Friskkornsforgiftning har gennem mange år været en almindelig kendt, men ikke særlig godt forstået sygdom hos grise. For at undgå sygdommen er det almindeligt, at korn fra årets høst først anvendes i foderet efter en vis lagerperiode.

Friskkornsforgiftning har gennem mange år været en almindelig kendt, men ikke særlig godt forstået sygdom hos grise. Ved sygdommen ses i reglen uspecifikke symptomer som diarre og dårlig ædelyst. For at undgå sygdommen er det almindeligt, at korn fra årets høst først anvendes i foderet efter en vis lagerperiode. Så vidt vides er sygdommens egentlige årsag ikke hidtil erkendt. I 1981 beskrev først dyrlæge Erik Møller og senere dyrlæge K.B. Pedersen m.fl. tilstande med "højfebrile grise". Det fremherskende symptom var besætningsvis optræden af feber hos både søer og slagtesvin i august-oktober, men af flere grunde pegede sygdomsforløbet ikke på en foderforgiftning.

Baggrund

I 1982 beskrev dyrlæge N. C. Nielsen et sygdomsforløb: "diætetisk hyperthermi" hos svin. Altså en febertilstand, fremkaldt af foderet. Efter indtagelse af et bestemt parti nyhøstet korn fik søerne i en SPF-besætning i løbet af 2-3 dage feber mellem 39,8 og 40,8 °C. Samtidig blev de sløve og apatiske og havde ingen ædelyst. I alt blev 38 af 100 søer angrebet af sygdommen. Foderet blev mistænkt for at forvolde sygdommen og blev udskiftet med et andet parti. I løbet af 3-4 dage viste søerne bedring og alle restituerede efterhånden, men 6 af de drægtige søer aborterede.

Det mistænkte parti foder blev sendt til Landbohøjskolen og anvendt i fodringsforsøg. Foderet blev delt og anvendt til to forsøg: et, der blev iværksat med det samme, og et, der blev påbegyndt efter ca. 1 måneds lagring af foderet. Ved det første forsøg blev tre slagtesvin tildelt foderet og viste efter 7 dage de samme symptomer som søerne: feber med 40,3-40,9 °C, sløve og apatiske og manglende ædelyst. På dag 11 faldt temperaturen, og svinene fik nogen ædelyst. Efter ombytning med noget andet foder blev ædelysten hurtigt normal, og dyrene restituerede. Et parallelhold, der gik sammen med de påvirkede svin, men fik et andet foder, forblev normale. Det vil sige, at sygdomsforløbet ikke pegede i retning af infektionssygdom. Undersøgte blodprøver fra de syge svin var normale.

Foderforsøg nr. 2 blev påbegyndt efter 32 dages lagring af foderet. Alle 6 svin fra det første forsøg blev fodret med det mistænkte foder, men ingen blev påvirkede.

Konklusionen på disse observationer var:

Det pågældende foder fremkaldte feberen hos svinene.
Symptomerne kan fremkaldes ekaperimentelt.
Årsagen er sandsynligvis et toksin, der forsvinder under lagring.

Peroxider i nyhøstetkorn

På Bioteknisk Institut har vi gennem en årrække observeret, at der af og til i nyhøstet korn kan konstateres meget høje peroxidtal.

Peroxidtallet angives som milliækvivalenter pr. kg fedt (meq/kg fedt) og anvendes sammen med andre analyser til at karakterisere en eventuel harskning af fedtet i foderet. Høje peroxidtal skyldes derfor oftest uhensigtsmæssig lagring af foder med harskning til følge. I vellagret, sundt korn ses peroxidtal på mellem 5 og 10 milliækvivalenter pr. kg fedt.

I nyhøstet korn kan lagerskader ikke være forklaringen på høje peroxidtal. Disse må derfor skyldes naturligt forekommende forbindelser, der analytisk reagerer som "harsknings-peroxider". I nyhøstet korn kan der ses peroxidtal på over 100 meq/kg fedt, men ftest ligger værdierne mellem 40 og 70 meq/ kg fedt.

Der er ikke udført systematiske undersøgelser til belysning af årsagen til disse forhold. Den eksisterende viden er derfor baseret på sporadiske analyser. Det er imidlertid kendt, at høje peroxidtal i korn lige efter høst efterhånden reduceres under lagring og oftest er normale efter 3-4 ugers lagring.

Aktuelt besætningsudbrud

Ejeren af en rød SPF-besætning (80 søer, 6 orner, ca. 600 andre svin) tilkaldte dyrlæge den 22. september 1985 på grund af udbrud af diarre og nedsat ædelyst blandt svinene i fedesvinestalden. I denne afdeling var der såvel fedesvin som avlsgylte. Ved undersøgelsen fandtes forhøjet temperatur og ædevægring i alle hold (40-42 °C) med undtagelse af enkelte løbegylte og leveringsfærdige slagtesvin. I flere hold sås diarre, varierende i farve /konsistens fra grålig/vællingagtig til gullig/vandtyndt. Det var især blandt dyr under 50-60 kg, der sås diarre. Enkelte dyr havde påvirket almenbefindende; var blege, havde usikker, slingrende gang, og lagde sig hurtigt igen, når de blev jaget op. I et par stier sås opkast.

Desuden havde et par diegivende søer i farestalden forhøjet temperatur, 40-41 °C, og nedsat ædelyst, men ikke diarre. Denne tilstand havde stået på et par dage. Temperaturen på tilfældigt udvalgte søer i både fareog goldsostald var normal. Smågrisene i farestalden og fravænnede grise i klimastalden var normale. Der blev indsendt gødningsprøver til mikrobiologisk undersøgelse på Statens veterinære Serumlaboratorium. Ved undersøgelsen fandtes ikke patogene bakterier.

Foderforhold

Byghøsten blev afsluttet den 10.-11.9.1985, og fra den 19.9.1985 blev alle dyrene fodret med det pågældende parti.

Efter kontakt mellem besætningsdyrlæge og Bioteknisk Institut blev det besluttet at standse fodringen med det pågældende parti og at undersøge kornets peroxidtal. Den 24. september 1985 påbegyndtes restriktiv fodring med et andet parti korn, og i løbet af 3-4 dage normaliseredes besætningen. Enkelte søer i goldsostalden fik feber i løbet af den 23. og 24. september.

Foder analyser

Fra det mistænkte parti byg blev der udtaget prøver til analyse. Der blev sendt en prøve til Bioteknisk Institut til analyse for peroxidtal den 23.9.1985, og efter en lagringsperiode blev der igen sendt en prøve den 9.10.1985.

Analyseresultaterne viste peroxidtal på henholdsvis 19,6 meq/kg fedt før lagring og 11,6 meq/kg fedt efter de 16 dages lagerperiode. Som nævnt ligger peroxidtallet normalt mellem 5-10 meq/kg fedt. Selv om det forste peroxidtal ikke er dramatisk forhøjet, er det klart, at der under lagringen sker en gradvis reduktion.

Besætningsejeren har oplyst, at besætningen efter den 2. foretagne analyse (ca. den 15. Oktober 1985) igen har fået korn af det pågældende parti og nu uden problemer.

Konklusion

Besætningsvis optrædende feber i augustoktober kan ses i forbindelse med opfodring af nyhøstet korn med højt.

Det må anbefales først at anvende kornet efter en vis lagerperiode, f.eks. 3-4 uger.

Hvis det er nødvendigt at anvende nyhøstet korn, må det anbefales at udføre analyse for peroxidtal forinden.

Ved udbrud af sygdommen må anbefales at erstatte kornet med andet parti foder. Da sygdommen kan forveksles med infektionssygdomme, bør der foretages en analyse for peroxidtal for at undgå fejlagtig brug af antibiotika.

Den egentlige årsag til sygdomsudbruddet, det feberfremkaldende toksin i kornet, er endnu ikke identificeret.

Kilde:

Meddelelse nr. 3 og 4, 1985. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433

Friskkornsforgiftning hos svin