the project, 1999 (chapter 3), as well as specific registrations and analyses in regard to the feed consumption (chapter 4), the health of the sows and culling of sows (chapter 5) and the level of grasscover (chapter 6).

The production systems included single and group farrowing paddocks, dynamic and stable groups, natural service and artificial insemination, as well as outdoor and indoor facilities for serving and gestation. In 1999, the arable land varied from 56 hectares to 100 hectares. The herd size varied from 117 sows per year to 391 sows per year. Three of the farms kept the weaners or some of them for production of finishers. The production results of the sow herds varied considerably (8.3-10.3 weaned piglets per litter), and so did the feed consumption (1,542-1,800 SFU/sow/year). Differences in the production systems, the stocking rate, the level of production as well as in other input and output factors lead to significant variation in the nutrient surplus for nitrogen (114-306 kg N/hectare) and in phosphorus (9-60 kg P/hectare).

Outdoor piglet production requires special attention in regard to management of the feed supplied and to maintenance of the grass cover in order to obtain an acceptable level of environmental impact from the production. The management of the feed supplied must focus on the individual requirements for energy, protein and phosphorus.

In periods where the climatic conditions do not favour the growth of grass, a higher level of grass cover can be maintained by increasing the area available per sow, or moving the paddocks to well-established pasture. So far, the experiences from use of different grass-mixtures indicate that a mixture of a miniturf and white-clover has at least the same persistence as other mixtures, and at the same time it is low, dense and with limited stalks. Therefore, it is a suitable mixture for lactation paddocks.

The recordings of reasons for culling and of health status of the sows indicated that the locomotion of the sows should have extra attention. In outdoor production, it is of significant importance for the sows that they can move freely and easily over significant distances to e.g. get from hut to feeder or water.

In average, the feed consumption was 20% higher than the theoretical requirements of the sows. One explanation is waste of feed, however, another explanation is likely to be the fact that the feed is supplied to the animals in groups. It is important to consider the requirements of nutrients per energy-unit to limit the costs of feed and to reduce the environmental impact. In addition, the potential for development of individual feeding systems should be considered.

The results showed that this research method is suitable to elucidate the relations between the results obtained on-farm and the knowledge learned from experimental studies. In the future development of outdoor production systems, it is important to use registrations from farms to identify areas of interest and to secure that interpretations are based on the entire production system.

1. Baggrund og mål

I slutningen af 1980’erne var søer på friland i større skala ikke udbredt i Danmark (Pedersen, 1987, Haugegaard, 1991). Imidlertid skete der i løbet af 1990’erne en betydelig stigning i antallet af søer på friland (Tabel 1).

Tabel 1. Udvikling i antallet af frilandssobesætninger, avlsdyr på friland samt det totale antal avlsdyr i Danmark, 1996-2000 (mod.e. CHR-registret)

År	1996	1997	1998	1999	2000
Frilandssobesætninger, stk.	451	1.059	1.264	1.234	1.171
Avlsdyr på friland, stk.	19.839	28.021	36.735	39.096	39.612
Totale antal avlsdyr, stk.	1.035.834	1.117.909	1.184.729	1.182.758	1.172.992
Pct. søer på friland, %	1,9	2,5	3,1	3,3	3,4

Frilandssystemer adskiller sig på flere måder fra indendørs opstaldning af søer. For det første består faciliteterne på friland udelukkende af hegn og hytter i stedet for sektioner, vægge og stiadskillelser som i indendørs produktionsanlæg. For det andet er søerne løse i hele reproduktionscyklus. For det tredje er søerne ofte i grupper i diegivningsperioden. For det fjerde er søerne direkte påvirket af klimaet, ligesom arbejdsforholdene er det. Yderligere er der et direkte samspil mellem sædskifte og sohold. Der er således flere forhold, som medfører, at mulighederne og begrænsningerne for styring af produktionen adskiller sig fra indendørs svineproduktion.

På denne baggrund indledte Danmarks JordbrugsForskning (DJF) i 1996 undersøgelsen ’Frilandssvineproduktion’ i private besætninger med frilandssohold. Projektet gennemføres i private besætninger, fordi der er behov for samlet at observere og vurdere system, styring og produktion. I den første del af undersøgelsesperioden blev der ikke fokuseret på specifikke områder, men derimod foretaget en bred vurdering af produktionsgrundlaget mv. (Larsen et al., 1999, Kongsted et al., 2000a) Dette arbejde ledte til udpegning af fokusområder som pattegrisedødelighed (Kongsted & Larsen, 1999), bevarelse af græsdække (Larsen & Kongsted, 2000) samt miljøforhold (Larsen et al., 2000).

Målet med nærværende rapport er at beskrive og diskutere udviklingen i produktionen på de deltagende bedrifter. Erfaringer med afprøvning af forskellige græsblandinger præsenteres. Yderligere fokuseres på soholdets foderbehov samt -forbrug. Udover foderforbrug og -behov præsenteres forhold vedrørende udsætningsårsager samt sundhedsvurderinger i besætningerne.

2. Dataindsamling og værter

Projektet ’Frilandssvineproduktion’ blev i 1999 gennemført på fem gårde med frilandssohold (Tabel 2). Gårdene fungerede samtidigt som Studielandbrug. På alle gårde gennemførtes basisregistreringer vedrørende svineproduktion, planteproduktion samt økonomi i samarbejde mellem værter, lokale rådgivere samt Driftskontoret for Studielandbrug (Christensen, 2000). Yderligere gennemførtes projektspecifikke registreringer i samarbejde mellem værter, teknikere fra DJF samt projektansvarlige (Larsen et al., 1999).

Tabel 2. Værter for frilandssoprojekt, 1999

Navn	------ Adresse ------	Studielandbrugsnr.	Projektdeltagelse
Arne Mikkelsen	Hovedgaden 13, 8544 Mørke	96021	1996-2001
Kåre Olesen	Kokkedalsvej 51, 9460 Brovst	96031	1996-2001
Claus Sandersen	Ejstrup Møllevej 15, 8990 Fårup	96061	1996-2001
Arne Steffensen	Hestbjergvej 26, 7500 Holstebro	99051	1999-2001
Carsten L. Poulsen	Løgagervej 22, 7550 Sørvad	99052	1999-2001

I forår/forsommer 1999 blev der gennemført interview med værterne for bl.a. at identificere begrænsninger i systemer til frilandssohold samt hvorledes værterne forholdt sig til begrænsningerne. Systemforskelle, valg af strategi for styring samt særlige forhold på enkelte af bedrifterne begrænsede mulighederne for at inddrage data fra alle bedrifter ved enkelte af de aktuelle fokusområder.

3. Gårdenes produktionsgrundlag og opnåede resultater Produktionssystemer og -resultater

De deltagende gårde varierede mht. jordtilliggende, husdyrproduktion, størrelse af sobesætning samt hvor stor en andel af sædskiftet, som frilandssoholdet benyttede (Tabel 3). Husdyrproduktionen bestod både af sohold og slagtesvin for gård K I, K IV og K V, hvorimod gård K II og K III specialiserede sig med alene smågriseproduktion. Det vil sige, at for de to sidstnævnte var soholdet en meget betydelig del af produktionen, og arealet med græs udgjorde således en betydelig del af sædskiftet.

Indretningen af produktionsfaciliteter for soholdet varierede mellem gårdene (Tabel 4). Gårdene med flest søer (>250søer) anvendte primært fællesfarefolde (Fæ) og kun en mindre andel enkeltfarefolde (En) til fx gylte og som buffer. Derimod anvendte gårdene med færre søer primært enkelt farefolde. Faciliteter for løbning og drægtighed varierede fra mere ekstensive systemer med ukontrollerede naturlige løbninger på friland i dynamiske grupper til mere intensive systemer med anvendelse af kunstig sædoverføring (KS) indendørs samt opstaldning af drægtige søer inde i hele eller dele af drægtighedsperioden. Holdinterval varierede fra 1-uge til 3-ugers holddrift.

Tabel 3. Hektarer (ha) i sædskifte, total husdyr produktion, antal avlsdyr, græsareal for lakterende og for andre søer, samt andel græsareal af sædskifteareal for fem frilandssohold, 1997-1999

Gård	------ K I ------			------ K II ------			------ K III ------			K IV	K V
År	97	98	99	97	98	99	97	98	99	99	99
Sædskifte, ha	66,6	66,7	66,7	43,9	55,4	55,6	57,2	61,7	100,4	86,4	56,9
Husdyrprod., DE*	136	135	116	92	126	148	107	119	72	116	92
Årssøer, stk.	128	125	120	219	251	389	295	313	295	181	162
Orner, stk.	8,9	9,9	8,1	16,0	17,6	14,8	18,5	12,0	5,6	6,8	12,3
Græsareal die.søer, ha	1,8	2,4	2,1	2,5	3,2	8,7	4,6	5,3	5,4	3,5	2,3
Græsareal øvr.søer, ha	5,7	5,4	5,0	8,9	9,3	7,2	12,1	11,8	9,9	5,9	8,1
% Græs af sædskifte	12,0	11,4	12,1	29,2	26,5	28,6	31,6	27,1	15,2	13,4	21,6

* DE= Dyreenheder. 1DE= 100 kilogram kvælstof ab dyr

Tabel 4. Produktionssystem og holdinterval for fem frilandssohold, 1997-1999

Gård		K I			K II			K III		K IV	K V
År	97	98	99	97	98	99	97	98	99	99	99
System:
Farefolde	En	En	En	En	Fæ/En	Fæ/En	Fæ/En	Fæ/En	Fæ/En	En	Fæ/En
løbefolde/-afd.	DF	DF	StF	DF	DF	StI,F	StI	StI	StI	StI	StI
KS	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej/Ja	Ja/Nej	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
Drgt.folde/-afd.	DF	DF	DF	DF	DF	StI,F	StF	StF	StF	DF	StF
Holdint (uger)	1	1	1	1	1->2½	2½	1	2	2	3	1-2

En=Enkelt-farefolde, Fæ=Fælles farefolde, St=Stabile grupper, D=Dynamiske grupper; F=Friland; I=Indendørs

Fødte grise og pattegrisedødeligheden fremgår af Tabel 5, og i Tabel 6 er vist reproduktionsresultater fra E-kontrollen. Som det fremgår af Tabel 4, Tabel 5 og Tabel 6, var der ikke tydelige sammenhænge mellem principper for styring af reproduktion (ekstensiv vs. intensiv) og opnåede antal totalfødte per kuld. Gård K I og gård K II anvendte fx i 1997-1998 ekstensive løbesystemer modsat gård K III, der anvendte KS. Tidligere undersøgelser (Higgins & Edwards, 1997, Lauritsen, 2000) viste et lavere niveau af pattegrisedødelighed i enkeltfarefolde, mens gårde med enkeltfarefolde tilsyneladende ikke havde et lavere niveau for pattegrisedødelighed i nærværende projekt.

Tabel 5. Niveau for fødte grise og pattegrisedødelighed for fem frilandssohold, 1997-1999

Gård	----- K I -----				----- K II -----			----- K III -----				K IV		K V
År	97	98	99	97		98	99		97	98	99*		99		99
Fødte grise
Totalfødte, stk. pr. kuld	12,4	12,6	13,0	13,0		12,9	11,7		10,3	11,7	11,3		12,1		12,1
Dødfødte, stk. pr. kuld	1,4	1,3	1,6	0,7		0,7	0,5		0,3	0,4	0,4		0,8		0,9
Levendefødte, stk. pr. kuld	11,0	11,3	11,4	12,3		12,2	11,2		10,0	11,3	10,9		11,3		11,2
Pattegrisedødelighed
I alt, % af totalfødte	23	23	27	24		23	18		19	22	16		15		22
Dødfødte, % af totalfødte	11	10	12	5		6	4		3	3	4		7		7
Indtil frav., % af levfødte	10	13	17	20		18	15		17	19	13		9		15

Fravænnede, stk. pr. kuld	9,9	9,8	9,5	9,8		10,0	9,5		8,3	9,2	9,5		10,3		9,5

*01/07-99-31/12-99

Resultater fra E-kontrollen (Tabel 6) for de fem frilandssohold indikerede utilfredsstillende reproduktionsresultater, som dog ikke var væsentligt forskellige fra resultater fra andre besætninger (Nielsen & Jultved, 2000). Senere analyser af enkeltdyrs-data (Figur 1) (Larsen, 2000) viste desuden, at længden og spredningen på længden af de enkelte delperioder af reproduktions-cyklus var sammenlignelig med reproduktionsresultater opnået i indendørs produktionssystemer. Det fremgår af Figur 1, at variation i reproduktionsresultater primært skal ses i sammenhæng med variation i perioden fra første registrerede løbning til faring.

Figur 1. Fordeling af observerede gennemsnitlige værdier per måned illustreret ved 50%-fraktil samt forskel ml. 50%-fraktil og hhv. 5%-, 25%-, 75%- og 95%-fraktil (Larsen, 2000)

Figur 1. Fordeling af observerede gennemsnitlige værdier per måned illustreret ved 50%-fraktil samt forskel ml. 50%-fraktil og hhv. 5%-, 25%-, 75%- og 95%-fraktil (Larsen, 2000)

Tabel 6. Niveau for spildfoderdage, omløberpct., samt faringspct. for fem frilandssohold, 1997-99

Gård	-------- K I --------					-------- K II --------							-------- K III --------					K IV			K V
År	97	98	99		97		98			99	97				98		99*			99		99
Spildfoderdage/kuld	14	19		21	12			11	14			23		13		8			16			20
Omløberpct.	20	25		19	16			14	13			12		8		19			12			12
Faringspct.	81	74		69	82			80	82			75		86		74			81			70

Omsætning og næringsstofbalancer

Omsætningen af dyr fremgår af Tabel 7. Indkøb eller overførsel af polte udgjorde ca. 50% af antallet af årssøer for besætninger, der ikke var under udvidelse. Antallet af indkøbte orner skal vurderes i sammenhæng med det anvendte løbesystem (jf. Tabel 4) og antallet af årssøer. Besætning K III solgte avlsdyr i 1997, sanerede primo 1999, og begyndte derefter salg af avlsdyr igen. På gård K I indgik langt den største del af smågrisene i gårdens egen slagtesvineproduktion, mens gård K IV solgte ca. 15 % af smågrisene, og gård K V solgte ca. halvdelen af smågrisene i 1999. Gård K II og K III solgte langt den største del af smågrisene.

Tabel 7. Omsætning af svin på fem gårde med frilandssohold, 1997-1999

Gård	----- K I -----				----- K II -----				----- K III -----			K IV		K V
År		1997	1998	1999		1997	1998	1999	1997	1998	1999	1999	1999
Årssøer inkl. gylte, stk.		128	125	117		218	249	391	286	313	239		173

Polte indkøb, stk		63	45	62		122	204	182	257	49	497	0	58
Polte overført fra smågrise, stk.		0	0	0		34	137	188	213	180	896	70	15
gns. kg/stk.		-	-	-		73	70	56	78	37	35	80	54
Polte salg/slagtet, stk.		0	0	0		40	81	37	220	7	813	4	7
Polte døde, stk.		0	2	2		2	6	5	10	4	13	0	2

Gylte salg, stk.		0	0	0		0	0	0	66	0	0	0	0
Gylte døde/kasserede, stk.		0	0	0		0	2	1	1	0	0	0	0

Søer slagtet, stk.		57	59	48		87	109	137	153	104	387	69	37
Søer døde/kasserede, stk.		5	4	15		3	4	12	13	33	11	5	10

Orner indkøb, stk.		6	3	4		11	7	7	4	9	9	0	0
Orner overført fra smågrise, stk.		0	0	0		0	0	0	5	4	2	6	5
Orner slagtet, stk.		8	1	4		4	6	11	9	10	13	5	5
Orner døde/kasserede, stk.		0	1	0		3	3	1	0	1	1	1	0

Smågr overført til slsv/orner/polte, stk.		2755	2690	2246		34	755	188	445	184	898	2889	1618
gns. kg/stk.		29	31	31		34	36	23	33	39	35	38	30
Smågrise salg, stk.		10	2	0		4791	4511	7342	4300	5870	3329	562	1571
gns. kg/stk.		36	30			34	36	23	22	32	26	36	33
Smågrise døde/kasserede, stk.		92	91	85		87	113	225	137	332	283	129	84
gns. kg/stk.		15	12	16		16	16	16	10	22	40	17	17

Slagtesvin overført til orner/polte, stk.		0	0	0		0	0	0	218	0	0	76	0
Slagtesvin leveret, stk.		2684	2642	2213		0	596	0	316	0	0	2786	1091
gns. kg slgt/stk.		75	77	75		-	74	-	77	-	-	73	76
Slagtesvin døde/kasserede		60	88	135		0	5	0	21	0	0	37	29
gns. kg/stk.		54	52	46		-	62	-	60	-	-	55	85

Foderforbruget til henholdsvis sohold (polte, gylte, orner, søer og pattegrise ved søer), til smågriseproduktionen samt til slagtesvineproduktionen fremgår af Tabel 8. Ligesom det gennemsnitlige indhold af råprotein og af fosfor (g/FEs) fremgår af Tabel 8. Foderforbruget til søer uddybes i rapportens afsnit 5. Foderforbruget til smågrise var højere for gård K III (1998) og gård K IV (1999) end for de andre gårde, men samtidig var foderforbruget per slagtesvin lavere. Det kan derfor ikke udelukkes, at der blev anvendt smågrisefoder i slagtesvineproduktionen.

Det gennemsnitlige råproteinindhold (g/FEs) varierede meget for det anvendte smågrise- og slagtesvinefoder, mens variationen var mindre for foderet anvendt i soholdet. Derimod var der betydelig variation i det gennemsnitlige fosforindhold (g/FEs) i både so-, smågrise- og slagtesvinefoder, hvor især gård K II anvendte foder med lavt indhold af fosfor, hvilket påvirkede bedriftsbalancerne (Tabel 10). Variationen i foderets indhold af næringsstoffer indikerer muligheder for nogle besætninger for at sænke indholdet og dermed mindske næringsstofbelastningen for husdyrproduktionen samt for hele bedriften (Tabel 9 og 10).

Tabel 8. Foderforbrug og -indhold på fem gårde med frilandssohold, 1997-1999

Gård	----- K I -----				----- K II -----				----- K III -----				K IV		K V
År		1997	1998	1999	1997	1998	1999	1997		1998	1999	1999		1999
Foderforbrug
Foder til sohold, FEs/årsso,		1656	1542	1671	1681	1623	1589	1690		1721	2336	1614		1800
Foder til smågrise, FEs/prod.smgr*		41	48	44	52	69	49	33		51	37	65		52
Foder til slagtesvin, FEs/prod.slsv*		199	205	189	-	120	-	225		-	-	164		242

Foderindhold
Gns. råprotein foder sohold, g/Fes		153	157	155	151	152	150	154		147	142	154		154
Gns. råprotein foder smågrise, g/FEs		193	193	173	164	167	163	176		179	174	171		146
Gns. råprotein foder sl.svin, g/Fes		166	158		-	159	-	178		-	-	174		153

Gns fosfor i foder sohold, g/FEs		6,4	7,1	5,7	6,1	4,1	3,7	6,4		5,9	5,8	6,1		6,1
Gns. fosfor i foder smågrise, g/FEs		6,5	6,3	6,7	5,9	5,0	3,8	8,3		7,5	7,1	6,1		6,3
Gns. fosfor i foder slagtesvin, g/FEs		4,6	4,7	4,8	-	2,2	-	5,9		-	-	5,2		5,2

* prod: overført eller solgt/leveret

Tabel 8 viser et lavere gennemsnitligt proteinindhold i foderet anvendt i soholdet sammenholdt med foderet anvendt til smågrise og slagtesvin, men samtidig et højere indhold af fosfor i foderet anvendt i soholdet i forhold til i foderet anvendt til smågrise og slagtesvin. Dvs., for bedrifterne med intensiv sohold og fx salg af 7-kg’s grise var niveauet for kvælstof per dyreenhed lavere end for besætninger med både sohold og slagtesvineproduktion, mens niveauet for fosfor var højest for bedrifterne med primært sohold. Gård K IV og K V illustrerer dette, idet der fx var samme gennemsnitlige indhold af fosfor i det anvendte foder i de to besætninger, men da gård K IV havde en større slagtesvineproduktion end gård K V, var kg P i husdyrgødning ab dyr lavere for gård K IV sammenlignet med gård K V (Tabel 10).

Omsætning af kvælstof (N) (Tabel 9) og fosfor (P) (Tabel 10) for husdyrproduktionen og marken samt gårdbalancer viste variation mellem gårdene i kg N/ha, kg N/DE, kg P/ha og kg P/DE for 1997 til 1999.

Tabel 9. Omsætning af kvælstof på fem gårde med frilandssohold (kg N/ha og kg N/DE), 1997-1999

Gård		---------------- K I ----------------						---------------- K II ----------------									---------------- K III ----------------										K IV			K V
År	-- 1997 --			-- 1998 --		-- 1999 --		-- 1997 --			--- 1998 ---			-- 1999 --				-- 1997 --				-- 1998 --		-- 1999 --			-- 1999 --				-- 1999 --
Ha	66,6			66,7		66,7			43,9			55,4			55,6				57,2		61,7				100,4			86,4				57,2
DE			136		135		116			91,7			126			148				107			119			72			151				111
Husdyr (kg N/ha el. DE)	Ha		DE	Ha	DE	Ha	DE		Ha	DE		Ha	DE		Ha	DE			Ha	DE	Ha		DE		Ha	DE		Ha	DE			Ha	DE
Foder			168		167		157			173			169			166				183			181			236			169				165
Tilvækst, dyr			-54		-55		-55			-53			-50			-44				-43			-51			-36			-45				-41
Husdyrgødning, ab dyr	233			227		178			250			271			323				261		251				145			217				241
Husdyrgødning, ab dyr			114		113		102			120			119			121				140			130			201			124				124

Lager
Strøelse	2		1	4	2	2	1		14	6		25	11		35	13			7	4	16		9		6	8		8	5			16	8
Stald- og lagertab	-37		-18	-36	-18	-28	-16		-40	-19		-44	-19		-54	-20			-40	-22	-40		-21		-23	-32		-43	-25			-39	-20
Køb, salg og forskydning	-7		-4	-32	-16	-30	-17		-17	-8		-35	-16		-77	-29			-5	-3	11		5		16	23		-18	-10			-55	-28

Mark
Husdyrgødning, ab lager*	191			163		122			207			216			227				222		238				144			164				163
Husdyrgødning, ab lager			94		81		70			99			95			85				119			123			200			94				84
Handelsgdn og udsæd	79			67		48			87			49			65				89		70				81			69				75
Kvælstoffiksering	0			32		0			3			49			0				0		0				17			0				0
Nedfald og vanding	21			21		21			16			16			16				21		21				21			22				21
Afgrødeproduktion	-101			-134		-105			-63			-83			-70				-67		-66				-65			-80				-58
Markbalance	190			149		86			249			246			238				265		262				198			175				201
Markbalance			93		74		49			119			108			90				142			136			275			100				103

Gård
Stald og lagertab	37		18	36	18	28	16		40	19		44	19		54	20			40	22	40		21		23	32		43	25			39	20
Gårdbalance	227			185		114			289			291			292				306		303				221			218				240
Gårdbalance			111		91		66			138			127			110				164			157			306			125				124

* Inklusive husdyrgødning afsat af søerne på marken

Tabel 10. Omsætning af fosfor på fem gårde med frilandssohold (kg P/ha og kg P/DE), 1997-1999

Gård	---------------- K I ----------------								---------------- K II ----------------									---------------- K III ----------------							K IV					K V
År	-- 1997 --			-- 1998 --			-- 1999 --			-- 1997 --			-- 1998 --			-- 1999 --			-- 1997 --		-- 1998 --		-- 1999 --			-- 1999 --					-- 1999 --
Ha		66,6			66,7		66,7				43,9			55,4		55,6			57,2		61,7		100,4					86,4					57,2
DE			136			135		116				91,7			126		148			107		119		72					151					111
Husdyr (kg P/ha el DE)		Ha	DE		Ha	DE	Ha	DE			Ha	DE		Ha	DE	Ha	DE		Ha	DE	Ha	DE	Ha	DE			Ha		DE			Ha		DE
Foder			34			35		33				41			29		25			46		46		60					36					39
Tilvækst, dyr			-11			-11		-11				-11			-10		-9			-9		-10		-7					-9					-8
Husdyrgødning, ab dyr		46			48		37				63			43		42			71		69		38				46					60
Husdyrgødning, ab dyr			22			24		21				30			19		16			38		36		53					27					31

*Lager*
Strøelse		0,3	0,1		0,5	0,2	0,3	0,1			1,7	0,8		3,1	1,4	4,3	1,6		0,8	0,4	2,1	1,1	0,8	1,1			1,0		0,6			2,0		1,0
Køb, salg og forskydning		-3	-2		-10	-5	-8	-5			-6	-3		-15	-6	-27	-10		-5	-2	-0,5	-0,2	8	11			-9		5			-16		-8

Mark
Husdyrgødning, ab lager*		43			39		29				59			31		20			67		71		47				38					46
Husdyrgødning, ab lager			21			19		17				28			14		7			36		37		66					22					24
Handelsgdn og udsæd		1			3		0				6			4		0			0		0		5				0					4
Afgrødeproduktion		-19			-21		-18				-12			-12		-11			-12		-12		-10				-14					-9
Markbalance		25			21		11				53			23		9			55		60		42				25					41
Markbalance			12			11		7				25			10		3			29		30		59					14					21

* Inklusive husdyrgødning afsat af søerne på marken

På gård K I har der været et betydeligt fald i både kg N/ha (ca. 100 kg N/ha) og kg N/DE (ca. 45 Kg N/DE), hvilket bl.a. skyldtes mindre N i handelsgødning. Niveauet for kg N/ha og kg P/ha var lavere end for de andre gårde, hvilket bl.a. var forårsaget af en større afgrødeproduktion per ha. Gård K II havde ligeledes et fald i kg N/DE, men der tegnede sig et mindre klart billede om årsagerne hertil. Gård K II havde et fald i kg P/ha og kg P/DE, hvilket primært skyldtes et væsentligt lavere niveau af P i foder (Tabel 8). Gård K III havde modsat et stigende niveau af N og P i foder, hvilket øgede niveauet af kg N/DE samt kg P/DE. Modsat havde gård K III øget arealet, hvorved kg N/ha faldt fra 1997 til 1999 (ca. 85 kg N/ha), ligesom niveauet af kg P/ha faldt fra 1997 til 1999.

Niveauet for gårdbalancerne for kvælstof (kg N/ha og kg N/DE) samt markbalancerne for fosfor (kg P/ha og kg P/DE) var højere for frilandsgårdene end for Studielandbrug med indendørs svineproduktion (Driftskontoret for Studielandbrug, 2000). Gårdbalancerne for fem studielandbrug med indendørs svineproduktion var 135 kg N/ha (95 kg N/DE) i 1997 og 106 kg N/ha (86 kg N/DE) i 1998. Markbalancerne for fosfor var for de samme gårde 24 kg P/ha (17 kg P/DE) i 1997 og 5 kg P/ha (4 kg P/DE) i 1998. Der er således behov for at vurdere næringsstofbalancer for frilandssohold mhp. at sænke niveauet.

Økonomi

Tabel 11 viser niveauet for værdi af aktiver samt kontante kapacitetsomkostninger (KKO), omkostninger til dyrlæge og medicin (vet.) samt foderomkostninger (foder). På gård K I, K IV og K V havde aktiverne (bygninger og maskiner) samlet en højere værdi pga. slagtesvineproduktion. Aktiver for Studielandbrug med indendørs sohold (Driftskontoret for Studielandbrug, 2000) viste ved tilsvarende opgørelser aktiver for 15.800 kr/gård (1997), 19.000 kr/gård (1998) hhv. 18.000 kr/gård (1999). Den generelt lave værdi af aktiver på gårdene med frilandssohold svarede til frilandsproducenternes svar i interviewene. Her lagde tre af værterne vægt på de lave etableringsomkostninger som betydende for deres valg af frilandsproduktion. KKO var lavere for gård K I og KV pga. et lavere niveau af mekanisering. KKO for Studielandbrug med indendørs sohold var 1.650 kr/gård (1997), 1.475 kr/gård (1998) hhv. 1.475 kr/gård (1999). Omkostninger til dyrlæge og medicin var lav for alle fem frilandssohold. Især for gård K III i 1997, hvor de fleste smågrise blev solgt ved fravænning. Omkostninger til dyrlæge og medicin for Studielandbrug med indendørs sohold var 300 kr/gård (1997), 250 kr/gård (1998) hhv. 250 kr/gård (1999). Foderomkostninger var højere for frilandssoholdene sammenlignet med indendørs besætninger, hvilket skal ses i sammenhæng med foderforbruget (Kapitel 5). For Studielandbrug med indendørs sohold var foderomkostningerne 3.600 kr/gård (1997), 2.925 kr/gård (1998) hhv. 3.390 kr/gård (1999) (Driftskontoret for Studielandbrug, 2000).

Tabel 11. Økonomiske nøgletal for fem frilandssohold, 1997-1999

	------- K I --------				-------- K II --------			-------- K III --------			K IV		K V
	97	98	99	97		98	99	97	98	99		99		99
Kr/årsso
Aktiver	10.525	10.025	9.850	6.252		9.625	6.400	7.700	6.725	9.725		11.250		12.100
KKO	600	450	775	1.125		1.125	1.100	1.100	1.275	1.825		1.450		300

Vet.	125	125	175	125		150	125	50	125	250		250		175
Foder	3.825	3.850	3.500	4.275		4.325	3.250	3.125	3.600	3.725		4.225		3.550

4. Foderbehov og -forbrug Baggrund

Da søer på friland udsættes for temperaturer under deres ’lower critical temperature’ (LCT) og samtidig har mulighed for at bevæge sig, må det forventes, at søer på friland har et højere energibehov sammenlignet med fikserede søer i isolerede bygninger. Størrelsen af det forøgede behov er imidlertid ikke undersøgt under danske forhold, men en stigning i foderforbrug har både økonomisk (Tabel 11) og ikke mindst miljømæssig betydning (Larsen et al., 2000). Derfor blev der iværksat en indsats for at vurdere det teoretiske foderbehov for søer på friland.

Dyrenes teoretiske behov for energi blev opgjort afhængig af dyregruppe (gylte og søer) samt for gylte og søer afhængig af deres stadie i reproduktionscyklus. Yderligere indgik behov til aktivitet samt behov forårsaget af klimatiske forhold i beregningerne af det teoretiske behov. Beregningerne byggede på behov til enkelt-elementer (vækst, vedligehold, reproduktion, laktation mv.). Protein- og fosforbehovet blev skønnet ikke at være forskelligt for søer på friland sammenlignet med behovet for søer opstaldet indendørs.

Mål

Det primære formål var at beregne søernes teoretiske energibehov for derved at kunne vurdere foderforbruget og diskutere mulige styringsmuligheder.

Materiale og metoder

Materialet bestod af enkeltdyrsregistreringer, hvor der for hver so registreredes soens lægnummer, hændelse (løbning, faring, fravænning og udsætning), samt dato for hændelse. Yderligere registreredes antal levendefødte og dødfødte per kuld samt antal fravænnede per ugehold. Desuden var der for hvert kvartal registreret foderforbrug, foder anvendt til polte samt antal ornefoderdage. Registreringerne blev foretaget i Bedriftsløsningen. Tabel 12 viser fordelingen af foderdage på forskellige aldersgrupper af søer (angivet ved lægnummer), opgjort per kalenderår per besætning, og Tabel 13 viser fordelingen af diegivningsdage, drægtighedsdage, dage fra fravænning til løbning samt dage til udsætning per kalenderår per besætning.

Tabel 12. Procentvis fordeling af foderdage mellem aldersgrupper af søer for fem frilandssohold, 1997-1999

Gård og år	-------- K I--------				-------- K II-------			-------- K III -------				K IV		KV
Lægnummer	97	98	99	97		98	99		97	98	99		99		99
0	1,7	0,8	1,1	0,5		0,2	0,5		1,5	1,5	0,6		0,6		1,1
1	17,2	20,4	17,0	18,8		29,8	28,8		26,2	22,1	63,6		18,6		21,0
2	14,8	19,9	15,6	20,1		18,5	26,2		15,9	24,1	28,3		12,8		20,7
3-4	15,0	29,9	29,9	30,4		30,7	29,9		31,9	26,0	5,3		42,0		32,3
5-6	33,6	13,5	26,0	29,7		16,0	10,7		24,3	12,6	0,7		24,5		21,3
>=7	17,7	15,5	10,4	0,5		4,8	3,9		0,2	13,7	1,6		1,4		3,6

Tabel 13. Procentvis fordeling af foderdage mellem diegivende, drægtige og uproduktive søer for fem frilandssohold, 1997-1999

Gård og år	-------- K I --------				-------- K II --------			-------- K III --------				K IV		K V
Gruppe	97	98	99	97		98	99		97	98	99		99		99
Diegivende	16,7	16,7	16,7	17,5		16,4	17,5		14,3	16,6	17,0		17,2		21,7
Drægtige	76,0	76,7	77,1	78,0		78,9	76,2		75,6	72,6	75,1		73,7		70,6
Frav. til løbning	3,2	3,0	2,4	2,3		2,1	3,2		3,5	3,3	2,3		3,1		2,8
Til udsætning	3,4	3,6	3,8	2,2		2,6	3,1		6,6	7,5	5,6		6,0		4,9

Sofoderforbruget blev beregnet som fodermængden tildelt til gylte og søer divideret med det totale antal gylte- og sofoderdage per kvartal hhv. kalenderår.

Ved modelberegningerne blev antal diegivningsdage, drægtighedsdage samt uproduktive dage for de forskellige aldersgrupper af søer bestemt. Energibehovet blev derefter bestemt ud fra en gennemsnitlig vægt for aldersgruppen (fælles for alle besætninger) (Tabel 14), samt søernes livsytringer, dvs. reproduktion (inkl. antal fødte grise), vækst samt bevægelse. Det gennemsnitlige antal totalfødte grise per kuld per besætning per kvartal blev anvendt ved beregning af energibehov til fostertilvækst, og det gennemsnitlige antal fravænnede grise per kuld per besætning per kvartal blev anvendt ved beregning af energibehov til mælkeproduktion. Yderligere blev behovet korrigeret ift. udetemperaturen.

Andelen af tid per kvartal, hvor temperaturen var under søernes lave kritiske temperatur (LCT) blev bestemt (Tabel 15) via klimadata (Sørensen et al., 1999, Sørensen et al., 2000). Søernes LCT blev fastsat til 12°C (Close & Poornan, 1993). Andelen af et døgn tilbragt udenfor hytten blev fastsat til 40% for ikke-diegivende søer samt 13% for diegivende søer. Aktivitetsniveauet blev fastsat til 1 km per dag for ikke-diegivende søer samt 0,2 km per dag for diegivende søer. Hvis de drægtige søer var på stald, blev den laveste temperatur fastsat til 0°C, og bevægelsen nedsat til 0,2 km per dag.

De benyttede formler fremgår af nedenstående (Tabel 16 og Tabel 17) (National Research Council, 1998).

Energibehovet blev beregnet som kcal og omregnet til MJ omsættelig energi per dag (MJ ME/dag). Efterfølgende blev energibehovet omregnet fra MJ til FEs med en faktor 12,8 (Danielsen, V.O., 2000, Personlig meddelelse,).

Tabel 14. Vægt og vægtforøgelse for paritet og aldersgrupper anvendt i modelberegninger

Paritet	Tilvækst (til næste læg)	Vægt	Lægnummer	Tilvækst	Vægt
0	45,0	130,0	0	45,0
1	45,5	175,0	1	45,5	130,0
2	27,0	220,5	2	27,0	175,0
3	11,6	247,5			220,5
4	5,3	259,1	3-4	8,45
5	2,3	264,2			253,3
6	2,3	266,5	5-6	2,3
7	0	268,8	> = 7	0	265,4
>7	0	268,8			268,8

Tabel 15. Fordeling af timer mellem temperaturintervaller opgjort per kvartal, % (Sørensen et al., 1999, Sørensen et al., 2000)

	---------- Udetemperatur, °C ----------
Kvartal	> 12	10-12	8-10	6-8	4-6	2-4	0-2	÷2-0	÷4-÷2	<÷4
Jan-mar	0,5	0,3	1,8	12,2	27,6	25,5	20,7	8,1	2,2	1,6
Apr-jun	38,5	16,9	16,4	12,9	9,6	3,6	1,2	0,8	0,0	0,0
Jul-sep	71,1	19,9	6,5	2,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Okt-nov	8,2	13,5	19,5	26,0	15,6	3,4	4,3	5,5	2,3	3,2

Tabel 16. Principper for beregning af energibehov for ikke-produktive, drægtige hhv. diegivende søer på friland

Dyregruppe		Faktorer, som indgår i energibehov
Energi nonproduktive	=	Energi vedligehold + energi maternel vækst + energi bevægelse + energi klima
Energi drægtige	=	Energi vedligehold + energi maternel vækst + energi bevægelse + energi klima + energi fostertilvækst
Energi diegivende	=	Energi vedligehold + energi maternel vækst + energi bevægelse + energi klima + energi mælkeproduktion

Tabel 17. Formler anvendt ved beregning af energibehov for søer på friland (kcal) (National Research Council, 1998)

Livsytring		Beregning
Energi vedligehold	ME	= 106 kcal/kg BW0,75

Energi maternel vækst	ME	= (maternel vækst g/dag - 87)/0,12171

Energi bevægelse	ME	= 1,67 kcal/kg BW/km

Energi klima	ME	= 4,1 kcal/kg BW0,75/(Tlct - T) °

Energi fostertilvækst	ME	= 35,8 kcal per foster

Energi mælkeproduktion	ME	= (6,83g daglig tilvækstantal pattegrise)-(125*antal pattegrise)

BW= soens kropsvægt (levendevægt)

Resultater

Tabel 18 viser søernes gennemsnitlige energibehov og -forbrug per dag og per år for perioden 1997-1999. Udover forbruget til søer anvendtes ca. 10% til polte og orner. Et lavere energibehov ved gård K II og K III afspejlede bl.a. en stor andel unge søer og dermed mindre vedligeholdelses-behov, mens et højere energibehov på gård K V bl.a. afspejlede bl.a. længere diegivningsperiode. Det ses, at afvigelsen mellem beregnet behov og tildelt foder var betydeligt mindre for gård K II sammenlignet med de øvrige gårde. Da produktionssystemet på gård K II i 1997 og 1998 ikke adskilte sig betydeligt fra de øvrige gårde (jf. Tabel 3), kan forklaringen være en mere hensigtsmæssig styring af tildelte mængder.

Tabel 18. Sofoderforbrug samt beregnet energibehov hhv. per so per dag og per so per år for fem frilandssohold, 1997-1999

Gård	----- K I -----				----- K II -----			----- K III -----					K IV		K V
År	97	98	99	97		98	99		97	98	99	99		99
FEs/so/dag
Beregnet behov	3,4	3,2	3,2	3,4		3,2	3,1		3,1	3,2	3,1	3,3		3,4
Forbrug	4,2	3,8	4,1	3,9		3,6	3,5		4,1	3,8	2,8	4,1		4,6
FEs/so/år
Beregnet behov	1.230	1.186	1.174	1.245		1.178	1.129		1.137	1.156	1.148	1.196		1.229
Forbrug	1.517	1.402	1.483	1.437		1.308	1.260		1.511	1.367	1.002	1.478		1.678
Difference, %	23	18	26	15		11	11		33	18	-	24		37

Figur 2 illustrerer variationen over året i beregnet behov og i tildelt mængde per so per dag. Behovet varierede fra 3,2 til 3,4 FEs per so per dag, mens forbruget varierede fra 3,7 til 4,0 FEs per so per dag. Forskellen mellem beregnet behov og forbrug varierede fra 0,5 til 0,8 FEs per so per dag.

Figur 2. Gns. sofoderbehov hhv. -forbrug per so per dag opgjort kvartalsvis for fem frilandssohold, 1997-2000.

Figur 2. Gns. sofoderbehov hhv. -forbrug per so per dag opgjort kvartalsvis for fem frilandssohold, 1997-2000

Diskussion

Tabel 12 viser, at der var forskelle indenfor besætninger mellem år og mellem besætninger mht. aldersfordelingen for søerne. Især besætning K I adskilte sig ved at have en større andel ældre søer, men det skyldtes bl.a. en stabil besætningsstørrelse over hele perioden, mens fx besætning K II blev udvidet betydeligt.

Tabel 13 viser fordelingen af foderdage på diegivende, drægtige og uproduktive søer (fra fravænning til løbning eller til udsætning). Besætning K V havde en højere fravænningsalder end de øvrige besætninger. I besætning K III, K IV og K V udgjorde søer, der blev udsat 4,9%-7,5% af foderdagene.

De påpegede forskelle mellem besætningerne og indenfor besætninger var nogle af årsagerne til forskellene i beregnet energibehov per so per dag og per år (Tabel 18), mens temperaturforhold forklarede forskelle i beregnet behov over året (Figur 2).

Forskellene mellem beregnet behov og forbrug varierede mellem besætningerne (Tabel 18), og, som det fremgår af Figur 2, var det i første, tredje og fjerde kvartal, at forskellen var størst. Det høje foderforbrug, og især om vinteren, kan bl.a. skyldes, at søerne gik i grupper, og muligheden for at styre fodertildelingen til den enkelte so derved blev begrænset. Dvs., hvis producenterne fodrede så de svage søer i en flok fik tilstrækkeligt med foder, var der risiko for, at de dominerende søer fik mere foder, end de havde behov for. Yderligere er der på friland en risiko for foderspild (Lauritsen, 1998). Det vil sige, at en del af overforsyningen kan være vanskelig at undgå. I gennemsnit blev søerne tildelt 0,6 FEs/so/dag udover det beregnede behov. Hvis 50% af dette var overforsyning, svarede det ved en besætningsstørrelse på 100 søer til ca. 11.000 FEs/år. Ved en foderpris på 1,50 kr/kg, medførte det en årlig omkostning på ca. 16.500 kr/100 søer eller 165 kr/so/år.

Beregninger viste, at søernes energibehov øgedes, når søerne holdes på friland. Derimod var der ikke grund til at antage, at deres protein- eller fosforbehov blev forøget. Af miljømæssige hensyn er det derfor meget vigtigt at tilpasse protein- og fosforindholdet i foderet, så overforsyning undgås, da dette ellers medfører en betydelig belastning af miljøet.

Konklusion

Foderbehovet til søer på friland er særligt påvirket af, at de er løsgående og af, at temperaturen i væsentlige perioder er under den laveste kritiske temperatur. Det beregnede gennemsnitlige foderforbrug varierede fra 3,2 FEs per so per dag i sommerperioden til 3,4 FEs per so per dag i vinterperioden. Fodertildelingen til soholdet var ca. 1.400 FEs per årsso mod et beregnet teoretisk behov på ca. 1.100 FEs per so svarende til en overtildeling på ca. 20%. En del af forskellen skyldes foderspild men en betydende del må tilskrives, at fodringen er baseret på floktildeling. Der er således grund til at overveje de anbefalede normer for næringsstofindhold pr energienhed dels for at nedsætte foderomkostningerne dels for at reducere miljøpåvirkningen. Herudover bør der være et potentiale i at udvikle systemer til individuel foderstyring.

5. Udsætningsårsager og sundhedsforhold Baggrund

I 79 danske frilandssohold blev der i 2000 født gennemsnitligt 23,5% første lægs kuld og 2,19 kuld per årsso

(Kirk, 2001). Dette resulterer i en udskiftningsprocent på ca. 52%, hvilket vidner om, at der udsættes et stort antal søer hvert år. Foretages der mange udsætninger, som ikke forbedrer besætningens produktionsniveau, fx udsætninger som følge af sundhedsproblemer, er det ikke kun et økonomisk, men også et dyrevelfærdsmæssigt problem. Der er lavet flere opgørelser over fordeling af udsætningsårsager i indendørs sohold i Danmark (Svendsen et al., 1975, Landsudvalget for Svin, 1985, Pedersen & Ruby, 1994), men ingen tilsvarende opgørelser i frilandssohold.

Forebyggelse af sundhedsproblemer er særdeles vigtigt i frilandssohold. Blandt andet fordi, at sygdomssymptomer kan være svære at opdage i tide, idet søerne går i grupper, ofte færdes på et relativt stort areal samt tilbringer en stor del af tiden i hytter under faring og i diegivningsperioden. Derudover vil sundhedsproblemer ofte have mere alvorlige konsekvenser i udendørs sohold end i indendørs sohold, idet søerne er afhængige af at kunne bevæge sig ubesværet over relativt store afstande (fx fra hytte til fodringssted).

Mål

På baggrund af ovenstående blev der iværksat registreringer i relation til udsætning med henblik på at beskrive udsætningsomfang, herunder andel af selvdøde/aflivede, samt årsager til udsætninger. Derudover blev der iværksat kliniske undersøgelser af søer med henblik på at identificere væsentlige sundhedsproblemer.

Materiale og metoder

Udsætningsårsager

Det samlede antal udsatte søer samt antal døde/kasserede stammer fra basisregistreringer vedrørende svineproduktion gennemført af producenterne med opfølgning af lokale rådgivere i samarbejde med Driftskontoret for Studielandbrug (Christensen, 2000). Udsætningsprocenten er beregnet som antallet af udsatte søer (inklusiv selvdøde og aflivede) i forhold til besætningsstørrelse (antal sofodringsdage/365) i perioden 1. juli 1999 til 31. december 2000 og afspejler derfor, hvor stor udsætning der har været i besætningen.

I fire af de fem besætninger blev udsætningsårsager registreret. Hver gang en so blev udsat, noterede driftslederen afgangsmåden (sendt til slagtning, aflivet eller selvdød), den udsatte so’s huld samt årsagen/årsagerne til udsætningen. Det anvendte registreringsskema gjorde det muligt at vægte forskellige udsætningsårsager relateret til produktion, sundhed, alder, størrelse og temperament (jf. appendiks 1). Det vil sige, at driftslederen kunne registrere fx 'dårlige kuldsresultater’ som 50% af årsagen til udsætningen og ’alder’ som de resterende 50% af årsagen til udsætningen af den pågældende so. Det anvendte registreringsskema med tilhørende vejledning kan ses i Appendiks 1.

Sundhed

Én gang om måneden gennemførte en forsøgstekniker fra DJF kliniske undersøgelser af søerne i de fem frilandssohold. I alt tre forsøgsteknikere gennemførte undersøgelserne, men den enkelte forsøgstekniker kom altid i samme besætning fra gang til gang. Hver gang blev ca. ti drægtige søer, ca. ti diegivende søer med pattegrise lige efter fødsel og ca. ti diegivende søer med pattegrise umiddelbart før fravænning udvalgt tilfældigt og derefter vurderet med hensyn til huld og sundhed. Det anvendte registreringsskema med tilhørende vejledning kan ses i Appendiks 2. I alt 2.806 søer blev vurderet i den pågældende periode. Det var muligt at registrere flere forskellige diagnoser per so. Registrering af èn diagnose på flere forskellige områder på samme so blev opgjort som én anmærkning.

Resultater

Udsætningsårsager

I Tabel 19 ses udsætningsprocenten i de fem frilandssohold. Det ses, at gård K IV havde den højeste udsætningsprocent på 60%. På gård K IV rekrutteredes poltene fra egen slagtesvinebesætning. Dermed blev udskiftning mindre omkostningsfuld per indsat polt, men samtidig øgedes behovet for udskiftning formentlig pga. poltenes ringere avlsmateriale. På gård K III blev der solgt 168 søer til en anden bedrift. Disse søer var således ikke blevet udsat som følge af alder, sundhedsproblemer og/eller dårlig produktivitet. Ses der bort fra disse søer var udsætningsprocenten kun på 17%. Den lave udsætningsprocent var i høj grad et resultat af, at besætningen var nystartet efter en sanering for dysenteri i starten af 1999, hvorfor besætningen primært bestod af 1. og 2. lægssøer.

Tabel 19. Udsætningsprocent, antal udsatte søer, antal og % døde/kasserede i forhold til årssøer samt antal og % søer udsat med hhv. fravænning og løbning som sidste hændelse for fem frilandssohold i perioden 1. juli 1999 til 31. december 2000

Gård	K I	K II	K III	K IV	K V
Udsatte søer+gylte¹), stk.	88	325	292	157	95
Heraf solgt til levende brug	0	0	168	0	0
Udsætningsprocent	39	41	172)	60	25
Heraf døde+kasserede:
stk.	15	29	48	12	17
pct. af udsatte	17,0	8,9	38,73)	7,6	17,9
pct. af årssøer	8,0	4,1	10,5	5,1	5,8
Udsatte søer¹) m. frav. som sidste hændelse:
stk.	43	230	59	103	34
pct. af udsatte	49	71	48	66	36
Udsatte søer¹) m. løbn. som sidste hændelse:
stk.	45	71	65	54	59
pct. af udsatte	51	29	52	34	62

¹) Både slagtede, aflivede, selvdøde

²) 'Udsatte i alt minus udsatte til levende brug' i procent af årssøer

³) Procent af 'udsatte søer minus søer solgt til levende brug'

I Tabel 19 ses ligeledes antallet af døde/kasserede samt pct. døde/kasserede i relation til alle udsætninger og til besætningsstørrelsen. Procent døde/kasserede i forhold til antal årssøer varierede fra 4,1% til 10,5% i de fire sohold. Til sammenligning blev der i 29 indendørs besætninger, hvoraf de ni havde løsdrift i drægtighedsperioden, registreret en dødelighed (eksklusiv kasserede) på gennemsnitlig 8,9% af årssøerne (Pedersen & Brendstrup, 1998).

I Tabel 19 ses ligeledes antal og pct. af udsatte søer efter hhv. en fravænning og løbning. Det må forventes, at en del af udsætningerne umiddelbart efter fravænning var udsætninger, der var 'planlagt' af driftslederen, fx som følge af alder og/eller dårlige moderegenskaber. Det ses, at i besætning K I, K III og K V var en stor del af udsætningerne forekommet efter en løbning. Dette var ikke så overraskende, idet der netop i disse tre besætninger var en del 'uplanlagte' udsætninger som følge af døde søer, hhv. 17,0%; 38,7% og 17,9% af alle udsætninger.

I Tabel 20 er angivet antal aflivede og selvdøde søer samt antal søer, hvor forskellige udsætningsårsager, ifølge driftslederens vurdering, var minimum 50% af årsagen til død. Ud af de i alt 29, 48, 12 og 17 døde+kasserede (jf. Tabel 21) var der noteret en udsætningsårsag for hhv. 19, 40, 9 og 12 søer i besætning K II, K III, K IV og K V. Differensen var et udtryk for de søer, som var blevet kasseret på slagteriet samt de søer, der var selvdøde/aflivede uden, at en udsætningsårsag var blevet vurderet og noteret.

Tabel 20. Antal aflivede og selvdøde søer samt antal selvdøde og aflivede søer, hvor "sygdom", "benproblemer", "overfaldet" eller "andet/ukendt" har været minimum 50 pct. af årsagen til død i fire frilandssohold i perioden 1. juli 1999 til 31. december 2000

	------ K II ------		------ K III ------		------ K IV ------		------ K V ------
	Selv.	Afl.	Selv.	Afl.	Selv.	Afl.	Selv.	Afl.
I alt1¹)	7	12	27	13	4	5	8	4
Skønnet årsag:
Sygdom	3	1	5	4	1	2	6	0
Benproblemer	1	10	0	9	0	2	1	4
Overfaldet	1	0	1	0	1	0	0	0
Andet/ukendt	2	1	21	0	2	1	2	0

¹) Med en registreret udsætningsårsag

"Benproblemer" var den hyppigste årsag til aflivning, i alt 25 ud af 34 (=73,5%). Til sammenligning blev der i en tidligere dansk undersøgelse fundet, at gennemsnitlig 76,2% af alle aflivninger var forårsaget af benproblemer i 29 indendørs besætninger (Pedersen & Brendstrup, 1998). I nærværende undersøgelse var 'benproblemer' i flere tilfælde lammelser i bagkroppen. Det præcise antal søer, der blev aflivet som følge af lammelser kendes ikke, da dette ikke var en selvstændig kategori, men det drejede sig om minimum otte søer.

Hovedparten af de selvdøde søer var registreret som døde af 'sygdom' eller af 'ukendt årsag'. Minimum fem af de søer, der var placeret i kategorien 'sygdom' og minimum otte af de søer, der var placeret i kategorien 'andet/ukendt' var ifølge driftslederens vurdering døde som følge af hhv. fødselskomplikationer og varme. De tre søer, der blev kategoriseret døde som følge af 'overfald', var ifølge driftslederens vurdering døde som et resultat af slåskampe søerne imellem.

Henholdsvis seks og syv af de dødsfald, der var registreret som følge af hhv. faringskomplikationer og varme var hændt i besætning K III, der i sommeren 2000 havde store problemer med pludselige dødsfald og hyppige faringsproblemer efter flytning til farefoldene. Årsagen til problemet kendes ikke.

I Tabel 21 ses fordelingen af udsætningsårsager for alle udsatte søer, dvs. både aflivede, selvdøde og søer sendt på slagteriet. Tabellen viser andelen af udsatte søer, hvor den pågældende årsag var minimum 50% af årsagen til udsætningen. Procent med årsagen 'ukendt' angiver procent udsatte søer, hvor udsætningsårsagen ikke var vurderet og noteret.

Tabel 21. Procent af udsatte søer, hvor den pågældende årsag har været minimum 50% af årsagen til udsætning for søer i fire frilandssohold i perioden 1. juli 1999 til 31. december 2000

	------ Produktivitet -------			------- Sundhed -------			------------------------------ Diverse -----------------------------
	Dårlige kuldres.	Mangl. brunst	Mangl. Drægt.	Ben- pro- blemer	Bid	Syg- dom	Upa- sende huld	Over- faldet	Tem- pera- ment	Alder	Stør- relse	Andet	Ukendt
K II	37	3	26	56	0	3	0	0	3	21	2	1	4
K III	4	11	37	12	0	9	1	0	0	0	2	20	6
K IV	36	2	28	3	1	5	0	0	12	13	15	1	8
K V	17	7	22	10	0	15	0	1	0	22	2	0	21

Det ses, at 'dårlige kuldresultater' var den hyppigste årsag til udsætning i besætning K II og K IV og dårlige reproduktionsresultater i form af 'manglende drægtighed' og 'manglende brunst' den hyppigste årsag i besætning K III og K V. Henholdsvis 3%, 5%, 9% og 12% af alle udsætninger var forårsaget af 'benproblemer'. I besætning K V var udsætningsprocenten relativt lav (jf. Tabel 19), hvorfor % udsatte som følge af 'benproblemer' blev uforholdsmæssigt høj. I en tilsvarende opgørelse over udsætningsårsager i tre indendørs besætninger, med løsgående søer i løbe- og drægtighedsafdelingen, blev det fundet, at benproblemer var årsag til udsætning i hhv. 5%, 16% og 19% af tilfældene (Kongsted et al., 2000b).

Reproduktionsproblemer, i form af manglende brunst og drægtighed, var minimum 50% af årsagen til udsætningen hos i alt 34% af søerne og var således den hyppigste årsag til udsætning. I Figur 3 ses alderen på de søer, der var udsat som følge af de to førnævnte årsager. Det ses, at en stor del af de udsatte var relativt unge søer.

Figur 3. Alder på udsatte som følge af "manglende drægtighed" og/eller "manglende brunst"

Figur 3. Alder på udsatte som følge af "manglende drægtighed" og/eller "manglende brunst"

Sundhed

I nærværende afsnit præsenteres resultater fra kliniske undersøgelser i fem frilandssohold i perioden juli 1999 til december 2000.

I Tabel 22 ses den procentvise fordeling af de anmærkninger, der blev registreret vedrørende sundhed. De pågældende diagnoser er nærmere beskrevet i vejledningen til registreringsskemaet (jf. Appendiks 2).Værdierne er gennemsnit for de fem frilandssohold.

Tabel 22. Procentvis fordeling af anmærkninger til en række diagnoser

	------- Hud --------			----- Bevægelse -----					------- Luftveje -------				------ Mave/tarm -----				Kønsorg.
	Hår	Hæ- vel- ser	Sår		Ben	Ryg	Ner- vesy- stem	Vejr- træk- ning		Hos- te	Briller	Næ- se		Diar- ré	Hård gød- ning	Mave- smer- ter		Flåd
Pct. af alle anmærkninger	1	8	80		6	1	0	1		0	0	0		1	0	0		1

Forsøgsteknikerne registrerede én eller flere anmærkninger på gennemsnitligt 32 % af alle vurderede søer. Det ses i Tabel 22, at hovedparten af alle anmærkninger var "sår" (79,9%). Imidlertid var 'sår' i langt de fleste tilfælde overfladiske sår i form af rifter. Henholdsvis 8,2% og 6,2% af alle anmærkninger var hhv. 'hævelser' og 'ben'. En del af hævelserne var i forbindelse med 'sår' eller 'benproblemer'. Såfremt, at hævelser havde forårsaget benlidelser (fx klovbyld), indgik disse ligeledes i kategorien 'ben'. Hos i alt 0,4-4,5% af de vurderede søer registrerede forsøgsteknikerne en anmærkning til ’ben’.

I Tabel 23 er diagnosen 'ben' udspecificeret. Sammenlagt var 25,5% af alle anmærkninger til 'ben' i form af de tre kategorier, som må forventes at udgøre det største problem i relation til dyrevelfærd: 'svær halt', 'støtter ikke' og 'rejser sig nødigt'. I en tidligere dansk undersøgelse blev det fundet, at bevægelsesproblemer var det hyppigst registrerede symptom hos udendørs søer (Smidth & Udesen, 1995)

Tabel 23. Beskrivelse af anmærkninger til ben

	Trippen	Understillet	Let halt	Svær halt	Støtter ikke	Rejser sig nødigt
Pct. af alle anmærkninger til ben	24	2	40	15	9	2

Diskussion og konklusion

Udsætningsprocenten varierede fra 17% til 60% i de fem frilandssohold. Denne forskel var både et udtryk for forskelle i besætningsstruktur og udsætningsstrategi. Døde søer i % af årssøer varierede fra 4,1% til 10,5%. Benproblemer var den hyppigste årsag til aflivning, og ses der bort fra kategorien 'andet/ukendt' var 'sygdom' den hyppigste årsag til selvdød. I erkendelse heraf blev der ultimo 2000 iværksat registreringer med det formål at få udspecificeret kategorierne 'benproblemer' og 'sygdom'. Sammenlagt var reproduktionsproblemer, dvs. manglende drægtighed og brunst, de hyppigste årsager til udsætning i de fire frilandssohold.

Hovedparten af de anmærkninger vedrørende sundhed, der blev registreret ved kliniske undersøgelser af søer, var anmærkninger til 'sår'. Størstedelen af sårene var imidlertid i form af rifter og forventes således ikke at udgøre et dyrevelfærdsmæssigt problem. Ses der bort fra 'sår' var der flest anmærkninger til 'hævelser' og 'ben'. Af de to kategorier må det forventes, at benlidelser udgør den største betydning både dyrevelfærdsmæssigt og økonomisk.

I udendørs sohold er søerne, i endnu højere grad end i indendørs, afhængig af at kunne bevæge sig ubesværet. Med ovennævnte resultater vedrørende udsætningsårsager og kliniske undersøgelser in mente, bør der således rettes fokus på profylaktiske tiltag således, at bevægelsesproblemer undgås.

6. Græsdække og græsblandinger Baggrund

Bevarelse af græsdække og udnyttelse af græs som foder er centrale elementer i styringen af produktionssystemer til søer på friland. Samtidig er det elementer, hvor der ikke findes en tilsvarende indsats i indendørs produktionen, ligesom erfaringer fra udlandet er begrænsede (Ogel, 1997). Det betyder, at udover at udnytte erfaringer fra afgræsning med kvæg og får har der været behov for at ’starte forfra’. Desuden er der betydelige forskelle mellem afgræsning med kvæg og afgræsning med søer under danske forhold. Kvæg opstaldes typisk indendørs om vinteren og sættes først på græs, når de klimatiske forhold favoriserer græsvækst i foråret, og kvæget sættes på stald, når de klimatiske forhold begrænser græsvæksten i efteråret. Modsat indsættes soholdet typisk tidligt på arealerne i foråret, fordi landmanden ønsker at tilså det areal, søerne har været på i de seneste 12 måneder. Yderligere bruges det samme areal typisk til søer i ca. 12 fortløbende måneder.

Indtil 1997 var det i mange frilandssohold praksis, at der i foråret blev sået udlæg i en bygmark, og når kornet var høstet i efteråret, blev der sat elektrisk hegn op, og søerne blev flyttet ind på arealerne. Brugsperioden var således fra efterår til efterår. Imidlertid blev regelgrundlaget vedr. belægning og begrænsning af miljøpåvirkningen fra frilandssoholdet ændret i 1997 (LandbrugetsRådgivningscenter, 1997). Fra 1997 blev det således pålagt producenterne at flytte søerne om foråret ind på arealer, hvor etableringen af græsset er foregået et år tidligere, ligesom de arealer, som søerne flyttes fra, skal tilsås med en kvælstofforbrugende afgrøde.

I den første del af nærværende projekt skete der derfor en tilpasning til det ændrede regelgrundlag. I enkelte tilfælde medførte dette brugsperioder på mere end 12 måneder, hvilket påvirkede græsdækket i negativ retning (Kongsted et al., 2000a). Bedømmelser af græsdække i folde til grise (1997-1999) og opgørelser heraf indikerede, at græsdækket afhang af bl.a. etablering, tidspunkt for ibrugtagning, dyregruppe, belægning, tildeling af fyldende foder, oprodning samt årstid (Larsen & Kongsted, 2000).

På grund af de betydelige krav til græsser anvendt til søer blev det vurderet, at der var behov for at undersøge forskellige græssers egnethed, herunder især persistens. I 1997 og 1998 blev der gennemført en pilotundersøgelse, hvor enkelte værter såede striber igennem foldarealerne med to forskellige græsblandinger (en blanding af rødsvingel og hvidkløver samt en blanding af engrapgræs og hvidkløver). Den resterende del af arealet var tilsået med hhv. blanding 51 (rajgræs, timothe, rødsvingel, engrapgræs og hvidkløver) eller blanding 53 (alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs). Ved besigtigelse af de udlagte striber i brugsåret viste det sig, at i løbe-drægtighedsfoldene var græsdækket begrænset. I farefoldene var forsøgsstriberne karakteriseret ved mindre stængeldannelse sammenlignet med det øvrige areal (Figur 4). Det var dog ikke muligt med sikkerhed at vurdere græsserne, idet søerne tilsyneladende havde overgræsset striberne. Dette førte til, at praksis for udsåning af forsøgsblandinger blev ændret, således at hver blanding dækkede et areal svarende til flere folde. Der kunne således bedømmes gentagelse af samme blanding indenfor samme bedrift.

Pilotundersøgelsen resulterede i, at der blev udpeget egenskaber ved græsserne, som var fordelagtige ved brug i frilandssohold. For at en græsblanding vurderes som velegnet til frilandssohold, skal den være lav, tæt, slidstærk og saftig, hvilket er kriterier, der ikke opfyldes af en sort men derimod ved fx blandinger af græs og kløver. Egenskaben ’lav’ prioriteres, da lave græsser med begrænset stængeldannelse mindsker risikoen for, at søerne vælger at bygge rede og fare udenfor hytten, hvilket ellers øger risikoen for, at pattegrisene dør. Saftige og lave græsser forventes desuden at have større interesse for søerne som foder, hvilket også var en begrundelse for at iblande kløver. Desuden har tidligere undersøgelser af drægtige søers græsoptagelse vist, at søerne optog ca. 50% af energibehovet fra den kløvergræsmark, som de gik på (Sehested et al., 1999). Saftigt, frisk græs forventes desuden at have en højere foderværdi bl.a. pga. en højere fordøjelighed.

Udover forskelle mellem bedrifter i valg af græsblanding, adskiller bedrifterne sig med hensyn til valg af strategi for anvendelse af et areal. Flytning af foldene to gange årligt betyder ekstra arbejde mht. hegning men samtidig sikres, at græsarealerne, som er i brug i vinterperioden, er veletablerede og dermed mere slidstærke. Desuden giver både udvidelse af areal eller flytning to gange årligt mulighed for at høste en afgrøde på det areal, som ibrugtages i efteråret. Modsat vil et uændret areal i hele brugsperioden (fra forår til forår) medføre mindst arbejdsbelastning til hegning mv., men samtidig udelukke muligheden for at høste en afgrøde (græsensilage eller hø).

Figur 6. Gård Ø II - Blanding 1

Figur 7. Gård Ø II - Blanding 1

Figur 8. Gård Ø II - Blanding 1

På gård Ø I adskilte blanding 2 (Figur 10) sig fra blanding 1 (Figur 9) og blanding 3 (Figur 11) ved et lavere græsdække i starten af brugsperioden og gennem brugsperioden. Desuden var spredningen i græsdække større mellem folde med blanding 2 end mellem de øvrige folde. En enkelt fold med blanding 3 (Figur 11) adskiller sig tilsyneladende fra de øvrige ved et lavere græsdække fra januar og fremefter. Dette kan skyldes , at der kom sne i december og i den efterfølgende periode med tøvejr, var soen i den pågældende fold ikke ringet, og folden blev oprodet.

Figur 9. Gård Ø I - Blanding 1

Figur 10. Gård Ø I - Blanding 2

Figur 11. Gård Ø I - Blanding 3

På gård K IV havde blanding 3 (Figur 13) tilsyneladende et tættere dække end blanding 2 (Figur 12), bortset fra i en enkelt fold. Denne fold blev oprodet i begyndelsen af november 2000, og græsdækket retablerede sig ikke.

Figur 12. Gård K IV - Blanding 3

Figur 13. Gård K IV - Blanding 3

Figur 14 og Figur 15 illustrerer eksempler, hvor blanding 1 havde et væsentligt lavere græsdække end på gård Ø I (Figur 9), Ø II (Figur 6) og K V (Figur 16). Det lave græsdække kan skyldes etablering, tidspunkt for ibrugtagning, belægning, og/eller oprodning.

Figur 14. Gård K II - Blanding 1

Figur 15. Gård K III - Blanding 1

<><>

Figur 16. Gård K V - Blanding 1

<><>

Gård K I havde som den eneste blanding 2 udelukkende i enkelt farefolde og med samme areal i hele brugsperioden (strategi A). Græsdækket var i alle folde <= 50% i november 2000 og fremefter (Figur 17).

Figur 17. Gård K I - Blanding 2

Diskussion

Fotos, statistiske analyser samt grafiske illustrationer af græsdække viste betydelig variation, især som følge af brugsperiodens længde. Samtidig indikerede resultaterne, at lav belægning på blanding 1 eller blanding 3 eventuelt kombineret med udvidelse af arealet eller flytning af foldene forbedrede græsdækket betydeligt. Fotos samt værternes vurderinger indikerede, at blanding 3 var mindst stængelrig af de to og dermed mest velegnet til farefolde.

Et forhold, som påvirker græsdækket, og især spredning på græsdække er oprodning. Da det ikke var praksis med anvendelse af buffer-folde, betød det, at hvis en fold først var gennemrodet, havde græsset begrænsede muligheder for at retablere sig, og græsdækket i folden forblev dermed lavt i resten af brugsperioden (se fx Figur 13). Et andet forhold, som begrænser græsdækket, er høj belægning, hvilket var tilfældet på flertallet af de syv gårde, selv når der blev taget højde for, at foldene muligvis stod tomme i nogle dage ved 2, 2½ eller 3 ugers drift.

Figur 18 illustrerer yderpunkterne af græsmarksstyring identificeret på de syv gårde. Græsdækket er i Figur 18 et gennemsnit per måned af alle enkelt farefolde med blanding 1 på gård Ø I og gård K II. Gård Ø I havde den laveste belægning og flyttede alle folde to gange årligt (strategi C), mens gård K II havde betydeligt højere belægning og uændret areal i hele perioden (strategi A). Forskellene mellem de to gårde medførte betydelige forskelle i græsdække i vinteren 2000/2001 samt i foråret 2001.

Figur 18. Gård K II og Ø I - Blanding 1.

Figur 18. Gård K II og Ø I - Blanding 1

Konklusion

Et tæt græsdække er forudsætning for, at græs kan udgøre en betydelig foderkilde for søerne og, at mest muligt af de afsatte næringsstoffer optages i græsset eller tilbageholdes i rodzonen. Ligeledes har et tæt græsdække en positiv indvirkning på pattegrisedødeligheden og på arbejdsforhold. Derfor fokuserede ovenstående analyser på farefoldene, fordi næringsstofniveauet er højest i farefoldene og betydningen af tørre, ikke-tilsmudsede halmmåtter vigtigst i farehytterne.

Årstiden har afgørende indflydelse på græsdækket, men denne indflydelse kan begrænses ved at vælge strategier, hvor arealet udvides eller foldene flyttes, når de klimatiske forhold ikke favoriserer græsvækst. Hvis folde oprodes, kan det være en fordel at have ekstra folde til rådighed, således at græsdækket i de oprodede folde kan retablere sig. Belægningen er en anden meget betydende faktor for græsdækket, og det er vigtigt som minimum at overholde Byggebladets arealkrav per so. Når der er taget hensyn til årstiden, og belægningen svarer til regelgrundlaget, er der forventning om, at en mini-turf iblandet hvidkløver er velegnet til farefolde, da blandingen har mindst samme slidstyrke som andre blandinger, men samtidig er lav, tæt og med begrænset stængeldannelse.

Forord

Forskergruppen Bedriftsudvikling og Produktion ved Afd. for Jordbrugssystemer har i sin indsats et bedrifts- og helhedsorienteret sigte med henblik på at analysere potentialet ved forskellige jordbrugssystemer i relation til produktion, miljøvirkning og produktionsøkonomi med særlig vægt på husdyrproduktionssystemer. Endvidere søges udviklingsmulighederne for forskellige bedriftstyper identificeret ved at afdække og kvantificere de vigtigste sammenhænge mellem bedrifternes elementer: Husdyrhold, afgrødeproduktion og driftsledelse.

I 1996 blev der i denne sammenhæng påbegyndt projektet ‘Frilandssvineproduktion’, hvor der fokuseres på udviklingsmuligheder for frilandssohold i Danmark med særlig vægt på analyse af de faktorer, der er af betydning for at opnå stabile produktionsresultater og en acceptabel miljøpåvirkning. Projektet gennemføres i samarbejde med ‘Studielandbrug’, hvorved en række nøgledata fra de involverede fem frilandssvinebedrifter også er tilgængelige for andre forskere og rådgivere.

På grundlag af godt tre års data er der i nærværende rapport gennemført analyser af to af de meget vigtige forhold for økonomi og miljøpåvirkning ved frilandssohold, nemlig foderforbruget og græsdækket i de anvendte folde. En del af arbejdet vedrørende foderforbrug er udført af Hugh Hamilton, University of Aberdeen. Hugh Hamilton opholdt sig ved Danmarks JordbrugsForskning i forbindelse med gennemførelse af sit master-projekt. Endvidere er der gennemført indledende analyser af udsætningsårsager og sundhedsforhold. Sidstnævnte blev gennemført i regi af projektet ’Udvikling af metoder til produktions- og sundhedsstyring i systemer med intensiv og udendørs produktion’. Dette arbejde blev gennemført i samarbejde med Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd ved Danmarks JordbrugsForskning, hvor forskningsassistent Lone Carstensen planlagde og organiserede dataindsamlingen, mens EDB-medarbejder Nabil Brandl var ansvarlig for indtastning af data.

Alle forsøgsværter, de involverede lokale rådgivere samt Driftskontoret for Studielandbrug takkes for et godt samarbejde omkring projektets gennemførelse. Endvidere rettes en tak til forsøgsteknikerne Gunnar Grønning, Helge Yde og Orla Nielsen, samt til edb-medarbejder Jytte Christensen og overassistent Lene Kirkegaard for medvirken ved databehandling og udarbejdelse af rapporten.

Forskningscenter Foulum

Forskningschef Harald E. Mikkelsen

Juni 2001

Referencer

Christensen, J. 2000. Beretning 2000. Studielandbrug. Årsrapport. Landbrugets Rådgivningscenter. 133 pp

Close, W.H. & Poornan, P.K., 1993. Outdoor pigs - their nutrient requirements, appetite and environmental responses. In: Haresign, W. and Cole, D. J. A. (Ed.), Recent Advances in Animal Nutrition, pp. 175-196.

Danielsen, V.O., 2000. Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Danmarks JordbrugsForskning. Pers.com.

Driftskontoret for Studielandbrug, 2000. Gårdrapporter - 1999.

Haugegaard, J. 1991. Udegående grise er populære i England. Bliver de også det i Danmark? VeterinærInformation. 9161. DANSKE SLAGTERIER. 4 pp

Higgins, M. & Edwards, S.A., 1997. The effects on welfare and production using individual or group paddocks for farrowing sows and litters in an outdoor system. I: Flamand, J. C., Rubino, R., Sibbald, A. R., and Sørensen, J. T. (Ed.), (EAAP Publication, 89, 273-276.

Kirk, A., 2001. Pers.comm. Konsulent, Svinerådgivning Midt-Vest

Kongsted, A.G., Kristensen, T., Larsen, V.A., & Carstensen, L. 2000b. Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system. Studielandbrug Årsrapport 2000. 28 pp

Kongsted, A.G. & Larsen, V.A. 1999. Pattegrisedødelighed i frilandssohold. DJF- rapport (Husdyrbrug). 11. 56 pp

Kongsted, A.G., Larsen, V.A., & Kristensen, I.S. 2000a. Frilandssohold - Resultater fra gårdstudier - 1998. DJF-rapport (Husdyrbrug). 15. 100 pp

Landbrugets Rådgivningscenter, 1997. Landbrugets Byggeblade. Love og vedtægter vedrørende miljø. Vejledning vedrørende indretning og drift af udendørs sohold. 1-4.

Landsudvalget for Svin, 1985. Udsætterårsager for LL- og LY-søer samt spildfoderdage i ældre og nyetablerede besætninger. Meddelelse. 19. 5 pp

Larsen, V.A., 2000. Sow herd management in outdoor production systems. Ph.D. thesis. Royal Veterinary & Agricultural University/Danish Institute of Agricultural Sciences. 1-108.

Larsen, V.A. & Kongsted, A.G., 2000. Sows on pasture. I: Hermansen, J. E., Lund, V., and Thuen, E. (Ed.), (Ecological Animal Husbandry in the Nordic Countries.), DARCOF Report, 2, 99-105.

Larsen, V.A., Kongsted, A.G., & Kristensen, I.S., 2000. Udendørs sohold - Balancer på mark- og bedriftsniveau. I: Sommer, S. G. and Eriksen, J. (Ed.), (Husdyrgødning og kompost. Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i økologisk jordbrug), FØJO-rapport, 7, 67-76.

Larsen, V.A., Nissen, P.M., & Kristensen, T. 1999. Frilandssohold - Resultater fra gårdstudier - 1997.

DJF-rapport (Husdyrbrug). 8. Danmarks JordbrugsForskning. 85 pp

Lauritsen, H.B. 1998. Fodring af søer på friland - foderspild. Meddelelse. 386. Landsudvalget for Svin. 6 pp

Lauritsen, H.B. 2000. Sammenligning af enkelt- og fællesfarefolde til diegivende søer på friland. Meddelelse. 480. DANSKE SLAGTERIER. 7 pp

Lauritsen, H.B., Sørensen, G., & Larsen, V.A., 2000. Organic pig production in Denmark. I: Hermansen, J. E., Lund, V., and Thuen, E. (Ed.), (Ecological Animal Husbandry in the Nordic Countries.), DARCOF Report, 2, 113-118.

National Research Council. 1998. Nutrient requirements of swine. Nutrient requirements of domestic animals. 10. 192 pp

Nielsen, N.O. & Jultved, C.R. 2000. Rapport over e-kontrollens resultater oktober 2000. Meddelelse. 54. 3 pp

Ogel, S. 1997. Aménagement des parcs en élevage de truies plein air. Résultats de Recherche en Production Porcine. 5 pp

Pedersen, B.K. 1987. Søer på græs i sommerhalvåret. Erfaring. 8702. DANSKE SLAGTERIER. 5 pp

Pedersen, P.N. & Brendstrup, A.B. 1998. Dødsårsager hos søer. Erfaring. 9802. 6 pp

Pedersen, P.N. & Ruby, V. 1994. Årsager til udsætning af søer. Erfaring. 9411. 6 pp

SAS Institute Inc., 1990. SAS/STAT User's Guide. Gary. 1-

Sehested, J., Breinhild, K.K., Søegaard, K., & Danielsen, V.O., 1999. Græsningssystemer og søer græsoptagelse på friland - foreløbige resultater fra Rugballegaard. I: Jacobsen, K. and Danielsen, V. O. (Ed.), (Temamøde vedr. Grovfoder og fiberrige fodermidler til svin), Intern Rapport, 117, 14-20.

Smidth, J. & Udesen, F. 1995. Udendørs sohold. Landsudvalget for Svin. 5. 30 pp

Svendsen, J., Nielsen, N.C., Bille, N., & Riising, H.J., 1975. Causes of culling and death in sows. Nordisk Veterinær-Medicin27 604-614.

Sørensen, B., Nielsen, F., & Plauborg, F., 1999. Grøn viden - Markbrug. Vækståret september 1998 - august 1999. Danmarks JordbrugsForskning.

Sørensen, B., Nielsen, F., & Thysen, I., 2000. Grøn viden - Markbrug. Vækståret september 1999 - august 2000. Danmarks JordbrugsForskning.

Appendiks - Henviser til:

DJF rapport nr. 30 - Husdyrbrug, Juli 2001

Appendiks 1: Skema til registrering af udsætterårsager samt tilhørende registreringsvejledning

Appendiks 2: Skema til registrering af kliniske vurderinger samt tilhørende registreringsvejledning