Foderet skal være fri for salmonella. Det er et krav, der nu høres fra flere sider. Der er endnu ikke alle steder forståelse for kravet, og det kan være på sin plads her at rekapitulere, hvorfor foderet skal være salmonellafrit.

Foderet skal være fri for salmonella. Det er et krav, der nu høres fra flere sider. Der er endnu ikke alle steder forståelse for kravet, og det kan være på sin plads her at rekapitulere, hvorfor foderet skal være salmonellafrit.

Aftagerkrav

Et meget simpelt svar på spørgsmålet er, at foderet skal være salmonellafrit, fordi aftagerne kræver det. Husdyrproducenterne ønsker at gennemføre et opdræt fri for salmonella, og dertil er salmonellafrit foder en nødvendighed. Grunden til, at landbruget vil producere salmonellafrit, er naturligvis, at det er et stigende krav fra deres aftagere: danske forbrugere, detailhandelens indkøbere og myndighederne i eksportlandene. Det er derfor formålsløst at sætte spørgsmålstegn ved betydningen af salmonellaforekomst i foderet for levnedsmidlernes belastning. Når landbruget mener, at salmonella i foderet har betydning, og de kan købe salmonellafrit foder, vil de naturligvis gøre det, uanset tvivl om sammenhængen.

Salmonella i fjerkræfoder

Fjerkræbranchen har gjort store anstrengelser for at blive fri for salmonella i de færdigslagtede kyllinger. Man har valgt også at gribe fat i problemets årsag, nemlig at kyllingerne er smittede i opdrættet. I det første år efter handlingsplanens ikrafttræden har hovedkilden til smittede kyllinger været rugeriet (eller opdrætsbesætningerne), og man kan med en vis ret sige, at salmonellafrit foder ikke har nogen betydning, når alle kyllinger er inficerede ved levering fra rugeriet.

Men vi må regne med, at i løbet af relativ kort tid vil rugerierne være i stand til at levere salmonellafri kyllinger, og under de betingelser vil foderet være hovedkilden til salmonellainfektioner. Vi ved, at indførsel af salmonellasikker foderproduktion er en langvarig proces, og vi skal nok være glade for den indkøringsperiode, vi har haft, mens problemets årsag væsentligst lå andre steder. Man forstår godt, hvis fjerkræfolkene er lidt overfølsomme over for salmonella, efter det udrensningsarbejde de har haft.

Betydningen af foderbåren salmonella

Alle dyrearter, mennesket inklusive, har deres egen salmonella, som giver anledning til alvorlig sygdom. Derudover findes musetyfus-bakterier (S. typhimurium) og en lang række såkaldt eksotiske typer, som kan angribe alle dyrearter, men normalt med et forholdsvis mildt sygdomsforløb. Disse typer smitter sjældent mellem dyr, men skal som hovedregel tilføres gennem føden.

Salmonellose er en tarminfektion med feber og diarre, der eventuelt er blodig. Ikke sjældent spreder infektionen sig, og der ses langvarige symptomer fra leddene. Dødeligt forløbende infektioner kendes.

Ved tilførsel af et lille antal salmonella af en mindre virulent (sygdomsfremkaldende evne) stamme ses ofte ingen eller kun svage symptomer. I en periode på op til flere måneder vil dyret udskille salmonella i afføringen, selv om det virker raskt. Nogle typer viser sig at være meget vedvarende i bestemte dyrearter, således at man får vedvarende infektion i besætningen. Salmonella berta har vist sig at være sådan en persistent type hos fjerkræ.

Hos kvæg får salmonelloser ofte et ret alvorligt forløb. Det skyldes sandsynligvis, at de få tilførte bakterier opformeres i koens formaver og derefter giver infektion. Blodig diarre, feber, kastninger og fald i mælkeydelse er almindelige symptomer.

Hos svin er der ikke set mange salmonelloser. I de senere år synes det dog, som om antallet af udbrud er stigende, med diarre, feber, aborter og måske manglende drægtighed.

Levnedsmiddelhygiejnisk krav

Selv om frekvensen af salmonelloser i nogle husdyrproduktioner er stigende, er det levnedsmiddelhygiejniske aspekt den altoverskyggende årsag til kravet om salmonellafrihed. Garanteret salmonellafri levnedsmidler kan kun produceres fra salmonellafri husdyr. Derfor er der også fra myndighedernes side stigende opmærksomhed med hensyn til forekomst af sygdomsbakterier i husdyrbruget. Dansk landbrug har i en årrække haft en konkurrencemæssig fordel ved høj kvalitet af produkterne og gennem vor veterinære status.

Dette er ikke længere nok, andre lande haler ind på os, og fravær af forskellige levnedsmiddelbårne sygdomsbakterier vil blive et væsentligt kvalitetskriterium. Salmonellafrie levnedsmidler vil være en fantastisk god konkurrenceparameter på eksportmarkederne.

Regler for salmonellasikker produktion

Regelsættet for produktion af salmonellafrit fjerkræfoder er velkendt. Det første udkast fra sommeren 1989 kunne ikke godkendes af foderbranchen, men har dog til en vis grad fungeret i praksis. Den nye udgave fra efteråret 1990 forventes at kunne accepteres af foderstofbranchen, men dog således, at hver enkelt fjerkræfoderproducerende virksomhed skal melde sig til ordningen. Det vil vedvarende være et krav fra fjerkræslagterierne, at de kun modtager fugle opdrættet med foder fra virksomheder, der opfylder kravene.

Fiskefoder er ikke indeholdt i foderstofloven og har derfor ikke være reguleret så detaljeret som andre typer foder. På et område er dette nu i front, idet der i september dette år kom en bekendtgørelse om produktion af salmonellafrit foder. Denne beskriver grundigt de forholdsregler, der skal tages i foderproduktionen og hjemler mulighed for at skride ind, hvis der konstateres salmonella. Inden for svine- og kvægsektoren er der ikke iværksat konkrete tiltag, men man følger nøje udviklingen for ikke at ende i en situation som fjerkræbranchen.

I EF-regi kom i 1989: "Forslag til Rådets forordning (EØF) om veterinærbestemmelser for bortskaffelse, forarbejdning og afsætning af affaldsstoffer fra dyr og for forhindring af forekomst af patogener i foder" (forelagt af kommissionen den 30. oktober 1989), der som nævnt også omhandler produktion af patogenfrit foder. Bestemmelserne heri er ikke særlig specifikke, men der åbnes mulighed for at udstikke detaljerede regler for foderproduktion.

Baggrund

Bioteknisk Instituts rolle

Siden begyndelsen af firserne har Instituttet været involveret i arbejde med eliminering af salmonella i foderindustrien. Det har givet et godt grundlag for at rådgive industrien i de konkrete problemer. Der er udviklet analysemetoder, der i modsætning til de normale 5 dage for traditionelle metoder kun behøver et døgn for at give svaret: salmonella eller ej.

Handlingsplanen for fjerkræ kræver, at et eksternt laboratorium udfører en hygiejnekontrol. En del foderstofvirksomheder har ønsket assistance fra Bioteknisk Institut hertil. Ordningen har en følgegruppe tilknyttet, som blandt andet foretager godkendelse af de eksterne laboratorier. Bioteknisk Institut forventer denne godkendelse, når følgegruppen holder sit første møde desangående.

Rengøring og desinfektion er procedurer, som er nye i foderindustrien, og der findes ikke megen erfaring om effektiviteten. Specielt med hensyn til effektiviteten af desinfektionsmidler under de vanskelige forhold, som produktionsudstyret i en foderfabrik byder, savner vi kontrollerede afprøvninger. Vi har derfor taget initiativ til en sammenlignende afprøvning mellem formalin, glutaraldehyd og de midler, som kunne tænkes anvendt til formålet i industrien. Resultaterne heraf anvendes i rådgivningen.

Endelig har vi planer om et udviklings- og udredningsprojekt, som over en fireårig periode vil belyse alle relevante forhold ved salmonellafri foderproduktion. Projektet skal gennemføres i samarbejde med Statens Veterinære Serumlaboratorium, København, og Maskinfabrikken Jesma-Matador A/S, Vejle.

Der er søgt om offentlig medfinansiering af projektet, og vi ser frem til en velvillig behandling hos de bevilgende myndigheder.

Kilde:

Rapport nr. 90-2-2, 1990. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433

Salmonellasikker foderproduktion