Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding, kunne grisene stimuleres til at afsætte gødningen i gødeområdet.

Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding, kunne grisene stimuleres til at afsætte gødningen i gødeområdet. Dermed blev den ønskede funktion af udearealet opnået.

Nogle af grisene gødede i det indvendige lejeareal, sandsynligvis som følge af, at der blev anvendt et stort areal pr. gris.

Temperaturforskel i indearealet som følge af isoleret eller uisoleret tag havde ingen indflydelse på grisenes gødeadfærd i indearealet.

Temperaturmålingerne viste, at lufttemperaturen i stiernes indearealer uden tagisolering kunne komme ned under 0 °C om vinteren. Ved isolering af taget kunne indearealet holdes frostfrit. Uanset tagets isoleringsgrad var det nødvendigt med rigelig strøelse i lejearealet.

Sammenlignet med normtal for sundhed og produktion var resultaterne fra de undersøgte stier med udeareal tilfredsstillende, både for ungsvin og for slagtesvin.

Den fulde udgave af Grøn Viden - Husdyrbrug: "Funktion af stier med udeareal til ungsvin og slagtesvin" kan hentes her som PDF.

Baggrund

I denne Grøn Viden omtales en undersøgelse af, hvordan man kan indrette en sti med udeareal, der ved sin udformning stimulerer grisene til at afsætte gødningen i et veldefineret område af udearealet. Derved vil udearealets generelle hygiejnenivea stige, arbejdsbehovet til rensning af stien reduceres, og risikoen for ammoniakfordampning nedsættes.

Desuden er der set på, hvilken betydning isolering af taget over indearealet har på temperaturen og dermed på den eventuelle indflydelse på gødeadfærden. Endelig er der foretaget registrering af produktiviteten.

Slagtesvins krav til stien

I en sti skal grisene uhindret kunne udføre flere forskellige aktiviteter som hvile, æde, drikke og gøde.

Den plads, der bruges til lejeareal, afhænger meget af temperaturen. Når det er koldt, ligger grisene tæt sammen, mens de i varmt vejr foretrækker at ligge spredt. Grise kan ikke svede, og de vil derfor have behov for andre afkølingsmuligheder i meget varmt vejr.

Ved fodringsstederne vil der være stor aktivitet og konkurrence. Derfor bør fodringen foregå på områder, hvor der er god plads, og hvor aktiviteten ikke generer de hvilende dyr. Ved drikkestederne vil der også være aktivitet, og der vil være et vist vandspild, så det er mest hensigtsmæssigt at placere drikke-stederne i gødeområdet.

Hvis grisene har mulighed for det, vil de afsætte gødning og urin så langt væk som muligt fra hvile- og ædeområderne, og helst på områder, hvor der er lyst, køligt og fugtigt, og hvor de kan se og lugte andre grise.

Afsætning af gødning og urin vil foregå, hvor kontakten til fremmede grise er størst. På den måde kan åbne skillevægge i gødeområdet være med til at dirigere svinenes gødeadfærd.

Stiernes indretning

Til brug for undersøgelsen blev der indrettet 4 stier med et inde- og et udeareal. Tidligere erfaringer fra stier med udeareal blev benyttet ved indretningen af stierne, sammen med viden om grises adfærd. De 4 stier er skitseret i figur 1.

Figur 1. Stier med inde- og udeareal

Indearealet blev kun anvendt som hvileområde, og arealets størrelse kunne tilpasses dyrenes antal og størrelse ved hjælp af en flytbar skillevæg. Pladsen pr. gris ændredes fra 0,8 m² ved 30 kg til 1,3 m² ved slagtevægt. Indearealerne var adskilt fra hinanden med skillevægge fra gulv til loft.

I 2 af stierne var loftet isoleret med 100 mm mineraluld, mens det var uisoleret i de 2 øvrige stier. Der blev anvendt naturlig ventilation med faste ventilationsåbninger, dækket med plastnet.

Udearealet var indrettet med et overdækket æde- og aktivitetsområde og et åbent gødeområde. Overdækningen gav skygge og et tørt område, hvor grisene blev fodret. Skillevæggene var her tætte, og gulvet havde et fald på 7%.

I det åbne gødeområde var der opsat frostsikrede vandingskopper og monteret et overbrusningsanlæg til afkøling af grisene i varme perioder. Skillevæggene mellem stierne i gødeområdet var åbne. Gulvet havde et fald på 10% ud mod en gødningskanal, og over-gangen mellem gødearealet og aktivitetsarealet var markeret med et trin på 5 cm.

Åbningen mellem ude- og indearealerne var lukket af 2 gummiplader, som blev fastgjort til åbningens sider med klemlister, og overlappede hinanden på midten med 5 cm.

Dyrene

Svineri i lejearealerne ses hovedsagelig ved smågrise og i varme perioder for store slagtesvin. Derfor gennemførtes undersøgelsen i en vinterperiode med 3 hold grise med en vægt fra 20 til 50 kg, og i en sommerperiode med 3 hold slagtesvin med en vægt fra 60 til 100 kg. I hver sti blev der indsat grise fra samme kuld, hvorved antallet af grise pr. sti varierede fra 8 til 12. Såvel ung- som slagtesvin blev fodret ad libitum med økologisk pillefoder fra foderautomater. Udearealerne blev rengjort to gange om ugen i de områder, hvor der var behov. I indearealet blev der gjort rent, når det var nødvendigt. Der blev tildelt rigeligt med halmstrøelse, især til ungsvinene, på grund af lave temperaturer om vinteren.

Registreringer

Der blev foretaget følgende registreringer:

Grisenes gødeadfærd på inde- og udearealer
Temperatur inde og ude
Produktionsresultater

Resultater

Grisenes gødeadfærd

Ved bedømmelse af svineri blev indearealet opdelt i 4 delområder, som vist i figur 2, og udearealet blev delt op i et ædeaktivitetsområde, et overgangsområde mellem aktivitet- og gødeområdet og selve gødeområdet, ligeledes vist i figur 2.

Figur 2. Indeks for svineri på de forskellige områder i inde- og udeareal

For hvert hold grise blev de enkelte områder bedømt to gange hver uge efter følgende indeks for svineri:

     0: tørt
     1: fugtigt og ingen gødning
     2: fugtigt og lidt gødning
     3: fugtigt og megen gødning

Der er i figur 2 vist et fælles gennemsnitligt indeks for svineri for alle 4 stier, fordelt på ungsvin og slagtesvin samt de 4 områder i indearealet og de 3 områder på udearealet.

Som det ses af figuren, var området inden for indgangen altid rent, men i de øvrige områder gødede nogle af grisene, hovedsageligt i lejearealets hjørner. Der var ingen væsentlig forskel mellem ungsvin og slagtesvin med hensyn til forekomsten af svineri.

Kravet om overholdelse af de økologiske regler medførte, at indearealet var dobbelt så stort pr. svin som i en konventionel besætning. Det betød, at grisene langt fra kunne udfylde hele lejet, når de lå ned. Derved øgedes risikoen for, at de af og til anvendte en del af lejet som gødeområde.

På udearealet ses for både ung- og slagtesvin en tydelig opdeling af arealet med hensyn til, hvor gødningen blev afsat. På æde- og aktivitetsområdet viser indekset for svineri, at området i overvejende grad var tørt og ingen rengøring behøvede. På overgangs-området mellem aktivitets- og gødeområdet var der vådt, og der kunne forekomme lidt gødning. Gødeområdet blev anvendt efter hensigten, idet der her både var vådt og megen gødning. Der var ingen forskel mellem ungsvin og slagtesvin med hensyn til, hvordan de benyttede arealet.

Udeareal med overbrusning, vanding og foderautomat

Temperatur i stiernes Indearealer

I figur 3 er vist temperaturforholdene i stiernes indearealer ved varierende udetemperatur, når taget er hhv. med eller uden isolering.

I vinterperioden, hvor der var ungsvin i stierne, varierede udetemperaturerne fra ca. -5 til ca. 8 °C. Lufttemperaturen i indearealerne varierede i gennemsnit fra -2 til 9 °C uden tagisolering og fra 4 til 11 °C med tagisolering.

I sommerperioden, hvor der var slagtesvin i stierne, varierede udetemperaturerne fra ca. 8 til ca. 27 °C. Det medførte, at lufttemperaturen i gennemsnit varierede fra 10 til 27 °C i indearealer uden tagisolering og fra 12 til 25 °C i indearealer med tagisolering.

For et typisk sommer- og vinterdøgn er i figur 4 mere detaljeret vist, hvilken betydning tagisoleringen havde på gennemsnitstemperaturen pr. time i indearealet.

Om sommeren var lufttemperaturen i indearealer uden tagisolering 4-5 °C lavere om natten og om dagen 3-4 °C højere end i indearealer med isolering. Det skyldes varmeudstråling og varmeindstråling fra taget.

Om vinteren var temperaturen i indearealer uden tagisolering 5-6 °C lavere om natten end i indearealer med isolering. Til forskel fra sommersituationen var temperaturen om dagen også lavest i indearealer uden tagisolering.

Forskellige temperaturer i indearealet som følge af isoleret eller uisoleret tag medførte ingen forskel i indekset for svineri.

Figur 3. Temperatur i indearealer med og uden tagisolering under vinter- og sommerforhold

Figur 4. Eksempel på udetemperatur og temperatur i indearealet under vinter- og sommerforhold hhv. med og uden tagisolering

Produktion

I tabel 1 ses de gennemsnitlige produktionsresultater.

I tabellen ses normtal fra “Håndbog for svinehold 2001” for effektivitet for ungsvin i intervallet 20-50 kg og for slagtesvin i intervallet 50-105 kg.

Fra "Årsberetning 2000" fra Landsudvalget for Svin er desuden angivet den gennemsnitlige kødprocent samt bemærkninger for brysthindear i slagtesvineproduktionen fra de 25 % bedste besætninger i E-kontrollen.

Både for ungsvin og for slagtesvin var den daglige tilvækst og foderforbruget pr. kg tilvækst tilfredsstillende i forsøgsstierne, sammenlignet med normtallene. Ligeledes var sundheden blandt slagtesvinene, udtrykt ved forekomsten af brysthindear, tilfredsstillende sammenlignet med resultaterne fra de 25 % bedste besætninger i E-kontrollen.

Tabel 1. Produktionsresultater

	Ungsvin	Normtal ungsvin	Slagtesvin	Normtal slagtesvin
Antal grise	114		112
Gns. vægt ved indsættelse, kg	21,2	20	61,2	50
Gns. vægt ved afgang, kg	51,7	50	103,7	105
Daglig tilvækst, g	802	710	1.089	860
Foder pr. kg. tilvækst, FEs	2,2	2,20	2,9	3,15
Gns. Kødprocent, %			59,0	60,1
Antal døde, %	1,7		1,6
Brysthindear, %			0	12
Halmforbrug til strøelse, kg/dag/svin	0,6		1,5

Den gennemsnitlige kødprocent for slagtesvinene fra forsøgsstierne var lavere, end hvad der opnås i besætninger under E-kontrollen.

Det forholdsvis store halmforbrug til strøelse er en følge af, at grisene i en åben stald har behov for strøelse for at kunne opnå en passende temperatur i stien. Desuden medførte det forøgede lejeareal pr. gris et større strøelsesforbrug.

******

Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning.

Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf. 89 99 10 10 / www.agrsci.dk

Prisen for 2001: Markbrugsserien kr. 210, husdyrbrugsserien kr. 150 og havebrugsserien kr. 125.

Anders Correll (redaktør)
Layout: Ulla Nielsen
ISSN 0903-0719