Undersøgelser på Bioteknisk Institut og erfaringer fra praksis har imidlertid vist, at man kan få et mere robust system til behandling af foderkorn ved at udføre tørringen på en tromletørrer ved temperaturer af tørreluft op til 1.000 °C.

Tromletørring

Uanset om kornet skal bruges til foder, maltbyg eller udsæd, sker næsten al korntørring, i kornfirmaer og på større gårde, på gennemløbstørrerier og ved så lave lufttemperaturer, at spireevnen bevares. I normale, ikke for fugtige høstår, fungerer dette system økonomisk aeceptabelt, og det sikrer en god kvalitet af foderkornet.

Hvis en stor del af kornet derimod høstes meget vådt, kan tørrerierne ikke klare nedtørringen i takt med mejetærskningen. En større del af kornet skal igennem tørrerierne, hvis kapacitet hurtigt reduceres med stigende vandindhold i kornet. Noget af det vade korn må derfor mellemlagres med stor risiko for, at kvaliteten forringes ved selvopvarmning og mugangreb.

Robust system

Undersøgelser på Bioteknisk Institut og erfaringer fra praksis har imidlertid vist, at man kan få et mere robust system til behandling af foderkorn ved at udføre tørringen på en tromletørrer ved temperaturer af tørreluft op til 1.000 °C.

Kapaciteten, målt i ton nedtørret korn pr. time, er næsten uafhængig af vandindholdet før tørring. Den er ens, uanset om der tørres fra 19 til 15 pct. vand eller fra 25 til 15 pct. vand. Ekstra rensning af kornet før tørring er unødvendig. Energiforbruget pr. kg afdampet vand vil gennemgående være lavere end på et normalt gennemløbstørreri.

Baggrund

Opbygning og funktion

Hjertet i et tromletørringsanlæg består af en ovn i forlængelse af en vandret liggende, roterende tromle. Kornet føres via en kopelevator eller doseringssnegl, som sikrer en konstant fødning, oven ned i den forreste del af tromlen. Her rammes det af den varme forbrændingsluft og strålevarme fra ovnen, og der sker en hurtig opvarmning og vandfordampning. Indvendig i tromlen er påmonteret skovle, som ved tromlens rotation transporterer kornet gennem tromlen i løbet af ca. 5 minutter og desuden sikrer en god kontakt mellem korn og tørreluft.

Mængden af tørreluft har også en væsentlig effekt på transporten af korn gennem tromlen. Luftmængden ma derfor afpasses efter skovlenes transportevne og varierer fra anlæg til anlæg. Typisk må der anvendes 500-1.000 m³ pr. ton korn. Ved reeirkulation af luften kan mængden dog reduceres til ca. 200 m³.

Fordampning af vand fra kornet bevirker, at korntemperaturen - ved tørring til 14 pct. vand - ikke overstiger 60-90 °C, afhængig af anlæg, driftsforhold samt kornets vandindhold før tørring. Både forsøg og praksis har vist, at vandindholdet efter tørring og køling næsten kun er afhængigt af korntemperaturen umiddelbart efter tromlen. Hvis denne temperatur holdes konstant, vil vandindholdet i det tørrede korn derfor også være næsten konstant.

Køling nødvendig

Det varme korn må nødvendigvis køles, før det lagres. Ved at udføre kølingen i løbet af ea. l time, med korn og køleluft i modstrøm eller tværstrøm, kan meget af varmen i kornet udnyttes til tørring. Det forudsætter dog, at mængden af køleluft er mindst mulig - mindre end 1.000 m³ pr. ton korn. Kølingen kan f.eks. gennemføres i et almindeligt gennemløbstørreri med et rumindhold lig med halvdelen af tørretromlens timekapacitet.

Anlægget styres bedst ved, at indfødningen af korn holdes konstant, uanset vandindhold. Oliemængden reguleres, så kornets temperatur ved udgang af tromlen er konstant. Mængden af tørreluft og køleluft holdes konstant. En niveauføler sørger for, at køleren hele tiden er fuld af korn. Den ønskede korntemperatur kan eventuelt efterjusteres på grundlag af dielektriske malinger af kornets vandprocent efter køling. Praksis har dog vist, at reguleringer sjældent er nødvendige.

Resultater og diskussion

Tromletørret korns kvalitet

De høje temperaturer ved tørring af korn i tromletørrer bevirker en næsten total ødelæggelse af spireevnen. Det kan derfor ikke anvendes som såsæd eller maltbyg.

Til foderbrug er det imidlertid fuldt så godt som korn, tørret ved lav temperatur. Det forudsætter dog, at korntemperaturen holdes under 100 °C, samt at kornet afkøles til under 30 °C i løbet af mindre end en time.

Hverken protein- eller fedtkvalitet skades ved varmepåvirkningen. E-vitamin er også intakt efter tørringen. Fodringsforsøg på både rotter og svin har givet tilfredsstillende resultater.

Sterilisering af kernerne

Ved tromletørring sker der en delvis overfladesterilisering på kernerne, og spireevnen af flyvehavre og andre ukrudtsfrø ødelægges i samme udstrækning som kornets. Heller ikke insekter og insektæg overlever de høje temperaturer. Derved bliver der mindre risiko for selvopvarmning og dannelse af svampetoksiner på lageret.

Der er mindre behov for beluftning af lageret end efter tørring ved lav temperatur. Det må dog tilrådes at nedtørre ca. 1 pct. Iavere end normalt, fordi vandaktiviteten (den relative fugtighed omkring kernerne) er lidt højere i byg tørret ved høj temperatur.

Kilde:

Meddelelse nr. 3, 1981. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433

Tromletørring af korn