Gastæt lagring er under danske forhold (<15°C) et realistisk alternativ til almindelig tørring i år med våd høst. Den eventuelle, negative virkning af gastæt lagring er væsentligt mindre end det tab, der må påregnes ved at udsætte høsten.

Sammendrag

Konklusioner af forsøgene høst 1972

Konklusionerne gælder for gastæt lagring ved 20 pct. vand, idet hovedparten af forsøgene er udført ved denne vandprocent.

Efter 9 mdr. lagring er udviklingen stadig i gang, men er dog aftaget noget.

Tørstoftabet er fundet stærkt temperaturafhængigt. Ved gastæt lagring ved 5-15°C er tabet på 0,5 pct. på 9 mdr., ved 15-30°C ca. 1 pct. på 9 mdr. og ved 20-45°C ca. 1 pct. efter 3 mdr. I disse angivelser er den udviklede alkohol ikke regnet som tab. Kun ved en kølig, gastæt lagring er tørstoftabene på niveau med tabene ved traditionel tørring.

Kvaliteten af det gastæt lagrede korn viser sig ved forsøg med rotter at være temperaturafhængig. Gastæt lagret ved 5-15°C er på niveau med alm. tørret og frysetørret byg. Der er et lille fald i NPU ved lagring ved 15-30°C, hvilket er på linie med høj-temperaturtørring. Gastæt lagring ved 20-45°C medfører et fald i NPU på 10 pct. relativt. Det samme gælder for propionsyrebehandlet byg. Vurdering af gastæt lagret byg med 1-4 uger gamle kyllinger gav kraftigere udslag end rotteforsøgene.

Som kemisk analyse synes kun DBC, evt. sammenholdt med viskositet, velegnet til at forudsige kvalitetsændringerne i gastæt lagret byg. De traditionelle foderstofanalyser (råprotein, renprotein, fordøjeligt renprotein) afslører ikke kvalitetsændringerne. Også analyse for tilgængeligt lysin svigter.

Sukkerindholdet l gastæt lagret byg ændrer sig på en karakteristisk måde. Indholdet af ikke reducerende sukker (sucrose) falder til nul, samtidigt med at indholdet af reducerende sukker øges. Hastigheden, hvormed ændringerne sker, er temperaturafhængig.

Konklusion af lagringsforsøgene 1973

Det helt klare resultat af forsøgene er, at gastæt lagring ved høj temperatur er uegnet. Fodringsforsøg med rotter og kyllinger bekræfter dette (tabel 26 og 27). Farvebindingsevnen registrerer foderværdiforringelsen (figur 38), ligesom basiske aminosyrer og tilgængeligt lysin også er afhængig af lagerbetingelser (tabel 33 og 31). Mere spændende er det, at også FFA giver klart udslag for lagerskader i gastæt lagret byg (tabel 30) og er negativt korreleret med tilgængeligt lysin (figur 40). Viskositet af byg viste signifikante variationer afhængig af konserveringsmetode og høsttid (figur 39 A, B og C). Det er derfor et kvalitetskriterium, som bør undersøges nærmere.

Almindeligvis fokuseres meget på proteinerne, når foderværdien skal forklares. Ved gastæt lagring ligger der også mange spændende aspekter i kulhydratfunktionen. Ved uhensigtsmæssig gastæt lagring ændres kulhydratprofilerne drastisk (figur 34-36).

Både DBC og tilgængeligt lysin korrelerer negativt med indholdet af reducerende sukker (figur 25-27). Der er ganske givet mange uafklarede aspekter i kulhydratmetabolismen under gastæt lagring. Disse er værd at undersøge nøjere.

Indlagring i CO₂ i en gastæt silo har vist sig at være en unødvendig komplikation (omkostning). Den anaerobe alkoholgæring er den dominerende proces under gastæt lagring, selv om mange andre biokemiske processer er i funktion (tabel 21).

Gastæt lagring virker stærkt steriliserende på byggen (tabel 24 og 25).

Tørstoftabet under gastæt lagring er i 1973-undersøgelserne hovedsagelig afhængigt af vandindholdet og mindre af lagringstemperaturen (figur 17). Ved et vandindhold på 20 pct. og en lagringstemperatur på 15°C er tørstoftabet på niveau med tabet ved almindelig tørring - dvs. uden betydning. Sen mejetærskerhøst giver et tørstoftab på 10 pct. inden indlagring (tabel 13).

Hovedkonklusion af fagringsforsøgene

Gastæt lagring er under danske forhold (<15°C) et realistisk alternativ til almindelig tørring i år med våd høst. Den eventuelle, negative virkning af gastæt lagring er væsentligt mindre end det tab, der må påregnes ved at udsætte høsten til sen mejetærskermodenhed - eller ved at have kornet lagret vådt i silo i en periode, på grund af manglende tørrekapacitet. Der er en stærk negativ indflydelse på foderværdien, når temperaturen i den gastætte silo øges, medens almindeligt, tørret korn ikke forringes væsentligt.

Baggrund

Generelle bemærkninger

Bioteknisk Institut har i en årrække arbejdet med undersøgelser vedrørende konservering og lagring af korn ud fra den opfattelse, at metoder, som var billigere og hurtigere end den almindeligt anvendte lavtemperatur-tørring, kunne få betydning for den omfattende, danske kornavl i fremtiden.

Der er tre interessante, alternative metoder:

Højtemperaturtørring, dvs. anvendelse af tørreanlæg af samme type som dem, der bruges i lucerne- og græstørrerierne
Opbevaring i lufttætte siloer, den såkaldte gastætte lagring, hvorved tørstoftabet er begrænset, men hvorunder kornet ændrer karakter - dog i almindelighed kun i retning af smagsforbedring
Konservering med propionsyre.

Alle tre metoder er kun anvendelige til korn, som skal anvendes til fodringsformål, idet spireevnen går tabt. Fodring er dog også den helt dominerende anvendelse for den danske kornproduktion.

Under beretningenummer 67 udsendtes tidligere en rapport om afprøvning af nye konserveringsmetoder for foderkorn (Christensen et al., 1973). Denne indeholdt tillige en omtale af aktiv køling som konserveringsmetode.

Det er Instituttets hensigt at arbejde videre med alle nævnte metoder, idet man mener, at de hver for sig har berettigelse.

De dårlige erfaringer, man har med kornkvalitet efter en våd høstsæson, dvs. en sæson, hvori den normale tørringskapacitet har været utilstrækkelig i forhold til kornmængden, er af en sådan art, at man må bestræbe sig på at etablere alternative konserveringsmuligheder.

Det stadigt mere kostbare og ømfindtlige husdyrbrug tåler ikke fodervariationer af en karakter som dem, man til tider har oplevet. Det er af betydning med sikkerhed at kunne anvise veje til hurtig og effektiv henlægning af korn under betryggende forhold, dvs. uden fare for angreb af skadelige mikroorganismer, uden risiko for varmedannelse, uden risiko for proteinforringelse og uden risiko for omfattende tørstoftab.

Nærværende arbejde omfatter speciel gastæt lagring. Det var oprindeligt hensigten, at undersøgelsen skulle være afsluttet med bygning af en mindre, gastæt silo med den egenskab, at den klapper sammen, efterhånden som kornet tømmes ud. Beretningens forfattere havde gennemført forskellige beregninger over en sådan fleksibel silo, men der blev ikke opnået bevilling til denne del af projektet, og gennemførte målinger på plastduges gastæthed m.m. vil derfor blive publiceret i et appendiks til denne beretning.

Ved brug af en fleksibel, gastæt silo undgår man, at siloen optager iltholdig, atmosfærisk luft under portionsvis tømning, som er nødvendig i landbruget. På grund af denne iltindtagning kan der ske en uønsket vækst af mikroorganismer i det tilbageværende korn.

Det ville være ønskeligt, om sådanne fleksible siloer var til rådighed, men man må regne med, at silofabrikanter udvikler kvalificerede typer, i samme omfang som den gastætte kornopbevaring viser sig interessant under hensyn til høstmetoder, husdyrbrugsformer, kemisk og fysiologisk viden om det gastæt-lagrede korns kvalitet og foderegenskaber samt økonomiske forhold i forbindelse med foderkornanvendelse.

Litteraturgennemgang

Ekström (1965) fortæller, at allerede romerne og grækerne vidste, at våde cerealier kunne lagres nogen tid, nar luftadgangen forhindredes; så metoden er på ingen måde ny. Hyde (1960) oplyser, at det var i Frankrig, man genopdagede metoden for at løse problemer med at skaffe foder til 2000 heste i Paris' Omnibus Kompagni samt føde til tugthusfanger og soldater.

Foster (1955) finder stigning i indholdet af FFA (frie fedtsyrer) og fald i spireevne til nul ved gastæt lagring af majs med 11-27 pct. vand. Fodringsforsøg med fedesvin viste, at det var mere økonomisk at anvende gastæt lagret majs end normalt tørret majs, idet proteintilskuddet kunne nedskæres 36 pct. Glass (1959) undersøgte lagring af hvede med 13-18 pct. vand ved 20-30°C i kvælstof og luft. Lagerskader udvikles betydeligt hurtigere ved 30 end ved 20°C. Indlagring i kvælstof hindrer svampevækst, men hindrer ikke fald i ikke-reducerende sukker, ligesom FFA-indholdet stiger, og spireevnen tabes, uanset om hveden indlagres i kvælstof eller luft. Det konkluderes, at fugtig hvede ikke kan lagres gastæt ved 30°C på grund af kernernes meget aktive stofskifteprocesser ved denne temperatur. Ved 20°C kan gastæt lagring byde på visse fordele.

Hyde (1960) lagrede byg i 10 tons siloer, fulgte udviklingen samt iltnedgangen og vurderede det lagrede korn ved svampevækst og lugt, men havde ikke foderværdivurdering. Hyde konstaterede i 1965, at indlagring i CO₂ eller N₂ fremfor luft er uden betydning for lagringsresultatet, faktisk kun en unødig komplikation. Hyde (1969) advarer mod anvendelsen af gastæt lagring i troperne, idet de kemiske ændringer medfører et kraftigt fald i næringeværdien, ligesom der er fare for, at Aspergillus flavus udvikler mycotoxiner under de varme og fugtige betingelser. Hyde (1969b) påpeger, at gastæt lagring er velegnet under engelske forhold, ligesom Ministry of Agriculture, London (1966) oplyser, at gastæt lagret korn ikke skader husdyr, men kan anvendes til fede- og malkekvæg samt far. Morris (1965) viser, at høst og lagring er enklere ved gastæt lagring og dermed billigere, men at foderværdien til fedesvin går lidt ned. Til fedekalve er foderværdien den samme. Ligeledes må det tages i betragtning, at gastæt lagrede cerealier normalt ikke kan handles.

Da man i Nordsverige ofte høster meget våde afgrøder, er det naturligt, at Jordbrugstekniska Instituttet, Ultuna, har vist "Spanmålsensilering" særlig interesse (Ekström, 1965 og 1966, Thysetius, 1971). Svenskerne finder, at øget vandindhold, øget formalingsgrad og øget lagringstid medfører fald i pH og renproteinindholdet, stigning i mælkesyreindholdet og øget tørstoftab. Svenskernes fodringsforsøg viser, at alle dyr gerne æder gastæt lagrede cerealier. Afgørende for fordøjeligheden er, at kornet valses eller formales inden udfodring. Ved korrekt udført gastæt lagring i helt tætte siloer fås et produkt af god kvalitet, der fuldt ud kan erstatte normalt tørret korn til kvæg og svin. Gastæt lagret korn giver produkterne (kød og mælk) samme kvalitet som alm. tørret, lagret korn. Foderforbruget er det samme, og der er ingen negativ indflydelse på sundhedstilstanden. Det anbefales, at det gastæt lagrede korn anvendes i løbet af vinteren, da kornet ikke er lagerfast, nar det er taget ud af siloen, og specielt om sommeren på grund af øget temperatur fordærves hurtigt. Denne korte litteraturgennemgang, der medtager det væsentlige, men på ingen måde er udtømmende, tyder på, at gastæt lagring er et realistisk supplement til tørring i vade år, hvor tørreriernes kapacitet ikke kan følge med. Metoden er dog kun anvendelig til korn, der skal anvendes til fodring.

Diskussion af undersøgelsesprogram

Undersøgelser over siloers funktion og indflydelse på det lagrede korns foderværdi er vanskelige at udføre i laboratoriesiIoer. Inden man ukritisk overfører resultaterne til teknisk målestok, må nogle af forsøgene reproduceres i store siloer.

I Bioteknisk Instituts herværende undersøgelser er det alligevel valgt at anvende 2-50 1 laboratoriesiloer. Herved har det været økonomisk muligt at udføre forsøg på over 100 siloer, med 5 typer gastætte siloer på korn fra 3 høsttidspunkter og ved flere temperaturniveauer. Skulle de samme forsøg være udført på 1 ton siloer, der teknisk set stadig er meget små, ville udgifterne til korn have været 100.000 kr. og udgifter til opbygning af siloerne af samme størrelsesorden - helt urealistisk for projektets rammer.

Ved høsten 1973 var det planlagt at bekræfte laboratorieforsøgene ved malinger på Presenco-siloer opstillet på gårde i Koldings omegn. Ganske ekstraordinært blev al korn ved denne høst bjærget med mindre end 14 pct. vand og derved lagerfast, hvorfor samarbejdet med Presenco ikke blev til noget. Naturligt nok var ingen landmænd interesserede i at opfugte det høstede korn.

Da metoden, gastæt lagring, uden store investeringer kan udføres enkelt i plastsække, synes metoden velegnet til anvendelse i u-lande. Da Hyde (1969a) advarer mod anvendelse i troperne, er det i denne undersøgelse søgt at afgrænse det temperaturområde, hvori gastæt lagring er anvendelig. Den anden hovedvariabel er høsttidspunkt. Ved tidlig høst er kornets naturlige vandindhold højt, ved en sen høst lavt, med mindre der høstes i bygevejr.

Den tredie hovedvariabel er silotype. De anvendte, gastætte siloer er gastæt med lunge, helt gastæt med manometer, gastæt med overtryksventil, gastæt med over- og undertryksventil samt gastæt med indlagring i inert gasart. Til sammenligning og reference er anvendt frysetørret byg, normalt tørret byg, højtemperaturtørret byg samt propionsyrebehandlet byg.

Foderværdien af byggen er vurderet ved tilvækstforsøg med kyllinger og rotter. Proteinværdien er vurderet ved kvælstofbalanceforsøg med rotter. Det er undersøgt, i hvilken udstrækning farvebindingsevne (DBC), tilgængeligt lysin, fordøjeligt renprotein og viskositet kan anvendes til kvalitetsvurdering af gastæt lagring. Ligeledes er mikroflora, "pH", aminosyrer, reducerende og ikke-reducerende sukker, samt sukkerartsbestemmelse udført for at belyse de observerede foderværdiændringer.

Særlig vægt er der lagt på at bestemme tørstoftabet under gastæt lagring. Der er anvendt flere af hinanden uafhængige metoder (gravimetriske, titrimetriske og gasanalyser) for at sikre, at størrelsesordenen af de fundne (små) tørstoftab er rigtig.

Da undersøgelserne er udført over 2 år med hver sin forsøgsplan, er det besluttet at dele beretningen i 2 dele, en for 1972 og en for 1973. Det er forfatternes overbevisning, at dette vil lette arbejdet for læserne, ligesom det har været en lettelse for os. Konklusionerne af de 2 års arbejde er sammenfattet til sidst, ligesom der ganske kort gives en konklusion efter 1972 forsøgene.

Reference
-	Christensen, J.K., et al, 1973, Afprøvning af konserveringsmetoder for foderkorn. Beretning nr.67, Forskningsinstitutet for Handels- og Industriplanter. 76, ill., Kolding.
-	Ekström, N. et al., 1965: Spannmålsensilering. Jordbrukstekniska Institutet, Meddelande nr.311.75 sider, ill., Uppsala
-	Ekström, N. et al., 1966:Utfodring af spannmålsensilering. Jordbrukstekniska Institutet, Meddelande nr.316.58 sider, ill., Uppsala
-	A/S N. Foss Electric, 1972: Pro-Meter Mk II 14900, Hillerød, Danmark
-	Foster G.H. et al., 1955: Effects on corn of storage in airtight bins. Agricultural and Food chemistry 3: 682-686
-	Glass, R.L. et al., 1959: Grain storage studies. Cereal Chemistry 36: 341-356
-	Handbuch der Lebensmittelchemie, 1967: Kohlenhydratreiche Lebensmittel. Band V/1. Teil. Springer, Berlin: 48-49.
-	Hyde, M.B., 1965: Principles of wet grain conservation. Journal of Proceedings of Institution of Agricultural Engineers 21: 75-82.
-	Hyde, M.B., 1969a: Hazards of storing high-moisture grain in airtight silos in tropical countries. Trop. stored Prod. Inf. 18: 9-12.
-	Hyde, M.B., 1969b: New storage systems in relation to infestation problems. Chemistry and Industry October 11: 1448-1451.
-	Hyde, M.B. and Oxley, J.A., 1960: Experiments on the airtight storage of damp grain. The Annals of Applied Biology 48: 687-710.
-	Jacobsen, E.E., 1975: The FHI-method for moisture determination in cereals and feedstuffs. Cereal Chemistry 52: 740-741.
-	Jacobsen, E.E., 1976: Hurtig metode til bestemmelse af frie fedtsyrer i foderstoffer. Ugeskrift for agronomer, hortonomer, forstkandidater og licentiater 30/31: 610-612.
-	Kornkvatitetsudvalget, 1970: Rapport om udvalgets virksomhed. 595 sider, ill. København.
-	Ministry of Agriculture, Fisheries and Food, 1966: Farm grain drying and storage. Bulletln no. 149. Her Majesty's Stationery Office, 176 sider, ill. London.
-	Morris, W.R.M. and Isaacs, G.W., 1965: Preservation of high moisture grain in oxygen-free storages. The CIGR Second Section Seminar and National Farm Buildings Conference Churchill College, Cambridge, September, 20-24,1965. 13 sider.
-	Rexen, B., 1973: Drift af en Technicon aminosyreanalysator. Beretning nr. 65, Forskningsinstituttet for Handels- og Industriplanter. 11 sider, ill. Kolding.
-	Rexen, B. og Christensen, B., 1366: The determination of available lystne in feeding stuffs, automation in analytical chemistry, 1966. Technicon International Symposia: 435-438.
-	Rexen, B. og Jacobsen, F.F., 1977: Kornkvalitet under indflydelse af høsttidspunktet. Beretning nr. 81, Bioteknisk Institut, Kolding. 18 sider. ill. Side 8.

Kilde:

Beretning nr. 79, 1977. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433

Undersøgelser over gæstede lagring af korn