Foderforarbejdningens indflydelse på mavelidelser, vægt af mave og maveindhold samt produktionsresultater hos slagtesvin

Sammendrag

Formålet med forsøget var at undersøge virkningen af forskellige foderforarbejdningsmetoder på produktionsresultater, maveindholdets tørstof og konsistens, samt mavesækkens vægt og patologiske forandringer i det kirtelløse område i maven.

Der indgik 320 grise i forsøget i vægt-intervallet fra 26,0±1,7 til 98,4±4,3 kg. Følgende faktorer blev sammenlignet i et 2x4 faktorielt forsøg: Sønderdelingsmetode (formalet versus revet), findelingsgrad (fint versus groft), pillediameter (3½ versus 5 mm) og forarbejdningstemperatur (85ºC versus 110ºC). Halvdelen af foderet bestod af hvede. Af det revne foder var det kun hveden, der blev revet, medens de øvrige foderkomponenter blev groft formalet. Det var ikke muligt at findele hveden ved rivning til så fine partikler, som ved fin formaling.

Hos det fint formalede foder var 28% af partiklerne over 1 mm i diameter, medens denne andel udgjorde 52% hos det groft formalede og ca. 60% hos det revne foder ved 2 forskellige findelingsgrader.

Grisene havde generelt en god ædelyst (2,74 FEs ± 0,20 pr. dag) og en daglig tilvækst på 993 ± 73 g. Der var ingen væsentlige forskelle i produktionsresultaterne mellem behandlingerne. Dog var foderoptagelsen og tilvæksten signifikant lavere hos grisene, der fik piller fremstillet af fint formalet sammenlignet med piller fremstillet af groft formalet foder.

Piller af grove partikler øgede mavens vægt og maveindholdets fasthed. Mavelidelser var forøget ved brug af piller fremstillet af fint formalet foder i forhold til piller fremstillet af groft formalet eller revet foder, idet mavescoren var henholdsvis 2,7, 0,3 og 0,5 (P<0,001).

Foderets findelingsgrad, før det bliver pelleteret, er således afgørende for udviklingen af mavelidelser.

Summary

The objective of the experiment was to examine the effect of different processing methods of factory-produced feed on performance, dry matter percentage of the stomach content and consistency, as well as the weight of the stomach and gastric lesions in the pars oesophagae.

The experiment comprised 320 pigs in the weight interval from 26.0±1.7 to 98.4±4.3 kg. The following factors were compared in a 2x4 factorial experiment: disintegration method (ground versus roller-milled), disintegration level (fine versus coarse), pellet diameter (3½ versus 5 mm), and processing temperature (85ºC versus 110ºC). Half of the feed consisted of wheat. In the lots of roller-milled feed, only the wheat was roller-milled while the other feedstuffs were coarsely ground. It was not possible to divide the wheat by rolling into as fine particles as can be obtained by grinding.

In the finely ground feed, 28% of the particles were over 1 mm in diameter, while this part constituted 52% of the

coarsely ground and approx. 60% of the roller-milled feed at two different disintegration levels.

Generally, the pigs ate well (2.74 FUp ± 0.20 per day) and had a daily gain of 993 ± 73 g. There were no significant differences in performance between main treatments. Feed intake and gain were, however, significantly lower in pigs receiving pellets made from finely ground compared to pellets made from coarsely ground feed.

Pellets made from coarse particles increased the stomach weight and the firmness of the stomach content. The incidence of gastric lesions increased when the pigs were fed pellets made from finely ground feed compared to pellets made from coarsely ground or roller-milled feed, the stomach score being 2.7, 0.3 and 0.5, respectively (P<0.001).

The disintegration level before pelleting is thus decisive for the development of gastric leasions.

Indledning

Foderets forarbejdning påvirker produktionsresultaterne i svineproduktionen. Hvis foderet ikke har en hensigtsmæssig struktur, kan det resultere i forringet foderudnyttelse. Endvidere kan der udvikles patologiske forandringer i maven. Desværre har det ofte vist sig, at fin foderstruktur, der forbedrer foderudnyttelsen, har en uheldig indflydelse på mavelidelser og omvendt.

I maven forekommer de patologiske forandringer primært i et område omkring spiserørsmundingen, pars oeso-phagae. Dette område består af en hvid kirtelløs slimhinde, tydeligt afgrænset fra den øvrige del af maven (figur 1). Patologiske forandringer i mavens kirtelløse område menes at have følgende forløb (O’Brien,1992): Normal mave ---> forhorning ---> erosion ---> mavesår ---> forblødning/død eller opheling til ar samt evt. en forsnævring af spiserørsmundingen.

Figur 1. Snit af mave. Stomach section

Ved forsnævring af spiserørsmundingen kan foderets passage til maven hæmmes, og der ses ofte kraftige fortykkelser af muskulaturen i den nederste del af spiserøret (Nielsen, 1998).

Mindre forandringer, som forhorninger, erosion og mindre sår, har formentlig ikke nogen negativ betydning for væksten, hvorimod mere alvorlige tilfælde, som for eksempel store sår og forsnævringer af spiserørsmundingen, i flere undersøgelser har medført en reduceret vækst (Blackshaw & Kelly, 1980; Ayles et al., 1996; Nielsen, 1990; Friendship et al., 1996, Sloth et al., 1998).

Finere foderstruktur eller mindre foderpartikler har i mange forsøg vist sig at fremkalde forandringer i maven (Mahan et al., 1966; Reimann et al., 1968; Baustad & Nafstad, 1969; Maxwell et al., 1970; Flatslandmo & Slagsvold, 1971; Ehrensperger et al., 1976; Simonsson & Björklund, 1978; Kirschgessner et al., 1985; Nielsen, 1986; Potkins et al., 1989; Christensen, 1998). Foder bestående af mindre foderpartikler medfører, at maveindholdet bliver mere flydende (Muggenburg et al., 1964; Reimann et al., 1968; Maxwell et al., 1970; Simonsson & Björklund, 1978; Nielsen, 1998). Foderets forarbejdning påvirker imidlertid også mavens fysiske udvikling, idet større foderpartikler øger mavens størrelse og vægt (Reimann et al., 1968; Simonsson & Björklund, 1978; Nielsen, 1998).

Foderets partikelstørrelse er afgørende for, hvor effektivt det udnyttes. Hvis andelen af hele kerner eller store kernedele i foderet stiger, vil foderudnyttelsen forringes (Simonsson & Björklund, 1978; Nielsen, 1998; Wondra et al., 1995; Sloth et al., 1998). Jo grovere foderpartiklerne i foderet er, desto større er chancerne for, at ufordøjet foder passerer tarmkanalen, hvilket stivelsesindholdet i fæces kan give et fingerpeg om.

Foderudnyttelse og mavesundhed har således modsat rettede krav med hensyn til partikelstørrelse. Nielsen (1998) viste dog, at der ved valsning af foderet både kan opnås en god mavesundhed og en god foderudnyttelse.

Pelletering af foderet øger frekvensen af mavesår (Chamberlain et al., 1967; Gamble et al., 1967). Imidlertid synes forandringerne i maven at være mindre alvorlige jo grovere foderet er, før det pelleteres (Nielsen, 1986; 1998). Pelleteret foder øgede tilvæksten og reducerede foderforbruget (Braude & Rowell, 1966; Ehrensperger et al., 1976; Skoch et al., 1983; Vanschoubroek et al., 1971; Walker, 1989).

Hvede har det seneste årti været en meget anvendt kornart i svineproduktionen. Fin formaling af såvel hvede og byg øgede prævalensen af mavesår, medens valsning af kornet eliminerede patologiske forandringer i maven (Nielsen, 1998). Hvis den valsede hvede blev pelleteret, øgedes mavelidelserne væsentligt i modsætning til pelletering af valset byg.

Sønderdeling af kornet ved rivning kan anvendes som et alternativ til formaling og valsning. Effekten af pelletering af revet foder i forhold til formalet foder på mavelidelser og foderudnyttelse kendes imidlertid ikke.

I Danmark opvarmes pelleteret foder til minimum 81ºC i henhold til salmonellalovgivningen. Mahan et al. (1966) og Nuwer et al. (1967) viste, at ekspandering af majs forringede mavesundheden. I modsætning hertil fandt Chae et al. (1997), at hverken melfoder eller pelleteret foder (133ºC) resulterede i forekomst af mavesår.

Pillestørrelsen har i tidligere forsøg haft minimal eller slet ingen indflydelse på grisenes ædelyst og foderudnyttelse (Schulz, 1969; Luce et al, 1973; Hanrahan, 1984; Leibetseder, 1987). Der produceres normalt piller med en diameter fra 3 til 5 mm.

I foderstofindustrien har en kraftig sønderdeling af kornet og af de øvrige emner i svinefoderet været almindeligt anvendt. Det er således lettere at fremstille holdbare foderpiller med en lav smuldprocent af små end af store foderpartikler (Tellefsen, 1996). Flyvehavreloven har også medvirket til, at industrielt fremstillet foder har bestået af relativt små partikler.

På ovennævnte baggrund er formålet med nærværende projekt at få klarhed over, hvilken effekt sønderdelingsmetode, findelingsgrad, pillestørrelse og pelleteringstemperatur har på slagtesvins foderoptagelse, tilvækst, foderudnyttelse, prævalens og sværhedsgrad af patologiske forandringer i maven, mavens vægt, samt på maveindholdets tørstofprocent og konsistens.

Materiale og metoder

Forsøgsdesign og behandlinger

I forsøget undersøgtes virkningen af sønderdelingsmetode (formalet versus revet), findelingsgrad (fint versus groft), pillediameter (3½ versus 5 mm) og varmebehandling (85ºC versus 110ºC) på produktionsresultater, mavelidelser, mavens vægt og maveindholdets egenskaber hos slagtesvin. Undersøgelsen blev gennemført som et 2x4faktorielt forsøg med balancerede ufuldstændige blokke (Tabel 1).

Tabel 1. Forsøgsplan. Experimental design.

Sønderdelingsmetode for: Hveden De øvrige komponenter	----------- Formalet ----------- Formalet								------------ Revet -------------- Formalet
Disintegration method for: The wheat The other components	Ground Ground								Roller-milled Ground
Findelingsgrad for: Hveden De øvrige komponenter	------ Fin ------- Fin				------- Grov ------- Grov				-------- Medium -------- Grov				-------- Grov -------- Grov
Disintegration level for: The wheat The other components	Fine Fine				Coarse Coarse				Medium Coarse				Coarse Coarse
Pillestørrelse, pellet size, mm	--- 3½ ---		--- 5 ---		-- 3½ ---		--- 5 ---		--- 3½ ---		--- 5 ---		--- 3½ ---		--- 5 ---
Temperatur, temp., °C	85	110	85	110	85	110	85	110	85	110	85	110	85	110	85	110
Hold nr., group no.	1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	11	12	13	14	15	16
Antal grise, no. of pigs	20	20	20	20	20	20	20	20	20	20	20	20	20	20	20	20

Dyremateriale

I forsøget indgik 320 krydsningsgrise fra 80 kuld à 4 galte. Gennemsnitsvægten (X ± s) ved forsøgets start var 26,0 ± 1,7 kg, og grisene blev slagtet ved en gennemsnitlig slagtevægt (X ± s) på 98,4 ± 4,3 kg.

Stierne

Der var 1 gris pr. sti. Betongulvet i stierne var 1 m bredt og 1,65 m dybt, medens rensegangen med spaltegulv målte 1 x 0,7 m. Foderautomaten havde en bredde på 25 cm.

Fodersammensætning og fodringsmetode

Foderblandingernes sammensætning var ens på alle behandlinger og fremgår af Tabel 2. Det ses, at 50% af foderet bestod af hvede. Til forsøget blev der fremstillet 2 foderpartier med 5 måneders interval. I appendiks (Tabel A2) er resultaterne af foderanalyserne fra de 16 foderblandinger vist. Der var i gennemsnit 1,08 FEs pr. kg foder.

Der blev fodret ad libitum via tørfoder-automater. Alle grisene havde fri adgang til vand via drikkenipler i rensegangen.

Sønderdelingsmetode / foderstruktur

Foderet blev fremstillet på KFK’s foderfabrik i Ålborg. Kornet blev sønderdelt på 2 forskellige måder, enten ved formaling for opnåelse af henholdsvis fin og grov struktur eller ved rivning på en roller-mill, for opnåelse af foder af mellemfin og grov struktur. Det er ikke muligt at fremstille foder af så fin struktur ved roller-milling, som det kan gøres ved fin formaling.

Det var kun hveden, der blev revet, medens de resterende foderkomponenter i foderblandingen blev groft formalet (tabel 1).

Efter sammenblandingen af de forskellige foderkomponenter, blev materialet transporteret videre til kaskadeblanderen, hvor foderet opnåede en temperatur på ca. 66ºC, før det blev ført videre til feedprocessorerne (tekniske data i appendiks, Tabel A1).

Halvdelen af hvert af disse 4 partier blev opvarmet til ca. 85ºC i feedprocessorerne og den anden halvdel af foderet til ca. 110ºC. Stigningen i temperaturen fra ca. 85ºC til ca. 110ºC blev opnået ved bl.a. at mindske spalteåbningen i feedprocessorne fra ca. 40 til 18%, hvorved akseltrykket steg fra ca. 50 til 71%. Strømforbruget steg samtidig fra ca. 195 til 294 ampere.

Halvdelen af hvert af de 8 partier blev pelleteret via en 3½ mm matrice med en hullængde på 70 mm og den anden halvdel gennem en 5 mm matrice, der havde en hullængde på 135 mm. Pillepresseren havde et ampereforbrug på 179 ved 3½ mm piller og 203 ampere ved 5 mm piller.

Pillernes hårdhed blev målt hos KFK med en Kahl ”Pille Hårdheds-tester”.

Tabel 2. Foderets sammensætning og indhold. Feed components and composition.

Foderbestanddele (vægtbasis), feed components (weight basis)	Procent, percentage
Hvede, wheat	50,0
Byg, barley	10,7
Sojaskrå, soya bean meal	15,6
Rapskage, dobbelt lav, rapeseed cake, double low	8,0
Roepiller, beet pellets	4,0
Solsikkeskrå, delvis afskallet, sunflower seeds, partly de-husked	4,0
Roemelasse, beet molasses	2,5
Dicalciumfosfat, dicalcium phosphate	1,2
Foderkridt, calcium carbonate	0,85
Animalsk fedt, animal fat	1,0
Vegetabilsk fedt, vegetable fat	1,0
Fodersalt, feed salt	0,45
L-Lysin 30%, L-lysine 30%	0,4
Forblanding 15, premixture 15	0,25
DL-Metheonin, DL-Methionine	0,05
Næringstofsammensætning, Nutrient composition	g/kg
Råprotein (fordøjelig), raw protein (digestible)	180 (146)
Råfedt, raw fat	40
Træstof, cellulose	52
NFE	530
Aske, ashes	61
Vand, water	137
Uopløselige fibre, insoluble fibres	13,5
Opløselige fibre, soluble fibres	4,5
Lysin (fordøjelig), lysine (digestible)	9,2 (7,7)
Methionin (fordøjelig), methionine (digestible)	2,9 (2,4)
Cystin (fordøjelig), cystine (digestible)	3,2 (2,6)
Treonin (fordøjelig), threonine (digestible)	6,2 (5,0)
Tryptophan (fordøjelig), tryptophane (digestible)	2,2 (1,8)
Kobber, Copper	25 mg/kg
Tylosin, tylosine	20 mg/kg
Omsætning energi, metabolizable energy	12934 kJ
Nettoenergi, net energy	8106 kJ
FEs pr. kg, FUp per kg	1,08

I forbindelse med målingen lægges en enkelt pille i testapparatet. Pillen lægges på siden mellem en kile og en afrundet spids med flad æg. Herefter øger man trykket på pillen indtil den sprænges, hvorefter hårdheden kan aflæses. Testen gentages 10 gange for et parti foder. For en pille med 3½ mm i diameter vil test-resultatet normalt ligge mellem 4 og 10 kg tryk afhængig af foderets sammensætning og forarbejdning.

Smuldprocenten blev målt hos KFK ved brug af Bühler afrivningstest. Smuld-testeren består af en roterende firkantet kasse med forhindringsplader, og for hver prøve roteres kassen 500 omgange. Der udtages en prøve af pillerne, som sigtes inden testen. 500 g af de sigtede piller bliver behandlet i testeren, hvorefter prøven sigtes igen. Herefter beregnes, hvor mange procent smuld der var i prøven. Normalt vil smuldprocenten ligge mellem ½ og 2½.

Partikelfordeling i foderet

For hvert parti foder blev der før varmebehandlingen udtaget prøver af foderblandingerne for bestemmelse af partikelstørrelse. Partikelfordelingen blev bestemt ved hjælp af Retsch sigter på Forskningscenter Foulum. Sigterne havde følgende hulstørrelser: 4, 2, 1, 0,50, 0,25, 0,125 og 0,063 mm.

For at få oplysning om hvordan foderforarbejdningen efter sønderdelingen af foderet påvirkede partikelfordelingen, blev der foretaget sigteanalyser af det pelleterede foder. Pillerne blev opløst i vand i ca. 1½ time. Herefter blev prøverne sigtet og skyllet på en Retsch sigte med 1 mm huller, hvorved en større del af de små partikler forsvandt sammen med den opløselige del af foderet. Den tilbageblevne rest blev tørret i 24 timer ved 105ºC. Før sigteanalysen blev de let sammenkittede partikler lempeligt knust med fingrene. Der kunne herved fås et mål for, hvor stor en andel af foderpartiklerne over 1 mm i diameter, der var tilbage, efter at de havde passeret feedprocessoren og pillepresseren.

Stivelse i fæces

For at undersøge indhold af stivelse i gødningen som mål for fordøjeligheden, blev der udtaget fæcesprøver fra 2 grise pr. hold enten direkte fra grisen eller af nylagt gødning i stien. Prøverne blev analyseret for indhold af tørstof og stivelse.

Maveundersøgelser

Grisene blev slagtet hos Danish Crown i Bjerringbro. Omkring kl. 9 blev grisene taget ud af stierne og slagtningen blev indledt ca. kl. 10.15umiddelbart efter ankomsten til slagteriet. Efter udtagning af mave/tarmsættet blev maverne mærket med et metalnummer og det tilhørende grisenummer registreret. Herefter fulgte maverne transportsystemet til tarmafdelingen.

Mavesækkens og maveindholdets vægt blev registreret. Der blev udtaget prøver af maveindholdet til analyse af tørstofindhold. Konsistensen af maveindholdet blev bedømt subjektivt på en skala fra 1 (tyndt) til 5 (fast).

De observerede forandringer i det kirtelløse område i maven, pars oesophagae, blev vurderet på basis af en metode beskrevet af Baustad og Nafstad (1969). I nærværende rapport er metoden dog modificeret til en skala fra 1 til 10 points med følgende scorebeskrivelse:

0	Normal (Det kirtelløse område, pars oesophagae (po) måler ca. 6x11 cm ved 100 kg).
1	Mindre forhorninger.
2	Middelsvære forhorninger.
3	Svære forhorninger (Erosion af epithelet: Afhængig af graden af erosioner tillægges point for forhorninger fra ½ til 1½ point).
4	Mindre mavesår eller ar.
5	Middelsvære mavesår eller ar.
6	Svære mavesår eller ar, og/eller ringformet sår omkransende hele spiserørsmundingen.
7	Reduktion af po til ca. 3x6 cm, forårsaget af sår og/eller forsnævring af spiserørsmundingen til ca. 10 mm.
8	Reduktion af po til ca. 2x4 cm, forårsaget af sår og/eller forsnævring af spiserørsmundingen til en diameter på ca. 7 mm, og spiserøret er ofte let fortykket.
9	Reduktion af po til ca. 1x2 cm eller mindre, forårsaget af sår og/eller forsnævring af spiserørsmundingen til en diameter på ca. 4 mm. Spiserøret er fortykket ved po.
10 a.	Død af mavesårsblødning.
10 b.	Livstruende forsnævring af spiserørsmundingen til en diameter på ca. 2 mm, og spiserøret er meget fortykket. Grisen kan drikke væske, men foder kan ikke passere til mavesækken.

I det kirtelløse område i maven forekommer der normalt flere forskellige typer og sværhedsgrader af forandringer. Den alvorligste forandring i en mave bestemmer, hvilken score den får.

Nogle eksempler på forandringer er vist i Figur 2. Det bør pointeres, at en gennemsnitlig score på 1 og derover er utilfredsstillende.