Ved brug af den beskrevne procedure er det muligt at påvise råddent minkfoder og oxideret (harsk) svinefoder.

Forsøgsresultaterne må vurderes med et vist forbehold, idet reproducerbarheden både med hensyn til toparealer og retentionstider var relativt dårlig. Identifikation af tilsvarende toppe i prøverne blev udført ved hjælp af de relative retentionstider samt afstanden (i sekunder) mellem toppene.

Ustabiliteten af retentions tiderne skyldes del vis, at apparatets temperaturprogram var ude af funktion, så temperaturændringer måtte udføres manuelt. Desuden kan prøvens sammensætning have indflydelse på retentionstiderne ved at forandre kolonnens karakter. Dette var særdeles mærkbart, hvis der var vanddampe til stede i headspace-prøven.

For at analysen kan bringes i praktisk anvendelse, må reproducerbarheden forbedres. Årsager til den dårlige og varierende standardafvigelse kan stamme fra flere led i metodikken, og yderligere undersøgelser er påkrævede.

Konditionering af prøven, adsorption på det aktive kul og afdampning ved injektion kan optimeres yderligere. De anvendte gummisepta afgiver flygtige stoffer, som vanskeliggør analysen, og de adsorberer muligvis også nogle stoffer. Der har vist sig problemer med at holde en konstant flow-hastighed af kvælstof under headspace-opsamlingen, idet en delvis blokering af kanylen forekommer ved kondensering af vanddampe i det aktive kul på grund af en lavere temperatur end headspace-prøvens. Det kan ske, at væske, kondenseret uden for kanylen, trænger ind i det aktive kul og ikke alene blokeres kanylen yderligere, men også ødelægger analysen. Ideelt bør kanylens temperatur være lig med eller over headspacetemperaturen. Men det har vist sig, at ved en højere temperatur adsorberer det aktive kul ikke stofferne kvantitativt. Yderligere tab af reproducerbarhed kan være forårsaget af forskellig afdampningshastighed for stofferne ved injektion af prøven i gaskromatografen. Afdampningen er ikke kvantitativ. Ca. 5-10 pct. af stofferne forblev i kanylen efter injektionen, og efter rensning af kanylen med varme og vakuum har der til tider vist sig rester af stoffer i kanylen.

Det aktive kuls adsorberingsegenskaber bør undersøges nærmere med henblik på en forbedring og eventuel standardisering. Ved brug af den beskrevne procedure er kanylens dimensioner begrænsende for mængden af aktivt kul til adsorption af headspace. Typen af aktivt kul og dets overfladeareal kan varieres. For at opnå kvantitativ adsorbering af stofferne vil det muligvis være nødvendigt at opsamle mindre headspace og udføre den gaskromatografiske analyse ved en højere følsomhed.

Analyseproceduren er således ikke færdigudviklet. Den nuværende metodik menes velegnet til rutinemæssig anvendelse, idet der kun kræves et enkelt og robust udstyr til opsamling og injektion af headspace-prøver, og en automatisering må anses for at være teknisk mulig.

Forsøgsresultaterne viser, at ved brug af den beskrevne procedure er det muligt at påvise råddent minkfoder og oxideret (harsk) svinefoder. Det væsentligste oxidationsslutprodukt fra svinefoderet var et stof med samme retentionstid som hexanal. Dette er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, f.eks. fandt Fritsch og Gale (1976) en sammenhæng mellem fedtharskning (smag) i gryn og indhold af hexanal. Warner et al. (1977) fandt en god korrelation mellem smag af vegetabilsk olie og indhold af hexanal og pentanal.

Metoden har allerede vist så lovende resultater, trods indkøringsproblemerne, at en færdigudvikling må anbefales. Det videre arbejde vil først og fremmest tage sigte på at forbedre metodikken for at opnå den nødvendige reproducerbarhed. Derefter undersøges det nærmere, hvilke flygtige stoffer der er karakteristiske for fordærvet foder ved analyse af henholdsvis frisk foder og foder, fordærvet under kontrollerede betingelser. Efter eventuel identificering af relevante stoffer og optimering af proceduren påbegyndes systematiske analyser af foderstofprøver med kendte produktionsdata - dvs. effekt over for dyrene - til endelig vurdering af analysen. Hertil bruges foderstofprøver, indsendt til Instituttet fra foderstofindustri og husdyrproducenter, som led i Instituttets omfattende analysearbejde. Også prøver fra fodringsforsøg vil blive brugt.

Baggrund

Bioteknisk Institut søger at udvikle en hurtig analysemetode til objektiv vurdering af foderstoffers sundhedsmæssige værdi; baseret på måling af flygtige stoffer afgivet fra fader ved brug af den gaskromatografiske headspace-teknik.

Projektet startede i april 1977 med økonomisk støtte fra Teknologirådet, Dansk Pelsdyravlerforening, Superfos Blåkilde A/S og F.L. Schmidts Jubilæumsfond.

Projektets baggrund

Foderstoffers produktionsværdi indgår som en stadig mere afgørende økonomisk faktor i omkostningerne ved husdyrproduktion. Kravet til en vurdering af foderkvalitet er dermed voksende. De gængse deklarationer har vist sig utilstrækkelige, idet et foderstof, der overholder alle lovmæssige deklarationer, alligevel kan være af dårlig kvalitet og dermed årsag til produktionstab.

Foderstoffer kan forringes gennem mikrobiel, enzymatisk og kemisk aktivitet, og man får muggent, råddent eller harskt foder, som kan medføre produktion af mere eller mindre toksiske stoffer. En objektiv vurdering af en sådan forringelse er vanskelig. Dog er det karakteristisk for disse processer, at der opstår flygtige, organiske forbindelser, hvoraf nogle har en stærk og ubehagelig lugt. Organoleptisk undersøgelse - udseende og aroma - har hidtil været anvendt ti] bedømmelse af sundhedsmæssig kvalitet af foder. Udført af erfarne fagfolk har metoden vist sig at være ret sikker, men som en subjektiv vurdering er den uegnet som handelskriterium. Foderstofindustrien mangler en hurtig analysemetode til objektiv kvalitetsvurdering af foderstoffer.

Den gaskromatografiske analysemetode, hvorved blandinger af gasarter adskilles og males, er teknisk udviklet så langt, at meget små mængder af stoffer kan spores. En tilsvarende udvikling vedrørende opsamlings- og koncentreringsmetoder for små mængder af flygtige stoffer er sket. Ved brug af disse headspacemetoder kan flygtige stoffer fra våde og tørre prøver opsamles.

Det skulle derfor være teknisk muligt at udvikle en kvantitativ kemisk analysemetode baseret på samme princip som den organoleptiske vurdering af et foder. Ved udvikling af en sådan metode må der foretages undersøgelse af sammenhæng mellem specifikke, flygtige stoffer (lugtstoffer m.m.) og den sundhedsmæssige kvalitet af foder. Det må anses for sandsynligt, at en hurtig analysemetode til opsamling og måling af flygtige stoffer i meget små mængder vil kunne finde en bred industriel anvendelse.

Reference
-	Fritsch, C.W. and Gate, J.A., 1976: Hexanal as a measure and rancidity in low fat foods. Journal of the American Oil Chemists' Society 54: 225228.
-	Warner, K. et al., 1977 Flavor score korrelation with pentanal and hexanal contents of vegetable oil. Journal of the American Oil Chemists' Society 55: 252-256.

Kilde:

Meddelelse nr. 3 og 4, 1978. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433

Lugt og foderkvalitet. Ny, hurtig og objektiv metode til kvalitetsbestemmelse