Vådfodringsanlæg til svinefodring er et levende, biologisk system, med en mikroflora normalt domineret af mælkesyrebakterier og gærsvampe. Deres aktivitet forbruger tilgængelig ilt, sænker pH og modvirker vækst af uønskede mikroorganismer.

Vådfodringsanlæg til svinefodring er et levende, biologisk system, med en mikroflora normalt domineret af mælkesyrebakterier og gærsvampe. Deres aktivitet forbruger tilgængelig ilt, sænker "pH" og modvirker vækst af uønskede mikroorganismer.

I projektet har ikke kunnet påvises positiv effekt af rutinemæssig rengøring og desinfektion af de lukkede dele i et vådfodringsanlæg. Derimod må fokuseres på kagedannelser i blandetank, tilførselsrør til blandetank og faldrør til stier. Belægninger, udsat for luftens ilt, er potentielt sæde for skimmelvækst og må holdes under kontrol:

Tilførselsrør til blandetank udformes således, at vandtilførsel hindres.
Belægninger i blandetank fjernes ved spuling eller rengøring.
Nedløbsrør til stier kan renses med højtryksrenser. Effekten heraf er ikke undersøgt.

Ved konstaterede foderhygiejniske problemer kan fodringssystemet rengøres og desinficeres efter den beskrevne metode. Anvendelse af myresyre er en alternativ mulighed.

Ved opstart og efter rengøring af anlæg kan en podning med mælkesyrebakterier være fordelagtig.

Ved udtagning af prøver til analyse er resultatet forholdsvis uafhængigt af udtagningested og procedure. Transport af prøver ska1 ske i kølet (4 °C) tilstand. Et velegnet analyseprogram består af følgende parametre: totalkim med floravurdering, koliforme, clostridier, fremmede kim (ikke-mælkesyrebakterier) og pH.

Indholdet af salmonellabakterier i foderet kan muligvis have betydning for forekomst af aborter hos søer. Den sandsynlige kilde til salmonella i foderet - sojaskrå - har i den undersøgte periode kun været inficeret i ringe grad (3,5 pct. af 50 g's prøver).

Baggrund

Vådfodringsanlæg udgør en stor procentdel af samtlige fodringsanlæg i svineholdet, især i større besætninger. En stor del af de utrivelighedstilfælde og sygdomsudbrud, der ses i besætninger med vådfodringsanlæg, tilskrives - mere eller mindre berettiget dårlig bakteriologisk kvalitet af vådfoderet. Vådfoderet udgør et overordentlig velegnet medium for vækst af mikroorganismer, og der findes mange eksempler på dramatiske kimtalsfund i vådfoder. Det kan derfor ikke udelukkes, at der lejlighedsvis foregår uheldige opformeringer i vådfodringsanlæggene. Af samme grund er der i mange besætninger indført rutinemæssige rensnings- og desinfektionsforanstaltninger for at forebygge sådanne opformeringer.

Der hersker imidlertid stor usikkerhed omkring, i hvilket omfang rengøring og desinfektion bør foretages, ligesom den korrekte udførelse af rengøringaproceduren er tvivlsom.

Målet for projektet var

at undersøge og karakterisere den mikrobiologiske sammensætning i en række typiske vådfodersystemer,
at belyse kimtalsudviklingen fra blanding til fodring og mellem fodringer,
at undersøge udvalgte rengørings- og desinfektionsmetoders effekt på den bakteriologiske kvalitet af foderet samt mulig effekt på grisenes sundhedstilstand,
at undersøge potentielt patogene bakteriers mulighed for at blive tilført, overleve og opformeres i vådfodersystemer,
at belyse muligheden for at styre vådfoderets mikrobiologiske kvalitet ved forskellige tilsætninger,
herudfra at fastlægge, hvilke kim det er relevant at inddrage i en undersøgelse af vådfoder.

Projektrapporteringen er opdelt således, at

fase 1 beskriver den mikrobiologiske kvalitet af vådfoder i en række forskellige vådfodersystemer afhængig af årstid, tidspunkt i forhold til blanding og udtagningested i systemet,
fase 2 beskriver undersøgelser i pilotanlæg, herunder overlevelse af tilsatte patogene bakterier og styring af den mikrobiologiske udvikling,
fase 3 beskriver rengøring og desinfektion og virkningen heraf i to besætninger.
fase 4 belyser hyppigheden af salmonellatilførsel til vadfoder, udført som en undersøgelse af salmonellakontamination i sojaskrå.

Konklusion - Hygiejne i vådfodringsanlæg

I et velfungerende vådfodringsanlæg er de mikrobiologiske omsætninger styret af naturligt forekommende syredannende bakterier, primært mælkesyrebakterier. Disse er normalt karakteriseret ved en ringe protein- og fedtnedbrydende evne og danner ikke toksiske produkter. Fodermidlerne har en alsidig bakterie- og svampeflora og indeholder kun et ringe antal mælkesyrebakterier (valle undtaget). Ved opstart af anlæg og efter rengøring/desinfaktion vil der gå nogle dage, inden mælkesyrefermenteringen er etableret. Der gives således mulighed for vækst af andre bakterietyper i foderet. Specielt ses et stort antal koliforme bakterier i dagene efter rengøring. Disse har forårsaget eller medvirket til udbredt diarré i en af de undersøgte besætninger. Anvendelse af valle synes ikke at have positiv indvirkning på etableringen af mælkesyrebakterier.

Rengøringseffekten er vanskelig at vurdere, idet der straks efter rengøring tilføres nye bakterier. Der ses dog en kraftig, umiddelbar reduktion af mikrofloraen i alle tilfælde' uanset om der er gennemført rengøring og desinfektion, eller kun den ene proces. Der er tendens til en større reduktion ved udførelse af både rengøring og desinfektion. Virkningen af en tømning af anlæg og udskylning med vand er ikke undersøgt.

En simplere desinfektionsmetode er recirkulering af restmængden tilsat 1 pct. myresyre. Der er ringe effekt over for svampe, mens bakterier dræbes ved behandlingen. Metoden er ikke afprøvet ved praktisk udfodring til grise.

Belægninger i foderstreng kan fjernes ved anvendelse af groft materiale i foderet. I praksis ses, at groft formalede eller hele kerner renser rørene, når soldet er itu. Hele kerner anvendt i rengøringsprocessen med rent vand (+ rengøringsmiddel) må frarådes på grund af risiko for blokering i rørene.

Resultater fra pilotvådfodringsanlæg indikerer, at

2 ‰ myresyre i færdigblandingen kan reducere antallet af koliforme.
Kød- og benmel i melblandingen bevirker høje tal for koliforme. Virkningen kan dog skyldes ubalance på grund af foderskiftet.
Der er mulighed for at reducere startvanskelighederne i et anlæg ved podning med mælkesyrebakterier.
De ideelle mælkesyrebakterier er endnu ikke identificeret og tilgængelige.

Ved vurdering af kvaliteten af foderet er følgende parametre anvendelige:

pH	mål for den mikrobiologiske syreproduktion.
Totalkimtal (blod agar)	med vurdering af florasn, alternativt mælkesyrebakterier.
Koliforme bakterier	kan have sammenhæng med sundhedsproblemer
Fremmede kim	mål for vækst af ikke mælkesyrebakterier i systemet. Betydningen heraf er uklar.
Gær	er normalt til stede i høje antal
Skimmel	råvarernes indhold reduceres i systemet. Forhøjede tal kan skyldes vækst i blandetank eller tilførselssystem
Salmonellabakterier	synes at kunne etablere sig i vådfodringsanlæg, men betydningen heraf er uklar.
Clostridier og Bac.cereus	findes normalt i lave niveauer.I dårligt fungerende anlæg (højt pH) vil der være mulighed for vækst.

Projektet har fokuseret på vådfodringsanlægget fra blandekar til udfodringsventil. Der er dog gjort overvejelser angående andre dele af systemet.

Tilførselssystemer for tørvarer bør være udført således, at fugtighed fra blandetanken ikke kan trænge ind og give anledning til kagedannelse og svampevækst. Specielt ved tankspuling ses stænk til tilførselsrørene. Et system kunne overvejes med en afspærring af rørenden i tanken uden for de tidspunkter, hvor røret bringer foder frem.

Spuling af tanken efter hver blanding er i princippet en god foranstaltning, men systemerne er i praksis ikke altid i stand til at holde tanken ren.

Faldrøret til stien er fra et mikrobiologisk synspunkt mere risikabelt end foderstrengen. Tilgang af luft giver mulighed for vækst af skimmelsvampe og mycotoksindannelse. En udformning, som minimerer kagedannelse må anbefales.

Skimmelsvampe er relativt langsomt voksende og vil eventuelt skylles med ved udfodring. Dette kan være årsag til, at vækst i faldrørene ikke er et generelt, stort problem. Hvis der er konstateret foderbetingede problemer vil en ugentlig højtryksrensning af rørene kunne anbefales.

Kilde:

Beretning nr. 139, 1987. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433

Den mikrobiologiske kvalitet af vådfoder til svin