den samlede oversigt over problematikken er meget mangelfuld, og der eksisterer mange erkendte, men endnu uløste problemer angående mykotoksiner; dertil kommer så formodentlig flere endnu ikke erkendte problemer.

Mykotoksiner udgør et af de mest spændende og komplicerede problemer vedrørende levnedsmiddel- og foderkvalitet. Siden man i 1960'erne i England opdagede, at aflatoksin var årsag til sygdommen Turkey x-disease, har der verden over været forsket intensivt i svampe og svampetoksiner. Alligevel må det fastslås, at den samlede oversigt over problematikken er meget mangelfuld, og der eksisterer mange erkendte, men endnu uløste problemer angående mykotoksiner; dertil kommer så formodentlig flere endnu ikke erkendte problemer.

Mykologisk baggrund

Svampevækst Mykotoksiner dannes som metabolitter under svampevækst. Det er karakteristisk, at den samme svamp ofte kan danne flere forskellige mykotoksiner afhængig af vækstbetingelserne. Endvidere er en høj forekomst af svampe i sig selv ikke nogen sikker indikator for forekomst af mykotoksin, da potentielt mykotoksindannende svampe under visse vækstbetingelser ikke danner toksiner. Desuden vil forskellige stammer af samme art ofte producere forskellige mykotoksiner, ligesom den toksinproducerende kapacitet er forskellig. Derfor er forekomsten af denne eller hin svamp ikke noget sikkert indicium for en given mykotoksintilstedeværelse.

Det er især svampe tilhørende tre forskellige slægter, der påkalder sig interesse. Blandt arter af slægterne Aspergillus, Penicillium og Fusarium produceres ca. 60 pct. af de kendte mykotoksiner (Brooks og White, 1966).

Taksonomi af svampe er et speciale for sig og skal ikke berøres nærmere. Det er karakteristisk for svampevækst, at den oftest foregår ved betingelser, der ikke levner muligheder for bakterievækst. I medier, hvor bakterievækst er mulig, vil svampene som regel blive overvokset af bakterier, fordi svampene har længere nølefase og vokser langsommere.

Muligheden for mikrobiologisk vækst bestemmes først og fremmest af den tilgængelige mængde vand, udtrykt ved vandaktiviteten aw (vandaktivitet = ligevægtsfugtighed/ 100). For bakterievækst gælder, at denne - med enkelte undtagelser (Jacobsen, 1978) - ikke foregår ved vandaktiviteter under 0,90. Derimod foregår skimmelvækst og toksinproduktion helt ned til aw svarende til 0,80.

Den tilgængelige mængde vand kan nedsættes på forskellig måde, f.eks. ved tilsætning af salt og sukker. Foruden mediets vandaktivitet spiller andre faktorer, såsom tilstedeværelse af næringssubstrat og især temperaturen, en rolle.

Temperaturforhold

Forskellige svampe har vidt forskellige temperaturoptima, dels for vækst og dels for toksinproduktion. F.eks. produceres aflatoksin i omradet fra 12 °C til 42 °C med optimum mellem 27 °C og 30 °C (Davies og Diener, 1970) Den laveste fugtighed, som aflatoksin kan produceres ved, er ved vandaktivitet 0, 85. For P. viridicatums produktion af ochratoksin A gælder, at den optimale produktion foregår ved 24 °C og aw = 0,95 (Northolt et al., 1979). Den laveste temperatur for ochratoksinproduktion er 4 °C med tilhørende aw = 0, 99. Under denne temperaturgrænse kan der foregå svampevækst, dog uden toksinproduktion.

Det ses således, at svampevækst og toksinproduktion er meget komplekse faktorer at arbejde med. Til vurdering af fodermidlers potentielle risiko for at være kontaminerede med mykotoksiner må man kende deres baggrund. Det vil sige, man må kende vækstbetingelser (klimaforhold, insektangreb, geografisk oprindelse etc.), høstbetingelser (modenhed, fugtighed, høstprocedure, transportbelastning) samt lagringsbetingelser (fugtighed, mulighed for tørring (varm/kold luft)). Alle forhold, der bevirker fysisk beskadigelse af afgrøderne, vil bevirke nedsat resistens mod svampeangreb. Forekomst af grønne kerner (lejesæd, lavninger ) vil under lagringsbetingelser kunne give anledning til dannelse af fugtige områder, hot spots, med mulighed for svampevækst.

Mark-/ lagersvampe

Traditionelt er svampe karakteriseret som marksvampe eller lageravampe. Ved marksvampe forstås svampe, hvis toksinproduktion foregår, allerede mens afgrøderne befinder sig på marken samt i den første del af lagringen. Ved lagersvampe forstås svampe, hvis toksinproduktion foregår under uheldige lagringsbetingelser. De findes på afgrøderne inden høst som forureningsflora, men uden vækst eller toksin produktion. Denne distinktion er imidlertid ikke helt god. Aspergillus regnes som en lager svamp. Denne opfattelse er stadig gældende, men nyere undersøgelser viser, at aflatoksinholdigt majs ofte allerede er kontamineret på marken (Shotwell et al., 1973), som regel i tilslutning til beskadigelse af kornet ved insektangreb eller lignende.

For fusarietoksiner har den gældende opfattelse været, at disse hovedsagelig blev dannet på marken og under den første lagring. Også denne opfattelse synes at være for unuanceret idet der udmærket kan ske produktion af fusa rietoksin under den senere lagring (Mirocha, 1980).

I det efterfølgende gives en kort omtale af aflatoksin og ochratoksin samt de dertil knyttede problemer. Hovedvægten er imidlertid lagt på omtalen af en gruppe hidtil ret upåagtede fusarietoksiner, trichothecenerne, deres dannelse, skadevirkning samt de analytiske muligheder for at fastslå deres tilstedeværelse.

Reference
-	Bamburg, J. R., 1972: The biological activities and detection of naturally occuring 12,13-epoxy- delta thrichothecenes. Clinical Toxicol. 5: 495-515.
-	Brooks, P. J. ond White, E.P., 1966: Fungus toxins affecting mammals. Ann. Rev. Phytopath 4: 171-194.
-	Campbell, T. C. and Stoloff, L., 1974: Implication of mycotoxins for human health. J. of Agr. and Food Chem. 22: 1006-1015.
-	Chi, M.S. et al., 1978: Acute toxicity of 12,13 epoxytrichothecenes in one-day-old boiler chicks. Appl. ånd Environmental microbiology 35: 636-640.
-	Chi, M. S. et o/., 1978: Excretion and tissue distribution of radioactivity from tritium-labeled T - 2 toxin in chicks . Toxicol. and Pharmacol. 45: 391- 402.
-	Chung, C.W. et al., 1974: Rabbit skin test for estimation of T-2 toxin and other skin irritating toxins in contaminated corn. J. AOAC 57: 1121-1127.
-	Creppy, E. et al., 1979: Action de preventive de la phenylalanine sur l'intoxication aigue par l'ochratoxine-A. Couptes Rend. Had. Acad. Sci. Par. 289: 915-918.
-	Dickens, J. W., 1977: Aflatoxine occurence and control during growth, harvest and storage of peanuts. In Mycotoxins in Human and Animal Health: 99-105.
-	Diener, U. L. and Davis, N. D., 1969: Production of aflatoxin on peanuts under controlled environments. J. Stored Prod. Res. 5: 251-258.
-	Eppley, R.M., 1974: Mycotoxins, sensitivity of brine shrimp (Artemia saline ) to trichothecenes. J. of the AOAC 57: 618-620.
-	Harwig, J. and Scott, P.M., 1977: Brine shrimp (Artemia saline 1.) larvae as a screening system for fungal toxins. Appl. Microbiol. 21: 1011-1016.
-	Hoerr, F. J., Cariton, W. W. and Yagen, B., 1987: Mycotoxicosis caused by a single dose of T-2 toxin or Diacetoxy-scirpenol in boiler chickens. Vet. Pathol. 18: 652-664.
-	Hsieh, D. P. H. et al., 1976: Biosynthesis of aflatoxin. J. Agric. Food Chem. 24: 1170-1174.
-	Hsu, J C. et al., 1972: Identification of T-2 toxin in moldy corn associated with a lethal toxicosis in dairy cattle. Appl. Microbiol. 24: 684-690.
-	Jacobsen, M., 1978: Vandaktivitetsbegrebet og dets mulige anvendelse i levnedsmiddelmikrobiologien. Dansk Vet. Tidsskr. 61: 893-900.
-	Joffe, A. Z., 1963: Toxicity of overwintered cereals . Plant Soil 18: 31-41.
-	Joffe, A. Z., 1965: Toxin production by cereal fungi causing toxic alimentary aleuki in man. In Mycotoxins in Foodstuffs: 77-85.
-	Joffe, A. Z., 1974: Toxicity of Fusarium poae and F. sporotrichioides and its relation to alimentary toxic aleukia. In Mycotoxins 229-262.
-	Joffe, A. Z., 1978: Fusarium poae and F. sporotrichioides as principal causal agents of alimentary toxic aleukia. In An Encyclopedic Handbook of Mycotoxic Fungi, Mycotoxins and Mycotoxicoses, vol 3: 21-86.

Kilde:

Meddelelse nr. 1, 1982. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433

Mykotoksiner - dannelse og biologisk effekt med hovedvægten på trichothecener