Cerealier har som udgangspunkt et højt kimindhold af en karakteristisk flora. Ved mikrobiel fordærvelse ændres floraen drastisk. Ved en mikrobiologisk analyse vil floraen i højere grad end kimtallet udsige, om materialet kan betragtes som frisk foder.

Cerealier har som udgangspunkt et højt kimindhold af en karakteristisk flora. Ved mikrobiel fordærvelse ændres floraen drastisk. Ved en mikrobiologisk analyse vil floraen i højere grad end kimtallet udsige, om materialet kan betragtes som sundt, frisk foder.

Fordærvelsesfloraen i cerealier inkluderer også de varmeresistente arter og giver dermed mulighed for at vurdere friskheden af de anvendte råvarer, selv i varmebehandlede foderstoffer.

Kimtalsbestemmelse på foderstoffer er i sig selv af begrænset værdi; men kombineret med en kvalificeret vurdering af floraens sammensætning kan mikrobiologiske undersøgelser give et godt billede af foderstoffets baggrund og kvalitet. Disse undersøgelser må ske med veldefinerede substrater og med en solid basisviden angående normale værdier.

Pelleterede foderstoffer adskiller sig fra rå produkter derved, at de ikke har nogen naturlig flora. Kimindholdet vil afspejle en grad af forurening eller mikrobiel vækst. Det er derfor relativt simpelt i disse varer at opstille grænseværdier for indhold af mikroorganismer. Disse må inkludere både kim, som er fremvokset i færdigvaren og overlevende kim fra en råvare af underlødig kvalitet. Grundlaget for at opstille kvalitetskriterier med baggrund i et krav om "good manufacturing practice" (GMP) er til stede, og det er op til landbrugets organisationer at tage det i anvendelse. Iværksættelse af rutinekontrol vil hurtigt give bedre grundlag for at vælge grænseværdier, som tager hensyn til variation i råvarevalg, årstid, høstår mv.

Kortlægning af råvarernes mikrobiologi har primært tjent til at øge kendskabet til eksempler på floraens sammensætning. Opstilling af krav, prioritering af bestemte varetyper eller leveranddørlande vil kræve et grundigere kortlægningsarbejde.

Baggrund

Det danske landbrug har gennem det seneste tiår udviklet sig mod stadig mere intensiv drift. Optimering af landbrugsproduktionen betyder, at huedyrene kan æde mere, vokse hurtigere, give mere mælk eller flere kuld grise. Udviklingen medfører, at dyrenes følsomhed for negative påvirkninger generelt øges, samtidig med at en mindre produktionsnedgang kan medføre store økonomiske tab. Foderstoffer, anvendt i huedyrenes ernæring, indeholder bakterier og svampe, idet disse findes udbredt overalt i vore omgivelser. Man har ikke tidligere været særlig interesseret i foderstoffernes mikrobiologi, men under indtryk af de intensive produktionsformer har man naturligt måttet fokusere på, om der kan være en sammenhæng mellem foderets mikrobiologiske tilstand og dets indflydelse på huedyrenes sundhedsmæssige status og produktivitet. Herved fokuseres også på de talrige tilfælde af formodet fodermedierede sygdomstilfælde i besætninger, hvor den tilgrundliggende årsag ikke kan afeløres ved almindelige analyser.

Nærværende projektrapport beskriver den viden, der er indhøstet på Bioteknisk Institut med hensyn til foderstoffernes mikrobiologiske sammensætning. Ligeledes beskrives de indledende skridt, der er taget for at afklare betydningen af mikrobiolgiske forandringer i foderstofferne.

Fra projektets start har der været fokuseret på betydningen af pelleteringeprocessen, således at specielt pelleterede foderstoffer og råvarerne hertil er blevet undersøgt.

Analysevalg

Valg af analyser er sket ud fra en vurdering af, hvilke mulige parametre der kunne udsige noget relevant om foderstoffets kvalitet. Heri er både inkluderet organismer, som er kendt patogene eller toksinproducerende (salmonella og skimmelsvampe) og indikatorbakterier, som mål for produktionshygiejne (fækale streptokokker, hæmolyserende kim etc.).

I arbejdet med foderstofanalyse og -vurdering ville det være meget fordelagtigt med et mål for graden af svampevækst, uanset om svampene er dræbt ved varme, uddøde eller levende. Traditionelle svampeanalyser er for usikre til at vurdere risikoen for mykotoksiner i et foderstof, uanset om der anvendes pladesprednings- eller udlægningsteknik.

I en rutinekontrol bør antallet af analyser på hver prøve begrænses mest muligt, antallet af analyserede prøver skal derimod være størst muligt. Dette kan opnås ved at tilrettelægge systemet som en kontrol med råvare- og produktionshygiejnen, som kan overvåges med ret simple midler.

I litteraturdelen er citeret en række mikrobiologiske undersøgelser. Imidlertid er der stor variation i de anvendte analysemetoder, og en direkte sammenligning af forskellige undersøgelser er oftest ikke mulig. Ligeledes vil analyser, foretaget på forskellige laboratorier i Danmark kunne give divergerende resultater. De rapporterede kimtal kan kun benyttes til vurdering, hvis der er sikkerhed for, at samme analysemetode og -teknik anvendes. Der er et påtrængende behov for at få standardiseret metoder anvendt på forskellige laboratorier. Standardisering kunne foregå i EF-regi, men af hensyn til systemets fleksibilitet vil en indenlandsk standard være at foretrække. Denne må inkludere både standardanalyseforskrift og mulighed for kontrol af de opnåede resultater.

Betydning af mikrobiel aktivitet

Projektet har ikke været i stand til at afdække simple sammenhænge mellem tilførsel af bacillusarter og produktionsproblemer. Dette kunne muligvis forventes med det lille antal undersøgte stammer. Det kan konkluderes, at forhøjet indhold af bacillus ikke behøver at medføre produktionsproblemer. Det kan skyldes et af følgende forhold:

Bacillus danner ikke toksiske produkter i foder - dette forhindrer dog ikke, at vi kan anvende dem som indikatorbakterier.

Vi har tilfældigvis kun valgt ikke-toksiske stammer.

Modstandsdygtigheder i forsøgsdyrene var stor på grund af ringe stresspåvirkninger. Bakterierne kræver specielle forhold under opformering for at danne toksiske stoffer. Vores viden om betydningen af mikrobiologisk aktivitet i foderet er stadig ringe, bortset fra kendte mykotoksikoser. Mulige årsager til besætningsproblemer er listet op, og det kan i fremtiden forhåbentlig afklares, hvilken relativ og absolut betydning disse faktorer har.

Reference
-	Aalbæk, B., Christensen, S.G., Jørgensen, K., Larsen, J.L. og Larsen, H.E., 1981: Mikrobiologisk metode. Inst. Vet. Mikrobiologi. 2. udg. DSR.
-	Bonde, G.J., 1985: Professor ved Hyg. Institut, Arhus Universitet. Personlig meddelelse.
-	Buchanan, R.E. og Gibbons, N.E., 1974: Bergey's Manual of determinative bacteriology. 8. ed. Williams og Wilkins.
-	Carantino, S., Poisson, J., Catragnier, B., 1976: La microflora des graines de feverole. Revue de mycologie 40: 223-243.
-	Corry, J.E.L., 1982: Assesment of the selectivity and productivity of media used in analytical mycology. Arch. Lebensm. hyg. 33: 137-176.
-	Dirks, C., 1978: Mikrobiologische Futtermitteluntersuchungen. Tierärz. Umsch. 33,4: 217-222.
-	Frisvad, J.C., 1983: A selective and indicative medium for groups of penicillium viridicatum producing different mycotoxins in cereals. J. appl. Bact. 54: 409-416.
-	Gedek, B., 1973: Futtermittelverderb durch Bakterien und Pilze seine nachteiligen Folgen. Ubers. Tiernährg. 1: 45-50.
-	Gedek, B., 1974: Möglichkeiten und Grenzen der mikrobiologischen Futtermittelkontrolle. Dtsch.Tierärztl. Wschr. 8: 37-40 og 65-69.
-	Hellmann, E., 1972: Enthalten aerobe Sporenbilder durch Trypsinverdauung, aktivierbare Endotoxine? Zbl. Bakt. Hyg., I Abt. Orig. A 221: 206-220.
-	Kramer, J.M., Turnbull, P.C.B., Munshi, G. og Gilbert, R.J., 1982: Identification and characterization of Bacillus cereus and other Bacillus species associated with foods and food poison. Side 261-286 i Corry, J.E.L., Roberts, D. og Skinner, F.A. (ed.): Isolation and identification methods for food poisoning organisms.
-	Lund, A.A., 1970: Mykologiske undersøgelser af bygkerner under udvikling på marken. Kornkvalitetsudvalget under ATV. Rapport om Udvalgets virksomhed.
-	Mossel, D.A.A., Shennan, J.L. og Vega, C., 1973: The bacteriological condition of animal feeds: A survey to acid in determining product standards for proteinaceous feed ingredients. J. Sci. Fd. Agric. 24: 499-508.
-	Rasmussen, Verner, 1982a: Aflatoksin - afgiftning af oliekager. Medd. fra Afd. for Foderstofteknologi, Bioteknisk Institut, l: 312.
-	Rasmussen, Verner, 1982b: Mykotoksiner. Medd. fra Afd. for Foderstofteknologi, Bioteknisk Institut, 1: 12-19.
-	Schmidt, N.L., 1968: Zur Mikrobiologie der Handelsfuttermittel. Landw. Forsch. 21: 146-163.
-	Schmidt, H.L., 1973: Futtermittelmikrobiologie und Futtermittelqualität. Bodenkultur 24:4-12.
-	Skovgaard, N., 1978: Hygiejniske problemer ved fremstilling af foder af animalske råvarer, ensilage og kød- og benmel. Dansk Vet. Tidsekrift 61,24: 1190-1201.
-	Skovgaard, N., 1981: Betydningen af bakterieaktivitet i pelsdyrfoder. Dansk Vet. Tidsskrift 64,4: 114-123.
-	Spicher, G., 1958: Neuere Untersuchungen Ober die Mikroflora des Getreides. Getreide und Mehl 8,8: 57-63.
-	Spicher, G., 1962: Die Ermittlung des Kleingehaltes von Getreide und Getreideproduktion und ihre Problematik. Brot und Gebäck 7: 124-134.
-	Spicher, G., 1966: Die systematische Stellung der "Gelbstanne" unter besonderer Berücksichtigung ihrer biochemischen Eigenschaften. Getreide und Mehl 16,11: 117-120.
-	Spicher, G., 1970: Ubersuchungen über das Auftreten coliformer Bakterien und fäkaler Streptokokken auf Getreide. Getreide und Mehl 8: 61-63.
-	Tahib, Z., Jones, F.T., Namilton, P.B., 1981: Microbiological quality of poultry feed and ingredients. Poultry Sci. 60: 1392-1397.
-	Thalmann, A., 1971: Veränderungen der Mikroflora von Futtermitteln bei der Lagerung. Landwirschftl. Forsch. 26, II. Sonderheft: 5862.

Kilde:

Beretning nr. 137A, 1987. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433

Bakterier og svampe i foderstoffer - normalindhold og betydning