Mange faktorer må tages i betragtning for at vælge den bedste metode til udtagning af en prøve. Der må tages hensyn til, om prøven skal repræsentere et gennemsnit af et parti foder, eller om den skal indgå i en serie prøver til vurdering af variationen.

Sammendrag

Gennem de senere år er analyseaktiviteten i korn- og foderstofindustrien stærkt forøget. EF-tilskud til rapsfrø og ærter har medført en voldsom udvidelse af de dyrkede arealer og en tilsvarende stigning i antallet af afregningsanalyser til frøavlerne. Foderstoflovens krav om dokumentation af aflatoksinindhold i hvert parti af en række importerede fodermidler har også givet flere analyser. Den væsentligste årsag til den større analyseaktivitet har dog sikkert været skærpede krav fra husdyrbruget til kvaliteten af de leverede foderblandinger. Mange foderstofvirksomheder har investeret i NIR-instrumenter til hurtige analyser til produktionskontrol, og denne relativt billige analysemulighed giver ofte en betydeligt højere analysefrekvens.

Der ofres således store beløb på analyse af korn, frø og foderstoffer. Kvaliteten af analyseresultaterne diskuteres jævnligt, og der udfoldes løbende store anstrengelser på at forbedre nøjagtigheden af analysemetoderne. Udtagning af prøver påkalder sig mindre opmærksomhed, skønt den største del af usikkerheden på et analyseresultat som regel skyldes prøveudtagningen. En prøve på nogle få hundrede gram skal ofte repræsentere et parti korn eller foder på mere end 10 tons. Hvis partiet ikke er ensartet, og prøveudtagningen ikke er udført efter alle kunstens regler, vil prøvens sammensætning med stor sandsynlighed afvige væsentligt fra den gennemsnitlige sammensætning af partiet.

Mange faktorer må tages i betragtning for at vælge den bedste metode til udtagning af en prøve. Der må tages hensyn til, om prøven skal repræsentere et gennemsnit af et parti foder, eller om den skal indgå i en serie prøver til vurdering af variationen inden for partiet.

Nogle handelsprøver samt prøver til Statens Foderstofkontrol udtages af statsautoriserede vejere og målere, som må forventes at være specialister i prøveudtagningsteknik, og prøverne udtages i henhold til foderstoflovens regler for udtagning af prøver. I dansk foderstofindustri udtages dog langt de fleste prøver af ufaglært personale - ofte efter en helt utilstrækkelig instruktion.

Manuel udtagning af prøver er stadig mest udbredt, og kvaliteten af prøveudtagningen vil således være afhængig af subjektive skøn. Det er normalt en bifunktion, og nødvendigt udstyr til korrekt udtagning og neddeling af prøver mangler ofte. I stigende omfang installeres dog automatiske prøveudtagere, som giver en mere objektiv prøveudtagning. Dette alene sikrer dog ikke, at prøveudtagningen bliver repræsentativ.

De økonomiske konsekvenser ved dårlig prøveudtagning kan blive betydelige for en foderstofvirksomhed. På trods heraf mangler der danske lærebøger og grundlæggende vejledninger til specialuddannelse af personale til prøveudtagning og til hjælp ved vurdering af automatiske prøveudtagere på markedet.

Nærværende rapport er en sammenfatning af resultater fra litteraturundersøgelser og anden videnopbygning gennemført på Bioteknisk Institut med finansiel støtte fra Industri- og Handelsstyrelsen. Den omfatter en gennemgang af grundlæggende regler for prøveudtagning af korn og foderstoffer samt beskrivelse og vurdering af forskellige typer af automatiske prøveudtagere.

Reference
-	Allen, T., 1974: Particle size measurement. 454 sider, ill. Chapman and Hal1, London: 1-27.
-	AOAC, 1984: Officia1 Methods of Analysis of the Association of Official Analytical Chemists, ed. Sidney Williams, 14. ed., publ. AOAC, Arlington, Virginia, USA, 1141 sider, i11. 26.003 (aflatoxins), 10.229 (brewers grains), 10.159 (cereal adjuncts), 7.00I (feeds), 10.126 (malt), 31.072 (molasses).
-	Dansk Standard, 1979: Korn og bælgfrugter. Prøveudtagning af formalede produkter. Dansk Standard DS/ISO 2170. Dansk Standardiseringeråd, København.
-	Gy, P.M., 1979: Sampling of particulate materials. Theory and practice. Developments in Geomathematics 4, Elsevier Scientific Publ. Comp., Amsterdam-Oxford New York, 431 sider, i11.
-	Hummel-Gumälius, T., 1973: Provtagning av odlarleveranser. Svensk Frötidning 40,9: 114-17.
-	ICC, 1980: Cereals - sampling of milled products, ICC-standard no. 130, ICC-Standards, Standard Methods of the International Association for Cerea1 Chemistry (ICC), Verlag Moritz Schäfer, Detmold.
-	ICC, 1982: Sampling of Grains. ICC-Standard no. 101/1, ibid.
-	Landbrugsministeriet, 1987: Regler for udtagning af prøver. Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 64 af 9. februar 1987, bilag 2. Landbrugsmin. 1. afd., 4. kt. j.nr. 86-7701-29.
-	NMKL, 1974: Prøveudtagning af korn (sv. spannmål), mølleri- og stivelsesprodukter. Nordisk Metodik-Kommite för Livsmedel, nr. 34, KDC 664.7.002.
-	Pierce, J.G., 1985: Sampling. Chapter 37 in: Feed Manufacturing Technology III. 608 sider, ill., American Feed Industry Association Inc., Virginia.
-	Statsfrøkontrollen, 1985: Statsfrøkontrollens Analyseregler. Lyngby, juni. 72 sider.

Kilde:

Meddelelse nr. 3 og 4, 1987. Bioteknologisk Institut, Holdbergsvej 10, 6000 Kolding. Tlf. 75520433

Automatisk prøveudtagning