Ved tørring af korn på et gennemløbstørreri bliver kornet opvarmet og tørret med varm luft i den øverste del af tørreriet. Den nederste del bruges normalt til køling af kornet.

Ved tørring af korn på et gennemløbstørreri bliver kornet opvarmet og tørret med varm luft i den øverste del af tørreriet. Den nederste del bruges normalt til køling af kornet. Kølingen er nødvendig, men behøver ikke at ske i tørreriet, hvor den i øvrigt sjælden er så effektiv, at efterkøling på lageret kan undværes.

I overgangen mellem tørre- og kølezone er kornets temperatur ofte ca. 40 °C. Ved køling til 20 °C fjernes 9 Mcal pr. ton korn i kølezonen. Teoretisk kan denne varmemængde fordampe 15 kg vand, hvilket svarer til en nedtørring på mere end 1 pct. I praksis fjernes mindre end halvdelen af denne vandmængde i kølezonen. På grund af den høje lufthastighed og korte køletid når vandet ikke at fordampe, og varmen i kornet fjernes fortrinsvis ved en ren varmeoverføring til køleluften i form af spildvarme.

Hvis man undlader at køle kornet i tørreriet og flytter hele kølingen til lageret, opnår man to klare fordele. For det første kan hele tørreriet bruges til tørring med varm luft, hvorved tørrekapaciteten med små investeringer kan forøges med ca. 20 pct. For det andet kan eh meget større del af kornets varme udnyttes til tørring. Kornet kan altså udmades fra tørreriet med ca. 0,5 pct. vand mere end tidligere, uden at vandprocenten på lageret bliver højere. Det svarer til en kapacitetsforøgelse på ca. 10 pct., når der f.eks. tørres fra 20 til 15 pct. vand. Således vil det ikke være urimeligt at vurdere, at ændringen i alt kan medføre en kapacitetsforøgelse på ca. 30 pct. samt en energibesparelse på ca. 10 pct.

Kapacitetsforøgelsen forudsætter, at kølezonen ombygges til en effektiv tørrezone. Varmekilden skal kunne levere 30 pct. mere varme end tidligere, og gennem indsugningsmanifolden skal der kunne transporteres en tilsvarende større luftmængde. Tørreluften skal være blandet effektivt før indsugningsmanifolden for at få tilstrækkelig varm luft ned til den tidligere kølezone, og systemet skal være tæt.

Energibesparelsen forudsætter, at kornet ikke afkøles ved kraftig ventilation under transport til lageret. Indsugning af køleluft gennem tørreriets bundsektion må reduceres til et minimum. Det er desuden af afgørende betydning, at køleluften ikke alene opvarmes af kornet, men at den også får tilstrækkelig opholdstid til at optage så meget vand som muligt. Beluftningen af det varme korn på lageret må derfor ikke være for kraftig. Den bør reguleres således, at kølezonen under indlagring af kornet er mindst 1 meter under overfladen. Som en hjælp til styring af ventilationen kan det oplyses, at på et beluftet lager, som er dimensioneret til 20 m luft pr. ton og time, tager det ca. 1 døgn for kølezonen at bevæge sig gennem lageret i fuld højde.

Ved håndtering, lagring og køling af varmt korn er der risiko for kondensproblemer. Kondens i transportorganer kan forebygges ved at isolere kolde metaloverflader. På lageret kan kondens forekomme på gulv, ydervægge og tagkonstruktion. Kondens på gulvet forebygges bedst ved at dække gulvet med 0,51 meter tørt, afkølet korn. De værste kuldebroer i væggene, stålkonstruktioner og lignende, kan isoleres. Kondens på tagkonstruktionen forebygges bedst og billigst med supplerende ventilation over kornet.

Kølingen på lageret skal altid foretages ved at blæse luft op gennem kornet. Sugeanlæg, hvor luften suges fra overfladen ned gennem kornet, er absolut uanvendelige til køling af korn på planlager. Hvis luft suges fra det varme korn ned gennem et koldere kornlag, opnår man kun at flytte vandet fra det varme til det koldere korn).

Kilde:

Meddelelse nr. 3 og 4, 1984. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433

Køling af korn fra gennemløbstørreri på planlager