"Rheologiske egenskaber" omfatter det, der i daglig tale indgår i begrebet konsistens, dvs. let- eller sejtflydende, klæbrig, elastisk eller uelastisk osv.

Der er i det foregående beskrevet in vitro og in vivo fordøjelighedsforsøg, udført på foderblandinger af normal svinefodersammensætning og med meget nær ens foderværdi, målt med foderstofanalysen. Foderblandingerne er fremstillet ud fra bygsorter, hvis indhold af ß-glukan er kendt, og de indførte forskelle mellem foderblandingerne har indbefattet:

Brug af bygsorter med forskel i ß-glukanindhold uden anden modifikation end formaling
Modifikation af ß-glukanindholdet ved istøbsætning og enzymtilsætning.
Forskellig formalingsgrad og dermed forskellig grad af disintegrering af cellevægsstrukturen i bygkernerne.

De fremstillede fodervarianter er brugt i rottefodringsforsøg med henblik på at få et biologisk referencemateriale for in vitro fordøjelighedsforsøg udført på de samme foderblandinger med pepsin og pankreatin fra dyreorganer. Måling af foderets vandbindingsevne og af udviklingen heri under foderets istøbsætning, som der fås et udtryk for ved måling af viskositeten af en vandig opslemning af foderet, er udført på Brabender Amylograf. Målingerne viste, at en af højt ß-glukanindhold forårsaget høj viskositet kan forsvinde ved nogle timers istøbsætning af foderet.

Med hensyn til ß-glukanindholdets betydning for foderets produduktionsværdi viste rotteforsøgene

en tendens hos dyrene for størst kapacitet for foderoptagelse og tilvækst for foderet med laveste indhold af intakt ß-glukan, et forhold, der kun kan udnyttes af dyrene, hvis de fodres efter ædelyst,
at istøbsætning, evt. suppleret med ß-glukanase-tilsætning, øger kapaciteten for foderoptagelse generelt, men mest for foder med det højeste ß-glukanindhold, og
at foderudnyttelsen er meget nær ens for alle foderblandinger i forsøget, uanset forskel i

ß-glukanindhold og uanset istøbsætning eller ikke. Med hensyn til formalingsgradens indflydelse viste rotteforsøgene:

at stiftmølleformaling havde en negativ effekt på foderoptagelsen, der formodes forårsaget af de fine partiklers evne til klisterdannelse i munden på rotterne en gene, der formentlig ikke ville have været aktuel, hvis rotterne havde fået de fintformalede foderpartier som vådfader, og
at forskellen mellem de øvrige formalingsgrader ikke forårsagede mærkbare forskelle i foderoptagelse og -udnyttelse, men at dette ikke er bevis for, at det samme ville være tilfældet hos dyr, der har tilbøjelighed til at sluge foderet, som f.eks. mink og grise.

Med hensyn til måling af foderets in vitro fordøjelighed med pepsin og pankreatin og sammenhæng af resultaterne med rotteforsøgsresultaterne konstateredes,

at det er muligt med enzymer fra dyreorganer at udføre en "in vitro" fordøjelse af foder i rå tilstand, der med hensyn til opløseliggørelse af stivelse og protein kommer tæt på den fordøjelsesgrad, der ognås i dyrenes mave-tyndtarmsafsnit.
at hydrolyseomfang og -hastighed forøges, des finere formaling foderet underkastes. Mangel på sammenhæng til resultaterne i rotteforsøget antages som nævnt at ligge i rotternes tygning af de grove partikler,
at det for tre af de groftformalede foderblandinger for istøbsætningen gælder, at des højere ß-glukanindholdet er i byggen, des lavere er hydrolysehastigheden af LHK-delen i foderet under "in vitro" fordøjelsen - og at istøbsætning øger hydrolysehastigheden heraf,
at stiftmølleformalet foders "in vitro fordøjelighed't med hensyn til hydrolyse af LHK-delen ikke viser nogen sammenhæng med foderets ,ß-glukanindhold, hverken før eller efter istøbsætning - og at den stærke, mekaniske påvirkning derfor må have elimineret den under punkt 3 nævnte, negative indflydelse af højt alfa-glukanindhold i foderet.

Baggrund

"Rheologiske egenskaber" omfatter det, der i daglig tale indgår i begrebet konsistens, dvs. let- eller sejtflydende, klæbrig, elastisk eller uelastisk osv.

For komponenter, der indgår i foderblandinger til husdyr, er disse egenskaber af væsentlig betydning, fordi de bl.a. har indvirkning på dyrenes ædelyst, på foderets transporterbarhed gennem fordøjelseskanalen og på effektiviteten af fordøjelsesprocessen.

Husdyrene skal af økonomiske grunde helst udnytte foderets optagelige næringsbestanddele

så fuldstændigt som muligt for at minimere udgiften til foder,
så hurtigt som muligt for at fä udnyttet investeringer og arbejdskraft bedst muligt,
så effektivt som muligt for at undgå sygdomme i fordøjelseskanalen.

Den altovervejende del af foderkomponenterne til husdyr er plantemateriale. Dette består af protein, fedt og stivelse, som dyrene i deres tarmkanal kan omsætte ved hjælp af egne fordøjelsesenzymer, og af forskelligt andet materiale, som dyrene kun kan udnytte ved hjælp af de mikroorganismer, de huser i deres tarm.

For enmavede dyrs optimale udnyttelse af fedt-, stivelses- og proteinandelen i foderet er disse bestanddeles lettilgængelighed for enzymatisk påvirkning af afgørende betydning. Ingen af de tre næringskomponenter kan optages gennem tarmkanalen uden enzymatisk spaltning, og det er vigtigt, at både nedbrydning og optagelse sker i størst muligt omfang, for foderet forlader tyndtarmsafsnittet. Grunden hertil er, at tabet af værdifulde næringsbestanddele ved snyltervirksomhed fra mikroorganismer, "der spiser med", normalt er af ringe betydning i dette tarmefsnit.

Forholdet bliver et ganske andet i de sidste dele af tarmkanalen - blind- og tyktarmsafsnittene. I sidstnævnte findes en stor bestand af mikroorganismer, der lever af, hvad der måtte komme dertil af udnytteligt materiale. De udnytter for det første den del af den letomsættelige næring (protein, fedt og stivelse), som dyrets fordøjelsesenzymer af forskellige grunde ikke har fået omsat. For det andet udnytter de den del af foderkomponenterne, som mikroorganismerne er specielt udstyret med enzymer til at kunne klare nedbrydningen af, dvs. de opblødelige dele af skal- og cellevægsmaterialet.

Ifølge Spiller og Cates ( 1978) er resultatet af bakteriernes omsætning af kulhydrater under anaerobe forhold, som de findes i tarmkanalen, nogenlunde således: ca. 30 pct. af C-atomerne findes i produceret bakteriemasse, ca. 50 pct. af C-atomerne findes i gæringsbiproduRter, fortrinsvis eddike-, propion- og smørsyre etc. og ca. 20 pct. af C-atomerne findes i CO2 og methan.

Den i blind- og tyktarm dannede bakteriemasse kan ikke udnyttes af værtsdyret, og energien heri går tabt sammen med energien i den dannede methan.

De dannede flygtige, fede syrer kan optages gennem tarmvæggen og give dyret et energitilskud. Størrelsen af dette tilskud afhænger af, i hvor høj grad cellevægsbestanddele er tilgængelige for mikroorganismerne, hvad der kan variere meget med plantens alder etc.

Proteinstoffer, der i uudnyttet tilstand (f.eks. fordi de findes i planteceller med intakte cellevægge) kommer ned i blind- og tyktarm, bliver også omsat, når mikroorganismernes enzymer har nedbrudt cellevæggene.

Ifølge Just (1987) får dyret dog ikke nogen nytte heraf. Mikroorganismerne synes at omsætte overskydende protein til ammoniak og lavere kvælstofforbindelser, inden der sker nogen optagelse gennem dyrets tarmvæg, og disse forbindelser kan dyret ikke udnytte. Denne antagelse støttes af forsøg, der viste, at kvælstoffet i protein og aminosyrer, infuseret i blindtarmen på grise, blev udskilt igen som urinstof gennem nyrerne.

Det fremgår af det foranstående, at omsætning i blind- og tyktarm af de komponenter, der kunne omsættes i mave og tyndtarm, giver en meget ringe foderudnyttelse. Omsætningen af de for enmavede dyr utilgængelige skal- og cellevægsbestanddele gennem bakterievirksomhed er derfor en forudsætning for, at dyret overhovedet kan få nogen nytte af dem ernæringsmæssigt. Energioptagelsen i form af kortkædede, fede syrer fra omsatte "træstofbestanddele", dvs. de hemicelluloser etc., der indgår i NFE i foderstofanalysen, medgår dog for en stor del til øgede energiudgifter i form af en større mængde fordøjelsessekreter, udskilt i fæces.

Just (1981) anfører, at produktion af fordøjelsessekreter varierer ligefremt med mængden af fodertørstof, og at skal- og cellevægsbestanddelene kræver samme mængdemæssige energiudgift som omsætningen af stivelse, protein og fedt.

De omtalte forhold skal tages i betragtning, når prisen for et foderemne i forhold til dets anvendelse skal vurderes, især når det er enmavede dyr, der skal bruge foderet. Stærkt "træstof "-holdige foderemner har drøvtyggerne betydeligt bedre forudsætninger for at udnytte. De har indrettet omsætningen via mikroorganismer i vommen. Ved på denne måde at låne mikroorganismernes fordøjelsesenzymer får de en betydelig mere effektiv fordøjelsesmekanisme end de enmavede dyr. De kan, når den mikrobielle omsætning sker på dette tidlige tidspunkt, nå at optage de dannede gæringsprodukter fuldstændigt og kan desuden i stort omfang fordøje og udnytte de producerede mikroorganismer.

Tilgængeligheden og optageligheden af de letomsættelige næringsbestanddele i foder af plantemateriale er påvirket af flere forhold. Skal- og cellevægsbestanddelene kan influere ved at spærre for fordøjelsesenzymernes adgang til celleindholdet, hvad der kan klares, hvis formaling og tygning er effektiv nok. Cellevægsbestanddelene øver desuden indflydelse ved deres evne til at optage vand og gøre tarmindholdet mere eller mindre tyktflydende.

Disse konsistensinfluerende egenskaber ved visse foderkomponenter, og de deraf følgende virkninger på fordøjelse og næringsoptagelse, vil blive yderligere diskuteret i det følgende.

Reference
-	Anderson, J. W. og Chen, W. -J. L., 1979: Plant fiber. Carbohydrate and lipid metabolism. The American Journal of Clinical Nutrition 32: 346-363.
-	Burnett, G. S., 1965: Studies of viscosity as the p robab le factor involve d in the improve ment of certain barleys for chickens by enzyme supplementation. Brit. Poultry Sci. 7: 55-75.
-	Christensen, K. D., 1980: Bestemmelse af letoploselige og lethydrolyserbare kulhydrater. Ugeskrift for Jordbrug 12: 341.
-	Dwyer, J. T., Goldin, B., Corbach, S. og Patterson, J., 1978: Drug therapy reviews: Dietary fiber and fiber supplements in the therapy of gastrointestinal disorders. American Journal of Hospital Pharmacy 35: 278-287.
-	Glem-Honsen, N., og Sørensen, Paul B., 1987: Bø kornet finformales? Dansk Pelsdyravl: 295-297.
-	Cohl, B., 1977: Influence of water-treatment of barley on the digestion process in rats. Z. Tierphysiol., Tierernährg. und Futtermittelkde. 39: 57-67.
-	Gohl, B., Alden, S., Elwinger, K. og Thomke, S., 1978: Influence of ß-glucanase on feeding value of barley for poultry and moisture content of excreta. Br. Poultry Sci. 19: 41-47.
-	Gohl, B. og 1., 1977: The effect of viscous substances on the transit time of barley digesta in rats. J. Sci. Fd. Agric. 28: 911-915.
-	Herstad, O. og McNob, J. M., 1975: The effect of heat treatment and enzyme supplementation on the nutritive value of barley for broiler chicks. Br. Poultry Sci. 16: 1-8.
-	Hesselman, K., Elwinger, K., Nielsson, M. og Thomke, S., 1982: The effect of ß-glukanase supplementation, stage of ripenes and storage treatment of barley in diets fed to broiler chickens. Department of Animal Husbandry. The Swedish University of Agricultural Sciences, Uppsala. 25 sider.
-	Jakobsen, P.E., Riis, P.M. og Gulliksen, K 1971: Lærebog i dyrefysiologi. DSR forlag. Den kgl Veterinær- og Landbohøjskole.
-	James, W.P. T. og Theander, O., 1981: The analysis of dietary fiber in foods. Dekker, New York. 276 sider.
-	Just, A., 1981: Foderkvalitetsproblemer for svin. Tidsskrift for Landøkonomi 2-3: 81-103.
-	Kay, R. M. og Strasberg, S. M., 1978: Origin, chemistry, physiological effects and clinical importance of dietary fiber. Clinical Investigative Medicine 1: 9-24.
-	Kolb, E. og Gürtler, H., 1971: Ernährungsphysiologie der landwirtschaftlichen Nutztiere. Gustav Fischer Verlag, Jena: 322.
-	Narziss, L. og Litzenburger, K., 1977: Uber das Verhalten von Gummistoffen und cytolytischen Enzymen während des Mälzens und Maischens. Bauwissenschaft 5: 138-145.
-	Rexen, B., 1978: Foderets rheologiske egenskaber. Medd. fra Korn- og Foderstofafd., Bioteknisk Institut, 3 og 4: 85-89.
-	Rexen, B. og Larsen, N. H., 1980: Virkning af bygfibre til rotter. Medd. fra Afd. for Foderstofteknologi, Bioteknisk Institut, 3 og 4: 67-77.
-	Spiller, G. A . og Gates, J. E., 1978: Defining dietary plant fibers in human nutrition. Department of Nutritional Science: 165-194.
-	Spiller, G. A ., Shipley, E. A . og Blake, J. A ., 1978: Recent progress in dietary fiber (plantix) in human nutrition. CRC Critical Reviews in Food Science and Nutrition: 31-90
-	Thomke, S., Rundgren, M. og Hesselman, K., 1980: The effect of feeding high-viscosity barley to pigs. 31. Jahrestagung der Europäischen Vereinigung für Tierzucht, 1. - 4. September 1980, München: 1-7.
-	Willingham, H. E., Leong, K. C. Jensen, L. S. og McGinnis, J., 1959: Influence of geographical area of production on response of different barley samples to enzyme supplements or water treatment. Dep. of Poultry Sci.: 103-108.

Kilde:

Beretning nr. 109, 1983. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433

Foderets rheologiske egenskaber