Foderværdien af foderstofferne er ganske vist forskellig mellem dyrekategorier (slagtesvin eller søer), men dette spiller ikke nogen rolle for definitionen. Det foreslås derfor at anvende FEs (FEs i nyt fodervurderingssystem) til slagtesvin som kriterium.

Interessen for "grovfoder" som en del af foderrationen til svin udspringer fra "grovfoderets" forskellige positive virkninger (udover de ernæringsmæssige) på både dyret som helhed (mæthed og adfærdsregulering) og på tarmkanalen bl.a. ved stimulering af tarmmotorik, tarmepitelets udvikling og mave-tarm mikroflora.

Disse påvirkninger er vanskelige at knytte til objektivt erkendelige karakteristikker ved "grovfoderemner". Denne Grøn Viden beskriver nogle muligheder for at anvende en specifik og kontrollerbar karakterisering af de foderstoffer, som har en eller flere egenskaber knyttet til begrebet "grovfoder". Problemstillingen er således, hvad forstås egentlig ved grovfoder?

I det foregående er det forsøgt at beskrive grovfoderemnerne ved deres kemiske sammensætning. Imidlertid var de valgte kemiske fraktioner ikke direkte relateret til de ønskede egenskaber ved grovfoder. Det var dog muligt, ved inddragelsen af tørstof-, råprotein-, træstof- og FEs-indholdet at opnå en rimelig afsondring af grovfoderemnerne fra andre foderstoffer.

En overordnet gruppering i vådt og tørt grovfoder med en grænseværdi på 60%, se tabel 4, viste, at den førstnævnte gruppe (A) bliver tilstrækkeligt entydig ved samtidig inklusion af et min. træstofindhold på 2% i tørstoffet. Den anden gruppe (B) derimod, bliver selv ved inddragelsen af 3 variabler samtidig (råprotein-, træstof- og FEs-indhold for slagtesvin) ikke klart adskilt fra de øvrige fodermidler (som indikeret af det farvede område i tabel 2). Foderværdien af foderstofferne er ganske vist forskellig mellem dyrekategorier (slagtesvin eller søer), men dette spiller ikke nogen rolle for definitionen. Det foreslås derfor at anvende FEs (FEs i nyt fodervurderingssystem) til slagtesvin som kriterium.

I lyset af bemærkningerne ovenfor, kan man diskutere, hvorvidt det overhovedet er muligt at opnå en mere entydig grænse, især på grund af fodermidlernes naturlige variation. Alternativerne her er, enten at definere navngivne fodermidler som værende/ikke værende grovfoder eller at tage grænserne, som skitseret i tabel 4, bogstaveligt og tillade partier fra samme foderstof, men med forskelligt kemisk indhold at være indenfor henholdsvis udenfor grovfodergruppen.

Tabel 4.

Forslag til en overordnet gruppering af fodermidler med henblik på at identificere grovfoderemner

Grovfodertype	Tørstof, %	Råprotein, % af ts.	Træstof, % af ts.	FEs/100 kg foder
A	< 60	*	> 2	*
B	> 60	< 24	> 10	< 70
* Ingen grænser

Den fulde udgave af Grøn Viden - Husdyrbrug: "

MISSING

, hvad er det? forslag til definition" kan hentes her som PDF.

Problemet:

At definere grovfoder

Traditionelt har foderstofferne været inddelt i "grovfoder" og "kraftfoder", uden at der er formuleret en præcis definition for denne ruppering. Da grovfoder primært har været anvendt til drøvtyggere, har træstofindholdet oftest været det foretrukne lassifikationskriterium, hvor grovfoder indeholder mere og kraftfoder mindre end 18% træstof (Crampton, 1956).

Imidlertid er denne inddeling ikke fyldestgørende, idet træstofrige (eller fiberrige) produkter i den nuværende praksis i svineproduktion kun er en delmængde af grovfoder. Friske afgrøder (f.eks. rodfrugter), visse ensilagetyper og våde biprodukter vil falde udenfor klassificeringen. Ikke desto mindre indeholder disse produkter, en relativ lille mængde næringsstoffer pr. vægtenhed og må derfor betragtes som grovfoder. Det kan derfor være mere hensigtsmæssigt at betragte grovfoder som "næringstynde" produkter, hvor vand og/eller fibre er en overvejende bestanddel. Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt kunne et defineret maksimum indhold af FEs/kg foder være et mere anvendeligt kriterium, selv om det ville indebære, at en del flere foderstoffer end hidtil ville blive betegnet som grovfoder.

Skal FEs indholdet imidlertid indgå som et kriterium, er det vigtigt at erindre, at det ved vurdering af grovfoder er nødvendigt, i væsentlig højere grad end ved vurdering af fodermidler i almindelighed, at skelne mellem voksende og udvoksede svin på grund af den generelt lave ernæringsmæssige værdi af grovfoder. Udvoksede svin har en større blind- og tyktarm og fodringsintensiteten er typisk betydelig lavere (drægtige søer, orner) end hos voksende svin, hvilket tilsammen betyder en større forgæringskapacitet hos de ældre dyr (Fernández et al., 1986) og dermed også en større energiudnyttelse. Da der findes flere informationer om foderværdien hos slagtesvin end hos søer, er det mest formålstjenligt på nuværende tidspunkt at vælge slagtesvin som modeldyr.

Grovfoderemner:

Forslag til karakterisering

Fremgangsmåden har efterfølgende været, at samle alle tilgængelige informationer vedrørende den kemiske sammensætning samt foderværdien (FEs til slagtesvin pr. kg foder, undtagelser - FEs til søer - er mærket med 1) af foderstoffer med forventede grovfoderegenskaber eller som traditionelt er blevet opfattet som grovfoder. Datamaterialet stammer hovedsageligt fra forsøg gennemført ved DJF suppleret med udvalgte eksempler fra foderoptimeringsprogrammerne AgroSoftWin-Opti og Bedriftløsning-Svin.

Materialet i tabel 1 og 2 tjener udelukkende som illustration af de forskellige typer foderstoffer med grovfoderlignende egenskaber, som kan findes i den praktiske svineproduktion. Materialet er derfor ikke tiltænkt anvendt som en fodermiddeltabel.

Vådt eller tørt grovfoder

Emnerne blev klassificeret efter forskellige kriterier i henhold til deres indhold af forskellige kemiske fraktioner eller foderværdi. På denne måde blev det klart, at ingen af disse variabler alene var i stand til at definere emnerne som gruppe. Hvorimod det ved at anvende indholdet af tørstof, råpro-tein, træstof og FEs samtidig, var muligt at opnå en systematisk gruppering. Som det fremgår af tabel 1 og 2, kan grovfoderemnerne inddeles i 2 overordnede grupper i henhold til tørstofindholdet. I det her tilfælde, er der arbitrært valgt 60% tørstof som grænse for at inkludere ensilerede afgrøder med ekstraordinær højt tørstofindhold.

Tabel 1.

Foderstoffer som kan betegnes grovfoder
A: Foderstoffer med tørstofindhold < 60% og træstof > 2% i tørstof

Foderstof	Kilde*	Tørstof g/kg	Råprotein g/kg ts.	Træstof g/kg ts.	FEs/100 kg foder
Roetopensilage	2	170	170	162	8
Pektinfoder	3	106	66	489	9
Sukkerroetopensilage	1	200	192	164	9
Æblekvas	1	266	112	348	13
Sukkerroeaffald, ensileret	2	140	105	200	13
Sukkerroeaffald	1	120	92	183	13
Majshelsædsensilage	1	210	111	287	13
Byg-ært helsæd	3	195	133	221	15
Lucerne i blomst	2	200	190	261	16
Kløvergræs	1	125	199	201	17
Hvede-ært helsæd	3	218	121	220	17
Kartoffelpulp	3	180	75	165	18
Byg-ært helsædsensilage, lang	1	257	152	224	19¹
Fodersukkerroer	1	177	80	59	20
Græsensilage	3	316	161	256	20
Majsensilage	3	267	91	231	20
Ært helsæd	3	290	168	220	22
Byg-ært helsædsensilage, kort	1	272	154	193	22¹
Byg helsæd	3	321	112	216	24
Sukkerroer	1	235	62	56	26
Kløvergræsensilage	1	472	142	265	28
Byg helsædsensilage	1	351	97	248	28¹
Byg helsædsensilage, lang	1	362	90	193	29¹
Hvede helsæd	3	388	96	219	29
Kartofler, kogte	1	231	91	25	29
Byg helsædsensilage, kort	1	394	102	157	33¹
Byg-ært helsædsensilage	1	305	117	244	38
Majskolbeensilage	1	441	119	73	48
* Kilde, 1: Danmarks JordbrugsForskning, 2: AgroSoftWin, 3: Bedriftsløsning Svin ¹ FEs/100 kg bestemt med udvoksede søer

Tabel 2.

Foderstoffer som kan betegnes¹grovfoder
B: Foderstoffer med tørstofindhold >60%, råprotein < 24% i tørstof, træstof > 10% i tørstof, FE slagtesvin < 70/100 kg (indikeret området med "fed")

Foderstof	Kilde*	Tørstof g/kg	Råprotein g/kg ts.	Træstof g/kg ts.	FEs/100 kg foder
Byghalm	1	891	51	435	-17
NH₃beh. byghalm	1	872	92	431	-0
NaOH beh. byghalm	1	892	46	400	15
NaOH beh. byghalm	1	874	142	391	18
Havreskalmel	1	882	65	276	31
Kløvergrønmel	2	840	178	234	37
Palmekage	2	922	162	218	37
Maltaffald	1	887	203	166	41
Lucernegrønmel	1	896	198	249	42
Grønmel	1	902	182	278	42
Bygskalmel	1	885	118	221	46
Græsgrønmel	1	910	162	264	49
Bygklid	1	895	120	180	50
Roebladspiller	1	868	127	126	60
Æblekvas, tørret	1	888	97	255	62
Hvedeklid	1	871	174	124	64
Majsklid	2	880	199	115	70
Palmeskrå	2	890	202	168	71
Havre	3	850	128	122	77
Hvedeklid	1	869	159	82	80
Sukkerroeaffald	1	887	102	200	80
Majsglutenfoder	1	886	230	84	83
Kartoffelpulver	1	850	43	229	84
Havre	1	882		97	86
Kartoffelkvas, tørret	1	854	51	194	87
Citruskvas, tørret	1	897	82	143	89
Kosetter	1	881	118	150	90
Havre	1	882	140	101	91
Palmekage	1	920	181	182	91
Sukkerroeaffald	1	914	106	180	92
Sukkerroesnitter	1	931	71	72	104
* Kilde, 1: Danmarks JordbrugsForskning, 2: AgroSoftWin-Opti, 3: Bedriftløsning-Svin

Vådt grovfoder

I tabel 1 er vist en række foderstoffer med et tørstofindhold mindre end 60%. Det fremgår klart, at tørstofindholdet er et særdeles godt kriterium for at definere grovfoderemner. Valget af 60% tørstof som øvre grænse giver tilstrækkeligt spillerum til at inkludere andre emner end de, som er indeholdt i tabel 1. Derudover er det nødvendigt at indrage træstofindholdet for at ekskludere foderstoffer af animalsk oprindelse (f.eks. biprodukter fra fiskeindustrien, slagterier og mejerier). Mange af eksemplerne i tabel 1 er afrundede gennemsnit af varianter af samme foderstof, f.eks. ensilage af blandede afgrøder (byg-ært, kløvergræs, m.fl.) med varierende botanisk sammensætning og vegetativt stade. Tørt grovfoder Karakterisering af grovfoderemner med tørstofindhold højere end 60%, er meget vanskeligere end tilfældet er med våde produkter. Som det fremgår af tabel 2, er det nødvendigt at anvende flere kriterier samtidig for at opnå en (næsten) entydig klassificering. Selv om træstofindholdet er negativt korreleret til FEs indholdet, er denne relation ikke entydig nok til, at man kan nøjes med én egenskab. Dertil kommer, at råproteinindholdet må begrænses til 24% for at udelukke visse vegetabilske proteinkilder.

Selv ved anvendelse af alle 3 kriterier samtidig, giver det ikke en fuld tilfredsstillende grænsedragning mellem grovfoderemner og andre foderstoffer, som antydet af det farvede område i tabel 2. Dette forhold er i og for sig ganske naturligt, alene af den grund at foderstofferne i almindelighed kan udvise store variationer fra parti til parti, illustreret i dette tilfælde ved havre, palmekage og hvedeklid. Derudover ville disse kriterier udelukke nogle tørrede biprodukter (sukkerroeaffald, citrusog kartoffelkvas), der traditionelt opfattes som grovfoder.

Andre kriterier til karakterisering af grovfoder

Andre kemiske fraktioner kunne i teorien være mere velegnede som grovfoder-karakteristik end de ovenfor nævnte. Især er alternativerne til træstofanalysen interessante. Indragelsen af NDF og/ eller ADF analyser medførte imidlertid ikke nogen forbedring. Den samme konklusion blev opnået ved undersøgelse af et meget begrænset antal observationer af total fibre samt opløselige og uopløselige fibre.

Ved in vitro analyser kan man nu bestemme total fordøjelighed af organisk stof i aktuelle foderstofpartier (EFOS) og ved en lignende analyse kan man opnå et skøn over den mængde organisk stof som er fordøjet ved enden af tyndtarmen. Ved at kombinere disse resultater kan man beskrive kvantitativt den mængde organisk stof som er fordøjet enzymatisk (ileal fordøjelighed) og den mængde, som er forgæret i blind- og tyktarmen. Sidstnævnte egenskab er specielt interessant, når det drejer sig om grovfoder, idet den er direkte relateret til mikrofloraens aktivitet. Det blev derfor undersøgt hvorvidt forgærbarheden af organisk stof (total fordøjelighed - ileal fordøjelighed i % af total fordøjelighed), eller mængden af ufordøjet organisk stof ved enden af ileum (UOSILEUM) i diverse fodermidler, kunne anvendes som kriterium for at identificere grovfoderemner.

I tabel 3 er der vist en række foderstoffer ordnet efter stigende forgærbarhed. Det ses først og fremmest, at grovfoderemner med tilnærmet samme energiindhold (eksempelvis majsklid og sukkerroeaffald) ligger i hver sin ende af skalaen, hvilket betyder at forgærbarheden (eller UOSILEUM) som sådan ikke er en speciel egnet karakteristik af grovfoder. Mange andre fodermidler vil falde indenfor denne skala, selv om fodermidler med et proteinindhold over 24% vil blive udelukket.

Tabel 3.

Kan grovfoder karakteriseres ved in vitro analyser?

Foderstof	Tørstof, g/kg	Råprotein, g/kg ts.	Træstof, g/kg ts.	EFOS, %	UOSILEUM* g/kg ts.	Forgær- barhed, %	FEs/ 100 kg
Majsklid	879	110	78	63	393	5	90
Havre	882		97	74	291	5	86
Bygskalmel	885	1c18	221	40	595	7	46
Bygklid	895	120	180	48	536	8	50
Solsikkefrø	947	202	273	54	480	8	114
Bygskalmel	886	128	163	54	480	9	65
Majsglutenfoder	886	230	84	68	368	10	83
Hvedeklid	869	159	82	68	404	15	80
Sukkerroesnitter	931	71	72	93	209	16	104
Havreskalmel	882	65	276	28	738	18	31
Køkkenaffald	920	245	81	80	294	18	78
Sweet Potatoes	892	226	51	88	253	19	102
Hestebønner	863	293	105	80	372	24	91
Rugklid	856	158	74	57	533	25	75
Palmekage	920	181	182	45	638	26	91
Roebladspiller	868	127	126	79	369	30	60
Citruskvas	899	75	126	92	441	43	96
Kartoffelpulver	850	43	229	88	630	59	84
Sukkerroeaffald	914	106	180	88	597	59	92
* Ufordøjet organisk stof ved enden af ileum

Konklusion

I det foregående er det forsøgt at beskrive grovfoderemnerne ved deres kemiske sammensætning. Imidlertid var de valgte kemiske fraktioner ikke direkte relateret til de ønskede egenskaber ved grovfoder. Det var dog muligt, ved inddragelsen af tørstof-, råprotein-, træstof- og FEs-indholdet at opnå en rimelig afsondring af grovfoderemnerne fra andre foderstoffer.

En overordnet gruppering i vådt og tørt grovfoder med en grænseværdi på 60%, se tabel 4, viste, at den førstnævnte gruppe (A) bliver tilstrækkeligt entydig ved samtidig inklusion af et min. træstofindhold på 2% i tørstoffet. Den anden gruppe (B) derimod, bliver selv ved inddragelsen af 3 variabler samtidig (råprotein-, træstof- og FEs-indhold for slagtesvin) ikke klart adskilt fra de øvrige fodermidler (som indikeret af det farvede område i tabel 2). Foderværdien af foderstofferne er ganske vist forskellig mellem dyrekategorier (slagtesvin eller søer), men dette spiller ikke nogen rolle for definitionen. Det foreslås derfor at anvende FEs (FEs i nyt fodervurderingssystem) til slagtesvin som kriterium.

I lyset af bemærkningerne ovenfor, kan man diskutere, hvorvidt det overhovedet er muligt at opnå en mere entydig grænse, især på grund af fodermidlernes naturlige variation. Alternativerne her er, enten at definere navngivne fodermidler som værende/ikke værende grovfoder eller at tage grænserne, som skitseret i tabel 4, bogstaveligt og tillade partier fra samme foderstof, men med forskelligt kemisk indhold at være indenfor henholdsvis udenfor grovfodergruppen.

Tabel 4.

Forslag til en overordnet gruppering af fodermidler med henblik på at identificere grovfoderemner

Grovfodertype	Tørstof, %	Råprotein, % af ts.	Træstof, % af ts.	FEs/100 kg foder
A	< 60	*	> 2	*
B	> 60	< 24	> 10	< 70
* Ingen grænser

* * * * *

Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning.

Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf. 89 99 10 10 /

www.agrsci.dk

Prisen for 2002: Markbrugsserien kr. 225, husdyrbrugsserien og havebrugsserien kr. 125.

Michael Laustsen (ansv. red.)
Anders Correll (redaktør)
Layout: Ulla Nielsen
Tryk: Rounborgs grafiske hus
ISSN 1397-9868

Grovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition